Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2576809_0001.png
Notat
Sagsnr.
2021-22170
Doknr.
39758
Dato
04-05-2022
Sammenfattende redegørelse
For miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv for gas til Lolland-
Falster
Indhold
1. Indledning ........................................................................................................................ 2
2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet .......................................................... 2
3. Høringssvar ..................................................................................................................... 3
4. Alternativer ...................................................................................................................... 7
5. Overvågning..................................................................................................................... 8
1
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0002.png
1. Indledning
Forslag til landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster er omfat-
tet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1
Der er derfor udarbejdet en miljøvurderingsrapport i forbindelse med
udarbejdelse af landsplandirektivet.
Landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Falster har været i offent-
lighøring fra 24. januar til 21. marts 2022. Ifølge miljøvurderingslovens
§ 13, stk. 2, skal der i forbindelse med det endeligt udstedte landsplandi-
rektiv udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som
beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i landsplandirekti-
vet
hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i of-
fentlighedsfasen, er taget i betragtning
hvorfor det godkendte eller vedtagne landsplandirektiv er valgt
på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet,
og
hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger
på miljøet af landsplandirektivet.
2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet
Miljøvurderingen er udarbejdet med henblik på at dokumentere inddra-
gelsen af miljøhensyn i landsplandirektivet. Miljøhensyn har været ind-
draget allerede i forbindelse med udarbejdelsen af landsplandirektivet,
hvor såvel linjeføringen for gasledningen som placering af måler- og re-
gulatorstationer, linjeventilstationer og midlertidige arbejdspladser er
tilpasset med videst mulig hensyntagen til de stedlige landskabelige in-
teresser, eksisterende og planlagt byudvikling og infrastruktur, sårbar
natur og kulturhistoriske interesser.
Det fremgår af miljøvurderingen af landsplandirektivet, at landsplandi-
rektivet ikke forventes at medføre en væsentlig påvirkning på alle de
vurderede miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, be-
folkningen og menneskers sundhed, vand, luft og klima, materielle go-
der, landskab og kulturarv.
I høringsperioden er indkommet høringssvar, som har og vil give anled-
ning til en mindre justering af linjeføringen indenfor de rammer, som
landsplandirektivet udstikker. Bemærkningerne, og hvorledes de er
2
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0003.png
håndteret, er opsummeret i de følgende afsnit. Det er fortsat vurderin-
gen, at landsplandirektivet kan gennemføres uden væsentlige påvirknin-
ger på miljøet.
3. Høringssvar
I den offentlige høring er der modtaget i alt 49 høringssvar, heraf to fra
kommuner, et fra en region og 46 fra berørte lodsejere og berørte par-
ter, herunder virksomheder (primært landbrug), interesseorganisatio-
ner og borgergrupper samt borgere.
Projektets rationale, klima og projektets økonomi
Der er i flere høringssvar bemærkninger om projektets økonomi, og der
stilles spørgsmålstegn ved rationalet ved at anlægge en ny gasledning til
Lolland-Falster, når det er besluttet at udfase fossile brændstoffer, og
der bliver foreslået andre alternative løsninger som f.eks. en brintled-
ning, miljøgas, elektrificering og etablering af ledningen i havet. Der har
derudover været bemærkninger om, at projektets navn er et udtryk for
”greenwashing”.
Energistyrelsen oplyser med henvisning til pressemeddelelse fra Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet
”Gasledning til Lolland-Falster
skal
sikre CO2-reduktioner
og arbejdspladser af 1. februar 2021”, at ”Lol-
land-Falster får i fremtiden bedre muligheder for at koble sig på den
grønne omstilling”, og at ”regeringen vil anlægge en gasledning,
som
skal forsyne området, sikre CO
2
-reduktioner, bedre vækstvilkår for er-
hvervslivet og fastholdelse af lokale arbejdspladser”.
Bygherre oplyser, at muligheden for fremtidig biogasproduktion samt
den gradvise omstilling til grøn gas i nettet generelt er baggrunden for
projektets navn ”Grøn Gas Lolland-Falster”.
I forhold til de alternative løsninger, der foreslås i høringssvarene, har
bygherre undersøgt mulighederne for at benytte en brintledning, energi
fra fjernvarmeværker, elektrificering og etablering af ledningen i havet.
De alternative løsninger er blevet fravalgt på baggrund af tekniske, mil-
jømæssige eller økonomiske årsager.
En LNG-løsning er af sukkerfabrikkerne vurderet sekundær i forhold til
ledningsført gas, fordi den forventelig er dyrere, der er alene tale om
fossil gas og formodentlig vil det give reduceret forsyningssikkerhed.
Ledningsført gas giver derimod mulighed for, at øvrig industri på Lol-
land-Falster kan konvertere til gas, og skaber mulighed for at etablere
lokal biogasproduktion i større mængder, end det er tilfældet i dag.
3
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0004.png
Restriktioner omkring gasledningen
I flere høringssvar bliver der udtrykt bekymring for, at arealreservatio-
nen vil medføre begrænsninger på de berørte ejendomme i forhold til
udnyttelse og udvikling.
I driftsfasen vil der for gastransmissionsledningen være en planlæg-
ningszone på 200 m på hver side af ledningen. Indenfor denne skal
kommunen ved fremtidig planlægning eller ved landzonetilladelser eller
byggetilladelser tage hensyn til tilstedeværelsen af gasledningen. Der er
ikke en planlægningszone omkring gasdistributionsledningen.
Når gasledningen er etableret, vil der for både gastransmissions- og gas-
distributionsledningen blive tinglyst en zone på 20 m på hver side af
ledningen. Inden for denne zone må der ikke opføres bygninger bereg-
net til ophold for mennesker, og der må ikke etableres beplantning med
dybtgående rødder i en afstand af 5 m på hver side af gasledningen.
Region Sjælland gør opmærksom på, at den vestlige del af råstofinteres-
seområde I-397 ved Systofte i Guldborgsund Kommune i regionens rå-
stofplan 2020 berøres af den 500 m brede arealreservation til gaslednin-
gen. I et enkelt høringssvar spørger der til betydningen af arealreservati-
onen i forhold til planerne for en kommende Bed & Breakfast virksom-
hed.
Arealreservationen vil ikke forhindre en fremtidig udnyttelse af råstof-
interesseområdet eller muligheden for etablering af en Bed & Breakfast
virksomhed, da ingen af områderne overlapper med den tinglyste zone
på 20 m på hver side af distributionsledningen i driftsfasen.
Søllested-Skovlænge-Gurreby Menighedsråd er bekymret for, at arealre-
servationen på 250 m rækker ind over Skovlænge Kirke og kirkegården
og dermed berører gravfreden på kirkegården.
Skovlænge Kirke og kirkegården berøres ikke under anlægsarbejdet.
Kirken ligger heller inden for den tinglyste zone på 20 m på hver side af
distributionsledningen, der gælder i driftsfasen. Arealerne inden for kir-
kefredningen bliver dermed ikke påvirket.
I enkelte høringssvar bliver der udtrykt bekymring for værdiforringelse
af husene i forbindelse med etablering af gasledningen på deres ejen-
domme.
Bygherre har som ejere af oplyst, at der ikke generelt ikke er erfaring
med eller forventning om værditab for naboejendomme til gasledninger.
Gasledningen er etableret med størst mulig hensyntagen til aktuel areal-
anvendelse, hvorfor det forekommer usandsynligt, at der vil forekomme
4
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0005.png
værditab på nærved liggende ejendomme som kan henføres til gasled-
ningens tilstedeværelse.
Sikkerhed
I enkelte høringssvar bliver der udtryk bekymring i forhold til sikkerhe-
den ved at bo i nærheden af en gasledning.
Gasledninger og de anlæg, der er knyttet til gastransmission i Danmark
udføres i henhold til lovgivning og standarder, der sikrer et meget højt
sikkerhedsniveau.
Siden det danske gasnet blev lagt i 1980’erne, har der
ikke været udslip, brandulykker eller lignende forbundet til de dele af
nettet, der er anlagt med stålrør. Da gas kan forvolde skade, hvis det
slipper ud og antændes, er der strenge krav til, hvordan en gasrørled-
ning skal bygges og drives. I Danmark er det især Arbejdstilsynet, som
fastsætter regler for design, placering, drift, vedligeholdelse og overvåg-
ning af gasanlæg. Reglerne er baseret på internationale standarder.
Landskab og kulturarv
Næstved Kommune har i et høringssvar foreslået en mindre justering af
gasledningens linjeføring og dermed arealreservationen for derved at
undgå, at gasledningen berører beskyttelseslinjen omkring en gravhøj i
kommunen.
Bygherre har på baggrund af henvendelsen fra Næstved Kommune fore-
slået en mindre ændring af linjeføringen uden om fortidsmindebeskyt-
telseslinjen ved Langdyssevej ved Bårse. Ændringen har været i parts-
høring, og da der ikke er indkommet bemærkninger til ændringen, er
linjeføringen justeret, så fortidsmindebeskyttelseslinjen ikke berøres.
I flere høringssvar opponeres der mod placeringen af MR-station Nak-
skov af hensyn til det nærheden til Avnede Kirke og det historiske land-
skab omkring kirken.
Der er foretaget en ny vurdering og visualisering af udsigten fra kirken
mod MR-stationen i forbindelse med Miljøstyrelsens behandling af hø-
ringssvar. Selve MR-stationen vil være 3,5 meter høj, og den vil være
omgivet af trådhegn og beplantning, der vedligeholdes til ca. 4 meters
højde. Fra kirken vil beplantningen omkring MR-stationen kunne ses i
horisonten, men udsynet til MR-stationen vil være begrænset på grund
af afstand, terrænet og anden beplantning i området. På denne bag-
grund bibeholdes placeringen af MR-station Nakskov.
I et enkelt høringssvar opponeres der mod beliggenheden af MR-station
Guldborgsund Vest i Flintinge Landsby, som er et særligt kulturmiljø.
5
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0006.png
Stationsanlæg (både LV-stationer og MR-stationer) skal placeres langs
gasledningen med ca. 10 kilometers afstand. Afstanden mellem statio-
nerne fastlægges i forhold til class location-regler, der fastsætter gasled-
ningens sikkerhedsniveau (f.eks. ståltykkelse af røret og afstanden mel-
lem afspærringsventiler) i forhold til den arealanvendelse, der er
eller
kan planlægges for i området omkring en gasrørledning. MR- og LV-sta-
tioner skal også ligge med vejadgang og i umiddelbar til knytning til gas-
rørledningen.
Bygherre oplyser, at placeringen af stationerne er justeret som følge af
indkomne svar i den 1. offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten.
Stationernes nuværende placeringer er på den måde optimeret, og der
skal derfor være meget tungtvejende grunde til at ændre lokaliseringen,
da en ændret placering vil kræve ændret rørføring og måske ændret pla-
cering af eller en ny station som følge af afstandskravet mellem statio-
nerne.
Bygherre har undersøgt alternative placeringer af MR-stationen, og der
er ikke fundet placeringer, der er mere hensigtsmæssige end den valgte.
Befolkning og menneskers sundhed herunder trafiksikkerhed
I et enkelt høringssvar udtrykkes der bekymring for øget trafik til MR-
station Maribo, fordi der i forvejen er meget tung trafik, og borgerne øn-
sker at blive kompenseret for de lyd-, lys-, støj- og trafikale gener, de
kan få som naboer til MR-stationen.
Støj fra MR-stationerne er beregnet for de nærmeste boliger og overhol-
der alle steder de vejledende grænseværdier, der stilles af Miljøstyrelsen
til virksomhedsstøj. LV-stationer i drift støjer ikke, og der er ikke aktivi-
tet på stationerne om natten.
På alle stationsanlæggene opsættes belysning, der tændes manuelt eller
ved bevægelsescensorer. Belysningen benyttes kun ved behov og opsæt-
tes, så lyset fokuseres på de ting, der skal oplyses og ikke spreder lys
unødigt til omgivelserne.
Transport til og fra stationer i driftsfasen vil begrænse sig til ganske få
køretøjer om året.
Alle stationerne er aflåst, så der ikke er adgang for andre end relevante
teknikere.
Ved de midlertidige arbejdspladser i anlægsfasen vil forekomme støj i
nogle perioder i forbindelse med anlægsarbejdet. Arbejdet vil primært
6
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0007.png
ske i hverdagene mellem kl. 07
18. Der kan af sikkerhedsmæssige år-
sager være behov for opsætning af belysning, når der arbejdes på ar-
bejdspladserne. Lyset vil blive opstillet, så det ikke lyser direkte på nær-
liggende boliger. Der vil forventeligt i gennemsnit være i størrelsesorde-
nen 200 lastbilture ved hver arbejdsplads i anlægsperioden. Størstede-
len af transporterne vil være fordelt over nogle uger, hvilket betyder, at
der med levering over fire uger vil være 5 lastbilkørsler frem og tilbage
pr dag.
Erhverv
I flere høringssvar bliver der også givet udtryk for bekymring for om-
lægning af dræn og strukturskader i forbindelse med etableringen af
gasledningen.
Dræn, der afbrydes i forbindelse med anlægsarbejderne, reetableres i
fuldt omfang, og det sikres at afvandingen fungerer mindst lige så godt,
som før gasledningen blev gravet ned. Hvis der opstår problemer med
de reetablerede dræn som kan henføres til projektet, så udbedres det af
bygherre. Derudover gives erstatning for strukturskader i op til 5 år med
mulighed for 5 års forlængelse (i alt 10 år) efter anlæg af gasledningen.
To høringssvar foreslår alternative placeringer af hhv. LV-station Tjen-
nemarkevej og Bruntoftevej af hensyn til markdriften/dræn og mulighe-
den for Tjennemarkevej også produktionsudvidelse.
De alternative placeringer er ikke mulige, da de begge er placeret nær
eller direkte under en højspændingsledning. Derudover er den nuvæ-
rende placering af LV-station Tjennemarkevej ikke er til hindre for en
produktionsudvidelse.
4. Alternativer
Der har ikke været undersøgt andre alternativer i forbindelse med udar-
bejdelsen af forslag til Landsplandirektiv for Gasledning til Lolland-Fal-
ster.
0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke
ville blive vedtaget, og der således ikke ville blive udpeget en arealreser-
vation til en ny gasledning fra Everdrup i Næsted Kommune til Nakskov
i Lolland Kommune. Såfremt landsplandirektivet for Gasledning til Lol-
land-Falster ikke træder i kraft, vil arealreservationerne til de forskellige
dele af anlægget ikke blive en realitet, og det vil ikke være muligt at
7
BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren
2576809_0008.png
etablere gasledningen med de tilhørende tekniske anlæg.
5. Overvågning
I henhold til § 14 i miljøvurderingsloven skal myndigheden overvåge de
væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse. Forslaget til
landsplandirektiv vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning på
miljøet.
Miljøvurdering af forslag til Landsplandirektiv for Gasledning til Lol-
land-Falster viser, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger, hvorfor
der ikke er behov for særskilt overvågning. Der fastlægges derfor ikke et
overvågningsprogram som følge af planlægning for Gasledning til Lol-
land-Falster.
8