BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Udskriftsdato: 16. juni 2022

VEJ nr 9631 af 15/06/2022 (Gældende)

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af

kommunale hverv

Ministerium: Indenrigs og Boligministeriet

Journalnummer: Indenrigs og Boligmin., j.nr. 20192639

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale

hverv

Kapitel 1. Indledning

1.1. Oversigt

1.2. Større ændringer i vederlagsbekendtgørelsen siden sidste vederlagsvejledning, vejledning nr.

9017 af 7. januar 2019

1.3. Anvendelsesområde

Kapitel 2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer (bekendtgørelsens kapitel 1)

2.1. Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1. Fast vederlag (bekendtgørelsens kapitel 1)

2.1.1.1. Hvad omfatter det faste vederlag? (lovens § 16, stk. 1, litra a-g)

2.1.2. Tillægsvederlag (bekendtgørelsens § 3)

2.1.3. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (lovens § 16, stk. 5 og 6 og bekendtgø-

relsens § 5)

2.1.3.1. Hvornår ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste?

2.1.3.2. Dokumentation for tabet

2.1.3.3. Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

2.2. Vederlæggelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen (bekendtgørelsens § 6)

2.3. Kommunalbestyrelsens konstituerende møde (lovens § 16, stk. 3)

2.4. Vederlæggelse af udvalgsmedlemmer (bekendtgørelsens §§ 7-11 og 14 og 15)

2.4.1. Vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn

og unge-udvalget (bekendtgørelsens § 7, stk. 1, 4, 6 og 7)

2.4.2. Vederlæggelse af stedfortrædere i udvalg (bekendtgørelsens §§ 8 og 9)

2.4.2.1. Stedfortrædere i udvalg bortset fra børn og unge-udvalget (bekendtgørelsens § 8)

2.4.2.2. Stedfortrædere i børn og unge-udvalget (bekendtgørelsens § 9)

2.4.3. Vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd (bekendtgørelsens §§ 7, stk.

2-7)

2.4.4. Funktionsvederlag som fungerende udvalgsformand (bekendtgørelsens § 10)

2.4.5. Eftervederlag til udvalgsformænd (bekendtgørelsens § 11)

2.5. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsens næstformænd (bekendtgørelsens §§ 12 og 13)

2.5.1. Vederlæggelse af næstformænd (bekendtgørelsens § 12)

2.5.2. Vederlæggelse af fungerende næstformænd (bekendtgørelsens § 13)

Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer (lovens § 16 a)

3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

3.1.1. Hvilke hverv er omfattet af § 16 a?

3.1.2. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af diæter og/eller erstatning for dokumente-

ret tabt arbejdsfortjeneste til hverv omfattet af § 16 a

3.1.3. Diætsatsen

3.1.4. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter (lovens § 16, stk. 10-12)

4.1. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

4.1.1. Obligatorisk godtgørelse (lovens § 16, stk. 10)

4.1.1.1. Befordringsgodtgørelse (lovens § 16, stk. 10, litra a, 1. led)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

4.1.1.2. Godtgørelse for fravær fra hjemstedet – fraværsgodtgørelse (lovens § 16, stk. 10,

litra a, 2. led)

4.1.1.3. Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk han-

dicap (lovens § 16, stk. 10, litra b)

4.1.1.4. Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære

pårørende (lovens § 16, stk. 10, litra c)

4.1.2. Fakultativ godtgørelse (lovens § 16, stk. 11)

4.1.2.1. Godtgørelser efter lovens § 16, stk. 10, til de aktiviteter, der er nævnt i lovens §

16, stk. 1, litra g (lovens § 16, stk. 11, 1. pkt.)

4.1.2.2. Anden godtgørelse (lovens § 16, stk. 11, 2. pkt.)

4.1.3. Godtgørelse af udgifter til elektronisk udstyr efter lovens § 8 a

4.2. Godtgørelse til borgmestre m.fl. (lovens § 16, stk. 12)

4.3. Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer (lovens § 16 a, stk. 6 og 7)

4.4. Ophør af godtgørelse

Kapitel 5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl. (bekendtgørelsens afsnit II)

5.1. Borgmesterbegrebet (bekendtgørelsens § 18)

5.2. Borgmestervederlag (bekendtgørelsens § 19, stk. 1, 2 og 5)

5.3. Funktionsvederlag som fungerende borgmester m.v. (bekendtgørelsens § 19, stk. 3-5)

5.3.1. De enkelte situationer, hvor der kan ydes funktionsvederlag

5.3.2. Fælles betingelser for funktionsvederlag

5.4. Eftervederlag (bekendtgørelsens § 20)

5.5. Egenpension (bekendtgørelsens §§ 21-24)

5.5.1. Personkredsen (bekendtgørelsens § 21)

5.5.2. Betingelserne for egenpension (bekendtgørelsens § 22, stk. 1)

5.5.3. Funktionstid (bekendtgørelsens § 22, stk. 2 og 4)

5.5.4. Pensionsalder (bekendtgørelsens § 22, stk. 3)

5.5.5. Beregning af egenpensionens størrelse (bekendtgørelsens § 21 og § 23, stk. 1 og 2)

5.5.6. Udbetaling af egenpension (bekendtgørelsens § 24 og § 19, stk. 6)

5.5.6.1. Udbetaling af egenpension sker som udgangspunkt tidligst fra folkepensionsalde-

ren (bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2)

5.5.6.2. Udbetaling af egenpension før folkepensionsalderen mod førtidspensionsfradrag

(bekendtgørelsens § 24, stk. 3)

5.5.6.3. Bortfald af pensionsudbetaling ved valg til borgmester mv. (bekendtgørelsens §

19, stk. 6)

5.5.7. Udgiftsfordeling (bekendtgørelsens § 23, stk. 3)

5.5.8. Andet

5.6. Ægtefællepension (bekendtgørelsens § 25)

5.7. Efterindtægt (bekendtgørelsens § 26)

5.8. Børnepension (bekendtgørelsens § 27)

5.9. Samordning af pensioner (bekendtgørelsens § 28)

Kapitel 6. Fælles bestemmelser (bekendtgørelsens afsnit III)

6.1. Udbetaling (bekendtgørelsens § 29, stk. 1)

6.2. Vederlag senere end hvervets indtræden m.v. (bekendtgørelsens § 29, stk. 2 og 3)

6.3. Ophør (bekendtgørelsens §§ 30-34)

6.4. Feriegodtgørelse (bekendtgørelsens § 35)

6.5. Pligtmæssige vederlag (bekendtgørelsens § 36)

6.6. Offentliggørelse af oplysninger om vederlag for varetagelse af andre hverv (lovens § 16 e)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

6.7. Samspil mellem overførselsindkomster og vederlag

Kapitel 7. Ikrafttræden og overgang

7.1. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (bekendtgørelsens § 38)

7.2. Overgangsbestemmelser vedrørende pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre (bekendtgø-

relsens § 38, stk. 3)

7.3. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune,

der hverken den 1. januar 2007 eller senere er genvalgt som borgmestre eller regionsrådsformænd

(bekendtgørelsens §§ 39-44)

7.4. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune,

der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre (bekendtgørelsens §§ 45 og 46)

7.5. Overgangsbestemmelser i den regionale vederlagsbekendtgørelse

7.6. Bortfald af tidligere vejledning og skrivelse

Kapitel 1. Indledning

1.1. Oversigt

Denne vejledning indeholder en oversigtlig fremstilling af de gældende regler i bekendtgørelse nr. 2001 af

28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 1416 af 24. september 2020. Bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018 dannede grundlag for den

sidste vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, vejledning nr.

9017 af 7. januar 2019.

Vejledningen beskriver de gældende regler i den seneste vederlagsbekendtgørelse med særlig omtale af

nyere regler samt praksis på områder, hvor der har vist sig at være et særligt behov herfor. Der er ikke tale

om en udtømmende gennemgang af regelsættet og tidligere praksis.

Ved loven eller lov om kommunernes styrelse forstås i denne vejledning lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019).

Ved bekendtgørelsen eller vederlagsbekendtgørelsen forstås i denne vejledning Indenrigs- og Boligmini-

steriets bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af

kommunale hverv.

1.2. Større ændringer i vederlagsbekendtgørelsen siden sidste vederlagsvejledning, vejledning nr. 9017 af

7. januar 2019

Ved bekendtgørelse nr. 1416 af 20. september 2020 om ændring af vederlagsbekendtgørelsen indførtes

der nye regler om ophør af vederlag for kommunale hverv (§§ 30 – 30 d, nu §§ 30-34). De væsentligste

ændringer var, at, når et medlem af kommunalbestyrelsen af andre grunde end helbredstilstand m.v. i en

uafbrudt periode på én måned ikke har varetaget sit hverv, ophører vederlaget ved næste månedsskifte (§

30 a, stk. 1, nu § 31, stk. 1). Det er en ændring fra tidligere tre måneder. Endvidere indførtes som noget

nyt, at når et medlem af kommunalbestyrelsen er fraværende af andre grunde end helbredstilstand m.v.,

har vedkommende ikke ret til vederlag, hvis der er indkaldt stedfortræder i mere end syv dage. (§ 30 a,

stk. 2, nu § 31, stk. 2) Endelig indførtes som noget nyt krav om dokumentation for at bevare retten til

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

vederlag i indtil 9 måneder. (§ 30 a, stk. 3, nu § 31, stk. 3). Ændringsbekendtgørelsen blev forsynet med

en særlig overgangsbestemmelse.

Ved bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen

af kommunale hverv er ændringsbekendtgørelsens regler om ophør af vederlag (§§ 30-30 d), jf. pkt. 1,

indarbejdet i den nye bekendtgørelse (§§ 30-34). Den særlige overgangsbestemmelse i ændringsbekendt-

gørelsen er indarbejdet (§ 38, stk. 4).

De hidtil fastsatte særlige rammer for tildeling af vederlag til de af kommunalbestyrelsen udpegede med-

lemmer af børn og unge-udvalget og for vederlag til formanden(formændene) for folkeoplysningsudvalg

ophæves, således at vederlaget til disse hverv fremover alene skal afholdes inden for udvalgspuljen og

højst må udgøre 4o pct. af borgmestervederlaget (ophævelse af de tidligere bestemmelser i § 7, stk.

6 og 7). Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om vederlæggelse af

næstformanden for børn og unge-udvalget, også i kommuner uden for Københavns Kommune (§ 7, stk.

2). Kommunerne uden for Københavns Kommune, som ønsker at benytte sig af denne mulighed for

vederlæggelse, skal dog først senest den 1. juli 2022 have fastsat en bestemmelse i styrelsesvedtægten om

vederlæggelse af næstformanden for børn og unge-udvalget (§ 38, stk. 5).

Det er fastsat, at stedfortræderen for et af kommunalbestyrelsen udpeget medlem af børn og unge-udval-

get vederlægges forholdsmæssigt på grund af næstformandens vederlag. Det er dog fastsat, at stedfortræ-

deren modtager funktionsvederlag svarende til formandens vederlag fra det tidspunkt, hvor stedfortræde-

ren måtte blive konstitueret som formand (§ 9 og § 10). Det fastsættes endvidere, at kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at vederlæggelsen af stedfortrædere i børn og unge-udvalget som minimum, uanset eller

afhængig af mødets længde, udgør diætsatsen for møder i mere end 4 timer eller for møder på højst 4

timer (§ 9).

Det er fastsat for magistratskommuner (§ 14, stk. 2 og 5) og for kommuner med delt administrativ ledelse

(§ 17, stk. 3), at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan fastsætte bestemmelse om vederlæggelse

på højst 40 pct. af borgmestervederlaget af formanden og næstformanden for børn og unge-udvalget og

formanden(formændene) for folkeoplysningsudvalg. Ved en forhøjelse af vederlagspuljen for kommuner

med de nævnte styreformer er det sikret, at formanden og næstformanden for børn og unge-udvalget

og formanden for folkeoplysningsudvalg(ene) kan vederlægges inden for vederlagspuljen (§ 14, stk. 4,

henholdsvis 17, stk. 4). Ved en forhøjelse af vederlagspuljen for magistratskommuner er det endvidere

sikret, at også formænd for de faste udvalg kan vederlægges inden for vederlagspuljen. Vederlagspuljen

for Københavns Kommune er endvidere blevet forhøjet svarende til, at det nuværende maksimum for

vederlæggelse af næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune forhøjes fra 6 til 10

procent af overborgmestervederlaget.

Der er indsat en ny bestemmelse i § 18 om, hvilke hverv der i vederlagsbekendtgørelsen anses som borg-

mesterhverv. Det er tydeliggjort i § 19, stk. 3, hvilke hverv der anses for midlertidige borgmesterhverv

m.v. Det er tydeliggjort, hvilke borgmesterhverv m.v. der giver ret til eftervederlag og er selvstændigt

pensionsbærende (§§ 20-28), og hvilke hverv der medregnes i en borgmesters m.v. funktionstid (§ 22, stk.

2). Det er således tydeliggjort, at de midlertidige borgmesterhverv, der er omfattet af § 19, stk. 3, ikke

giver ret til eftervederlag eller er selvstændigt pensionsbærende, men at de medregnes i funktionstiden

ved beregningen af egenpension efter de hverv, der er selvstændigt pensionsbærende.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det er tydeliggjort, at ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes bagud ved månedens

udgang et forholdsmæssigt vederlag, som regnes fra dagen for vedkommendes indtræden i hvervet (§

29, stk. 1, 2. pkt.). Fratrædes hvervet som borgmester m.v. midt i måneden, vederlægges hvervene som

medlem af kommunalbestyrelsen, som viceborgmester og som udvalgsformand, udvalgsnæstformand og

udvalgsmedlem først fra den kommende måned (§ 29, stk. 2). Tilsvarende gælder, at hvis et særskilt

vederlagt hverv som udvalgsformand og udvalgsnæstformand fratrædes midt i måneden, vederlægges

hvervet som medlem af eller næstformand for dette udvalg først fra den kommende måned (§ 29, stk. 3).

Det er tydeliggjort, at hvis en borgmester m.v. vælges midt i måneden, er det beløb, der modregnes

i borgmestervederlaget, den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag, der vedrører resten af

måneden efter tiltrædelsen som borgmester m.v. (§ 30, stk. 2, 2. pkt.). Det er tydeliggjort, at tilsvarende

gælder ved valg som fungerende borgmester (§ 30, stk. 3).

Hvis et medlem af et udvalg vælges til udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, eller en næstformand

for et udvalg vælges til udvalgsformand, ophører som noget nyt dennes hidtidige vederlag som medlem

af eller næstformand for dette udvalg fra den dato, hvor vedkommende tiltræder det nye hverv, og den

forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag, der vedrører resten af måneden efter tiltrædelsen som

udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, modregnes i vederlaget for det nye hverv (§ 30, stk. 4).

Det er tydeliggjort i overgangsbestemmelserne, hvilke bestemmelser der kun gælder for borgmestre, der

ikke pr. 1. januar 2007 er blevet genvalgt (§§ 39, 41 og 42). Det er tydeliggjort i den særlige overgangsbe-

stemmelse om beregning af funktionstid for egenpension, at egenpension i alle andre henseender anses for

omfattet af herværende bekendtgørelse (§ 45).

1.3. Anvendelsesområde

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kom-

munale hverv gælder for kommunerne. Bekendtgørelsen indeholder dog fortsat visse overgangsbestem-

melser vedrørende pension til tidligere amtsborgmestre. Forpligtelsen til som pensionsgiver at indestå for

samt administrere og udbetale pension til tidligere amtsborgmestre påhviler regionsrådene med refusion

fra staten, hvorfor nærværende vejledning i et vist omfang tillige er relevant for regionsrådene.

Kapitel 2. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer (bekendtgørelsens kapitel 1)

2.1. Den grundlæggende vederlæggelse

2.1.1. Fast vederlag (bekendtgørelsens § 2)

Efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast

vederlag. I § 2, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag udgør 89.314 kr.

årligt. I kommuner med et indbyggertal på over 80.000 indbyggere udgør vederlaget dog 107.178 kr.

årligt, og i Københavns Kommune udgør det faste vederlag 125.039 kr. årligt.

Det faste vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på

baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Indenrigs- og boligministeren

udmelder årligt reguleringsprocenten. Udmeldingen sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved

offentliggørelse på ministeriets hjemmeside. Ved reguleringen anses de angivne 89.314 kr., 107.178 og

125.039 kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale det faste vederlag.

Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage det faste vederlag, jf. § 16, stk. 9, i lov om

kommunernes styrelse.

Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold

til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. §

37, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte

beløb indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 37, stk. 2, i vederlagsbekendtgørel-

sen.

Bestemmelsen i § 16 i lov om kommunernes styrelse indeholder sammen med de regler, der er fastsat

i medfør heraf i vederlagsbekendtgørelsen, en udtømmende regulering af kommunalbestyrelsesmedlem-

mernes vederlæggelse.

Ministeriet har udtalt, at der derfor ikke vil være hjemmel til, at en kommune kan medvirke til at admi-

nistrere en pensionsordning for menige kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvis ydelser skulle udredes af

medlemmernes vederlag. (Indenrigs- og Boligministeriets telefonnotat af 29. april 2022, j.nr. 2022-2025,

resumédatabasen 22.5.2). Se også afsnit 5.5.8 om, hvorvidt en kommune kan medvirke til at administrere

en rate/kapitalpension for en borgmester.

2.1.1.1. Hvad omfatter det faste vederlag? (lovens § 16, stk. 1, litra a-g)

I § 16, stk. 1, litra a-g, i lov om kommunernes styrelse er det udtømmende angivet, hvilke aktiviteter

det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem omfatter. Opregningen er foretaget af hensyn til

en nærmere afgrænsning af de tilfælde, hvor et medlem har krav på eller af kommunalbestyrelsen kan

tillægges ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse af afholdte udgifter.

a) Deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg

Litra a vedrører deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalg, stående udvalg, udvalg

nedsat i henhold til § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse samt de underudvalg, der er nedsat

af økonomiudvalget og de stående udvalg.

Af forarbejderne til § 16, stk. 1, litra a, i lov om kommunernes styrelse fremgår det, at mødebetingelsen

indebærer, at samtlige medlemmer af organet skal være indkaldt til det pågældende møde, og at medlem-

merne af organet skal deltage i en forhandling og træffe beslutning eller i hvert fald have mulighed

herfor. Også deltagelse med observatørstatus efter § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse – hvorefter

økonomiudvalget kan tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er medlemmer af økonomiud-

valget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag – er

omfattet af bestemmelsen.

Møder i kommunalbestyrelsens politiske grupper er ikke omfattet af bestemmelsen. Indvielser, recepti-

oner og lignende repræsentative opgaver er heller ikke omfattet af litra a, men kan i det omfang,

deltagelsen sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, være omfattet af litra f.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

b) Deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kom-

munalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse

Litra b vedrører deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter

valg af kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke hverv, der udføres efter valg af et udvalg eller

andre. (Skr. af 1. juli 1997, j.nr. 1997/1308-080-1, resumédatabasen 97.5.3).

Betydningen af udtrykket

»efter valg af kommunalbestyrelsen«

indebærer endvidere, at vedkommende

reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ved udpegningen er bundet

af indstillinger fra foreninger eller organisationer på en sådan måde, at der ikke er nogen reel valgmulig-

hed, kan vedkommende ikke anses for at være valgt af kommunalbestyrelsen.

Omvendt kan der efter omstændighederne være tale om et hverv udført efter valg af kommunalbestyrel-

sen, selv om kommunalbestyrelsen alene har

indstillingsret

til det pågældende hverv. Det vil således

være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsens indstilling er retligt bindende for den udpegende myndig-

hed. (Skr. af 7. juli 1998, j.nr. 1998/1304/0432-3, resumédatabasen 98.5.4.) Det gælder efter ministeriets

opfattelse også, selv om der af ligestillingsmæssige hensyn skal indstilles både en mand og en kvinde,

som den udpegende myndighed skal vælge imellem. Det forhold, at en indstilling i praksis altid vil

blive fulgt, er ikke tilstrækkeligt. Hvervet som medlem af et aktieselskabs bestyrelse vil kun kunne

betragtes som et hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsens indstilling

af kandidater til dette hverv efter vedtægterne for aktieselskabet eller på andet grundlag er bindende

for generalforsamlingen, der endeligt skal foretage sådanne valg. (Skr. af 10. december 1997, j.nr.

1997/1361-1, resumédatabasen 97.5.1.) Forpligtelsen for modtageren af indstillingen kan eventuelt følge

af en aktionæroverenskomst. (Skr. af 10. juli 1996, j.nr. 1995/1070/030-2, resumédatabasen 96.1.3).

Som eksempel på et kommunalt hverv, der på den baggrund ikke kan anses som omfattet af § 16, stk. 1,

litra b, kan nævnes medlemskab af de kommunale

ældreråd,

hvor medlemmerne vælges ved direkte valg,

jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse

nr. 265 af 25. februar 2022). Uanset at de kommunale ældreråd nedsættes af kommunalbestyrelsen, kan

hvervene som medlemmer af ældrerådene således ikke betragtes som kommunale hverv udført efter valg

af kommunalbestyrelsen.

Dette indebærer, at medlemmer af ældrerådene ikke i medfør af § 16 a, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov

om kommunernes styrelse kan ydes diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udgiftsgodtgørel-

se. Hjemlen til, at der efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse kan ydes diæter, erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af ældrerådene, findes i § 31, stk. 3, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022).

Derimod er medlemskab af et

integrationsråd

et kommunalt hverv omfattet af § 16, stk. 1, litra b, i

lov om kommunernes styrelse, idet medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen, jf. § 42, stk. 3, 2.

pkt., i integrationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 med senere ændringer). Det gælder,

uanset om en kommune beslutter, at medlemmerne af kommunens integrationsråd i den pågældende

kommune udvælges ved direkte valg i kommunen. Der vil nemlig ikke kunne afholdes valg, der med

bindende virkning pålægger kommunalbestyrelsen at udpege bestemte personer til integrationsråd. Dette

indebærer, at medlemmer af integrationsråd, der ikke tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen,

kan ydes diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16 a, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, litra

b, i lov om kommunernes styrelse De medlemmer af integrationsråd, der ikke tillige er medlemmer af

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

kommunalbestyrelsen, har endvidere krav på de godtgørelser, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, i lov

om kommunernes styrelse, jf. nærmere § 16 a, stk. 6, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes

styrelse. Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde medlemmer af integrationsråd, der ikke tillige

er medlemmer af kommunalbestyrelsen, andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse med

varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse, jf. nærmere § 16 a,

stk. 7, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse. Se afsnit 3.1. og 4.3.

De 3-7 medlemmer af

handicaprådet,

som kommunalbestyrelsen i medfør af § 37 a, stk. 3, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område udpeger som medlem af handicaprådet (lovbe-

kendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022), er hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen. Dette

indebærer, at medlemmer af handicaprådet, der er udpeget af kommunalbestyrelsen, men ikke tillige er

medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan ydes diæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. §

16 a, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse. Medlemmer af handicaprådet, der er

udpeget af kommunalbestyrelsen, men ikke tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen, har endvidere

krav på de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, jf.

§ 16 a, stk. 6, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse. Medlemmer af handicaprådet, der

er udpeget af kommunalbestyrelsen, men ikke tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen, har endelig

mulighed for efter kommunalbestyrelsens beslutning at modtage andre udgifter, som de pågældende har

afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den

forbindelse, jf. nærmere § 16 a, stk. 7, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov om kommunernes styrelse. Se afsnit

3.1. og 4.3.

For god ordens skyld bemærkes, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår handicaporganisationernes

medlemmer af handicaprådet yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgifts-

godtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til disse medlemmer, jf. § 6, stk. 2,

i bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område, der er udstedt med hjemmel i

bl.a. § 37 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse

nr. 265 af 25. februar 2022). Hvervet som bestyrelsesmedlem i et selskab, en forening, en fond m.v. på

grundlag af en udpegning af kommunalbestyrelsen efter

§ 68 a i lov om kommunernes styrelse

er ikke et

kommunalt hverv. Hvervet kan derfor ikke aflønnes af kommunens kasse, men alene af det pågældende

selskab m.v.

Bestemmelsen vedrører ikke

hverv som medlem af en forenings bestyrelse, som vælges af forenin-

gens generalforsamling.

Udtrykket i bestemmelsen »efter valg af kommunalbestyrelsen« indebærer, at

vedkommende reelt skal være udpeget af kommunalbestyrelsen, og at det vil bero på en fortolkning af det

konkrete retsgrundlag – eksempelvis vedtægterne for en forening – om et bestyrelsesmedlem er udpeget

eller valgt af kommunalbestyrelsen eller f.eks. af foreningens generalforsamling. (Skr. af 18. marts 2010,

j.nr. 2009-7193, resumédatabasen 10.5.1.).

Møder i kommunalbestyrelsens politiske grupper er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det følger endvidere af § 16, stk. 1, litra b, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er valgt til at varetage

et kommunalt hverv, kan modtage såvel det faste vederlag efter den kommunale styrelseslov som en

særlig vederlæggelse i form af f.eks. diæter og honorarer m.v. i de tilfælde, hvor der på særligt grundlag

– i særlovgivningen eller i vedtægter for kommunale fællesskaber, selvejende institutioner el.lign. – er

fastsat bestemmelser herom.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsesmedlemmer vil have krav på diæter, som ydes i forbindelse

med varetagelsen af hvervet som medlem af valgbestyrelsen efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale

og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2020) og § 31, stk. 3, i folketingsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 1260 af 27. august 2020 med senere ændring) samt for deltagelse i møder i udvalg,

som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, jf. § 40, stk. 2, i folkeoplysningsloven

(lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018). Dette gælder dog ikke borgmestre, idet en borgmester

ikke kan oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv,

jf. § 19, stk. 5, i vederlagsbekendtgørelsen.

c) Deltagelse i kurser m.v., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse af

kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv

Ved kurser i henhold til litra c forstås arrangementer, hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig

undervisningsvirksomhed. Herudover antages bestemmelsen også at omfatte kursuslignende arrangemen-

ter som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder. Der er i praksis lagt vægt på, at de arrangementer,

der kan henføres under kurser m.v., er af almen karakter og uden direkte sammenhæng med konkrete

sager i kommunen. Ministeriet har således udtalt, at et fagudvalgs møde til gennemgang af Teknologisk

Instituts rapport om klimaforholdene på kommunens skoler ikke kunne sidestilles med et kursuslignende

arrangement. (Skr. af 14. august 1987, j.nr. 19877135170501-1, resumédatabasen 87.5.1).

Det forhold, at formålet med aktiviteten er af alment orienterende karakter, er imidlertid ikke i sig selv

tilstrækkeligt til, at arrangementet kan anses for omfattet af litra c.

Studieture o.lign. anses som udgangspunkt ikke for omfattet af § 16, stk. 1, litra c. Det er dog i praksis

antaget, at en studietur i særlige tilfælde kan indeholde aktiviteter, der har karakter af kursusvirksomhed

eller kursuslignende virksomhed. Det betyder, at disse aktiviteter vil kunne være omfattet af litra c. Dette

indebærer, at der for den tid, der medgår til disse aktiviteter, er ret til udbetaling af erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvor medlemmet generelt har valgt dette, og udgiftsgodtgørelse,

men ikke for den tid, der medgår til andre aktiviteter. Studieture, der foretages efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, kan dog som helhed være omfattet af litra f, jf. nedenfor.

Hvis hovedformålet med rejsen og den overvejende del af rejsens program vedrører kursusvirksomhed,

hvori der som en ikke uvæsentlig del indgår egentlig undervisningsvirksomhed eller kursuslignende

aktiviteter som konferencer, årsmøder og orienteringsmøder, vil også den tid, der medgår til transport

til og fra bestemmelsesstedet – og efter omstændighederne hele rejsen – kunne være omfattet af litra

c. (Økonomi- og indenrigsministerens svar af 24. marts 2018 på spørgsmål nr. 271 (alm. del) fra Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, sagsnr. 2018-1074, resumédatabasen 18.3.2.)

Det vil ikke være lovligt at afvikle en studietur alene med det formål at honorere politikerne. (Økonomi-

og indenrigsministerens svar af 24. marts 2018 på spørgsmål nr. 271 (alm. del) fra Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg, j.nr. 2018-1074, resumédatabasen 18.3.2.)

Kompetencen til at afgøre, om et kursus anses for at have betydning for varetagelsen af de nævnte hverv,

tilkommer kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan overlade kompetencen

til at træffe afgørelse om kursers betydning til økonomiudvalget, men ikke til et stående udvalg, andre

udvalg, råd o.lign. eller til forvaltningen. De praktiske problemer, der måtte være forbundet med dette

delegationsforbud, kan eventuelt afhjælpes ved udarbejdelse af generelle regler – f.eks. i et særligt

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

regulativ – for, hvilke kurser m.v. kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget efter bemyndigelse fra

kommunalbestyrelsen anser for at have betydning for varetagelsen af de i § 16, stk. 1, litra a og b, nævnte

hverv. Det skal efter sådanne faste regler hovedsageligt bero på objektivt konstaterbare kendsgerninger,

om et kursus, som et kommunalbestyrelsesmedlem – eller et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, jf. § 16

a, stk. 1 – ønsker at deltage i, er omfattet af § 16, stk. 1, litra c. Reglerne skal således ikke overlade et

skøn til de medarbejdere, der administrerer kursusdeltagelsen.

Hvis et konkret kursus falder uden for rammerne af kommunens ovennævnte regulativ, må kommunalbe-

styrelsen eller økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen konkret tage stilling til, om

kurset anses for at have betydning for varetagelsen af det kommunale hverv.

d) Deltagelse i seminarer, jf. § 9 a i lov om kommunernes styrelse

Litra d omhandler seminarer for kommunalbestyrelsens medlemmer efter § 9 a i lov om kommunernes

styrelse, f.eks. budgetseminarer. Seminarer for udvalg er ikke omfattet af bestemmelsen. Kommunalbe-

styrelsen kan ikke lovligt delegere sin beslutningskompetence om afholdelse af seminarer til andre, heller

ikke til økonomiudvalget. (Skr. af 28. april 1998, 1.k.j.nr. 1998/1304/020-1, resumédatabasen 98.5.6).

e) Deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c i lov om kommunernes styrelse

Litra e vedrører kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, hvor revisionen forelægger sin

beretning mundtligt for den samlede kommunalbestyrelse, jf. § 42 c i lov om kommunernes styrelse. Der

kan, jf. § 42 c, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ikke træffes beslutninger i forbindelse med revisio-

nens forelæggelse for kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i mødet

er således ikke omfattet af § 16, stk. 1, litra a, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen i litra e

sikrer kommunalbestyrelsens medlemmer, der har mødepligt til de møder, hvor revisionen forelægger sine

beretninger mundtligt for kommunalbestyrelsen, ret til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste,

når medlemmet har valgt dette, samt udgiftsgodtgørelse.

f) Varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen

eller dennes udvalg

Litra f vedrører varetagelse af andre kommunale hverv end møder efter anmodning fra kommunalbesty-

relsen eller dennes udvalg, herunder særlige udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i lov om kommuner-

nes styrelse. Der er efter forarbejderne til § 16, stk. 1, litra f, i lov om kommunernes styrelse tale om

hverv, hvor mødebetingelsen i litra a ikke er opfyldt. Bestemmelsen omfatter f.eks. deltagelse i forhand-

linger med andre kommunale, regionale eller statslige myndigheder, studieture, indvielser, receptioner

og lignende repræsentativt arbejde, besigtigelser og deltagelse i borgermøder, i det omfang udførelsen af

hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg.

Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse

heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f.

Aktiviteter, der er omfattet af litra g, kan være omfattet af litra f, såfremt det udøves efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 6. januar 2014,

sagsnr. 2013-11230, resumédatabasen 14.5.1).

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har udtalt, at kun hverv, der varetages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes

udvalg, er omfattet af bestemmelsen. Det afgørende er, at der er truffet en reel beslutning af kommunalbe-

styrelsen eller udvalget om, at det pågældende medlem skal varetage det pågældende hverv. I praksis vil

beslutningens indførelse i beslutningsprotokollen være dokumentation for, at kommunalbestyrelsen eller

udvalget har truffet beslutning herom. Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsens eller

udvalgets drøftelser bekræftes af en sekretær (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 21. oktober

2014, sagsnr. 2014-18352, resumédatabasen 14.5.9.).

Litra f vil være relevant, hvor der foretages en studietur eller en kursuslignende aktivitet for et udvalg,

hvor der enten ikke indgår egentlig mødeaktivitet, eller hvor mødeaktiviteten alene indgår som en

uvæsentlig del. I givet fald skal studieturen foretages efter anmodning fra kommunalbestyrelsen. At

studieturen skal ske som led i varetagelsen af det kommunale hverv, indebærer, at der skal være et

kommunalfagligt formål med den pågældende tur for dens deltagelse. Det er i vid udstrækning overladt

til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om en studietur har en sådan karakter og relevans, at den

kan anses for et kommunalt hverv. En studietur kan arrangeres således, at studieturen ud over aktiviteter,

der har betydning for varetagelsen af de kommunale hverv, tillige i et vist begrænset omfang omfatter

underholdning. Dette kan bl.a. have baggrund i interessen i at skabe og forstærke de sociale og samar-

bejdsmæssige relationer i de kommunale organer mv. Omfanget af disse aktiviteter må inden for en vis

grænse bero på et skøn, som tilkommer kommunalbestyrelsen. (Økonomi- og indenrigsministerens svar

af 24. marts 2018 på spørgsmål nr. 271 (alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg,

sagsnr. 2018-1074, resumédatabasen 18.3.2.)

Det er ikke et krav, at hvervet udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, jf. litra b, men alene et krav,

at hvervet udføres efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Et bestyrelseshverv

vil efter omstændighederne kunne være omfattet af litra f, hvis kommunalbestyrelsen har anmodet

vedkommende om at opstille i bestyrelsen og deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet, og foreningen varetager

et lovligt kommunalt formål. (Skr. af 18. marts 2010, j.nr. 2009-7193, resumédatabasen 10.5.1.).

Et formøde mellem partiernes gruppeformænd og borgmesteren, der er indkaldt af borgmesteren med

henblik på at orientere om sager, der er på dagsordenen til det kommende kommunalbestyrelsesmøde,

vil være omfattet af litra f, hvis kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg anmoder om, at møderne afhol-

des. Dette kan ske ved en generel beslutning, der dog må være nærmere konkretiseret, så det er klart, hvor

ofte møderne afholdes, og evt. hvilke sager møderne skal omhandle. (Økonomi- og Indenrigsministeriets

notat af 6. januar 2014, sagsnr. 2013-11230, resumédatabasen 14.5.1). Da kommunalbestyrelsens accept

af, at møderne er omfattet af litra f, i givet fald skal være nærmere konkretiseret, vil stiltiende accept i

praksis næppe kunne forekomme.

Et møde, som borgmesteren har indkaldt udvalgsformændene og kommunens direktion til med henblik på

gensidig orientering om kommunens sager, vil kunne være omfattet af litra f, hvis kommunalbestyrelsen

eller dennes udvalg anmoder om, at møderne afholdes. (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 5.

januar 2015, j.nr. 2014-19232, resumédatabasen 15.5.1.)

Hvis en aktivitet er omfattet af litra f, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning for dokumente-

ret tabt arbejdsfortjeneste til et medlem, såfremt medlemmet har valgt dette, jf. § 16, stk. 5, i lov om

kommunernes styrelse, men kommunalbestyrelsen er ikke som ved de under litra a-e nævnte aktiviteter

forpligtet hertil.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Selvom det alene er anført udtrykkeligt i tilknytning til litra b om deltagelse i møder, at der på andet

grundlag kan ydes særskilt vederlæggelse for varetagelse af hverv efter valg af kommunalbestyrelsen,

antages dette at gælde tilsvarende ved varetagelse af andre aktiviteter efter anmodning fra kommunalbe-

styrelsen eller dennes udvalg, jf. litra f. Således har kommunalbestyrelsesmedlemmer f.eks. ret til at

modtage diæter, som ydes efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg og § 31, stk. 3, i

folketingsvalgloven i forbindelse med udførelse af hverv som tilforordnede eller valgstyrere.

g) Udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder m.v.

Litra g omfatter alle øvrige aktiviteter, som er forbundet med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i

litra a-f. Under bestemmelsen hører således mødeforberedelse samt besigtigelser, tilsynsforretninger, stu-

dieture, venskabsbybesøg og deltagelse i repræsentativt arbejde, der ikke finder sted efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Møder i underudvalg, der ikke er nedsat af økonomiudvalget

eller et stående udvalg, men af særlige udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i lov om kommunernes

styrelse, anses tillige som en aktivitet, der er omfattet af litra g.

Det er en betingelse, at aktiviteten skal være forbundet med det kommunale hverv. Rent politiske

aktiviteter, f.eks. møder i kommunalbestyrelsens politiske grupper, er ikke omfattet af litra g.

Et formøde mellem partiernes gruppeformænd og borgmesteren, der er indkaldt af borgmesteren med

henblik på at orientere gruppeformændene om sager, der er på dagsordenen til det kommende kommunal-

bestyrelsesmøde, må karakteriseres som mødeforberedelse, der som udgangspunkt er omfattet af litra

g. (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 6. januar 2014, sagsnr. 2013-11230, resumédatabasen

14.5.1)

Et møde, som borgmesteren har indkaldt udvalgsformændene og kommunens direktion til med henblik

på gensidig orientering om kommunens sager, vil være omfattet af litra g, hvis mødet afholdes på borg-

mesterens initiativ og ikke efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. (Økonomi- og

Indenrigsministeriets notat af 5. januar 2015, j.nr. 2014-19232, resumédatabasen 15.5.1.)

Hvis en aktivitet er omfattet af litra g, kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjene-

ste i forbindelse med aktiviteten, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder også for

rejsetid i forbindelse med studieture, hvor hovedformålet med turen og den overvejende del af turens

program vedrører forhold, der er omfattet af litra g. Derimod vil kommunalbestyrelsen kunne træffe

beslutning om at yde godtgørelse for udgifter til befordring, fravær fra hjemstedet samt dokumenterede,

nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og til pasning af syge, nære pårørende, jf. § 16, stk.

11, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen er dog ikke som ved de under litra a-f nævnte

aktiviteter forpligtet hertil, jf. § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse.

2.1.2. Tillægsvederlag (bekendtgørelsens § 3)

Efter § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer med hjem-

meboende børn under 10 år et tillægsvederlag. Dette vederlag er i § 3, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen

fastsat til 13.819 kr. årligt.

Tillægsvederlaget reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-

grund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Indenrigs- og boligministeren

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

udmelder årligt reguleringsprocenten. Udmeldingen sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved

offentliggørelse på ministeriets hjemmeside. Ved reguleringen anses de angivne 13.819 kr. som grundbe-

løb pr. 1. april 2016, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at modtage tillægsvederlaget, at kommunalbestyrelsesmed-

lemmet eller dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed m.v. over det hjemmeboende barn,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 3, stk. 3. I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke

bor sammen, ydes vederlaget kun, hvis barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR)

på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 3, stk. 4. Kom-

munalbestyrelsen kan dog uanset stk. 3 beslutte at yde vederlag, hvis barnet er bopælsregistreret i Det

Centrale Personregister (CPR) på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet, jf. vederlagsbe-

kendtgørelsens § 3, stk. 5.

Tillægsvederlag ydes også, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet eller dennes ægtefælle eller samlever

har barnet anbragt i plejefamilie eller netværksfamilie, jf. §§ 66 a og 66 b i lov om social service.

Der ydes kun ét vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmet, uanset om der bor flere børn under 10 år i

hjemmet.

To kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor sammen og har et eller flere hjemmeboende børn under 10

år, har begge ret til vederlaget, idet de begge – hver for sig – vil opfylde betingelserne herfor.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem tillige er medlem af et regionsråd, ydes tillægsvederlag for begge

hverv.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale tillægsvederlaget, hvis betingelserne er opfyldt.

Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage tillægsvederlaget, jf. § 16, stk. 9, i lov om

kommunernes styrelse.

2.1.3. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (lovens § 16, stk. 5 og 6 og bekendtgørelsens §

2.1.3.1. Hvornår ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

Reduktion i det faste vederlag

Et medlem af kommunalbestyrelsen kan vælge erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter

reglerne i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. I så fald reduceres det faste vederlag med

20.741 kr., jf. § 2, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen. Reduktionen i det faste vederlag efter § 2, stk.

1, reguleres ligesom det faste vederlag i overensstemmelse med den reguleringsprocent, der beregnes

på baggrund af lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked og årligt udmeldes af

indenrigs- og boligministeren efter vederlagsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. Udmeldingen

sker i et orienteringsbrev til alle kommuner og ved offentliggørelse på ministeriets hjemmeside. Ved

reguleringen anses de angivne 20.741 kr. som grundbeløb pr. 1. april 2016.

Valg forud for og med virkning for hvert regnskabsår

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen, dog skal valget for det

første år i valgperioden foretages inden 1. februar, jf. § 2, stk. 3, 4. og 5. pkt., i vederlagsbekendtgørel-

sen. Der er ikke hjemmel til at fravige dette, uanset at der i løbet af året indtræder uforudsete ændringer

i kommunalbestyrelsesmedlemmets indtjeningsforhold, eller vedkommende af andre årsager ønsker at

ændre sit valg. Der er således ikke hjemmel til at ændre en beslutning om valg af erstatning for dokumen-

teret tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af den frist, inden for hvilken valget efter vederlagsreglerne skal

træffes. Indenrigs- og Boligministeriet har derfor i en konkret sag udtalt, at der ikke var hjemmel til at

imødekomme et nyvalgt byrådsmedlems ønske – der først blev fremsendt den 4. februar 2022 – om at

ændre sit valg af vederlag fra fast vederlag til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med et reduceret fast

vederlag. (Se skr. af 7. april 2022, j.nr. 2022-1653, resumédatabasen 22.5.1).

Ministeriet har udtalt, at der for hvert regnskabsår skal foreligge en udtrykkelig tilkendegivelse fra

medlemmet om, at medlemmet ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for

det pågældende år. Det er således ikke tilstrækkeligt, at medlemmet blot fremlægger dokumentation for

sit tab. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 21. februar 2013, j.nr. 2013-05121, resuméda-

tabasen 13.5.8).

Hvem kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste?

Også en stedfortræder i kommunalbestyrelsen kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Dette følger af vederlags-

bekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en stedfortræder i kommunalbestyrelsen ydes vederlag,

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse efter samme regler som et medlem. Mi-

nisteriet har udtalt, at såfremt en stedfortræder indtræder permanent i regionsrådet, skal stedfortræderen

i forbindelse med eller umiddelbart efter sin indtræden tage stilling til, om vedkommende ønsker at

modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Såfremt stedfortræderen indtræder midler-

tidigt i regionsrådet, herunder ved deltagelse i enkelte møder, kan vedkommende ved sin indtræden

vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (Økonomi- og Indenrigsministeriets

telefonreferat af 14. marts 2014, j.nr. 2014-13449, resumédatabasen 14.5.6.). Tilsvarende gælder for

kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Maksimum for erstatningsbeløbet

Der er fastsat et maksimum for erstatningsbeløbet. Erstatningsbeløbet kan således pr. dag højst udgøre

det femdobbelte af diætsatsen pr. dag, der gælder for det pågældende år for møder af ikke over 4 timers

varighed, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. For 2022 er det maksimale erstatningsbeløb 5 x

440 kr. = 2.200 kr. pr. dag, jf. § 5, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk. 2, i vederlagsbekendtgørelsen. Satsen

pr. dag for maksimum for erstatningsbeløbet forhøjes hvert år den 1. januar med 25 kr., første gang den 1.

januar 2023.

Ministeriet har udtalt, at hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem og regionsrådsmedlem må anses som

to af hinanden uafhængige hverv, og at en person, der varetager begge hverv, derfor kan modtage det

maksimale erstatningsbeløb efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse fra både kommunalbestyrel-

sen og regionsrådet for den samme dag. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 18. august

2014, j.nr. 2014-17980, resumédatabasen 14.5.12).

Hvilke møder m.v. er omfattet af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem vælger erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, har

vedkommende ret til erstatning i forbindelse med varetagelsen af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra

a-e, i lov om kommunernes styrelse, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

i forbindelse med et medlems varetagelse af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra f, i lov om

kommunernes styrelse, jf. § 16, stk. 5, 5. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Der er således adgang

til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udførelsen af hverv efter

anmodning fra kommunalbestyrelsen eller et udvalg, selv om der ikke er tale om et møde. Der er f.eks.

adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med f.eks. deltagelse

i forhandlinger med andre kommunale, regionale eller statslige myndigheder, studieture, indvielser, re-

ceptioner og lignende repræsentativt arbejde, besigtigelser og deltagelse i borgermøder, i det omfang

udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Som eksempel

kan yderligere nævnes, at et medlem af kommunalbestyrelsen bliver anmodet om at forelægge en sag for

en minister eller et folketingsudvalg.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom fra gang til gang. Beslutningen kan imidlertid også

træffes mere generelt, forudsat at det er præcist angivet, hvilke hverv der skal kunne begrunde udbetaling

af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen vil således kunne vedtage

generelle bestemmelser i form af et vederlagsregulativ, såfremt de vedtagne retningslinjer er inden for

lovgivningens rammer og ikke afskærer medlemmer, der har dokumenteret deres tabte arbejdsfortjeneste,

fra at få erstatning.

Der kan ikke gives erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for hverv, der er særskilt vederlagt

Et kommunalbestyrelsesmedlem, som i henhold til ovennævnte regler har valgt erstatning for dokumente-

ret tabt arbejdsfortjeneste, kan dog ikke modtage en sådan erstatning i forbindelse med varetagelse af

hverv, hvor der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag ydes særskilt vederlæggelse,

jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. Eksempelvis vil et kommunalbestyrelsesmedlem, der

fungerer som valgstyrer ved et kommunalt valg, ikke kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen af dette hverv, hvis den pågældende modtager særskilt

vederlæggelse herfor i form af diæter efter § 18, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg. Tilsvaren-

de kan der ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for hvervet som formand eller

næstformand for et udvalg, hvis dette hverv særskilt vederlægges, jf. afsnit 2.4.3.

En vederlagt udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der har valgt erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste, kan således ikke modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv,

der udføres i egenskab af udvalgsformand eller udvalgsnæstformand. Ved afgrænsningen af, om hvervet

varetages af den pågældende i egenskab af udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, kan det være

vejledende, om hvervet finansieres ved bevilling inden for det stående udvalgs område, og om sager

vedrørende det omhandlede hverv i givet fald vil skulle forelægges for kommunalbestyrelsen via det

stående udvalg.

Eksempelvis anses en udvalgsformands eller en udvalgsnæstformands deltagelse i møder m.v., der vedrø-

rer forhold, som falder inden for udvalgets område, for at være forbundet med den pågældendes hverv

som udvalgsformand hhv. næstformand. Deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets forretningsområde,

vil heller ikke give mulighed for, at udvalgsformanden eller udvalgsnæstformanden modtager erstatning

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Udvalgsformanden eller udvalgsnæstformanden kan heller ikke

modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for repræsentative opgaver, borgermøder, besigtigelser

mv., som den pågældende varetager i sin egenskab af at være netop udvalgsformand eller udvalgsnæstfor-

mand.

Et kommunalbestyrelsesmedlems modtagelse af ydelser omfattet af § 16, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommu-

nernes styrelse – altså fast vederlag, udvalgsvederlag og tillægsvederlag – er dog ikke til hinder for, at

medlemmet kan modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis medlemmet har valgt

at modtage dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. Der kan

således ydes et medlem erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse

af f.eks. hvervet som medlem af et udvalg, uanset at dette hverv særskilt vederlægges efter § 16, stk. 2, i

lov om kommunernes styrelse.

Det forhold, at en næstformand i kommunalbestyrelsen modtager fast vederlag, jf. vederlagsbekendtgørel-

sens §§ 12 og 13, afskærer ikke generelt den pågældende fra at modtage erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste, men erstatning kan ikke oppebæres for varetagelse af hverv, hvor vedkommende

optræder i sin egenskab af næstformand.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der oppebærer borgmesterpension, er ikke af den grund afskåret fra at

modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Der er ikke adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et

medlems varetagelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse,

jf. afsnit 2.1.1.1.

Der er heller ikke adgang til at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for et medlems

deltagelse i gruppemøder og andre partiaktiviteter.

Ministeriet har udtalt, at det kræver dispensation fra ministeriet, hvis et regionsråd ønsker at afskære

muligheden for at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de stedfortrædere, der

ikke indtræder permanent i regionsrådet. Ministeriet har ikke praksis for at dispensere fra reglerne om

erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste. Tilsvarende gælder i forhold til en kommunalbestyrelse.

2.1.3.2. Dokumentation for tabet

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab i forbindelse med

varetagelsen af et kommunalt hverv.

Loven sondrer ikke mellem hovederhverv og bierhverv. Indtægtstab, der skyldes, at den pågældende ikke

kan varetage bibeskæftigelse på grund af et kommunalt hverv, kan således også kræves erstattet.

Erstatningsbeløbet omfatter alle mistede økonomiske ydelser i forbindelse med fraværet, herunder ferie-

godtgørelse, manglende pensionsindbetalinger m.v.

Erstatningen ydes for selve mødetiden m.v. og den samlede rejsetid i forbindelse med mødet m.v.

Forberedelsestid i forbindelse med møder m.v. kan ikke indgå i erstatningsberegningen.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Da det er det tab, der faktisk lides i forbindelse med deltagelse i møder m.v., der skal erstattes, kan der

som udgangspunkt ikke ydes erstatning ud over den tid, der medgår til selve mødet m.v. og befordring

frem og tilbage. Kun i de særlige tilfælde, hvor indholdet eller karakteren af vedkommendes arbejde gør,

at kommunalbestyrelsesmedlemmet lider tab derudover, kan dette tab erstattes. Kommunalbestyrelsen må

i givet fald tage stilling til, hvorvidt arbejdsforholdet, f.eks. i tilfælde af en sammenhængende arbejdsop-

gave, der ikke kan løses/aflønnes som følge af det tidsmæssigt kortere fravær, har en sådan karakter, at

der kan dokumenteres indtægtstab for en hel arbejdsdag eller et vist antal timer, uanset at varetagelsen af

det kommunale hverv ikke har haft en tilsvarende tidsmæssig udtrækning.

Ministeriet har udtalt, at retten til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og det maksimale

erstatningsbeløb efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse knytter sig til mødeaktiviteten på

den dag, hvor mødet afholdes. Selv om et kommunalbestyrelsesmedlem måtte kunne dokumentere, at

den pågældende har haft et (større) tab baseret på flere dages fravær fra arbejdet grundet deltagelse

i et erstatningsberettigende møde, kan kommunalbestyrelsen således højst udbetale det maksimale erstat-

ningsbeløb for deltagelsen i dette møde, medmindre mødet strækker sig ud over én dag. (Økonomi- og

Indenrigsministeriets telefonnotat af 12. august 2014, j.nr. 2014-17037, resumédatabasen 14.5.14).

Der er ikke efter loven eller bekendtgørelsen noget krav om, at det pågældende kommunalbestyrelses-

medlem skal søge at begrænse sit tab ved så vidt muligt at få omlagt sin arbejdstid, og der består

ikke nogen adgang for kommunalbestyrelsen til at stille krav herom. Det vil formentlig være vanskeligt

at påvise et tab, såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem vælger at bruge f.eks. opsparet flextid til at

varetage det kommunale hverv, eller hvis hvervet varetages uden for almindelig arbejdstid.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om tabet kan anses for dokumenteret.

For lønmodtageres vedkommende vil en skriftlig erklæring fra vedkommendes arbejdsgiver normalt være

tilstrækkelig dokumentation. Heri bør indgå oplysninger om fraværets omfang og den som følge deraf

mistede lønindtægt. Lønmodtageren skal derudover kunne sandsynliggøre, at fraværet er knyttet op på en

konkret mødeaktivitet og evt. befordring frem og tilbage.

For selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i selskabsform, og for enkeltmandsvirksomhe-

der vil det lidte tab ofte ikke umiddelbart give sig udtryk i reduceret indtjening, men tabet vil i stedet

manifestere sig som et formuetab i selskabet eller virksomheden. Dette har principielt ingen betydning

for retten til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Et dokumenteret formuetab i selskabet

eller virksomheden, der skyldes fravær som følge af en konkret mødeaktivitet, berettiger således også

kommunalbestyrelsesmedlemmet til erstatning.

Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne anse tabet for dokumenteret ved en erklæring fra den pågæl-

dende selvstændige erhvervsdrivende eller fra den pågældendes revisor, forudsat at de foreliggende

omstændigheder i øvrigt sandsynliggør, at det påståede tab er lidt. Det må bero på en konkret vurdering

i hver enkelt sag, hvilken dokumentation der kan kræves, før tabet kan anses for dokumenteret. Når

kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om et tab er tilstrækkeligt dokumenteret, skal den iagttage

de almindelige krav til bl.a. saglighed, lighed samt forbuddet mod skøn under regel. Der må som følge

heraf udvises forsigtighed med at anvende helt faste modeller for, hvordan et tab skal beregnes eller

dokumenteres.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har bl.a. udtalt, at der næppe kan stilles et generelt og ufravigeligt krav til kommunalbestyrel-

sesmedlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende, om at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste ved at

fremlægge en revisorerklæring. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 12. april 2007, j.nr.

2021-6588, resumédatabasen 07.5.2).

Ministeriet har udtalt, at kommunalbestyrelsens kompetence til at beslutte, hvorvidt dokumentationskra-

vet i det enkelte tilfælde må anses for opfyldt, har en sådan karakter, der hører under den daglige

administration af vederlagsreglerne, at kompetencen kan delegeres til forvaltningen. (Økonomi- og Inden-

rigsministeriets telefonnotat af 3. oktober 2013, resumédatabasen 13.5.9).

2.1.3.3. Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker som udgangspunkt til kommunalbe-

styrelsesmedlemmet selv.

Ministeriet har imidlertid tidligere tilkendegivet, at ministeriet kan anerkende, at kommunalbestyrelsen

vedtager en ordning, hvorefter udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste på visse

betingelser sker til et kommunalbestyrelsesmedlems arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren undlader at reduce-

re medlemmets løn. (Skr. 28. februar 2000, j.nr. 1998/1304/060-2, resumédatabasen 00.5.2).

Et kommunalbestyrelsesmedlem har dog ikke krav på, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste sker til arbejdsgiveren, selvom denne er indforstået hermed. Den enkelte kommunal-

bestyrelse afgør selv, om man ønsker at medvirke til en sådan ordning. Gennemførelse af ordningen

forudsætter endvidere, at der indgås en aftale med den enkelte arbejdsgiver, hvorved vedkommende

accepterer ordningen, herunder at udbetale den fulde løn til den ansatte uanset dennes fravær og at

opfylde de øvrige krav, som stilles til arbejdsgiveren.

Det er en betingelse for, at udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan ske

til arbejdsgiveren, at kommunen forud for udbetalingen modtager en erklæring fra arbejdsgiveren om

medlemmets fravær i arbejdstiden som følge af varetagelse af kommunalbestyrelsesarbejde – med angi-

velse af dato for fraværet, antallet af mistede arbejdstimer de enkelte dage, medlemmets timesats samt

størrelsen af det indtægtstab, den ansatte ville have lidt i den pågældende måned, hvis arbejdsgiveren hav-

de trukket vedkommende i løn i fraværsperioden. Denne erklæring skal sammenholdes med opgørelsen

fra medlemmet over deltagelse i møder m.v., herunder med angivelse af karakteren af de enkelte aktivite-

ter. En generel aftale mellem kommunalbestyrelsesmedlemmet og arbejdsgiveren om en fast nedsættelse

af arbejdstiden uden samtidig reduktion i medlemmets løn kan ikke danne grundlag for udbetalingen af

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til arbejdsgiveren.

Det er endvidere en betingelse, at der på baggrund af lønseddel eller lønspecifikation kan sondres mellem

løn for de timer, hvor den pågældende faktisk har været beskæftiget for arbejdsgiveren, og det, der

udbetales som følge af, at arbejdsgiveren modtager erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste fra

kommunen.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet har ikke krav på løn, der overstiger den maksimale erstatning. I

tilfælde, hvor kommunen selv er arbejdsgiver, skal der således foretages fradrag i kommunalbestyrel-

sesmedlemmets løn som kommunalt ansat for værdien af arbejdsfrihed, der overstiger det maksimale

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

erstatningsbeløb. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmet er privat ansat, vil et eventuelt fradrag

i medlemmets løn bero på aftalen mellem den pågældende og dennes arbejdsgiver.

Der kan ikke i forhold til statstjenestemænd, tjenestemænd i folkekirken eller andre ansatte i staten

og folkekirken samt ansatte ved tilskudsinstitutioner m.v., for hvilke en minister fastsætter eller godken-

der løn- og ansættelsesvilkår, ske udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til

arbejdsgiveren. Det skyldes, at disse grupper af ansatte alene mod lønafkortning kan ydes tjenestefrihed

til varetagelse af lønnede kommunale hverv, jf. Finansministeriets bekendtgørelse om tjenestefrihed og

lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.lign. (bekendtgørelse nr. 536 af 25. november

1985 som ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1987 og bekendtgørelse nr. 859 af 2. november

1993) og Finansministeriets cirkulære nr. 128 af 25. november 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning

for ansatte i staten m.v., der varetager ombud o.lign.

2.2. Vederlæggelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen (bekendtgørelsens § 6)

Reglerne om vederlag til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen findes i vederlagsbekendtgørelsens § 6.

Midlertidig indkaldelse for en periode

Vederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse til stedfortrædere ydes efter

de samme regler som for medlemmerne af kommunalbestyrelsen og ydes forholdsmæssigt for den perio-

de, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen, jf. vederlagsbekendtgørelsens

§ 6, stk. 1, 1. og 2. pkt. Dette gælder, hvor indkaldelse af stedfortræder sker efter § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov

om kommunernes styrelse, når et medlem er forhindret i en forventet periode på mindst 1 måned. Dette

gælder også, hvor indkaldelse af stedfortræder sker for en kortere periode efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov

om kommunernes styrelse, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at

stedfortræder indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned, jf. dog nedenfor om

deltagelse i enkelte møder.

Indkaldelse til deltagelse i enkelte møder

Indkaldes stedfortræderen til deltagelse i enkelte møder på grund af medlemmets inhabilitet eller hel-

bredstilstand m.v., jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ydes i medfør af

§ 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 3. pkt., ud over

godtgørelse diæter efter bekendtgørelsens § 4 og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter

bekendtgørelsens § 5. Tilsvarende gælder stedfortrædere, der indkaldes til deltagelse i enkelte møder efter

§ 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har

truffet beslutning om, at stedfortræderen indkaldes, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1

måned. Adgangen til godtgørelse af udgifter gælder tillige for stedfortrædere, der er indkaldt til deltagelse

i enkelte møder.

Adgangen til at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til stedfortrædere, der

er indkaldt til at deltage i enkelte møder i kommunalbestyrelsen efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om

kommunernes styrelse, gælder i sagens natur alene for kommuner, der i styrelsesvedtægten træffer – eller

har truffet – bestemmelse om, at stedfortræder indkaldes i tilfælde af et medlems forfald, selv om hindrin-

gen forventes at vare kortere end 1 måned. Adgangen til at yde diæter og erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste gælder endvidere alene, hvis stedfortræderen indkaldes til enkelte møder. Hvis

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

stedfortræderen indkaldes for en vis periode, skal der i stedet ske forholdsmæssig vederlæggelse, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Hvorvidt en stedfortræder må anses for at være indkaldt til ”enkelte møder” efter vederlagsbekendtgørel-

sens § 6, stk. 1, 3. pkt., eller for en vis periode efter vederlagsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af varigheden af medlemmets forventede

fravær, og af, om det fraværende medlems hverv i fraværsperioden omfatter andet end et enkelt kom-

munalbestyrelsesmøde. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtalt, at indkaldelse af en stedfortræder

efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse ikke blot indebærer, at stedfortræderen udfylder

det fraværende medlems plads under kommunalbestyrelsens møder (Økonomi- og Indenrigsministeriets

telefonreferat af 4. september 2014, j.nr. 2014-17894, resumédatabasen 14.1.1). Stedfortræderen varetager

som udgangspunkt vedkommende medlems hverv som medlem af kommunalbestyrelsen, så længe hin-

dringen varer, men indtræder derimod ikke automatisk i det fraværende medlems udvalgspladser og andre

særlige hverv, hvortil medlemmet er udpeget af kommunalbestyrelsen eller efter indstilling fra denne. I

tilfælde, hvor en stedfortræder inden for den samme fraværsperiode indkaldes til flere møder i kommunal-

bestyrelsen, vil der således ikke være tale om indkaldelse til ”enkelte møder”, jf. § 16, stk. 8, i lov om

kommunernes styrelse, men derimod om indkaldelse for en vis periode, idet stedfortræderen er indkaldt

i perioden fra det første kommunalbestyrelsesmøde, hvor vedkommendes indtræden i kommunalbestyrel-

sen godkendes, og indtil medlemmet genindtræder i kommunalbestyrelsen. Dette gælder uanset, hvor

kort tid der er imellem de to kommunalbestyrelsesmøder. Der vil imidlertid ikke ved afgørelsen af,

om medlemmet er indkaldt til ”enkelte møder”, alene kunne lægges vægt på, om stedfortræderen alene

er indkaldt til ét møde i kommunalbestyrelsen i den pågældende fraværsperiode. Også i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelseshvervet for det medlem, som stedfortræderen er indkaldt for, efter stedfortræderens

deltagelse i et kommunalbestyrelsesmøde omfatter andet end kommunalbestyrelsesmøder, herunder f.eks.

deltagelse i besigtigelser, temamøder, borgermøder, repræsentativt arbejde o. lign., vil der være tale om

indkaldelse for en vis periode.

Fast indtrædelse af en stedfortræder

Indtræder en stedfortræder fast i kommunalbestyrelsen i medfør af § 91 i lov om kommunale og regionale

valg, ydes vederlag forholdsmæssigt fra den dag, den pågældende indtræder i kommunalbestyrelsen,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Når en stedfortræder indtræder permanent i kommunalbestyrel-

sen, skal stedfortræderen i forbindelse med eller umiddelbart efter sin indtræden tage stilling til, om

vedkommende ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Vederlæggelsen er pligtmæssig

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale vederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-

tjeneste til stedfortrædere i overensstemmelse med reglerne som anført ovenfor, og en stedfortræder er

forpligtet til at modtage vederlaget.

2.3. Kommunalbestyrelsens konstituerende møde (lovens § 16, stk. 3)

For et medlems deltagelse i kommunalbestyrelsens konstituerende møde ydes diæter og erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Det gælder også

den, der på mødet vælges til borgmester, samt den eventuelt deltagende borgmester for indeværende

valgperiode. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes også til medlemmer, der (endnu)

ikke har valgt eller agter at vælge denne ordning – under forudsætning af, at de pågældende har lidt et tab,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

jf. afsnit 2.1.3.2. Det vil være naturligt, at kommunen i forbindelse med indkaldelsen eller på anden måde

gør de nyvalgte medlemmer opmærksom på denne mulighed.

Ydelsen af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste sker ifølge § 16, stk. 3, i lov om

kommunernes styrelse i øvrigt efter de regler, der efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse gælder for

ydelse af diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der ikke er medlem af

kommunalbestyrelsen. Der henvises til afsnit 3.1.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udbetale diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortje-

neste for deltagelse i det konstituerende møde.

Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste for deltagelse i det konstituerende møde, jf. § 16, stk. 9, i lov om kommunernes

styrelse.

De nævnte medlemmer har også krav på, eller kan af kommunalbestyrelsen, tillægges ret til godtgørelse

efter § 8 a, 2. pkt., og § 16, stk. 10 og 11, i lov om kommunernes styrelse. Se dog for borgmesterens

vedkommende vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5, hvorefter borgmesteren ikke må modtage anden

økonomisk ydelse fra kommunens kasse med undtagelse af de godtgørelser, der er fastsat i § 16, stk.

10, litra a og b, og stk. 11, i lov om kommunernes styrelse samt § 8 a, 2. pkt. i lov om kommunernes

styrelse. Se herom kapitel 4.

2.4. Vederlæggelse af udvalgsmedlemmer (bekendtgørelsens §§ 7-11 og 14 og 15)

Reglerne om vederlæggelse for varetagelse af udvalgshverv er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§

7-11. Der er i vederlagsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 fastsat særlige regler vedrørende kommuner med

magistratsstyre, og der er i vederlagsbekendtgørelsens §§ 17 og 18 fastsat særlige regler for kommuner

med delt administrativ ledelse.

I det omfang der ikke er fastsat særlige regler for kommuner med magistratsstyre eller kommuner med

delt administrativ ledelse, gælder de almindelige regler i bekendtgørelsen.

Et kommunalbestyrelsesmedlem er forpligtet til at modtage det udvalgsvederlag, kommunalbestyrelsen

har besluttet, jf. § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.

2.4.1. Vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn og

unge-udvalget (bekendtgørelsens § 7, stk. 1, 4, 6 og 7)

Reglerne om vederlæggelse af medlemmer af økonomiudvalget, stående udvalg, særlige udvalg og børn

og unge-udvalget er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, 4, 6 og 7. Der er i vederlagsbe-

kendtgørelsens §§ 14 og 15 fastsat særlige regler for vederlag til udvalgsmedlemmer i kommuner med

magistratsstyre, og der er i vederlagsbekendtgørelsens § 17 fastsat særlige regler for vederlag til udvalgs-

medlemmer i kommuner med delt administrativ ledelse.

Hvilke udvalg kan man vederlægge medlemskab af? (bekendtgørelsens § 7, stk. 1)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, be-

slutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudval-

get, stående udvalg og særlige udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes

styrelse. Der er ikke hjemmel til at vederlægge medlemskab af eventuelle underudvalg nedsat af udvalg

nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Der er ikke længere hjemmel til efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at vederlægge de medlem-

mer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022). Det skyldes,

at de to medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget, enten vælges

som formand eller næstformand for børn og unge-udvalget, og at denne vederlæggelse er omfattet af

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, om formands- og næstformandsvederlag. Om vederlæggelsen af

formænd og næstformænd for børn og unge-udvalget se afsnit 2.4.3.

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens adgang til efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk.

1, at yde udvalgsvederlag til medlemmerne af særlige udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse, at der er tale om et særligt udvalg, dvs. et udvalg til varetagelse af bestemte hverv

eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget

eller de stående udvalg, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Sådanne udvalg kan alene

nedsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Et underudvalg, der

nedsættes af økonomiudvalget eller et stående udvalg, er ikke et særligt udvalg omfattet af § 17, stk. 4, i

lov om kommunernes styrelse, og medlemmer af et sådant udvalg kan derfor ikke modtage vederlag.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlem af særlige

udvalg, med et udvalgsvederlag. Om vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer se kapitel 3.

Kommunalbestyrelsen har i udvalgsstyrede kommuner ikke hjemmel til at beslutte at yde udvalgsvederlag

til andre særlige udvalg end de udvalg, der er defineret i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, samt §§ 14

og 17.

Samlet pulje for udvalgsvederlæggelse (bekendtgørelsens § 7, stk. 4)

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, fastsat en samlet pulje for vederlæggelse af de udvalgs-

medlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, der er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens §

7, stk. 1 -3. Vederlæggelsen af medlemmer af særlige udvalg skal således ske inden for de gældende

økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd

i kommunen.

Summen af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af

udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, udgør en fast procentsats af vederlaget

til formanden for kommunalbestyrelsen, afhængigt af kommunens indbyggertal, jf. vederlagsbekendtgø-

relsens § 7, stk. 4. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen allerede i fuldt omfang har disponeret over

puljen, vil ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. vederlagsbekendt-

gørelsens §§ 8 og 9, dog kunne afholdes uden for puljen.

Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold

til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf. §

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

37, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, opretholdes de ovenfor anførte

puljer indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 37, stk. 2, i vederlagsbekendtgørel-

sen.

Kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af udvalgsvederlag (bekendtgørelsens § 7, stk. 6 og 7)

Kommunalbestyrelsens beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem de enkelte udvalg skal efter

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 6, træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad

gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal

af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Beslutning

kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom. Fordelingen kan efter

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 6, i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis kommunalbestyrelsen

foretager ændringer i udvalgsstrukturen.

En nyvalgt kommunalbestyrelse vil – indtil en ny beslutning om udvalgsvederlag eventuelt træffes i løbet

af første kvartal af funktionsperioden – kunne yde udvalgsvederlag i henhold til den hidtidige kommunal-

bestyrelsesbeslutning herom. Hvis en nyvalgt kommunalbestyrelse træffer beslutning om fordeling af

udvalgsvederlag i januar måned, vil udvalgsvederlag for januar måned således blive ydet i henhold til den

tidligere kommunalbestyrelsesbeslutning herom, mens den nyvalgte kommunalbestyrelses beslutning får

virkning fra 1. februar.

Det beløb, som kommunalbestyrelsen efter de ovennævnte regler har fordelt til et udvalg, fordeles

efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 7, ligeligt mellem de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er

medlemmer af det pågældende udvalg. Ved fordelingen ses bort fra udvalgets formand og næstformand,

hvis disse modtager vederlag for formands- henholdsvis næstformandshvervet, jf. herom afsnit 2.4.3. Til-

svarende ses ved fordelingen bort fra en borgmester, der måtte være medlem af udvalget, jf. kapitel 5.

Derimod kan der til medlemmer af forskellige udvalg ydes forskellige vederlag. Herved kan tages højde

for en forskellig opgavefordeling udvalgene imellem.

Om muligheden for at yde diæter m.v. til de medlemmer af særlige udvalg, der ikke er medlemmer af

kommunalbestyrelsen, henvises til kapitel 3.

2.4.2. Vederlæggelse af stedfortrædere i udvalg (bekendtgørelsens §§ 8 og 9)

Reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere i et udvalg findes i vederlagsbekendtgørelsens § 8. I

vederlagsbekendtgørelsens § 9 er der dog fastsat særlige regler om vederlæggelse af stedfortrædere i børn

og unge-udvalget.

2.4.2.1. Stedfortrædere i udvalg bortset fra børn og unge-udvalget (bekendtgørelsens § 8)

Forholdsmæssigt vederlag (bekendtgørelsens § 8, 1. pkt.)

Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der midlertidigt indtræder i et udvalg, jf. § 28, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den periode, hvor den på-

gældende er medlem af udvalget, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 8, 1. pkt. Dette gælder, hvor indkaldelse

af stedfortræder sker efter § 28, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse under henvisning til, at

udvalgsmedlemmet har forfald i mindst 1 måned.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Dette gælder også, hvor indkaldelse af stedfortræder sker for en kortere periode efter § 28, stk. 2, 2. pkt., i

lov om kommunernes styrelse, hvis kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om,

at stedfortræder indkaldes, selv om det ordinære medlems forfald har en forventet varighed på mindre end

1 måned, herunder ved indkaldelse til enkelte møder.

Ministeriet har ikke fastsat regler om, hvordan et forholdsmæssigt udvalgsvederlag skal beregnes, herun-

der ved deltagelse i enkelte møder. Ministeriet har udtalt, at hvis stedfortræderen indkaldes til det enkelte

møde nogle dage i forvejen, vil der næppe være noget til hinder for at anse stedfortræderen for at være

medlem af udvalget fra dette tidspunkt, således at der ydes forholdsmæssigt vederlag for en længere

periode end én dag. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 8. juli 2013, j.nr. 2013-07613,

resumédatabasen 13.1.3).

Det er dog afgørende for vederlæggelsen, fra hvilket tidspunkt det egentlige medlem reelt er forhindret

i at deltage, og det er først fra dette tidspunkt, at der kan ske vederlæggelse af stedfortrædere, uanset at

indkaldelsen eventuelt er sket lang tid før.

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en minimumsgrænse for det forholdsmæssige vederlag (bekendtgø-

relsens § 8, 2. pkt.)

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 8, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen imidlertid træffe beslutning om,

at vederlæggelsen pr. dag for deltagelse i enkelte møder i udvalg i medfør af § 28, stk. 2, 2. pkt., i

lov om kommunernes styrelse ikke kan udgøre mindre end diætsatsen pr. dag, der for det pågældende

år gælder for hverv, der ikke beslaglægger mere end 4 timer, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk.

2, 1. og 2. pkt. Diætsatsen pr. dag for hverv, der ikke beslaglægger mere end 4 timer, udgør 440 kr. i

2022-niveau. Diætsatsen pr. dag for hverv, der ikke beslaglægger mere end 4 timer, forhøjes hvert år den

1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2023.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen så at sige kan vedtage en ”bagatelgrænse” for det forholdsmæssige

vederlag. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet en sådan beslutning i medfør af vederlagsbekendtgørel-

sens § 8, 2. pkt., indebærer det, at hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag til en stedfortræder

i udvalget i det konkrete tilfælde udgør mindre end diætsatsen pr. mødedag, udbetales i stedet diætsat-

sen. Hvis det forholdsmæssige vederlag i det konkrete tilfælde derimod udgør mere end diætsatsen pr.

mødedag, udbetales det beregnede forholdsmæssige vederlag. Kommunalbestyrelsen kan ikke beslutte at

yde et andet fast minimum pr. mødedag end diætsatsen.

Hvorvidt en stedfortræder må anses for at være indkaldt for en vis periode efter vederlagsbekendtgørel-

sens § 8, 1. pkt., eller til ”enkelte møder” efter vederlagsbekendtgørelsens § 8, 2. pkt., vil afhænge

af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af varigheden af udvalgsmedlemmets forventede fra-

vær, og af, om det fraværende medlems udvalgshverv i fraværsperioden omfatter andet end et enkelt

udvalgsmøde. I tilfælde, hvor en stedfortræder inden for den samme fraværsperiode indkaldes til flere

udvalgsmøder i det samme udvalg, vil der således ikke være tale om indkaldelse til ”enkelte møder”, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 8, 2. pkt., men derimod om indkaldelse for en vis periode. Det betyder, at

selv om det forholdsmæssige vederlag for den pågældende periode, hvor der f.eks. har været indkaldt til

to udvalgsmøder, i det konkrete tilfælde måtte udgøre et mindre beløb end to gange diætsatsen, udbetales

det forholdsmæssige vederlag.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Der kan ikke ydes forholdsmæssigt vederlag til en stedfortræder, der indkaldes til at deltage i et udvalgs

behandling af en sag, i forhold til hvilken det ordinære medlem må forventes at blive erklæret inhabilt,

jf. § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Stedfortræderen vil i sådanne tilfælde have ret til

udgiftsgodtgørelse, jf. herom kapitel 4, samt til erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis

denne vederlagsform generelt er valgt, jf. herom afsnit 2.1.3.1.

2.4.2.2. Stedfortrædere i børn og unge-udvalget (bekendtgørelsens § 9)

Stedfortrædere for medlemmer af børn og unge-udvalget, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer

Efter § 19, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse

nr. 265 af 25. februar 2022) består børn og unge-udvalget blandt andet af to medlemmer, der vælges af

kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.

Efter § 19, stk. 1 og 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vælges og

udpeges der for hvert medlem af børn og unge-udvalget en stedfortræder, der indkaldes til at møde, når

medlemmet er forhindret i at deltage. Efter § 20, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, vælger børn og unge-udvalget selv sin formand og næstformand blandt de kommunalt

udpegede medlemmer. De anførte regler indebærer, at stedfortræderen for hvert af de to medlemmer af

kommunalbestyrelsen, der sidder i udvalget, enten indtræder i stedet for formanden eller næstformanden

for børn og unge-udvalget afhængigt af, om vedkommende er stedfortræder for formanden henholdsvis

næstformanden. Efter vederlagsbekendtgørelsens § 10 er det videre en forudsætning for, at et udvalgs-

medlem, herunder en næstformand, kan modtage funktionsvederlag som formand, at den pågældende er

konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger.

Vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der indkaldes som stedfortrædere til at møde i børn

og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er sær-

skilt reguleret i vederlagsbekendtgørelsens § 9. Til disse stedfortrædere ydes det fastsatte udvalgsvederlag

forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget, jf. vederlagsbekendtgørel-

sens § 9, 1. pkt. Dette gælder uanset den forventede varighed af det ordinære medlems forfald.

Forholdsmæssigt på grundlag af næstformandens vederlag, medmindre stedfortræderen konstitueres som

formand (§ 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2)

Som vederlagsbekendtgørelsens § 9 nu er affattet, ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt

på grundlag af næstformandens vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, 1. pkt. Det fastsatte

udvalgsvederlag ydes dog forholdsmæssigt på grundlag af formandens vederlag, såfremt stedfortræderen

konstitueres som formand for børn og unge-udvalget, og såfremt konstitueringen som formand sker for

en periode på mindst 2 uger. I så fald regnes vederlaget som konstitueret formand fra det tidspunkt, hvor

medlemmet konstitueres som formand. Funktionsvederlaget kan højst ydes i en uafbrudt periode på 9

måneder. Se vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1.

Det anførte betyder, at selv hvis stedfortræderen indtræder som følge af formandens forfald, vil stedfor-

træderen, indtil børn og unge-udvalget har konstitueret sig, skulle modtage et forholdsmæssigt vederlag

beregnet på grundlag af næstformandens vederlag. Dette skyldes, at næstformanden i den situation

varetager formandens funktioner, indtil udvalget har konstitueret sig.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bekendtgørelsens regler er en ændring på baggrund af ministeriets udtalelse efter den tidligere bekendt-

gørelse om vederlæggelsen af en stedfortræder i børn og unge-udvalget. (Skr. af 6. maj 2021, j.nr.

2019-5059, resumédatabasen 21.5.5.)

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en minimumsgrænse for det forholdsmæssige vederlag (bekendtgø-

relsens § 9, stk. 1, 2. pkt.)

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen, som bestemmelsen nu

er affattet, beslutte, at det forholdsmæssige vederlag efter § 9, stk. 1, 1. pkt., pr. mødedag, uanset eller

afhængig af mødets længde, ikke kan udgøre mindre end diætsatsen i vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk.

2, 1. og 2. pkt. eller 3. pkt.

Diætsatsen pr. dag efter vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt. for hverv, der ikke beslaglægger

mere end 4 timer, udgør 440 kr. i 2022-niveau. Diætsatsen pr. dag for sådanne hverv forhøjes efter

vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt., hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar

2023. Diætsatsen pr. dag efter vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3. pkt., for hverv, der beslaglægger

mere end 4 timer, udgør det dobbelte af den for det pågældende år gældende diætsats, dvs. 880 kr. pr.

dag i 2022-niveau. Diætsatsen pr. dag for sådanne hverv forhøjes hvert år den 1. januar med 10 kr., første

gang den 1. januar 2023.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte følgende:

1) At vederlæggelsen som minimum – uanset mødets længde – udgør diætsatsen for hverv, der beslag-

lægger mere end 4 timer.

2) At vederlæggelsen som minimum udgør diætsatsen for hverv, der højst beslaglægger 4 timer.

3) At vederlæggelsen, afhængig af, om mødets varighed er mere end eller højst 4 timer, som minimum

udgør diætsatsen for et møde af den pågældende varighed.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen så at sige kan vedtage en ”bagatelgrænse” for det forholdsmæssige

vederlag. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet en sådan beslutning i medfør af vederlagsbekendtgørel-

sens § 9, stk. 1, 2. pkt., indebærer det, at hvis det beregnede forholdsmæssige vederlag til en stedfortræder

i børn og unge-udvalget i det konkrete tilfælde udgør mindre end den diætsats pr. mødedag, som kommu-

nalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelsen har besluttet, udbetales i stedet diætsatsen. Hvis

det forholdsmæssige vederlag i det konkrete tilfælde derimod udgør mere end diætsatsen pr. mødedag,

som kommunalbestyrelsen har besluttet, udbetales det beregnede forholdsmæssige vederlag. Kommunal-

bestyrelsen kan ikke beslutte at yde et andet fast minimum pr. mødedag end de diætsatser, der er anført i

bestemmelsen.

2.4.3. Vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd (bekendtgørelsens §§ 7, stk. 2-7)

Reglerne om vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd er fastsat i vederlagsbekendt-

gørelsens § 7, stk. 2-7. Der er i vederlagsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 fastsat særlige regler om

vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommuner med magistratsstyre, og der

er i vederlagsbekendtgørelsens § 17 fastsat særlige regler om vederlæggelse af udvalgsnæstformænd i

kommuner med delt administrativ ledelse. Udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse

vederlægges efter regelsættet for borgmestre, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 18.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Beslutning i styrelsesvedtægten eller beslutning forud for hvert regnskabsår? (bekendtgørelsens § 7, stk. 2

og 3)

Visse udvalgsformandsvederlag og udvalgsnæstformandsvederlag skal kommunalbestyrelsen træffe be-

slutning om i styrelsesvedtægten, jf. pkt. A. Andre udvalgsformandsvederlag og udvalgsnæstformandsve-

derlag skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om forud for hvert regnskabsår, jf. pkt. B.

A) Beslutning i styrelsesvedtægten (bekendtgørelsens § 7, stk. 2):

Kommunalbestyrelsen kan i udvalgsstyrede kommuner efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, i

styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg, næst-

formænd for økonomiudvalget og stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, næstformanden

for børn og unge-udvalget og formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til

efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Formandsvederlag kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrel-

sesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem er valgt til formand for et udvalg,

som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven.

Som vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nu er affattet, skal størrelsen af vederlaget til såvel forman-

den som næstformanden for børn og unge-udvalget fremover altid fastsættes i styrelsesvedtægten, hvis

kommunen fortsat ønsker at benytte sig af denne mulighed for vederlæggelse. Dette gælder nu for alle

kommuner, også for næstformænd uden for Københavns Kommune. Dette gælder også, selvom der for

næstformandshvervet ydes det samme vederlag, som hidtil er ydet i medfør af de tidligere regler om

udvalgsvederlag. Se afsnit 7.1. om overgangsbestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 5.

Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af formands- og næstformandsvederlag efter vederlagsbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 2, skal ske i styrelsesvedtægten. Tilsvarende regler gælder i magistratskommuner

for vederlag til formænd for faste udvalg og for vederlag til næstformænd for faste udvalg, til formanden

og næstformanden for børn og unge-udvalget samt til formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen

har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 14,

stk. 2. Tilsvarende krav gælder i kommuner med delt administrativ ledelse for vederlag til næstformænd

for økonomiudvalget og stående udvalg, til formanden og næstformanden for børn og unge-udvalget og

til formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplys-

ningsloven, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 17, stk. 3.

B) Beslutning forud for hvert regnskabsår (bekendtgørelsens § 7, stk. 3):

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at yde vederlag

til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg, som kommunalbestyrelsen har

nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, eller næstformænd for særlige udvalg,

som kommunalbestyrelsen har nedsat i medfør af § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen kan efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, beslutte at yde vederlag til både

kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er formænd for særlige udvalg, der er nedsat i medfør af § 17, stk.

4, i lov om kommunernes styrelse, og næstformænd for særlige udvalg, der er nedsat i medfør af § 17, stk.

4, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte at yde vederlag til både

formanden og næstformanden for samme særlige udvalg.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Der kan ikke efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, ydes vederlag til ikke-kommunalbestyrelses-

medlemmer, der er formænd eller næstformænd for sådanne udvalg.

Der er ikke et krav om, at kommunalbestyrelsens beslutning om at yde formands- og næstformandsve-

derlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, sker i styrelsesvedtægten. Vederlag til formænd og

næstformænd for særlige udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse skal

ikke fastsættes i styrelsesvedtægten, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Tilsvarende regler gælder

for formænd og næstformænd for særlige udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i lov om kommunernes

styrelse i magistratskommuner, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 14, stk. 3, og i kommuner med delt

administrativ ledelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 17, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at yde formands- og næstformandsvederlag efter vederlagsbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 3, skal træffes forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen,

dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom i første kvartal af funktionspe-

rioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens

§ 7, stk. 6. Beslutning kan endvidere træffes på det konstituerende møde, hvis der er enighed herom. For-

delingen kan efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 6, i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis

kommunalbestyrelsen foretager ændringer i udvalgsstrukturen.

Særlig vederlæggelse af udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd er en mulighed, som kommunalbesty-

relsen selv kan beslutte, om kommunalbestyrelsen vil udnytte. Der er adgang til at vederlægge formænde-

ne og næstformændene for de forskellige udvalg forskelligt, og der er adgang til at vederlægge formanden

for et udvalg forskelligt fra næstformanden.

Der er ikke hjemmel til at vederlægge formænd eller næstformænd for eventuelle underudvalg.

Samlet pulje for udvalgsvederlæggelse (bekendtgørelsens § 7, stk. 4)

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, fastsat en samlet pulje for vederlæggelse af de udvalgs-

medlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, der er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens §

7, stk. 1 -3. Vederlæggelsen af de nævnte formænd eller næstformænd skal således ske inden for de

gældende økonomiske rammer for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgs-

næstformænd i kommunen.

Summen af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende til vederlæggelse af

udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, udgør en fast procentsats af vederlaget til

formanden for kommunalbestyrelsen, afhængigt af kommunens indbyggertal, jf. vederlagsbekendtgørel-

sens § 7, stk. 4. Ekstraudgifter til vederlæggelse af stedfortrædere for udvalgsmedlemmer, jf. vederlagsbe-

kendtgørelsens §§ 8 og 9, kan dog om fornødent afholdes uden for puljen.

Den samlede pulje i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, indebærer, at den bestemmelse, der efter

samme bekendtgørelses § 7, stk. 2, fastsættes i styrelsesvedtægten om at yde vederlag til formænd og

næstformænd for stående udvalg, formænd og næstformænd for børn og unge-udvalg og udvalg og

formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter folkeoplysningslovens §

35, stk. 2, skal indeholde en angivelse af formandsvederlaget og næstformandsvederlaget fastsat som en

procentdel af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Maksimum for det enkelte formands- og næstformandsvederlag (bekendtgørelsens § 7, stk. 5)

Der er endvidere i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 5, fastsat en maksimumssats for vederlæggelsen

af det enkelte formands- og næstformandshverv. Maksimumssatsen er 40 pct. af vederlaget til borgme-

steren i den pågældende kommune. Denne maksimumssats gælder samtidig med, at vederlæggelsen

af de enkelte formænd eller næstformænd skal ske inden for den samlede pulje for vederlæggelse af

udvalgsmedlemmer, udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd i kommunen.

Maksimumssatsen efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 5, gælder for ethvert af de formands- og

næstformandshverv, der er nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3, dvs. såvel de formands-

og næstformandshverv, hvis vederlæggelse kommunalbestyrelsen har fastsat i styrelsesvedtægten, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, som de formands- og næstformandshverv, hvis vederlæggelse er

besluttet af kommunalbestyrelsen, uden at dette står i styrelsesvedtægten, jf. vederlagsbekendtgørelsens §

7, stk. 3 (udvalg efter § 17, stk. 4 og 5 i lov om kommunernes styrelse).

Det maksimale vederlag for et formands- eller næstformandshverv i et stående udvalg og et næstfor-

mandshverv i økonomiudvalget er 40 pct. af vederlaget til borgmesteren i den pågældende kommune,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 5. Tilsvarende maksimum gælder for formænd for særlige udvalg

nedsat efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse og for næstformænd for udvalg nedsat efter § 17,

stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse.

De tidligere gældende særlige maksimumssatser for formanden for børn og unge-udvalget, næstforman-

den for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune og for formænd for udvalg, som kommunal-

bestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, er ophævet. Fremover

er det maksimale vederlag for disse formands- og næstformandshverv ligeledes 40 pct. af vederlaget

til borgmesteren i den pågældende kommune, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 5. Dette gælder

også for næstformanden for børn og unge-udvalgene i og uden for Københavns Kommune. Såfremt

kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, til mere end ét

udvalg, gælder maksimumssatsen for ethvert af formandsposterne.

Der er ikke efter loven og bekendtgørelsen noget til hinder for, at det samme kommunalbestyrelsesmed-

lem kan varetage – og blive vederlagt for – flere udvalgsformands- og udvalgsnæstformandsposter.

Hvis en kommunalbestyrelse, der udnytter den fulde sum af de årlige vederlag, som kommunalbestyrelsen

kan beslutte at anvende, ønsker at yde vederlag til eksempelvis en ny udvalgsnæstformand, må kommu-

nalbestyrelsen omfordele midler fra andre udvalgsformænd, udvalgsnæstformænd eller fra udvalgsmed-

lemmerne. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at det er midlerne fra de menige udvalgsmedlemmer,

der skal omfordeles til næstformanden, indebærer vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 8, at en sådan

beslutning først kan træffes med virkning for det kommende regnskabsår eller i forbindelse med, at der

foretages ændringer i udvalgsstrukturen.

Konsekvenser af vederlæggelse af udvalgsformænd og -næstformænd

Udvalgsformands- og udvalgsnæstformandsvederlaget erstatter vederlaget som medlem af udvalget, men

erstatter ikke de vederlag, som er knyttet til medlemskabet af kommunalbestyrelsen (fast vederlag,

tillægsvederlag og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste).

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

En vederlagt udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der har valgt erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse kan dog ikke modtage erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der udføres i dennes egenskab af

udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, jf. § 16, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. Eksempelvis

anses en formands og en næstformands deltagelse i møder m.v., der vedrører forhold, som falder inden

for udvalgets område, for at være forbundet med den pågældendes hverv som udvalgsformand hhv. næst-

formand. Der kan således ikke ydes erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med

deltagelse i sådanne møder. Formanden og næstformanden vil endvidere ikke kunne modtage erstatning

for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser, der vedrører udvalgets

forretningsområde.

Se om afgrænsningen af, om hvervet varetages af den pågældende i egenskab af udvalgsformand eller

udvalgsnæstformand, afsnit 2.1.3.1.

2.4.4. Funktionsvederlag som fungerende udvalgsformand (bekendtgørelsens § 10)

Reglerne om funktionsvederlag til en fungerende udvalgsformand findes i vederlagsbekendtgørelsens §

10.

Et udvalgsmedlem, herunder en næstformand, der på grund af formandens fravær er konstitueret som

formand for et udvalg i en periode på mindst to uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende

til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode, jf. § 10, stk. 1, i vederlagsbekendt-

gørelsen. Funktionsvederlaget erstatter i funktionsperioden det vederlag, som udvalgsmedlemmet eller

næstformanden ellers måtte være tillagt for det pågældende hverv efter vederlagsbekendtgørelsens § 7,

stk. 1-3.

Det er præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at funktionsvederlaget – i de tilfælde, hvor

et medlem konstitueres som formand i en periode på mindst to uger – regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet konstitueres som formand.

Hver konstituering skal udgøre en uafbrudt periode på mindst to uger for at berettige til funktionsveder-

lag. Kortere perioder kan således ikke lægges sammen.

Ministeriet har udtalt, at for at beregningen af en uge (eller to uger) skal ske ensartet og administrerbart,

kan der ikke konkret tages hensyn til, på hvilket tidspunkt af dagen konstitueringen af medlemmet/næst-

formanden har fundet sted. Der kan således ikke skelnes mellem tilfælde, hvor konstitueringen har fundet

sted f.eks. kl. 8 og kl. 21. Konstitueringen må regnes som havende virkning for hele den dag, hvor

konstitueringen fandt sted. I to ugers-perioden medregnes således konstitueringsdagen som den første af

de i alt 14 dage, som to uger udgør. Kravet om en to ugers funktionsperiode må derfor anses for opfyldt i

situationer, hvor konstitueringen har varet fra mandag i en uge til søndag i den følgende uge (Skr. af 20.

november 2014, j.nr. 2014-21180, resumédatabasen 14.5.10.).

Funktionsvederlag kan maksimalt ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder, jf. vederlagsbekendtgørelsens

§ 10, stk. 1. Der er ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en anden, herunder kortere,

periode for modtagelse af funktionsvederlaget.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Om funktionsvederlag til en fungerende næstformand for kommunalbestyrelsen henvises til afsnit 2.5.

I kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, ydes vederlag for at fungere som

formand for et stående udvalg efter reglerne om vederlæggelse af fungerende borgmestre, jf. vederlagsbe-

kendtgørelsens § 10, stk. 2, og § 19, stk. 3.

2.4.5. Eftervederlag til udvalgsformænd (bekendtgørelsens § 11)

Reglerne om eftervederlag til udvalgsformænd findes i vederlagsbekendtgørelsens § 11.

Hvilke udvalgsformænd har krav på eftervederlag?

I henhold til vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, ydes der eftervederlag til formænd for de udvalg,

der er nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, og § 15, dvs. i udvalgsstyrede kommuner til

formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget og formænd for udvalg, som kommu-

nalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven. Der ydes således ikke

eftervederlag til formænd for udvalg nedsat efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, der i givet

fald modtager vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Der ydes heller ikke eftervederlag til

udvalgsnæstformænd.

Eftervederlagets størrelse

Eftervederlaget er fastsat således, at eftervederlaget svarer til formandens funktionstid i påbegyndte hele

år gange det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag – med et maksimum på 3 gange det sidst

ydede månedlige udvalgsformandsvederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 2. Det er dog en

betingelse for at opnå eftervederlag, at formanden har haft mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som

formand for et udvalg, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 1.

Ved beregningen af eftervederlaget er det udelukkende funktionstidens varighed, der er afgørende – ikke

dens fordeling på kalenderår. Ved beregningen kan der således ikke stilles krav om, at funktionstiden

er inden for samme valgperiode, eller at den pågældende har fungeret for det samme udvalg, såfremt

funktionstiden i øvrigt er uafbrudt.

Som eksempel kan nævnes, at en udvalgsformand, der går af den 1. februar efter at have fungeret som

formand i 1 �½ år, og på fratrædelsestidspunktet vederlægges med 10.000 kr. om måneden, har krav på

20.000 kr. i eftervederlag.

Der ydes ikke eftervederlag, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som vederlagt formand for et

andet udvalg

I vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 3, er det fastsat, at der ikke ydes eftervederlag, hvis den fratrådte

udvalgsformand tiltræder som vederlagt formand for et andet udvalg, der er omfattet af vederlagsbe-

kendtgørelsens § 7, stk. 2, eller § 15. Dette gælder uden hensyn til størrelsen af det vederlag, der

oppebæres. Det indebærer, at der ikke er adgang til at udbetale eftervederlag svarende til differencen

mellem to udvalgsformandsvederlag, selv om det formandshverv, der overtages, indebærer, at den pågæl-

dende ydes et væsentligt lavere udvalgsformandsvederlag end hidtil. Til eksempel kan nævnes, at en

tidligere formand for en kommunes klima- og energiudvalg, der efter kommunalvalget bliver formand for

kommunens socialudvalg, ikke får eftervederlag for posten som formand for kommunens klima- og ener-

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

giudvalg. Eftervederlag ydes heller ikke til en formand for et udvalg, hvor kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om ikke længere at yde vederlag for formandshvervet. I så fald varetager udvalgsformanden

fortsat sit hverv som udvalgsformand.

En udvalgsformand, der samtidig har varetaget flere vederlagte formandshverv, kan være berettiget til

eftervederlag på baggrund af varetagelsen af hvert af disse hverv. Det gælder, uanset om hvervene

fratrædes samtidig, eller om et eller flere hverv fortsat bestrides. En fratrådt udvalgsformand kan såle-

des være berettiget til eftervederlag, selv om udvalgsformanden fortsat bestrider en eller flere andre

udvalgsformandsposter. Det skyldes, at den fratrådte udvalgsformand ikke i denne situation tiltræder som

formand for et andet vederlagt udvalg, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 3. I forbindelse med

fratræden af det sidste hverv kan tidligere formandsperioder, der allerede én gang er indgået i grundlaget

for beregningen af eftervederlag, ikke på ny indgå i beregningen, selvom det måtte kunne anføres, at

funktionstiden også i det foreliggende tilfælde har været uafbrudt. Det skyldes, at en funktionsperiode kun

kan indgå i beregningsgrundlaget én gang.

Begrundelsen herfor er, at eftervederlag til udvalgsformænd er indført for at sikre en udvalgsformand

økonomisk ved fratræden. Eftervederlag giver en udvalgsformand en bedre mulighed for at tilrettelægge

sin arbejdssituation efter de ændrede vilkår. Eftervederlag er som sådan ikke en rettighed, der løbende

optjenes, men en (overgangs)ydelse, der beregnes på grundlag af vederlaget og ancienniteten som ud-

valgsformand på fratrædelsestidspunktet.

Der ydes ikke eftervederlag, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder i visse fuldtidsvederlagte politi-

ske hverv

Eftervederlag ydes heller ikke, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som borgmester, dvs. som

formand for kommunalbestyrelsen, som magistratsmedlem eller som formand for stående udvalg i kom-

muner, der har styreform med delt administrativ ledelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 11, stk. 3, 1. pkt.,

og § 18. Forbuddet mod eftervederlag gælder ved ethvert fuldtidsvederlagt borgmesterhverv m.v., der er

omfattet af § 19. Dette gælder også, hvis den fratrådte udvalgsformand vælges til under borgmesterens

m.v. fravær eller suspension at fungere som borgmester m.v. efter de bestemmelser i lov om kommuner-

nes styrelse, der er nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 11,

stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som medlem af Folketinget,

minister eller regionrådsformand, jf. 2. pkt.

Bestemmelsen er derimod ikke til hinder for, at der ydes eftervederlag til en fratrådt udvalgsformand i en

kommune, hvis den pågældende tiltræder som formand for et udvalg under et regionsråd.

Andre situationer, hvor der ikke ydes eftervederlag

Eftervederlag ydes ikke til en formand for et udvalg, som er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens §

7, stk. 2, og § 15, i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ikke længere at yde

vederlag for formandshvervet i det pågældende udvalg, og hvor vedkommende fortsætter som formand

for udvalget. (Skr. af 19. marts 2010, j.nr. 2010-1405, resumédatabasen 10.5.2.)

Eftervederlag kan også ydes til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, i den udstrækning et ikke-kommu-

nalbestyrelsesmedlem har været valgt til formand for et udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt

opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Vederlagsbekendtgørelsens § 11 giver ikke adgang til at yde efterindtægt til ægtefælle eller børn i tilfælde,

hvor en udvalgsformand afgår ved døden.

2.5. Vederlæggelse af kommunalbestyrelsens næstformænd (bekendtgørelsens §§ 12 og 13)

Reglerne om vederlag til kommunalbestyrelsens næstformænd henholdsvis fungerende næstformænd

findes i vederlagsbekendtgørelsens § 12 henholdsvis § 13.

2.5.1. Vederlæggelse af næstformænd (bekendtgørelsens § 12)

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlag på indtil 10 pct. af borgmesterens vederlag til kom-

munalbestyrelsens næstformand, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 1. pkt. Siden 1. februar

2013 har alle kommuner haft mulighed for at yde vederlag til både første og anden næstformand for

kommunalbestyrelsen. I kommuner, hvor der er valgt både en første og en anden næstformand, og hvor

kommunalbestyrelsen ud fra de lokale forhold finder, at de forpligtelser, der følger af hvervet som anden

næstformand, berettiger til et fast årligt vederlag, kan kommunalbestyrelsen således træffe beslutning om

et sådant vederlag. Vederlaget til første og anden næstformand kan tilsammen udgøre indtil 10 pct. af

formandens vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 3. pkt. I Københavns Kommune kan

Borgerrepræsentationen dog beslutte at tillægge såvel første som anden næstformand et vederlag på indtil

15 pct. af formandens vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

Kommunalbestyrelsens beslutning om næstformandsvederlag skal træffes forud for og med virkning for

mindst ét regnskabsår ad gangen, dog således at en nyvalgt kommunalbestyrelse kan træffe beslutning

herom i første kvartal af funktionsperioden med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens

vedtagelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt. Beslutning om næstformandsvederlag

kan endvidere træffes på det konstituerende møde.

Om vederlæggelse i de tilfælde, hvor en næstformand fungerer som borgmester, se afsnit 5.3.

Kommunalbestyrelsens næstformænd er forpligtet til at modtage det vederlag, som kommunalbestyrelsen

har besluttet at yde, jf. § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.

2.5.2. Vederlæggelse af fungerende næstformænd (bekendtgørelsens § 13)

Udpeges et kommunalbestyrelsesmedlem efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse til at fungere

for en næstformand for kommunalbestyrelsen, har vedkommende ret til i funktionsperioden at modtage

vederlag svarende til næstformandens. Det er en betingelse, at næstformanden for kommunalbestyrelsen

oppebærer vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 12. Dette er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §

13.

Kommunalbestyrelsens fungerende næstformand er forpligtet til at modtage det vederlag, som kommu-

nalbestyrelsen har besluttet at yde, jf. § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse.

Kapitel 3. Vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer (lovens § 16 a)

3.1. Diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

3.1.1. Hvilke hverv er omfattet af § 16 a?

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Betingelserne for, at et hverv er omfattet af § 16 a

For at § 16 a i lov om kommunernes styrelse finder anvendelse, skal tre betingelser være opfyldt:

1) Der skal være tale om et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, dvs. hverken et medlem af kommunalbe-

styrelsen eller en stedfortræder, der er indtrådt som stedfortræder.

2) Der skal være tale om et hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse,

dvs. der skal være tale om et kommunalt hverv, som udføres efter valg af kommunalbestyrelsen eller

efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg, se herom afsnit 2.1.1.1. under pkt. b

eller f.

3) Der må ikke være tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af dette

hverv, jf. § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Endvidere kan der i anden lovgivning være fastsat regler, der indebærer, at medlemmer af det pågældende

organ vederlægges efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

Eksempler på hverv, der er direkte omfattet af § 16 a

Som eksempler på hverv, der kan vederlægges direkte efter § 16 a, kan nævnes følgende:

Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er medlemmer af et

særligt udvalg,

som kommunalbestyrel-

sen har nedsat i medfør af § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse, er omfattet af bestemmelsen.

Hvervet som medlem af et

aktieselskabs bestyrelse

vil kun kunne betragtes som et hverv udført efter

valg af kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsens indstilling af kandidater til dette hverv efter

vedtægterne for aktieselskabet eller på andet grundlag er bindende for generalforsamlingen, der endeligt

skal foretage sådanne valg. (Skr. af 10. december 1997, j.nr. 1997/1361-1, resumédatabasen 97.5.1.)

Medlemskab af et

integrationsråd

er et kommunalt hverv omfattet af § 16, stk. 1, litra b, i lov om

kommunernes styrelse, idet medlemmerne udpeges af kommunalbestyrelsen, jf. § 42, stk. 3, 2. pkt., i

integrationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 med senere ændringer). Dette indebærer, at

medlemmer af integrationsråd, der ikke tillige er medlemmer af kommunalbestyrelsen, er direkte omfattet

af § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Se også afsnit 2.1.1.1. under pkt. b.

Eksempler på hverv, hvor der i anden lovgivning kan være fastsat regler om vederlæggelse efter § 16 a

Som et eksempel på hverv, hvor der i anden lovgivning kan være fastsat regler, der indebærer, at

medlemmer af det pågældende organ vederlægges efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse, kan

nævnes følgende:

Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgø-

relse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til medlemmerne af

ældrerådet,

jf. § 31, stk. 3,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar

2022). Se afsnit 2.1.1.1. under pkt. b.

Handicaprådet

er et eksempel på et organ, hvor der for visse af medlemmerne er fastsat regler i anden

lovgivning, der indebærer, at disse medlemmer vederlægges efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

og hvor vederlæggelsen af de øvrige medlemmer er direkte omfattet af § 16 a i lov om kommunernes

styrelse.

Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgø-

relse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af

handicaprådet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1200 af 7. juni 2021 om råd på det sociale område,

der er udstedt med hjemmel i bl.a. § 37 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022). De 3-7 medlemmer af handicaprådet, der

udpeges af kommunalbestyrelsen i medfør af § 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, er direkte omfattet af § 16 a i lov om kommunernes styrelse, da der er tale om et

hverv udført efter valg af kommunalbestyrelsen.

Huslejenævnet og Beboerklagenævnet er ikke omfattet af § 16 a i lov om kommunernes styrelse som

følge af den særlige regulering i lovgivningen for disse nævn, jf. betingelse nr. 3. Se straks nedenfor.

Ikke diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til personer, der er tillagt særligt

honorar eller vederlag

Der kan ikke ydes et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem diæter og erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste i henhold til lovens regler i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, hvis

der er tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag for varetagelsen af dette hverv, jf. § 16 a, stk.

4, i lov om kommunernes styrelse. Se betingelse nr. 3 nævnt ovenfor.

Hvis kommunalbestyrelsens hjemmel til at yde diæter m.v. findes i særlovgivningen, må adgangen til at

fastsætte en grænse for udbetalingerne således afhænge af en fortolkning af den pågældende hjemmelsbe-

stemmelse.

Som eksempel kan nævnes de regler, der i medfør af folkeoplysningslovens § 40, stk. 3, er udstedt i

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, om vederlag til formænd for udvalg, der af kommunalbestyrelsen

er henlagt opgaver til efter folkeoplysningslovens § 35, stk. 2. Et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem,

der er formand for et sådant folkeoplysningsudvalg, og som modtager vederlag herfor, kan således ikke

samtidig ydes diæter eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for varetagelsen af hvervet,

jf. § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Tilsvarende gælder i forhold til reglerne om vederlag til medlemmer af de af kommunalbestyrelserne

nedsatte bestyrelser for kommunale undervisningsinstitutioner efter lov om specialundervisning for voks-

ne (lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021). I det omfang kommunalbestyrelsen har vedtaget

at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter bestemmelsen i § 6 e i lov

om specialundervisning for voksne, er det udelukket at yde diæter eller erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i bestyrelsens møder i medfør af lov om kommunernes styrelse til

ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen, jf. § 16 a, stk.

4, i lov om kommunernes styrelse. Derimod kan ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der varetager

hvervet som bestyrelsesmedlem i en institutionsbestyrelse, ydes diæter og erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste i medfør af lov om kommunernes styrelse for deltagelsen i kurser, der af kommu-

nalbestyrelsen anses at have betydning for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette gælder,

selv om der ikke kan gives disse ydelser for deltagelsen i bestyrelsesmøder. Det skyldes, at der alene er

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

tillagt et bestyrelsesmedlem særligt vederlag for deltagelsen i bestyrelsesmøder efter reglerne i lov om

specialundervisning for voksne, men ikke for deltagelsen i kurser af betydning for hvervet.

For så vidt angår Huslejenævnet og Beboerklagenævnet, kan kommunalbestyrelsen efter § 81, 3. pkt.,

i lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold (der træder i kraft 1. juli 2022) henholdsvis § 99, 3.

pkt., i lov om leje af almene boliger m.v. (lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september 2019 med senere

ændringer) tillægge formanden og øvrige nævnsmedlemmer vederlag for deres virksomhed. Disse hverv

kan således ikke vederlægges efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

3.1.2. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af diæter og/eller erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste til hverv omfattet af § 16 a

Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kom-

munalbestyrelsesmedlemmer diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i

den type kommunale hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at udbetale begge ydelser, kun den ene af ydelserne eller ingen af disse.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. træffe beslutning om, at der til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der

er medlem af et særligt udvalg, som kommunalbestyrelsen har nedsat i henhold til § 17, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse, eller til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem, der varetager et andet kommunalt

hverv efter valg af kommunalbestyrelsen, for deltagelsen i de nævnte møder m.v. ydes både diæter og

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. I det omfang kommunalbestyrelsen har truffet en

sådan beslutning, vil det samme ikke-kommunalbestyrelsesmedlem have krav på modtagelse af begge

ydelser for deltagelse i det samme møde.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. også beslutte, at der, alene skal ydes diæter og erstatning for dokumente-

ret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med møderne, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra a og b, i lov om

kommunernes styrelse. Der vil herefter ikke være adgang til at yde diæter og erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste, hvis et udvalg anmoder et medlem om at udføre et hverv, jf. § 16, stk. 1, litra f, i

lov om kommunernes styrelse.

Det er forudsat, at offentligt ansatte ikke kan modtage diæter eller erstatning for dokumenteret tabt

arbejdsfortjeneste for varetagelse af hverv, der er et led i de pågældendes embedsgerning.

Kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe beslutninger om ydelse af diæter og erstatning for doku-

menteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan ikke delegeres til

et af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg eller til forvaltningen.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan kommunal-

bestyrelsen træffe beslutninger om at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

i forbindelse med varetagelsen af de enkelte hverv eller generelt, f.eks. i form af et diætregulativ. Det

er i den forbindelse i praksis antaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun ydes diæter og

erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste inden for en nærmere angivet grænse, f.eks. et bestemt

antal møder eller en beløbsgrænse.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Kommunalbestyrelsen har dog ikke i medfør af § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse mulighed

for at træffe beslutning om forskellig vederlæggelse af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der vare-

tager det samme kommunale hverv. Der kan således alene differentieres i forhold til varetagelsen af

forskellige kommunale hverv.

Bemærk, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk.

1, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, har krav på de godtgørelser, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra

a-c, i lov om kommunernes styrelse, dvs. befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet,

godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af

dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende. Se § 16 a, stk. 6, i lov om

kommunernes styrelse og afsnit 4.3.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i

de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, andre udgifter, som

de pågældende har afholdt i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden

støtte i den forbindelse, jf. nærmere § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse og afsnit 4.3.

3.1.3. Diætsatsen

Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør 440 kr. pr. dag i 2022-niveau. Diætsatsen pr.

dag for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1.

januar 2023. I 2023 udgør diætbeløbet således 445 kr. pr. dag.

Hvis hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det for det pågældende år

gældende diætbeløb. Diætsatsen pr. dag for hverv, der beslaglægger mere end 4 timer, udgør således 880

kr. pr. dag i 2022-niveau og forhøjes hvert år den 1. januar med 10 kr., første gang den 1. januar 2023.

Der henvises i det hele til § 16 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse og § 4, stk. 2, i

vederlagsbekendtgørelsen.

Ved beregningen af den tid, varetagelsen af hvervet beslaglægger, medtages også den tid, der er fornøden

til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme

kommunes grænser, jf. § 16 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Ministeriet har udtalt, at en kommunalbestyrelse er overladt et vidt skøn i sin vurdering af, hvilken

rejsetid der er fornøden at medregne i den tid, som hvervet beslaglægger. Ved skønsudøvelsen skal

kommunalbestyrelsen iagttage de almindelige krav til bl.a. saglighed og lighed (Økonomi- og Indenrigs-

ministeriets telefonnotat af 20. marts 2013, sagsnr. 2013-05745, resumédatabasen 13.5.1.).

I tilfælde, hvor der varetages flere diætberettigende hverv samme dag, skal mødetiderne sammenlægges

ved beregningen af diætbeløbet. Der kan således ikke foretages selvstændig beregning af diæter for

de enkelte kommunale hverv for sig. Et møde, der har strakt sig ud over kl. 24.00, betragtes også

diætmæssigt som ét møde.

3.1.4. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen

for møder af ikke over 4 timers varighed, jf. § 16 a, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. For 2022 er

det maksimale erstatningsbeløb 5 x 440 kr. = 2.200 kr. pr. dag, jf. § 5, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk.

2, i vederlagsbekendtgørelsen. Satsen for maksimum for erstatningsbeløbet forhøjes hvert år den 1. januar

med 25 kr., første gang den 1. januar 2023.

Ydelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at der er lidt et tab. Det er

kommunalbestyrelsen, der afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret. Der henvises til afsnit

2.1.3.2.

For så vidt angår godtgørelse af udgifter til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer henvises til afsnit 4.3.

Kapitel 4. Godtgørelse af udgifter (lovens § 16, stk. 10-12)

4.1. Godtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer

4.1.1. Obligatorisk godtgørelse (lovens § 16, stk. 10)

I henhold til § 16, stk. 10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse er tre godtgørelsestyper obligatoriske

i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmedlems deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1,

litra a-f, i lov om kommunernes styrelse. Det gælder også, selv om der er tale om møder m.v. inden for

kommunegrænsen.

Efter loven har et kommunalbestyrelsesmedlem ikke pligt til at modtage de godtgørelser, der er nævnt i

§ 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse. Et kommunalbestyrelsesmedlem har imidlertid krav på at

modtage de nævnte godtgørelser, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke – heller ikke i enighed – træffe

beslutning om en begrænsning af medlemmernes krav på godtgørelse.

4.1.1.1. Befordringsgodtgørelse (lovens § 16, stk. 10, litra a, 1. led)

Der skal være en udgift at godtgøre

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse giver kun adgang til dækning af

positive udgifter til befordring. Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostnings-

dækning, er efter forarbejderne til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle

godtgørelsessatser, når blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Adgangen til at fastsætte

generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan anvendes som grundlag for udbetaling

af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt udgifter. Eksempelvis kan der anvendes

generelle satser for befordring i bil, uanset at udgiften pr. kilometer vil variere afhængig af, hvilken bil

der er tale om. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den generelle kilometersats kan udbetales til en

person, som rent faktisk ikke har haft udgifter til befordringen. Et kommunalbestyrelsesmedlem, som får

stillet en bil til rådighed, hvor alle udgifter er afholdt af en anden end kommunalbestyrelsesmedlemmet,

er således ikke berettiget til at få godtgjort udgifter, idet vedkommende ingen udgifter har haft. Dette

gælder, uanset hvem der stiller bilen til rådighed. (Skr. af 12. januar 2005, j.nr. 2004/2221/253-1, resumé-

databasen 05.5.1.)

Ministeriet har udtalt, at der ikke kan udbetales befordringsgodtgørelse efter litra a, når et kommunalbe-

styrelsesmedlem benytter sit firmas bil til befordring, forudsat at vedkommende ikke selv kan anses

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

at have haft udgifter til befordringen. Det forhold, at medlemmet bliver beskattet af ”fri firmabil”, har

ikke betydning for retten til at få udbetalt befordringsgodtgørelse. Betaling af skat kan ikke anses som

en positiv udgift. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 23. juni 2014, sagsnr. 2014-6188,

resumédatabasen 14.5.8.)

Ministeriet har videre udtalt, at det er det pågældende regionsrådsmedlem, som skal have afholdt ud-

giften, såfremt der skal kunne udbetales godtgørelse. Godtgørelse kan således ikke udbetales til det

pågældende regionsrådsmedlems firma. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 14. marts

2014, j.nr. 2014-13449, resumédatabasen 14.5.6.). Det samme gælder i forhold til et kommunalbestyrel-

sesmedlem.

Det er udgiften til befordring, dvs. transporten til og fra møder m.v., der dækkes efter § 16, stk. 10, litra a,

i lov om kommunernes styrelse. Udgiften til parkering i forbindelse med deltagelse i møder m.v. er ikke

omfattet af retten til befordringsgodtgørelse, men er en udgift, som kommunalbestyrelsen kan beslutte at

godtgøre efter § 16, stk. 11, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, se afsnit 4.1.2.2.

Generelle godtgørelsessatser skal fastsættes under hensyn til de faktiske omkostninger

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse er fastsat i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735

af 17. august 2021 med senere ændringer. Satserne fastsættes af Skatterådet i en bekendtgørelse, der

udstedes for hvert kalenderår. De med virkning fra 1. januar 2022 gældende satser for skattefri befor-

dringsgodtgørelse er således fastsat i bekendtgørelse nr. 2106 af 23. november 2021 om Skatterådets

satser for 2022 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri

godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Bekendtgørelsen om Skatterådets satser bestemmer bl.a., at

der skattefrit kan udbetales indtil 3,51 kr. pr. km ved kørsel til og med 20.000 km årligt. For kørsel udover

20.000 km årligt er satsen 1,98 kr. pr. km. Bekendtgørelsen om Skatterådets satser fastsætter således et

maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales befordringsgodtgørelse med

et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke,

såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen,

for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den skattemæssige behandling af befordringsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørel-

sen er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter § 16, stk. 10, litra a, i

lov om kommunernes styrelse har kommunalbestyrelsen således adgang til – under hensyn til de faktiske

udgifter – at fastsætte egne generelle satser for befordringsgodtgørelse, der kan være højere end satserne

for skattefri befordringsgodtgørelse. I så fald skal der ske beskatning, jf. ovenfor.

Ministeriet har udtalt, at det ikke vil være i overensstemmelse med litra a, at en kommunalbestyrelse

beslutter alene at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer efter den af Skatterådet

fastsatte lave sats for kørsel ud over 20.000 km, hvis beløbet ikke svarer til de reelle udgifter.

Ministeriet har videre udtalt, at det må anses for tvivlsomt, om det vil være lovligt for et regionsråd

at træffe beslutning om alene at yde den af Skatterådet fastsatte høje sats for kørsel for de første 5000

km, mens eventuel yderligere kørsel udover 5.000 km godtgøres med den af Skatterådet fastsatte lave

sats. Ministeriet henviste i den forbindelse til, at Skatterådet ved deres fastsættelse af satserne for skattefri

befordringsgodtgørelse tager udgangspunkt i, at de faktiske udgifter til kørsel i egen bil er højere de første

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

20.000 km årligt (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 23. oktober 2018, j.nr. 2018-626,

resumédatabasen 18.5.1.).

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at et regionsråd kan træffe en generel beslutning om som udgangs-

punkt at godtgøre udgiften til en bestemt type kollektiv transport – f.eks. bus eller tog – som den

opnåelige befordringsgodtgørelse efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse, jf. region-

slovens § 11 (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 23. oktober 2018, j.nr. 2018-626,

resumédatabasen 18.5.1.).

Hvis befordringsgodtgørelsen til en bestemt type kollektiv transport sker i form af et periodekort (buskort,

togkort eller rejsekort), vil et regionsrådsmedlem kunne benytte periodekortet til den valgte kollektive

transportform som led i sit hverv, uden at medlemmet i hvert enkelt tilfælde skal forevise kvittering

for den foretagne befordring. Hvis godtgørelsen til en bestemt type kollektiv transport sker i form af

godtgørelse af afholdte befordringsudgifter til den valgte kollektive transportform som led i et regions-

rådsmedlems varetagelse af sit hverv, vil medlemmet skulle dokumentere disse konkrete udgifter for at

opnå befordringsgodtgørelse. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 23. oktober 2018, j.nr.

2018-626, resumédatabasen 18.5.1.)

Et regionsrådsmedlem, der i et sådant tilfælde helt eller delvist vælger at anvende sin egen bil til befor-

dring som led i sit hverv, vil ikke kunne kræve at få godtgjort sine udgifter hertil, medmindre det konkret

ikke er muligt for regionsrådsmedlemmet at anvende den kollektive transportform, som regionsrådet har

truffet beslutning om som udgangspunkt at godtgøre udgiften til. Medlemmet vil fortsat være berettiget

til at få stillet et periodekort til rådighed, men vil ikke kunne kræve at få befordringsgodtgørelse svarende

til, hvad en billet for at foretage transporten med den valgte kollektive transportform ville have kostet,

da medlemmet ikke har haft positive udgifter til transportformen. (Økonomi- og Indenrigsministeriets

telefonreferat af 23. oktober 2018, j.nr. 2018-626, resumédatabasen 18.5.1.)

Er det konkret ikke muligt for et regionsrådsmedlem at anvende den kollektive transportform, som

regionsrådet har truffet beslutning om som udgangspunkt at godtgøre udgiften til, vil medlemmet dog

have krav på befordringsgodtgørelse til et alternativt transportmiddel, herunder kørsel i egen bil. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis den kollektive transportform ikke kører, på anden måde ikke lader sig

benytte eller helbredsmæssige forhold afskærer medlemmet fra at benytte transportformen. (Økonomi- og

Indenrigsministeriets telefonreferat af 23. oktober 2018, j.nr. 2018-626, resumédatabasen 18.5.1.)

Udtalelsen gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen er herudover ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan træffe en generel beslutning

om at yde kommunalbestyrelsesmedlemmer befordringsgodtgørelse gennem fast ydelse af et på forhånd

fastsat antal færgebilletter årligt, forudsat at dette er udtryk for de faktiske omkostninger ved rejser med

henblik på varetagelse af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-f, i lov om kommunernes styrel-

se. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, der dokumenterer større udgifter til færgebilletter ved varetagelse

af de hverv, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse, har imidlertid uanset

kommunalbestyrelsens beslutning krav på godtgørelse af disse yderligere udgifter, da godtgørelsen efter

bestemmelsen er obligatorisk.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Særlige befordringsudgifter, der er begrundet i handicap, er ligesom udgifter til befordring i øvrigt

omfattet af § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder uanset den særlige regel i

§ 16, stk. 10, litra b, i lov om kommunernes styrelse, der giver adgang til godtgørelse af dokumenterede,

nødvendige udgifter i forbindelse med et fysisk handicap. Det vil således ikke være i overensstemmelse

med § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse på forhånd at udelukke bestemte arter af

befordringsudgifter, f.eks. særlige udgifter til handicappede, fra godtgørelse efter bestemmelsen. Kommu-

nalbestyrelsen kan dog som anført oven for generelt beslutte som udgangspunkt at godtgøre udgiften til

en bestemt type befordring – f.eks. bus eller tog. Dette betyder, at en fysisk handicappet person ikke har

krav på godtgørelse af ekstraudgifter til f.eks. transport med taxa, såfremt vedkommende faktisk er i stand

til uden særlige gener at benytte bus eller tog.

Befordring mellem bopæl og mødested

Uanset, at der ikke i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse er fastsat begrænsninger i

kommunernes pligt til at yde befordringsgodtgørelse, antages det, at bestemmelsen først og fremmest

tager sigte på transport fra bopælen til det sted, hvor det kommunale hverv udøves, og fra det sted, hvor

det kommunale hverv udøves, til bopælen.

Befordring mellem arbejdssted, uddannelsessted eller et andet opholdssted og mødestedet

Der vil dog efter bestemmelsen tillige være krav på godtgørelse af transportomkostninger fra et arbejds-

sted, uddannelsessted eller et andet opholdssted til mødestedet. Dette gælder også, selv om arbejdsstedet,

uddannelsesstedet eller opholdsstedet ligger uden for kommunegrænsen, hvis det under hensyn til trans-

porttiden og de dermed forbundne udgifter må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet

m.v. Efter praksis har der i konkrete sager også været tale om, at medlemmet efterfølgende returnerede

til arbejdsstedet m.v. (Social- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 14. marts 2016, j.nr. 2016-1160,

resumédatabasen 16.5.1.) Hvornår det under hensyn til transporttiden og de dermed forbundne udgifter

må anses for naturligt, at den pågældende deltager i mødet m.v., uddybes i det følgende.

Det antages imidlertid, at kravet på befordringsgodtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der

følger af, at hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er pligtmæssigt, hvilket følger forudsætnings-

vist af § 92, stk. 1, og § 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. også bilag 3, afsnit

2.1. Har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke mødepligt, og er medlemmet dermed ikke forpligtet

til at varetage hvervet, har kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke krav på befordringsgodtgørelse. Det

gælder bl.a., hvis medlemmet har lovligt forfald, f.eks. på grund af bortrejse i forbindelse med arbejde

eller ferie. (Skr. af 8. april 1998, j.nr. 1998/1342/735-1, resumédatabasen 98.5.5.) Det bemærkes i den

forbindelse, at det er antaget, at sommerhusophold o. lign. ikke kan anses som lovligt forfald, medmindre

opholdet skyldes forhold, der udgør lovligt forfald og kan begrunde fritagelse for den mødepligt, der i

praksis følger forudsætningsvist af § 92, stk. 1, og § 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg,

f.eks. forretninger, ferie og sygdom, herunder hos nære pårørende. Der kan endvidere være situationer,

hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet, uddannelsesstedet eller opholdsstedet uden

for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne meget omfattende rejseudgifter ikke har

mødepligt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmet arbejder eller opholder sig i en meget betydelig

afstand fra mødestedet, f.eks. i Bruxelles. I disse situationer har medlemmet ikke mødepligt og dermed

ikke krav på befordringsgodtgørelse.

Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at en afstand på 45 km fra arbejdssted til mødested ikke i sig

selv medfører, at der ikke er mødepligt ved kommunalbestyrelsesmøder m.v., og der vil derfor i en sådan

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

situation være pligt til at yde befordringsgodtgørelse til det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem,

der kører fra arbejdsstedet for at deltage i et møde og returnerer til arbejdsstedet. (Skr. af 8. april 1998,

j.nr. 1998/1342/735-1, resumédatabasen 98.5.5) Ministeriet har i en anden sag udtalt, at en afstand på

ca. 70 km fra et uddannelsessted til mødestedet ikke i sig selv medfører, at der ikke er mødepligt ved

kommunalbestyrelsesmøder. (Telefonnotat af 18. februar 2010, j.nr. 2009-9184, resumédatabasen 10.5.4.)

Ministeriet udtalte i den forbindelse, at kommunen må foretage en konkret vurdering af, om det pågæl-

dende medlems befordring, som der ønskes udgiftsgodtgørelse for, har været begrundet i varetagelsen af

det kommunale hverv, herunder om medlemmet ville have afholdt i det væsentlige tilsvarende udgifter i

forbindelse med transport fra uddannelsesstedet til hjemmet, hvis medlemmet ikke skulle have deltaget i

mødet.

Der kan endvidere være særlige situationer, hvor medlemmet henset til afstanden mellem arbejdsstedet,

uddannelsesstedet eller opholdsstedet uden for kommunegrænsen og mødestedet og de dermed forbundne

omfattende rejseudgifter har mødepligt uden at have krav på befordringsgodtgørelse. Dette kan være

tilfældet, hvis medlemmet uden at have lovligt forfald opholder sig i betydelig afstand fra mødestedet.

Ministeriet har i en konkret sag fundet, at en afstand på 200 km fra et sommerhus til det sted, hvor det

kommunale hverv udøvedes, ikke fritog et kommunalbestyrelsesmedlem, der var pensioneret, fra møde-

pligt, når vedkommende uden at holde ferie m.v. opholdt sig i sommerhuset. Ministeriet fandt imidlertid

videre, at der var tale om en så betydelig afstand, at kommunen ikke var forpligtet eller berettiget til at

godtgøre de hermed forbundne befordringsudgifter. (Indenrigsministeriets telefoniske tilkendegivelse af

14. december 1998, j.nr. 2021-6588, resumédatabasen 98.5.7).

Kommunalbestyrelsen kan – ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodtgø-

relse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse i helt særlige tilfælde, hvis kommunen har en saglig

interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv uanset afstanden mellem mødestedet

og vedkommendes opholdssted eller arbejdssted. (Skr. af 28. marts 1996, j.nr. 1996/1342/405-1, resumé-

databasen 96.5.1., om befordring fra Skagen til Nexø og skr. af 1. april 1998, j.nr. 1997/1342/779-1,

resumédatabasen 98.5.1., om befordring fra Skive til Ishøj.)

Befordring fra mødestedet til et andet sted end bopæl, arbejdssted eller andet opholdssted

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse for transport, der er begrundet i

private formål – uanset at disse tidsmæssigt måtte ligge i forlængelse af varetagelsen af det kommunale

hverv.

Ministeriet har dog i en konkret sag udtalt, at det efter ministeriets opfattelse ikke på forhånd kan

udelukkes, at udgifter til befordring fra mødestedet til et andet sted end medlemmets bopæl, arbejdssted

eller andet opholdssted, f.eks. en privat aftale i forlængelse af et møde, efter omstændighederne kan

være omfattet af retten til befordringsgodtgørelse efter § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes

styrelse. Hvorvidt udgifterne til befordring i en sådan situation er omfattet af bestemmelsen, må bero på

regionens samlede vurdering af, om befordringen er naturligt begrundet i varetagelsen af det regionale

hverv, transporttiden, afstanden fra mødestedet samt det private formåls karakter. (Social- og Indenrigsmi-

nisteriets telefonnotat af 14. marts 2016, j.nr. 2016-1160, resumédatabasen 16.5.1.). Det samme gælder i

forhold til et kommunalbestyrelsesmedlem.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har i en konkret sag, der er nævnt i det telefonnotat, der er optaget i resumédatabasen 16.5.1.,

udtalt, at der i det foreliggende tilfælde ikke var hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse for transport

(flyrejse) fra et seminar i kommunen (Dragør Kommune) til en anden landsdel (Bornholm) på grund af

efterfølgende deltagelse i et møde i en privat grundejerforening i den anden landsdel.

Det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem ikke har brug for en betalt hjemrejse, berettiger ikke i sig

selv til alternativt at få en anden ydelse, f.eks. overnatning. Kun nødvendige udgifter kan dækkes i medfør

af § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse. Hvorvidt f.eks. en overnatning er nødvendig af

hensyn til en fornuftig varetagelse af det kommunale hverv, skal vurderes af kommunalbestyrelsen.

4.1.1.2. Godtgørelse for fravær fra hjemstedet – fraværsgodtgørelse (lovens § 16, stk. 10, litra a, 2. led)

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra a, i lov om kommunernes styrelse giver endvidere adgang til dækning

af positive udgifter i forbindelse med fravær fra hjemstedet. Der vil typisk være tale om merudgifter til

forplejning og logi. Hvis kommunalbestyrelsen afholder udgifterne direkte, eller hvis udgifterne afholdes

som udlæg efter regning, skal det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem ikke betale skat af beløbet.

Det forhold, at der skal være tale om positive udgifter, dvs. omkostningsdækning, er efter forarbejderne

til bestemmelsen imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes generelle godtgørelsessatser, når blot

dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Kommunalbestyrelsen kan herunder generelt beslut-

te, at der som udgangspunkt maksimalt kan godtgøres udgifter af en bestemt størrelse til forplejning

og logi, f.eks. maksimumtakster for morgenmad, frokost og aftensmad og en maksimumtakst pr. over-

natning. Adgangen til at fastsætte generelle godtgørelsessatser indebærer ikke, at sådanne satser kan

anvendes som grundlag for udbetaling af godtgørelse til et medlem, der rent faktisk ikke har afholdt ud-

gifter. Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til at tilrettelægge administrationen af udbetaling

af fraværsgodtgørelser således, at det sikres, at der ikke udbetales godtgørelser til medlemmer, der ikke

har haft positive udgifter. Det kan f.eks. ske i form af en erklæring om, at medlemmet har haft positive

udgifter i forbindelse med fraværet.

De fraværsgodtgørelser, kommunerne kan udbetale efter de ovennævnte regler, kan kun udbetales som

skattefri fraværsgodtgørelse i henhold til de regler, der fastsættes af Skatterådet for skattefri rejsegodt-

gørelse. De med virkning fra 1. januar 2022 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse er fastsat i

SKM-meddelelse (SKM 2021.695) om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter gældende for

2022. Meddelelsen bestemmer, at der bl.a. ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser under 24

timer eller for rejser uden overnatning (SKM 2021.695 pkt. 1.3.1. og 1.3.2). Meddelelsen fastsætter

endvidere et maksimum for, hvor stort et beløb der kan udbetales skattefrit. Udbetales godtgørelse med

et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke,

såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen,

for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Den skattemæssige behandling af fraværsgodtgørelsen er ikke i sig selv afgørende for, om godtgørelsen

er i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse. Efter § 16, stk. 10, litra a, i lov

om kommunernes styrelse har kommunalbestyrelsen således adgang til – under hensyn til de faktiske

udgifter til forplejning – at yde godtgørelse for fravær fra bopælen uden overnatning eller for fravær

ved rejser under 24 timer. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen – under

hensyn til de faktiske udgifter til forplejning – fastsætter egne generelle satser for fraværsgodtgørelse, der

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

kan være højere end satserne for skattefri rejsegodtgørelse. Opmærksomheden henledes på, at sådanne

fraværsgodtgørelser uden for rammerne af Skatterådets satser er skattepligtige, jf. ovenfor.

Det antages, at kravet på fraværsgodtgørelse ligesom kravet på befordringsgodtgørelse, jf. ovenfor, har

sammenhæng med den mødepligt, der følger af, at hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er

pligtmæssigt, hvilket følger forudsætningsvist af § 92, stk. 1, og § 103, stk. 1, i lov om kommunale og

regionale valg, jf. også afsnit 6.2.1.

4.1.1.3. Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap (lovens §

16, stk. 10, litra b)

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra b, i lov om kommunernes styrelse giver et kommunalbestyrelsesmed-

lem ret til at få godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap i

forbindelse med deltagelse i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes

styrelse. Ifølge bemærkningerne til loven har bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra b, i lov om kommunernes

styrelse til formål at sikre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har et fysisk handicap, i videst muligt

omfang kan deltage på samme vilkår som andre kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som eksempler på

udgifter, der skal godtgøres efter bestemmelsen, kan nævnes udgifter til hjælpemidler, særlig sekretærbi-

stand m.v. F.eks. skal blinde og andre personer, der ikke kan læse almindelig skrift, sikres en anden og

lige så tilfredsstillende adgang til information ved godtgørelse af udgifter til lydbånd, punktskrift eller

bistand til oplæsning. For personer med hørehandicap kan der være tale om godtgørelse af udgifter til

tolkebistand.

I visse tilfælde vil det kunne give anledning til tvivl, om en udgift er nødvendig for den fysisk handicap-

pedes muligheder for at deltage på rimelige vilkår i de nævnte møder m.v. I overensstemmelse med

bemærkningerne til bestemmelsen må kommunalbestyrelsen derfor indrømmes et vist skøn, navnlig med

hensyn til arten og omfanget af ydelserne.

Godtgørelse af udgifter til hjælpemidler m.v. forudsætter, at de almindelige muligheder for at få hjælpe-

midler m.v. efter den sociale lovgivning er udtømt.

Det antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af, at

hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er pligtmæssigt, jf. forudsætningsvist af § 92, stk. 1, og §

103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. ovenfor afsnit 4.1.1.1. og bilag 3, afsnit 2.1.

4.1.1.4. Godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende (lovens §

16, stk. 10, litra c)

Bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes styrelse giver et kommunalbestyrelsesmed-

lem ret til at få godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende i

forbindelse med deltagelse i de møder mv., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes

styrelse. Efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes styrelse er

det en forudsætning, at vedkommende normalt passer den syge, men på grund af deltagelse i møder m.v.

er nødsaget til at afholde specielle udgifter til anden pasning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne,

at der ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende, ægtefælle eller en person, med hvem medlem-

met i øvrigt lever i fast parforhold.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det antages, at kravet på denne type godtgørelse har sammenhæng med den mødepligt, der følger af, at

hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen er pligtmæssigt, jf. forudsætningsvist af § 92, stk. 1, og §

103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg, jf. ovenfor afsnit 4.1.1.1. og bilag 3, afsnit 2.1.

Ministeriet har udtalt, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor pasningsbehovet skyldes den nære pårø-

rendes sygdom. Bestemmelsen giver derimod ikke efter sin ordlyd mulighed for at få dækket udgifter til

pasning, når det er nødvendigt på grund af den nære pårørendes handicap.

Det er ministeriets opfattelse, at nære pårørende med et handicap kan være omfattet af bestemmelsen,

men at dette kræver, at det pågældende handicap er udtryk for en sygdom. Hvorvidt dette er tilfældet,

beror på en konkret vurdering, der om nødvendigt må foretages gennem indhentelse af en speciallægeer-

klæring. (Skr. af 23. marts 2015, sagsnr. 2015-1914, resumédatabasen 15.5.3.)

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om betingelserne for udgiftsgodtgørelse er opfyldt, og om der

foreligger den fornødne dokumentation herfor. Kommunalbestyrelsens kompetence hertil kan delegeres til

forvaltningen.

Kommunalbestyrelsen kan uden for anvendelsesområdet af § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes

styrelse beslutte at yde godtgørelse af udgifter eller yde støtte til varetagelsen af hvervet som kommunal-

bestyrelsesmedlem i medfør af § 16, stk. 11, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse I modsætning til

udgiftsgodtgørelse efter § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes styrelse beslutter kommunalbesty-

relsen selv, under hvilke omstændigheder der ydes udgiftsgodtgørelse eller støtte efter § 16, stk. 11, 2.

pkt., i lov om kommunernes styrelse Det er dog en betingelse, at støtten har en nær sammenhæng med

udførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-f, i lov om kommunernes styrelse, og som

den pågældende derfor varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Se herom i næste afsnit.

4.1.2. Fakultativ godtgørelse (lovens § 16, stk. 11)

4.1.2.1. Godtgørelser efter lovens § 16, stk. 10, til de aktiviteter, der er nævnt i lovens § 16, stk. 1, litra g

(lovens § 16, stk. 11, 1. pkt.)

Efter § 16, stk. 11, 1 pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der til

et medlem, der udfører de aktiviteter, der er nævnt i § 16, stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse,

skal ydes de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, dvs.

befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige

udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til

pasning af syge nære pårørende. Beslutningen om at yde de nævnte godtgørelser kan træffes fra gang

til gang. Såfremt beslutningen træffes generelt, må det være en forudsætning, at det er præcist angivet,

hvilke aktiviteter der skal begrunde udbetaling af godtgørelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at

henvise til, at alle aktiviteter, der er omfattet af § 16, stk. 1, litra g, i lov om kommunernes styrelse kan

begrunde udbetaling af godtgørelse.

4.1.2.2. Anden godtgørelse (lovens § 16, stk. 11, 2. pkt.)

Hvilke udgifter kan godtgøres?

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 16, stk. 11, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse beslutte

at godtgøre andre udgifter, som afholdes i forbindelse med et medlems varetagelse af kommunale hverv,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

jf. § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse. Det er

en betingelse for at yde støtte efter denne bestemmelse, at støtten har nær sammenhæng med medlemmets

kommunale hverv. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at godtgøre udgifter, der har nær sammenhæng

med medlemmets kommunale hverv, f.eks. udgifter til telefonabonnement, internetadgang, avishold, ko-

piering m.v. eller sekretærhjælp eller anden kontormæssig bistand eller beslutte at give støtte til relevant

uddannelse eller kursusstøtte eller at stille lokaler, faglitteratur, eller en mobiltelefon, en computer og/eller

tablet samt en printer og internetforbindelse til rådighed.

En kommunalbestyrelse kan endvidere beslutte at godtgøre udgifter til parkering i forbindelse med

deltagelse i møder m.v. omfattet af § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. (Indenrigs- og Socialmi-

nisteriets telefonnotat af 12. januar 2010, Forvaltningsjura, j.nr. 2021-6588, resumédatabasen 10.5.7).

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der fastsættes et maksimumbeløb, inden for hvilket støtte kan ydes

– f.eks. abonnement til én avis.

Formen for støtte kan variere betydeligt afhængigt af formålet og kan eventuelt ske i form af økonomisk

støtte til indkøb af bestemte ydelser eller genstande. Det skal sikres, at støtten kun anvendes til formål,

der har nær sammenhæng med varetagelsen af medlemmets kommunale hverv i modsætning til f.eks.

private eller partipolitiske forhold.

Særligt om brug af telefon, IT-udstyr m.v.

Ministeriet har udtalt, at der ikke er noget til hinder for, at en kommune stiller en telefon til rådighed for

et kommunalbestyrelsesmedlem, så længe brugen af telefonen står i direkte forbindelse med varetagelsen

af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Telefonen må derfor som udgangspunkt ikke benyttes til

privat brug. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis medlemmets private brug af telefonen ikke

påfører kommunen merudgifter, og hvis telefonabonnementet ikke er valgt med henblik på tillige at skulle

anvendes til privat brug (Skr. af 14. februar 2014, j.nr. 2013-12338, resumédatabasen 14.5.5.).

Ministeriet har den 18. februar 2021 telefonisk afgivet en udtalelse over for en kommune om et kom-

munalbestyrelsesmedlems brug i valgkamp af it-udstyr mv., der er stillet til rådighed af kommunen til

brug for medlemmets kommunale hverv. Ministeriet har den 27. maj 2021 udsendt et notat om samme

emne. Notatet af 27. maj 2021 uddyber og nuancerer ministeriets notat af 18. februar 2021. Både

ministeriets telefonnotat af 18. februar 2021 og ministeriets notat af 27. maj 2021 er offentliggjort på

ministeriets resumédatabase under nummer 21.5.4 (sagsnr. 2021-1577).

Det fremgår bl.a. af notatet af 27. maj 2021, at en mobiltelefon, en computer og/eller tablet samt en

printer og internetforbindelse, som kommunen har stillet til rådighed for medlemmet til brug for medlem-

mets kommunale hverv, og som alene repræsenterer en begrænset økonomisk værdi, som udgangspunkt

vil kunne bruges af medlemmet under en valgkamp. Det er i den forbindelse en grundlæggende forudsæt-

ning, at der ikke er forbundet ekstraudgifter hermed for kommunalbestyrelsen.

Der er ikke hjemmel for en kommune til at udlevere specielt udstyr til medlemmet med henblik på, at

dette kan anvendes i valgkamp.

Særligt om bistand i forbindelse med chikane, trusler m.v.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den kommunale forvaltning bistår et kommunalbesty-

relsesmedlem med politianmeldelse mod personer, der har udsat kommunalbestyrelsesmedlemmet for

chikane, trusler mv., samt følge op herpå. Behovet for en sådan støtte skal vurderes konkret af kommunal-

bestyrelsen ud fra, om støtten har en nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som medlemmet

varetager i sin egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem. Kommunalbestyrelsen kan træffe en generel

beslutning om, at kommunens forvaltning under iagttagelse af dette kriterium yder støtte til bistand til

politianmeldelse og opfølgning herpå. Se nærmere Indenrigs- og Boligministeriets notat af 14. juni 2021,

j.nr. 2021-3068, resumédatabasen 21.5.6.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne yde støtte til psykologbistand til et kommunalbestyrelsesmed-

lem, hvis det i den konkrete situation kan lægges til grund, at det for kommunalbestyrelsesmedlemmet

behandlingskrævende behov er forårsaget af det enkelte medlems varetagelse af hvervet. Kommunal-

bestyrelsen kan stille en generel psykologordning til rådighed for kommunalbestyrelsesmedlemmerne,

såfremt det sikres, at psykologhjælpen er begrænset til tilfælde, hvor det behandlingskrævende behov

er forårsaget af det enkelte medlems varetagelse af hvervet. Se nærmere Indenrigs- og Boligministeriets

notat af 14. juni 2021, j.nr. 2021-3068, resumédatabasen 21.5.6.

Hvilke udgifter kan ikke godtgøres?

Ministeriet har i en række sager taget stilling til eksempler på udgifter, der ikke kan godtgøres.

Ministeriet har i en konkret sag udtalt, at betaling for et kommunalbestyrelsesmedlems behandling for

alkoholmisbrug ikke er omfattet af § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse, da støtten ikke findes

at have en sådan nær sammenhæng med udførelsen af de aktiviteter, som den pågældende varetager i sin

egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem, som må kræves for at yde støtte i medfør bestemmelsen. Til-

svarende har ministeriet udtalt, at bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at en kommune afholder udgifter

til betaling af forsikringspræmien for en sundhedsforsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der

dækker udgifter til operationer. (Skr. af 25. februar 2004, j.nr. 2003-2309-1, resumédatabasen 04.5.1).

Ministeriet har i en anden konkret sag udtalt, at bestemmelsen ikke giver en kommune hjemmel til at

afholde udgifter til betaling af forsikringspræmien for en forsikring for kommunalbestyrelsesmedlemmer

eller kommunalbestyrelsens formand, som dækker et eventuelt tab i forbindelse med en ulykke, som sker

i fritiden. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 18. september 2014, sagsnr. 2014-19234,

resumédatabasen 14.5.7.)

Endvidere har ministeriet udtalt, at der ikke kan ydes godtgørelse for udgifter til medielicens i medfør af §

16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 4. februar

2013, sagsnr. 2013-04034, resumédatabasen 13.5.7.)

4.1.3. Godtgørelse af udgifter til elektronisk udstyr efter lovens § 8 a

I henhold til § 8 a, 1, pkt., i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at materia-

le, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun

formidles elektronisk.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer en sådan beslutning, skal kommunalbestyrelsen enten godtgøre med-

lemmernes udgifter til det fornødne elektroniske udstyr m.v. eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

medlemmerne, jf. § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen beslutter selv, om

den vil dække medlemmernes udgifter til elektronisk udstyr, eller om den vil stille dette til rådighed for

medlemmerne. Beslutningen træffes ved almindeligt flertal, og det enkelte medlem har ikke valgfrihed.

Bestemmelsen indeholder ikke nogen fast definition af, hvilket udstyr der er tale om, bl.a. fordi dette

ændres som følge af den teknologiske udvikling. Det er op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvilket

udstyr der er nødvendigt. Udstyret vil dog i dag normalt omfatte pc med det software, der gør det

muligt for medlemmerne at få adgang til og læse dokumenterne, en internetforbindelse samt en printer

og papir m.v. bl.a. med henblik på, at materialet kan medbringes til møder. Det fornødne udstyr omfatter

også, at kommunalbestyrelsen enten godtgør medlemmernes udgifter til service på udstyr eller stiller

sådan service til rådighed for medlemmerne. Endvidere kan der være tale om, at medlemmer, som ikke

umiddelbart er i stand til at anvende it, i et omfang, som må anses for nødvendigt i forhold til formålet,

skal modtage vejledning og oplæring.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at fastsætte standardsatser for godtgørelse af elektronisk udstyr m.v., når

blot dette sker under hensyn til de faktiske omkostninger. Sådanne satser kan kun anvendes som grundlag

for udbetaling af godtgørelse til medlemmer, der rent faktisk har afholdt udgifter.

En beslutning om at ophæve en ordning med elektronisk formidling af materiale skal ikke nødvendigvis

ledsages af en ophævelse af kommunalbestyrelsens beslutning efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes

styrelse. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen, uanset om den har truffet beslutning om elektronisk

formidling efter bestemmelsens 1. pkt., har mulighed for efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes

styrelse at godtgøre kommunalbestyrelsesmedlemmernes udgifter til det omhandlede udstyr, eller at stille

dette udstyr til rådighed for dem.

4.2. Godtgørelse til borgmestre m.fl. (lovens § 16, stk. 12)

Borgmestre, magistratsmedlemmer, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, samt formænd for stående

udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommuner-

nes styrelse, har som udgangspunkt tilsvarende krav på og adgang til udgiftsgodtgørelse som andre

kommunalbestyrelsesmedlemmer. Efter § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse kan de pågældende

borgmestre m.v. dog ikke modtage den godtgørelse af udgifter til pasning af syge nære pårørende, der

er nævnt i § 16, stk. 10, litra c, i lov om kommunernes styrelse. De pågældende borgmestre m.v. har

således som anført i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5, krav på at modtage de godtgørelsestyper,

der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, dvs. befordringsgodtgørelse,

godtgørelse for fravær fra hjemstedet og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet

med et fysisk handicap, ligesom de pågældende har adgang til efter kommunalbestyrelsens beslutning at

modtage anden godtgørelse som nævnt i § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse. De pågældende

borgmestre m.v. har endvidere krav på godtgørelse efter § 8 a, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Disse former for godtgørelser modtages som supplement til fuldtidsvederlaget som borgmester m.fl.,

se herom § 34 i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder, uanset at borgmester ellers ikke som

supplement til sin fuldtidsvederlæggelse må modtage anden økonomisk ydelse af kommunens kasse, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5.

Det antages, at bestemmelserne i § 16, stk. 10 og 11, i lov om kommunernes styrelse ikke giver adgang

til at godtgøre udgifter for en borgmester, et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

med delt administrativ ledelse i forbindelse med fremmøde for at varetage funktionen som administrati-

onsleder. Det afgørende for, om bestemmelserne finder anvendelse, er således, om de aktiviteter, som

borgmesteren, magistratsmedlemmet eller en formand for et stående udvalg i en kommune, der har en

styreform med delt administrativ ledelse, skal udføre den pågældende dag, efter en konkret vurdering

anses for omfattet af bestemmelsen i § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det samme gælder i forhold til en udvalgsformand, der møder op på rådhuset for at drøfte sager med for-

valtningen eller i øvrigt tage del i det administrative arbejde. Aktiviteten skal efter en konkret vurdering

være omfattet af § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse for at berettige til udgiftsgodtgørelse i

forbindelse med fremmødet.

Fri telefon til borgmesteren

Ministeriet har udtalt, at det ligger inden for kommunens driftsmæssige råderum at stille fri telefon

til rådighed for borgmesteren, så længe borgmesterens brug af telefonen står i direkte forbindelse med

varetagelsen af borgmesterhvervet. (Økonomi- og Indenrigsministeriets telefonreferat af 9. oktober 2012,

j.nr. 2012-00322, resumédatabasen 12.5.3.) Se nærmere afsnit 4.1.2.

Borgmesterens evt. tjenestebil

Det er antaget, at det ligger inden for kommunens driftsmæssige råderum at stille en tjenestebil til

rådighed for borgmesteren eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg med delt

administrativ ledelse, så længe borgmesterens m.v. kørsel i bilen står i direkte forbindelse med vareta-

gelsen af hvervet som borgmester m.v. Tjenestebilen må ikke anvendes eller stilles til rådighed for

borgmesterens m.v. private kørsel. Dette gælder, uanset om bilen stilles til rådighed med chauffør, eller

om der er tale om en bil, som borgmesteren selv kan føre. (Social- og Indenrigsministeriets notat af 15.

november 2019, j.nr. 2019-8136, resumédatabasen 19.5.4.)

Tjenestebilen, der ikke må bruges privat, er en mere generel støtte til borgmesteren, som ydes af kommu-

nen som arbejdsgiver, idet borgmesterhvervet har karakter af fuldtidsbeskæftigelse og ud fra hensynet

til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunens drift. At stille en tjenestebil til rådighed for borgme-

steren adskiller sig således markant fra at dække borgmesterens udgifter til befordring. Det er imidlertid

antaget, at § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse ikke er til hinder for, at der af kommunen ydes

anden støtte til borgmesteren, når støtten har direkte forbindelse med borgmesterhvervet. Kommunalbe-

styrelsen må således have mulighed for at yde borgmesteren støtte til alle dele af borgmesterhvervet. En

tjenestebil anses ikke som ”anden økonomisk ydelse af kommunens kasse”, som borgmesteren i givet fald

ikke må modtage, jf. § 19, stk. 5, i vederlagsbekendtgørelsen og afsnit 5.2.

Den tjenestebil med chauffør, kommunen stiller til rådighed for borgmesteren, må kun anvendes til kørsel

med et tjenstligt formål, f.eks. til kørsel til og fra arbejde eller til kørsel til ethvert møde eller arrangement

af tjenstlig eller repræsentativ karakter, for så vidt der ikke er tale om møder eller arrangementer

i borgmesterens egenskab af partimedlem. Tjenestebilen må ikke bruges privat, heller ikke til f.eks.

politiske møder og partiarrangementer; dog kan det i særlige tilfælde ved uopsættelige behov, f.eks. i

forbindelse med forhandlinger eller andre kritiske forløb, være tjenstligt begrundet at benytte tjenestebilen

i videre omfang, fx ved kørsel fra (men ikke til) en familiefest i weekenden eller lignende. Ministeriet

har udtalt, at tjenestekørsel i forbindelse med en chauffør-ordning for en regionrådsformand ikke generelt

kan sidestilles med tjenestekørsel i forbindelse med ministerbiler, hvorfor der ikke generelt kan tages

udgangspunkt i reglerne om brug af ministerbiler (Statsministeriets vejledning af 10. juni 2008 om

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

ministerens udgifter). Tilsvarende gælder for en borgmester. (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af

10. juni 2014, j.nr. 2014-3419, resumédatabasen 14.5.4.).

Ministeriet har udtalt, at kørsel mellem hjemmet og regionshuset, også i de tilfælde hvor regionsrådsfor-

manden møder ind som administrationens øverste leder, kan betegnes som tjenestekørsel, når det foregår

i en bil med chauffør (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 9. oktober 2012, j.nr. 2012-00879,

resumédatabasen 12.5.5.). Det samme gælder i forhold til en borgmester. Dette skyldes, at formålet med

at have tjenestebil med chauffør er, at borgmesteren er tilgængelig for sit arbejde og sine medarbejdere

under kørslen, og at bilen i disse tilfælde fungerer som en form for rullende kontor.

Ministeriet har udtalt som sin opfattelse, at kørsel til og fra egen bopæl, når det foregår i bil uden

chauffør, normalt ikke vil kunne betegnes som tjenstlig kørsel. Det skyldes, at borgmesteren, når denne

selv fører bilen, for det meste ikke vil være tilgængelig for sit arbejde og sine medarbejdere under

kørslen, og at bilen derfor i disse tilfælde ikke kan fungere som en form for rullende kontor. Det må

herudover vurderes konkret, om der i den enkelte situation er tale om tjenestekørsel, dvs. om der er

en sådan direkte sammenhæng mellem brugen af bilen og varetagelsen af det kommunale hverv, at

borgmesterens benyttelse af bilen er af tjenstlig karakter. Det gælder principielt uanset, om kørslen er med

eller uden chauffør. Som det fremgår af udtalelserne fra 2012 og 2014 vil kørsel med chaufførordning i

videre udstrækning kunne anses for tjenstlig kørsel end kørsel uden chauffør, idet bilen i disse tilfælde

kan fungere som en form for rullende kontor. (Social- og Indenrigsministeriets notat af 15. november

2019, j.nr. 2019-8136, resumédatabasen 19.5.4.)

Udgifter til borgmesterens kompetenceudvikling

Kommunalbestyrelsen kan – for at varetage kommunens interesse i, at borgmesteren har de bedst mulige

kompetencer til at varetage sine opgaver for kommunen, herunder kompetencer af ledelsesmæssig karak-

ter – beslutte at afholde udgifter, som har til formål at understøtte og udvikle borgmesterens kompetencer

i relation til de opgaver, som borgmesteren varetager i den forbindelse. Det kan f.eks. være mediekurser

eller sprogtræning, som kan være gavnligt for en borgmester, som naturligt optræder som kommunens

talsperson i medierne. Det kan også være kurser, coachingforløb, uddannelsesforløb mv., som kan ruste

borgmesteren til at varetage den politisk-administrative ledelsesopgave. (Se Vejledning om det politiske

arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg, 2022, afsnit 5.2.1).

Det er en betingelse for at understøtte borgmesterens kompetenceudvikling, at kurset m.v. har tilknytning

til hvervet som borgmester.

4.3. Godtgørelse til ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer (lovens § 16 a, stk. 6 og 7)

Efter § 16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

deltager i de møder m.v., der er nævnt i § 16, stk. 1, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, krav

på de godtgørelsestyper, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, dvs.

befordringsgodtgørelse, godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige

udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til

pasning af syge nære pårørende.

For at modtage udgiftsgodtgørelse direkte efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse skal ikke-kommu-

nalbestyrelsesmedlemmer beklæde et kommunalt hverv, som udføres efter valg af kommunalbestyrelsen,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

se herom afsnit 2.1.1.1., pkt. b. Dette kan eksempelvis være møder i et udvalg, der er nedsat efter § 17,

stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Medlemmerne i ældreråd, handicapråd og integrationsråd modtager udgiftsgodtgørelse efter § 16 a i lov

om kommunernes styrelse, i nogle tilfælde direkte efter § 16 a og i andre tilfælde i kraft af særregule-

ring. Medlemmerne i Huslejenævn og Beboerklagenævn aflønnes efter reglerne i § 81, 3. pkt., i lov om

boligforhold henholdsvis § 99, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger m.v. Se nærmere afsnit 3.1.1.

I lighed med, hvad der gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. afsnit 4.1., har kommunalbesty-

relsen ikke pligt til at yde godtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i tilfælde, hvor der er

betydelig afstand mellem mødestedet og vedkommendes arbejdssted, uddannelsessted eller opholdssted

uden for kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen kan dog – ud over de tilfælde, hvor kommunen har pligt til at yde befordringsgodt-

gørelse – vælge at udbetale befordringsgodtgørelse til et ikke-kommunalbestyrelsesmedlem i helt særlige

tilfælde, hvis kommunen har en saglig interesse i, at en bestemt person varetager et kommunalt hverv

uanset afstanden mellem mødestedet og vedkommendes arbejdssted, uddannelsessted eller opholdssted

uden for kommunegrænsen.

Herudover har ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i de pågældende møder m.v., efter §

16 a, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse krav på godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter

til børnepasning.

I henhold til § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte

at godtgøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktiviteter, der er omfattet af § 16, stk.

1, litra d-g, i lov om kommunernes styrelse, de tilsvarende udgifter.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 16 a, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse yderligere beslutte at godt-

gøre ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer andre udgifter, som de pågældende har afholdt i forbindelse

med varetagelsen af kommunale hverv, eller beslutte at yde anden støtte i den forbindelse.

Bemærk, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer har krav på de godtgørelser, der er nævnt i § 16, stk.

10, litra a-c, i lov om kommunernes styrelse, hvorimod ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer kun kan

modtage diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, hvis kommunalbestyrelsen vælger

at udbetale begge ydelser eller kun den ene af ydelserne, se afsnit 3.1.2.

4.4. Ophør af godtgørelse

Der kan som det klare udgangspunkt ikke ydes godtgørelse eller anden støtte til et kommunalbestyrelses-

medlem eller borgmester, som midlertidigt er blevet helt fritaget for sin mødepligt, og hvor der er indkaldt

stedfortræder, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Tilsvarende vil et kommunalbestyrelses-

medlem, der har lovligt forfaldt til enkelte møder m.v. omfattet af § 16, stk. 1, i lov om kommunernes

styrelse efter en konkret vurdering ikke anses for at være berettiget til godtgørelse eller støtte, jf. § 16,

stk. 11, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvis godtgørelsen eller støtten er målrettet den type møde,

medlemmet har forfald til.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har udtalt, at det henset til en borgmesters helt særlige funktion i kommunen som øverste

daglige leder af forvaltningen, dog ikke helt kan udelukkes, at kommunen kan have et sagligt behov for,

at borgmesteren – også i situationer, hvor betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt, f.eks.

under en barsel – varetager visse afgrænsede aktiviteter i tilknytning til det ”hvilende” borgmesterhverv,

og at betingelserne for, at kommunen kan yde udgiftsgodtgørelse eller støtte efter § 16, stk. 11, 2.

pkt., i lov om kommunernes styrelse derfor kan anses for opfyldt. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets

telefonnotat af 13. december 2010, j.nr. 1010427, resumédatabasen 10.5.6).

Kapitel 5. Vederlag og pension til borgmestre m.fl. (bekendtgørelsens afsnit II)

5.1. Borgmesterbegrebet (bekendtgørelsens § 18)

Definitionen af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsen

Som noget nyt er der i vederlagsbekendtgørelsens § 18 indsat en definition på, hvorledes udtrykket

”borgmester” i vederlagsbekendtgørelsen skal forstås.

Ved borgmester forstås i vederlagsbekendtgørelsen:

1) Formanden for kommunalbestyrelsen, der er udpeget efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 3, § 66 a, stk. 4, § 66 b,

stk. 4, og § 66 c, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

2) Et magistratsmedlem, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse.

3) Formanden for et stående udvalg i en kommune, der har en styreform med delt administrativ ledelse,

jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal dog kun anses som borgmestre i

denne bekendtgørelse, når de er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af funktionsperio-

den, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Formænd for kommunalbestyrelsen, der er udpeget for funktionsperioden eller for den resterende del af

funktionsperioden

Borgmesterbegrebet omfatter hermed hver gang, udtrykket ”borgmester” optræder i vederlagsbekendt-

gørelsen, formænd for kommunalbestyrelsen, der er udpeget for funktionsperioden eller for resten af

funktionsperioden efter de bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der er opregnet i vederlagsbe-

kendtgørelsens § 18, nr. 1.

Omfattet af borgmesterbegrebet er herefter borgmestre, der efter § 6, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse udpeges på kommunalbestyrelsens konstituerende møde for hele funktionsperioden. Omfattet af

borgmesterbegrebet er endvidere borgmestre, der efter § 7, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse er

udpeget for den resterende del af funktionsperioden som følge af den hidtidige borgmesters fritagelse for

sit hverv. Omfattet af borgmesterbegrebet er endvidere borgmestre, som efter § 66 a, stk. 4, eller § 66 c,

stk. 5, i lov om kommunernes styrelse er udpeget for den resterende del af funktionsperioden som følge

af afsættelse af en borgmester, eller som efter § 66 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse fortsætter for

den resterende del af funktionsperioden som følge af en suspenderet borgmesters tab af valgbarhed.

Derimod omfatter borgmesterbegrebet ikke – medmindre der i bestemmelsen udtrykkeligt er henvist her-

til - fungerende borgmestre, der efter de bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, der er opregnet i

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt., er udpeget for en midlertidig funktionsperiode. Det gælder

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

fungerende borgmestre, der udpeges efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse som følge af

indtræden af en stedfortræder for borgmesteren og borgmesterens lovlige forfald af en forventet varighed

på mindst 2 måneder, og fungerende borgmestre, der udpeges efter § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse som følge af en afgørelse i Valgnævnet om suspension af borgmesteren. Borgmesterbegrebet

omfatter heller ikke den situation, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem uden for de situationer, der er

nævnt i de ovennævnte bestemmelser i lov om kommunernes styrelse, udpeges til at varetage opgaver,

som påhviler formanden for kommunalbestyrelsen eller et magistratsmedlem. Se § 34, stk. 4, i lov om

kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 2. pkt.

Magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse, der er

udpeget for funktionsperioden eller for den resterende del af funktionsperioden

Borgmesterbegrebet omfatter endvidere hver gang, udtrykket ”borgmester” optræder i vederlagsbekendt-

gørelsen, magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ

ledelse, der er udpeget for funktionsperioden eller for den resterende del af funktionsperioden. Dette

gælder, uden at der i den konkrete bestemmelse i bekendtgørelsen er nogen udtrykkelig henvisning til

disse hverv. Det er tilstrækkeligt, at udtrykket ”borgmester” optræder i bestemmelsen. De udtrykkelige

bestemmelser i den hidtidige bekendtgørelse, hvorefter bestemmelsen fandt tilsvarende anvendelse for

magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse, er

følgelig ophævet som værende overflødige.

Omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsen er herefter magistratsmedlemmer, der i hen-

hold til styrelsesvedtægten udpeges på kommunalbestyrelsens konstituerende møde for hele funktionspe-

rioden, og formænd for stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, der udpeges ved

funktionsperiodens begyndelse. Omfattet af borgmesterbegrebet er endvidere magistratsmedlemmer og

formænd for stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, der efter § 66 a, stk. 4, jf.

stk. 6, eller efter § 66 c, stk. 5, jf. stk. 9, i lov om kommunernes styrelse er udpeget for den resterende

del af funktionsperioden som følge af afsættelse af et magistratsmedlem eller en udvalgsformand med

delt administrativ ledelse, eller som efter § 66 b, stk. 4, jf. stk. 8, i lov om kommunernes styrelse

er udpeget for den resterende del af funktionsperioden som følge af fortabelse af valgbarheden for et

magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse. Omfattet af

borgmesterbegrebet er endelig magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i en kommune med

delt administrativ ledelse, der er udpeget for den resterende del af funktionsperioden som følge af det

hidtidige magistratsmedlems eller den hidtidige udvalgsformands fratræden.

Derimod omfatter borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsen ikke kommunalbestyrelsesmedlemmer,

der efter § 64 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse er udpeget til at fungere som formænd for

stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse som følge af udvalgsformandens forfald

i mindst 1 måned. Borgmesterbegrebet omfatter heller ikke kommunalbestyrelsesmedlemmer i en magi-

stratskommune, der i henhold til den af ministeriet stadfæstede styrelsesvedtægt udpeges til at fungere

som magistratsmedlemmer som følge af magistratsmedlemmets forfald. Borgmesterbegrebet omfatter

heller ikke kommunalbestyrelsesmedlemmer, der efter § 66 b, stk. 3, jf. stk. 8, i lov om kommunernes

styrelse er udpeget til at fungere som magistratsmedlemmer eller som formænd for stående udvalg i

en kommune med delt administrativ ledelse som følge af en afgørelse i Valgnævnet om suspension

af borgmesteren. Disse hverv er i stedet omfattet af bestemmelserne om fungerende borgmestre m.v. i

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Konsekvenser af at være omfattet af borgmesterbegrebet

De hverv, der i vederlagsbekendtgørelsen er omfattet af borgmesterbegrebet, modtager fuldtidsvederlag,

eftervederlag, egenpension, ægtefællepension, efterindtægt og børnepension efter vederlagsbekendtgørel-

sens nærmere regler herom i afsnit II. Reglerne om samordning af pensioner gælder tillige for disse hverv.

5.2. Borgmestervederlag (bekendtgørelsens § 19, stk. 1, 2 og 5)

Reglerne om vederlag til borgmestre m.v. er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 19.

Personkreds

Borgmestervederlaget efter vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, oppebæres af borgmestre i vederlags-

bekendtgørelsens forstand, dvs. af formænd for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlemmer og formænd

for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse, der er omfattet af vederlagsbekendtgørel-

sens § 18. Se afsnit 5.1. Fungerende borgmestre m.v. oppebærer ikke borgmestervederlag efter vederlags-

bekendtgørelsens § 19, stk. 1, men efter § 19, stk. 3, se afsnit 5.3.

Vederlagets størrelse m.v.

Borgmestre oppebærer et årligt vederlag, der er fastlagt efter indbyggertallet i kommunen, jf. bilag 1

i vederlagsbekendtgørelsen. Vederlag reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent,

der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Skatteministeren fastsætter

årligt reguleringsprocenten, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, som offentliggøres på Medarbej-

der- og Kompetencestyrelsens hjemmeside. Beløbene i vederlagsbekendtgørelsens bilag 1 er angivet som

grundbeløb pr. 1. april 2016.

Ved en kommunes indbyggertal forstås kommunens indbyggertal pr. 1. juli i det foregående år i henhold

til den af Danmarks Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner, jf.

§ 37, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen. Falder indbyggertallet i kommunen, oppebærer borgmesteren

dog sit hidtidige vederlag indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 37, stk. 2, i

vederlagsbekendtgørelsen.

Borgmesteren skal vederlægges fra og med den dag, hvor vedkommende tiltræder som borgmester. Det

følger af vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at udbetale vederlaget til borgmesteren, og borgmesteren har pligt til at

modtage vederlaget, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Forbud mod anden økonomisk ydelse fra kommunen

Den, der modtager vederlag som borgmester, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af

kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 5, 1. pkt., i vederlagsbekendtgø-

relsen. Borgmesteren har dog som anført i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5, 2. pkt., krav på

godtgørelse efter § 8 a, 2. pkt. og § 16, stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, ligesom

kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde godtgørelse efter § 16, stk. 11, jf. § 16, stk. 12, i lov om

kommunernes styrelse. Der henvises dog for så vidt angår godtgørelse af udgifter til afsnit 4.2., i denne

vejledning.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har udtalt, at pensionsudbetalinger efter en tjenestemandsstilling i en kommune ikke er omfat-

tet af vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5, da pensionen ikke udbetales for et hverv, borgmesteren

bestrider, men er en rettighed, borgmesteren har optjent på grundlag af varetagelsen af en tidligere stilling

i kommunen. (Velfærdsministeriets telefonnotat af 1. februar 2008, j.nr. 2021-6588, resumédatabasen

08.5.2).

En borgmester, der tillige er formand for eller medlem af en havnebestyrelse, kan tillige oppebære

vederlag for dette hverv, da vederlaget i medfør af § 8 i bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003 om

vederlag m.v. til medlemmer af kommunale selvstyrehavnes bestyrelser afholdes af havnekassen og ikke

kommunekassen.

Ministeriet har udtalt, at en kommune lovligt kan afholde udgifter til en borgmesters deltagelse i kurser

m.v., som har til formål at understøtte og udvikle vedkommendes kompetencer i relation til de opgaver,

som den pågældende varetager i forbindelse med hvervet som borgmester, herunder dennes kompetencer

som leder. (Skr. af 7. maj 2014, j.nr. 2014-15399, resumédatabasen 14.5.13). Se afsnit 4.2.

5.3. Funktionsvederlag som fungerende borgmester m.v. (bekendtgørelsens § 19, stk. 3-5)

Reglerne om vederlag til en fungerende borgmester m.v. er fastsat i § 34, stk. 3-6, i lov om kommunernes

styrelse og § 19, stk. 3-5, i vederlagsbekendtgørelsen.

Der er her tale om varetagelse af borgmesterfunktioner, der ikke er omfattet af borgmesterbegrebet i

vederlagsbekendtgørelsens § 18. Dette skyldes, at en fungerende borgmester m.v. ikke er udpeget for

funktionsperioden eller den resterende del af funktionsperioden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 18, stk.

5.3.1. De enkelte situationer, hvor der kan ydes funktionsvederlag

Funktionsvederlag til en fungerende formand for kommunalbestyrelsen i tilfælde af formandens forfald

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der er udpeget til at fungere som borgmester, jf. § 15, stk. 5, i lov om

kommunernes styrelse, oppebærer i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34,

stk. 3, i lov om kommunernes styrelse og § 19, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen. Det er en betingelse

for, at kommunalbestyrelsen kan udpege en fungerende borgmester, at borgmesterens stedfortræder er

indtrådt enten som følge af borgmesterens forventede fravær på mindst en måned, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om kommunernes styrelse, eller efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvis

kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten har truffet beslutning om, at stedfortræder indkaldes, selv om

hindringen forventes at vare kortere end 1 måned. Det er endvidere en betingelse, at borgmesterens fravær

forventes at have en varighed på mindst 2 måneder, jf. § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen har efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse pligt til at yde det ovennævn-

te vederlag. Vederlaget er pligtmæssigt at modtage, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Den, der modtager vederlag som fungerende borgmester, kan ikke samtidig oppebære anden økonomisk

ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 5, 1. pkt., i vederlagsbe-

kendtgørelsen. Se afsnit 5.2.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Funktionsvederlag til en fungerende formand for et stående udvalg med delt administrativ ledelse i

tilfælde af formandens forfald

Et medlem af et stående udvalg, der i en kommune med delt administrativ ledelse er udpeget til at

fungere som udvalgsformand, jf. § 64 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, oppebærer ligeledes

i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse og § 19, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen. Det er en betingelse for at udpege en fungerende

udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse, at udvalgsformanden har forfald i mindst 1

måned, jf. § 64 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsen har efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse pligt til at yde det ovennævn-

te vederlag. Vederlaget er pligtmæssigt at modtage, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Den, der modtager vederlag som fungerende udvalgsformand med delt administrativ ledelse, kan ikke

samtidig oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv,

jf. § 19, stk. 5, 1. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen. Se afsnit 5.2.

Funktionsvederlag til et fungerende magistratsmedlem i tilfælde af magistratsmedlemmets forfald

Et medlem, der er udpeget til at fungere som magistratsmedlem i tilfælde af magistratsmedlemmets

forfald efter tilsvarende regler som efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, oppebærer ligeledes

i funktionsperioden vederlag som magistratsmedlem, jf. § 19, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen. Se § 6,

stk. 5, i Aarhus Kommunes styrelsesvedtægt.

Kommunalbestyrelsen har efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse pligt til at yde det ovennævn-

te vederlag. Vederlaget er pligtmæssigt at modtage, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Den, der modtager vederlag som fungerende magistratsmedlem, kan ikke samtidig oppebære anden

økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 5, 1. pkt., i

vederlagsbekendtgørelsen. Se afsnit 5.2.

Funktionsvederlag i tilfælde af borgmesterens, magistratsmedlemmets eller udvalgsformandens suspen-

sion

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der i medfør af § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse er

udpeget til at fungere som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med

delt administrativ ledelse i tilfælde af borgmesterens, magistratsmedlemmets eller udvalgsformandens

suspension, oppebærer ligeledes i funktionsperioden et vederlag svarende til borgmesterens, jf. § 34, stk.

3, i lov om kommunernes styrelse og § 19, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen har efter § 34, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse pligt til at yde det ovennævn-

te vederlag. Vederlaget er pligtmæssigt at modtage, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Den, der modtager vederlag som fungerende borgmester m.v., kan ikke samtidig oppebære anden øko-

nomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv, jf. § 19, stk. 5, 1. pkt., i

vederlagsbekendtgørelsen. Se afsnit 5.2.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Funktionsvederlag i henhold til § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse

Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der endvidere i henhold til § 34, stk. 4, i lov om kommu-

nernes styrelse ydes vederlag til et medlem, som uden for de ovennævnte tilfælde varetager opgaver,

der påhviler kommunalbestyrelsens formand eller et magistratsmedlem, herunder opgaver, der er overladt

medlemmet efter § 66, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Forarbejderne til § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse forudsætter, at bestemmelsen yderst sjæl-

dent kommer i anvendelse. Kommunalbestyrelsens beslutning om ydelse af vederlag efter bestemmelsen,

skal træffes på grundlag af de konkrete forhold. Beslutning må derfor træffes fra gang til gang, f.eks.

for en bestemt periode eller for bestemte hverv. Der kan ikke vedtages en generel ordning om vederlæg-

gelse, f.eks. om nærmere angivet vederlag til næstformanden hver gang, denne varetager borgmesterens

opgaver.

I tilfælde, hvor en næstformand eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen uden for de tilfælde,

der er nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt. (§ 34, stk. 3, i lov om kommunernes

styrelse), fungerer i borgmesterens eller et magistratsmedlems fravær, kan der således som anført i

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 2. pkt., kun ydes funktionsvederlag, når kommunalbestyrelsen

træffer konkret beslutning herom i henhold til § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Vederlæggelse af medlemmer, der uden for de tilfælde, der er nævnt i § 64 a, stk. 4, i lov om kommuner-

nes styrelse varetager opgaven som udvalgsformænd i en kommune med delt administrativ ledelse, er

ikke omfattet af § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, men sker i disse tilfælde efter reglerne for

vederlæggelse af fungerende udvalgsformænd, se vederlagsbekendtgørelsens § 10 og denne vejlednings

afsnit 2.4.4.

Størrelsen af vederlaget efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse må fastsættes af kommunal-

bestyrelsen efter en konkret vurdering. I vurderingsgrundlaget kan indgå arbejdsbyrdens omfang og

varighed, herunder hvorvidt borgmesterens eller magistratsmedlemmets fravær nødvendiggør, at den fun-

gerende borgmester varetager alle borgmesterfunktioner, henholdsvis at det fungerende magistratsmedlem

varetager alle funktioner som magistratsmedlem. Der kan endvidere tages hensyn til den vederlæggelse,

som vedkommende i forvejen modtager fra kommunen. Vederlaget efter § 34, stk. 4, i lov om kommuner-

nes styrelse skal således ikke nødvendigvis modsvare borgmestervederlaget.

Kommunalbestyrelsen har efter § 34, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse ikke pligt til at yde veder-

laget for dette hverv. Vederlaget er dog pligtmæssigt at modtage, såfremt kommunalbestyrelsen har

besluttet at yde dette vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 36.

Der gælder ikke noget forbud mod, at den, der modtager vederlag efter § 34, stk. 4, i lov om kommuner-

nes styrelse, modtager anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt

hverv.

5.3.2. Fælles betingelser for funktionsvederlag

Kun funktionsvederlag til en næstformand ved over 5 ugers funktionsperiode

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Såfremt en næstformand, der er vederlagt som næstformand eller fungerende næstformand efter §§ 12

og 13 i vederlagsbekendtgørelsen, fungerer som borgmester og modtager funktionsvederlag i henhold til

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. eller 2. pkt., kan vedkommende kun modtage funktionsvederlag

for den funktionsperiode, der ligger ud over 5 uger i et regnskabsår, jf. § 34, stk. 5, jf. stk. 3 og 4, i lov

om kommunernes styrelse og § 19, stk. 4, i vederlagsbekendtgørelsen. Forarbejderne til loven forudsætter,

at næstformanden skal være forpligtet til – uden yderligere vederlag – at vikariere for formanden i indtil 5

uger pr. år. De 5 uger kan være sammensat af flere kortere perioder.

En max. -grænse for vederlagets størrelse

Det bemærkes endvidere, at der i § 34, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse er fastsat en begrænsning

for det samlede vederlags størrelse, idet det funktionsvederlag, som en næstformand eller et medlem af

kommunalbestyrelsen måtte modtage efter 34, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse sammen med de

øvrige vederlag m.v., som den pågældende modtager fra kommunens kasse, inden for et regnskabsår ikke

kan overstige borgmestervederlaget.

5.4. Eftervederlag (bekendtgørelsens § 20)

Formålet med eftervederlag

Formålet med eftervederlagsordningen for fratrådte borgmestre er som hidtil bl.a. – i en overgangsperiode

– at give de pågældende en bedre mulighed for at indrette sig økonomisk efter deres fratræden og den der-

af følgende indtægtsnedgang, inden de eventuelt på ny indtræder på arbejdsmarkedet. Det er således ikke

sikkert, at den fratrådte borgmester umiddelbart kan genoptage sit tidligere erhverv ved borgmesterhver-

vets ophør. Eventuelle økonomiske problemer i den anledning modvirkes af eftervederlagsordningen. Det

bemærkes endvidere, at eftervederlagets størrelse afhænger af, hvor længe den pågældende har stået uden

for det almindelige arbejdsmarked som følge af varetagelsen af hvervet som borgmester.

Eftervederlagsordningen for fratrådte borgmestre er en særlig ordning, der – i lyset af ovennævnte formål

med ordningen – ikke er afhængig af, at borgmesteren har opnået en bestemt alder på tidspunktet for

udbetalingen.

Personkredsen

Kun de borgmesterhverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, har ret

til eftervederlag. Eftervederlagsordningen gælder ikke for fungerende borgmestre m.v., der er omfattet af

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Eftervederlaget ydes til enhver fratrådt borgmester, uanset årsagen til fratrædelsen, jf. dog nedenfor

om vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 4. Eftervederlag ydes således til en borgmester, der efter sin

funktionsperiode ikke genvælges som borgmester, eller til en borgmester, som kommunalbestyrelsen

midt i funktionsperioden fritager for hvervet for resten af funktionsperioden, jf. § 7, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse. Eftervederlag ydes også til en borgmester, der afsættes efter §§ 66 a og 66 c

i lov om kommunernes styrelse. Hvis der i medfør af § 66 c, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse

efterfølgende træffes afgørelse om, at kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren

efter § 66 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse ikke har været lovlig, således at den afsatte borgmester

genindtræder i sit hverv, skal borgmesteren med hensyn til vederlæggelse stilles, som om afsættelse ikke

var sket, jf. § 66 c, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse. I denne situation skal der ske tilbagebetaling af

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

eventuelt eftervederlag, som måtte være udbetalt til borgmesteren efter kommunalbestyrelsens beslutning

om afsættelse. Suspenderes en borgmester efter § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, som følge

af Valgnævnets afgørelse herom, ydes der derimod ikke eftervederlag. Det skyldes, at der ikke er tale om

en endelig fratrædelse af hvervet.

Eftervederlagsordningen gælder også for fratrådte magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i

kommuner med en styreform med delt administrativ ledelse, der har været udpeget for funktionsperioden

eller den resterende del af funktionsperioden og dermed er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbe-

kendtgørelsens § 18. Se afsnit 5.1.

Ministeriet har udtalt, at der ikke er hjemmel til at yde eftervederlag til en næstformand for kommunalbe-

styrelsen for den periode, hvor vedkommende måtte have varetaget opgaver, som påhviler kommunalbe-

styrelsens formand. (Telefonnotat af 8. november 2013, j.nr. 2013-11339, resumédatabasen 13.5.10).

Eftervederlagets størrelse

Eftervederlag til en borgmester ydes således, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, med et beløb, der

for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1

�½ gange det sidst ydede månedlige vederlag, dog sammenlagt højst 12 gange det sidst ydede månedlige

vederlag. Der kan således maksimalt ydes eftervederlag svarende til en funktionstid på 8 år.

Ved udtrykket ”hvert påbegyndt hele år” forstås, at funktionstiden skal have varet et helt år (dvs. 365

dage), inden et nyt år påbegyndes. Eksempelvis skal eftervederlaget til en borgmester, der er tiltrådt den

1. februar 2018, og som fratræder den 31. december 2024, beregnes på grundlag af en funktionstid på

7 påbegyndte hele år. Borgmesteren har således den 1. februar 2024 haft en funktionsperiode på 6 hele

år. Herefter påbegyndes et nyt helt år, som skal regnes med, uanset at funktionstiden ophører, inden der er

gået et helt år.

I den sammenhængende funktionstid medregnes, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, funktionsti-

den som borgmester, således som dette begreb er defineret i vederlagsbekendtgørelsens § 18, dvs. funkti-

onstiden som formand for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlem og udvalgsformand i en kommune

med delt administrativ ledelse. Herudover medregnes i den sammenhængende funktionstid funktionstiden

som regionsrådsformand. Bestemmelsen indebærer, at der ikke ydes eftervederlag separat for de enkelte

hverv, når f.eks. en borgmester umiddelbart efter varetagelsen af dette hverv fortsætter som regionsråds-

formand. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 20,

stk. 4, hvorefter der bl.a. ikke ydes eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester (herunder magistratsmedlem

eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) senere tiltræder som

regionsrådsformand eller på ny tiltræder som borgmester (herunder som magistratsmedlem eller som

formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse).

I funktionstiden medregnes endvidere en eventuel periode, hvor den pågældende borgmester har været

suspenderet, men senere er genindtrådt, jf. § 66 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, hvorfor suspen-

sion ikke får betydning for retten til eftervederlag, der beregnes med udgangspunkt i vedkommendes

funktionstid på fratrædelsestidspunktet. Dette hænger sammen med, at en suspenderet borgmester, der

genindtræder, har krav på efterbetaling af borgmestervederlaget for suspensionsperioden, jf. § 66 b, stk. 7,

i lov om kommunernes styrelse.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Tilsvarende medregnes i funktionstiden en eventuel periode, hvor borgmesteren har været afsat, men

siden genindtrådt, hvis der i medfør af § 66 c, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse efterfølgende træffes

afgørelse om, at kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren efter § 66 c, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse ikke har været lovlig. Dette skyldes, at borgmesteren i denne situation med

hensyn til vederlæggelse stilles, som om afsættelse ikke var sket, jf. § 66 c, stk. 8, i lov om kommunernes

styrelse.

Suspenderes den hidtidige borgmester og fortaber vedkommende sin valgbarhed, fortsætter den fungeren-

de borgmester for den resterende del af funktionsperioden, jf. § 66 b, stk. 4, i lov om kommunernes

styrelse. Den resterende del af funktionsperioden medregnes i funktionstiden for den nye borgmester, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 18. Vælges en ny borgmester for den resterende del af funktionsperioden i

stedet for den afsatte borgmester, jf. § 66 a, stk. 4, og § 66 c, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse,

medregnes den resterende del af funktionsperioden i funktionstiden for den nye borgmester, jf. vederlags-

bekendtgørelsens § 18.

Udbetaling af eftervederlag

Det er kommunen, hvori den pågældende sidst er i funktion, der skal beregne, udbetale og afholde

den samlede udgift til eftervederlag, uanset om der i den pågældende borgmesters sammenhængende

funktionstid indgår en periode som f.eks. magistratsmedlem, udvalgsformand i en kommune med delt

administrativ ledelse eller regionsrådsformand.

Eftervederlaget udbetales i henhold til reglerne i § 20, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen. Eksempelvis

modtager en borgmester, der går af den 31. december 2024 med 8 års anciennitet eller mere, 6 måneders

eftervederlag som et engangsbeløb den 1. januar 2025, og herefter 6 måneders eftervederlag, der udbeta-

les månedsvis, første gang den 1. februar 2025 og sidste gang den 1. juli 2025. Såfremt den pågældende

på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen i henhold til § 1 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, kan

pensionen herefter påbegyndes udbetalt den 1. august 2025, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Betingelser for eftervederlag

Eftervederlaget ydes til den fratrådte borgmester og bortfalder ved borgmesterens død. Hvis en borgmes-

ter dør midt i måneden, inden det næste eftervederlagsbidrag forfalder, skal der ikke udbetales yderligere

eftervederlag.

Ministeriet har udtalt, at der ikke gælder nogen begrænsning i forhold til, hvor mange gange en borgmes-

ter kan modtage eftervederlag, og at der ikke er hjemmel til at modregne et allerede udbetalt eftervederlag

i et senere optjent eftervederlag. Dette ville stride mod formålet med eftervederlagsordningen, der netop

skal fungere som en økonomisk overgangsordning. (Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af

21. juni 2011, j.nr. 1106825, resumédatabasen 11.5.1).

Der ydes ikke eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for

et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse) enten umiddelbart eller i løbet af

eftervederlagsperioden tiltræder som medlem af Folketinget, minister, regionsrådsformand eller på ny

tiltræder som borgmester (herunder magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune

med delt administrativ ledelse), jf. vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 4.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har udtalt, at en borgmesters ret til udbetaling af eftervederlag ikke berøres af vedkommendes

fortsatte modtagelse af vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, herunder eventuelle udvalgs-

og udvalgsformandsvederlag, ligesom de pågældende vederlag ikke berøres af eftervederlaget. (Øko-

nomi- og Indenrigsministeriets telefonnotat af 28. august 2012, j.nr. 2012-00558, resumédatabasen

12.5.6). Derimod kan der ikke ydes eftervederlag, hvis en fratrådt borgmester på ny tiltræder som

borgmester, jf. § 20, stk. 4, i vederlagsbekendtgørelsen omtalt ovenfor.

Der kan ikke ydes eftervederlag og pension samtidig, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Eftervederlaget er ikke pligtmæssigt

Eftervederlaget til en fratrådt borgmester er ikke et pligtmæssigt vederlag omfattet af § 36 i vederlagsbe-

kendtgørelsen. Som konsekvens heraf kan en fratrådt borgmester frasige sig eftervederlaget eller dele

heraf.

Skattemæssige konsekvenser

En frasigelse af eftervederlaget kan have skattemæssige konsekvenser. Dette spørgsmål er reguleret i

Skatteministeriets lovgivning.

5.5. Egenpension (bekendtgørelsens §§ 21-24)

5.5.1. Personkredsen (bekendtgørelsens § 21)

En borgmester, jf. § 18, er efter reglerne i §§ 22-24 berettiget til en egenpension, der svarer til den til

enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i den lønramme, borgme-

steren som angivet i bilag 2 er indplaceret i, og har den samme pensionsalder som borgmesteren. Dette

følger af vederlagsbekendtgørelsens § 21.

Kun de borgmesterhverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, har

herefter ret til egenpension. Magistratsmedlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt

administrativ ledelse, der er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af funktionsperioden,

har dermed også ret til egenpension. Hvervene som fungerende borgmester m.v., der er omfattet af

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, udløser derimod ikke i sig selv en ret til egenpension, men funkti-

onstiden i disse hverv tæller med ved opgørelsen af længden af funktionstiden i forhold til de hverv, der i

sig selv har en ret til egenpension, se nærmere herom afsnit 5.5.3. Se mere om vederlagsbekendtgørelsens

borgmesterbegreb afsnit 5.1.

Ministeriet har tilsvarende tidligere udtalt, at de midlertidige funktionsgrundlag, der er nævnt i bekendt-

gørelsens § 19, stk. 3, ikke er selvstændigt pensionsudløsende. (Ministeriets notat af 9. maj 2019, j.nr.

2019-2259, resumédatabasen 19.5.3.)

5.5.2. Betingelserne for egenpension (bekendtgørelsens § 22, stk. 1)

Reglerne om egenpension til borgmestre er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§ 21-24.

Borgmestre er i lighed med regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre – når betingelserne

for pensionens udbetaling er opfyldt, jf. afsnit 5.5.6. – berettigede til egenpension efter 1 års funktionstid,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 1. Ved funktionstiden forstås i denne forbindelse funktionstiden

ved varetagelse af de hverv, der er opregnet i vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Se afsnit 7.2. om de særlige overgangsbestemmelser vedrørende pensionsudbetalingstidspunktet for borg-

mestre.

5.5.3. Funktionstid (bekendtgørelsens § 22, stk. 2 og 4)

Funktionstidens betydning

En borgmesters funktionstid har betydning for, om borgmesteren opfylder betingelsen om 1 års funktions-

tid for at få ret til egenpension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 1.

En borgmesters funktionstid har endvidere betydning for beregningen af borgmesterens pensionsalder, jf.

vederlagsbekendtgørelsens bilag 3. Se nærmere afsnit 5.5.4. Borgmesterens pensionsalder er afgørende

for, på hvilket niveau en borgmester skal indplaceres ved beregningen af egenpensionens størrelse.

Hvilke hverv indgår i beregningen af funktionstiden?

I vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1.-3. pkt., er det opregnet, hvilke hverv hvis varetagelse indgår i

beregningen af funktionstiden.

1) I funktionstiden medregnes den tid, hvori den pågældende efter valg i henhold til § 6, stk. 2, § 7, stk.

3, § 66 a, stk. 4, § 66 b, stk. 4, eller § 66 c, stk. 5, har varetaget hvervet som borgmester (formand for

kommunalbestyrelsen). Se vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt. Disse hverv svarer til de hverv,

som er opregnet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1.

2) Endvidere medregnes funktionstid som amtsborgmester, formand for et sammenlægningsudvalg,

formand for et forberedelsesudvalg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og formand for et stående

udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse. Se vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 2. pkt.,

som omfatter funktionstid som magistratsmedlem og formand for et stående udvalg i en kommune med

delt administrativ ledelse, som den pågældende er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del

af funktionsperioden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

3) Endelig medregnes i funktionstiden for de hverv, der er nævnt under pkt. 1 og 2, også de perioder,

hvori den pågældende har fungeret som borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående

udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. § 15, stk. 5, § 64 a, stk. 4, eller § 66 b, stk. 3,

i lov om kommunernes styrelse. Se vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 3. pkt. De sidstnævnte hverv

svarer til de hverv, der er opregnet i vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt. De sidstnævnte hverv

giver ikke i sig selv ret til pension, men funktionstiden medtages ved beregningen af funktionstiden for

pension efter de ovennævnte hverv.

Ministeriet har tilsvarende tidligere udtalt, at de midlertidige funktionsgrundlag, der er nævnt i bekendt-

gørelsens § 19, stk. 3, ikke er selvstændigt pensionsudløsende. (Ministeriets notat af 9. maj 2019, j.nr.

2019-2259, resumédatabasen 19.5.3.)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

I funktionstiden medregnes endvidere en eventuel periode, hvor den pågældende borgmester har været

suspenderet, men senere er genindtrådt, jf. § 66 b, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, hvorfor suspen-

sion ikke får betydning for retten til eftervederlag, der beregnes med udgangspunkt i vedkommendes

funktionstid på fratrædelsestidspunktet. Dette hænger sammen med, at en suspenderet borgmester, der

genindtræder, har krav på efterbetaling af borgmestervederlaget for suspensionsperioden, jf. § 66 b, stk. 7,

i lov om kommunernes styrelse.

Tilsvarende medregnes i funktionstiden en eventuel periode, hvor borgmesteren har været afsat, men

siden genindtrådt, hvis der i medfør af § 66 c, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse efterfølgende træffes

afgørelse om, at kommunalbestyrelsens beslutning om afsættelse af borgmesteren efter § 66 c, stk. 1, i

lov om kommunernes styrelse ikke har været lovlig. Dette skyldes, at borgmesteren i denne situation med

hensyn til vederlæggelse stilles, som om afsættelse ikke var sket, jf. § 66 c, stk. 8, i lov om kommunernes

styrelse.

Suspenderes den hidtidige borgmester og fortaber vedkommende sin valgbarhed, fortsætter den fungeren-

de borgmester for den resterende del af funktionsperioden, jf. § 66 b, stk. 4, i lov om kommunernes

styrelse. Den resterende del af funktionsperioden medregnes i funktionstiden for den nye borgmester,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt. Vælges en ny borgmester for den resterende del af

funktionsperioden i stedet for den afsatte borgmester, jf. § 66 a, stk. 4, og § 66 c, stk. 5, i lov om

kommunernes styrelse, medregnes den resterende del af funktionsperioden i funktionstiden for den nye

borgmester, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt.

Sammenlægning af funktionsperioder

Funktionsperioderne som angivet i § 22, stk. 2, 1.-3. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen skal i givet fald

sammenlægges. Der stilles ikke som ved eftervederlag krav om, at funktionstiden skal være sammenhæn-

gende. Der henvises i det hele til § 22, stk. 2, 1.-4. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen.

I 2006 var der mulighed for at varetage flere af de nævnte hverv samtidig, f.eks. hvervet som borgmester

og formand for et sammenlægningsudvalg. Ved samtidig funktionstid i 2006 medregnes alene funktions-

tid i det ene hverv ved beregningen af egenpension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 5. pkt.

Funktionstid i 2006 indgår således ikke med ekstra vægt i beregningen af egenpensionen, uanset om

vedkommende borgmester i 2006 har varetaget flere hverv samtidig.

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 6. pkt., at i tilfælde, hvor

det ene af de hverv, der varetages samtidig, er hvervet som formand for et sammenlægningsudvalg eller

formand for et forberedelsesudvalg, medregnes alene funktionstiden i dette hverv. Dette har betydning

for den senere fordeling af udgiften til den pågældendes egenpension mellem de myndigheder, hvor den

pågældende har varetaget borgmesterhvervet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 3. Se herom afsnit

5.5.7.

Sygdom eller dødsfald i funktionstidens første år

Hvis en borgmester, jf. borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, i løbet af det første år

af sin funktionstid fratræder på grund af sygdom eller afgår ved døden, følger det af § 22, stk. 4, i

vederlagsbekendtgørelsen, at hele det kalenderår, i hvilket fratræden eller dødsfaldet sker, medregnes i

funktionstiden. Bestemmelsens formål er at modvirke situationer, hvor sygdom eller dødsfald indebærer,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

at der slet ikke opnås ret til egenpension eller ægtefællepension. Der er ikke som tidligere adgang til at

medregne hele valgperioden i funktionstiden.

5.5.4. Pensionsalder (bekendtgørelsens § 22, stk. 3)

En borgmesters pensionsalder er afgørende for, på hvilket niveau en borgmester skal indplaceres ved

beregningen af egenpensionens størrelse. En borgmesters pensionsalder i bekendtgørelsens forstand er

således ikke et udtryk for, hvornår pensionen udbetales, jf. herom afsnit 5.5.6.

Det er i vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3, angivet, at pensionsalderen for en borgmester, jf. borgme-

sterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, omregnes på grundlag af funktionstiden som borgmester i

overensstemmelse med bilag 3. Se om beregningen af funktionstiden vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk.

2 og 4, som beskrevet i afsnit 5.5.3.

Omregningstabellen i bilag 3, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3, skal forstås således, at en

funktionstid på præcis 2 år og en længere funktionstid indtil 4 år omregnes til en pensionsalder på 8 år,

en funktionstid på præcis 4 år og en længere funktionstid indtil 6 år omregnes til en pensionsalder på 12

år. Eksempelvis udgør en hel valgperiode præcis 4 år, som omregnes til en pensionsalder på 12 år. To hele

valgperioder udgør præcis 8 år, som omregnes til en pensionsalder på 20 år.

5.5.5. Beregning af egenpensionens størrelse (bekendtgørelsens § 21 og § 23, stk. 1 og 2)

Egenpensionen svarer til egenpensionen til en tjenestemand i en tilsvarende lønramme (bekendtgørelsens

§ 21)

Egenpensionen for en borgmester svarer efter vederlagsbekendtgørelsens § 21 til den til enhver tid

gældende egenpension til en tjenestemand i staten, der er indplaceret i den lønramme, som borgmesteren

som angivet i bilag 2 til vederlagsbekendtgørelsen er indplaceret i, og har den samme pensionsalder. Se

om pensionsalder afsnit 5.5.4. ovenfor. Egenpensionen ydes med de undtagelser, der følger af vederlags-

bekendtgørelsen, jf. nedenfor, efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold

til lov om tjenestemandspension (lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017 med senere ændringer).

For egenpension for funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017 gælder visse

undtagelser fra de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjeneste-

mandspension:

Borgmestre, der har ret til egenpension for funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar

2017 - har efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som udbetalingstidspunkt,

jf. afsnit 5.5.6., og der sker ikke nedsættelse af borgmesterpensionen, fordi den udbetales før folkepensi-

onsalderen, som der ville ske ved førtidspensionering af en tjenestemand, jf. § 6, stk. 6, i lov om tjeneste-

mandspension, der ikke anvendes på borgmesterens egenpension, jf. i det hele vederlagsbekendtgørelsens

§ 24, stk. 3.

For egenpension optjent på baggrund af funktionstid indtil den 1. juli 2009 gælder en tilsvarende undta-

gelse.

Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag (bekendtgørelsens § 23, stk. 1)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Egenpensionen til en borgmester beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 1.

Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag for det højst indplacerede hverv (be-

kendtgørelsens § 23, stk. 2)

I de tilfælde, hvor en borgmester tidligere har varetaget de hverv, der er nævnt i § 22, stk. 2, 1.

og 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen(dvs. hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand for et

forberedelsesudvalg, formand for et sammenlægningsudvalg, magistratsmedlem eller udvalgsformand i

en kommune med delt administrativ ledelse), beregnes egenpensionen efter det sidst ydede vederlag for

det højst indplacerede hverv, der er omfattet af § 22, stk. 2, 1. og 2. pkt., vederlagsbekendtgørelsen, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 2.

Det er hermed kun ved tidligere varetagelse af de selvstændigt pensionsbærende hverv i § 22, stk. 2,

1. og 2. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen, at egenpensionen beregnes af det højst indplacerede hverv

blandt de selvstændigt pensionsbærende hverv. Funktionstiden for de hverv, der er nævnt i § 22, stk. 2,

3. pkt., i vederlagsbekendtgørelsen, kan ikke danne selvstændigt grundlag for en højere vederlagsmæssig

indplacering i pensionssystemet. Se herved også ministeriets tidligere udtalelse fra 2019 (Ministeriets

notat af 9. maj 2019, j.nr. 2019-2259, resumédatabasen 19.5.3.).

Pensionen til en borgmester m.v. skal altså beregnes på baggrund af det sidst ydede borgmesterveder-

lag. Det betyder, at den pågældende i forhold til pensionsberegningen indplaceres i den lønramme, som

det sidst ydede borgmestervederlag ydes ud fra. Dette gælder, uanset om en del af egenpensionen forud

for det sidst ydede borgmestervederlag måtte være optjent på basis af en funktionstid som borgmester

m.v., hvis vederlag blev ydet ud fra en lavere lønramme. Dette gælder også, uanset om der gælder

forskellige udbetalingstidspunkter for egenpensionen, jf. nedenfor afsnit 5.5.6.1.

5.5.6. Udbetaling af egenpension (bekendtgørelsens § 24 og § 19, stk. 6)

5.5.6.1. Udbetaling af egenpension sker som udgangspunkt tidligst fra folkepensionsalderen (bekendtgø-

relsens § 24, stk. 1 og 2)

Der gælder forskellige udbetalingstidspunkter for egenpensionen til en borgmester m.v. afhængig af, om

funktionstiden, som pensionen måtte være optjent på basis af, har ligget 1) fra og med den 1. januar 2017,

2) fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017 eller 3) indtil den 1. juli 2009.

Det tidligste pensionsudbetalingstidspunkt gælder for funktionstiden indtil den 1. juli 2009. Et senere

pensionsudbetalingstidspunkt gælder for funktionstiden fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar

2017. Det seneste pensionsudbetalingstidspunkt gælder for funktionstiden fra og med den 1. januar 2017.

Hvis funktionstiden, som pensionen er optjent på grundlag af, ligger inden for to eller flere af de nævnte

perioder, vil borgmesterens m.v. egenpension komme til udbetaling i etaper, således at der først sker

udbetaling af den del af pensionen, der vedrører funktionstiden indtil den 1. juli 2009. Senere udbetales

den del af pensionen, der vedrører funktionstiden fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017. Til

sidst udbetales den del af pensionen, der vedrører funktionstiden fra og med den 1. januar 2017. Der skal

altså foretages en ny beregning af egenpensionen for hver af de nævnte perioder. Den eller de senere dele

af egenpensionen udbetales således på grundlag af den til den tid optjente samlede funktionstid, inkl. den

funktionstid, som den eller de første dele af egenpensionen er udbetalt på grundlag af.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Funktionstid fra og med den 1. januar 2017

Egenpensionen til en borgmester (eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en

kommune med delt administrativ ledelse) med den fornødne funktionstid udbetales den 1. i måneden efter

den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt har nået folkepensionsal-

deren, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1. Der kan således ikke

ydes eftervederlag og pension samtidig.

Såfremt en borgmester ved eftervederlagets ophør ikke har nået folkepensionsalderen, udbetales egenpen-

sionen til den pågældende den 1. i måneden efter, at den pågældende har opnået folkepensionsalderen,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, 1. pkt. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension

som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 2, 2. pkt.

§ 24 i denne bekendtgørelse har alene virkning for udbetaling af egenpension for funktionstid som

borgmester fra og med den 1. januar 2017, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2. Det følger af

vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 1. pkt.

Funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017

For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester i perioden fra og med den 1. juli 2009

indtil den 1. januar 2017, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, finder § 24 om udbetalingstidspunk-

tet for egenpension i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 fortsat anvendelse, jf. vederlagsbekendtgø-

relsens § 38, stk. 3, 2. pkt. Egenpensionen for funktionstid i denne periode udbetales således den 1. i

måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt har nået

efterlønsalderen, jf. § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Funktionstid indtil den 1. juli 2009

For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009, jf. vederlagsbe-

kendtgørelsens § 22, stk. 2, finder § 24 om udbetalingstidspunktet for egenpension i bekendtgørelse

nr. 1461 af 19. december 2005 fortsat anvendelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 3. pkt.

Egenpensionen for funktionstid i denne periode udbetales således den 1. i måneden efter den sidste

udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmesteren på dette tidspunkt er fyldt 60 år.

5.5.6.2. Udbetaling af egenpension før folkepensionsalderen mod førtidspensionsfradrag (bekendtgørel-

sens § 24, stk. 3)

Funktionstid fra og med den 1. januar 2017

En forhenværende borgmester kan vælge at få pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med

den 1. januar 2017, udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod

et førtidspensionsfradrag efter de regler, som gælder for tjenestemænd i staten, jf. vederlagsbekendtgørel-

sens § 24, stk. 3, 1. pkt. Pensionsudbetalingsalderen er fastlagt i pensionsbeskatningsloven (lovbekendt-

gørelse nr. 238 af 12. marts 2020 med senere ændringer).

Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt. 3.2.1.

i cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag. Se hertil afsnit 2.5. i de almindelige

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 12, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 100 som

fremsat om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Ændring af ministres vederlæggelse

og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Funktionstid før og efter den 1. januar 2017

En forhenværende borgmester, som tillige har optjent ret til pension for funktionstid forud for den 1.

januar 2017, kan også vælge at få den del af pensionen, der vedrører funktionstid fra og med den 1. januar

2017, udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensi-

onsfradrag efter de regler, som gælder for tjenestemænd i staten, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk.

3, 2. pkt.

I dette tilfælde beregnes førtidspensionsfradraget også efter reglerne om førtidspensionsfradrag som

angivet i pkt. 3.2.1. i cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag. Førtidspensionsfra-

draget beregnes af den

samlede

pension fra det første udbetalingstidspunkt. Fradraget beregnes således

ikke alene

på baggrund af den pension, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar

2017.

En forhenværende borgmester er kun omfattet af reglen om førtidspensionering i vederlagsbekendtgørel-

sens § 24, stk. 3, 2. pkt., hvis vedkommende i perioden fra og med den 1. januar 2017 rent faktisk har

opnået en højere pensionsalder, end vedkommende ellers – før den 1. januar 2017 – var berettiget til, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 22 stk. 3, om omregning af en borgmesters funktionstid til pensionsalder.

Overgangsreglerne er nærmere behandlet nedenfor i kapitel 7.

5.5.6.3. Bortfald af pensionsudbetaling ved valg til borgmester mv. (bekendtgørelsens § 19, stk. 6)

Hvis et medlem, der oppebærer egenpension som tidligere borgmester, amtsborgmester, magistratsmed-

lem, formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse eller regionsrådsfor-

mand, vælges som borgmester henholdsvis regionsrådsformand, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil

den pågældende fratræder hvervet, jf. den kommunale vederlagsbekendtgørelses § 19, stk. 6, 1. pkt.,

henholdsvis den regionale vederlagsbekendtgørelses § 15, stk. 6, 1. pkt. En borgmester kan således ikke

modtage borgmestervederlag eller regionsrådsformandsvederlag og egenpension på samme tid.

Tilsvarende gælder, at pensionsudbetalingerne bortfalder for et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter §

15, stk. 5, § 64 a, stk. 4, eller § 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere som

borgmester, jf. borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18. Se vederlagsbekendtgørelsens § 19,

stk. 6, 2. pkt.

Ministeriet har udtalt, at en borgmesters ret til udbetaling af egenpension ikke berøres af vedkommendes

fortsatte modtagelse af vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, herunder eventuelle udvalgs-

og udvalgsformandsvederlag, ligesom de pågældende vederlag ikke berøres af pensionen. (Økonomi- og

Indenrigsministeriets telefonnotat af 28. august 2012, j.nr. 2012-00558, resumédatabasen 12.5.6).

5.5.7. Udgiftsfordeling (bekendtgørelsens § 23, stk. 3)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

I de tilfælde, hvor en borgmester (eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en

kommune med delt administrativ ledelse) tidligere for en anden myndighed har varetaget hvervet som

borgmester (eller et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt

administrativ ledelse), fordeles udgiften til den pågældendes egenpension mellem de pågældende myndig-

heder i forhold til borgmesterens funktionstid og uden hensyntagen til borgmesterens vederlagsmæssige

indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den kommune, hvor den pågældende borg-

mester sidst har været i funktion, jf. i det hele vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Det er kun, hvis borgmesteren tidligere har varetaget de selvstændigt pensionsbærende hverv, der er

nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. og 2. pkt., for en anden myndighed, at der skal ske

udgiftsfordeling efter vederlagsbekendtgørelsens § 23, stk. 3. Udgiftsfordelingen sker i givet fald kun

mellem de myndigheder, for hvilke borgmesteren har varetaget de hverv, der er nævnt i vederlagsbekendt-

gørelsens § 22, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været borgmester i en kommune, som siden 1.

januar 2007 er indgået i en ny kommune, overtager den nye kommune den del af udgifterne til den

pågældende borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den kommune, der indgår i den

nye kommune, jf. § 36 i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling med senere

ændringer.

I tilfælde, hvor en borgmester tidligere har været borgmester i en kommune, som pr. 1. januar 2007 er

delt mellem to eller flere nye kommuner, vil den af de nye kommuner, der har overtaget den største

andel af den delte kommunes nettoformue, overtage forpligtelsen til at betale den del af udgifterne til den

pågældende borgmesters egenpension, som før 1. januar 2007 påhvilede den delte kommune, jf. § 13, stk.

2, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 868 af 16. september 2005 om deling af kommuner.

Hvis der er tale om en borgmester, der tidligere har været amtsborgmester, følger det af reglerne i §§ 3

og 4 i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse

med kommunalreformen, at staten refunderer kommunen den del af pensionsudgifterne, som før den 1.

januar 2007 påhvilede amtskommunen, jf. også § 13 i den nævnte bekendtgørelse. Staten refunderer dog

efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 ikke pensionsudgifter vedrørende eventuelle

pensionsforpligtelser, der er forsikringsmæssigt afdækkede.

5.5.8. Andet

Den hidtidige bestemmelse i § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 om understøttelse til tidligere

borgmestre, der ikke har opnået ret til egenpension, er ikke videreført efter ændringen af pensionssy-

stemet i forbindelse med kommunalreformen. Adgangen til understøttelse eksisterer imidlertid efter

omstændighederne stadig for borgmestre i en kommune eller amtskommune, der er fratrådt hvervet inden

den 1. januar 2007 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, jf. overgangsbestemmelsen i § 39 i

vederlagsbekendtgørelsen. Der henvises til afsnit 7.2.

Vederlagsbekendtgørelsens regler regulerer udtømmende, i hvilket omfang en kommune kan medvirke

til at udbetale pension til en tidligere borgmester, herunder administrere en pensionsordning for en

nuværende borgmester.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet har i anledning af en konkret henvendelse udtalt, at en kommune ikke lovligt kan tegne og

administrere en ratepension/kapitalpensionsordning til fordel for borgmesteren, uanset at ydelserne på

ordningen skal udredes af borgmesterens vederlag. (Indenrigsministeriets telefonreferat af 14. december

1999 vedrørende en kommunes tegning af pensionsordning for borgmesteren, j.nr. 2022-2025, resuméda-

tabasen 99.5.3).

5.6. Ægtefællepension (bekendtgørelsens § 25)

Personkreds

Kun de borgmesterhverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, giver

ret til ægtefællepension. Dette er præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 25. Hvervene som magistrats-

medlemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse giver dermed

også ret til ægtefællepension såfremt de er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af

funktionsperioden.

Hvervene som fungerende borgmester m.v., der er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3,

udløser derimod ikke i sig selv en ret til ægtefællepension, men funktionstiden i disse hverv tæller

med ved opgørelsen af længden af funktionstiden i forhold til de hverv, der i sig selv har en ret til

ægtefællepension, se nærmere herom afsnit 5.5.3. Se mere i afsnit 5.1. om vederlagsbekendtgørelsens

borgmesterbegreb.

Betingelser for ægtefællepension

Ægtefællen efter en borgmester eller en tidligere borgmester er efter vederlagsbekendtgørelsens § 25, stk.

1, berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde borgmester har opnået en funktionstid på mindst 1

år. Beregningen af den afdøde borgmesters funktionstid sker efter reglerne i vederlagsbekendtgørelsens §

22, jf. afsnit 5.5.3. om beregningen af funktionstiden.

Det er efter vederlagsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, en betingelse for, at en ægtefælle efter en borgmester

eller en tidligere borgmester opnår ret til ægtefællepension, at ægteskabet blev indgået, før den afdøde

borgmester var fyldt 65 år, før egenpensionen til den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt og mindst

3 måneder inden dødsfaldet.

Ægteskaber, der er indgået, efter at en borgmester er fratrådt hvervet, giver således ikke ret til ægtefælle-

pension, hvis udbetalingen af egenpensionen til den afdøde borgmester på tidspunktet for ægteskabets

indgåelse var påbegyndt. Derimod vil et ægteskab, der er indgået i den periode, hvor en fratrådt borg-

mester oppebærer eftervederlag efter § 20 i vederlagsbekendtgørelsen, berettige til ægtefællepension, så

længe borgmesteren ikke er fyldt 65 år.

Kravet om, at ægteskabet er indgået, før egenpensionen til den afdøde borgmester er påbegyndt udbetalt,

gælder ikke for personer, der havde indgået ægteskab inden den 1. januar 2000, jf. vederlagsbekendtgørel-

sens § 25, stk. 3.

Kravet om, at ægteskabet er indgået mindst 3 måneder inden dødsfaldet, gælder ikke, hvis dødsfaldet

skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 25, stk. 4.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for at bevare retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse.

Ægtefællepensionens størrelse

Ægtefællepensionen ydes på grundlag af borgmesterens egenpension og efter de regler, der i øvrigt

gælder for ægtefællepension i §§ 12 og 13 i lov om tjenestemandspension. § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov

om tjenestemandspension, hvorefter ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden optjente pen-

sionsalder, dog mindst efter 15 års pensionsalder, finder imidlertid ikke anvendelse. Ægtefællepensionen

efter en afdød borgmester beregnes således efter den af borgmesteren optjente pensionsalder, uanset at

pensionsalderen ved en funktionstid på indtil 6 år som borgmester efter vederlagsbekendtgørelsens § 22,

stk. 3, ikke overstiger 15 års pensionsalder. Der henvises i det hele til vederlagsbekendtgørelsens § 25,

stk. 5.

Ministeriet har udtalt, at reglerne om ægtefællepension følger reglerne, herunder eventuelle overgangsreg-

ler, om egenpension til en borgmester.

Ægtefællepensionens udbetaling

Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i

tilfælde af, at ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter borgmesterens død, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 25, stk. 5.

I de tilfælde, hvor en borgmester m.v. tidligere har varetaget de i vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk.

2, 1. og 2. pkt., nævnte hverv som borgmester m.v. for en anden myndighed, fordeles udgiften til

ægtefællepension mellem de pågældende myndigheder efter reglerne i vederlagsbekendtgørelsens § 23,

stk. 3, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 25, stk. 6. Se herom afsnit 5.5.7.

5.7. Efterindtægt (bekendtgørelsens § 26)

Personkreds

Kun de borgmesterhverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, giver

ret til efterindtægt. Dette er præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 26. Hvervene som magistratsmed-

lemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse giver dermed også ret

til efterindtægt, såfremt de er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af funktionsperioden.

Hvervene som fungerende borgmester m.v., der er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3,

udløser derimod ikke i sig selv en ret til efterindtægt. Se mere i afsnit 5.1. om vederlagsbekendtgørelsens

borgmesterbegreb.

Betingelser for efterindtægt

Ægtefællen eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, børn under 21 år efter den borgmester m.v., der ved sin

død oppebar vederlag som borgmester, eller efter en tidligere borgmester, der ved sin død oppebar egen-

pension eller understøttelse, er berettiget til efterindtægt i henhold til § 26 i vederlagsbekendtgørelsen.

Såfremt en borgmester – f.eks. pga. sygdom – fritages for borgmesterhvervet, forinden vedkommende

samme måned afgår ved døden, er der fortsat adgang til at yde efterindtægt. Borgmesteren oppebærer i

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

denne situation vederlag som borgmester måneden ud, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt.,

og § 30, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvor borgmesteren afgår ved døden i tilfælde, hvor vedkommende

ikke har varetaget hvervet i en periode, men fortsat oppebærer vederlag, jf. § 30, stk. 1, i vederlagsbe-

kendtgørelsen.

Såfremt en tidligere borgmester afgår ved døden i den periode, hvor den pågældende oppebærer efterve-

derlag, eller i den periode, hvor egenpensionen er opsat, er der ikke adgang til at yde efterindtægt.

Beregning og udbetaling af efterindtægt

Om beregningen af efterindtægt er det i vederlagsbekendtgørelsens § 26 fastsat, at den svarer til 3

gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, den sidst ydede egenpension eller den sidst ydede

understøttelse.

Efterindtægten udbetales ifølge vederlagsbekendtgørelsens § 26 den 1. i måneden efter borgmesterens

død.

5.8. Børnepension (bekendtgørelsens § 27)

Personkreds

Kun de borgmesterhverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, giver

ret til børnepension. Dette er præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 27. Hvervene som magistratsmed-

lemmer og formænd for stående udvalg i kommuner med delt administrativ ledelse, giver dermed også

ret til børnepension, såfremt de er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af funktionspe-

rioden.

Hvervene som fungerende borgmester m.v., der er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3,

udløser derimod ikke i sig selv en ret til børnepension, men tæller med ved beregningen af ved opgørelsen

af længden af funktionstiden i forhold til de hverv, der i sig selv har en ret til børnepension, se nærmere

herom afsnit 5.5.3. Se mere i afsnit 5.1. om vederlagsbekendtgørelsens borgmesterbegreb.

Betingelser for børnepension

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 27, stk. 1, er børn under 21 år af en tidligere borgmester, der oppebæ-

rer egenpension, jf. vederlagsbekendtgørelsens §§ 21 og 24, berettiget til børnepensionstillæg. Når en

borgmester afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt borgmeste-

ren har opnået en funktionstid på mindst 1 år, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Beregningen af borgmesterens funktionstid sker efter reglerne i vederlagsbekendtgørelsens § 22, jf. afsnit

5.5.3. Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstil-

læg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 27, stk.

5.9. Samordning af pensioner (bekendtgørelsens § 28)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Reglerne om samordning af pensioner er fastsat i § 28 i vederlagsbekendtgørelsen. Samordning indebæ-

rer, at egenpensionen som borgmester bliver nedsat, hvis vedkommende samtidig oppebærer løn, vederlag

eller egenpension for andet hverv eller ansættelsesforhold.

Samordning –i forhold til hvilke hverv?

Reglerne om samordning af egenpension gælder for de hverv, der er omfattet af borgmesterbegrebet i

vederlagsbekendtgørelsens § 18. Dette er præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 28. Reglerne gælder

hermed tilsvarende for et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune med delt admini-

strativ ledelse, der er udpeget for funktionsperioden eller den resterende del af funktionsperioden, jf.

borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18, hvortil der henvises i § 28.

Samordning – i forhold til hvilke pensioner?

Samordning skal ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer egenpension efter lov om tjenestemands-

pension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre (lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017 med

senere ændringer), lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse nr. 1260 af 27. august 2020) samt

lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (lovbekendtgørelse

nr. 938 af 16. juni 2017). Samordning skal endvidere ske, hvis en tidligere borgmester oppebærer

egenpension fra en stilling på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region,

et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, jf. i det

hele vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 1. Såfremt der tilkommer en tidligere borgmester løn eller

vederlag fra en stilling, som berettiger til pension som angivet ovenfor, sker der ligeledes samordning, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Alene en tjenestemandsstilling eller en tjenestemandslignende stilling i en kommune, en region, et

koncessioneret selskab eller anden offentlig virksomhed kan begrunde nedsættelse af borgmesterpensio-

nen. Der skal således ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen, hvis en tidligere borgmester oppebæ-

rer pension fra en overenskomstansættelse i en stilling i en kommune m.v.

Se nedenfor om pensioner, i forhold til hvilke der ikke skal ske samordning.

Hvor meget nedsættes borgmesterpensionen?

Samordningen sker dels efter en halvdelsregel og dels efter en maksimumsregel.

Halvdelsreglen

går ud på, at borgmesterpensionen nedsættes med halvdelen af de øvrige ovennævnte

ydelser, som den tidligere borgmester har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af

borgmesterpensionen, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3.

Maksimumsreglen

går ud på, at borgmesterpensionen i sin reducerede form sammen med andre pensioner

– f.eks. ministerpension – ikke må overstige den til enhver tid højst opnåelige tjenestemandspension. Hvis

de sammenlagte ydelser overstiger den højst opnåelige tjenestemandspension, nedsættes borgmesterpensi-

onen med det overskydende beløb, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 2. Såfremt der ved siden af

borgmesterpensionen modtages løn eller andre vederlag, må borgmesterpensionen i sin reducerede form

sammen med lønnen og de andre vederlag i henhold til maksimumsreglen ikke overstige den højeste

pensionsgivende tjenestemandsløn, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Samordning sker ikke i forhold til pensioner med tilsvarende samordningsregler

Hvis der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af pension eller løn som nævnt i vederlags-

bekendtgørelsens § 28, stk. 1 og stk. 3, sker tilsvarende pensionsbegrænsninger som følge af pension

hidrørende fra borgmesterhvervet, foretages ikke nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. § 28, stk. 5, i

vederlagsbekendtgørelsen.

Lov om tjenestemandspension indeholder ikke regler om samordning. Der er imidlertid fastsat regler

om samordning af tjenestemandspension med pension, der oppebæres som borgmester og rådmand, i en

tekstanmærkning til finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 102 til § 36 (pensionsvæsenet) i finansloven

for 2022. I henhold til tekstanmærkningen skal reducering ske i den pension, der er mindst. Hvis

tjenestemandspensionen er større end borgmesterpensionen, skal der i medfør af tekstanmærkningen

ske udbetaling af den fulde tjenestemandspension og ske nedsættelse af borgmesterpensionen i medfør

af vederlagsbekendtgørelsen. Hvis tjenestemandspensionen er mindre end borgmesterpensionen, skal

tjenestemandspensionen nedsættes med halvdelen i medfør af tekstanmærkningen, hvilket medfører, at

borgmesterpensionen ikke nedsættes, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 28, stk. 5. Ud over halvdelsreglen

er der endvidere i tekstanmærkningens stk. 3 indsat en maksimumsregel.

I henhold til § 3, stk. 3, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre sker der modregning af

borgmesterpension i det eftervederlag, der oppebæres som minister. I henhold til § 109, stk. 3, nr. 4, i

folketingsvalgloven sker der også modregning af borgmesterpension i eftervederlaget som folketingsmed-

lem. Modregning foretages dog ikke i indtægter op til 135.930 kr. de første 12 måneder af medlemmets

eftervederlagsperiode, jf. § 109, stk. 4, i folketingsvalgloven. Beløbet, der er i 31. marts 2017-niveau,

reguleres efter § 108, stk. 2, 2. pkt., i folketingsvalgloven. I de situationer, hvor der sker modregning efter

§ 109, stk. 3, nr. 4, i folketingsvalgloven, samt ved modregning efter § 3, stk. 3, nr. 1, i lov om vederlag

og pension m.v. for ministre, skal der ikke ske nedsættelse af borgmesterpensionen, jf. § 28, stk. 5, i

vederlagsbekendtgørelsen.

Samordning af ægtefællepensionen

Ægtefællepensionen efter en borgmester m.v. er undergivet tilsvarende regler om samordning. Såfremt en

efterlevende ægtefælle efter en borgmester m.v. har krav på ægtefællepension efter lov om tjenestemands-

pension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, folketingsvalgloven samt lov om vederlag og

pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet eller fra en stilling på tjenestemands-

eller tjenestemandslignende vilkår i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, anden offentlig

virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, nedsættes ægtefællepensionen efter både halvdels-

reglen og maksimumsreglen, medmindre der i henhold til bestemmelser vedrørende udbetalingen af de

nævnte øvrige pensioner sker tilsvarende pensionsbegrænsninger, jf. nærmere vederlagsbekendtgørelsens

§ 28, stk. 4 og 5.

Kapitel 6. Fælles bestemmelser (bekendtgørelsens afsnit III)

6.1. Udbetaling (bekendtgørelsens § 29, stk. 1)

Udbetaling månedsvis forud (bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt.)

Vederlag for hvervet som borgmester, dvs. som borgmester, magistratsmedlem og formand for et stående

udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. borgmesterdefinitionen i vederlagsbekendtgørel-

sens § 18, for hvervet som fungerende borgmester, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt.,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

samt for hvervene som næstformand for kommunalbestyrelsen, udvalgsformand, udvalgsnæstformand,

udvalgsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt

kalendermåned, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen gælder for enhver form for hverv som udvalgsformand og udvalgsnæstformand, dvs. for

hvervene som formand for et stående udvalg, næstformand for økonomiudvalget og stående udvalg,

formand og næstformand for børn og unge-udvalget, formand for udvalg, som kommunalbestyrelsen har

henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven samt formand og næstformand for særlige

udvalg nedsat efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen gælder også for hvervet

som konstitueret udvalgsformand, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 10.

Bemærk, at også vederlag for hvervet som fungerende borgmester m.v. som nævnt i vederlagsbekendtgø-

relsens § 19, stk. 3, 1. pkt., udbetales på samme måde som vederlaget for hvervet som borgmester.

Bestemmelsen gælder ikke for vederlag for hvervene efter vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 2. pkt.,

da hvervene vederlægges efter kommunalbestyrelsens konkrete beslutning herom og ikke nødvendigvis

svarende til borgmestervederlaget.

Indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden (bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt.)

Ved indtræden i et hverv senere end den 1. i måneden ydes der bagud ved månedens udgang et forholds-

mæssigt vederlag, som regnes fra dagen for vedkommendes indtræden i hvervet til månedens udgang, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt. Eksempelvis er et kommunalbestyrelsesmedlem, der væl-

ges som udvalgsformand for et stående udvalg midt i en måned, berettiget til udvalgsformandsvederlag

forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den pågældende er udvalgsformand, såfremt kommunalbe-

styrelsen i henhold til vederlagsbekendtgørelsens § 7 har besluttet at yde vederlag til formanden for

det pågældende udvalg. Tilsvarende er et kommunalbestyrelsesmedlem, der tiltræder som borgmester

midt i en måned, berettiget til borgmestervederlag forholdsmæssigt for den del af måneden, hvor den

pågældende er borgmester.

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt., gælder alene for de hverv, som er omfattet

af § 29, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen gælder dermed ikke for hvervene efter vederlagsbekendtgørelsens §

19, stk. 3, 2. pkt., jf. ovenfor.

Vælges en borgmester midt i en måned, ophører dennes hidtidige vederlag efter vederlagsbekendtgørel-

sens §§ 2, 3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2.

Vederlag til stedfortrædere (bekendtgørelsens § 29, stk. 1, 3. pkt.)

Vederlag til stedfortrædere, der ydes i henhold til vederlagsbekendtgørelsens §§ 6, 8 og 9, udbetales

månedsvis bagud, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 3. pkt.

Skattemæssige konsekvenser

Indkomst fra politiske hverv er skattepligtig indkomst og behandles som udgangspunkt ikke anderledes

end indkomst for ordinært arbejde.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

6.2. Vederlag senere end hvervets indtræden m.v. (bekendtgørelsens § 29, stk. 2 og 3)

Som udgangspunkt beregnes vederlaget fra den dato, hvor medlemmet indtræder i det kommunale hverv,

for hvilket der udbetales vederlag. Se også vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt., der er nævnt i

afsnit 6.1.

Vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 2 og 3, fastsætter imidlertid, at vederlaget for et kommunalt hverv i

en række tilfælde beregnes fra et senere tidspunkt end den dato, hvor medlemmet indtræder i hvervet. Der

er tale om tilfælde, hvor et medlem fratræder et kommunalt hverv, men fortsætter i et eller flere andre

kommunale hverv.

Fratrædelse af hvervet som borgmester m.v. (bekendtgørelsens § 29, stk. 2)

Fratrædes hvervet som borgmester, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 18, dvs. hvervet som borgmester,

magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse,

midt i måneden, og ophører vederlaget for borgmesterhvervet med udgangen af den kalendermåned, hvor

den pågældende fratræder borgmesterhvervet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, vederlægges

eventuelle andre hverv, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt., fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden

som borgmester mv. Dette er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 2.

Vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, indebærer som følge af fuldtidsvederlæggelsen som borgmester

m.v., at samtlige eventuelle andre hverv, der er nævnt i vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 1. pkt.,

først vederlægges fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden som borgmester mv. Det gælder

såvel det faste vederlag, tillægsvederlaget, eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste,

vederlaget for eventuelle udvalgshverv og vederlaget som eventuel viceborgmester. § 29, stk. 2, er

ikke til hinder for udbetaling af godtgørelser, jf. denne vejlednings kapitel 4. Udtræder borgmesteren

m.v. af kommunalbestyrelsen samtidig med fratrædelsen som borgmester m.v., finder § 29, stk. 2, ikke

anvendelse.

Bemærk, at vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, ikke gælder ved fratrædelsen af hvervet som funge-

rende borgmester m.v., jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, idet disse hverv ikke er omfattet

af borgmesterdefinitionen i § 18, og vederlaget for disse hverv ophører straks ved funktionsperiodens

ophør. Se også til sidst i afsnit 3.2. i vejledningens bilag 3.

Fratrædelse af hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand (bekendtgørelsens § 29, stk. 3)

Fratrædes midt i måneden hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der er særskilt veder-

lagt efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, og

ophører vederlaget for hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand med udgangen af den

kalendermåned, hvor den pågældende fratræder hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, vederlægges det eventuelle hverv som medlem af eller

næstformand for dette udvalg fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden. Dette er fastsat i

vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Bestemmelsen gælder kun ved fratrædelse af hverv som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der

er særskilt vederlagt efter vederlagsbekendtgørelses § 7, stk. 2 og 3, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk.

2 og 3. Dvs. bestemmelsen gælder for formænd for stående udvalg, næstformænd for økonomiudvalget

og stående udvalg, formænd og næstformænd for børn og unge-udvalget, formænd for udvalg, som

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, samt formænd og

næstformænd for særlige udvalg nedsat efter § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen gælder ikke for konstituerede udvalgsformænd, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 10. Dette

skyldes, at vederlaget for hvervet som konstitueret udvalgsformand ophører straks ved funktionsperiodens

ophør. Se også til sidst i afsnit 3.3. i vejledningens bilag 3.

Bestemmelsen gælder ikke for formænd for stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse,

da disse hverv i stedet er omfattet af § 29, stk. 2, jf. borgmesterdefinitionen i § 18.

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 3, om vederlæggelse fra den 1. i måneden efter

fratræden som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand gælder kun vederlaget som medlem af det

samme udvalg, som medlemmet har været formand eller næstformand for, og ikke vederlaget som

medlem, næstformand eller formand for andre udvalg.

Udtræder den tidligere formand eller næstformand som medlem af udvalget samtidig med, at

vedkommende fratræder sit hverv som formand eller næstformand, finder bestemmelsen ikke anvendelse.

Vælges den fratrådte udvalgsformand som næstformand for det udvalg, vedkommende tidligere har været

formand for, skal også næstformandsvederlaget som anført i bestemmelsen først vederlægges fra den 1. i

måneden efter vedkommendes fratræden som formand.

Vælges den fratrådte udvalgsnæstformand som formand for det udvalg, vedkommende tidligere har været

næstformand for, gælder § 29, stk. 3, om vederlæggelse fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræ-

den ikke. Udvalgsformandshvervet vederlægges i denne situation straks ved vedkommendes indtræden

i hvervet. Udvalgsnæstformandsvederlaget ophører i denne situation fra den dato, hvor vedkommende

tiltræder hvervet som udvalgsformand, jf. § 30, stk. 4, 1. pkt., og modregnes efterfølgende i udvalgsfor-

mandsvederlaget, se nærmere § 30, stk. 4, 2. pkt.

Se også afsnit 4.2. i vederlagsvejledningens bilag 3.

6.3. Ophør (bekendtgørelsens §§ 30-34)

Ved bekendtgørelse nr. 1416 af 20. september 2020 om ændring af vederlagsbekendtgørelsen indførtes

der nye regler om ophør af vederlag. Disse regler er videreført i den nye vederlagsbekendtgørelse som §§

30-34.

Vederlaget ophører som hidtil ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fratræder det enkelte

hverv. (§ 30, stk. 1) Tillægsvederlaget ophører som hidtil ved udgangen af den måned, hvor betingelserne

for at modtage tillægsvederlaget ikke længere er opfyldt. (§ 32)

Herudover ophører vederlaget i en række situationer, uden at vedkommende har fratrådt hvervet. De

væsentligste bestemmelser er følgende:

– Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær (§ 31, stk. 1)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Når et medlem af kommunalbestyrelsen af andre grunde end helbredstilstand m.v. i en uafbrudt periode

på én måned ikke har varetaget sit hverv, ophører vederlaget ved næste månedsskifte. Det er en ændring

fra tidligere tre måneder.

– Når stedfortræderen indkaldes i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen vederlag (§ 31, stk. 2)

Når et medlem af kommunalbestyrelsen er fraværende af andre grunde end helbredstilstand m.v., har

vedkommende ikke ret til vederlag, hvis der er indkaldt stedfortræder i mere end syv dage. Kun stedfor-

træderen får vederlag. Dette er en ny ophørsgrund i forhold til tidligere.

– Dokumentationskrav ved fravær på grund af helbredstilstand m.v. (§ 31, stk. 3)

Ved fravær på grund af helbredstilstand m.v. stilles som noget nyt krav om dokumentation for at bevare

retten til vederlag i indtil 9 måneder. Det kan for eksempel være en lægeerklæring.

For en nærmere gennemgang af reglerne henvises til bilag 3 til denne vejledning. Afsnit 9 under bilag 3

til denne vejledning indeholder en vejledning i reglerne for behandlingen af sager om ophør af vederlag.

6.4. Feriegodtgørelse (bekendtgørelsens § 35)

Der beregnes ikke feriegodtgørelse efter reglerne i ferieloven (lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar

2021) af de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer oppebærer i henhold til lov om kommunernes

styrelse og regler udstedt i medfør heraf.

Af § 35, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen følger imidlertid, at borgmestre, magistratsmedlemmer,

udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ ledelse, viceborgmestre, formænd for stående ud-

valg, næstformænd for økonomiudvalget og stående udvalg, næstformænd for faste udvalg i kommuner

med magistratsstyre, formanden for børn- og ungeudvalget, næstformanden for børn- og ungeudvalget

i Københavns Kommune samt formænd for udvalg, som kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til

efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, oppebærer en feriegodtgørelse på 1 �½ pct. af vederlag efter

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, §§ 12 og 13, § 14, stk. 3, § 15, § 17, stk. 3, og § 19.

Feriegodtgørelsen udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det foregående kalenderår,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 35, stk. 2. Det er ikke et krav, at det pågældende hverv bestrides på

udbetalingstidspunktet.

Herudover giver de ydelser, som kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager i henhold til lov om kom-

munernes styrelse og regler udstedt i medfør heraf, ikke grundlag for udbetaling af feriegodtgørelse.

6.5. Pligtmæssige vederlag (bekendtgørelsens § 36)

Efter § 16, stk. 9, i lov om kommunernes styrelse er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der

tilkommer den pågældende efter reglerne i § 16, stk. 1-8, i lov om kommunernes styrelse. Ydelserne

tilkommer den enkelte, indtil ydelserne ophører efter reglerne for ophør af vederlag, se bilag 3.

Vederlagsbekendtgørelsens § 36 præciserer, at ikke alle vederlag er pligtmæssige. Ifølge bestemmelsen

er enhver forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter §§ 2-19 og 35 i

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

vederlagsbekendtgørelsen. Det betyder, at eftervederlag til borgmestre, egenpension, ægtefællepension,

efterindtægt og børnepension ikke er pligtmæssige vederlag.

Godtgørelser efter § 8 a, 2. pkt., henholdsvis § 16, stk. 10 og 11, i lov om kommunernes styrelse er heller

ikke ydelser, som medlemmet har pligt til at modtage (uanset at godtgørelse efter § 8 a, 2. pkt., og § 16,

stk. 10, i lov om kommunernes styrelse er obligatoriske for kommunalbestyrelsen at yde).

Det faste vederlag, tillægsvederlaget, eventuel erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (hvis

man har valgt denne ordning), diæter for det konstituerende møde, udvalgsvederlag, stedfortræderveder-

lag, vederlag som konstitueret udvalgsformand, vederlag som næstformand samt borgmestervederlaget

er derimod pligtmæssige vederlag. Det samme gælder feriegodtgørelsen, der udbetales efter § 35 i

vederlagsbekendtgørelsen.

Hvis der træffes beslutning om at frasige sig et vederlag, som man er berettiget til i henhold til ovennævn-

te regler, men dog ikke er forpligtet til at modtage, kan dette have skattemæssige konsekvenser. Dette

spørgsmål er reguleret i Skatteministeriets lovgivning.

6.6. Offentliggørelse af oplysninger om vederlag for varetagelse af andre hverv (lovens § 16 e)

Et medlem af kommunalbestyrelsen, der efter valg eller forslag af kommunen udfører andre hverv end

medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg eller underudvalg, skal oplyse størrelsen af vederlag, der

i det forudgående kalenderår var forbundet med varetagelsen af hvervet, til kommunalbestyrelsen, jf. §

16 e, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden udgangen af første

kvartal, hvilke af dens medlemmer der i det forudgående kalenderår har modtaget vederlag for varetagelse

af sådanne hverv, samt størrelsen af vederlaget for hvert enkelt af disse hverv.

Oplysningspligten gælder for alle andre hverv end medlemskab af kommunalbestyrelsens udvalg og

underudvalg, herunder udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse og

børn og unge-udvalg nedsat efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022). Omfattet af bestemmelsen kan være bestyrelsesposter

i interessentskaber, kommanditselskaber, aktie- eller anpartsselskaber, fonde, selvejende institutioner,

kommunale selskaber og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, samt med-

lemskab af råd og nævn, herunder beboerklagenævn og huslejenævn. (Se om hvervet som formand

for Huslejenævnet Indenrigs- og Sundhedsministeriets telefonnotat af 25. februar 2008, j.nr. 2021-6588,

resumédatabasen 08.5.3).

Omfattet af oplysningspligten er alene vederlag, modsat andre udbetalinger, herunder mødediæter, ud-

giftsgodtgørelser eller erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der skal ikke oplyses om

hverv, der ikke ydes vederlag for.

Medlemmet skal varetage det pågældende hverv efter valg eller forslag af kommunen, hvorved bl.a.

forstås kommunalbestyrelsen, dennes udvalg og underudvalg samt den kommunale administration. Be-

stemmelsen finder tillige anvendelse ved valg eller forslag fra et kommunalt selskab eller KL, da de

deltagende kommuner i forening i givet fald har valgt eller foreslået vedkommende. Det er ikke en betin-

gelse, at kommunen har en egentlig udpegnings- eller indstillingsret, så længe vedkommende vælges efter

forslag fra kommunen. Omfattet er eksempelvis et medlem af kommunalbestyrelsen, der af kommunens

repræsentant på en generalforsamling bliver foreslået til at varetage hverv omfattet af bestemmelsen. Det

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

er heller ikke afgørende, om kommunen lovmæssigt er forpligtet til at vælge eller bringe en person i

forslag, eller selv beslutter at vælge eller bringe en person i forslag. Det er endvidere uden betydning, om

der er tale om et kommunalt hverv, hvorfor det ikke har betydning, om kommunen er retligt bundet af en

indstilling fra andre eller har reel valgmulighed.

Ministeriet har tilkendegivet, at der ikke er pligt efter § 16 e at oplyse om ydelser modtaget for varetagel-

se af hvervet som domsmand. Domsmænd

vælges af landsretspræsidenterne på baggrund af grundlisterne, der udarbejdes af grundlisteudvalgene, jf.

retsplejelovens §§ 72 og 74. Grundlisteudvalgene

kan ikke henregnes til en del af kommunen, og hvervet som domsmand udføres følgelig ikke efter forslag

fra kommunen. (Notat af 22. februar 2010,

j.nr. 2010-1380, resumédatabasen 10.5.5).

Bestyrelseshverv, som medlemmet varetager som privatperson eller i egenskab af partimedlem, er ikke

omfattet af oplysningspligten (Skr. af 29. juni 2012, j.nr. 1207420, resumédatabasen 12.5.4).

Der er ikke i loven fastsat nogen frist for kommunalbestyrelsesmedlemmets oplysningspligt, men hensy-

net til, at kommunalbestyrelsen kan offentliggøre oplysningerne inden udgangen af første kvartal indebæ-

rer, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for dens medlemmers afgivelse af oplysningerne.

Kommunen skal af egen drift offentliggøre oplysninger om vederlag for det forudgående kalenderår inden

udløbet af første kvartal. Dette gælder også, hvis oplysningerne er tilgængelig på anden vis, herunder

på baggrund af reglerne om aktindsigt. Der stilles ikke særlige krav til offentliggørelsesmåden eller

offentliggørelsesmediet. Materialet skal dog offentliggøres i en form, der er egnet til at skabe et overblik

over, hvilke personer der modtager vederlag for hvilke hverv.

Oplysnings- og offentliggørelsespligten omfatter tillige afgåede kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

som medlem af kommunalbestyrelsen det forudgående år var valgt eller foreslået til et hverv omfattet af

bestemmelsen. (Skr. af 19. november 2009, j.nr. 2009-8435, resumédatabasen 09.5.1.)

Bestemmelsen omfatter endvidere permanente og midlertidigt ansatte i kommunens administration, jf. §

16 e, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder tillige for fratrådte ansatte, der det forudgående

år under ansættelse i kommunen var valgt eller foreslået til at varetage et hverv omfattet af bestemmelsen.

6.7. Samspil mellem overførselsindkomster og vederlag

Der er forskellige steder i lovgivningen fastsat særlige regler om fradrag i skattepligtig indkomst for

så vidt angår SU, folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp osv. Reg-

lerne om fradrag i overførselsindkomster tager ikke særlig sigte på vederlag for politiske hverv, men

omfatter generelt skattepligtig indkomst og får derved også betydning for kommunalbestyrelsesmedlem-

mer, der samtidig modtager en overførselsindkomst. Indkomst fra politiske hverv behandles således som

udgangspunkt ikke anderledes end indkomst for ordinært arbejde. Reglerne om fradrag i de forskellige

overførselsindkomster er reguleret i særlovgivningen og ikke i reglerne om kommunernes og regionernes

styrelse.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Kapitel 7. Ikrafttræden og overgang

7.1. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (bekendtgørelsens § 38)

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af

kommunale hverv er i sin helhed trådt i kraft den 1. januar 2022, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018 som ændret ved bekendtgørelse

nr. 1416 af 24. september 2020 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv,

jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, fastsat overgangsbestemmelser, der regulerer virkninger-

ne af de ændringer af pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre, der blev fastsat i 2009 og 2016. Se

afsnit 7.2.

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 4, fastsat en overgangsbestemmelse svarende til overgangs-

bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 1416 af 20. september 2020 om ændring af den tidligere vederlagsbe-

kendtgørelse. Efter denne overgangsbestemmelse finder de nye regler i §§ 30-34 om ophør af vederlag

ikke anvendelse for en periode, hvor et medlem ikke har varetaget kommunale hverv, når perioden er

påbegyndt før den 15. oktober 2020. For sådant fravær finder § 30 i bekendtgørelse nr. 1769 af 27.

december 2018 fortsat anvendelse. Se afsnit 9 i bilag 3.

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 5, som noget nyt fastsat en overgangsbestemmelse, der er

en følge af, at det efter den nye vederlagsbekendtgørelse er et krav, at udvalgsvederlag til næstformanden

for børn og unge-udvalget, også uden for Københavns Kommune fastsættes i styrelsesvedtægten. Se

vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 17, stk. 3. I overgangsbestemmelsen slås fast,

at kommunalbestyrelser i andre kommuner end Københavns Kommune uanset vederlagsbekendtgørelsens

§ 7, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 17, stk. 3, indtil den 1. juli 2022 kan beslutte at yde udvalgsvederlag

til næstformanden for børn og unge-udvalget uden at skulle fastsætte udvalgsvederlaget i styrelsesvedtæg-

ten. Dette gælder også, selvom der for næstformandshvervet ydes det samme vederlag, som hidtil er ydet i

medfør af de tidligere regler om udvalgsvederlag.

Der er i vederlagsbekendtgørelsens §§ 39-46 fastsat en række overgangsbestemmelser for borgmestre, der

bl.a. knytter sig til overgangen i 2007 fra ét pensionssystem til et andet. Overgangsbestemmelserne finder

tilsvarende anvendelse på magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med delt administrativ

ledelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 47.

7.2. Overgangsbestemmelser vedrørende pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre (bekendtgørel-

sens § 38, stk. 3)

Baggrunden for overgangsbestemmelserne

Der er i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsat en overgangsbestemmelse, der

regulerer virkningen af de ændringer af pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre, der blev fastsat

ved bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 som en udmøntning af stemmeaftalerne om ændring af

politikeres vederlæggelse af 9. maj og 3. oktober 2016 (pensionsudbetalingstidspunkt ændret til at følge

folkepensionsalderen). Se nedenfor.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Der er endvidere i samme bestemmelses 3. pkt. indarbejdet en overgangsbestemmelse fra bekendtgørelse

nr. 819 af 27. august 2009. Bestemmelsen regulerer virkningen af de ændringer af pensionsudbetalings-

tidspunktet for borgmestre, der blev fastsat ved denne bekendtgørelse som en udmøntning af Velfærdsaf-

talen fra 2006 (pensionsudbetalingstidspunkt ændret til at følge efterlønsalderen). Se nedenfor.

Funktionstid fra og med den 1. januar 2017

Reglerne om egenpension blev ændret ved bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016, således, at

pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra at følge den efterlønsalder, som gælder

efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnittet nedenfor, til at følge folkepensionsalderen

efter § 1 a lov om social pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Ændringerne var en følge af stemmeaftalerne af 9. maj og 3. oktober 2016 om ændring af politikeres

vederlæggelse. Med den ændrede affattelse af vederlagsbekendtgørelsen følger borgmestres pensions-

udbetalingstidspunkt i lighed med regionsrådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres fremover

automatisk den til enhver tid gældende folkepensionsalder i samfundet i øvrigt.

Ændringerne har alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmes-

ter fra og med den 1. januar 2017, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 1. pkt.

Funktionstid fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017

Reglerne om egenpension til borgmestre blev i 2009 ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 27. august

2009, således at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra 60 år til i stedet at følge

den efterlønsalder, som gælder efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende blev reglerne

om det tillæg, som tidligere blev ydet indtil det 65. år, ændret således, at det nu ydes indtil den fratrådte

borgmester har nået folkepensionsalderen i henhold til § 1 a i lov om social pension.

Ændringerne var en følge af Velfærdsaftalen fra 2006 og udmøntningen heraf, der indebar, at efterløns-

alderen gradvist blev forhøjet fra 60 til 62 år, mens folkepensionsalderen gradvist blev hævet fra 65

til 67 år. Med den ændrede affattelse af vederlagsbekendtgørelsen fulgte borgmestres pensionsudbeta-

lingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg fremover automatisk den til enhver tid gældende

efterlønsalder henholdsvis folkepensionsalder i samfundet i øvrigt.

Ændringerne af pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg havde alene virkning

for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som regionsrådsformand fra og med den 1. juli

2009 og indtil den 1. januar 2017, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 2. pkt.

Funktionstid indtil den 1. januar 2009

For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009 finder de tidligere

aldersgrænser anvendelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 3. pkt. Det betyder, at en borgmester

kan have ret til udbetaling af en del af sin pension, beregnet på grundlag af den funktionstid, der har ligget

før 1. juli 2009, fra vedkommende fylder 60 år, mens den del af pensionen, der vedrører funktionstid

efter 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, først kommer til udbetaling fra det tidspunkt, hvor

regionsrådsformanden når den efterlønsalder, som gælder efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Den del af pensionen, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017 kommer

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

først til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den folkepensionsalder, som gælder efter § 1

a i lov om social pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Eksempel nr. 1

Til eksempel har en borgmester, der har fungeret som borgmester fra 1. januar 2006 til 31. december

2017, i alt haft en funktionstid på 12 år, hvoraf 3 �½ års funktionstid har ligget før den 1. juli 2009. Efter

overgangsbestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 3. pkt., skal den pågældendes egenpen-

sion for disse første 3 �½ års funktionstid udbetales i overensstemmelse med bestemmelsen i § 24 i

bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005. Det betyder, at den pågældende, når han eller hun er

fyldt 60 år, skal have udbetalt egenpension på grundlag af en funktionstid på 3 �½ år, svarende til en

pensionsalder på 8 år, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3, forudsat at vedkommende på dette

tidspunkt har fået udbetalt sit sidste eftervederlag.

Efter overgangsbestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 2. pkt., kommer den pension,

som den pågældende borgmester har optjent på baggrund af den funktionstid, som ligger i perioden efter

den 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017, derimod først til udbetaling, når vedkommende har nået

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det følger af § 24 i bekendtgørelse nr.

793 af 25. juni 2014. I denne periode har borgmesteren haft en funktionstid på yderligere 7 �½ år.

Efterlønsalderen vil variere alt efter vedkommendes fødselsår. Når denne alder er nået, vil den pågæl-

dende således få forhøjet sine pensionsudbetalinger, således at pensionen beregnes på grundlag af den

samlede funktionstid på 11 år, svarende til en pensionsalder på 24 år, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22,

stk. 3.

Den pension, som den pågældende borgmester har optjent på baggrund af den funktionstid, som ligger

i perioden fra og med den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, kommer først til udbetaling,

når vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det følger af

ikrafttrædelsesbestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 1. pkt., og § 24. I denne periode

har borgmesteren haft en yderligere funktionstid på 1 år.

Folkepensionsalderen vil variere alt efter vedkommendes fødselsår. Når denne alder er nået, vil den

pågældende således få forhøjet sine pensionsudbetalinger, således at pensionen beregnes på grundlag af

den samlede funktionstid på 12 år, svarende til en pensionsalder på 28 år, jf. vederlagsbekendtgørelsens §

22, stk. 3.

I ovennævnte eksempel vil borgmesteren kunne vælge at få pension, der vedrører funktionstid, der

ligger fra og med den 1. januar 2017 udbetalt før folkepensionsalderen mod et førtidspensionsfradrag

efter de regler som gælder for tjenestemænd i staten, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 3. Da

borgmesteren er omfattet af overgangsordningerne i vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, beregnes det

nævnte førtidspensionsfradrag af den samlede pension fra det første udbetalingstidspunkt, jf. vederlagsbe-

kendtgørelsens § 24, stk. 3, 2. pkt. Fradraget beregnes således ikke alene på baggrund af den pension, der

vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017.

Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt. 3.2.1. i

cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Eksempel nr. 2

Et andet eksempel kan være, at en borgmester har fungeret som borgmester fra 1. januar 2009 til f.eks.

31. december 2013. Kun et halvt års funktionstid (1. januar 2009 – 30. juni 2009) er placeret i den

periode, hvor udbetalingstidspunktet for borgmestre var 60 år, mens de øvrige 4 �½ år af funktionstiden

er placeret i den periode, hvor udbetalingstidspunktet følger den efterlønsalder, som gælder efter § 74 i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et halvt års funktionstid som borgmester giver ikke ret til pension,

jf. § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 og er dermed for lidt til i sig selv at danne

grundlag for udbetaling af pension ved borgmesterens 60. år efter de hidtidige regler. For en sådan

borgmesters vedkommende indebærer overgangsreglerne således, at pensionen først kan udbetales, når

borgmesteren har nået den efterlønsalder, som gælder efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. På

det tidspunkt vil pensionen skulle beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 5 år, svarende til

en pensionsalder på 12 år, jf. § 22, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen.

Tilsvarende vil gælde for en borgmester, som har fungeret som sådan fra den 1. juli 2016 til f.eks. den

31. december 2017. Her er kun et halvt års funktionstid (1. juli 2016 – 31. december 2016) placeret

i den periode, hvor udbetalingstidspunktet for borgmestre fulgte efterlønsalderen jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Et halvt års funktionstid som borgmester giver ikke ret til pension, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 1, og er dermed for lidt til i sig selv at danne grundlag for udbetaling

af pension ved borgmesterens efterlønsalder, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter de

hidtidige regler i § 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014. For en sådan borgmesters

vedkommende indebærer overgangsreglerne således, at pensionen først kan udbetales, når borgmesteren

har nået den folkepensionsalder, som gælder efter § 1 a i lov om social pension. På det tidspunkt vil pen-

sionen skulle beregnes på grundlag af den samlede funktionstid på 1 �½ år, svarende til en pensionsalder

på 4 år, jf. § 22, stk. 3, i vederlagsbekendtgørelsen.

Borgmesteren i eksemplet kan imidlertid vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog

tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler som gælder for

tjenestemænd i staten, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 3, 1. pkt.

Førtidspensionsfradraget skal beregnes efter reglerne om førtidspensionsfradrag som angivet i pkt. 3.2.1. i

cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.

7.3. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der

hverken den 1. januar 2007 eller senere er genvalgt som borgmestre eller regionsrådsformænd (bekendt-

gørelsens §§ 39-44)

Med de undtagelser, der fremgår af §§ 40-46 i vederlagsbekendtgørelsen, finder bestemmelserne i §§

20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002 fortsat anvendelse for borgmestre, der er fratrådt hvervet

senest den 31. december 2006, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 39.

For borgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006, og som den 1. januar 2007 eller

senere er valgt som borgmester eller regionsrådsformand, gælder særlige overgangsregler. Er pågældende

den 1. januar 2007 eller senere valgt som borgmester, finder vederlagsbekendtgørelsens §§ 45 og 46

anvendelse, mens §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension

m.v. for varetagelsen af regionale hverv finder anvendelse, hvis pågældende den 1. januar 2007 eller

senere er valgt som regionsrådsformand.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 39 indebærer, at ret til ydelse af egenpension for borgmestre

og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet senest den 31. december 2006 uden senere at blive genvalgt,

fortsat forudsætter en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år. Bestemmelsen

indebærer endvidere, at disse fratrådte borgmestre – forudsat at de har opnået ret til egenpension – fortsat

vil være omfattet af de mere gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i §

22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002. Endelig indebærer bestemmelsen, at borgmestre eller

amtsborgmestre, der er fratrådt senest den 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension, i

ganske særlige tilfælde fortsat vil have mulighed for af kommunalbestyrelsen at blive tildelt understøttel-

se med Indenrigs- og Boligministeriets tilladelse, jf. § 25 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

Bestemmelserne i vederlagsbekendtgørelsens §§ 40-42 giver adgang til, at de pr. 31. december 2006 fra-

trådte borgmestre eller amtsborgmestre, der ikke senere er blevet genvalgt, og som ved overgangen til det

nye pensionssystem ikke havde opnået ret til egenpension, dvs. ikke havde opnået 8 års funktionstid som

(amts)borgmester, alligevel kan have ret til ydelse af egenpension, når visse betingelser er opfyldt. For

disse borgmestre gælder det, at pensionen beregnes på grundlag af vederlagsbekendtgørelsens regler

vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 22, stk. 3. Der er

herved taget højde for, at fratrådte borgmestre ikke stilles bedre økonomisk end borgmestre med samme

baggrund, der fortsætter som borgmestre.

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 40 fastsætter, at en amtsborgmester, der har været amtsborg-

mester i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31. december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i

perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension og uden senere at

blive genvalgt, vil være berettiget til en forholdsmæssig pension. Den forholdsmæssige pension beregnes

efter den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten i lønramme 40 og efter en

pensionsalder, der svarer til 8 års funktionstid. En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid vil

således være berettiget til en pension, der svarer til 5/8 af den pension, som tilkommer en borgmester,

der er omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i lønramme 40, med 8 års funktionstid. Den

forholdsmæssige pension udbetales i overensstemmelse med de almindelige regler i vederlagsbekendtgø-

relsens § 24.

Vederlagsbekendtgørelsens § 41 udmønter den udvidelse af området for borgmesterpension, der indgik

i aftalen om kommunalreformen med henblik på at fremme processen omkring frivillige kommunesam-

menlægninger. Det følger af bestemmelsen, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune

i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå ret til ydelse af egenpension

og uden senere at blive genvalgt, vil være berettiget til egenpension svarende til en borgmester med 8

års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt

kommune og var kommunalbestyrelsesmedlem i hele valgperioden til og med 2009.

Vederlagsbekendtgørelsens § 42 fastsætter, at en borgmester, der har været borgmester i en kommune i en

del af valgperioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 og i hele valgperioden fra 1. januar 2002 til

31. december 2005 og er fortsat som borgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden

at opnå ret til ydelse af egenpension og uden senere at blive genvalgt, vil være berettiget til egenpension

svarende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005 opnåede valg til kommu-

nalbestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60 år og har haft en sammenhængende funktionstid på

mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunalbestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune. Til

forskel fra vederlagsbekendtgørelsens § 41 er det således efter bekendtgørelsens § 42 ikke en betingelse

for at have ret til ydelse af egenpension, at den pågældende har været kommunalbestyrelsesmedlem i hele

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

valgperioden til og med 2009, hvis den pågældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til længden af

den sammenhængende funktionstid.

Vederlagsbekendtgørelsens § 43, stk. 1 og 2, vedrører de fratrådte borgmestre, der er omfattet af pen-

sionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984. Disse gamle pensionsregler, hvorefter

egenpensionen kom til udbetaling straks efter fratræden, og der bl.a. ikke var adgang til efterløn for

borgmestre, der havde opnået ret til ydelse af egenpension, blev ændret med virkning fra den 1. januar

1994. Det har imidlertid i de senere vederlagsbekendtgørelser – under visse betingelser – været muligt for

en borgmester, som var blevet valgt som borgmester første gang senest i 1990, ved skriftlig meddelelse

til kommunalbestyrelsen at tilkendegive et ønske om fortsat at være omfattet af disse gamle regler. Veder-

lagsbekendtgørelsens § 43, stk. 1, fastslår, at pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december

1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt hvervet inden 1. januar

1994. Vederlagsbekendtgørelsens § 43, stk. 2, fastslår endvidere, at pensionsreglerne i bekendtgørelse

nr. 669 af 20. december 1984 fortsat finder anvendelse for borgmestre eller amtsborgmestre, der er

fratrådt hvervet i perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til de tidligere

vederlagsbekendtgørelser har valgt at være omfattet af disse gamle regler.

Vederlagsbekendtgørelsens § 44 fastsætter, at det for de nu nedlagte hverv som henholdsvis formand for

Københavns Borgerrepræsentation og formand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og børn under

21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt og understøttelse samt pension ydes efter de på tidspunktet for

hvervets nedlæggelse gældende regler.

De nævnte overgangsbestemmelser finder – bortset fra vederlagsbekendtgørelsens § 44 – tilsvarende

anvendelse på et magistratsmedlem eller en formand for et stående udvalg i en kommune med delt

administrativ ledelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 47.

7.4. Overgangsbestemmelser vedrørende tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommune, der

den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre (bekendtgørelsens §§ 45 og 46)

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 45 fastsætter, at en borgmester, der den 31. december 2006

allerede havde opnået ret til egenpension eller oppebar egenpension, fortsat vil være omfattet af de mere

gunstige regler vedrørende omregning af funktionstid til pensionsalder i § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

584 af 9. juli 2002, hvis vedkommende er borgmester efter overgangen til det nye pensionssystem den 1.

januar 2007.

Det er alene i forhold til spørgsmålet om omregning af funktionstid til pensionsalder, at de af bestem-

melsen omfattede borgmestres egenpension er omfattet af § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9.

juli 2002. Det er nu præciseret i vederlagsbekendtgørelsens § 45, at de af bestemmelsen omfattede

borgmestres egenpension i alle andre henseender anses for omfattet af den nugældende bekendtgørelse.

Vederlagsbekendtgørelsens § 46 fastsætter, at en borgmester, der hidtil har været omfattet, herunder

har valgt at være omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før den 1. januar 1994, skal have

Indenrigs- og Boligministeriets tilladelse til fortsat at være omfattet af disse gamle pensionsregler, hvis

vedkommende på ny vælges som borgmester. Ministeriets tilladelse til at blive på denne gamle pensions-

ordning vil bero på en udregning af, hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for vedkommende

– også på længere sigt. Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester

eller amtsborgmester, vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt at være omfattet af det nye

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

pensionssystem. I tilfælde, hvor vedkommende hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der var

gældende før den 1. januar 1994, er det derfor udtrykkeligt fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 46, stk.

3, at de nugældende pensionsregler finder anvendelse. Den pågældendes pension beregnes efter § 22, stk.

3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

De nævnte overgangsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på et magistratsmedlem eller en for-

mand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens §

47.

7.5. Overgangsbestemmelser i den regionale vederlagsbekendtgørelse

Der er endvidere i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 2002 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension

m.v. for varetagelsen af regionale hverv fastsat en række tilsvarende overgangsregler, der vedrører

tidligere borgmestre i en kommune eller amtskommune, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt

som regionsrådsformand. Der henvises til disse regler, der er omtalt i afsnit 7.3., i den samtidigt hermed

udstedte vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.

7.6. Bortfald af tidligere vejledning og skrivelse

Vejledning nr. 9017 af 7. januar 2019 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale

hverv bortfalder.

Tilsvarende bortfalder skrivelse nr. 9663 af 24. september 2020 om bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (ændring af regler

om ophør af vederlag ved fravær).

Indenrigs- og Boligministeriet, den 15. juni 2022

Mette Kryger Gram

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 1

Oversigt over pension m.v. til en fratrådt borgmester, dennes ægtefælle og børn under 21 år

Vederlagstype

Størrelsen af eftervederlag til borgmestre

(Bekendtgørelsens § 20, stk. 1)

Udbetaling af eftervederlag

(Bekendtgørelsens § 20, stk. 3)

Reglernes indhold

Eftervederlag ydes med et beløb, der for hvert på-

begyndt hele år, borgmesterens seneste sammenhæn-

gende funktionstid har varet, svarer til 1 �½ gange det

sidst ydede månedlige vederlag, dog højst 12 gange

det sidst ydede månedlige vederlag.

Eftervederlag svarende til indtil 6 gange det sidst

ydede månedlige vederlag udbetales den 1. i måne-

den efter, at hvervet fratrædes. Eventuelt efterveder-

lag herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i

måneden efter, at engangsbeløbet er udbetalt.

Borgmestre, der fratræder som borgmester den 1. ja-

nuar 2007 eller senere, med mindst 1 års funktionstid

(se bilag 2 vedrørende ikrafttrædelses- og overgangs-

bestemmelser)

Hvervet som borgmester, amtsborgmester, formand

for et sammenlægningsudvalg eller forberedelsesud-

valg, regionsrådsformand, magistratsmedlem og ud-

valgsformand i en kommune med delt administrativ

ledelse samt varetagelse af en række hverv som fun-

gerende regionsrådsformand.

Egenpension -

Hvem er omfattet?

(Bekendtgørelsens § 22, stk. 1)

Egen pension -

Hvad medregnes i funktionstid?

(Bekendtgørelsens § 22, stk. 2 og 4)

Hvis en borgmester i løbet af det første år af sin

funktionstid fratræder pga. sygdom eller afgår ved

døden, medregnes hele det kalenderår, hvor fratræden

eller dødsfaldet sker, i funktionstiden.

Egenpension -

Egenpension for en borgmester svarer til den til en-

hver tid gældende egenpension til en tjenestemand i

Beregning af pensionsalder

staten, der er indplaceret i den lønramme, borgmeste-

ren som angivet i bekendtgørelsens bilag 2 er indpla-

(Bekendtgørelsens § 21 og § 22, stk. 3, og bekendt- ceret i, og har den samme pensionsalder som borgme-

gørelsens bilag 3)

steren.

Funktionstid:

1 år indtil 2 år

2 år indtil 4 år

4 år indtil 6 år

6 år indtil 8 år

8 år indtil 10 år

10 år indtil 12 år

12 år indtil 14 år

Pensionsalder:

4 år

8 år

12 år

16 år

20 år

24 år

28 år

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Beregning af egenpension

(Bekendtgørelsens § 23, stk. 1 og 2)

Udbetaling af egenpension

(Bekendtgørelsens § 24, stk. 1 og 2)

14 år indtil 16 år

32 år

16 år indtil 18 år

34 år

18 år indtil 20 år

36 år

20 år og derudover

37 år

Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borg-

mestervederlag. Når borgmesteren tidligere har vare-

taget hvervet som borgmester m.v., beregnes egen-

pensionen efter det sidst ydede vederlag for det højst

indplacerede hverv.

Egenpension udbetales den 1. i måneden efter den

sidste udbetaling af eftervederlag, såfremt borgmeste-

ren på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension.

Hvis borgmesteren ved eftervederlagets ophør ikke

har opnået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om

social pension, udbetales egenpensionen den 1. i må-

neden efter, at pågældende har opnået folkepensions-

alderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Dvs. at

pensionen er opsat.

En borgmester, der oppebærer egenpension, er indtil

vedkommende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1

a i lov om social pension, berettiget til et tillæg efter

reglerne i § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension.

Ægtefællen til en afdød borgmester eller tidligere

borgmester, der har opnået en funktionstid på mindst

1 år, hvis ægteskabet er indgået:

- før den afdøde borgmester var fyldt 65 år,

- før egenpensionen til den afdøde borgmester var på-

begyndt udbetalt (gælder ikke for ægteskaber indgået

inden den 1. januar 2000) og

- mindst 3 måneder inden dødsfaldet (gælder ikke

ved ulykkestilfælde eller akut infektionssygdom ind-

truffet efter ægteskabets indgåelse).

Ægtefællepension udbetales den 1. i måneden efter

den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller

den 1. i måneden efter borgmesterens død.

Ægtefællen eller – hvis ægtefælle ikke efterlades –

børn under 21 år efter den borgmester, der ved sin

død oppebar vederlag, egenpension eller understøttel-

se som borgmester.

Tillæg til egenpension

Ægtefællepension –

Hvem er omfattet?

(Bekendtgørelsens § 25, stk. 1-4)

Udbetaling af ægtefællepension

(Bekendtgørelsens § 25, stk. 5)

Efterindtægt –

Hvem er omfattet?

(Bekendtgørelsens § 26)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Udbetaling af efterindtægt

(Bekendtgørelsens § 26, stk. 1)

Børnepension

Efterindtægt udbetales den 1. i måneden efter borg-

mesterens død.

Børnepensionstillæg ydes til børn under 21 år efter en

borgmester, der oppebærer egenpension. Børnepensi-

(Bekendtgørelsens § 27)

on ydes til børn efter en borgmester, der ved sin død

har opnået en funktionstid på mindst et år.

Samordning af borgmesterpension og ægtefælle-

Samordning sker efter bekendtgørelsens § 28.

pension m. anden pension eller løn m.v.

Samordning indebærer, at egenpensionen som borg-

(Bekendtgørelsens § 28)

mester bliver nedsat, hvis vedkommende samtidig

oppebærer løn, vederlag eller egenpension for andet

hverv eller ansættelsesforhold.

Ægtefællepensionen efter en borgmester m.v. er un-

dergivet tilsvarende regler om samordning.

Samordning skal ske, hvis en tidligere borgmester

oppebærer egenpension efter:

–

lov om tjenestemandspension,

lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

folketingsvalgloven samt

lov om vederlag og pension m.v. for de danske

repræsentanter i Europa-Parlamentet

– en stilling på tjenestemands- eller tjenestemands-

lignende vilkår i en kommune, en region, et kon-

cessioneret selskab, anden offentlig virksomhed

eller fra en statsgaranteret pensionskasse

Såfremt der tilkommer en tidligere borgmester løn el-

ler vederlag fra en stilling, som berettiger til pension

som angivet ovenfor, sker der ligeledes samordning.

Hvis der i henhold til bestemmelser vedrørende udbe-

talingen af pension eller løn, som ellers berettiger til

samordning, sker tilsvarende pensionsbegrænsninger

som følge af pension hidrørende fra borgmesterhver-

vet, foretages ikke nedsættelse af borgmesterpensio-

nen.

Samordning – hvor meget nedsættes borgmester-

Samordning sker efter en halvdelsregel og en maksi-

pensionen?

mumsregel.

(Bekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3)

Halvdelsreglen går ud på, at borgmesterpensionen

nedsættes med halvdelen af de øvrige ovennævn-

te ydelser, som den tidligere borgmester har krav

på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen

af borgmesterpensionen.

Samordning – i forhold til hvilke pensioner?

(Bekendtgørelsens § 28, stk. 1, 3 og 5)

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Maksimumsreglen går ud på, at borgmesterpensionen

i sin reducerede form sammen med andre pensioner –

f.eks. ministerpension – ikke må overstige den til en-

hver tid højst opnåelige tjenestemandspension. Hvis

de sammenlagte ydelser overstiger den højst opnåeli-

ge tjenestemandspension, nedsættes borgmesterpensi-

onen med det overskydende beløb. Såfremt der ved

siden af borgmesterpensionen modtages løn eller an-

dre vederlag, må borgmesterpensionen i sin reducere-

de form sammen med lønnen og de andre vederlag

i henhold til maksimumsreglen ikke overstige den

højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 2

Oversigt over ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Pensionssystemet for borgmestre, hvorefter retten til egenpension som borgmester indtræder efter 1 års

funktionstid, trådte i kraft pr. 1. januar 2007. Reglerne omfatter således borgmestre, der fratræder den 1.

januar 2007 eller senere. Funktionstid som borgmester m.v. fra perioden før den 1. januar 2007 indgår

i beregningen af pensionen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2. Borgmestre, der er fratrådt hvervet senest

den 31. december 2006, og som ikke senere er valgt som borgmestre, er som udgangspunkt omfattet af

§§ 20-29 i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf. § 39. Efter disse regler forudsætter ret til ydelse af

egenpension en funktionstid som borgmester eller amtsborgmester på mindst 8 år.

Reglerne om egenpension blev i 2009 ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 27. august 2009, således at

pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra 60 år til i stedet at følge den efterlønsalder,

som gælder efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar

2021 med senere ændringer). Tilsvarende blev reglerne om det tillæg, som tidligere blev ydet indtil det

65. år, ændret således, at det nu ydes indtil den fratrådte borgmester har nået folkepensionsalderen i

henhold til § 1 a i lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021 med senere

ændringer). Ændringerne af pensionsudbetalingstidspunkt og tidspunktet for udbetaling af tillæg havde

alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmester fra og med den

1. juli 2009.

Reglerne om egenpension blev endvidere ændret ved bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016,

således, at pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre blev ændret fra at følge den efterlønsalder, som

gælder efter § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. afsnittet ovenfor i dette bilag, til at følge

folkepensionsalderen efter § 1 a lov om social pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Ændringerne har alene virkning for udbetaling af egenpension vedrørende en funktionstid som borgmes-

ter fra og med den 1. januar 2017, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 3, 1. pkt.

For udbetaling af egenpension for funktionstid som borgmester indtil den 1. juli 2009 finder de tidligere

aldersgrænser anvendelse. Det betyder, at en borgmester kan have ret til udbetaling af en del af sin

pension, beregnet på grundlag af den funktionstid, der har ligget før 1. juli 2009, fra vedkommende fylder

60 år, mens den del af pensionen der vedrører funktionstid efter 1. juli 2009 og indtil den 1. januar 2017,

først kommer til udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den efterlønsalder, som gælder efter

§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Se vederlagsbekendtgørelens § 38, stk. 3, 2. og 3. pkt. Den

del af pensionen, der vedrører funktionstid, der ligger fra og med den 1. januar 2017, kommer først til

udbetaling fra det tidspunkt, hvor borgmesteren når den folkepensionsalder, som gælder efter § 1 a i lov

om social pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Overgangsbestemmelse om pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre med funktionstid forud

for den 1. juli 2009

Persongruppe

En borgmester, der har været borgmester forud

for den 1. juli 2009 er berettiget til egenpension

Reglernes indhold

En borgmester kan have ret til udbetaling af en del

af sin egenpension fra vedkommende fylder 60 år,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

for funktionstiden indtil dette tidspunkt efter § 24 i beregnet på grundlag af den funktionstid, der har

bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005, jf. ligget før 1. juli 2009.

vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 3. pkt.

Overgangsbestemmelse om pensionsudbetalingstidspunktet for borgmestre med funktionstid i pe-

rioden fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar 2017

Persongruppe

En borgmester, der har været borgmester i perio-

den fra og med den 1. juli 2009 indtil den 1. januar

2017 er berettiget til egenpension for denne efter

§ 24 i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 3, 2. pkt.

Reglernes indhold

En borgmester kan have ret til udbetaling af en del

af sin egenpension fra vedkommende har nået efter-

lønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. beregnet på grundlag af den funktionstid,

der har ligget i perioden fra og med den 1. juli 2009

indtil den 1. januar 2017.

Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre, der ikke efter den 1. januar 2007 er

genvalgt som borgmestre

Persongruppe

Reglernes indhold

En amtsborgmester, der har været amtsborgme- Den forholdsmæssige pension beregnes efter den til

ster i valgperioden fra 1. januar 2002 til den 31.

enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand

december 2005 og er fortsat som amtsborgmester i i staten i lønramme 40 og efter en pensionsalder, der

perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden svarer til 8 års funktionstid.

at opnå 8 års funktionstid, er berettiget til en for-

holdsmæssig pension, jf. vederlagsbekendtgørelsens En tidligere amtsborgmester med 5 års funktionstid

er således berettiget til en pension, der svarer til 5/8

§ 40.

af den pension, som tilkommer en borgmester, der er

omfattet af det nye pensionssystem og indplaceret i

lønramme 40, med 8 års funktionstid.

En borgmester, der har været borgmester i en

Dvs. borgmesterens pensionsalder er 20 år.

kommune i hele perioden fra 1. januar 2002 til 31.

december 2006 uden at opnå 8 års funktionstid, er

berettiget til egenpension svarende til en borgmester

med 8 års funktionstid, hvis den pågældende i 2005

opnåede valg til den sammenlagte kommune og var

kommunalbestyrelsesmedlem i hele den følgende

valgperiode, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 41.

Til forskel fra vederlagsbekendtgørelsens § 41 er det

En borgmester, der har været borgmester i en

kommune i en del af valgperioden fra 1. januar

således efter vederlagsbekendtgørelsens § 42 ikke en

1998 til 31. december 2001 og i hele perioden fra betingelse for at opnå ret til ydelse af egenpension,

1. januar 2002 til 31. december 2006 uden at opnå at den pågældende var kommunalbestyrelsesmedlem

8 års funktionstid, er berettiget til egenpension sva- i hele valgperioden til og med 2009, hvis den på-

rende til en borgmester med 8 års funktionstid, hvis gældende i øvrigt opfylder alderskravet og kravet til

den pågældende i 2005 opnåede valg til kommunal- længden af den sammenhængende funktionstid.

bestyrelsen i en sammenlagt kommune, er fyldt 60

år og har haft en sammenhængende funktionstid på

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

mindst 8 år som dels borgmester og dels kommunal-

bestyrelsesmedlem i den sammenlagte kommune, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 42.

Disse gamle pensionsregler indebærer bl.a., at egen-

Borgmestre og amtsborgmestre, der er fratrådt

hvervet inden 1. januar 1994, er fortsat omfattet

pensionen kom til udbetaling straks efter fratræden,

af pensionsreglerne i bekendtgørelse nr. 669 af 20. uanset om man var fyldt 60 år, og at der bl.a. ikke

december 1984, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 43, var adgang til efterløn for borgmestre, der havde

stk. 1.

opnået ret til ydelse af egenpension.

Dette gælder tillige for borgmestre eller amtsborg-

mestre, der er fratrådt hvervet i perioden fra 1. janu-

ar 1994 til 31. december 2006, men i henhold til

de gamle regler har valgt at være omfattet af disse

gamle regler, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 43,

stk. 2.

For de nu nedlagte hverv som henholdsvis for- Der henvises til henholdsvis §§ 8 og 10 i bekendtgø-

mand for Københavns Borgerrepræsentation og for- relse nr. 1169 af 23. december 1993 og §§ 2-6, 9

mand for Hovedstadsrådet samt deres ægtefæller og og 11-14 i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december

børn under 21 år gælder, at henholdsvis efterindtægt 1993.

og understøttelse samt pension ydes efter de på tids-

punktet for hvervets nedlæggelse gældende regler,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 44.

Overgangsbestemmelserne om pension til tidligere borgmestre i en kommune eller en amtskommu-

ne, der den 1. januar 2007 eller senere er valgt som borgmestre

Persongruppe

Reglernes indhold

En borgmester, der pr. 31. december 2006 allere- Disse regler vedrørende omregning af funktionstid

de havde opnået ret til egenpension, dvs. mindst

til pensionsalder indebærer bl.a., at en funktionstid

8 års funktionstid som borgmester eller amtsborg- på præcis 10 år omregnes til en pensionsalder på 30

mester, eller oppebærer egenpension, skal fortsat

år, en funktionstid på præcis 12 år omregnes til en

have sin egenpension beregnet efter § 22, stk. 3, i pensionsalder på 31 år osv.

bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, jf. vederlags-

bekendtgørelsens § 45.

En tidligere borgmester eller amtsborgmester, der Ministeriets tilladelse til at blive på denne gam-

hidtil har været omfattet, herunder har valgt at være le pensionsordning vil bero på en udregning af,

omfattet, af de pensionsregler, der var gældende før hvorvidt dette vil være økonomisk fordelagtigt for

den 1. januar 1994, og som den 1. januar 2007 eller vedkommende – også på længere sigt.

senere vælges som borgmester, skal have Indenrigs-

og Boligministeriets tilladelse til fortsat at være om- Hvis en borgmester er fyldt 58 år og har haft 8 års

fattet af disse gamle pensionsregler, jf. vederlagsbe- funktionstid som borgmester eller amtsborgmester,

vil det uden tvivl være mere økonomisk fordelagtigt

kendtgørelsens § 46.

at være omfattet af det nye pensionssystem, hvor

pensionen er opsat. I tilfælde, hvor vedkommende

hidtil har været omfattet af de pensionsregler, der

var gældende før den 1. januar 1994, er det derfor

udtrykkeligt fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 46,

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

stk. 3, at de nugældende pensionsregler finder anven-

delse. Den pågældendes pension beregnes dog efter §

22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bilag 3

Notat om reglerne om ophør af vederlag

1. Indledning

2. Baggrund om mødepligt, lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse

2.1. Mødepligt

2.2. Lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse

3. Fratræden (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

3.1. Fratræden af kommunalbestyrelsen (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

3.2. Fratræden som borgmester eller viceborgmester (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

3.3. Fratræden af udvalgshverv m.v. (bekendtgørelsens § 30, stk. 1)

4. Ophør og modregning af tidligere vederlag ved valg til visse kommunale hverv midt i måneden (bekendt-

gørelsens § 30, stk. 2-4)

4.1. Ophør af tidligere vederlag ved indtræden i borgmesterhvervet midt i funktionsperioden (be-

kendtgørelsens § 30, stk. 2 og 3)

4.2. Ophør af tidligere vederlag ved valg som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand (bekendtgø-

relsens § 30, stk. 4)

5. Fravær af andre grunde end helbredstilstand m.v. (bekendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2)

5.1. Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær (bekendtgørelsens § 31, stk. 1)

5.2. Når stedfortræderen indtræder i kommunalbestyrelsen i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen

vederlag (bekendtgørelsens § 31, stk. 2)

6. Fravær på grund af helbredstilstand m.v. (bekendtgørelsens § 31, stk. 3)

6.1. Hvilke former for fravær er omfattet af 9-måneders reglen i § 31, stk. 3? (bekendtgørelsens § 31,

stk. 3, 1. pkt.)

6.2. Stedfortræderen skal være indkaldt af en fraværsgrund, der er omfattet af bestemmelsen (be-

kendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.)

6.3. 9-måneders perioden skal være tidsmæssigt sammenhængende (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1.

pkt.)

6.4. Beregning af 9-måneders perioden (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 2. pkt.)

6.5. Dokumentationskrav (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt.)

6.6. Godtgørelse af udgift til lægeerklæring

6.7. Vederlagets ophør (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 4. pkt.)

6.8. Eventuel generhvervelse af retten til vederlag (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 5. og 6. pkt.)

6.9. Forholdet til reglerne om stedfortræderindkaldelse

7. Ophør af tillægsvederlag (bekendtgørelsens § 32)

8. Tilbagebetalingspligt og mulighed for modregning ved for meget udbetalt vederlag (bekendtgørelsens §

33)

9. Meddelelse om ophør (bekendtgørelsens § 34)

10. Ikrafttræden og overgang (bekendtgørelsens § 38, stk. 4)

1. Indledning

Formålet med bilag 3 er at vejlede om indholdet af reglerne om ophør af vederlag i vederlagsbekendtgø-

relsens §§ 30-34. De ændrede regler blev indført ved en ændringsbekendtgørelse i 2020 (bekendtgørelse

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

nr. 1416 af 24. september 2020 om ændring af vederlagsbekendtgørelsen) og findes nu i den vederlagsbe-

kendtgørelse, som Indenrigs- og Boligministeriet har udstedt.

Bilag 3 erstatter skrivelse nr. 9.663 af 24. september 2020 om bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-

relse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (ændring af regler om ophør

af vederlag ved fravær).

Vederlaget ophører som hidtil ved udgangen af den måned, hvor vedkommende fratræder det enkelte

hverv. (§ 30, stk. 1)

Herudover ophører vederlaget i en række situationer, uden at vedkommende har fratrådt hvervet. De

væsentligste bestemmelser er følgende:

– Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær (§ 31, stk. 1)

Når et medlem af kommunalbestyrelsen af andre grunde end helbredstilstand m.v. i en uafbrudt periode

på én måned ikke har varetaget sit hverv, ophører vederlaget ved næste månedsskifte. Det er en ændring

fra tidligere tre måneder.

– Når stedfortræderen indkaldes i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen vederlag (§ 31, stk. 2)

Når et medlem af kommunalbestyrelsen er fraværende af andre grunde end helbredstilstand m.v., har

vedkommende ikke ret til vederlag, hvis der er indkaldt stedfortræder i mere end syv dage. Kun stedfor-

træderen får vederlag. Dette er en ny ophørsgrund i forhold til tidligere.

– Dokumentationskrav ved fravær på grund af helbredstilstand m.v. (§ 31, stk. 3)

Ved fravær på grund af helbredstilstand m.v. stilles som noget nyt krav om dokumentation for at bevare

retten til vederlag i indtil 9 måneder. Det kan for eksempel være en lægeerklæring.

Rent teknisk er den hidtidige bestemmelse om ophør af vederlag i vederlagsbekendtgørelsens § 30 nu delt

op i fem selvstændige paragraffer, således at ophørsreglerne er fastsat i vederlagsbekendtgørelsens §§ 30

– 34. Disse regler svarer til §§ 30-30 d, der blev indsat ved ændringsbekendtgørelsen i 2020. Opdelingen

af § 30 i fem selvstændige paragraffer skyldes et hensyn til en klarere sondring mellem de forskellige dele

af ophørsregelsættet.

Nedenfor gives en oversigt over sammenhængen mellem de nye regler fra 2021, de hidtidige regler fra

2020 og de tidligere regler før 2020 i vederlagsbekendtgørelsen:

2021-reglerne

§ 30, stk. 1

2020-reglerne

§ 30, stk. 1

Forholdet til reglerne før 2020

Videreførelse af den del af den tidligere § 30, stk. 1, der

regulerede vederlag ved et medlems fratræden fra det enkelte

hverv.

Videreførelse af den tidligere § 30, stk. 4

Videreførelse og præcisering af den tidligere § 19, stk. 6

§ 30, stk. 2, 1. pkt. § 30, stk. 2

§ 30, stk. 2, 2. pkt. § 19, stk. 6

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

§ 30, stk. 3-5

Ingen. § 30, stk. 3-5 er nye regler, der er indsat i 2021-be-

kendtgørelsen

§ 31, stk. 1

§ 30 a, stk. 1

Ændring af den del af den tidligere § 30, stk. 1, der regulere-

de ophør af vederlag, når et medlem i en uafbrudt periode på

3 måneder ikke har varetaget dette.

§ 31, stk. 2

§ 30 a, stk. 2

Ny regel

§ 31, stk. 3, 1. pkt. § 30 a, stk. 3, 1. pkt. Videreførelse af den tidligere § 30, stk. 2

§ 31, stk. 3, 2.-6. § 30 a, stk. 3, 2.-6. Ny regel

pkt.

§ 32

§ 30 b

Videreførelse af den tidligere § 30, stk. 3

§ 33

§ 30 c

Ny regel

§ 34

§ 30 d

Ny regel

Der er i forbindelse med affattelsen af ændringsbekendtgørelsen foretaget mindre regeltekniske justerin-

ger af nogle af de videreførte bestemmelser.

Bilag 3 redegør som udgangspunkt alene for indholdet af reglerne i vederlagsbekendtgørelsens §§ 30-34

om ophør af vederlag. Dette gælder såvel regler, der blev ændret ved ændringsbekendtgørelsen fra 2020

(bekendtgørelse nr. 1416 af 24. september 2020), og de regler, der blev videreført fra den tidligere

gældende bekendtgørelse.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at omtale andre regler, der har sammenhæng med reglerne om

ophør af vederlag. Blandt andet er der medtaget et kort baggrundsafsnit om mødepligt, lovligt forfald og

stedfortræderindkaldelse nedenfor.

2. Baggrund om mødepligt, lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse

2.1. Mødepligt

Enhver, der er opstillet som kandidat og vælges som medlem af en kommunalbestyrelse, er som udgangs-

punkt forpligtet til at modtage valget som kommunalbestyrelsesmedlem, jf. forudsætningsvis § 92, stk. 1,

og § 103, stk. 1, i lov om kommunale og regionale valg.

Selv om man har pligt til at varetage hvervet, kan den valgte anmode om at blive helt fritaget fra hvervet,

hvis vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger

eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget, jf. § 103, stk. 2, i lov om kommunale og regionale

valg.

Hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem udøves navnlig gennem deltagelse i kommunalbestyrelses- og

udvalgsmøder. I praksis medfører pligten til at varetage hvervet således først og fremmest, at kommunal-

bestyrelsesmedlemmer har pligt til at deltage i møder, som afholdes i kommunalbestyrelsen og de udvalg,

hvoraf den pågældende er medlem. Mødepligten omfatter også seminarer omfattet af § 9 a i lov om

kommunernes styrelse samt revisionens forelæggelse af beretninger efter § 42 c i lov om kommunernes

styrelse.

2.2. Lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse

Ingen

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Selvom der er mødepligt, kan et medlem godt have lovligt forfald. Det følger ikke af lovgivningen, at

kommunalbestyrelsesmedlemmer har en ubetinget pligt til at lade arbejdet i kommunalbestyrelsen komme

i første række.

Hverken mødepligten eller spørgsmålet om, hvornår der foreligger lovligt forfald, er direkte beskrevet i

loven. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse om stedfortræderindkaldelse nævner dog en række

omstændigheder, der kan begrunde, at et medlem har lovligt forfald.

Lovligt forfald antages herefter i hvert fald at foreligge, hvis et medlem er forhindret i at møde på grund

af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger

eller lignende.

Alvorlig sygdom hos medlemmets barn, ægtefælle eller anden nærtstående kan også være forhindringer,

der kan begrunde bortfald af mødepligten, jf. ordet ”helbredstilstand”.

Ved ”forretninger” forstås i bestemmelsen forhindring som følge af et ansættelsesforhold eller som følge

af vedkommendes varetagelse af sit erhverv som selvstændig. Det bemærkes i den forbindelse, at hvervet

som medlem af kommunalbestyrelsen er et fritidshverv.

De anførte forfaldsgrunde, der kan begrunde stedfortræderindkaldelse, er ikke udtømmende, jf. ordene

”eller lignende” i § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen åbner således op for, at

andre hindringer for medlemmets varetagelse af hvervet kan anses for lovligt forfald. I praksis er det

f.eks. antaget, at fravær på grund af studier eller ferie, der hindrer medlemmet i at varetage hvervet

som kommunalbestyrelsesmedlem, kan anses for at være lovligt forfald. Også deltagelse i aktiviteter

som led i valgkamp for at blive valgt som medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan efter

omstændighederne udgøre lovligt forfald.

Lovligt forfald foreligger kun, når medlemmet af en lovlig forfaldsgrund er forhindret i at varetage sit

fritidshverv som kommunalbestyrelsesmedlem. Derfor er eksempelvis ferie, medlemmet afholder i sit

hjem, ikke i sig selv en lovlig forfaldsgrund. Men et medlem, der afholder ferie i sit hjem, kan naturligvis

være lovligt forhindret i at varetage sit hverv af en anden grund. Aktiviteter som led i en valgkamp skal

også forhindre medlemmet i at varetage sit hverv for, at det kan udgøre en lovlig forfaldsgrund.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer har således ikke en almindelig adgang til at holde orlov uden

grund. Der skal derimod foreligge en lovligt begrundet forhindring for varetagelsen af medlemmets

samlede kommunale hverv.

Hvervet skal i forbindelse med spørgsmålet om lovligt forfald ses som et samlet hverv. Man kan derfor ik-

ke i en periode have lovligt forfald fra alene en del af sit kommunale hverv. Der kan naturligvis foreligge

lovligt forfald til f.eks. et enkelt udvalgsmøde. Dette kan imidlertid ikke give anledning til indkaldelse af

stedfortræder i kommunalbestyrelsen. Der kan heller ikke indkaldes stedfortræder i kommunalbestyrelsen

i en periode, hvor et medlem, der ikke møder i kommunalbestyrelsen, fortsat møder i det eller de udvalg,

vedkommende er medlem af, idet der ikke ligger en forhindring for medlemmets varetagelse af de

samlede kommunale hverv (absolut forhindring). Dette gælder uanset forfaldsgrunden.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Læs eventuelt mere om de lovlige forfaldsgrunde i vejledning om det politiske arbejde i kommunalbesty-

relse og udvalg, december 2021, kapitel 7.1.2.

Når borgmesteren efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse har indkaldt stedfortræderen til møde

i kommunalbestyrelsen, tager kommunalbestyrelsen på mødet stilling til, om betingelserne for stedfortræ-

derens indtræden er til stede, jf. § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen skal

bl.a. tage stilling til, om der foreligger lovligt forfald.

Generelt vil medlemmets egne tilkendegivelser ofte udgøre den overvejende del af grundlaget for vurde-

ringen af, om der foreligger lovligt forfald. Kommunalbestyrelsen kan indhente supplerende oplysninger

og må antages at være forpligtet hertil, såfremt vedkommende medlems oplysninger er uklare eller i

øvrigt giver anledning til tvivl. Hvis medlemmet blot udebliver eller ikke oplyser en lovlig forfaldsgrund,

vil der ikke foreligge lovligt forfald.

Kommunalbestyrelsen kan i tilfælde, hvor det i forvejen vides, at et medlem vil have lovligt forfald, på

forhånd i et møde godkende stedfortræderens indtræden i kommunalbestyrelsen pr. datoen for forfaldets

begyndelse. Dette forudsætter dog, at der er et kommunalbestyrelsesmøde i fraværsperioden, som stedfor-

træderen kan indkaldes til.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om indkaldelse af stedfortræder er en retlig afgørelse, der kan prøves af

den kommunale tilsynsmyndighed (Ankestyrelsen).

Se denne vejlednings afsnit 2.2. og 2.4.2. om vederlæggelse af stedfortrædere i kommunalbestyrelsen

henholdsvis udvalg.

Se afsnit 5.2. i dette bilag om reglen om, at medlemmets vederlag ophører, når medlemmets stedfortræder

indkaldes i kommunalbestyrelsen i mere end 7 dage.

3. Fratræden (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

Hovedreglen er, at vederlaget for et kommunalt hverv ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor

den pågældende fratræder hvervet, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1. Denne hovedregel gælder

ikke i det omfang, andet er fastsat i lovgivningen, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 5. Denne

hovedregel gælder heller ikke ved valg midt i måneden til hvervet som borgmester m.v. (§ 30, stk. 2 og 3)

henholdsvis hvervet som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand (§ 30, stk. 4). Se herom afsnit 4.

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5:

”§

30.

Vederlag efter §§ 2, 3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, ophører med udgangen af den kalendermå-

ned, hvor den pågældende fratræder det enkelte hverv, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-4. …

Stk. 5.

Stk. 1 gælder ikke i det omfang, andet er fastsat i lovgivningen, jf. § 101, stk. 7, i lov om

kommunale og regionale valg og § 66 a, stk. 5 og 6, § 66 b, stk. 7 og 8, og § 66 c, stk. 8 og 9, i lov om

kommunernes styrelse. ”

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Vurderingen af, om vederlæggelse skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for

sig. Vurderingen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som kommunalbestyrelses-

medlem og i forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af udvalgsvederlag, udvalgsformandsve-

derlag, udvalgsnæstformandsvederlag eller vederlag som næstformand for kommunalbestyrelsen samt i

forhold til vederlag som borgmester, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller

magistratsmedlem. Tillægsvederlaget, jf. ophørsreglen i vederlagsbekendtgørelsens § 32, knytter sig til

det faste vederlag.

I det følgende gennemgås forskellige fratrædelsessituationer.

3.1. Fratræden af kommunalbestyrelsen (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

Ophørsreglen i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, gælder uanset årsagen til vedkommendes fratræ-

den. Bestemmelsen gælder i tilfælde, hvor medlemmet udtræder af kommunalbestyrelsen, fordi medlem-

met mister sin valgbarhed, jf. § 100 i den kommunale og regionale valglov (lovbekendtgørelse nr. 13 af

9. januar 2020). Dette er f.eks. tilfældet, hvis vedkommende ikke længere har fast bopæl i kommunen,

jf. § 3, jf. § 1 i den kommunale og regionale valglov. I så fald ophører vederlæggelsen med udgangen

af den måned, hvor medlemmet er fraflyttet kommunen. Dette gælder alle de vederlag, der er knyttet til

hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, herunder det faste vederlag, tillægsvederlaget, og eventuelle

yderligere vederlag i form af udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag, udvalgsnæstformandsvederlag

eller vederlag som næstformand for kommunalbestyrelsen samt i forhold til vederlag som borgmester,

udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller magistratsmedlem.

Vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, indebærer., at kommunen ikke kan kræve dele af et udbetalt

vederlag tilbagebetalt, hvis f.eks. et kommunalbestyrelsesmedlem fratræder sit hverv midt i måneden.

Bestemmelsen gælder også, hvis kommunalbestyrelsen efter anmodning har fritaget medlemmet for sit

medlemskab som følge af, at medlemmet har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet, jf. §

103 i den kommunale og regionale valglov. I så tilfælde ophører vederlaget med udgangen af den måned,

hvor kommunalbestyrelsen har fritaget medlemmet for sit medlemskab, jf. vederlagsbekendtgørelsens §

30, stk. 1.

Bestemmelsen gælder også ved et kommunalbestyrelsesmedlems død. Ved dødsfald ophører vederlaget

med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er indtruffet.

I tilfælde, hvor medlemmet mister sin valgbarhed, fordi vedkommende ved endelig dom eller udenretslig

vedtagelse er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller ubetinget frakendt førerretten, jf. nærmere

§ 4 og § 101 i den kommunale og regionale valglov, ophører vederlaget efter § 101, stk. 7, i den

kommunale og regionale valglov med udgangen af den måned, hvor dommen anses for endelig, jf. § 4,

stk. 2, i den kommunale og regionale valglov, eller hvor den udenretslige vedtagelse er sket.

3.2. Fratræden som borgmester eller viceborgmester (bekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 5)

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, gælder også, hvis kommunalbestyrelsen efter

anmodning har fritaget borgmesteren eller viceborgmesteren for deres hverv for resten af funktionstiden,

jf. § 7, stk. 2, i den kommunale styrelseslov. I så tilfælde ophører borgmestervederlaget henholdsvis

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

100

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

vederlaget som næstformand for kommunalbestyrelsen med udgangen af den måned, hvor kommunalbe-

styrelsen har fritaget medlemmet for hvervet som borgmester henholdsvis viceborgmester.

Træffer Valgnævnet afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen om afsættelse af en borgmester

med henvisning til, at borgmesteren forsætligt eller groft uagtsom har tilsidesat en pligt, som påhviler

den pågældende i medfør af lov om kommunernes styrelse, og at pligttilsidesættelsen er særlig grov, jf.

§ 66 a, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, ophører vederlaget til en afsat borgmester med udgangen

af den måned, hvor Valgnævnet træffer afgørelse om afsættelse af borgmesteren, jf. § 66 a, stk. 5, i den

kommunale styrelseslov.

Træffer Valgnævnet afgørelse efter begæring fra kommunalbestyrelsen om suspension af en borgmester

med henvisning til, at borgmesteren er tiltalt for et strafbart forhold, der efter lovgivningen kan medføre

fængsel i 4 år eller derover, og at suspension ikke anses for betænkelig, jf. § 66 b, stk. 1, i den

kommunale styrelseslov, ophører vederlaget til en suspenderet borgmester med udgangen af den måned,

hvor Valgnævnet træffer afgørelse om suspension af borgmesteren, jf. § 66 b, stk. 7, 1. pkt., i den kom-

munale styrelseslov. Genindtræder den suspenderede borgmester i sit hverv, har vedkommende krav på

efterbetaling af borgmestervederlaget for suspensionsperioden, jf. § 66 b, stk. 7, 2. pkt., i den kommunale

styrelseslov.

Vedtager kommunalbestyrelsen med ni tiendedeles flertal, at borgmesteren ikke nyder kommunalbestyrel-

sens tillid, fordi borgmesteren i eller uden for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid,

som hvervet kræver, og at borgmesteren derfor skal afsættes, jf. § 66 c, stk. 1, i den kommunale styrelses-

lov, ophører vederlaget til den afsatte borgmester med udgangen til den måned, hvor kommunalbestyrel-

sen træffer afgørelse om afsættelse, jf. § 66 c, stk. 8, 1. pkt., i den kommunale styrelseslov. Genindtræder

den afsatte borgmester i sit hverv, fordi Valgnævnet ikke har fundet vedtagelsen lovlig, jf. § 66 c, stk. 7, i

lov om kommunernes styrelse, skal borgmesteren med hensyn til vederlæggelse stilles, som om afsættelse

ikke var sket, jf. § 66 c, stk. 8, 2. pkt., i den kommunale styrelseslov.

De nævnte særreguleringer i den kommunale styrelseslov af vederlæggelsen af en afsat eller suspenderet

borgmester finder tilsvarende anvendelse for et magistratsmedlem eller en udvalgsformand i en kommune

med mellemformstyre og delt administrativ ledelse, jf. § 66 a, stk. 6, § 66 b, stk. 8, 1. pkt., § 66 c, stk. 9,

1. pkt., i den kommunale styrelseslov.

Udpeger kommunalbestyrelsen i tilfælde af en borgmesters, et magistratsmedlems eller en udvalgsfor-

mand med delt administrativ ledelses forsætlige eller groft uagtsomme pligttilsidesættelse et andet

medlem af kommunalbestyrelsen til ad hoc at varetage den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører,

jf. § 66 i den kommunale styrelseslov, har denne beslutning ingen vederlagsmæssige konsekvenser for

borgmesteren m.v., som i enhver anden henseende fortsat varetager borgmesterfunktionen.

Bemærk, at vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, ikke gælder ved fratrædelsen af hvervet som funge-

rende borgmester m.v., jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, idet vederlaget for disse hverv ophører

straks ved funktionsperiodens ophør.

3.3. Fratræden af udvalgshverv m.v. (bekendtgørelsens § 30, stk. 1)

Et kommunalbestyrelsesmedlem, som kommunalbestyrelsen midt i måneden fritager for hvervet som

udvalgsmedlem,

bevarer det vederlag, der er knyttet til dette hverv, indtil udgangen af måneden, jf.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

101

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1. Dette gælder også eventuelle yderligere vederlag for hvervet som

udvalgsformand eller udvalgsnæstformand.

udvalgsformand,

som udvalget midt i måneden afsætter eller fritager for formandshvervet, bevarer

ligeledes udvalgsformandsvederlaget indtil udgangen af måneden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30,

stk. 1.

udvalgsnæstformand,

som midt i måneden afsættes eller på anden måde fratræder sit hverv, bevarer

ligeledes sit udvalgsnæstformandsvederlag til udgangen af måneden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30,

stk. 1. Vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, indebærer således bl.a., at kommunen ikke kan kræve

dele af et udbetalt vederlag tilbagebetalt, hvis f.eks. en udvalgsformand, en udvalgsnæstformand eller et

udvalgsmedlem fratræder sit hverv midt i måneden.

Fratræder et kommunalbestyrelsesmedlem et særskilt vederlagt hverv som udvalgsformand midt i måne-

den for herefter at blive menigt medlem af udvalget eller særskilt vederlagt næstformand, vederlægges

hvervet som medlem af eller næstformand for udvalget først fra den 1. i måneden efter vedkommendes

fratræden, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 3. Der ydes således ikke for resten af måneden efter

medlemmets fratræden som udvalgsformand forholdsmæssigt vederlag for udvalgsmedlemshvervet, da

den pågældende allerede har modtaget vederlag for udvalgsformandshvervet for denne periode. Tilsvaren-

de gælder, hvis en udvalgsnæstformand, der særskilt vederlægges, fratræder. Se vederlagsbekendtgørel-

sens § 29, stk. 3.

Bemærk, at hvervet som stedfortræder i kommunalbestyrelsen efter vederlagsbekendtgørelsens § 6, hver-

vet som stedfortræder i udvalg efter vederlagsbekendtgørelsens §§ 8 og 9 og hvervet som konstitueret

udvalgsformand efter vederlagsbekendtgørelsens § 10 ikke er omfattet af vederlagsbekendtgørelsens § 30,

stk. 1, idet vederlagene for disse hverv ophører straks ved funktionsperiodens ophør.

4. Ophør og modregning af tidligere vederlag ved valg til visse kommunale hverv midt i måneden

(bekendtgørelsens § 30, stk. 2-4)

Vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2-4, indeholder regler om ophør og modregning af medlemmets tid-

ligere vederlag ved valg til hvervet som borgmester m.v. (stk. 2 og 3) henholdsvis hvervet som udvalgs-

formand eller udvalgsnæstformand (stk. 4). Reglerne er undtagelse til hovedreglen om, at vederlaget for

et kommunalt hverv i tilfælde af fratræden ophører ved månedens udgang, jf. vederlagsbekendtgørelsens

§ 30, stk. 1.

Vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2 -4, er sålydende:

”Stk. 2.

Vælges en borgmester, jf. § 18, midt i en kalendermåned, ophører dennes hidtidige vederlag efter

§§ 2, 3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester. Den

forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som nævnt i 1. pkt., der er udbetalt forud for kalen-

dermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen som borgmester, jf. § 18, til kalendermånedens

udgang, modregnes i den pågældendes vederlag som borgmester, jf. § 18.

Stk. 3.

Stk. 2 gælder tilsvarende, hvis et medlem af kommunalbestyrelsen midt i en kalendermåned vælges

til efter § 19, stk. 3, 1. pkt., at fungere som borgmester, jf. § 18.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

102

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Stk. 4.

Vælges midt i en kalendermåned en udvalgsformand eller udvalgsnæstformand, der er særskilt ve-

derlagt efter § 7, stk. 2 og 3, § 10, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, ophører dennes hidtidige vederlag

som medlem af dette udvalg fra den dato, hvor vedkommende tiltræder hvervet som udvalgsformand

henholdsvis udvalgsnæstformand. Den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som medlem

af dette udvalg, der er udbetalt forud for kalendermåneden, og som vedrører perioden fra tiltrædelsen

som udvalgsformand henholdsvis udvalgsnæstformand til kalendermånedens udgang, modregnes i den

pågældendes vederlag som udvalgsformand henholdsvis udvalgsnæstformand. ”

4.1. Ophør af tidligere vederlag ved indtræden i borgmesterhvervet midt i funktionsperioden (bekendtgø-

relsens § 30, stk. 2 og 3)

Borgmesterhvervet er i modsætning til de øvrige kommunale hverv et fuldtidsvederlagt hverv. Den,

der vederlægges som borgmester, kan ikke samtidig oppebære andet vederlag af kommunens kasse,

jf. vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 5. Borgmesteren vederlægges som borgmester fra den dato,

vedkommende indtræder som borgmester, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt. Se selve

vejledningen afsnit 6.1.

Tilsvarende gælder for vederlæggelsen som magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med

delt administrativ ledelse, jf. definitionen af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18.

Det er på denne baggrund fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, 1. pkt., at hvis en borgmester

vælges midt i en kalendermåned, ophører dennes hidtidige vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens §§ 2,

3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, herunder vederlaget som kommunalbestyrelsesmedlem, udvalgsmed-

lem, udvalgsformand, udvalgsnæstformand eller viceborgmester, fra den dato, hvor vedkommende tiltræ-

der som borgmester. Endvidere ophører funktionsvederlaget for varetagelsen af de hverv, der er nævnt i

vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, samt funktionsvederlaget som konstitueret udvalgsformand efter

vederlagsbekendtgørelsens § 10 straks ved funktionsperiodens udløb.

Det er tilsvarende fastsat i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, 2. pkt., at hvis en borgmester vælges

midt i en kalendermåned, modregnes i den pågældendes vederlag som borgmester dennes hidtidige

vederlag som nævnt i 1. pkt., der er ophørt fra den dato, hvor vedkommende tiltræder som borgmester, jf.

§ 30, stk. 2, 1. pkt., og udbetalt forud for den måned, vederlaget ophører, jf. § 29, stk. 1. I denne situation

modregnes den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag, der vedrører perioden fra tiltrædelsen

som borgmester til kalendermånedens udgang.

Bestemmelserne i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, finder også anvendelse, hvis et magistratsmed-

lem eller en udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse vælges midt i en kalendermå-

ned, jf. definitionen af borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18.

Bestemmelserne i vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, gælder også for kommunalbestyrelsesmedlem-

mer, som efter vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt., midlertidigt varetager funktionen som

borgmester, magistratsmedlem eller formand for et stående udvalg med delt administrativ ledelse, jf.

borgmesterbegrebet i vederlagsbekendtgørelsens § 18. Dette følger af vederlagsbekendtgørelsens § 30,

stk. 3. Henvisningen til vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at det pågældende med-

lem efter § 15, stk. 5 i lov om kommunernes styrelse, efter tilsvarende bestemmelse i styrelsesvedtægten

for en kommune med magistratsordning, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, efter § 64 a, stk. 4, eller

§ 66 b, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse midlertidigt varetager de pågældende funktioner.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

103

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

4.2. Ophør af tidligere vederlag ved valg som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand (bekendtgørel-

sens § 30, stk. 4)

For at undgå dobbeltvederlæggelse for hvervet som udvalgsformand og som medlem af samme udvalg

indeholder vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 4, en særlig bestemmelse om ophør af tidligere vederlag

ved valg som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand.

Det følger af vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 4, 1. pkt., at hvis en udvalgsformand, der er særskilt

vederlagt efter § 7, stk. 2 og 3, § 10, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, vælges midt i en

kalendermåned, ophører dennes hidtidige vederlag som medlem af eller næstformand for dette udvalg

fra den dato, hvor vedkommende tiltræder det nye hverv som udvalgsformand. Tilsvarende følger det af

vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 4, 1. pkt., at hvis en udvalgsnæstformand, der er særskilt vederlagt

efter § 7, stk. 2 og 3, § 10, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, vælges midt i en kalendermåned, ophører

dennes hidtidige vederlag som medlem af dette udvalg, fra den dato, hvor vedkommende tiltræder det nye

hverv som udvalgsnæstformand.

Bestemmelsen gælder for de udvalgsformænd og udvalgsnæstformænd, der er særskilt vederlagt efter

de bestemmelser i vederlagsbekendtgørelsen, der er nævnt i § 30, stk. 4, 1. pkt. Dvs. bestemmelsen

gælder særskilt vederlagte hverv som formænd for stående udvalg, næstformænd for økonomiudvalget

og stående udvalg, formænd og næstformænd for børn og unge-udvalget, formænd for udvalg, som

kommunalbestyrelsen har henlagt opgaver til efter § 35, stk. 2, i folkeoplysningsloven, formænd og næst-

formænd for særlige udvalg nedsat efter § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse samt konstituerede

udvalgsformænd, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 10. Bestemmelsen gælder ikke for formænd for stående

udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, da disse hverv i stedet er omfattet af ophørsreglen i

§ 30, stk. 2, jf. borgmesterdefinitionen i § 18.

Det følger af vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 4, 2. pkt., at hvis en udvalgsformand eller udvalgsnæst-

formand, der er særskilt vederlagt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 30, stk. 4, 1. pkt., dvs. efter §

7, stk. 2 og 3, § 10, § 14, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3, vælges midt i en kalendermåned, modregnes i

den pågældendes vederlag som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand dennes hidtidige vederlag som

medlem af eller næstformand for dette udvalg, der er ophørt fra den dato, hvor vedkommende tiltræder

som udvalgsformand eller udvalgsnæstformand jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 4, 1. pkt., og

udbetalt forud for den måned, vederlaget ophører, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 1. I denne situ-

ation modregnes den forholdsmæssige del af dennes hidtidige vederlag som medlem af det pågældende

udvalg, der vedrører perioden fra tiltrædelsen som udvalgsformand henholdsvis udvalgsnæstformand til

kalendermånedens udgang.

Ophørs- og modregningsreglen i § 30, stk. 4, 1. og 2. pkt., gælder alene for vederlaget som medlem af

eller næstformand for det samme udvalg, som medlemmet vælges som formand eller næstformand for, og

ikke for vederlaget som medlem, næstformand eller formand for andre udvalg.

Ophørs- og modregningsreglen gælder også for dennes hidtidige vederlag som næstformand for det

udvalg, vedkommende nu bliver formand for. Udvalgsnæstformandsvederlaget ophører i denne situation

fra den dato, hvor vedkommende tiltræder hvervet som udvalgsformand, jf. § 30, stk. 4, 1. pkt., og

modregnes efterfølgende i udvalgsformandsvederlaget, se nærmere § 30, stk. 4, 2. pkt. Udvalgsformands-

hvervet vederlægges i denne situation straks ved vedkommendes indtræden i hvervet.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

104

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Bliver en udvalgsformand valgt som næstformand i forbindelse med vedkommendes fratræden som

udvalgsformand, gælder ophørs- og modregningsreglen i § 30, stk. 4, ikke, eftersom ophørs- og modreg-

ningsreglen kun gælder hidtidige medlemsvederlag og næstformandsvederlag, ikke hidtidige formandsve-

derlag. Udvalgsformandsvederlaget ophører i denne situation først ved udgangen af den måned, hvor

vedkommende er fratrådt som udvalgsformand, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 30, stk. 1. Og næstfor-

mandsvederlaget vederlægges først fra den 1. i måneden efter vedkommendes fratræden som formand, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Se også afsnit 6.2. i selve vederlagsvejledningen.

5. Fravær af andre grunde end helbredstilstand m.v. (bekendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2)

5.1. Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær (bekendtgørelsens § 31, stk. 1)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1:

”§

31.

Vederlag efter §§ 2, 3, 7, 12 og 14-17 samt § 19, stk. 1, ophører med udgangen af den kalen-

dermåned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget det pågældende

hverv, indtil medlemmet på ny varetager hvervet, jf. dog stk. 2 og 3. Er der i juli måned ingen møder i

kommunalbestyrelsen, medregnes denne måned ikke i den i 1. pkt. nævnte periode. ”

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, ophører vederlaget til et kommunalbestyrelsesmedlem med

udgangen af den måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget

hvervet. Vederlaget ophører, indtil medlemmet på ny varetager hvervet. Hvis der er indkaldt stedfortræder

efter reglerne herom, kan vederlaget dog ophøre tidligere, jf. § 31, stk. 2.

Ophørsreglen i vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, gælder uanset årsagen til forfaldet, når der bortses

fra de i § 31, stk. 3, nævnte tilfælde, hvor der er ret til vederlag i indtil 9 måneder. § 31, stk. 1, gælder

således uanset, om et medlem har lovligt forfald eller ulovligt fravær, jf. afsnit 2.2 i dette bilag. Den

periode, hvor medlemmet helt eller delvis er fraværende af de i § 31, stk. 3, nævnte årsager, tæller

endvidere med i beregningen af den i § 31, stk. 1, nævnte periode. § 31, stk. 1, gælder derfor også, hvis et

medlem har lovligt forfald som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, men der endnu

ikke er indkaldt en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Se afsnit 6.2.

Eksempel 1:

Et medlem, som er fraværende fra et kommunalbestyrelsesmøde i november på grund af helbredstilstand

og igen i december på grund af varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, og

hvor der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om, at medlemmet har varetaget sit hverv i den nævnte

periode, vil miste sit vederlag ved udgangen af december, hvis medlemmet fortsat er fraværende. Det

forudsættes i eksemplet, at der ikke er indkaldt stedfortræder efter § 15, stk. 2, for det fraværende

kommunalbestyrelsesmedlem.

Hvis der for januar er udbetalt vederlag for en periode, hvor vederlaget er ophørt, skal vederlaget

tilbagebetales eller modregnes i fremtidige vederlag, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 33.

Se ministeriets telefonnotat af 5. januar 2021, j.nr. 2020-12816, resumédatabasen 21.5.2.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

105

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ophørsreglen i vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, gælder alene de vederlagstyper, der er opregnet

i bestemmelsen. Vederlag som fungerende borgmester m.v. efter vederlagsbekendtgørelsens § 19, stk.

3, vederlag som konstitueret udvalgsformand efter vederlagsbekendtgørelsens § 10 og vederlag som

stedfortræder i kommunalbestyrelsen, udvalg og børn og unge-udvalg efter vederlagsbekendtgørelsens §§

6, 8 og 9 ophører straks ved funktionsperiodens udløb.

Vurderingen af, om vederlag skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Vurde-

ringen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem og i

forhold til eventuelle yderligere vederlag i form af udvalgsmedlemsvederlag, udvalgsformandsvederlag,

udvalgsnæstformandsvederlag eller vederlag som næstformand for kommunalbestyrelsen samt i forhold

til vederlag som borgmester, udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller magi-

stratsmedlem. Tillægsvederlaget, jf. ophørsreglen i vederlagsbekendtgørelsens § 32, knytter sig til det

faste vederlag.

Da vederlagene for varetagelse af de enkelte – selvstændigt vederlagte – hverv kan ophøre hver for sig,

kan eksempelvis vederlaget som udvalgsmedlem ophøre ved månedens udgang, hvis medlemmet i en

uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget sit udvalgshverv, uden at det behøver at få indflydelse på

det faste vederlag som kommunalbestyrelsesmedlem, såfremt vedkommende i øvrigt deltager i kommu-

nalbestyrelsesmøderne.

Perioden på 1 måneds uafbrudt fravær gælder alene fravær i den indeværende funktionsperiode. Se

også ministeriets tidligere udtalelse under det hidtidige regelsæt vedrørende 3 måneders uafbrudt fravær

(Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 31. marts 2014, j.nr. 2014-7697, resumédatabasen 14.5.3.).

Eftersom hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem ikke er et fuldtidshverv, men hovedsageligt udøves

gennem deltagelse i møder, og da fraværet skal konstateres, vil en vurdering af fraværets længde navnlig

basere sig på medlemmets mødedeltagelse.

Det indebærer i praksis – ved lovligt forfald såvel som eventuelt ulovligt fravær – at et-månedsperioden i

§ 31, stk. 1, 1. pkt., begynder at løbe ved fravær fra møder, hvortil der er mødepligt.

Eksempel 2:

Hvis et medlem er fraværende fra alle sine kommunale hverv fra den 15. april, hvor der er kommunalbe-

styrelsesmøde, og det konstateres, at medlemmet har været fraværende uafbrudt til og med den 15. maj,

hvor der også er kommunalbestyrelsesmøde, vil medlemmets fulde vederlag ophøre fra den 1. juni, hvis

medlemmet fortsat er fraværende.

Tilsvarende gælder for et medlems udvalgsvederlag, at hvis et medlem er fraværende fra et udvalgsmøde

den 15. april, og medlemmet også er fraværende ved næstkommende udvalgsmøde den 15. maj, ophører

medlemmets udvalgsvederlag fra den 1. juni, hvis medlemmet ikke forinden har genoptaget sit udvalgs-

hverv.

Fravær fra en aktivitet, hvortil der ikke er mødepligt, f.eks. et borgermøde, kan ikke aktivere et-måneds-

reglen i § 31, stk. 1, 1. pkt.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

106

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det skal konstateres, at et medlem ikke har varetaget sit hverv i en uafbrudt periode på en måned, førend

medlemmet mister sit vederlag efter § 31, stk. 1, 1. pkt.

Det forhold, at et medlem udebliver fra et enkelt møde, vil således ikke i sig selv medføre, at vederlaget

ophører, eftersom det ikke herved kan konstateres, at medlemmet i en uafbrudt periode på en måned ikke

har varetaget sit hverv.

Eksempel 3:

Et medlem deltager i udvalgsmøde den 12. marts. Medlemmet er herefter fraværende fra et udvalgsmøde

den 15. april. Medlemmet deltager i næste udvalgsmøde den 20. maj. Medlemmets vederlag ophører ikke,

eftersom det ikke er konstateret, at medlemmet i en uafbrudt periode på en måned ikke har varetaget sit

hverv.

Det forhold, at der i en måned ikke afholdes møde i kommunalbestyrelsen eller udvalget, medfører

ligeledes ikke i sig selv, at medlemmets vederlag ophører ved månedens udgang.

Eksempel 4:

Et medlem er første gang fraværende fra et udvalgsmøde den 15. februar, hvor 1-måneds-fristen således

regnes fra. Et udvalgsmøde, som var planlagt til den 20. marts aflyses. Medlemmet er herefter fraværende

ved næstkommende udvalgsmøde den 15. april. Da fravær i en uafbrudt periode på 1 måned først

konstateres den 15. april, ophører medlemmets udvalgsvederlag fra den 1. maj, hvis medlemmet fortsat er

fraværende.

Det forudsættes i eksemplet, at der ikke foreligger oplysninger om, at medlemmet på anden måde har

varetaget hvervet i fraværsperioden, jf. nedenfor.

Vederlaget ophører, indtil medlemmet på ny varetager hvervet. Medlemmets oplysninger om, hvornår

medlemmet igen varetager sit hverv, vil som udgangspunkt kunne lægges til grund.

Hvis et medlem har oplyst om en bestemt fraværsperiode, f.eks. på grund af en forretningsrejse eller

udstationering, vil sådanne oplysninger således normalt kunne lægges til grund.

Hvis medlemmet har oplyst at være tilbage, men på trods heraf ikke deltager i det førstkommende møde,

vil fraværsperioden som udgangspunkt skulle anses for at fortsætte, medmindre der foreligger oplysninger

om, at medlemmet på anden måde har varetaget hvervet på ny, f.eks. ved deltagelse i et borgermøde eller

andre aktiviteter som led i det pågældende hverv.

Eksempel 5:

Et medlem er fraværende fra et udvalgsmøde den 15. april på grund af forretningsrejse. Medlemmet har

oplyst at være tilbage fra den 1. maj, men deltager ikke i førstkommende udvalgsmøde den 20. maj. Hvis

der ikke foreligger oplysninger om, at medlemmet på anden måde har varetaget hvervet på ny, f.eks.

ved deltagelse i et borgermøde i sin egenskab af medlem af det pågældende udvalg, må fraværsperioden

anses for at være fortsat. Medlemmets udvalgsvederlag ophører fra den 1. juni, hvis medlemmet fortsat er

fraværende.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

107

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Hvis der ikke foreligger oplysninger om en bestemt fraværsperiode, vil medlemmet i hvert fald kunne

anses for igen at varetage sit hverv fra førstkommende møde, hvor det konstateres, at medlemmet

deltager.

Da vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen ydes for funktionen som sådan, vil der ved vurde-

ringen af, om varetagelsen af hvervet er genoptaget, imidlertid efter omstændighederne som nævnt også

kunne lægges vægt på, at et medlem har deltaget i f.eks. et borgermøde, eller en anden aktivitet som led i

det pågældende hverv.

Hvis et medlems vederlag er ophørt, og medlemmet genoptager varetagelsen af sit hverv midt i en måned,

ydes medlemmet forholdsmæssigt vederlag for den sidste del af den pågældende måned.

Bestemmelsen i § 31, stk. 1, vil få mindre betydning i de kommuner, som i styrelsesvedtægten har

truffet bestemmelse om at indkalde stedfortræderen ved et kortere forventet lovligt forfald end 1 måned. I

sådanne kommuner vil bestemmelsen i § 31, stk. 2, således normalt betyde, at vederlaget ophører på et

tidligere tidspunkt, jf. afsnit 5.2. nedenfor i dette bilag.

Af hensyn til at undgå usikkerhed om, hvorvidt et medlem har varetaget eller ikke varetaget sit hverv i

en ofte mødefri periode om sommeren, er det udtrykkeligt fastsat i § 31, stk. 1, 2. pkt., at hvis der i juli

måned ikke er møder i kommunalbestyrelsen, medregnes denne måned ikke i længden af fraværet efter 1.

pkt. for nogen af hvervene.

Et kommunalbestyrelsesmedlem anses således ikke for fraværende fra nogen af sine kommunale hverv i

juli måned, hvis der i denne måned ikke er møder i kommunalbestyrelsen. Dette gælder, uanset om der

måtte blive afholdt møde eller møder i udvalg, som kommunalbestyrelsesmedlemmet er medlem af, eller

andre aktiviteter som led i det kommunale hverv, og medlemmet ikke deltager heri.

5.2. Når stedfortræderen indtræder i kommunalbestyrelsen i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen

vederlag (bekendtgørelsens § 31, stk. 2)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 2:

”§

31.

[…]

Stk. 2.

Når en stedfortræder for et medlem indtræder i kommunalbestyrelsen for en periode af mere

end 7 dage, ophører alle medlemmets vederlag, som er nævnt i stk. 1, indtil medlemmet genindtræder i

kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3. 1. pkt. gælder uanset, at vederlagene ikke er ophørt efter stk. 1. ”

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, ophører vederlaget til et kommunalbestyrelsesmedlem,

når en stedfortræder for medlemmet indtræder i kommunalbestyrelsen for en periode af mere end 7

dage. Medlemmet får på ny ret til vederlag, når medlemmet genindtræder i kommunalbestyrelsen.

Vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, finder alene anvendelse, når der er indkaldt en stedfortræder i

kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen omhandler ikke den situation, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem

midlertidigt indtræder i et udvalg efter 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, for at varetage et fravæ-

rende medlems udvalgshverv, hvis der (endnu) ikke er indkaldt en stedfortræder i kommunalbestyrelsen.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

108

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Retten til vederlag ophører ikke, hvis stedfortræderen alene indkaldes til at deltage i et enkelt møde i

kommunalbestyrelsen, eller hvis indkaldelsen i øvrigt sker for syv dage eller mindre.

Hvis der er indkaldt stedfortræder for mere end syv dage, ophører det fraværende medlems vederlag fra

første dag af den periode, for hvilken stedfortræderen er indtrådt, således at det alene er stedfortræderen,

der modtager vederlag for varetagelsen af hvervet i perioden.

Reglen gælder, uanset at vederlaget endnu ikke er ophørt efter et-måneds-reglen i vederlagsbekendtgørel-

sens § 31, stk. 1, 1. pkt. Måtte vederlaget allerede være ophørt efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk.

1, 1. pkt., får reglen derimod ingen selvstændig virkning i det konkrete tilfælde.

Efter § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse har borgmesteren pligt til at indkalde stedfortræ-

deren for et medlem, der har lovligt forfald fra sine kommunale hverv, når dette må forventes at vare

mindst en måned. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten træffe be-

stemmelse om, at borgmesteren skal indkalde stedfortræderen ved lovligt forfald af kortere varighed. Det

kan således følge af kommunens styrelsesvedtægt, at stedfortræder skal indkaldes ved ethvert lovligt

forfald, uanset varighed. Se ovenfor i dette bilag afsnit 2.2 om lovligt forfald og kommunalbestyrelsens

beslutning om indkaldelse af stedfortræder.

Det er muligt for et medlem at oplyse om planlagt fravær på forhånd med det formål, at kommunalbe-

styrelsen på et kommunalbestyrelsesmøde forud for fraværsperiodens begyndelse beslutter, at stedfortræ-

deren skal indtræde straks fra fraværsperiodens begyndelse – og ikke først ved det første kommunalbe-

styrelsesmøde i fraværsperioden. Dette forudsætter dog, at der også er et kommunalbestyrelsesmøde i

fraværsperioden, som stedfortræderen kan indkaldes til. I et sådant tilfælde vil det fraværende medlems

vederlag ophøre ved fraværsperiodens begyndelse, hvor stedfortræderen indtræder i medlemmets sted.

Eksempel 6:

Et medlem oplyser forud for et kommunalbestyrelsesmøde den 2. april at være fraværende fra alle sine

kommunale hverv fra den 15. april og indtil den 15. maj, herunder fra et kommunalbestyrelsesmøde

den 2. maj. Kommunalbestyrelsen beslutter på sit møde den 2. april at indkalde stedfortræderen for den

angivne fraværsperiode. Det fraværende medlems fulde vederlag ophører for perioden fra 15. april til 15.

maj, idet stedfortræderen således indtræder for denne periode.

Har medlemmet ikke oplyst om et kommende fravær, således at kommunalbestyrelsen på et møde forud

for fraværsperiodens begyndelse har kunnet træffe beslutning om stedfortræderindkaldelse fra periodens

begyndelse, ophører vederlaget på det tidspunkt i fraværsperioden, hvor stedfortræderen indtræder. Det

vil sige fra det første kommunalbestyrelsesmøde i fraværsperioden, forudsat at stedfortræderen i øvrigt

indtræder for mere end 7 dage.

Eksempel 7:

Et medlem oplyser den 10. april at være fraværende fra alle sine kommunale hverv fra den 15. april til

den 15. maj, herunder fra det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde den 2. maj. Kommunalbestyrel-

sen kan på mødet den 2. maj træffe beslutning om stedfortræderindkaldelse fra 2.-15. maj, såfremt det

følger af kommunens styrelsesvedtægt, at stedfortræder skal indkaldes ved ethvert lovligt forfald, uanset

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

109

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

varighed. Det fraværende medlems fulde vederlag ophører i så fald for perioden fra 2.-15. maj, idet

stedfortræderen således indtræder for denne periode.

Efter § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt

betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Stedfortræderen kan ikke anses for indtrådt i

kommunalbestyrelsen, før der foreligger en kommunalbestyrelsesbeslutning herom. Det er endvidere altid

en betingelse for at indkalde stedfortræderen i kommunalbestyrelsen, at der er et kommunalbestyrelses-

møde i fraværsperioden. Se ovenfor.

Reglen om, at medlemmets vederlag ophører, når stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen for

mere end 7 dage, vil i de kommuner, hvor der i overensstemmelse med lovens udgangspunkt alene

indkaldes stedfortræder ved lovligt forfald af en forventet varighed af mindst en måned, kun få betydning

ved fravær af mindst en sådan forventet varighed. I sådanne tilfælde vil reglen få virkning, uanset hvor

længe stedfortræderen rent faktisk er indtrådt, blot det er mere end 7 dage.

Reglen vil ikke få betydning i tilfælde, hvor medlemmets fravær ikke er lovligt, fordi der i disse tilfælde

ikke kan indkaldes stedfortræder. Se ovenfor i dette bilag afsnit 2.2. Her gælder vederlagsbekendtgørel-

sens § 31, stk. 1.

Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, genindtræder medlemmet i kommunalbe-

styrelsen, og stedfortræderen udtræder, jf. § 15, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse. Medlemmets

vederlag genoptages fra dette tidspunkt, og stedfortræderens vederlag ophører samtidig.

Hvis medlemmet genoptager sit hverv midt i en måned, ydes medlemmets vederlag forholdsmæssigt

for den sidste del af den pågældende måned, og stedfortræderen udbetales tilsvarende forholdsmæssigt

vederlag for den første del af måneden.

En stedfortræders eventuelle fortrængning af en anden stedfortræder i medlemmets fraværsperiode er

uden betydning for ophør af medlemmets vederlag, men vil alene have betydning for fordeling af

vederlag mellem de to stedfortrædere.

Vederlagsbekendtgørelsens § 31 stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis stedfortræderindkaldelsen skyldes

medlemmets fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption. I disse tilfælde finder

vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, anvendelse.

6. Fravær på grund af helbredstilstand m.v. (bekendtgørelsens § 31, stk. 3)

6.1. Hvilke former for fravær er omfattet af 9-måneders reglen i § 31, stk. 3? (bekendtgørelsens § 31, stk.

3, 1. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.:

”§

31.

[…]

Stk. 3.

Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller

adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse, har medlemmet uanset stk. 1 og 2 ret til de i stk. 1 nævnte vederlag i indtil 9 måneder. […]”

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

110

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Retten til vederlag i indtil 9 måneder omfatter således fravær på grund af helbredstilstand, graviditet,

barsel eller adoption.

Vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, omfatter også en borgmesters eller et kommunalbestyrelsesmed-

lems fravær på grund af sin ægtefælles, sit barns eller anden nærtståendes meget alvorlige sygdom. Hvor-

vidt der er tale om en nærtstående, vil afhænge af en vurdering i det konkrete tilfælde.

Retten til vederlag under fravær på grund af barsel eller adoption omfatter både mandlige og kvindelige

kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ministeriet har udtalt, at den periode, hvor der lovligt kan indkaldes

stedfortræder på grund af barsel, tidsmæssigt knytter sig til barnets fødsel. Hvis betingelsen for at

indkalde stedfortræder på grund af barsel er opfyldt, vil kommunalbestyrelsesmedlemmet have ret til

vederlag i en sammenhængende periode på op til 9 måneder. Perioden skal regnes fra begyndelsen af

den fraværsperiode, der danner grundlag for indkaldelse af stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, jf. nedenfor i afsnit

6.4. i dette bilag, forudsat, at der er indkaldt stedfortræder. Vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3,

er ikke til hinder for, at der udbetales vederlag i flere fraværsperioder grundet barsel med det samme

barn, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at en ny fraværsperiode i sin helhed stadig har relation

til barnets fødsel. Kommunalbestyrelsen er i denne vurdering overladt et skøn under iagttagelse af de

almindelige krav til bl.a. saglighed og lighed. Kommunalbestyrelsen kan efter ministeriets opfattelse

ikke lægge vægt på, om pågældende kommunalbestyrelsesmedlem allerede har modtaget vederlag for

en fraværsperiode grundet barsel. Men længden af en sådan forudgående fraværsperiode vil derimod

have betydning for vurderingen af, om den nye fraværsperiode i sin helhed stadig har den fornødne

tidsmæssige tilknytning til barnets fødsel, som gør, at der lovligt kan indkaldes stedfortræder i hele

perioden med forfaldsgrunden ”barsel”. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at der ikke sagligt kan

lægges vægt på kommunalbestyrelsesmedlemmets køn ved vurderingen af, om fraværet har relation til

barnets fødsel (Skr. af 12. november 2013, sagsnr. 2013-10679, resumédatabasen 13.5.3.).

Hvilket vederlag kommunalbestyrelsesmedlemmet har ret til under sit fravær, afgøres af, hvilke hverv

den pågældende er valgt til. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter at være gået på barsel bliver valgt

til hvervet som formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, har f.eks.

ret til vederlag i overensstemmelse med bestemmelserne herom fra det tidspunkt, hvor valget gælder

fra. Betingelsen om stedfortræderindkaldelse gælder fortsat, og der er fortsat kun ret til vederlag i samlet

indtil 9 måneder.

6.2. Stedfortræderen skal være indkaldt af en fraværsgrund, der er omfattet af bestemmelsen (bekendtgø-

relsens § 31, stk. 3, 1. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.:

”§

31.

[…]

Stk. 3.

Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller

adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse, har medlemmet uanset stk. 1 og 2 ret til de i stk. 1 nævnte vederlag i indtil 9 måneder. […]”

Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption er

der ret til vederlag i indtil 9 måneder, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

111

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det er efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt., en betingelse for at modtage vederlag i indtil

9 måneder, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at indkalde en stedfortræder som følge af

helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Indkal-

delse af stedfortræder er obligatorisk, hvis betingelserne i § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse er

opfyldt. Se afsnit 2.2. i dette bilag.

Efter § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt

betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Stedfortræderen kan ikke anses for indtrådt i

kommunalbestyrelsen, før der foreligger en kommunalbestyrelsesbeslutning herom. Det er endvidere altid

en betingelse for at indkalde stedfortræderen i kommunalbestyrelsen, at der er et kommunalbestyrelses-

møde i fraværsperioden.

Så længe der (endnu) ikke er indkaldt en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,

finder vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, ikke anvendelse. Her gælder vederlagsbekendtgørelsens §

31, stk. 1. Se afsnit 5.1. i dette bilag.

Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et kommunalbestyrelsesmøde,

kan de medlemmer, der er valgt på kandidatlisten, efter § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kræve

vedkommendes stedfortræder indkaldt til at deltage i mødet. Det følger af vederlagsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 3, 1. pkt., der fastsætter, at stedfortræder skal være indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om

kommunernes styrelse, og at stedfortræderindkaldelse til enkelte møder efter § 15, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse ikke kan danne grundlag for en ret til at modtage vederlag i indtil 9 måneder efter

bestemmelsen. Her gælder vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Se afsnit 5.1. i dette bilag.

Heller ikke stedfortræderindkaldelse til enkelte møder efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes

styrelse som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption kan derfor danne grundlag for

vederlæggelse i indtil 9 måneder, medmindre der er tale om en sammenhængende fraværsperiode af de

i bestemmelsen angivne grunde. Vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, gælder derfor ikke, hvis der

er indkaldt stedfortræder efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse til enkeltstående

møder, og der ikke kan anses at være tale om en sammenhængende fraværsperiode. Her gælder vederlags-

bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Se afsnit 5.1. i dette bilag.

Betingelserne for at opnå vederlag i indtil 9 måneder efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.,

er således først opfyldt, når der er indkaldt en stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse for en sammenhængende periode af de grunde, som er nævnt i bestemmelsen. Se nedenfor i afsnit

6.4. i dette bilag om, hvornår 9-måneders perioden regnes fra.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse efter § 15, stk. 2, i lov

om kommunernes styrelse ikke (længere) er til stede, vil betingelserne for fortsat at modtage vederlag

efter § 31, stk. 3, ikke være opfyldt. Se afsnit 6.7.-6.9 i dette bilag.

6.3. 9-måneders perioden skal være tidsmæssigt sammenhængende (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt.)

Det er efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt., en betingelse for at modtage vederlag i indtil

9 måneder, at der skal være tale om fravær ” […] i en sammenhængende periode […]”. Det betyder, at

der skal være tale om en sammenhængende fraværsperiode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel

eller adoption.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

112

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Den tidsmæssigt sammenhængende fraværsperiode, fra hvis begyndelse 9-måneders perioden efter veder-

lagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 2. pkt., skal regnes, skal være begrundet i medlemmets helbredstilstand,

graviditet, barsel eller adoption. Hvis et medlem i en tidsmæssigt sammenhængende fraværsperiode

således først er forhindret på grund af en forretningsrejse og derefter er forhindret på grund af sygdom,

regnes 9-måneders perioden fra begyndelsen af sygdomsperioden. Der kan efter omstændighederne godt

være tale om en sammenhængende fraværsperiode ved f.eks. forskellige sygdomsforløb i forlængelse af

hinanden.

Der tilkommer kommunalbestyrelsen et vist skøn i vurderingen af, om der reelt er tale om en sammen-

hængende fraværsperiode.

Har et medlem forud for en indkaldelse af stedfortræderen i en sammenhængende periode efter § 15,

stk. 2, i lov om kommunernes styrelse som følge af medlemmets helbredstilstand, graviditet, barsel eller

adoption haft fravær fra enkeltstående møder af en sådan grund, medregnes dette fravær i 9-måneders

perioden, hvis hele perioden reelt er en sammenhængende fraværsperiode af de i bestemmelsen nævnte

grunde. Dette gælder uanset, om der til de forudgående enkeltstående møder har været indkaldt stedfor-

træder, og uanset om stedfortræderen til disse møder har været indkaldt efter § 15, stk. 1, eller efter § 15,

stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Genoptager medlemmet hvervet efter at have modtaget vederlag i en periode på indtil 9 måneder, jf.

vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, kan der ydes vederlag for en ny 9-måneders periode, såfremt

denne ikke reelt er sammenhængende med en tidligere 9-måneders periode.

Se ministeriets notat af 11. juni 2013, som er gengivet i ministeriets udtalelse af 12. november 2013

(j.nr. 2014-4179, resumédatabasen 13.5.3) og i ministeriets udtalelse af 24. juni 2021 (j.nr. 2020-11104,

resumédatabasen 21.5.8.). I dette notat udtalte ministeriet, at der vil være ret til vederlag for fravær

i indtil 9 måneder til et regionsrådsmedlem, der er sygemeldt på grund af sit barns sygdom, efter at

den pågældende er vendt tilbage til hvervet efter en fraværsperiode på indtil 9 måneder på grund af

barsel. Tilsvarende gælder for en kommune. Ministeriet har i sit notat og sit resumé af notatet, der blev

udsendt den 24. juni 2021, udtalt sig om, hvorvidt der kunne være tale om særskilte fraværsperioder, hvis

der var tale om forskellige fraværsårsager inden for samme fraværsperiode. Se resumédatabasen 21.5.8,

j.nr. 2020-11104.

Såfremt der er tale om en tidsmæssigt sammenhængende fraværsperiode, er udgangspunktet i medfør af

vederlagsbekendtgørelsens regler, at et kommunalbestyrelsesmedlem maksimalt har ret til vederlag i en

periode på indtil 9 måneder ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og adoption.

I det omfang der er tale om to forskellige fraværsårsager, som begge falder under bestemmelsen om

vederlag i op til 9 måneder, og som tidsmæssigt er sammenhængende, vil der dog efter Indenrigs-

og Boligministeriets opfattelse kunne være konkrete tilfælde, hvor der kan være tale om to særskilte

fraværsperioder, selvom fraværsperioderne tidsmæssigt er i forlængelse af hinanden. Det vil være i

tilfælde, hvor fraværet kan henføres til hver sin af fraværsårsagerne: helbredstilstand, graviditet, barsel og

adoption, jf. § 30, stk. 2, og/eller hvor fraværsårsagen kan henføres til hver sin person: enten medlemmet

selv eller medlemmets nære pårørende.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

113

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er fraværende fra sit hverv på

grund af sygdom under sin graviditet, og derefter i en tidsmæssigt sammenhængende periode er fraværen-

de fra sit hverv, fordi vedkommende er gået på barsel. Eller hvor et kommunalbestyrelsesmedlem efter sin

barselsperiode er fraværende fra sit hverv på grund af barnets sygdom. Et andet eksempel kunne være, at

adoptanten efter en adoptionsperiode selv bliver syg.

I den konkrete sag, der var anledningen til ministeriets udtalelse, var der tale om først en nærtståendes

alvorlige sygdom og dernæst medlemmets egen sygdom. Der var således tale om to indbyrdes uafhængige

og forskellige fraværsårsager, om end de begge kan henføres til forfaldsgrundene efter vederlagsbekendt-

gørelsens bestemmelse om vederlag i op til 9 måneder.

Kommunen kunne således efter en konkret vurdering, således som det faktiske hændelsesforløb var oplyst

for ministeriet, anse de to forløb som ikke sammenhængende, selvom fraværsperioderne tidsmæssigt var i

forlængelse af hinanden.

6.4. Beregning af 9-måneders perioden (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 2. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 2. pkt.:

”§

31.

[…]

Stk. 3.

[…] 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse. […]”

Fraværsperiodens begyndelse

Det følger af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 2. pkt., at 9-måneders perioden – når stedfortræderen

er indkaldt efter § 15, stk. 2 – regnes fra begyndelsen af den fraværsperiode, der danner grundlag for ind-

kaldelse af stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse på grund af helbredstilstand,

graviditet, barsel eller adoption. Dette gælder, uanset om stedfortræderindkaldelsen efter § 15, stk. 2, i lov

om kommunernes styrelse eventuelt først sker et stykke tid inde i fraværsperioden. Selv om medlemmet

således tidligst ved stedfortræderindkaldelse efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan blive

omfattet af retten til vederlag i indtil 9 måneder, jf. afsnit 6.2. ovenfor i dette bilag, kan fraværsperiodens

begyndelsestidspunkt – og dermed det tidspunkt, 9-måneders perioden regnes fra – således være tidligere

end stedfortræderindkaldelsen efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Det forhold, at medlemmets vederlag måtte være ophørt efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1,

inden stedfortræderen indkaldes, indebærer ikke, at medlemmet nødvendigvis er afskåret fra retten til

vederlag i indtil 9 måneder efter stk. 3. Hvis det således på et senere tidspunkt konstateres, at medlemmet

opfylder betingelserne for at have været forhindret i at varetage sit hverv i hele fraværsperioden af de i

stk. 3 anførte grunde, hvis stedfortræderen af denne grund indkaldes, og hvis medlemmet dokumenterer

at have været forhindret i perioden af de anførte grunde, jf. nærmere afsnit 6.5. nedenfor i dette bilag, vil

medlemmet således have ret til vederlag i indtil 9 måneder fra fraværsperiodens begyndelse, dvs. også for

en eventuel periode, hvor vederlaget i første omgang var ophørt efter stk. 1. Skulle denne situation opstå,

vil medlemmet have ret til at få efterbetalt det vederlag, som ikke er udbetalt som følge af, at vederlaget i

første omgang var ophørt efter § 31, stk. 1.

Fraværsperiodens afslutning

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

114

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

KL har forespurgt ministeriet om, hvorvidt et medlem, som er fraværende på grund af helbredstilstand

m.v., og hvor der af denne grund er indkaldt stedfortræder, har ret til vederlag i indtil 9 måneder eller i

indtil udgangen af den måned, hvor det pågældende medlem i en uafbrudt periode på 9 måneder ikke har

varetaget hvervet. Ministeriet har udtalt, at et medlem, som er fraværende på grund af helbredstilstand

m.v., og hvor der af denne grund er indkaldt stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrel-

se, har ret til de i § 30, stk. 1, nævnte vederlag

i indtil 9 måneder

og ikke efter denne dag. (Telefonnotat af

16. juni 2021, j.nr. 2021-4533, resumédatabasen 21.5.7.)

Perioden på indtil 9 måneders sammenhængende fravær gælder alene fravær i den indeværende funk-

tionsperiode. Se også ministeriets tidligere udtalelse under det hidtidige regelsæt om ophør efter 3

måneders uafbrudt fravær (Økonomi- og Indenrigsministeriets notat af 31. marts 2014, j.nr. 2014-7697,

resumédatabasen 14.5.3.).

Delegation

Kommunalbestyrelsens kompetence til at vurdere, hvornår 9-måneders perioden regnes fra, og hvornår 9-

måneders perioden slutter, henhører under den daglige administration af reglerne og kan således delegeres

til forvaltningen.

6.5. Dokumentationskrav (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt.:

”§

31.

[…]

Stk. 3.

[…] Retten til vederlag efter 1. pkt. er, medmindre krav om dokumentation er åbenbart ubegrundet,

betinget af, at medlemmet efter en uafbrudt periode på 14 dages fravær og herefter på kommunalbesty-

relsens forlangende med passende mellemrum i resten af fraværsperioden indsender dokumentation for

retten til vederlag efter 1. pkt. […]”

Med vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt., fastsættes et udtrykkeligt krav om dokumentation for

at bevare retten til vederlag i indtil 9 måneder ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel

eller adoption. Et fraværende medlem skal således dokumentere at have ret til vederlag i længere tid, end

medlemmet ellers ville have efter vederlagsbekendtgørelsens § 27, stk. 1 og 2.

Kravet om dokumentation har til formål at understøtte kommunalbestyrelsens vurdering af, at et fravæ-

rende medlem har været forhindret i at varetage sit hverv på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel

eller adoption uafbrudt i hele fraværsperioden.

Kravet om dokumentation for fravær af de nævnte grunde vil kunne opfyldes af lægelig eller anden rele-

vant dokumentation, f.eks. adoptionspapirer, som i fornødent omfang dokumenterer årsagen til medlem-

mets fravær. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om årsagen til fraværet kan anses for dokumenteret.

Dokumentationskravet gælder, medmindre det er åbenbart ubegrundet. Med åbenbart ubegrundet menes,

at der ved åbenbare, kendte fraværsårsager som f.eks. kendt hospitalsindlæggelse, terminal sygdom, al-

vorligt trafikuheld, fødsel eller lignende ikke skal afkræves dokumentation. Det er kommunalbestyrelsen,

der afgør, om dokumentationskravet kan anses for åbenbart ubegrundet i det konkrete tilfælde.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

115

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Ifølge bestemmelsen skal medlemmet senest 14 dage efter at have meddelt forfald på grund af helbreds-

tilstand m.v. indsende dokumentation for sit fravær for at være omfattet af retten til vederlag i indtil 9

måneder, medmindre kravet om dokumentation er åbenbart ubegrundet.

Det vil i praksis være naturligt, at den kommunale administration minder medlemmet om kravet om

dokumentation. Der er ikke noget til hinder for, at administrationen gør dette inden udløbet af de 14

dage. Administrationen kan i den forbindelse vejlede medlemmet om reglerne, herunder om hvornår

dokumentationskravet anses for åbenbart ubegrundet, og om hvornår medlemmets vederlag vil ophøre,

såfremt kravet om dokumentation ikke opfyldes, jf. nærmere afsnit 6.7. nedenfor i dette bilag.

Hvis der er gået 14 dage, uden at det fraværende medlem har indsendt dokumentation, og medlemmet

fortsat er fraværende, må kommunalbestyrelsen afklare, om dokumentationskravet er åbenbart ubegrun-

det. Det fraværende medlems egne tilkendegivelser vil ofte være tilstrækkelige til, at kommunalbestyrel-

sen kan foretage denne vurdering.

Efter den første dokumentation anmoder kommunalbestyrelsen om fornyet dokumentation med passende

mellemrum med henblik på, at medlemmet kan dokumentere sin ret til fravær i indtil 9 måneder.

Hvor ofte dokumentation skal indsendes, vil afhænge af fraværets karakter og dokumentationens ind-

hold. Hvis medlemmet eksempelvis har fremlagt en lægeerklæring om, at medlemmet er sygemeldt de

kommende to måneder, vil der ikke være grundlag for at kræve lægeerklæring i denne periode. Det er

kommunalbestyrelsen, der på grundlag af de konkrete omstændigheder afgør, om der er grundlag for at

kræve fornyet dokumentation, og hvor ofte der i givet fald er behov herfor.

Krav om fornyet dokumentation vil efter omstændighederne kunne vurderes at være åbenbart ubegrun-

det. Hvis det efter fremlæggelse af første dokumentation vurderes, at der foreligger åbenbare årsager til

fortsat fravær, f.eks. hospitalsindlæggelse eller terminal sygdom, vil kommunalbestyrelsen således kunne

anse et krav om fornyet dokumentation for åbenbart ubegrundet.

Hvis et fraværende medlem ikke fremlægger den påkrævede dokumentation, vil det normalt indebære, at

kommunalbestyrelsen på ny må tage stilling til, om vedkommende medlem fortsat har lovligt forfald, der

kan begrunde fortsat stedfortræderindkaldelse, jf. nærmere afsnit 6.9 nedenfor i dette bilag.

Kommunalbestyrelsens kompetence til at beslutte, hvorvidt der er grundlag for at kræve fornyet doku-

mentation, hvorvidt dokumentationskravet i det enkelte tilfælde er åbenbart ubegrundet, og hvorvidt

dokumentationskravet er opfyldt, samt om der skal indhentes fornyet dokumentation, henhører under den

daglige administration af vederlagsreglerne og kan således delegeres til forvaltningen. Se dog nedenfor

afsnit 6.9 i dette bilag om sammenhængen med beslutningen om (fortsat) stedfortræderindkaldelse, som

skal træffes af kommunalbestyrelsen. Se ministeriets telefonnotat af 6. januar 2021, j.nr. 2020-11105,

resumédatabasen 21.5.1.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der tilrettelægges arbejdsgange med henblik

på at sikre den fornødne fortrolighed om medlemmets helbredsoplysninger mv. Skal sagen drøftes på et

møde i kommunalbestyrelsen, må dette ske for lukkede døre, hvis oplysninger om medlemmets helbred

må forventes fremdraget, jf. § 10 i lov om kommunernes styrelse.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

116

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

6.6. Godtgørelse af udgift til lægeerklæring

Kommunalbestyrelsen har efter ministeriets opfattelse mulighed for at beslutte at godtgøre kommunalbe-

styrelsesmedlemmets udgifter til lægeerklæringer efter § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

6.7. Vederlagets ophør (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 4. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 4. pkt.:

”§

31.

[…]

Stk. 3.

[…] Vederlaget ophører, når medlemmet ikke længere er berettiget til vederlag efter 1. og 3. pkt.,

medmindre medlemmet efter stk. 1 har ret til vederlag i en længere periode. […]”

Efter reglen i vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 4. pkt., ophører vederlaget

for det første,

når

9-måneders perioden er udløbet, jf. bestemmelsens 1. pkt. Perioden regnes fra begyndelsen af det fravær,

der danner grundlag for indkaldelse af stedfortræder efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og

slutter præcis den dag i måneden, hvor fraværet begyndte for 9 måneder siden, jf. herved afsnit 6.4. i dette

bilag.

For det andet

ophører retten til vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, når medlemmet

ikke fremlægger den dokumentation, der er påkrævet efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt.,

for, at fraværet er begrundet i medlemmets helbredstilstand m.v.

Det fraværende medlems ret til vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, ophører fra det

tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere opfylder dokumentationskravet, medmindre medlemmet efter

vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, har ret til vederlag i en længere periode.

For så vidt angår

første dokumentationskrav,

vil det betyde, at retten til vederlag efter vederlagsbekendt-

gørelsens § 31, stk. 3, i udgangspunktet ophører efter 14 dages fravær, hvis dokumentationskravet ikke

opfyldes. Medlemmet vil i den situation dog oftest have ret til vederlag i en længere periode efter

vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Eksempel 8:

Et medlem har været fraværende fra alle sine kommunale hverv fra og med et kommunalbestyrelsesmøde

den 1. februar, hvor medlemmet angav at være syg. Først på tidspunktet for næste kommunalbestyrelses-

møde den 4. marts, hvor medlemmets vederlag endnu ikke er ophørt efter vederlagsbekendtgørelsens §

31, stk. 1, fremlægger medlemmet dokumentation for, at medlemmet er syg og kan ventes at være det i

hvert fald fire måneder frem. På kommunalbestyrelsesmødet den 4. marts indkalder kommunalbestyrelsen

en stedfortræder for det fraværende medlem. Medlemmet vil herefter i denne situation have ret til

vederlag i hele sygdomsperioden fra fraværsperiodens begyndelse, dvs. fra 1. februar, indtil udløbet

af perioden på 9 måneder, dvs. indtil udgangen af oktober, såfremt stedfortræderen er indkaldt og

medlemmet dokumenterer sit sygefravær i resten af fraværsperioden. At der ikke foreligger dokumentation

fra første sygedag, har således ikke betydning for, hvornår 9-måneders periodens påbegyndelse regnes

fra.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

117

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

For så vidt angår

efterfølgende dokumentation,

ophører vederlaget fra det tidspunkt, som kommunalbesty-

relsen har fastsat som frist for fremsendelse af den fornyede dokumentation, medmindre medlemmet har

ret til vederlag i en længere periode efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Se også nedenfor afsnit 6.9. i dette bilag om betydning af den manglende dokumentation i forhold til

reglerne om (fortsat) stedfortræderindkaldelse.

Et medlem, hvis vederlag er ophørt, fordi betingelserne for (fortsat) vederlæggelse efter vederlagsbe-

kendtgørelsens § 31, stk. 3, ikke er opfyldt, får på ny ret til vederlag, når medlemmet genindtræder

i kommunalbestyrelsen. Se endvidere afsnit 6.8. i dette bilag om eventuel generhvervelse af retten til

vederlag i fraværsperioden.

Om ophør af godtgørelse eller anden støtte efter § 16, stk. 10 og 11, i lov om kommunernes styrelse

henvises til selve vejledningen afsnit 4.4.

6.8. Eventuel generhvervelse af retten til vederlag (bekendtgørelsens § 31, stk. 3, 5. og 6. pkt.)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 5. og 6. pkt.:

”

§ 31.

[…]

Stk. 3.

[…] Er vederlaget ophørt, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation efter

3. pkt., generhverves retten til vederlag efter 1. pkt., når dokumentationskravet opfyldes. Generhvervelse

af retten til vederlag efter 5. pkt. får virkning fra begyndelsen af den periode, som medlemmet indsender

dokumentation for. ”

Vederlagsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 3, 5. pkt.,

indeholder en bestemmelse om generhvervelse af retten

til vederlag i den situation, hvor et fraværende medlems vederlag er ophørt, fordi medlemmet ikke har

fremlagt den påkrævede dokumentation efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 3. pkt. I denne

situation generhverves retten til vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, 1. pkt., når doku-

mentationskravet (eventuelt på ny) opfyldes, jf. § 31, stk. 3, 5. pkt.

Eksempel 9:

Et medlem har været fraværende fra alle sine kommunale hverv fra og med et kommunalbestyrelsesmøde

den 1. februar uden at have angivet en lovlig forfaldsgrund. Forud for næste kommunalbestyrelsesmøde

den 4. marts meddeler medlemmet, at medlemmet er syg i hvert fald to måneder frem, og kommunalbesty-

relsen indkalder derfor stedfortræderen. Det fraværende medlem indsender imidlertid ikke dokumentation

for sit sygefravær efter 14 dage, dvs. senest den 18. marts. Da medlemmet på dette tidspunkt ikke har

varetaget sit hverv i en uafbrudt periode på mere end 1 måned, og da medlemmet ikke har indsendt

dokumentation for sygdom, ophører vederlaget efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, ved næste

månedsskifte, dvs. med udgangen af marts. Den 10. april indsender medlemmet dokumentation for at

være sygefraværende fra dette tidspunkt, og medlemmet opfylder herefter løbende dokumentationskravet

på kommunalbestyrelsens forlangende. Medlemmet vil i denne situation generhverve sin ret til vederlag

fra 10. april og herefter i hele sygdomsperioden. 9-måneders perioden regnes fra begyndelsen af det

fravær, der danner grundlag for stedfortræderindkaldelsen. I det omfang kommunalbestyrelsen kan lægge

til grund, at der siden 1. februar har været tale om en sammenhængende fraværsperiode på grund af

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

118

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

sygdom, regnes perioden på 9 måneder således fra fraværets begyndelse den 1. februar, og vederlaget

ophører dermed senest ved udgangen af oktober.

Eksempel 10:

Et medlem er sygemeldt og opfylder kravet om at indsende dokumentation inden 14 dages fravær. Ifølge

den fremlagte lægeerklæring er medlemmet sygemeldt i 8 uger. Ved udløbet af de 8 uger anmoder

kommunalbestyrelsen medlemmet om at indsende ny dokumentation inden for 7 dage, såfremt medlemmet

fortsat er syg. Medlemmet fremsender ikke den påkrævede dokumentation inden for den angivne frist, men

meddeler dog, at medlemmet fortsat er syg. Først 1 måned efter udløbet af fristen fremsender medlemmet

på ny dokumentation for, at medlemmet på dette tidspunkt er syg. Medlemmet har i den situation ikke ret

til vederlag i perioden fra udløbet af kommunalbestyrelsens frist, og indtil dokumentation for sygdom igen

er fremlagt. 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse og udløber senest 9 måneder

senere, uanset at medlemmet for en del af perioden på grund af manglende dokumentation ikke har

modtaget vederlag.

Efter reglen i vederlagsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 3, 6. pkt.,

får generhvervelse af retten til vederlag efter

5. pkt. virkning fra begyndelsen af den periode, som medlemmet indsender dokumentation for.

Ophør af vederlag, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation, indebærer således

ikke nødvendigvis, at medlemmet er afskåret fra at generhverve retten til vederlag efter vederlagsbekendt-

gørelsens § 31, stk. 3, med virkning for den periode, hvor vederlaget ellers var ophørt.

Kun hvis den lægelige erklæring dokumenterer, at medlemmet har været fraværende på grund af hel-

bredstilstand, graviditet, barsel eller adoption for hele den periode, hvor medlemmet ikke hidtil har

indsendt den påkrævede dokumentation, vil medlemmet imidlertid være berettiget til at få vederlag for

denne periode.

Eksempel 11:

Et medlem har været fraværende fra alle sine kommunale hverv fra og med et kommunalbestyrelsesmøde

den 1. februar uden at have angivet en lovlig forfaldsgrund. Forud for næste kommunalbestyrelsesmøde

den 4. marts meddeler medlemmet uden at vedlægge dokumentation, at medlemmet er syg i hvert fald

fire måneder frem, og kommunalbestyrelsen indkalder derfor stedfortræderen. Medlemmets vederlæggelse

ophører efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, med udgangen af marts måned. Den 10. april

indsender det fraværende medlem dokumentation for at have været forhindret i at varetage sit hverv på

grund af sygdom siden i hvert fald den 4. marts. Medlemmet vil i denne situation have ret til vederlag

indtil udløbet af perioden på 9 måneder regnet fra begyndelsen af det fravær, der danner grundlag

for stedfortræderindkaldelsen. I det omfang kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at der siden 1.

februar har været tale om en sammenhængende fraværsperiode på grund af sygdom, regnes perioden på

9 måneder således fra fraværets begyndelse den 1. februar, og vederlaget ophører dermed senest med

udgangen af oktober.

6.9. Forholdet til reglerne om stedfortræderindkaldelse

Såfremt der på et tidspunkt i et medlems fraværsperiode ikke (længere) foreligger den for udbetaling

af vederlag fornødne dokumentation, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, vil der heller ikke være

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

119

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

grundlag for at antage, at medlemmet fortsat har lovligt forfald som følge af helbredstilstand, graviditet,

barsel eller adoption.

Derfor vil sådan manglende dokumentation indebære, at kommunalbestyrelsen på ny må tage stilling til,

om vedkommende medlem fortsat har lovligt forfald, og om vedkommendes stedfortræder derfor fortsat

skal være indkaldt i kommunalbestyrelsen, jf. § 15, stk. 4. Forvaltningen må således forelægge en sag

for kommunalbestyrelsen herom. Såfremt der ikke til brug for behandlingen af denne sag forelægges

dokumentation for, at der foreligger lovligt forfald som følge af helbredstilstand m.v., og medlemmet

heller ikke har oplyst andre lovlige forfaldsgrunde, må kommunalbestyrelsen ændre sin beslutning om

indkaldelse af stedfortræder for fremtiden, således at stedfortræderen ikke længere er indkaldt.

Som anført i afsnit 6.5. i dette bilag kan kommunalbestyrelsen overlade beslutningen om, hvorvidt

der foreligger den dokumentation, der er nødvendig for udbetaling af vederlag efter vederlagsbekendtgø-

relsens § 31, stk. 3, til forvaltningen. Som følge af sammenhængen med reglerne om indkaldelse af

stedfortræder er forvaltningen imidlertid ikke afskåret fra at vente med at beslutte at standse udbetaling

af vederlag, til kommunalbestyrelsen har besluttet, om der fortsat foreligger lovligt forfald. Beslutter

kommunalbestyrelsen, at der ikke længere foreligger lovligt forfald på grund af helbredstilstand m.v., vil

retten til vederlag efter vederlagsbekendtgørelsens § 31, stk. 3, ophøre med virkning fra det tidspunkt,

hvor dokumentationskravet ikke længere er opfyldt, jf. afsnit 6.7. i dette bilag.

7. Ophør af tillægsvederlag (bekendtgørelsens § 32)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 32:

”§

32.

Tillægsvederlag efter § 3 ophører med udgangen af den kalendermåned, hvor barnet fylder 10 år,

eller de i § 3 nævnte betingelser for at modtage vederlaget ikke længere er opfyldt. ”

Bestemmelsen i vederlagsbekendtgørelsens § 32 svarer til den hidtidige bestemmelse i § 30 b, der blev

fastsat ved ændringsbekendtgørelse nr. 1416 af 24. september 2020, som igen svarer til den tidligere

bestemmelse i § 30, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018.

Bestemmelsen indebærer, at det tillægsvederlag, som efter vederlagsbekendtgørelsens § 3 ydes til kom-

munalbestyrelsesmedlemmer med et eller flere hjemmeboende børn under 10 år, ophører med udgangen

af den kalendermåned, hvor barnet fylder 10 år. Har medlemmet flere hjemmeboende børn, ophører

tillægsvederlaget først, når alle børnene er fyldt 10 år.

Tillægsvederlaget ophører også med udgangen af den kalendermåned, hvor de betingelser, der er fastsat

i vederlagsbekendtgørelsens § 3 for at modtage tillægsvederlaget, ikke længere er opfyldt. Det kan være,

hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet eller dennes ægtefælle eller samlever ikke længere har forældre-

myndigheden over barnet, eller hvis barnet ikke længere er bopælsregistreret i CPR på samme adresse

som kommunalbestyrelsesmedlemmet.

8. Tilbagebetalingspligt og mulighed for modregning ved for meget udbetalt vederlag (bekendtgø-

relsens § 33)

De faste vederlag udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned, jf. § 29, 1. pkt.,

i vederlagsbekendtgørelsen.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

120

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 33:

”§

33.

Har et medlem fået udbetalt vederlag for en periode, hvor vederlaget er ophørt efter §§ 30-32, er

medlemmet pligtigt at tilbagebetale vederlaget. Kommunalbestyrelsen kan i fremtidige vederlag modreg-

ne udbetalte vederlag, som et medlem ikke er berettiget til at modtage. ”

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 33 skal et kommunalbestyrelsesmedlem tilbagebetale vederlag, hvis

medlemmet har fået udbetalt vederlag for en periode, hvor vederlaget er ophørt.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem har fået udbetalt vederlag, som medlemmet ikke er berettiget til at

modtage, kan kommunalbestyrelsen i fremtidige vederlag modregne dette.

9. Meddelelse om ophør (bekendtgørelsens § 34)

Følgende fremgår af vederlagsbekendtgørelsens § 34:

”§

34.

Kommunalbestyrelsen meddeler medlemmet, hvornår et vederlag er ophørt efter denne bekendtgø-

relse, samt begrundelsen herfor. ”

Efter vederlagsbekendtgørelsens § 34 meddeler kommunalbestyrelsen det fraværende medlem, hvornår

medlemmets vederlag er ophørt efter denne bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse

angive begrundelsen for, at vederlaget er ophørt.

Beslutningen om at meddele medlemmet, hvornår et vederlag er ophørt efter vederlagsbekendtgørelsen,

henhører under den daglige administration af vederlagsreglerne og kan således delegeres til forvaltnin-

gen. Se dog ovenfor afsnit 6.9 i dette bilag om sammenhængen med beslutningen om (fortsat) stedfortræ-

derindkaldelse, som skal træffes af kommunalbestyrelsen.

Beslutningen om at meddele medlemmet, hvornår et vederlag er ophørt efter vederlagsbekendtgørelsen,

er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Medlemmet har som part i sagen de partsrettigheder, der

følger af forvaltningsloven, herunder retten til at blive partshørt. Begrundelsen for beslutningen skal

opfylde forvaltningslovens regler.

Det er vigtigt, at kommunen, inden kommunen træffer afgørelse, har indhentet de oplysninger, der er

nødvendige for at afgøre sagen. Hvis det er nødvendigt, må forvaltningen indhente de oplysninger fra

medlemmet, som er nødvendige for at afgøre sagen. Det kan f.eks. være, hvis det for at afgøre sagen er

nødvendigt at have oplysninger om, at medlemmet på anden måde har varetaget hvervet på ny, f.eks. ved

deltagelse i et borgermøde eller andre aktiviteter som led i det pågældende hverv, se eksempel 4 og 5

under afsnit 5.1.

10. Ikrafttræden og overgang (bekendtgørelsens § 38, stk. 4)

De nye regler om ophør af vederlag ved fravær trådte i kraft den 15. oktober 2020. Dette er fastsat i

ændringsbekendtgørelsen om de nye regler herom, bekendtgørelse nr. 1416 af 24. september 2020.

Reglerne om ophør af vederlag ved fravær finder ikke anvendelse ved fravær påbegyndt før 15. oktober

2020. For sådant fravær finder de hidtil gældende regler i § 30 i bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december

2018 anvendelse. Se vederlagsbekendtgørelsens § 38, stk. 4.

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

121

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 134: Orientering om udsendelse af nye vederlagsvejledninger, fra indenrigs- og boligministeren

I forhold til dokumentationskravet indebærer dette, at dokumentationskravet ikke finder anvendelse for

et uafbrudt fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor fraværsperioden er

påbegyndt før 15. oktober 2020.

Der henvises nærmere til ministeriets notat og ministeriets resumé af notatet udsendt den 24. juni 2021

(resumédatabasen 21.5.8., j.nr. 2020-11104).

VEJ nr 9631 af 15/06/2022

122