4. maj 2022
Til partierne bag de igangværende forhandlinger om planloven
Det går godt i lystbådehavnene
Danmarks godt 300 lystbådehavne er i god udvikling. Ønsker om flere bådpladser og bedre faciliteter
trænger sig på over hele landet. Samtidig har lystbådehavne været et af de ”fristeder”,
hvor mange er søgt
hen under Corona pandemien, og de bliver ved med at komme. Det samme gør et meget stort antal turister
herunder autocampere, der vælger at overnatte ved havnene på deres vej gennem landet til ture i
nabolandene.
Lystbådehavne er allerede reguleret, lokalplanpligt vil blive dobbeltadministration
Behovet for udvidelser og modernisering er stort, men papirgange, byggeansøgninger, høringer og
kreditgivning er en voksende barriere for nye projekter hos de mange frivillige foreninger, der driver 60% af
landets lystbådehavne (de resterende drives af kommunerne). Denne barriere er rigelig høj, og ingen har
glæde af, at den bliver højere. Lokalplanlægning for havnenes vandområder vil bare betyde en ekstra
procedure og omkostninger, der lægges oven i den sagsbehandling, der faktisk har fungeret og skabt
medindflydelse på havnenes udvikling.
Skal Kommunerne ind over og generelt også være myndighed på vandarealet i havnene, vil det føre til
uheldig dobbeltadministration. Det vil medføre mere bureaukrati og meget længere vej fra ide til handling.
Det vil være ødelæggende for erhvervsudviklingen og udviklingen i kystturismen på havnene.
Hvordan ser det ud med lokalplaner og lystbådehavne
FLID har set på 70 af Danmarks godt 300 lystbådehavne for at registrere, om de har lokalplaner, hvad de
har retningslinjer for og deres nærhed til miljøgodkendte virksomheder:
- 64 af de 70 lystbådehavne har en godkendt lokalplan, der gælder for landarealer og ofte også moler
- 59 har ikke retningslinjer for vandarealet, 5 har retningslinjer for vandarealerne. Det handler om
antal både i havnen, for og imod husbåde og forbud mod bopæl i både.
- I 18 havne ligger miljøgodkendte virksomheder inden for 300 m fra bådene, men kun i to tilfælde er
FLID bekendt med, at det giver anledning til klagesager.
FLID ønsker
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, håber partierne bag Planlovsrevisionen
ikke
vil give mulighed
for at lokalplanlægge for aktiviteter på lystbådehavnenes vandarealer. Det har vi følgende argumenter for:
•
Det er Flids indtryk, at myndighedskompetencerne er godt fordelt. Kystdirektoratet er myndighed
for anlæg på søterritoriet og hører altid de respektive kommuner om projekter på vandområdet.
Ønsker kommunerne (og Folketinget) at tilpasse arealanvendelsen på land til aktiviteter på vandet,
må plangrundlaget og det kommunale ejerskab til landarealerne være tilstrækkeligt.
Hvis der indføres lokalplanlægning på søterritoriet, må den frivillige havnebestyrelse begynde med
at afsætte 50-150.000 kr. til udarbejdelse af lokalplan, og afvente sagsbehandling og vedtagelse,
inden man kan sende ansøgning til Kystdirektoratet, hvor støj, støv og aktiviteter også behandles.
•
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark · Havnevej 1· 4000 Roskilde ·
T: 4345 4360 · E:
· W: flidhavne.dk · W: havneguide.dk