BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 118: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om boligforhold (Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter og kommunal udlejning af fast ejendom), fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om bo-

ligforhold

(Støtte til styrket indsats i bymidter og kommunal udlejning af fast ejen-

dom)

§1

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af

27. april 2021, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 3,

ændres »§ 94, stk. 3 og 4« til: » § 94, stk. 4-6«.

§ 93, stk. 1,

ændres »den statslige udgiftsramme til byfornyelse og den

statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse« til: »den statslige udgifts-

ramme til byfornyelse, den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse og

den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter«.

§ 94

(der forudsættes at indeholder stk. 1-5) indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Boligministeren meddeler årligt en udgiftsramme til fornyelse af

bymidter til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få

del i den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93. Medde-

lelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstæn-

digheder.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 94

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6.

Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf.

§ 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive kri-

terier fastsat af boligministeren.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 94

(der forudsættes at indeholde stk. 1-7) indsættes i

stk. 7

efter »føres

tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse.«: »Statslig ud-

giftsramme til fornyelse af bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete be-

slutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgifts-

ramme til fornyelse af bymidter«.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 118: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om boligforhold (Økonomisk støtte til styrket indsats i bymidter og kommunal udlejning af fast ejendom), fra indenrigs- og boligministeren

§2

I lov om boligforhold fremsat den 13. oktober 2021 foretages følgende æn-

dringer:

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Kommunal udlejning af fast ejendom

§ 58 a.

Med henblik på at tiltrække tilflyttere kan kommunalbestyrelsen

udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode på mindst 3 må-

neder og højst 6 måneder pr. lejeaftale. Udlejningens omfang må ikke

overstige den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere.

Stk. 2.

Med undtagelse af § 145 og reglerne om brugsrettens overgang

til andre i kapitel 19 i lov om leje finder lov om leje anvendelse for udlej-

ning omfattet af stk. 1.«

§ 77, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Dette kapitel gælder for private udlej-

ningsejendomme.« til: »Dette kapitel gælder for private udlejningsejen-

domme og for kommunale udlejningsejendomme omfattet af § 58 a.«

Ikrafttræden

§3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Støtte til styrket indsats i bymidter

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede æn-

dring

2.2. Kommunal udlejning af fast ejendom

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede æn-

dring

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en følge af aftalen om mere liv i bymidter og landdistrikter

fra 29. november 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie

Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Aftalen indebærer bl.a., at der afsættes 180,0 mio. kr. i alt i perioden 2022-

2027 til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre. Mid-

lerne fordeles til de ansøgende kommuner på baggrund af en række objek-

tive kriterier, og der vil være krav om 40 pct. kommunal medfinansiering.

Midlerne skal gå til de mindre og mellemstore byer, hvor bymidterne er

præget af butiksdød, og skal hjælpe kommunerne med at igangsætte initia-

tiver, der kan bidrage til, at bymidterne igen bliver et lokalt samlingspunkt

og mødested. Med initiativet igangsættes en ny fase i den statslige støtte til

byfornyelse, som tidligere har været fokuseret på særligt boligkvalitet i by-

erne og fornyelse af landsbyer bl.a. gennem nedrivning af faldefærdige byg-

ninger.

Ordningen forudsætter en ændring af byfornyelsesloven med henblik på at

skabe hjemmel til, at de nærmere kriterier for uddeling af midlerne fastsæt-

tes i en bekendtgørelse.

Aftalen om mere liv i bymidter og landdistrikter indebærer endvidere, at der

fastsættes lovhjemmel til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosæt-

ningshuse.

Baggrunden for initiativet om bosætningshuse er beslutningsforslag nr. B

118 fremsat den 12. januar 2021 af Socialistisk Folkeparti om lovhjemmel

til, at landdistrikts- og økommuner kan drive bosætningshuse. Det fremgår

af beslutningsforslaget, at Folketinget pålægger regeringen at sikre lovhjem-

mel, så kommuner og økommuner har mulighed for at udleje bosætnings-

huse på de mindre og små øer til markedsvilkår og i en tidsbegrænset peri-

ode til dem, der gerne vil afprøve ølivet.

Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) udtalte

den 8. december 2020, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til kommunal

udlejning af fast ejendom med henblik på at tiltrække tilflyttere.

Den 19. maj 2021 afgav Udvalget for Landdistrikter og Øer beretning over

forslag til folketingsbeslutning om lovhjemmel til, at landdistrikts- og

økommuner kan drive bosætningshuse. I beretningen blev der opfordret til

at fremsætte lovforslag om kommunal udlejning af bosætningshuse.

Lovforslaget indeholder en ændring af lov om boligforhold med henblik på

at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udleje fast ejendom til

beboelse i en tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække potentielle

tilflyttere.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Støtte til styrket indsats i bymidter

2.1.1. Gældende ret

Den ordinære byfornyelsesramme, jf. lov nr. 794 af 27. april 2021 om by-

fornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven) § 93, kan anvendes til

bl.a. bygningsfornyelse, friarealforbedringer, områdefornyelse og kondem-

nering i både små og store byer. Med den ordinære byfornyelsesramme, som

uddeles til samtlige kommuner, har kommunen mulighed for at prioritere

byfornyelsesindsatsen, f.eks. til kommunens mindre byer. Det er dog op til

den enkelte kommune, om der gennemføres byfornyelse, og hvilken priori-

tering der fastlægges.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede æn-

dring

Lov om byfornyelse og udvikling af byer er med §§ 93 og 94 baseret på den

på finansloven afsatte ramme til byfornyelse og til landsbyfornyelse. Det er

nødvendigt at ændre byfornyelsesloven for at have hjemmel til at fastsætte

en bekendtgørelse med de materielle regler for rammen for fornyelse af by-

midter.

Med den nye ramme for fornyelse af bymidter foreslås det, at det skal være

muligt at gennemføre områdefornyelse i bymidter med mellem 4.000 og

20.000 indbyggere. Der skal endvidere kunne opnås støtte til etablering af

lokale velfærdscentre.

Det er hensigten, at rammen til fornyelse af bymidter i øvrigt vil skulle an-

vendes i overensstemmelse med byfornyelseslovens regler om bl.a. områ-

defornyelse og bygningsfornyelse. Byfornyelseslovens regler, herunder be-

kendtgørelser udstedt i medfør af byfornyelsesloven, vil derfor finde anven-

delse for den nye ramme.

2.2. Kommunal udlejning af fast ejendom

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke hjemmel i lovgivningen til, at en kommunalbestyrelse kan fore-

tage udlejning af fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode med

henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.

Det følger af den gældende § 38 d i lov om byfornyelse og udvikling af byer,

at kommunalbestyrelsen kan opkøbe nedslidte ejendomme med henblik på

istandsættelse eller nedrivning. Kommunalbestyrelsen kan således opkøbe

en nedslidt ejendom med henblik på enten nedrivning eller istandsættelse.

Det er ikke reguleret i bestemmelsen, hvad kommunalbestyrelsen kan gøre

med ejendommen efter byfornyelsen. § 38 d indeholder dermed ikke sær-

skilt hjemmel til kommunal udlejning af fast ejendom.

Hvis en kommunal opgavevaretagelse ikke er reguleret i den skrevne lov-

givning, skal spørgsmålet afklares efter almindlige kommunalretlige grund-

sætninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuld-

magtsregler.

Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) har i en

udtalelse af 8. december 2020 vurderet, at en kommune ikke med hjemmel

i kommunalfuldmagtsregler kan etablere og udleje besætningshuse med

henblik på at tiltrække potentielle tilflyttere.

Ministeriet lagde i udtalelsen bl.a. følgende til grund:

Efter kommunalfuldmagtsregler antages at gælde et udgangspunkt om, at en

kommune ikke uden lovhjemmel kan varetage erhvervsvirksomhed. Mini-

steriet fandt, at dette også gælder for kommuners erhvervelse, opførelse,

ombygning og udleje (og salg) af bygninger/lokaler og dermed også for

kommunal udlejning af fast ejendom med henblik på at tiltrække potentielle

tilflyttere.

Det antages efter kommunalfuldmagtsregler endvidere, at en kommune på

grundlag af overkapacitetsbetragtninger lovligt kan udleje fast ejendom på

markedsvilkår i tilfælde, hvor der er en vis mulighed for, at kommunen på

et tidspunkt skal anvende ejendommen til et kommunalt formål. Ministeriet

fandt imidlertid, at overkapacitetsreglerne ikke giver mulighed for specifikt

at udleje faste ejendomme med henblik på at tiltrække borgere til kommu-

nen eller at bekoste indretningen af ejendommen.

Herudover antages det efter kommunalfuldmagtsregler, at en kommune er

afskåret fra at varetage boligforsyningsopgaver, da der ikke er tale om udleje

til persongrupper, som er omfattet af den meget begrænsede undtagelse om

tilvejebringelse af boliger til visse persongrupper, som kommunen i anden

sammenhæng har særlige forpligtelser efter lovgivningen over for, som

måtte antages at have specielle boligbehov, og som på grund af særlige for-

hold måtte anses for at have meget svært ved selv at tilvejebringe egnede

boliger.

Det var endvidere ministeriets opfattelse, at kommunen ikke med henblik

på at markedsføre kommunen kunne udleje kommunal fast ejendom med

henblik på at tiltrække borgere til kommunen, da der ikke var tale om et

generelt og overordnet markedsføringstiltag.

Endeligt var det ministeriets opfattelse, at det forhold, at der var tale om en

økommune med et faldende indbyggertal, og at der var tale om kortvarige

lejemål, ikke kunne begrunde en tilsidesættelse på uskrevet grundlag af de

tungtvejende forbud efter kommunalfuldmagtsreglerne mod varetagelse af

erhvervsvirksomhed henholdsvis boligforsyning.

Det fremgår af den gældende § 145 i lov om leje, at lejeren af en beboelses-

lejlighed har ret til at udføre nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i

lejligheden og ved fraflytning få godtgørelse for de afholdte udgifter efter

reglerne i stk. 4-8.

Kapitel 19 i lov om leje om brugsrettens overgang til andre indeholder i §§

157-168 regler om lejerens ret til at fremleje og bytte og retten til at lade

andre fortsætte lejeforholdet fx i tilfælde af lejerens død.

Det fremgår af den gældende § 157, stk. 1, i lov om leje, at lejeren af en

beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens be-

boelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i lejligheden,

må ikke overstige antallet af beboelsesrum.

Det fremgår af den gældende § 158, stk. 1, i lov om leje, at en lejlighed, der

udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år,

når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, stu-

dieophold, midlertidig forflyttelse el.lign.

Det fremgår af den gældende § 163, stk. 1, i lov om leje, at dør lejeren, har

ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

Endvidere fremgår det af den gældende § 163, stk. 2, at dør lejeren af en

beboelseslejlighed uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person,

der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft

fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.

Kapitel 9 i lov om boligforhold indeholder bestemmelser om huslejenævn.

Det følger af den gældende § 77, stk. 1, i lov om boligforhold, at kapitel 9

alene gælder for private udlejningsejendomme.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede æn-

dring

For at modvirke affolkning i landdistrikts- og økommunerne samt at under-

støtte attraktive og levende lokalsamfund er det vigtigt at kunne tiltrække

borgere til kommunen. En række mindre kommuner oplever imidlertid ud-

fordringer med at tiltrække borgere til kommunen.

På baggrund heraf har en kommune etableret og drevet et såkaldt bosæt-

ningshus, hvormed kommunen har udlejet fast ejendom til beboelse i en

tidsbegrænset periode på 3 til 4 måneder som et forsøg på at tiltrække po-

tentielle tilflyttere. Kommunen har oplevet succes med ordningen.

Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligministeriet) har imid-

lertid vurderet, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til kommunal udlej-

ning af fast ejendom med henblik på at tiltrække tilflyttere. Hvis kommuner

skal have mulighed for at varetage denne opgave, er der derfor behov for at

tilvejebringe en hjemmel hertil.

For at styrke kommunernes muligheder for at tiltrække tilflyttere foreslås

det derfor, at kommuner som led i en bosætningsstrategi kan udleje fast

ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække

potentielle tilflyttere.

Det foreslås endvidere, at lejeloven skal finde anvendelse for den foreslåede

kommunale udlejning. Henset til lejeforholdets varighed og ordningens for-

mål foreslås det, at reglerne i lejelovens § 145 om lejerens råderet og reg-

lerne i lejelovens kapitel 19 om brugsrettens overgang til andre ikke skal

finde anvendelse.

Herudover foreslås det, at kapitel 9 om huslejenævn i lov om boligforhold

skal finde anvendelse, som bl.a. medfører, at tvister vedrørende lejeforhol-

det kan indbringes for huslejenævnet.

For nærmere om ordningen henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 og be-

mærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Der er afsat sammenlagt 180,0 mio. kr. (2022-priser) i perioden 2022-2027

til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre. Midlerne er

fordelt med 25,0 mio. kr. i 2022, 35,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 og 25,0

mio. kr. årligt i 2026-2027. Der kan anvendes op til 3 pct. af bevillingen til

administration af midlerne i Bolig- og Planstyrelsen – herunder til imple-

mentering af ændringerne i det administrative sagsunderstøttende system

BOSSINF. Der forudsættes 40 pct. kommunal medfinansiering.

Udmåling af rammen foretages på basis af en række objektive kriterier, som

afspejler behovet for tiltag i bymidter i den enkelte kommune.

Tabel 1 viser fordelingen i perioden 2022-2027 af de statslige midler, den

kommunale medfinansiering på 40 pct. samt udgifter til administration.

Tabel 1 Afsatte statslige midler i perioden 2022-2027 til fornyelse af bymidter, kom-

munal medfinansiering samt administration.

Mio. kr. i 2022-priser

Bevilling til fornyelse af bymidter

Administration

Statslig ramme

Kommunal medfinansiering

Samlede midler

2022

25,0

0,7

24,3

16,2

40,5

2023

35,0

1,0

34,0

22,7

56,7

2024

35,0

1,0

34,0

22,7

56,7

2025

35,0

1,0

34,0

22,7

56,7

2026

25,0

0,7

24,3

16,2

40,5

2027

25,0

0,7

24,3

16,2

40,5

De samlede statslige og kommunale midler til fornyelse af bymidter udgør

således 40,5 mio. kr. i 2022, 56,7 mio. kr. årligt 2023-2025 og 40,5 mio. kr.

årligt i 2026-2027 (2022-priser).

Udover den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter er der afsat

statslige midler til forsøgsordningen med frie bymidter. Der forudsættes 40

pct. kommunal medfinansiering. Tabel 2 viser de afsatte statslige midler til

forsøgsordningen for frie bymidter og de statslige midler i 2024 til medfi-

nansiering af placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten. Endvidere

viser tabellen den kommunale medfinansierting på 40 pct. og de samlede

statslige og kommunale forsøgsmidler, som udgør 89,0 mio. kr. i 2024 og

40,5 mio. kr. årligt i 2025-2027 (2022-priser).

Tabel 2 Afsatte statslige midler til forsøgsordninger under byfornyelsesloven, den for-

udsatte kommunale medfinansiering samt administration

Mio. kr. i 2022-priser

Fornyelse af bymidter

Lokale velfærdscentre

Administration

Statslige forsøgsmidler

Kommunal medfinansiering

Samlede offentlige midler

2022

0,0

2023

0,0

2024

25,0

30,0

1,6

53,4

35,6

89,0

2025

25,0

0,0

0,7

24,3

16,2

40,5

2026

25,0

0,0

0,7

24,3

16,2

40,5

2027

25,0

0,0

0,7

24,3

16,2

40,5

Alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af bosætningshuse samt

nødvendig sagsbehandling i forbindelse hermed afholdes af kommunen. Det

antages, at kommunen fastsætter huslejen, så der ikke opnås fortjeneste på

udlejning af bosætningshuse. Det følger heraf, at eventuel tomgangsleje og

eventuelle tab efter fraflytning vil påhvile kommunen.

Det antages, at beboere i bosætningshuse kan være berettigede til individuel

boligstøtte. Da det ikke vurderes, at huslejen i bosætningshuse vil afvige

væsentligt fra den husleje, som de pågældende husstande skal betale i andre

lejemål, ventes den foreslåede adgang til at etablere og drive bosætnings-

huse ikke at medføre offentlige mer- eller mindreudgifter til individuel bo-

ligstøtte.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles

med Kommunernes Landsforening.

Da det er frivilligt for kommunerne at gøre brug af de foreslåede ordninger

under byfornyelsesloven, vurderes det, at kommunerne ikke kompenseres

herfor gennem DUT.

Da etablering og drift af bosætningshuse er frivillig og sker på kommuner-

nes eget initiativ, vurderes det, at kommunerne ikke kompenseres gennem

DUT.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at de foreslåede ordninger under byfornyelsesloven ikke har

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I visse områder kan tilstedeværelse af bosætningshuse forbedre lokale virk-

somheders mulighed for at rekruttere arbejdskraft. Det vurderes, at den fo-

reslåede adgang til at etablere og drive bosætningshuse herudover ikke har

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne.

Placering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten og placering af blandt an-

det borgerservice og tilbud til ældre i lokale velfærdscentre, forventes at

medføre, at borgere skal bruge mindre tid på kommunikation med offentlige

myndigheder og vurderes derfor at udgøre administrative lettelser for bor-

gerne.

Den foreslåede adgang for kommuner til at etablere og drive bosætnings-

huse vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige klimamæssige konse-

kvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Initiativet udmøntes i overensstemmelse med nationale konkurrenceregler

og EU’s statsstøtteregler.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Statslige og kommunale merudgifter

til aktiviteter under byfornyelseslo-

ven på sammenlagt 40,5 mio. kr. i

2022, 56,7 mio. kr. i 2023, 145,7

mio. kr. i 2024, 97,2 mio. kr. i 2025

og 81,0 mio. kr. årligt i 2026-2027.

Kommunale merudgifter til etable-

ring og drift af bosætningshuse.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Lettelser som følge af placering af lo- Ingen

konsekvenser for kale velfærdsfunktioner i bymidter og

borgerne

placering af blandt andet borgerser-

vice og tilbud til ældre.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af byfornyelseslovens § 7, stk. 3, at boligministeren kan fast-

sætte nærmere regler om fordeling af den udgiftsramme, der er nævnt i § 94,

stk. 3 og 4, om administrationen af ordningen og om afgrænsningen af de

foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter stk. 1.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at indenrigs- og boligministeren kan fast-

sætte de nærmere regler om fordeling af udgiftsrammen til byfornyelse og

til landsbyfornyelse.

I henhold til bestemmelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 2116 af 1. decem-

ber 2020 om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfor-

nyelse og udvikling af byer, og bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om

landsbyfornyelse.

Det følger af den foreslåede ændring af byfornyelseslovens §

7, stk. 3,

at »§

94, stk. 3 og 4« ændres til: » § 94, stk. 4-6«.

Efter den gældende § 7, stk. 3, kan boligministeren fastsætte nærmere regler

om fordelingen af udgiftsrammerne, der er nævnt i § 94, stk. 3 og 4. Efter

den gældende formulering kan reglen kun rammen til byfornyelse og lands-

byfornyelse, og med den foreslåede justering af§ 7, stk. 3, henvises således

også til rammen for fornyelse af bymidter.

Den foreslåede ændring sikrer, at boligministeren bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler om fordelingen af rammen for fornyelse af bymidter,

og er en konsekvensændring af forslagets nr. 3 om indsættelse af en udgifts-

ramme til fornyelse af bymidter i § 94.

Med den foreslåede udvidede bemyndigelse i § 7, stk. 3, er det hensigten at

udstede en bekendtgørelse om rammen til fornyelse af bymidter.

Denne bekendtgørelse vil bl.a. skulle indeholde regler om fordeling af ud-

giftsrammen mellem de ansøgningsberettigede kommuner, hvilken refusi-

onsprocent staten bidrager med, hvornår kommunerne skal ansøge om del i

rammen, samt administrative regler om overdragelse af ramme mellem

kommunerne og anvendelsen af det administrative system BOSS-INF.

BOSS-INF er det administrative system, hvor byfornyelsesbeslutningerne

indtastes, og refusionen hjemtages af den enkelte kommunalbestyrelse

Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om, at der kan ydes støtte

til bymidter i byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, hvilke byfornyelses-

indsatser efter byfornyelsesloven, som udgiftsrammen til fornyelse af by-

midter kan anvendes til. Det er hensigten, at støtten bl.a. skal kunne anven-

des til områdefornyelse, herunder fysiske forbedringer af bygninger, torve

og gågader mv.

Støtten skal endvidere kunne anvendes til at skabe velfærdsfunktioner i vel-

færdscentre, som er beliggende i bymidterne. Det er hensigten, at kommu-

nerne selv skal beslutte, hvilke funktioner der hensigtsmæssigt placeres i

velfærdscentret.

Funktioner i et lokalt velfærdscenter kan fx være borgerservice, tandlæger,

læger, aktivitetscentre, tilbud til ældre, kulturskoler, biblioteker mv. Støtten

kan anvendes til flytning eller oprettelse af velfærdsfunktioner, forudgående

analyse- og udviklingsarbejde, anlæg, istandsættelse m.v.

I bekendtgørelsen er det hensigten, at der fastsættes en refusionsprocent på

60 pct. for udgiftsrammen til fornyelse af bymidter. Det skal endvidere fast-

sættes, at de ansøgningsberettigede kommuner kan overdrage hele eller dele

af den efter § 94 tildelte ramme til andre kommuner omfattet af rammen til

fornyelse af bymidter.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 93, stk. 1, i byfornyelsesloven, at udlændinge-

, integrations- og boligministeren, inden for den statslige udgiftsramme til

byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse, der fastsæt-

tes på de årlige finanslove, kan

1) bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasnings-

støtte, tilskud og godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter

denne lov og

2) bevilge kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter ef-

ter denne lov.

Det foreslås at ændre byfornyelseslovens

§ 93, stk. 1,

således, at »den stats-

lige udgiftsramme til byfornyelse og den statslige udgiftsramme til landsby-

fornyelse« ændres til: »den statslige udgiftsramme til byfornyelse, den stats-

lige udgiftsramme til landsbyfornyelse og den statslige udgiftsramme til for-

nyelse af bymidter«.

Forslaget vedrører indsættelse af udgiftsrammen til fornyelse af bymidter i

byfornyelseslovens § 93. Den gældende bestemmelse vedrører alene ud-

giftsrammen til byfornyelse og til landsbyfornyelse.

Med ændringen sikres, at der er hjemmel til, at den nye ramme til fornyelse

af bymidter kan anvende byfornyelseslovens regler.

Til nr. 3

Det følger byfornyelseslovens § 94, stk. 1, at boligministeren årligt medde-

ler en udgiftsramme til byfornyelse til de kommunalbestyrelser, som forin-

den har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme til byfornyelse,

jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder.

Det følger byfornyelseslovens § 94, stk. 2, at boligministeren årligt medde-

ler en udgiftsramme til landsbyfornyelse til de kommunalbestyrelser, som

forinden har anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme til landsby-

fornyelse, jf. § 93. Meddelelse gives senest den 1. marts, medmindre der

foreligger særlige omstændigheder.

§ 94, stk. 1, omhandler udgiftsrammen til byfornyelse, mens stk. 2 omhand-

ler udgiftsrammen til landsbyfornyelse. De to rammer holdes derved adskilt

for at sikre overskuelighed over reglerne for de to rammer.

Det foreslås i byfornyelseslovens

§ 94

at indsætte efter stk. 2 som nyt stk.

3: »Boligministeren meddeler årligt en udgiftsramme til fornyelse af bymid-

ter til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i den

statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter, jf. § 93. Meddelelse gives

senest den 1. marts, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.«

Bestemmelsen fastslår, at rammen til fornyelse af bymidter vil blive ud-

meldt af indenrigs- og boligministeren, og bestemmelsen svarer til de alle-

rede gældende bestemmelser i byfornyelseslovens § 94, stk. 1 og 2, om ud-

melding af rammen til byfornyelse og rammen til landsbyfornyelse.

Fristen for de årlige udmeldinger vil fortsat være den 1. marts, medmindre

der foreligger særlige omstændigheder, der nødvendiggør en senere udmel-

ding.

Til nr. 4

Det følger byfornyelseslovens § 94, stk. 3, at den samlede statslige udgifts-

ramme til byfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kom-

muner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren. Udgiftsrammen

kan dog anvendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder

kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.

Det følger herudover af byfornyelseslovens § 94, stk. 4, at den samlede stats-

lige udgiftsramme til landsbyfornyelse, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte

ansøgende kommuner efter objektive kriterier fastsat af boligministeren.

Rammerne til byfornyelse og til landsbyfornyelse fordeles blandt de ansø-

gende kommuner efter en række objektive kriterier, som anvendes til bereg-

ning af størrelsen støtten til den enkelte kommune. Kriterierne afspejler den

enkelte kommunes behov for støtte.

Det foreslås i byfornyelseslovens

§ 94

at indsætte efter stk. 4, der bliver til

stk. 5, som nyt stk. 6: »Den samlede statslige udgiftsramme til fornyelse af

bymidter, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter

objektive kriterier fastsat af boligministeren.«

Bestemmelsen svarer til de allerede gældende regler for udgiftsrammerne til

byfornyelse og til landsbyfornyelse i byfornyelseslovens § 94, stk. 3 og 4,

og fastslår, hvordan udgiftsrammen til fornyelse af bymidter fordeles.

Fordelingen af udgiftsrammen til fornyelse af bymidter vil ske efter objek-

tive kriterier, som afspejler behovet for tiltag i bymidter i den enkelte kom-

mune. Det forudsættes, at bymidterne ligger i byer på mellem 4.000- 20.000

indbyggere. De fire økommuner, hvor den største by har under 4.000 ind-

byggere, kan ansøge med deres største by (Læsø, Samsø, Ærø og Fanø).

Midlerne skal benyttes til at styrke bymidterne med det formål at tiltrække

butikker og erhverv til bymidterne.

Det forudsættes endvidere, at der lægges vægt på, at byerne over en årrække

har oplevet en negativ befolkningsudvikling, og at indkomstniveauet i den

ansøgende kommune ligger under det gennemsnitlige indkomstniveau på

landsplan. Herudover lægges vægt på andelen af tomme boliger i byerne, og

om de har oplevet en negativ udvikling i antallet af arbejdssteder inden for

detailhandlen.

Til nr. 5

Efter byfornyelseslovens § 94, stk. 5, meddeler kommunalbestyrelsen til-

sagn til en ejer om støtte, eller disponerer kommunalbestyrelsen på anden

måde således, at det udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbesty-

relsen samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter § 98.

Statslig udgiftsramme til byfornyelse, som ikke er udmøntet i konkrete be-

slutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den samlede statslige

udgiftsramme til byfornyelse. Statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse,

som ikke er udmøntet i konkrete beslutninger inden for den fastsatte frist,

føres tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse. Boligmini-

steren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.

Bestemmelsen fastslår, at en eventuel andel af udgiftsrammen, der ikke er

udmøntet inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgifts-

ramme til byfornyelse. Det samme er gældende for en andel af rammen til

landsbyfornyelse, der ikke er udmøntet i konkrete beslutninger, inden for en

fastsat frist.

Specificeringen i bestemmelsen sørger for, at rammen til byfornyelse og

rammen til landsbyfornyelse holdes adskilt, og at ubrugt ramme føres til-

bage til den korrekte udgiftsramme.

Det foreslås, at det i byfornyelseslovens

§ 94, stk. 7,

indsættes efter: »føres

tilbage til den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse.«: »Statslig ud-

giftsramme til fornyelse af bymidter, som ikke er udmøntet i konkrete be-

slutninger inden for den fastsatte frist, føres tilbage til den statslige udgifts-

ramme til fornyelse af bymidter«.

Den foreslåede ændring i bestemmelsen specificerer, at udgiftsramme til

fornyelse af bymidter, der ikke er udmøntet inden for den fastsatte frist, vil

blive ført tilbage til den statslige udgiftsramme til fornyelse af bymidter.

Ændringen svarer til, hvad der gælder for udgiftsrammerne til byfornyelse

og til landsbyfornyelse.

Det forudsættes, at det fastsættes i bekendtgørelsen for fornyelse af bymid-

ter, jf. forslagets § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen skal gennemføre og af-

slutte beslutninger vedrørende fornyelse af bymidter og lokale velfærds-

funktioner inden for en frist på højst 5 år fra datoen for tilsagn.

Specificeringen i bestemmelsen sikrer, at de forskellige udgiftsrammer hol-

des adskilt, og at en eventuel ubrugt del af udgiftsrammen til fornyelse af

bymidter føres tilbage.

Til § 2

Til nr. 1

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til kommunal udlejning af fast

ejendom til beboelse i en tidsbegrænset periode med henblik på at tiltrække

potentielle tilflyttere.

Det foreslås derfor i lov om boligforhold at indsætte et nyt kapitel 7 a om

kommunal udlejning af fast ejendom efter kapitel 7 og at indføre § 58 a om

kommunal udlejning af fast ejendom.

Det foreslås i

§ 58 a, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen med henblik på at til-

trække tilflyttere kan udleje fast ejendom til beboelse i en tidsbegrænset pe-

riode på mindst 3 måneder og højst 6 måneder pr. lejeaftale. Udlejningens

omfang må ikke overstige den kommunale interesse i at tiltrække tilflyttere.

Formålet med bestemmelsen er at styrke kommunernes, herunder særligt

landdistrikts- og økommunernes, muligheder for at tiltrække tilflyttere og

derved modvirke affolkning. Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede

ordning få mulighed for at tiltrække borgere til kommunen ved at give po-

tentielle tilflyttere mulighed for at prøve at bo i kommunen i en tidsbegræn-

set periode. Den foreslåede ordning vil således medføre, at kommuner, der

har en lav befolkningstilvækst, får redskaber til at kunne udbygge befolk-

ningstilvæksten.

Det er hensigten, at ordningen vil blive anvendt som led i en bosætnings-

strategi af primært landdistrikts- og økommuner, der har udfordringer med

at tiltrække tilflyttere. Ordningen er dog ikke begrænset til landdistrikts- og

økommuner, idet ordningen vil kunne benyttes af alle kommuner, der har

udfordringer med at tiltrække tilflyttere. Det er ikke hensigten, at ordningen

anvendes af kommuner, hvor der er efterspørgsel efter boliger.

Der foreslås ikke indsat objektive kriterier i lovgivningen til afgrænsning af

de kommuner, hvor der er et udtalt behov for at tiltrække flere borgere. Dette

vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering.

Der foreslås ikke indsat kriterier i lovgivningen for målgruppen af lejere.

Det er hensigten, at målgruppen for udlejningen vil omfatte potentielle til-

flyttere, som ønsker at prøve at bo i den pågældende kommune for derved

at afklare, hvorvidt borgeren vil flytte til kommunen. Det vil bero på kom-

munalbestyrelsens konkrete vurdering, om en ansøger er en potentiel tilflyt-

ter. Det antages henset til lejeforholdets varighed, at risikoen for misbrug af

ordningen i denne henseende er begrænset.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte en ansøgningsordning

og retningslinjer herfor. Det bør fremgå af retningslinjerne for ansøgnings-

ordningen, hvordan ansøgerne vil blive prioriteret, hvis det samlede antal

boligsøgende, der opfylder betingelserne for at leje lejemålet, overstiger

ordningens kapacitet. Der kan som eksempel oprettes en venteliste.

I det tilfælde, at der ikke er borgere, som ønsker at benytte sig af ordningen,

og lejemålet derfor står tomt, kan kommunalbestyrelsen anvende lejemålet

til andre kommunale formål, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne

om overkapacitet. Der henvises herom til afsnit 2.2.1. ovenfor.

Den foreslåede ordning vil bl.a. omfatte fast ejendom, som er erhvervet og

istandsat med hjemmel i byfornyelsesloven, herunder fx med støtte fra pul-

jen til landsbyfornyelse, jf. bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om

landsbyfornyelse, såvel som anden fast ejendom erhvervet på andet grund-

lag. Kommunalbestyrelsen vil også kunne anvende fast ejendom, som kom-

munalbestyrelsen lejer.

Lejemål omfattet af ordningen vil kunne være en villa, en lejlighed, et en-

keltværelse eller fx et rækkehus. Opremsningen er ikke udtømmende. Her-

udover vil kommunalbestyrelsen kunne udleje møblerede lejemål.

Det foreslås, at lejemål omfattet af ordningen kan udlejes for en periode på

mindst 3 måneder og højst 6 måneder pr. lejeaftale. Perioden for det enkelte

lejeforhold skal være af en sådan længde, at beboeren får et reelt indtryk af

dagligdagen i kommunen, således at beboeren herefter kan beslutte sig for,

om denne vil flytte til kommunen. Lejeperioden skal være forholdsvis kort,

da tilbud om ophold i en længere periode vil have karakter af en permanet

lejebolig, hvilket ikke er formålet med ordningen. Omvendt må lejeperioden

ikke være så kort, at udlejningen kan sidestilles med udlejning af ferieboli-

ger, da dette heller ikke er formålet med ordningen.

Det foreslås, at udlejningens omfang ikke må overstige den kommunale in-

teresse i at tiltrække borgere. Det er en forudsætning, at der er et rimeligt

forhold mellem den kommunale interesse og størrelsen af det kommunale

engagement. Antallet af boliger kan derfor ikke overstige den kommunale

interesse i at tiltrække nye borgere, da der ellers vil være tale om erhvervs-

mæssig udlejning, hvilket ikke er omfattet af bestemmelsen. Det forudsæt-

tes, at der højst kan være ét bosætningshus pr. 1000 indbyggere. Kommuner

med indbyggertal under 1000 vil dog også kunne etablere og drive et bosæt-

ningshus. Jo højere indbyggertal den enkelte kommune har, jo højere krav

stilles der til den kommunale interesse i at tiltrække borgere. Dette vil bero

på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering.

Det overlades herudover til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge, hvorvidt

og hvordan ordningen skal anvendes i den pågældende kommune.

Spørgsmål om lovligheden af en ordning etableret med hjemmel i bestem-

melsen vil være omfattet af det almindelige kommunale tilsyn. Det kommu-

nale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, jf. lov om kommunernes styrelse §

48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til

at rejse en tilsynssag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a. Reglerne i §§

37 og 38 om huslejenævnets kompetence i lov om leje finder endvidere an-

vendelse.

stk. 2,

foreslås, at med undtagelse af § 145 og reglerne om brugsrettens

overgang til andre i kapitel 19 i lov om leje finder lov om leje anvendelse

for udlejning omfattet af stk. 1.

Lejelovens regler vil således finde anvendelse på lejeforholdet, hvormed fx

lejelovens regler om opsigelse, mangler samt fastsættelse og regulering af

lejen vil gælde. Lejen skal således fastsættes efter regler herom i lov om leje.

Det er hensigten, at lejemålene skal udlejes på markedsvilkår, samt at lejen

skal anvendes til at dække omkostningerne for lejemålene. Det er ikke hen-

sigten, at lejemålene får karakter af boligudlejningsvirksomhed. Kommu-

nalbestyrelsen vil ikke kunne fastsætte en lav leje med henblik på at gøre

lejemålene mere attraktive.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med lejeloven kunne fast-

sætte vilkår om eksempelvis rengøring, husdyr, depositum, vedligeholdelse,

måling af varme, el og vand og vedrørende husets stand ved ind- og fraflyt-

ning.

Lejelovens § 145 indeholder regler om lejerens ret til at udføre nærmere

fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden og ved fraflytning få godt-

gørelse for de afholdte udgifter. Kapitel 19 i lov om leje om brugsrettens

overgang til andre indeholder regler om lejerens ret til at fremleje, bytte og

retten til at lade andre fortsætte lejeforholdet fx i tilfælde af lejerens død.

Henset til ordningens formål og lejeperiodens varighed vil § 145 i lejeloven

om lejerens råderet og reglerne om brugsrettens overgang til andre i lejelo-

vens kapitel 19 ikke finde anvendelse. Lejerne vil således ikke kunne udføre

nærmere fastsatte forbedringsarbejder m.v. i lejligheden mod godtgørelse

for de afholdte udgifter ved fraflytning.

Herudover vil lejerne ikke kunne overlade brugsretten til lejemålet til andre,

herunder fx ved fremleje af lejemålet eller ved at lade sin ægtefælle eller

samlever fortsætte lejemålet i tilfælde af lejerens død.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 77, stk. 1, i lov om boligforhold, at dette kapitel

gælder for private udlejningsejendomme. Reglerne gælder dog ikke for le-

jeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende

institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for

ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april

1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.

august 1996, eller lov om almene boliger mv. Dette kapitel gælder endvidere

ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

Kapitel 9 i lov om boligforhold vedrørende huslejenævnets kompetence fin-

der således alene anvendelse for private udlejningsejendomme.

Det foreslås at ændre

§ 77, stk. 1,

i lov om boligforhold, således at »Dette

kapitel gælder for private udlejningsejendomme.« ændres til: »Dette kapitel

gælder for private udlejningsejendomme og for kommunale udlejningsejen-

domme omfattet af § 58 a.«

Med ændringen sikres, at reglerne i kapitel 9 om huslejenævn i lov om bo-

ligforhold finder anvendelse for kommunal udlejning omfattet af § 58 a.

Kommunalbestyrelsen og lejerne kan således indbringe tvister vedrørende

lejeforholdet omfattet af § 58 a for huslejenævnet.

Til § 3

Det foreslås, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende. Baggrunden herfor er, at kommunerne således får mulighed for udlej-

ning af bosætningshuse i henhold til lovforslagets § 2 straks efter lovforsla-

gets bekendtgørelse.

Det bemærkes, at lovforslaget ingen umiddelbare retsvirkninger har for bor-

gerne. Lovforslagets § 1 om ændring af byfornyelsesloven medfører alene

hjemmel til, at der kan udstedes en bekendtgørelsen til udmøntning af mid-

lerne til fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om byfornyelse og udvikling

af byer, jf. lovbekendtgørelse nr.

794 af 27. april 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 7….

Stk. 3.

Boligministeren kan fast-

sætte nærmere regler om fordeling

af den udgiftsramme, der er nævnt i

§ 94, stk. 3 og 4, om administratio-

nen af ordningen og om afgræns-

ningen af de foranstaltninger, hvor-

til der kan ydes refusion efter stk. 1.

Stk. 4. …

§ 93.

Inden for den statslige ud-

giftsramme til byfornyelse og den

statslige udgiftsramme til landsby-

fornyelse, der fastsættes på de år-

lige finanslove, kan udlændinge-,

integrations- og boligministeren

1-2)…

Stk. 2. …

§ 7, stk. 3,

ændres »§ 94, stk. 3

og 4« til: » § 94, stk. 4-6«.

§ 93, stk. 1,

ændres »den stats-

lige udgiftsramme til byfornyelse

og den statslige udgiftsramme til

landsbyfornyelse« til: »den stats-

lige udgiftsramme til byfornyelse,

den statslige udgiftsramme til

landsbyfornyelse og den statslige

udgiftsramme til fornyelse af by-

midter«.

§ 94

(der forudsættes at inde-

holder stk. 1-5) indsættes efter stk.

2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Boligministeren medde-

ler årligt en udgiftsramme til forny-

else af bymidter til de kommunal-

bestyrelser, som forinden har an-

modet om at få del i den statslige

udgiftsramme til fornyelse af by-

midter, jf. § 93. Meddelelse gives

senest den 1. marts, medmindre der

foreligger særlige omstændighe-

der.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 94

indsættes efter stk. 4, der

bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6.

Den samlede statslige

udgiftsramme til fornyelse af by-

midter, jf. § 93, fordeles mellem de

enkelte ansøgende kommuner efter

objektive kriterier fastsat af bolig-

ministeren.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

§ 94….

Stk. 2. -4. …

Stk. 5.

Meddeler kommunalbesty-

relsen tilsagn til en ejer om støtte,

eller disponerer kommunalbesty-

relsen på anden måde således, at det

udløser refusion efter denne lov,

skal kommunalbestyrelsen samti-

dig indberette det. Dette gælder dog

ikke tilsagn efter § 98. Statslig ud-

giftsramme til byfornyelse, som

ikke er udmøntet i konkrete beslut-

ninger inden for den fastsatte frist,

føres tilbage til den samlede stats-

lige udgiftsramme til byfornyelse.

Statslig udgiftsramme til landsby-

fornyelse, som ikke er udmøntet i

konkrete beslutninger inden for den

fastsatte frist, føres tilbage til den

statslige udgiftsramme til landsby-

fornyelse. Boligministeren kan, når

særlige forhold taler herfor, dispen-

sere fra kravet i 1. pkt.

§ 94

(der forudsættes at inde-

holde stk. 1-7) indsættes i

stk. 7

ef-

ter »føres tilbage til den statslige

udgiftsramme til landsbyforny-

else.«: »Statslig udgiftsramme til

fornyelse af bymidter, som ikke er

udmøntet i konkrete beslutninger

inden for den fastsatte frist, føres

tilbage til den statslige udgifts-

ramme til fornyelse af bymidter«.

§2

I lov om boligforhold fremsat den

13. oktober 2021 foretages føl-

gende ændringer:

§ X.

…

Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Kommunal udlejning af fast ejen-

dom

§ 58 a.

Med henblik på at til-

trække tilflyttere kan kommunal-

bestyrelsen udleje fast ejendom til

beboelse i en tidsbegrænset peri-

ode på mindst 3 måneder og højst

6 måneder pr. lejeaftale. Udlejnin-

gens omfang må ikke overstige

den kommunale interesse i at til-

trække tilflyttere.

Stk. 2.

Med undtagelse af § 145

og reglerne om brugsrettens over-

gang til andre i kapitel 19 i lov om

leje finder lov om leje anvendelse

for udlejning omfattet af stk. 1.«

§ 77.

Dette kapitel gælder for pri-

vate udlejningsejendomme. Reg-

lerne gælder dog ikke for lejefor-

hold i ejendomme, som ved lejemå-

lets indgåelse ejes af en selvejende

institution, hvor boligerne er opført

efter den tidligere lov om boliger

for ældre og personer med handi-

cap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af

24. april 1996, den tidligere lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse

nr. 722 af 1. august 1996, eller lov

§ 77, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Dette kapitel gælder for private

udlejningsejendomme.« til: »Dette

kapitel gælder for private udlej-

ningsejendomme og for kommu-

nale udlejningsejendomme omfat-

tet af § 58 a.«

om almene boliger mv. Dette kapi-

tel gælder endvidere ikke for ustøt-

tede private plejeboliger, jf. § 1, stk.

5, i lov om leje.