Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2594964_0001.png
Uffe Thorndahl
[email protected]
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2021 - 6452
Doknr.
502582
Dato
14-06-2022
Særlige retningslinjer for behandling af dine henvendelser til ministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet har besluttet at fastsætte særlige retningslinjer for mi-
nisteriets behandling af henvendelser fra dig.
Baggrunden for ministeriets beslutning er et hensyn til en rimelig, forsvarlig og hen-
sigtsmæssig anvendelse af ministeriets ressourcer.
Retningslinjerne indebærer, at ministeriet vil læse og gennemgå dine henvendelser på
sædvanlig vis, men du kan ikke forvente svar, medmindre du fremfører væsentlige op-
lysninger eller spørgsmål, som giver ministeriet anledning til selv at foretage sig vi-
dere.
Nedenfor kan du læse nærmere om ministeriets beslutning og baggrunden herfor.
1.
Gennem en årrække har du henvendt dig om mange forskellige forhold på Inden-
rigs- og Boligministeriets område.
Ifølge udtræk fra ministeriets sagsbehandlingssystem har du i perioden fra den 29.
september 2018 til den 1. maj 2022 henvendt dig til ministeriet 579 gange. Ifølge ud-
træk fra ministeriets sagsbehandlingssystem har ministeriet i perioden fra den 1. okto-
ber 2018 til 1. maj 2022 sendt dig 312 breve i anledning af dine henvendelser.
I dine henvendelser har du redegjort for din opfattelse af lovligheden af kommunale
dispositioner og undladelser på en lang række områder i mange forskellige kommuner.
Du har endvidere givet udtryk for utilfredshed med kommunalbestyrelsesmedlemmer
og borgmestre, kommunalt ansatte, Ankestyrelsens og Indenrigs- og Boligministeriets
tilsyn samt tilkendegivet en generel kritik af embedsværket.
2.
Dine henvendelser vedrører ofte aspekter af flere forhold, herunder helt eller delvist
forhold som du tidligere har rettet henvendelse om og derfor allerede fået svar på.
Mange af dine henvendelser vedrører flere forskellige myndigheder, og det er i mange
tilfælde endvidere uklart, om og i hvilket omfang Indenrigs- og Boligministeriet er
rette modtager af din henvendelse eller dele heraf.
Der medgår som følge af disse forhold betragtelige ressourcer alene med at udrede og
identificere indholdet og karakteren af dine henvendelser.
3.
Dine henvendelser har i nogle tilfælde givet ministeriet anledning til at undersøge
et spørgsmål nærmere. I adskillige andre tilfælde har ministeriet vejledt dig om regler
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 15/6-22 om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af henvendelser, fra Uffe Thorndahl
2594964_0002.png
inden for ministeriets ressort og/eller videresendt din henvendelse til en anden myn-
dighed, fx Ankestyrelsen eller Bolig- og Planstyrelsen.
I langt de fleste tilfælde har Indenrigs- og Boligministeriet ikke fundet, at din henven-
delse har givet ministeriet anledning til at tage en sag op til behandling i det kommu-
nale og regionale tilsyn.
Indenrigs- og Boligministeriet har anvendt meget betragtelige ressourcer på at udrede
og besvare dine henvendelser.
4.
Indenrigs- og Boligministeriet har i sine mange breve til dig vejledt dig grundigt om
det kommunale og regionale tilsyn, herunder om ministeriets rolle og kompetence
som overordnet kommunal og regional tilsynsmyndighed.
Indenrigs- og Boligministeriet har således vejledt dig om, at det kommunale og regio-
nale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligministeriet som over-
ordnet tilsynsmyndighed.
Det kommunale og regionale tilsyn er et retligt tilsyn, som fører tilsyn med, at kommu-
nerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. §
48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det kommunale tilsyn kan ikke tage stilling
til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller til spørgs-
mål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i
lovgivningen.
Det kommunale tilsyn omfatter ikke sager eller spørgsmål, som særlige klage- eller til-
synsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommu-
nernes styrelse. Det gælder f.eks. sager, som Ankestyrelsen kan behandle som klage-
myndighed.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag,
jf. § 48 a i lov om kommunernes styrelse.
Ankestyrelsen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet ministeriets instruktioner, jf. §
47, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse.
Ministeriet kan efter § 47, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse alene udstede
generelle forskrifter for udøvelsen af Ankestyrelsens beføjelser som tilsyn. Bestemmel-
sen giver ikke ministeriet adgang til i øvrigt at udstede tjenestebefalinger herom, her-
under konkrete tjenestebefalinger med hensyn til afgørelsen af en konkret sag.
Indenrigs- og Boligministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i al-
mindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen. Ministeriet kan af egen drift tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser,
som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når mi-
nisteriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig ka-
rakter. Det samme gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behand-
ling. Der henvises til § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Af bemærkningerne til § 52, stk. 3, i lovforslaget til lov nr. 381 af 28. maj 2003, hvor-
ved bestemmelserne i § 52, stk. 3, og § 53, stk. 1, blev indført, lovforslag nr. L 188, FT
2002-03, tillæg A, side 5705, fremgår endvidere bl.a. følgende:
2
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 15/6-22 om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af henvendelser, fra Uffe Thorndahl
2594964_0003.png
”Det vil være op til ministeriets praksis at fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår mini-
steriet efter bestemmelsen har adgang til at tage en sag op. Dette vil være en skønsmæssig vur-
dering. Ministeriet kan ikke tage en sag op, hvor de oplysninger, ministeriet har modtaget eller
eventuelt har indhentet, ikke giver ministeriet grund til at antage, at der er tale om en sag af ge-
nerel eller principiel betydning eller af alvorlig karakter.
Bestemmelsen fastslår endvidere, at den overordnede tilsynsmyndighed, når der ikke udøves
nogen funktion som klageinstans, alene tager sager op af egen drift. Det er Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, der beslutter, om ministeriet finder anledning til at tage en sag op af egen
drift. En henvendelse fra en borger er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning
herfor. …
… Uanset om der er tale om en sag af principiel eller generel betydning eller af alvorlig karakter,
som ministeren efter bestemmelsen har adgang til at tage op, kan ministeriet afvise at tage sa-
gen op, hvis ministeriet ikke af hensyn til styringen og koordineringen af statsamtmændenes
praksis finder anledning hertil. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en sag uanset dens alvorlige
karakter ikke vurderes at have en mere generel rækkevidde. Ministeriet har vide rammer for at
vurdere, om ministeriet finder anledning til at tage en sag op.”
Ministeriet har således vide rammer for at vurdere, om ministeriet finder anledning til
at tage en sag op.
Reglerne om Indenrigs- og Boligministeriets tilsyn kan findes i kapitel VII i lov om
kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019).
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående at kunne lægge til grund, at du er fuldt
ud bekendt med rammerne for Ankestyrelsens og Indenrigs-og Boligministeriets kom-
petence.
5.
Indenrigs- og Boligministeriet har som tidligere anført anvendt meget betragtelige
ressourcer på at behandle dine henvendelser.
Af hensyn til en rimelig, forsvarlig og hensigtsmæssig anvendelse af ministeriets res-
sourcer, herunder i relevant omfang til behandling af henvendelser fra dig, har mini-
steriet på den baggrund som nævnt ovenfor besluttet at fastsætte særlige retningslinjer
for behandlingen af dine henvendelser. Retningslinjerne gælder både henvendelser,
som du har sendt til Indenrigs- og Boligministeriet, før du modtog dette brev, samt
henvendelser, som du sender efter modtagelsen af dette brev.
Retningslinjerne indebærer, at ministeriet vil læse og gennemgå dine henvendelser på
sædvanlig vis. Du kan imidlertid ikke forvente at modtage svar fra Indenrigs- og Bolig-
ministeriet, medmindre du fremfører væsentlige oplysninger eller spørgsmål, som gi-
ver ministeriet anledning til selv at foretage sig videre, fx rejse en sag i det kommunale
og regionale tilsyn. Det gælder også henvendelser, hvor du
ofte under henvisning til
en konkret sag i en kommune
anmoder om bistand og vejledning vedrørende regler,
som hører under Indenrigs- og Boligministeriets ressort, se også pkt. 6 nedenfor.
Ministeriet vil i relevant omfang videresende henvendelser fra dig til rette myndighed,
medmindre det fremgår af din henvendelse, at du også har sendt den dertil. Ministe-
riet vil som udgangspunkt ikke orientere dig om sådanne videresendelser, men orien-
tere den pågældende myndighed om, at du ikke af Indenrigs- og Boligministeriet er
orienteret om videresendelsen.
6.
En række af dine henvendelser fremtræder som anmodninger om aktindsigt, idet de
indeholder formuleringer som denne:
3
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 15/6-22 om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af henvendelser, fra Uffe Thorndahl
2594964_0004.png
“… Jeg skal derfor bede om aktindsigt i det lov-
og regelgrundlag, der giver
kommunens embedsmænd adgang til at…”
Indenrigs- og Boligministeriet finder, som ministeriet tidligere har meddelt dig, at så-
danne henvendelser almindeligvis må anses for at udtrykke en utilfredshed med kom-
munens disposition eller undladelse i den sag, som din henvendelse vedrører. Inden-
rigs- og Boligministeriet finder ikke, at sådanne henvendelser skal betragtes som an-
modninger om aktindsigt i offentlighedslovens forstand, men som en tilkendegivelse
af, at du sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af kommunens handlemåde.
Det bemærkes, at dine henvendelser af denne karakter endvidere normalt ikke vedrø-
rer et eller flere dokumenter, som er indgået til eller oprettet af Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med ministeriets virk-
somhed, jf. offentlighedslovens § 7.
Henvendelser af denne karakter behandles på den baggrund almindeligvis ikke som
anmodninger om aktindsigt i offentlighedslovens forstand, og du kan derfor ikke for-
vente at få svar på sådanne henvendelser inden for den i offentlighedslovens § 36, stk.
2, fastsatte frist. I stedet vil denne type henvendelser blive behandlet i overensstem-
melse med de retningslinjer, som der er redegjort for ovenfor. Henvendelserne vil så-
ledes alene blive besvaret, såfremt de giver Indenrigs- og Boligministeriet anledning til
selv at foretage sig videre.
I det omfang en henvendelse vurderes omfattet af offentlighedsloven mv., vil henven-
delsen naturligvis blive behandlet i overensstemmelse med gældende regler.
7.
Det bemærkes afslutningsvis, at såfremt du retter henvendelse til Indenrigs- og Bo-
ligministeriet som repræsentant for en part i en sag, bedes du sende dokumentation
for repræsentationsforholdet samt godtgøre, at den pågældende er part i sagen. Det
skyldes et hensyn til, at ministeriet kan identificere eventuelle henvendelser fra dig,
hvor nærværende retningslinjer efter en konkret vurdering ikke finder anvendelse.
Med venlig hilsen
Mette Kryger Gram
Kontorchef
4