København, 20. maj 2022
Til indenrigs- og boligminister Christian Råbjerg Madsen
Til medlemmerne af Indenrigs- og Boligudvalget, Folketinget
Med en anerkendelse af erhvervshavnene som national interesse i planloven kan vi skabe flere jobs,
langsigtet udvikling og grøn omstilling
Ca. 75% af Danmarks udenrigshandel målt i tons fragtes via de danske erhvervshavne og håndteres af
de virksomheder, der er beliggende i havnene. De er således afgørende for at opretholde Danmarks
forsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed. Desuden er virksomhederne i Det Blå Danmark
særdeles vigtig for at understøtte den grønne omstilling af samfundet - ikke mindst i forhold til
bæredygtig søtransport, offshore vind, energiøer og PtX. Tilsammen skaber erhvervshavnene mange
arbejdspladser, ikke mindst i danske yderkommuner, og vi har potentiale til at løfte beskæftigelsen
yderligere.
Sidste års evaluering af planloven fra Bolig- og Planstyrelsen (s. 110-111) beskriver imidlertid ganske
tydeligt den udfordring, at erhvervshavnenes infrastruktur i planlovsmæssig sammenhæng ikke er
anerkendt som national interesse og derfor ikke er omfattet af lovens beskyttelse. Det har gennem
flere år åbnet for et stigende pres på danske erhvervshavne og havnevirksomheder fra kommunale
byudviklingsinitiativer. Udfordringen blev yderligere intensiveret i planloven fra 2017, der giver
kommunerne mulighed for at definere transformationsområder, som udvider adgangen til at opføre
boligbyggeri, der grænser op til erhvervshavnene, selvom støjgrænserne for virksomhedsstøj vil blive
overskredet i boligområdet.
De samlede konsekvenser af en manglende beskyttelse af havneaktiviteterne og en udvidet adgang til
boligbyggeri, der omkranser erhvervshavnene, er en betydelig usikkerhed om erhvervshavnenes drift,
dynamiske udvikling og langsigtede investeringsmuligheder i væsentlig infrastruktur. Denne
usikkerhed påvirker også investeringerne i de private havnevirksomheder negativt. Derfor er
planloven og den kommunale planlægning på og omkring landets havnearealer af meget stor
betydning.
Havnebranchen
har
behov
for
en
løsning,
der
kan
styrke
forsyningssikkerheden,
konkurrencedygtigheden og den grønne omstilling.
Vi kan umiddelbart foreslå to konkrete løsningsmuligheder:
1.
Den første løsningsmulighed er allerede anført i evalueringen, hvor det påpeges, at en
ændring i planloven kan skabe klarhed om den juridiske ramme og styrke beskyttelsen af
erhvervsudviklingen på og for erhvervshavnene, såfremt dette ønskes. Vi tilslutter os denne
løsning og anbefaler, at havneinfrastruktur på erhvervshavne generelt defineres som
væsentlige nationale interesser i henhold til planlovens begreb.
2.
Den anden løsningsmulighed er at anvende den eksisterende hjemmel i planlovens § 29 til,
at ministeren (og det nationale plantilsyn) kan gøre indsigelse over for en kommuneplan
eller lokalplan, der strider imod nationale interesser. Forudsætningen for at anvende denne
løsning er imidlertid, at havneinfrastruktur på erhvervshavne generelt defineres som
væsentlige nationale interesser, og at der fastsættes nogle kriterier, som det nationale
plantilsyn kan anvende i forvaltningen. Dette kræver ikke en lovændring.