BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 119
Offentligt

Sagsnr.

2021-22170

Doknr.

Høringsnotat om forslag til landsplandirektiv for gasledning til

Lolland-Falster

Dato

12-05-22

1. Indledning

Det foreslåede landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster re-

serverer et areal på 2 x 250 m omkring linjeføringen for en kommende

ny gasledning fra kompressorstation Everdrup i Næstved Kommune til

en ny måler- og regulatorstation (MR-station) uden for Nakskov i Lol-

land Kommune. Landsplandirektivet reserverer endvidere arealer til

MR-stationer, linjeventilstationer (LV) samt midlertidige arbejdsplad-

ser, der er knyttet til arealreservationen og anlæggelsen af gasledningen.

Energinet og Evida er bygherre for gasledningen, der er opdelt i en

transmissions- og en distributionsledning. Energinet ejer transmissi-

onsledningen fra kompressorstation Everdrup i Everdrup ved Tapper-

nøje på Sjælland og frem til MR-station Nørre Alslev på Nordfalster,

mens Evida ejer distributionsledningen herfra og frem til slutpunktet,

som er MR-station Nakskov.

Forslag til landsplandirektiv for gasledning til Lolland-Falster med mil-

jøvurdering blev parallelt med miljøkonsekvensvurdering af hhv. land-

anlæggene (Miljøstyrelsen) og anlæggene i de danske farvande (Energi-

styrelsen) sendt i offentlig høring fra den 24. januar til den 21. marts

2022.

I den offentlige høring er der modtaget i alt 38 høringssvar, heraf to fra

kommuner, et fra en region og 35 fra berørte lodsejere og berørte parter,

herunder virksomheder (primært landbrug), interesseorganisationer og

borgergrupper samt enkelte borgere.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i forslaget til lands-

plandirektiv og miljøvurdering gennemgås og kommenteres (i

kursiv)

afsnit 2 og 3.

Høringssvar, der adresserer miljøkonsekvenserne af anlæg og drift af

gasledningen og de tekniske installationer, er mere uddybende behandlet

i Miljøstyrelsens § 25-tilladelse med tilhørende bilag.

Efter høringen er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som

redegør for, hvordan miljøhensyn er indarbejdet i det endelige landsplan-

direktiv, og hvordan udtalelser, der er indkommet i høringsfasen, er taget

i betragtning.

2. Generelle bemærkninger

Arealreservationen til en ny gasledning berører mange borgere enten di-

rekte af selve anlægget (lodsejere) eller af arealreservationen (parter).

Fire kommuner er ligeledes berørt af den nye gasledning. Høringen af-

spejler dette forhold, hvilket betyder, at ca. to tredjedele af høringssva-

rene er af meget lokal karakter, dog har en række af de lokale samt øv-

rige høringssvar bemærkninger til projektets rationale.

2.1. Projektets rationale, klima og projektets økonomi

Flere stiller spørgsmålstegn ved rationalet bag en ny gasledning til Lol-

land og Falster, når det er besluttet at udfase fossile brændstoffer.

Flere borgere har bemærkninger om projektets økonomi og stiller

spørgsmålstegn ved statens beslutning om at investere i en gasledning.

Better Energy mener, at andre vedvarende energikilder som sol og vind

burde overvejes. Wind Denmark (nu Green Power Denmark) opfordrer

til, at realiseringen af gasledningen genovervejes og en række borgere og

borgergrupper ønsker ikke gas til Lolland-Falster, og flere peger på, at

elektrificering af sukkerproduktionen vil være en bedre løsning for kli-

maet.

Flere borgere peger på, at det er mange penge at bruge på en fossil

brændstofkilde, der ikke er fremtid i.

Dansk Metal og Dansk Industri er meget positive over for gasledningen,

der vil medføre nye arbejdspladser, og det forhold, at ledningen på læn-

gere sigt kan transportere ”grøn gas”.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

Kommentarer

”Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at gasledningen til

Lolland-Falster skal bidrage til CO

-reduktioner, bedre vækstvilkår for

erhvervslivet og fastholdelse af lokale arbejdspladser. Beslutningen om

gasledningen er ikke kun truffet ud fra en samfundsøkonomisk bereg-

ning, men det har vejet tungt for regeringen, at gasledningen kunne

beskytte truede arbejdspladser i en udfordret del af landet”.

2.2. Forslag til alternative løsninger

En række alternative løsninger til en gasledning er foreslået. Better

Energy forslår, at der anlægges en brintledning som alternativ til gas-

ledningen eller alternativt en parallelledning langs den kommende gas-

ledning.

En borger foreslår enten at sejle ”miljøgas” til havnene i Nykøbing F og

Nakskov eller at anvende de to byers fjernvarmeværker til opgaven og

lade dem fyre med halm - og endelig en etablering af ganske få havvind-

møller, der vil kunne dække energiforbruget på de to fabrikker, og re-

sten af året vil kunne levere strøm til elnettet.

En anden borger foreslår, at gasledningen i stedet for anlægges i havet.

Kommentarer

Energistyrelsen oplyser følgende fsva. anvendelse af alternative løs-

ninger:

”Miljøgas:

En LNG-løsning er af sukkerfabrikkerne vurderet sekundær i forhold

til ledningsført gas, fordi den forventelig er dyrere, der er alene tale

om fossil gas og formodentlig vil det give reduceret forsyningssikker-

hed. Ledningsført gas giver derimod mulighed for, at øvrig industri på

Lolland-Falster kan konvertere til gas, og skaber mulighed for at etab-

lere lokal biogasproduktion i større mængder, end det er tilfældet i

dag.

Biogasledning:

Det har været overvejet, om sukkerfabrikkernes energibehov ville

kunne dækkes af lokalt produceret biogas. Energibehovet til Sukkerfa-

brikkerne er meget sæsonbetonet med aftag i kun ca. fire måneder om

året, mens biogas produceres hele året. Det betyder, at der er behov

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

for sæsonudjævning mellem produktion og forbrug, hvilket vil kræve

en meget stor lagerkapacitet. På denne baggrund er løsningen fra-

valgt.

Brintledning:

Muligheden for at forsyne sukkerfabrikkerne med brint eller anden

PtX er ikke blevet belyst nærmere, idet sådanne løsninger blev vurde-

ret ikke at kunne levere tids nok, ligesom der kan forventes at være

statsstøtteretlige komplikationer ved at sikre konkurrencedygtig, lo-

kalt produceret VE (PtX eller biogas) som alternativ til naturgas.

Energi fra fjernvarmeværker:

Det er ikke muligt at benytte energi fra de to lokale fjernvarmeværker

direkte, da denne ikke vil have en tilstrækkelig høj temperatur til det,

som kræves i sukkerfabrikkernes produktion. En løsning med en var-

mepumpe til at hæve temperaturen vil sandsynligvis ikke kunne op-

fylde temperaturkravet med nuværende teknologi.

Energi fra havmøller/elektrificering:

Sukkerfabrikkerne har oplyst, at en fuld elektrificering ikke vurderes

som en realistisk økonomisk mulighed. En stor del af energiforbruget

ligger ved en temperatur, som teoretisk ville være muligt for højtempe-

raturvarmepumper. Det er dog vurderingen, at der endnu vil skulle

markedsmodning til, inden at højtemperaturvarmepumper vil være

klar til implementering på sukkerfabrikkerne, og det vil sandsynligvis

ikke være en økonomisk attraktiv business-case. Et alternativ, som

ville kunne opfylde temperaturkravet, kunne være dampkompression,

som ifølge sukkerfabrikkerne dog vil være forbundet med stor risiko,

grundet problemer med sukkerpartikler i dampen.

En løsning med brug af elkedler ville kunne elektrificere en meget stor

del af produktionen. Denne løsning vil dog driftsøkonomisk være me-

get dyr. Ydermere er det usikkert, om det er praksis vil kunne rummes

inden for de fysiske rammer på produktionsstedet.

Derudover er der nogle processer, som ikke kan elektrificeres, og der-

med vil kræve andre supplerende løsninger eller indkøb af forbehand-

lede råvarer.

Endelig vil der for en elektrificering skulle investeres i en opgradering

af elnettet”.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

3. Bemærkninger til forslaget

Høringssvar og kommentarer hertil gennemgås med udgangspunkt i

indholdet i landsplandirektivet og har følgende overordnede opdeling:

3.1 Reservation af arealer til ny gastransmissionsledning og en ny gasdi-

stributionsledning

3.2 Reservation af arealer til måler- og reguleringsstationer samt linje-

ventilstationer

3.1. Reservation af arealer til gasledningerne

En række lodsejere, der lægger jord til gasledningen, stiller forslag til en

ændret linjeføring lokalt enten i form af mindre eller større justeringer

på egen grund eller ved at placere ledningen uden for den pågældendes

ejendom. Baggrunden for høringssvarene er hovedsageligt bekymring

for omlægning af dræn, strukturskader og værdiforringelse af hus.

Region Sjælland gør opmærksom på, at den vestlige del af råstofinteres-

seområde I-397 ved Systofte i Guldborgsund Kommune i regionens rå-

stofplan 2020 berøres af den 500 m brede arealreservation til gaslednin-

gen

Næstved Kommune har foreslået en mindre justering af gasledningens

linjeføring og dermed også arealreservationen, for derved at undgå at

gasledningen berører beskyttelseslinjen omkring en gravhøj i kommu-

nen.

Søllested-Skovlænge-Gurreby Menighedsråd er bekymret for, at arealre-

servationen på 250 m rækker ind over Skovlænge Kirke og kirkegården

og dermed berører gravfreden på kirkegården.

En borger, der er berørt af arealreservationen, men ikke direkte berørt af

selve gasledningen, vil gerne have uddybet, hvad det betyder for bl.a. en

kommende Bed & Breakfast virksomhed.

Enkelte borgere udtrykker usikkerhed i forhold til at bo i nærheden af en

gasledning.

Kommentarer

Ændringer i linjeføringen: Linjeføringen er fastlagt efter en afvejning

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

af en lang række parametre. Parametrene omfatter bl.a. afstand til bo-

liger og byområder, kommunalt planlagte områder, eksisterende og

planlagt infrastruktur, områder med råstofinteresser, jordforurening,

naturområder, kulturarvsområder, rekreative områder og skove. Der-

til indgår en række tekniske overvejelser og endeligt et ønske om ikke at

gøre rørledningen længere end højest nødvendigt. Der vil dog, i forbin-

delse med besigtigelse før ekspropriationsforretningen, være mulighed

for mindre lokale justeringer af linjeføringen. Landsplandirektivets § 4,

stk. 2, giver mulighed for, at ministeren kan give tilladelse til mindre

ændringer af arealreservationen.

Bygherre har på baggrund af henvendelsen fra Næstved Kommune fo-

reslået en mindre ændring af linjeføringen uden om fortidsmindebe-

skyttelseslinjen ved Langdyssevej ved Bårse, som har været i partshø-

ring. Der indkom ingen bemærkninger ved partshøringen, og linjefø-

ringen er derfor justeret, så fortidsmindebeskyttelseslinjen ikke berø-

res.

Betydning af arealreservationen: Forslag til landsplandirektiv udlæg-

ger en arealreservation omkring linjeføringen på 2 x 250 m. De sidste

50 m på hver side er et reserveareal, som kan komme i anvendelse, når

det undersøges, om ønskerne om mindre lokale ændringer af linjefø-

ring er mulig. En række andre forhold som natur, kultur og infrastruk-

tur vil også have betydning for en eventuel ændret linjeføring.

De 2 x 250 m reduceres til en 2 x 200 m planlægnings-/sikkerhedszone,

når gastransmissionsledningen er anlagt. Inden for denne skal kom-

munen ved fremtidig planlægning eller ved landzonetilladelser eller

andre tilladelser tage hensyn til tilstedeværelsen af gasledningen. Akti-

viteter eller anlæg, som ikke kræver en kommunal tilladelse, kan umid-

delbart gennemføres, medmindre det ligger inden for gasledningens

servitutområde. I områder, som i dag er udlagt til byzone i kommune-

planen, skal der ikke tages hensyn til nærhed til gasledningen, idet

gasledningen her er anlagt i en tykkelse, der sikkerhedsmæssigt er

godkendt i forhold til beboelse.

Der gælder ikke tilsvarende restriktioner ved gasdistributionslednin-

gen, når den er anlagt, men den er anlagt med samme tykkelse og der-

med sikkerhed som transmissionsledningen. Her gælder alene de ting-

lyste bestemmelser på 20 m på hver side af ledningen, som er beskre-

vet nedenfor.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

Når gastransmissions- og gasdistributionsledningen er etableret, vil

der blive tinglyst en zone på 20 m på hver side af ledningerne. Inden

for denne zone må der ikke opføres bygninger beregnet til ophold for

mennesker, og der må ikke etableres beplantning med dybtgående

rødder i en afstand af 5 m på hver side af gasledningen (dog 2 m for

læhegn, plantage, fredskov og arealer der senere vil blive belagt med

fredskov). Dette er beskrevet i forslag til landsplandirektiv i afsnit

1.2.6.

Arealreservationen vil ikke forhindre en fremtidig udnyttelse af råstof-

interesseområdet. Linjeføringen er beliggende ca. 100 m fra råstofinte-

resseområdet. Når gasledningen er anlagt, vil der for gasdistributi-

onsledningen alene gælde tinglyste bestemmelser i en zone på 20 m på

hver side af gasrørledningen, hvorved der ikke er overlap med råstof-

interesseområdet.

Ved Skovlænge Kirke vil der i anlægsfasen skulle bruges et arbejds-

bælte rundt om gasrørledningen i en samlet bredde på 30 meter. Fra

kanten af dette arbejdsbælte og hen til arealet med fredskov er der ca.

30 m og ca. 15 m til kirkefredningen. Dermed bliver arealer inden for

kirkefredningen med kirkegård, park og fredskov ikke berørt i anlægs-

fasen.

I driftsfasen vil der blive en tinglyst zone på 20 meter på hver side af

ledningen, hvor der ikke må opføres bygninger til varigt ophold af

mennesker. Gasrørledningen ligger længere væk fra området end

dette, så hverken fredskoven eller kirkefredningen bliver berørt af an-

lægsarbejdet, eller de efterfølgende servitutter.

Det samme er tilfældet i forhold til etablering af Bed & Breakfast virk-

somhed, hvor gasdistributionsledningen og servitutterne omkring den

ikke berører ejendommen, hvor virksomheden ønskes etableret.

Sikkerhed: Gasledninger og de anlæg, der er knyttet til gastransmis-

sion i Danmark udføres i henhold til lovgivning og standarder, der sik-

rer et meget højt sikkerhedsniveau.

Siden det danske gasnet blev lagt i 1980’erne, har der aldrig været ud-

slip, brandulykker eller lignende forbundet til de dele af nettet, der er

anlagt med stålrør. Da gas kan forvolde skade, hvis det slipper ud og

antændes, er der strenge krav til, hvordan en gasrørledning bygges og

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

drives. I Danmark er det især Arbejdstilsynet, som fastsætter regler

for design, placering, drift, vedligeholdelse og overvågning af gasan-

læg. Reglerne er baseret på internationale standarder.

Dræn: Bygherre oplyser, at dræn, der afbrydes i forbindelse med an-

lægsarbejderne, reetableres i fuldt omfang, og at bygherre vil være i

dialog med de berørte lodsejere for at sikre, at afvandingen fungerer

mindst lige så godt, som før gasledningen blev gravet ned.

Der tilknyttes drænkonsulenter, som kan gå i dialog med lodsejer eller

dennes rådgiver, og bygherre garanterer, at drænene reetableres og

fungerer efter endt anlægsarbejde. Hvis der opstår problemer med de

reetablerede dræn, som kan henføres til projektet, så udbedres det af

bygherre.

Der gives erstatning for strukturskader i op til 5 år med mulighed for 5

års forlængelse (i alt 10 år) efter anlæg af gasledningen. Hvis der in-

den 10 års periodens udløb fortsat er strukturskader, foretages en be-

dømmelse af ”den varige skade”, så det permanente værditab erstattes,

og sagen afsluttes.

Værdiforringelse: Som ejere af gasnettet i Danmark oplyser Energinet

og Evida, at der generelt ikke er erfaring med eller forventning om

værditab for naboejendomme til gasledninger. Gasledningen er etable-

ret med størst mulig hensyntagen til aktuel arealanvendelse, hvorfor

det forekommer usandsynligt, at der vil forekomme værditab på nær-

ved liggende ejendomme, som kan henføres til gasledningens tilstede-

værelse.

3.2. Reservation af arealer til måler- og reguleringsstationer

samt linjeventilstationer

En lodsejer ønsker alternativ placering af LV-station ved Bruntoftevej af

hensyn til dræn/markdriften. En anden lodsejer ønsker, at LV-stationen

ved Tjennemarke flyttes til Abedvej eller en placering syd for Abedvej af

hensyn til muligheden for fremtidig produktionsudvidelse og i forhold

til trafikale gener.

Museum Lolland-Falster er bekymret for beliggenheden af MR-statio-

nen Nakskov af hensyn til det historiske landskab omkring Avnede

Kirke og beliggenheden af MR-station Guldborgsund Vest i Flintinge

Landsby, som er et særligt kulturmiljø.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

Halsted-Avnede Menighedsråd gør indsigelse mod placeringen af MR-

station Nakskov i forhold til nærheden af Avnede Kirke, da udsigten fra

kirkegården og indsigten til kirken vil blive skærmet af stationsbygnin-

gen. En lodsejer er imod placeringen af stationen, og mener, at der ikke

er redegjort tilstrækkeligt for den valgte placering.

En gruppe lodsejere udtrykker bekymring for øget trafik til MR-station

Maribo, hvor der i forvejen er meget tung trafik, og ønsker at blive kom-

penseret for lyd-, lys-, støj- og trafikale gener de får som naboer til MR-

stationen.

Kommentarer

Alternative placeringer af stationer: Stationsanlæg (både LV-stationer

og MR-stationer) placeres langs gasledningen med ca. 10 kilometers

afstand. Afstanden mellem stationerne fastlægges i forhold til class lo-

cation-regler, der fastsætter gasledningens sikkerhedsniveau (f.eks.

ståltykkelse af røret og afstanden mellem afspærringsventiler) i for-

hold til den arealanvendelse, der er eller kan planlægges for i området

omkring en gasrørledning. MR- og LV-stationer skal også ligge med

vejadgang og i umiddelbar til knytning til gasrørledningen.

Bygherre oplyser, at placeringen af stationerne er justeret som følge af

indkomne svar i den 1. offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten.

Stationernes nuværende placeringer er på den måde optimeret, og der

skal derfor være meget tungtvejende grunde til at ændre lokaliserin-

gen, da en ændret placering vil kræve ændret rørføring og måske æn-

dret placering af eller en ny station pga. afstandskrav mellem statio-

nerne.

LV-station Bruntoftevej: Den forslåede placering af LV-stationen er

ikke sikkerhedsmæssigt muligt, da stationen vil blive placeret direkte

under en højspændingsledning.

LV-station Tjennemarkevej: De forslåede placeringer af LV-stationen

syd for Abedvej er ikke sikkerhedsmæssigt muligt, da der ligger en høj-

spændingsledning ved området. Placering ved Abedvej vurderes ikke

at være en miljømæssig forbedring. Den nuværende placering af LV-

stationen hindrer ikke produktionsudvidelse, og der er ikke støj i drifts-

fasen, og i anlægsfasen vil trafikken som udgangspunkt ikke køre forbi

lodsejers bolig.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

MR-station Guldborgsund Vest: Bolig- og Planstyrelsen har på bag-

grund af Museum Lolland-Falsters høringssvar bedt bygherre, dvs.

Energinet og Evida, om i dialog med styrelsen at undersøge alterna-

tive placeringer for MR-station Guldborgsund Vest. Bygherren har

identificeret mulige alternative placeringer for MR-stationen, men ak-

tuelt er der ikke fundet alternative placeringer, som bygherre efter en

endelig vurdering har fundet egnet, henset til tekniske og miljømæs-

sige forhold. Hertil kommer, at undersøgte alternative placeringer rej-

ser spørgsmål om forholdet til andre interesser og vurderes at kunne

medføre behov for ekspropriation af større arealer. Det er bygherres

vurdering, at der med den planlagte placering vil være en påvirkning

lokalt omkring selve MR-stationen, men at påvirkningen samlet set

anses for lille. Det er bygherres vurdering, at den planlagte placering

fortsat er den bedst egnede for MR-stationen, henset til bl.a. de tekni-

ske krav. Hertil kommer, at en ændring på det foreliggende grundlag,

hvor der ikke er taget endelig stilling til en anden placering, kan skabe

usikkerhed om projektets fremdrift. Under hensyn til de overordnede

interesser i realiseringen af projektet, og at MR-stationen bl.a. på bag-

grund dens begrænsede størrelse ikke vurderes at medføre en væsent-

lig påvirkning, foretages der ikke ændringer i landsplandirektivet på

baggrund af Museum Lolland-Falsters høringssvar. Det gælder gene-

relt, at mindre ændringer, hvis de måtte vise sig nødvendige, kan gen-

nemføres på grundlag af konkrete afgørelser, bl.a. godkendelse efter

landsplandirektivets § 4, stk. 2.

MR-station Nakskov: Der er foretaget en ny vurdering og visualise-

ring af udsigten fra kirken mod MR-stationen i forbindelse med Miljø-

styrelsens behandling af høringssvar. Selve MR-stationen vil være 3,5

meter høj, og den vil være omgivet at trådhegn og beplantning, der

vedligeholdes til ca. 4 meters højde. Fra kirken vil beplantningen om-

kring MR-stationen kunne ses i horisonten, men udsynet til MR-statio-

nen vil være begrænset på grund af afstand, terrænet og anden be-

plantning i området. På denne baggrund bibeholdes placeringen af

MR-station Nakskov.

Støj fra stationer: Bygherre oplyser, at LV-stationer i drift ikke støjer,

og at der ikke er aktivitet på stationerne om natten. Støj fra MR-statio-

nerne er beregnet for de nærmeste boliger og overholder alle steder de

vejledende grænseværdier, der stilles af Miljøstyrelsen til virksom-

hedsstøj.

Lys fra stationer: Bygherre oplyser, at der på stationsanlæggene i

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

driftsfasen opsættes belysning, der tændes manuelt eller ved bevægel-

sescensorer. Belysningen benyttes kun ved behov og opsættes, så lyset

fokuseres på de ting, der skal oplyses, og ikke spreder lys unødigt til

omgivelserne.

Trafik til og fra stationer: Bygherre oplyser, at transporten til og fra

stationerne i driftsfasen vil begrænse sig til ganske få køretøjer om

året.

Bygherre oplyser, at ved de midlertidige arbejdspladser i anlægsfasen

vil forekomme støj i nogle perioder i forbindelse med anlægsarbejdet.

Arbejdet vil primært ske i hverdagene mellem kl. 07 – 18. Der kan af

sikkerhedsmæssige årsager være behov for opsætning af belysning,

når der arbejdes på arbejdspladserne. Lyset vil blive opstillet, så det

ikke lyser direkte på nærliggende boliger. Lastbilstransporter vil gene-

relt være fordelt over ca. 4 uger, med ca. 5 lastbilkørsler frem og til-

bage pr dag.

Konsekvensen af anlægsarbejderne findes i miljøkonsekvensrapporten

af projektet, og de er mere uddybende behandlet i Miljøstyrelsens § 25-

tilladelse med tilhørende bilag.

3.3

Arealreservation

til midlertidige arbejdspladser

En borger spørger ind til forskellen på tidsperioden for arbejdsplad-

serne ved farvandskrydsningerne og for arbejdspladserne ved linjeførin-

gen.

Kommentar

Tidsperioderne for arbejdspladserne: De arbejdspladser, der skal an-

vendes til farvandskrydsninger, forventes anvendt i 8-10 måneder. Far-

vandskrydsningerne er generelt vanskeligere at anlægge end anlæggel-

sen af gasrørledning på land, og derfor også mere tidskrævende. Derfor

vil arbejdspladser ved farvandskrydsningerne have en længere varig-

hed end andre arbejdspladser, som typisk kun vil blive anvendt i 2-4

måneder.

Øvrigt

Næstved og Lolland kommuner har i deres høringssvar gjort opmærksom

på forskellige forhold vedrørende tilladelser, kommunerne skal meddele

på plan-, miljø- og naturområdet til projektet. Bemærkningerne er taget

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

til efterretning hos bygherre, og vil blive behandlet i forbindelse med an-

søgningerne til kommunerne.

Vordingborg Forsyning gør i deres høringssvar opmærksom på, hvor gas-

ledningen passerer forsyningens vand- og kloakledninger. Lokaltog A/S

oplyser, at sikkerhedsreglerne for krydsning af jernbane er beskrevet i

Banenormen BN1 13-2. Bygherre tager oplysningerne til efterretning.

Det indstilles, at høringssvarene ikke giver anledning til ændring af det

fremlagte forslag til landsplandirektiv

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

4. Følgende kommuner, organisationer m.fl. har haft be-

mærkninger til landsplandirektivet:

Høringssvar, der adresserer miljøkonsekvenserne af anlæg og drift af

gasledning og de tekniske installationer, er mere uddybende behandlet i

Miljøstyrelsens § 25-tilladelse med tilhørende bilag.

Region

Region Sjælland

Kommuner

Næstved Kommune

Lolland Kommune

Politiske Partier

Alternativet Lolland-Falster

Virksomheder/organisationer

Vordingborg Forsyning A/S

Lokaltog A/S

Better Energy A/S

Wind Denmark

Dansk Metal

Dansk Industri

Danske Vandløb

Foreninger

NOAH

Museer

Museum Lolland-Falster

Menighedsråd:

Søllested, Skovlænge-Gurreby Menighedsråd

Halsted-Avnede Menighedsråd

Lodsejere

Lars Hare

Klaus Winther Pedersen

Giedrius Ramasauskas

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 119: Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissions- og gasdistributionsledning med tilhørende tekniske anlæg, fra indenrigs- og boligministeren

Karsten Borre

Henrik Hansen

Jørn Dalby

Tina Winther Rømer

Jens Erik Semstad

Martin Jensen

Jørn Frank Pedersen/Liza Rosenberg

Peter Thorsen

Morten Hansen

Karsten Hansen

Borgere

Morten Westergaard

Jesper Larsen

Kurt Olsen

Dorte Stefaniuk

Peter Lossius Hansen

Leif Olsen

Helge Danneskiold-Samsøe

Claus Jørgensen og Stine Krøyer

Nicolaj Knudsen

Inge-Lise Knudsen

Borgergruppe på Skibevej i Maribo (13 borgere)