Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Christiansborg
1. november 2021
Til medlemmerne af Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Finansministeriet modtog den 20. november 2019 spørgsmål nr. 134 fra Social- og
Indenrigsudvalget. I spørgsmålet efterspørges en halvårlig oversigt over de af Se-
kretariatet for digitaliseringsklar lovgivnings høringssvar, som indeholder konkrete
anbefalinger i relation til at fjerne skøn i lovgivningen eller om at fremme automa-
tisering og anvendelse af kunstig intelligens.
Jeg oversender på den baggrund hermed en opfølgende oversigt til besvarelsen af
Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 134 (SOU alm. del) af 20. november
2019 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Eva Flyvholm (EL).
Det blev ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at der med spørgsmålet
henvises til sekretariatets arbejde med at sikre efterlevelse af digitaliseringsklar lov-
givnings princip nummer 3 om ’muliggørelse af automatisk sagsbehandling’. Ved-
lagte oversigt er udarbejdet efter samme afgrænsning.
Den vedlagte oversigt angiver således de høringssvar afgivet af Digitaliseringssty-
relsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning til lovforslag, som er blevet
fremsat for Folketinget siden den senest oversendte oversigt fra april 2021. Over-
sigten viser desuden, til hvilke af disse lovforslag sekretariatet for digitaliserings-
klar lovgivning har afgivet konkrete anbefalinger i relation til princip nummer 3
om ’muliggørelse af automatisk sagsbehandling’.
Det følger af digitaliseringsklar lovgivnings princip nummer 3, at lovgivningen
skal understøtte, at administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digi-
talt under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Indholdet af princip nummer 3 vil i relevante tilfælde typisk føre til, at sekretaria-
tet anbefaler et fagministerium at overveje muligheden for i højere grad at an-
vende objektive kriterier, så hele eller dele af sagsbehandlingen kan understøttes
digitalt. Dette er dog kun tilfældet, hvis retssikkerhedsspørgsmål og andre væsent-
lige hensyn, herunder behovet for et fagprofessionelt skøn, ikke taler imod.
Jeg skal i øvrigt oplyse udvalget om, at afrapporteringen i forhold til det tidligere
udvalgsspørgsmål fremadrettet vil blive varetaget ved oversendelse af den årlige
udgivelse af årsrapporten fra sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K