Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2594963_0001.png
Fra:
[email protected]
Sendt:
15-06-2022 14:26
Til:
[email protected]
<[email protected]>
Emne:
Fw[2]: Oplysning om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af dine
henvendelser (IM Id nr.: 525798) ATT: BOU
Indenrigs- og boligudvalget.
Jeg skal hermed bede om, at mail af d.d. til Indenrigsministeriet omdeles til udvalgets medlemmer.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
------ Videresendt Meddelelse ------
Fra: "Uffe Thorndahl" <[email protected]>
Sendt: 15-06-2022 10:42:39
Emne: Fw: Oplysning om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af
dine henvendelser (IM Id nr.: 525798)
Indenrigsministeriet.
Jeg har med nogen forundring modtaget ministeriets beslutning af 14.6.2022. Jeg skal med
henvisning til forvaltningslovens § 24 anmode om en henvisning til " de retsregler i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet ". Jeg skal endvidere med henvisning til forvaltningslovens § 25 anmode
om klagevejledning.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at mine henvendelser lejlighedsvis kan være ressourcekrævende.
Men hovedparten af dette tidsforbrug er begrundet med ministeriets modvilje mod at yde konkrete
og relevante informationer, som ministeriet eksempelvis gjorde i mail af 31.1.2022 vedrørende
kommunal delegation af de beføjelser Folketinget ved lov meddeler kommunalbestyrelserne.
Ministeriet henviste i den forbindelse vedrørende de krav, der skal stilles til delegation til Preben
Espersens bog :Delegation i kommunestyret. Jeg har endnu ikke kunnet konstatere, at kommuner
overhovedet er i nærheden af, at overholde de krav ministeriet har beskrevet og henvist til.
Indenrigsministeriet vil kunne spare betydelige ressourcer ikke alene på min henvendelser men på
mange tilsvarende henvendelser fra borgerne, hvis ministeriet bestræbte sig på, at behandle
borgernes henvendelser i overensstemmelse med de grundlæggende værdier for den offentlige
forvaltning som er fastsat i regelsættet : God adfærd i det offentlige, der indledes med :
" Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati, retssikkerhed, saglighed,
integritet og uvildighed, samt kravet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet).
Samtidig forventes det, at opgaver udføres smidigt og effektivt, og at der leveres ydelser af høj
kvalitet."
Det er mit samlede indtryk, at ministeriet i vidt omfang ikke respekterer kravet til integritet og
uvildighed, når det gælder henvendelser fra almindelige borger, hvor det mest ser ud til, at
ministeriet først og fremmest er optaget af at undgå at genere kollegaerne i kommunerne. Hvis
ministeriet derfor faktisk efterlevede de grundlæggende værdier for den offentlige sektor ville
ressourceforbruget i forbindelse med sagsbehandlingen af henvendelse fra borgerne blive markant
reduceret.
Som jeg har gjort det op så har jeg kun henvendt mig 1-2 % af tilfældene på egne vegne. I de øvrige
tilfælde har jeg henvendt mig som bisidder for borgere, der har været udsat for myndighedsovergreb
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 133: Henvendelse af 15/6-22 om særlige retningslinjer for Indenrigs- og Boligministeriets behandling af henvendelser, fra Uffe Thorndahl
eller i min egenskab af ambassadør for Borgerretsbevægelsen, hvis formål er. 1. myndighederne
skal overholde landets love. 2. Myndighederne skal ophøre med at lyve overfor borgerne. 3. De
omfattende vennetjenester som offentligt ansatte begår skal bringes til ophør.
For så vidt angår pkt 1. og pkt 2 svarer disse punkter fuldstændigt til pkt 1 og 2 i Finansministeriets
kodeks om de " syv centrale pligter ".
Jeg går derfor ud fra, at ministeriets afgørelse af 14.6.2022 ikke gælder mine henvendelser som
bisidder, eller som ambassadør for Borgerretsbevægelsen. Men det skal jeg bede ministeriet om
konkret at bejræfte.
Jeg synes i øvrigt, at en lang række af mine henvendelser er en håndsrækning til
Indenrigsministeriets lovfæstede pligter, som ministeriet i stedet burde være taknemmelig for fordi
jeg har hjulpet ministeriet med at varetage. Jeg tænker bla. på min omfattende gennemgang af det
kommunale misbrug af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som viste en landsdækkende
millionsvindel. Et misbrug som ministeriet forlængst selv burde have sat en stopper for.
Jeg tror, at afgørelsen af 14.6.2022 er opstået som en typisk embedsmandsreaktion på formentlig
nogle af mine aktuelle henvendelser som ministeriet ikke rigtigt havde fundet ud af, hvordan man
skal sno sig ud af. Da man så sidder i en mindre gruppe og overvejer, hvordan man skal slippe af "
krogen ", er der pludselig en embedsmand, der foreslår ; " Hvorfor lukker vi ikke bare munden på
ham ?:" Og så formuleres de særlige retningslinier. Det kræver så at der udarbejdes et form for
grundlag, men helt uden at det lovgivningsmæssige grundlag afdækkes. Men det med lovgivningen
er jo heller ikke særlig relevant i disse år, jvf. Minksagen.
Jeg går ud fra, at afgørelsen af 14.6.2022 ikke omfatter henvendelser til Indenrigsministeren, men
det skal jeg bede ministeriet om konkret at bekræfte.
Jeg sender kopi til Folketingets indenrigs- og boligudvalg.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen