Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 128
Offentligt
Sendt: 25-05-2022 11:39:17
Emne: Guldborgsund kommunalbestyrelses ulovlige delegation af myndighed til Guldborgsund
Forsyning.
Indenrigsministeren.
Klage over ministeriets behandling.
Jeg har den 19.5.2022 modtaget en meget ejendommelig afgørelse af Hanne Ege. En afgørelse som
kommer ca. 7 måneder efter, at hun har rykket og modtaget svar fra Miljøministeriet. Jeg skal i den
forbindelse henvise til regelsættet : God adfærd i det offentlige. Heri beskrives de grundlæggende
værdier således :
" Den offentlige sektor bygger på værdier som åbenhed, demokrati, retssikkerhed, saglighed,
integritet og uvildighed samt kravet om lovmæssig forvaltning ( legalitetsprincippet ),.
Samtidig forventes det, at opgaverne udføres smidigt og effektivt, og at der leveres ydelser af
høj kvalitet."
Disse grundlæggende værdier finder jeg, at Hanne Ege i betydelig grad i denne sag misligeholder.
Jeg synes, at det gik så sløvt til i ministeriet, at jeg d. 23.3.2022 bad ministeriet om aktindsigt.
Denne aktindsigt behandlede jeg sammen med flere nye oplysninger i en mail af 25.4.202.
Denne mail behandler Hanne Ege overhovedet ikke i sin afgørelse af 19.5.2022, hvad jeg finder
overordentlig kritisabelt, og i fuldkommen strid med de krav som Ombudsmanden formulerer i sit
notat om Nova d. 6.10.2015.
Hanne Ege forholder sig således ikke til de væsentlige punkter, jeg beskriver i min mail af
25.4.2022.
Jeg skal derfor bede dig som minister foranledige, at følgende spørgsmål behandles af ministeriet.
1.
Miljøministeriets svar af 27.8.2021 er i klar uoverensstemmelse med det svar ministeriet modtog d.
21.9.2021. Dette svar var i øvrigt udarbejdet af en nyansat i Miljøministeriet, som hun i øvrigt
meget hurtigt forlod.
2.
Vil ministeren sørge for, at min mail af 25.4.2022 behandles i overensstemmelse med
Ombudsmandens krav ?.
3.
I Hanne Eges mail understreger hun :
" Spildevandsforsyningsselskaberne har ikke en afgørelseskompetence i forhold til, om et
anlæg er offentligt eller privat ejet,..."
Jeg skal her igen henvise til Guldborgsund kommunes mail af 12.4.2014 , hvori kommunen fastslår
:
" Det er Guldborgsund Forsyning, der har truffet afgørelse om, at de ejer
spildevandsanlægget i Vålse."
Hanne Ege har derfor været fuldstændig klar over, at den afgørelse Guldborgsund kommune
beskriver i mail af 12.4.2014 er klart ulovlige. Hvorfor gør Hanne Ege som ansat i
Indenrigsministeriet så intet ved den ulovlighed, hun er fuldstændig bekendt med ?.
4.
Hvorfor inddrager Hanne Ege spørgsmålet om renseanlæg i sagen. Det har jeg overhovedet ikke
rejst, og det er den konkrete problemstilling helt uvedkommende.
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 128: Henvendelse af 25. maj 2022 fra Uffe Thorndahl om myndighedsoverdragelse til Guldborgsund Forsyning
Som borger i et land, der omtaler sig selv som et retssamfund finder jeg Hanne Eges sagsbehandling
overordentlig kritisabel, og det ser for mig ud til, at hun først og fremmest har været optaget af at
undgå, at skulle kritisere nogle kollegaer i den øvrige offentlige forvaltning. Når man som
embedsmand har denne prioritering så helliger målet åbenbart midlet.
Når sagen har trukket så langt ud, så virker det også voldsomt irriterende, at op mod halvdelen af
Hanne Eges mail består af helt ligegyldige og irrelevante henvisninger til lovgivning og lignende.
Jeg sender kopi til Folketingets indenrigs- og boligudvalg, samt Miljøministeriet og Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Uffe Thorndahl
Ambassadør for
Borgerretsbevægelsen