BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Lovudkast: Forslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte), fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 117
Offentligt

UDKAST

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22

BOU Alm.del - Bilag 117

Offentligt

Udkast

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene

boliger

(Fonden for blandede byer og driftsstøtte)

§1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. septem-

ber 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2157 af 27. november 2021, foretages

følgende ændringer:

Efter § 89 b indsættes:

»§

89 c.

10.000 mio. kr. af de beløb, der efter § 89 a indbetales til nybyg-

gerifonden, overføres fra 2022 til fonden for blandede byer. Fonden for

blandede byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gen-

nem fremme af billige almene boliger ved finansiering af en række nye ini-

tiativer på boligområdet.

Stk. 2.

Af det beløb, der er nævnt i stk. 1, kan 5.000 mio. kr. overføres til

staten i perioden 2022-2031 i henhold til de bevillinger, der fastsættes på de

årlige finanslove, med henblik på anvendelse til følgende formål:

1) 100 mio. kr. til bæredygtige almene boliger, jf. § 92 b.

2) 50 mio. kr. til projekter om forsøg med tilpasning af eksisterende

almene boliger og almene boligområder til ældres behov, jf. § 92 d.

3) 5 mio. kr. til udarbejdelse af nye kategorier for tilgængelige boliger,

jf. § 92 e.

4) 20 mio. kr. til flere almene boliger på småøerne og de større øer, jf.

§ 98 d.

5) 900 mio. kr. til engangstilskud til etablering af særligt billige almene

familieboliger, jf. § 98 e.

6) 150 mio. kr. til midlertidigt huslejetilskud til særligt billige almene

familieboliger, jf. § 98 f.

7) 422 mio. kr. til fortætning af eksisterende almene boligafdelinger

med nye almene boliger, jf. § 98 g.

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 117: Lovudkast: Forslag om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte), fra indenrigs- og boligministeren

UDKAST

8) 1.778 mio. kr. til grundkøbslån til etablering af almene boliger, jf. §

119 a.

9) 675 mio. kr. til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til

almene boliger, jf. § 119 d.

10) 870 mio. kr. til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme, jf. §

142 d.

11) 5 mio. kr. til vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger.

12) 2 mio. kr. til analyser m.v.

13) 23 mio. kr. til puljeadministration, systemtilpasning mv.

Stk. 3.

Indenrigs- og boligministeren kan beslutte at omfordele de beløb,

der er nævnt i stk. 2, når det må forventes, at beløbene ikke fuldt ud vil blive

anvendt inden for anvendelsesperioden.

Stk. 4.

Indenrigs- og boligministeren overfører beløb, der skal anvendes

efter stk. 2, nr. 1, 9 og 10, til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden udbe-

taler midlerne.«

§ 91

indsættes efter stk. 15 som nye stykker:

»Stk. 16.

Der fastsættes en samlet ramme for den supplerende støtte, som

Landsbyggefonden kan yde i støtteperioden i forbindelse med tilsagn efter stk.

1, 2 og 4. Som supplerende støtte betragtes udlån (hovedstol) og tilskud efter §

92, stk. 1, udlån (hovedstol) og tilskud efter § 94, stk. 1, nr. 1, samt tilskud efter

§ 91 a, stk. 2.

Stk. 17.

Den i stk. 16 nævnte ramme udgør 22,6 pct. af værdien af de tilsagn,

der for hvert år er meddelt efter stk. 1, 2 og 4, og omfatter supplerende, herunder

senere meddelt, støtte til de projekter, der har modtaget tilsagn om støtte det

pågældende år.«

Stk. 16 bliver herefter stk. 18.

§ 91, stk. 16,

der bliver stk. 18, indsættes efter 1. pkt.:

»Orienteringen

skal

desuden for hvert tilsagn omfatte en beregnet fremtidig støtte som nævnt i stk.

16, 2. pkt.«.

§ 92, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter

»videreførelse «: »,

eller hvor støtte er

nødvendigt for at sikre en rimelig husleje i forbindelse med gennemførelse af

arbejder, hvortil der ydes støtte efter § 91, stk. 1, 2 og 4

«.

§ 92, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»miljøforbedrende« til: »forbedring af fælles-

arealer«.

§ 92 b

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Landsbyggefonden kan i årene 2022-2026 af de midler, der er

overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 1, samlet anvende

UDKAST

100 mio. kr. til at understøtte udviklingen af bæredygtige løsninger i såvel

nybyggeri som i renovering af almene boliger. Der kan ikke med midlerne

nævnt i 1. pkt. ydes støtte til arbejder, der også støttes efter § 91.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Efter § 92 c indsættes:

»§ 92 d.

Landsbyggefonden kan i årene 2021-2026 af de midler, der er

overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 2, inden for en

samlet ramme på 50 mio. kr. yde tilskud til projekter om forsøg med tilpas-

ning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres be-

hov.

§ 92 e.

Landsbyggefonden kan i årene 2021-2023 af de midler, der er

overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 3, inden for en

samlet ramme på 5 mio. kr. finansiere udarbejdelse af nye kategorier for

tilgængelige boliger og indsamling af data vedrørende tilgængelige boli-

ger.«

Overskriften før § 98 d affattes således:

»Særligt

tilskud til almene boliger på småøerne, i økommuner og i Born-

holms Regionskommune«

§ 98 d,

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Indenrigs- og boligministeren kan desuden i årene 2022-2023 in-

den for en samlet ramme på 10 mio. kr. give tilsagn om tilskud på 400.000

kr. pr. bolig til etablering af almene boliger i økommunerne Fanø, Læsø,

Samsø og Ærø og i Regionskommune Bornholm og inden for en samlet

ramme på 10 mio. give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etab-

lering af almene boliger på småøerne, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 4.

Stk. 5.

Tilskudsbeløbet nævnt i stk. 4 reguleres en gang årligt med ud-

viklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2022.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

10.

§ 98 d, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.

11.

Efter § 98 d indsættes før overskriften før § 99:

»Særligt

billige almene familieboliger

UDKAST

§ 98 e.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2027 inden for en

samlet udgiftsramme på 900 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 5, give tilsagn om

tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene familieboliger, der

udlejes til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, her-

under hjemløse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med og på vegne af en al-

men boligorganisation ansøge om tilsagn efter stk. 1. Indenrigs- og bolig-

ministeren vil ved prioritering af ansøgningerne lægge vægt på antallet af

hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommu-

nen. Indenrigs- og boligministeren vil tilstræbe, at den samlede fordeling af

tilskud på regioner svarer til den regionale fordeling af hjemløse.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilsagn om tilskud efter stk. 1,

1) at bruttoarealet i en almen familiebolig, hvortil der ydes tilskud,

ikke overstiger 55 m2,

2) at antallet af boliger, hvortil der ydes tilskud, højst udgør 20 pct. af

boligerne i en afdeling,

3) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til disse almene

familieboliger fra ibrugtagning af boligerne, og

4) at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bekæmpelse af

hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et passende udbud af

boliger til hjemløse og om anvendelse af aftaler om kommunal an-

visning.

Stk. 4.

Der kan ikke ydes tilskud efter stk. 1 til almene familieboliger

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, eller et forebyggelsesområde,

jf. § 61 b.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket

den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning

sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for boligtagerens opfyl-

delse af kontraktmæssige forpligtigelser over for boligorganisationen til at

istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 6.

Tilskudsbeløbet nævnt i stk. 1 reguleres en gang årligt med ud-

viklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2022.

Stk. 7.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-5.

§ 98 f.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2023 inden for en

samlet udgiftsramme på 150 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 6, meddele en

tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen til midlertidig nedsættelse af husle-

jen i almene familieboliger, der udlejes til boligsøgende med et akut bolig-

behov og lav betalingsevne, herunder hjemløse.

UDKAST

Stk. 2.

Tilsagnsrammen efter stk. 1 meddeles efter ansøgning fra kommu-

nalbestyrelsen. Indenrigs- og boligministeren vil ved prioritering af ansøg-

ningerne lægge vægt på antallet af hjemløse og antallet af almene familie-

boliger med en lav husleje i kommunen. Indenrigs- og boligministeren vil

tilstræbe, at den samlede fordeling af ramme på regioner svarer til den regi-

onale fordeling af hjemløse.

Stk. 3.

Det er en betingelse for at opnå en tilsagnsramme efter stk. 1, at

kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed,

herunder om tilvejebringelse af et passende udbud af boliger til hjemløse

og om aftaler om kommunal anvisning.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan inden for den meddelte tilsagns-

ramme efter stk. 1 i forbindelse med anvisning efter § 59, stk. 1 og 2, på

statens vegne give tilsagn til en almen boligorganisation om tilskud på

15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i udlejede almene fa-

milieboliger med en husleje på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eks-

klusiv forbrug. Tilskuddet ydes fuldt ud i fire år fra datoen for påbegyndt

udlejning af boligen, hvorefter det aftrappes med lige store dele over fem

år.

Stk. 5.

Der kan ikke ydes tilskud efter stk. 4 til almene familieboliger

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, eller et forebyggelsesområde,

jf. § 61 b.

Stk. 6.

Tilskuddet efter stk. 4 bortfalder ved flytning fra boligen, dog

ikke ved fraflytning inden for de første 2 år efter udbetaling af tilskuddet

er påbegyndt.

Stk. 7.

Tilskudsbeløbet nævnt i stk. 4 reguleres en gang årligt med ud-

viklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2022.

Stk. 8.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-6.

Fortætning med nye almene boliger

§ 98 g.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for en

ramme på 422 mio. kr. yde et bidrag til finansiering af forbedringsarbejder

i en eksisterende boligafdeling, jf. § 89 c, stk. 2, nr. 7, i forbindelse med

etablering af nye almene boliger ved udvidelse af den pågældende boligaf-

deling eller ved afhændelse af en del af boligafdelingens ejendom (fortæt-

ning).

Stk. 2.

Bidraget nævnt i stk. 1 kan maksimalt udgøre 150.000 kr. pr. bolig,

som etableres ved fortætning af boligafdelingen. Beløbet nævnt i 1. pkt. re-

guleres en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den

1. januar 2022.

UDKAST

Stk. 3.

Bidraget nævnt i stk. 1 kan ikke ydes til almene boliger, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, eller et forebyggelses-

område, jf. § 61 b.

Stk. 4.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-3.«

12.

§ 119 a

affattes således:

»§

119 a.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for

en samlet ramme på 1.778 mio. kr. give tilsagn om grundkøbslån, jf. § 89 c,

stk. 2, nr. 8, til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §

115 i områder, hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden

for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Stk. 2.

Tilsagn efter stk. 1 forudsætter, at kommunalbestyrelsen medfi-

nansierer grundkøbslån til etablering af almene boliger med 28 pct. af det

samlede grundkøbslån.

Stk. 3.

Tilsagn efter stk. 1 kan meddeles med henblik på etablering af

almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan til bolig-

formål vedtaget og offentliggjort før den 1. juli 2022. Hvis lokalplanen in-

deholder et krav efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan tilsagn

efter stk. 1 kun meddeles til etablering af almene boliger ud over den andel

af boligmassen, som ifølge lokalplanen skal være almene boliger.

Stk. 4.

Tilsagn efter stk. 1 kan endvidere meddeles med henblik på etab-

lering af almene boliger i et område, som er omfattet af en lokalplan til bo-

ligformål vedtaget og offentliggjort efter den 1. juli 2022, der indeholder et

krav om, at 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger jf. § 15, stk. 2,

nr. 9, i lov om planlægning. Tilsagn efter stk. 1 kan kun meddeles til etab-

lering af almene boliger ud over den andel af boligmassen, som ifølge lo-

kalplanen skal være almene boliger.

Stk. 5.

Tilsagn efter stk. 1 kan ikke meddeles på et tidspunkt, hvor bolig-

ledigheden i kommunen opgjort efter § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Stk. 6.

Lån efter stk. 1 kan for alle almene boliger højst udgøre forskellen

mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for almene fami-

lieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den pågæl-

dende grund.

Stk. 7.

Ud over medfinansiering efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen

med henblik på at opnå en alsidig boligsammensætning meddele tilsagn om

grundkøbslån til etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §§

115 og 117 i områder, hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri

inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10. Stk. 5 og 6 finder anvendelse

på tilsagn efter 1. pkt.

UDKAST

Stk. 8.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107,

§ 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk.

1, og § 156 a, stk. 1, ses bort fra et beløb svarende til lån efter stk. 1 og 7.

Stk. 9.

§§ 125-126 finder anvendelse for lån efter stk. 1 og 7. Når lånene

efter stk. 1 afdrages til staten, jf. 126, overfører staten de betalte afdrags-

ydelser til nybyggerifonden.

Stk. 10.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1-7.«

13.

§ 119 b

ændres »119 a, stk. 4« til: »§ 119 a, stk. 6«.

14.

Efter § 119 c indsættes:

»§

119 d.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for

en ramme på 675 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 9, give tilskud til erhvervelse

med efterfølgende ombygning til almene boliger af eksisterende ejen-

domme, som ikke anvendes til beboelse, når kommunen tillige har meddelt

tilsagn om støtte efter § 115. Et kommunalt tilsagn om støtte som nævnt i 1.

pkt., kan være betinget af et statsligt tilsagn om tilskud efter 1. pkt. Tilskud-

det kan højst svare til den del af anskaffelsessummen, som overstiger mak-

simumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107,

§ 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk.

1, og § 156 a, stk. 1, ses bort fra et beløb svarende til tilskud efter stk. 1.

Stk. 3.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de for-

hold, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

15.

Efter § 142 c og før overskriften før § 143 indsættes:

»Støtte

til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme

§ 142 d.

Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for

en ramme på 870 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 10, yde lån til en almen

boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksiste-

rende beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte efter § 115. Lånet

kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2.

Lånet efter stk. 1 er rentefrit. Tilbagebetaling skal påbegyndes

senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. § 124, stk. 1, og § 125 finder

tilsvarende anvendelse. Når lånene efter stk. 1 afdrages til staten, jf. 126,

betaler staten de betalte afdragsydelser til nybyggerifonden.

UDKAST

Stk. 3.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler om de

forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

§2

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september

2019, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1257 af 27. november 2021, fore-

tages følgende ændring:

§ 9

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Lejen for en almen familiebolig, der har modtaget tilskud efter § 98

e, stk. 1, og § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal fastsættes under

hensyn til det modtagne tilskud.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af fonden for blandede byer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.1.3 Den foreslåede ordning

2.2. Bæredygtigt byggeri af almene boliger

2.2.1 Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Særligt billige almene familieboliger

2.3.1 Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Grundkøbslån

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Fortætningsbidrag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.6. Almene boliger på småøerne, i økommuner og Bornholms Regi-

onskommune

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme og erhvervelse og

ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger

2.7.1 Gældende ret

2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.7.3. De foreslåede ordninger

2.7.3.1 Erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme

2.7.3.2 Erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme

2.8. Ældrevenlige almene boliger og almene boligområder

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Nye kategorier for tilgængelige almene boliger

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11 Driftsstøtte

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

UDKAST

2.11.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at gennemføre dele af de boliginitiativer, der

fremgår af forliget om etablering og udmøntningen af fonden for blandede

byer m.v., jf. »Aftale om etablering af fonden for blandede byer – flere bil-

lige boliger og en vej ud af hjemløshed« af den 26. november 2021 indgået

mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

Aftalepartnerne er enige om at oprette fonden for blandede byer og anvende

midler herfra til at finansiere nævnte initiativer. Aftaleparterne er enige om,

at fonden for blandede byer skal tilføres 10 mia. kr. Med lovforslaget ud-

møntes 5 mia. kr. Aftaleparterne vil på et senere tidspunkt udmønte de re-

sterende 5 mia. kr.

Initiativerne omfatter, at der vil kunne ydes lån til grundkøb i områder med

høje grundpriser. Der vil tillige kunne gives tilskud til erhvervelse af ustøt-

tede beboelsesejendomme og erhvervelse og ombygning af erhvervsejen-

domme til almene boliger. Endvidere vil der kunne tilskyndes til fortætning

af de almene boligafdelinger med tilskud til forbedringsarbejder.

Aftaleparterne er desuden enige om at skabe flere billige almene boliger ved

tilskud til midlertidig eller permanent nedsættelse af huslejen.

UDKAST

Parterne er også enige om, at fonden for blandede byer skal støtte etablering

af almene boliger i økommunerne, i Bornholms Regionskommune og på øer

med under 1.200 indbyggere.

Fonden for blandede byer skal endvidere støtte projekter om ældrevenlige

almene boliger og byområder, kategorisering af tilgængelige almene boliger

for personer med handicap og vejledning om fælleskabsorienterede bolig-

løsninger.

Herudover skal fonden for blandede byer støtte udvikling af bæredygtige

løsninger i det almene byggeri.

Ud over etablering af fonden for blandede byer og udmøntning af 5.000 mio.

kr. forslås en kodificering af Landsbyggefondens administrative praksis for

tildeling af særlig driftsstøtte i forbindelse med renoveringsarbejder. I den

forbindelse foreslås fastsat en overordnet ramme for Landsbyggefondens

supplerende støtte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af fonden for blandede byer

2.1.1. Gældende ret

Nybyggerifonden, som blev oprettet ved lov nr. 1001 af 23. december 1998,

har til formål at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på

udbetalingstidspunktet gældende regler, jf. almenboliglovens § 89 b. Ny-

byggerifonden skal også dække visse underskud efter regler i loven om fri-

plejeboliger. Endvidere finansierer nybyggerifonden i årene 2021-2026 det

tilskud, som blev fastsat i boligaftalen for 2020 til etablering af almene bo-

liger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, jf. almen-

boliglovens § 98 d.

Nybyggerifonden tilføres midler fra almene nybyggerier med tilsagn efter

1998. For byggerier med tilsagn frem til 1. juli 2009 indbetales samtlige

likvide midler, der måtte fremkomme i de første 35 år efter tilsagnstidspunk-

tet. Dernæst indbetales 1/3 af de likvide midler, der fremkommer efter det

35. år. For byggerier med tilsagn efter den 1. juli 2009 er det alene 1/3 af

likvide midler, som fremkommer efter det 40. år, der indbetales. Herudover

er nybyggerifonden i 2021 blevet tilført indestående midler fra provenufon-

den, som blev nedlagt den 1. juli 2021.

UDKAST

Efter de nugældende regler sker der ikke overførsel af midler fra nybygge-

rifonden til andre fonde.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

De første indbetalinger til nybyggerifonden fandt sted i 2011. Indbetalin-

gerne modtaget hidtil har bestået af negativ ydelsesstøtte vedrørende alment

nybyggeri med tilsagn i perioden 1999 - 2009. Nybyggerifondens saldo ud-

gjorde 921,9 mio. kr. pr. 31. december 2020.

Nybyggerifonden forventes fremover at blive tilført betragtelige midler fra

negativ ydelsesstøtte og fra udamortiserede lån fra nybyggerier med tilsagn

efter 1998. Uden den foreslåede overførelse af 10 mia. kr. til fonden for

blandede byer ventes nybyggerifondens saldo således at vokse til 11,1 mia.

kr. i 2035 og til 21 mia. kr. i 2040. Beløbene er opgjort i løbende priser. Da

størrelsen af fremtidige indbetalinger kan påvirkes af udviklingen i rente og

inflation, er der knyttet en mindre usikkerhed til fremskrivningen.

Som følge af den akkumulering af midler, der forventes at ske i nybyggeri-

fonden, er der grundlag for at finansiere initiativer med henblik på at skabe

mere blandede byer.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at etablere fonden for blandede byer og tilføre den 10.000 mio.

kr. fra nybyggerifonden i perioden 2022-2035. Fonden for blandede byer

skal have til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem

fremme af billige almene boliger ved finansiering af en række nye initiativer

på boligområdet.

Det foreslås, at 5.000 mio. kr. udmøntes i perioden 2022-2031 til de formål,

der fremgår af lovforslaget. De resterende 5.000 mio. kr. udmøntes på et

senere tidspunkt af parterne i Aftale om fonden for blandede byer.

I forbindelse med etableringen af fonden for blandede byer lægges nybyg-

gerifonden så vidt muligt i dvale frem til ca. 2035. Overførslen af de 10 mia.

kr. til fonden for blandede byer tænkes gennemført ved, at 150 mio. kr. pr.

1. januar 2022 forbliver i nybyggerifonden samtidig med, at de resterende

ca. 1 mia. kr. overføres til fonden for blandede byer. I årene herefter går

indbetalingerne til nybyggerifonden i stedet til fonden for blandede byer

indtil det tidspunkt, hvor der sammenlagt er overført 10 mia. kr. Dette for-

ventes at ske i midten af 2035.

UDKAST

De 150 mio. kr., som forbliver i nybyggerifonden, skal dække fondens nu-

gældende forpligtelser til underskudsdækning efter loven om friplejeboliger

og støtte til almene boliger på småøer og i økommunerne.

De 5.000 mio. kr. der udmøntes med dette lovforslag, vil således blive ud-

møntet i takt med at midlerne overføres fra nybyggerifonden. Såfremt ind-

betalingerne til Nybyggerifonden sker langsommere end forudsat, vil ud-

møntningen af midlerne justeres tilsvarende.

De 5.000 mio. kr., der udmøntes ved dette lovforslag, skal anvendes til en

række initiativer, der skal understøtte etableringen af flere almene boliger.

Flere af initiativerne er ikke afprøvet tidligere. Derfor kan det ikke udeluk-

kes, at der kan opstå en situation, hvor et beløb med rimelig sandsynlighed

vurderes ikke at blive anvendt til sit formål inden for anvendelsesperioden.

Derfor foreslås indført mulighed for, at beløb kan omfordeles til andre af de

formål, som dækkes af fonden for blandede byer.

2.2. Bæredygtigt byggeri af almene boliger

2.2.1 Gældende ret

Der blev med lov nr. 2077 af 21. december 2020 for årene 2021-2026 afsat

en investeringsramme på 101 mio. kr. af midler overført til landsdispositi-

onsfonden. Inden for denne ramme kan Landsbyggefonden give tilsagn om

ydelsesstøtte til almene boligafdelinger til lån til finansiering af nye miljø-

og klimavenlige løsninger. I loven er der for samme periode tillige afsat en

ramme på 50,5 mio. kr. af midler overført til landsdispositionsfonden. Inden

for rammen kan Landsbyggefonden yde tilskud til udvikling og forsøg med

henblik på at fremme nye bæredygtige løsninger i det almene byggeri.

2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Indsatsen med at understøtte udviklingen af mere bæredygtige løsninger i

det almene byggeri har et bredt fokus og supplerer støtteordningerne for nye

miljø- og klimavenlige løsninger og tilskud til udvikling og forsøg til

fremme af nye bæredygtige løsninger i det almene byggeri i 2021-2026, jf.

boligaftalen 2020. Endvidere ses indsatsen i sammenhæng med aftalen af 5.

marts 2021 om en national strategi for bæredygtigt byggeri, som blandt an-

det omfatter alment byggeri. Indsatsen bygger endvidere på erfaringer fra

demonstrationsprojekter på energieffektiviseringsområdet, der blev støttet

med en investeringsramme på i alt 350 mio. kr. i 2015-2020, jf. boligaftale

2014, og erfaringerne fra den statslige almene forsøgspulje, der fra 2010 har

støttet ca. 90 forsøgs- og udviklingsprojekter, samt Landsbyggefondens in-

novationspulje fra 2007-2011.

UDKAST

Resultatet af indsatserne udnyttes i videst muligt omfang inden for Land-

byggefondens egne virksomhedsområder, ligesom fonden formidler resul-

taterne bredt ud til relevante aktører.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afsætte 100 mio. kr. af midlerne i fonden for blandede byer

til at understøtte udvikling og afprøvning af mere bæredygtige løsninger i

det almene byggeri. Midlerne anvendes til analysearbejder, forsøg, demon-

strationsprojekter m.v., der fremmer udbredelse af nye bæredygtige løsnin-

ger og tiltag i såvel nybyggeri som ved renovering af eksisterende almene

boliger. Det kan eksempelvis være gennem udvikling, gennemførelse og sy-

stematisk erfaringsopsamling af forsøg med nye bygningsdesign, konstruk-

tioner og brug af byggematerialer med et lavt klimaaftryk, herunder gen-

brugsmaterialer.

2.3. Særligt billige almene familieboliger

2.3.1 Gældende ret

Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rå-

dighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne

indflydelse på egne boforhold, jf. almenboliglovens § 5 b. Omkostninger og

husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes

udlejet efter deres formål, jf. almenboliglovens § 6 c.

I henhold til almenboliglovens § 115 kan kommunalbestyrelsen give tilsagn

om statslig støtte til etablering af almene boliger ved nybyggeri og ombyg-

ning. Ved tilsagnet har kommunalbestyrelsen mulighed for stille krav til de

vilkår, der skal gælde for byggeriet, f.eks. i forhold til boligernes størrelse,

indretning og huslejeniveau. Kommunerne har således mulighed for at give

tilsagn til etablering af almene boliger i en størrelse og med en indretning,

der muliggør en husleje til borgere med lav betalingsevne.

Skæve boliger er en særlig boligtype, som er målrettet borgere, der ikke er i

stand til at bo i en almindelig bolig. Regler om tilskud til etablering af al-

mene boliger til særlig udsatte grupper, herunder skæve boliger, fremgår af

§ 149 a i almenboligloven.

Udslusningsboliger er almene familieboliger, som anvendes til borgere, som

kommer fra et midlertidigt botilbud eller et forsorgshjem og skal have en

bolig på det almindelige boligmarked. I henhold til § 63 i almenboligloven

kan en kommune indgå en aftale med en almen boligorganisation om at stille

UDKAST

ledige almene familieboliger til rådighed for kommunen som udslusnings-

boliger for personer, der opholder sig i midlertidige botilbud efter service-

lovens § 107 og forsorgshjem efter servicelovens § 110.

2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Efter almenboligloven er der en række muligheder for at understøtte udbud-

det af boliger til særlige grupper af borgere med en lav betalingsevne.

Særligt billige almene boliger forstås i dette lovforslag som boliger med en

husleje på maksimalt 3.500 kr. pr. måned eksklusiv forbrug.

Antallet af billige almene familieboliger har over en årrække været faldende,

hvorfor det kan være svært at finde en bolig for de grupper i samfundet, der

har den laveste betalingsevne. Flere billige boliger er også en forudsætning

for, at den langvarige hjemløshed kan blive afskaffet.

Antallet af hjemløse er steget gennem de seneste 10 år. Den seneste hjem-

løsetælling fra VIVE, Hjemløshed i Danmark, 2019 viser, at knap 6.500

personer lever i hjemløshed, mens der i 2009 var knap 5.000 personer i

hjemløshed. Der er således behov for en særlig indsats, for at de mest udsatte

borgere kan få et godt og trygt sted at bo.

Efter almenboliglovens bestemmelser om maksimumsbeløb og byggeom-

kostninger ved alment nybyggeri, vil den estimerede husleje inkl. driftsud-

gifter i en nybygget almen familiebolig på 55 m

udgøre ca. 6.000 kr./md.

Regler i almenboligloven og lov om leje af almene boliger understøtter til-

vejebringelsen af almene boliger med en betalbar husleje, men reglerne kan

ikke isoleret set løse udfordringen med at tilvejebringe almene boliger med

en tilstrækkeligt lav husleje til borgere med lavest betalingsevne.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at etablere en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til etable-

ring af almene familieboliger med husleje til boligsøgende med en lav beta-

lingsevne, herunder hjemløse. Målet er at reducere antallet af hjemløse og

gøre op med langvarig hjemløshed. Hensigten med initiativerne vedrørende

bekæmpelse af hjemløshed er at anvende Housing First-tilgangens grund-

princip om først at tilbyde borgeren en permanent bolig, som sammen med

en intensiv og fleksibel social støtte kan skabe forudsætningen for at styrke

borgerens livssituation og give et bedre grundlag for, at borgeren kunne leve

en normal tilværelse.

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2027 inden for

en samlet udgiftsramme på 900 mio. kr. fra fonden for blandede byer, kan

UDKAST

give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene fa-

milieboliger, der udlejes til boligsøgende med et akut boligbehov og lav be-

talingsevne, herunder hjemløse, jf. den foreslåede § 98 e, stk. 1.

Tilsagn om tilskud vil gives efter ansøgning indsendt af kommunalbestyrel-

sen efter aftale med og på vegne af en almen boligorganisation. Indenrigs-

og boligministeren vil ved prioritering af ansøgningerne lægge vægt på an-

tallet af hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i

kommunen. Indenrigs- og boligministeren vil tilstræbe, at den samlede for-

deling af tilskud på regioner svarer til den regionale fordeling af hjemløse.

Det foreslås, at en række betingelser skal være opfyldt for, at en ansøgning

kan komme i betragtning til tilskud. Det er en betingelse, 1) at bruttoarealet

i en almen familiebolig, hvortil der ydes tilskud, ikke overstiger 55 m2, 2)

at antallet af boliger, hvortil der ydes tilskud, højst udgør 20 pct. af boligerne

i en afdeling, 3) at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til disse

almene familieboliger fra ibrugtagning af boligerne, og 4) at kommunalbe-

styrelsen udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om

tilvejebringelse af et passende udbud af almene familieboliger til hjemløse

og om anvendelse af aftaler om kommunal anvisning.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til almene familieboliger beliggende i et

udsat boligområde, jf. § 61 a, eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsen betaler leje for ledige boliger

med støtte efter stk. 1, fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed

for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen vil garantere

for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtigelser over for boligor-

ganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

For at understøtte kommunernes arbejde med Housing First-tilgangen på

kort sigt foreslås der også en midlertidig tilskudsordning for at tilvejebringe

almene familieboliger med lav husleje til anvisning gennem et tilskud til

nedsættelse af huslejen i eksisterende almene familieboliger. Hensigten med

tilskuddene er at opnå en husleje i boligerne på ca. 3.500 kr./md. eksklusiv

forbrug.

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2023 inden for

en samlet udgiftsramme på 150 mio. kr. fra fonden for blandede byer, kan

meddele en tilsagnsramme til kommuner, til nedsættelse af huslejen i al-

mene familieboliger, der udlejes til boligsøgende med et akut boligbehov og

lav betalingsevne, herunder hjemløse, jf. den foreslåede § 98 f, stk. 1.

UDKAST

Tilsagnsrammen vil meddeles efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen. In-

denrigs- og boligministeren vil ved prioritering af ansøgningerne lægge

vægt på antallet af hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav

husleje i kommunen. Indenrigs- og boligministeren vil tilstræbe, at den sam-

lede fordeling af ramme på regioner svarer til den regionale fordeling af

hjemløse.

Det er en betingelse for at opnå en tilsagnsramme, at kommunalbestyrelsen

udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebrin-

gelse af et passende udbud af boliger til hjemløse og om aftaler om kommu-

nal anvisning. Planen skal senest foreligge i forbindelse med kommunens

fremsendelse af ansøgning om tilskud til nedsættelse af huslejen.

Kommunalbestyrelsen kan inden for den meddelte tilsagnsramme i forbin-

delse med boligsociale anvisninger give tilsagn om tilskud på 15.000 kr.

årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i udlejede almene familieboliger

med en husleje på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden eksklusiv forbrug.

Tilskuddet ydes fuldt ud i fire år fra datoen for påbegyndt udlejning, hvor-

efter det aftrappes med lige store dele over fem år. Der kan ikke ydes tilskud

til almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder, jf. § 61 a, og

forebyggelsesområder, jf. § 61 b.

Tilskuddet bortfalder ved fraflytning af boligen, dog ikke ved fraflytning

inden for de første 2 år efter udbetaling af tilskuddet er påbegyndt.

For at sikre, at tilskuddet alene kommer lejerne af de tilskudsberettigede

boliger til gode og ikke påvirker lejeniveauet for afdelingens øvrige boliger,

foreslås det, at reglerne om fastsættelse af husleje, som findes i lov om leje

af almene boliger, ændres.

Det foreslås, at fastsættelse af lejen for de boliger, der modtager etablerings-

tilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., sker

under hensyn til tilskuddet på 400.000 kr., som boligen har modtaget, idet

kapitaludgifter, som medtages i beregningen af det samlede leje for afdelin-

gen, er lavere til den pågældende bolig.

Det foreslås endvidere, at fastsættelse af lejen for de boliger, der modtager

huslejetilskud efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger

m.v., sker under hensyn til tilskuddet på 15.000 kr. årligt.

Det vil være ovennævnte husleje, der skal fremgå af lejekontrakten, og som

danner grundlag for beregning af individuel boligstøtte.

UDKAST

2.4. Grundkøbslån

2.4.1. Gældende ret

I 2015 ændredes planloven og almenboligloven, så kommunalbestyrelsen

dels kunne stille krav om etablering af almene boliger i en lokalplan, dels

kunne yde grundkøbslån til brug for etablering af almene boliger, jf. lov nr.

221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om almene

boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).

Det fremgår således af planlovens § 15, stk. 2, nr. 9, at kommunalbestyrel-

sen kan beslutte i en lokalplan, at op til 25 pct. af boligmassen skal være

almene boliger.

I de områder, hvor de samlede grundudgifter er for store til, at byggeri af

almene boliger er muligt inden for maksimumsbeløbet, jf. almenboliglovens

§ 115, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen yde grundkøbslån til etablering af

almene boliger, jf. § 119 a, stk. 1.

Det er dog kun i kommuner med stor befolkningstilvækst, at kommunalbe-

styrelsen kan yde grundkøbslån. Ved kommuner med stor befolkningstil-

vækst forstås kommuner, der i henhold til Danmarks Statistiks befolknings-

fremskrivning for 2014 har en befolkningstilvækst på mere end 10.000 per-

soner i perioden 2014-2025, jf. almenboliglovens § 119 a, stk. 3. Det bety-

der, at muligheden for at yde grundkøbslån alene gælder i Københavns

Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune og

Frederiksberg Kommune.

Grundkøbslånet kan højst udgøre forskellen mellem de samlede grundud-

gifter og 20 pct. af maksimumsbeløbet for familieboliger eksklusive energi-

tillæg, jf. almenboliglovens § 119 a, stk. 4. Maksimumsbeløbet for familie-

boliger anvendes, uanset hvilken type almen bolig, som skal bygges.

Som yderligere betingelser for at yde grundkøbslån gælder, at der ikke må

være tale om lån til køb af en grund, som allerede er lokalplanlagt til almene

boliger, og at antallet af ledige almene familie- og ungdomsboliger i kom-

munen ikke må overstige 2 pct. på tidspunktet for kommunens tilsagn om at

yde lånet, jf. almenboliglovens § 119 a, stk. 2.

Herudover skal kommunalbestyrelsen på anmodning fra indenrigs- og bo-

ligministeren kunne dokumentere, at grundudgiften er rimelig set i forhold

til markedsprisen i det pågældende område, og at en alsidig boligsammen-

sætning ikke hensigtsmæssigt kan opnås på andre arealer, jf. almenboliglo-

vens § 119 a, stk. 4.

UDKAST

Grundkøbslånet er rentefrit og skal først afdrages, når ejendommens øko-

nomi tillader det, dog senest 50 år efter ibrugtagelsen, jf. almenboliglovens

§§ 120-126. jf. § 119 a, stk. 6.

Der gælder en samlet ramme på 500 mio. kr. for grundkøbslån. Indenrigs-

og boligministeren skal fordele rammen til de kommuner, som er berettiget

til at yde lånene, jf. § almenboliglovens 119 a, stk. 7.

Rammen er fordelt med 300 mio. kr. til Københavns Kommune, 90 mio. kr.

til Aarhus Kommune, 40 mio. kr. til henholdsvis Odense og Frederiksberg

Kommuner og 30 mio. kr. til Aalborg Kommune som forudsat i bemærk-

ningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om

planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).

Adgangen til at yde grundkøbslån er indtil videre kun blevet anvendt af Kø-

benhavns Kommune, som har ydet lån til to projekter med i alt 57 mio. kr.

Det bemærkes, at der også er mulighed for, at en almen boligorganisation

kan yde tilskud til køb af grunde med indenrigs- og boligministerens god-

kendelse, jf. § 119 b. I lighed med det kommunale grundkøbslån kan tilskud

ydes, når de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksi-

mumsbeløbet. Tilskuddet kan ligeledes højst udgøre forskellen mellem de

samlede grundudgifter og 20 pct. af maksimumsbeløbet for familieboliger

eksklusive energitillæg.

2.4.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

Almene boliger skal opføres inden for et såkaldt maksimumsbeløb, som sæt-

ter et loft over, hvor stor anskaffelsessummen for nye almene boliger må

være. Anskaffelsessummen omfatter samtlige omkostninger forbundet med

byggeriet, herunder køb af grund, entrepriseudgifter m.v. Formålet med reg-

lerne om maksimumsbeløb er at sikre en passende husleje, som modsvarer

boligernes funktion som almene boliger.

I flere kommuner, herunder især storbyer og Hovedstaden, ligger byggerets-

priserne imidlertid på et niveau, som gør etablering af almene boliger van-

skelig inden for maksimumsbeløbet. Det antages, at der inden for maksi-

mumsbeløbet kan betales en maksimal grundpris (byggeretspris) på ca. 20

pct. af maksimumsbeløbet, mens markedsprisen i byudviklingsområder i ek-

sempelvis København og på Frederiksberg vurderes at ligge markant højere.

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at adgangen til at yde grundkøbslån

bør udvides, så der kan ydes grundkøbslån i alle kommuner med høje grund-

priser. Ligeledes finder ministeriet, at det ikke udelukkende er kommunerne,

UDKAST

der skal finansiere grundkøbslånene. På grundlag heraf er det ministeriets

opfattelse, at brug af grundkøbslån i højere grad end hidtil vil kunne bidrage

til at skabe en mere alsidig boligsammensætning og derved også en mere

blandet beboersammensætning i byerne.

Det er også ministeriets opfattelse, at den nugældende ordning med kom-

munalt finansierede grundkøbslån skal opretholdes, dog således at ordnin-

gen ikke begrænses til de fem kommuner, som i dag kan anvende ordningen.

Ligeledes er det ministeriets opfattelse, at der ikke er behov for en øvre

ramme for de samlede kommunale grundkøbslån.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 skal kunne

yde grundkøbslån inden for en ramme på 1,8 mia. kr. Endvidere foreslås det,

at grundkøbslån skal kunne ydes i alle kommuner, hvor de samlede grund-

udgifter ikke gør det muligt at bygge inden for maksimumbeløbet.

Det foreslås endvidere, at der skal være tale om kommunal medfinansiering

på 28 pct. af det samlede grundkøbslån inden for en ramme på 700 mio. kr.,

jf. den foreslåede § 119 a, stk. 2.

Hvad angår et boligområde, som er omfattet af en lokalplan vedtaget og of-

fentliggjort før dette lovforslags ikrafttræden den 1. juli 2022, foreslås det,

at grundkøbslån vil kunne ydes, selv om der ikke er stillet krav om almene

boliger i lokalplanen. Hvis lokalplanen derimod indeholder et krav om, at

almene boliger skal udgøre en bestemt andel af boligerne, vil grundkøbslån

alene kunne ydes til etablering af almene boliger herudover, jf. den foreslå-

ede § § 119 a, stk. 3.

Hvad angår et boligområde, som er omfattet af en lokalplan vedtaget og of-

fentliggjort efter den 1. juli 2022, foreslås det, at grundkøbslån alene vil

kunne ydes, når lokalplanen indeholder et krav om, at almene boliger skal

udgøre 25 pct. af boligmassen, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 9. Grundkøbs-

lån skal alene kunne ydes til at bygge almene boliger herudover, jf. den fo-

reslåede § 119 a, stk. 4.

Det foreslås, at grundkøbslånet højst kan udgøre forskellen mellem de sam-

lede grundudgifter og 20 pct. af maksimumsbeløbet for familieboliger, jf.

den foreslåede § 119 a, stk. 6.

UDKAST

Det foreslås at opretholde den hidtidige adgang til, at kommunalbestyrelsen

kan yde grundkøbslån, jf. den gældende § 119 a, dog således at alle kom-

muner fremover får mulighed for at yde lånene, jf. den foreslåede § 119 a,

stk. 7, idet problemet vedrørende høje grundpriser gør sig gældende i en

lang række kommuner. Samtidig foreslås, at den gældende ramme for årene

2014 – 2025 på 500 mio. kr. ophæves med udvidelsen af ordningen og hen-

set til erfaringen med kommunernes hidtidige brug af ordningen.

2.5. Fortætningsbidrag

2.5.1. Gældende ret

Efter almenboliglovens § 115, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor boligerne agtes etableret, på statens vegne give tilsagn om ydel-

sesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger bl.a.

ved nybyggeri, på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme el-

ler erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at påbygge yderligere eta-

ger samt efterfølgende etablering af tagboliger i ejendomme, der anvendes

til privat udlejning til beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme.

Finansiering af etablering af almene boliger efter denne bestemmelse følger

almindelige regler om finansiering af nybyggeri, jf. almenboliglovens kapi-

tel 9.

Efter almenboliglovens § 16, stk. 1, skal hvert byggefortagende udgøre en

særlig afdeling af boligorganisationen, hvilket betyder, at den eksisterende

boligafdeling ved fortætning afhænder en del af sin ejendom til en nyetab-

leret boligafdeling. Boligorganisationens øverste myndighed kan efterføl-

gende beslutte at lægge de to afdelinger sammen, jf. driftsbekendtgørelsens

§ 27. Sammenlægningen skal godkendes på et afdelingsmøde i de berørte

afdelinger, medmindre den nyetablerede afdeling består af mindre end 15

boliger.

Efter almenboliglovens § 16, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen godkende, at

byggeriet sker i den eksisterende afdeling ved indretning af uudnyttede tag-

etager, ved påbygning af yderligere etager og ved opførelse af mindre, frit-

stående bygninger, når dette skønnes forsvarligt efter en vurdering af risi-

koen ved byggeprojektet sammenholdt med afdelingens og boligorganisati-

onens økonomiske forhold.

Forbedringsarbejder i en almen boligafdeling kan finansieres ved, at afde-

lingen låner egne henlagte midler til hel eller delvis finansiering af forbed-

ringsarbejder. En afdeling kan desuden gennem boligorganisationen låne

UDKAST

andre almene afdelingers midler. Endelig kan en afdeling optage ekstern fi-

nansiering med en afviklingsperiode på op til 30 år.

2.5.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

Flere steder i landet har almene boligorganisationer vanskeligt ved at an-

skaffe byggegrunde. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale for fortæt-

ning med nye boliger i sektoren f.eks. i tagetager.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at fortætning af den al-

mene boligsektor i dag kun sker i begrænset omfang. Dette skyldes bl.a. det

forhold, at fortætning af en eksisterende almen boligafdeling påvirker den

pågældende afdelings forhold, herunder typisk forudsætter iværksættelse af

arbejder i afdelingen. I forbindelse med disse arbejder kan det være hen-

sigtsmæssigt at udføre forbedringsarbejder i den berørte afdeling, hvilket

indebærer konsekvenser for huslejen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

For at tilskynde til en højere grad af fortætning i boligafdelingerne foreslås

det, at der i årene 2022-2031 kan ydes et bidrag til forbedringsarbejder, som

udføres i forbindelse med fortætningen. Fortætningsbidraget skal ydes inden

for en ramme på 422 mio. kr. af de midler, der er overført til fonden for

blandede byer.

Ved fortætning skal forstås, at der etableres nye almene boliger i boligafde-

lingen ved udvidelse af den pågældende afdeling eller ved afhændelse af en

del af boligafdelingens ejendom med henblik på etablering af nye almene

boliger.

Fortætning vil f.eks. kunne ske ved at etablere almene boliger i uudnyttede

tagetager eller ved mindre på- og tilbygninger mv.

Fortætning vil også kunne ske ved, at en del af boligafdelingens ejendom

afhændes, og der efterfølgende etableres nye almene boliger på ejendom-

men.

Det foreslås videre, at fortætningsbidraget skal kunne udgøre op til 150.000

kr. pr. bolig, der bliver tilvejebragt ved fortætning.

Fortætningsbidraget skal anvendes til finansiering af forbedringsarbejder i

den allerede eksisterende almene boligafdeling. Forbedringsarbejder kan

f.eks. være nye badeværelser, køkkener, altaner, elevatorer m.v. Beslutning

UDKAST

om, hvilke forbedringsarbejder der skal udføres, træffes af afdelingsmødet

efter almenboliglovens almindelige regler herom.

Fortætningsbidraget skal ikke kunne ydes til etablering af almene boliger i

en almen boligafdeling, som er beliggende i et udsat boligområde eller i et

forebyggelsesområde, idet disse afdelinger på grund af deres beboersam-

mensætning ikke bør stimuleres til at fortættes med nye almene boliger

2.6. Almene boliger på småøerne, i økommuner og Bornholms Regions-

kommune

2.6.1. Gældende ret

Som en del af udmøntningen af Grøn boligaftale 2020 kan der i perioden fra

1. januar 2021 til 30. november 2026 ansøges om engangstilskud til etable-

ring af almene boliger på småøerne og i de 4 økommuner inden for en samlet

ramme på 30,3 mio. kr. Aftalen er udmøntet ved § 98 d, stk. 1, om engangs-

tilskud til etablering af almene boliger på småøerne og i 4 økommuner i lov

nr. 2077 af 21. december 2020.

Efter almenboliglovens § 98 d, stk. 1, har indenrigs- og boligministeren så-

ledes mulighed for at etablere en tilskudsordning, der skal sikre, at den al-

mene boligsektor på småøerne og i 4 økommuner Fanø Kommune, Samsø

Kommune, Læsø Kommune og Ærø Kommune kan leve op til målet om at

stille passende boliger af en god kvalitet og til en rimelig husleje til rådighed

for boligsøgende.

Efter almenboliglovens § 98 d, stk. 1, 2. pkt., forstås småøer som ikke-land-

faste øer, der fungerer som helårssamfund med under 1.200 beboere. Det

drejer sig om følgende småøer, som på nuværende tidspunkt alle er omfattet

af Sammenslutningen af Danske Småøer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø,

Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø,

Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,

Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Formålet med tilskudsordningen er at gøre det billigere at etablere nye al-

mene boliger på øerne. Tilskudsordningen indebærer, at anskaffelsessum-

men for boliger med et tilsagn om støtte til etablering af almene boliger,

reduceres med 400.000 kr. pr. bolig (2019-priser), der modtager tilskud. Da

anskaffelsessummen udgør grundlaget for finansieringen af almene boliger

og for låntagers betaling på lån, gør engangstilskuddet, at det bliver billigere

for boligorganisationen at etablere nye almene boliger. Samtidig reduceres

UDKAST

kommunens grundkapital, statens ydelsesstøtte samt beboernes beboerind-

skud og husleje. I tilfælde, hvor der kun opnås tilskud til en andel af de

boliger, som får et tilsagn til etableringen, vil der ske en omkostningsreduk-

tion for alle boliger, som er omfattet af tilsagnet.

Der er under Landsbyggefonden etableret en nybyggerifond, som efter al-

menboliglovens § 89 b, stk. 2, bidrager til finansiering af tilskud til etable-

ring af almene boliger på øerne. Landsbyggefonden bidrager af de midler,

der er overført til nybyggerifonden, til refusion af statens udgifter til tilskud

til etablering af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø, Læsø,

Samsø og Ærø.

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Økommunerne har pr. 1. januar 2021 i alt 14.806 indbyggere, indbyggertal-

let på småøerne er 4.522 og Bornholms Regionskommune har 39.542 ind-

byggere. På baggrund af data fra Bolig- og Planstyrelsens boligstatistiske

database er antallet af almene boliger på de danske småøer primo 2021 op-

gjort. Opgørelsen viser, at der er i alt 152 almene boliger på de 27 småøer -

fordelt på 107 almene familieboliger, 43 almene ældre-/plejeboliger og 2

almene ungdomsboliger. Tal for de 4 økommuner (Fanø Kommune, Læsø

Kommune, Samsø Kommune og Ærø Kommune) viser, at der primo 2021 i

alt er 963 almene boliger, heraf 448 familieboliger, 401 ældre- og plejebo-

liger og 114 ungdomsboliger, og i Bornholms Regionskommune er der

2.927 almene boliger, heraf 2.124 familieboliger, 649 ældreboliger og 154

ungdomsboliger.

Bolig- og Planstyrelsen har siden iværksættelse af tilskudsordningen den 1.

januar 2021 meddelt tilsagn til etablering af 72 nye almene boliger, og be-

villingen er fuldt udnyttet. Der er meddelt tilsagn til 6 almene familieboliger

på Orø, 8 almene familieboliger i Læsø Kommune, 38 almene familieboli-

ger i Ærø Kommune og 20 almene familieboliger i Samsø Kommune. Til

sammenligning er der i perioden siden 2000 opført 21 almene boliger på

småøerne, 262 almene boliger i økommunerne og 342 almene boliger i

Bornholms Regionskommune.

Det er fortsat behov for nye almene boliger på småøerne og de større øer for

at imødekomme efterspørgslen efter gode og billige boliger på øerne. De

små øer, økommunerne og Bornholms Regionskommune er inde i en god

udvikling, hvor der kommer nye tilflyttere til øerne, og denne udvikling skal

bl.a. stimuleres ved at sikre, at der ikke opstår mangel på gode og billige

bosætningsmuligheder på øerne.

UDKAST

2.6.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en ny tilskudsordning, hvorefter indenrigs- og boligministeren

i 2022-2023 inden for en samlet ramme på 10 mio. kr. kan give tilsagn om

tilskud på 400.000 kr. pr. bolig i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø

og i Bornholms Regionskommune og inden for en samlet ramme på 10 mio.

kan give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig på småøerne. Tilskuddet

udbetales som et engangstilskud pr. bolig til nedbringelse af anskaffelses-

summen for alment nybyggeri.

Engangstilskuddet på 400.000 kr. pr. bolig vil sikre etablering af sammen-

lagt 50 nye almene boliger. Puljen til småøerne fordeles efter ansøgning med

en frist på minimum seks måneder.

2.7. Erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme og erhvervelse og

ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger

2.7.1 Gældende ret

Der er allerede efter de gældende regler muligheder for, at en almen bolig-

organisation eller selvejende institution kan erhverve en

ikke-beboelses-

ejendom

med henblik på at ombygge den, så den bliver til almene boliger.

Der gives dog ikke statslig støtte hertil.

Efter almenboliglovens § 115 kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om

støtte til etablering af almene boliger. Etableringen kan ske ved nybyggeri,

men der er også andre muligheder. Bestemmelserne muliggør herunder til-

sagn til erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, som ikke

anvendes til beboelse. Boligerne kan etableres som familieboliger, ung-

domsboliger eller ældreboliger. Det er et centralt princip, at anskaffelses-

summen ikke må overstige maksimumsbeløbet, som tillige gælder for til-

sagn til nybyggeri i det pågældende område.

Der er ikke efter gældende regler mulighed for, at staten eller en kommune

yder offentlig støtte til, at en almen boligorganisation boliger opført uden

offentlig støtte med henblik på uden ombygning at anvende dem som al-

mene boliger. Der er imidlertid mulighed for efter reglerne om sideaktivite-

ter, at en almen boligorganisation kan erhverve ustøttede ejendomme uden

offentlig støtte, jf. sideaktivitetsbekendtgørelsen, § 8, stk. 1. Købet finansie-

res ved lånoptagelse, herunder gennem eventuelt udlån fra boligorganisati-

onens dispositionsfond. Erhvervelse forudsætter, at der inden for maksimalt

10 år fra erhvervelsen kan opnås balance mellem udgifter og indtægter. Er-

hvervelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. almenboliglovens §

26.

UDKAST

2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Der skal være plads til alle i vores byer, men det er i de seneste årtier blevet

vanskeligere for mennesker med almindelige indtægter at bosætte sig i nogle

bydele.

Derfor skal den almene boligsektor have bedre mulighed for at opkøbe og

ombygge eksisterende erhvervsejendomme – såsom hoteller, herberger,

kontorbygninger og offentlige bygninger – samt opkøbe og omdanne bolig-

udlejningsejendomme til almene boliger. Det er en god måde at sikre, at nye

almene boliger kan etableres på steder med en central og attraktiv beliggen-

hed.

Det er allerede i dag muligt efter almenboligloven at erhverve og ombygge

erhvervsejendomme med henblik på etablering af almene boliger, i det om-

fang de samlede udgifter holdes inden for maksimumbeløbet i det pågæl-

dende område. Omfanget af tilsagn efter ordningen er relativt begrænset.

Det er dog vurderingen, at udgifterne til at erhverve centralt og attraktivt

beliggende ejendomme samt ombygge dem i mange tilfælde ikke ville

kunne ske inden for maksimumbeløbet. Der er derfor behov for at tilføre

ekstra støtte til sådanne projekter, hvis de skal vinde større udbredelse.

Almene boligorganisationers mulighed for efter de gældende regler at er-

hverve private boligudlejningsejendomme er ikke tilsvarende begrænset af

maksimumbeløbet. Ejendomme, som er centralt og attraktivt beliggende,

må dog i mange tilfælde forventes at have et så højt prisniveau, at det er

vanskeligt gennem den sædvanlige belåningsmodel at finansiere boligerne

og samtidig at sikre, at boligerne fremover kan udlejes til et lejeniveau, som

gør dem egnede som almene boliger. Der er derfor behov for, at der gives

ekstra støtte til formålet, idet det herved skal sikres, at den kortsigtede byrde

i den nye boligafdeling i forbindelse med tilbagebetaling af lånene bliver

reduceret.

2.7.3. De foreslåede ordninger

2.7.3.1 Støtte til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for

en ramme på 870 mio. kr. kan yde lån til almene boligorganisationer til etab-

lering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende beboelsesejen-

domme, hvortil kommunen ikke kan yde støttetilsagn efter almenboliglo-

vens § 115. Lån ydes på samme vilkår som et grundkapitallån til almene

boligorganisationer, dvs. som et lån, der er rente- og afdragsfrit i indtil 50

år efter ibrugtagelsen. Lånet kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens

værdi. Ved ejendommens værdi forstås i denne sammenhæng købesummen

UDKAST

for ejendommen med tillæg af udgifter, hvis afholdelse kan godkendes af

ministeriet som nødvendige for, at boligerne fremover vil kunne anvendes

efter deres formål.

Støtte fordeles efter ansøgning. Det er en betingelse, at ejendommene er be-

liggende på attraktive og centrale steder i byer, hvor der er behov for almene

boliger. Der er ikke loft over den maksimale støtte pr. ansøgning, men det

vil ved administrationen af ordningen blive tilstræbt, at der opnås mest mu-

lig værdi for støttemidlerne. Der vil herunder ved vurderingen af prisen –

og dermed støtten - for den ejendom, ansøgningen vedrører, blive lagt vægt

på det sædvanlige prisniveau i det pågældende område, og på det sædvanlige

lejeniveau for nye almene boliger m.v.

Ansøgning om støtte indsendes af den almene boligorganisation til Inden-

rigs- og Boligministeriet (Bolig- og Planstyrelsen). Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet har mulighed for at kræve, at kommunen udtaler sig om ansøgnin-

gen, førend der træffes afgørelse om ansøgningen.

Det forudsættes, at boligorganisationen forud for den endelige ansøgning til

Indenrigs- og Boligministeriet om tilsagn om støtte har tilvejebragt eller ind-

går en betinget aftale om tilvejebringelse af en ustøttet beboelsesejendom,

eller søger en nærmere angivet støtte til en konkret ejendom, hvorom der

endnu ikke foreligger en bindende overdragelsesaftale. I sidstnævnte til-

fælde vil der alene kunne gives et betinget (foreløbigt) tilsagn.

Boligorganisationen gennemfører forud for ansøgningen de fornødne forun-

dersøgelser m.v. og udarbejder den forudsatte dokumentation, herunder et

budget og en lejeberegning, vedrørende den påtænkte erhvervelse af ejen-

dommen til almene boliger, og indsender denne til Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet.

Indenrigs- og Boligministeriet kan herefter give tilsagn om støtte efter den

foreslåede 142 d.

Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om ansøgningspro-

cedure, kriterier for tildeling af støtte m.v.

2.7.3.2 Erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme

Det foreslås, at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for

en ramme på 675 mio. kr. kan give tilskud til erhvervelse med efterfølgende

ombygning til almene boliger af eksisterende ejendomme, som ikke anven-

des til beboelse. Tilsagn gives under forudsætning af, at kommunalbestyrel-

sen tillige meddeler tilsagn om støtte efter § 115. Tilskuddet kan kun gives

UDKAST

til dækning af den del af etableringsomkostningen, som overstiger maksi-

mumsbeløbet. Den del af etableringsomkostningen, som ikke overstiger

maksimumsbeløbet, forudsættes fuldt ud finansieret gennem det kommu-

nale støttetilsagn og dermed den sædvanlige finansieringsmodel for almene

boliger.

For at undgå at lejeniveauet bliver uhensigtsmæssigt højt, vil lejeniveauet

kun blive fastsat med udgangspunkt i den del af etableringsomkostningen,

som er omfattet af det kommunale støttetilsagn. Beboerbetalingen vil såle-

des være fuldt sammenligneligt med alment nybyggeri, som er opført inden

for maksimumsbeløbet.

De erhvervsejendomme, som kan opnå støtte, skal være ombygningsegnede

og have en attraktiv og central beliggenhed, hvor der er behov for nye al-

mene boliger. Det er en betingelse for støtte, at ombygning ikke kan ske

inden for maksimumsbeløbet.

Støtte gives efter ansøgning. Der er ikke loft over den maksimale støtte pr.

ansøgning, men det vil ved administrationen af ordningen blive tilstræbt, at

der opnås mest mulig værdi for støttemidlerne. Der vil herunder ved vurde-

ringen af den samlede anskaffelsessum, der søges støtte til, blive lagt vægt

på det sædvanlige prisniveau for ejendomme i det pågældende område og

for de pågældende ombygningsarbejder. Der vil desuden blive sigtet mod

en passende regional fordeling af midlerne, som modsvarer de enkelte regi-

oners andel af de almene boliger.

Det forudsættes, at boligorganisationen forud for det endelige tilsagn om

støtte enten har erhvervet eller indgået aftale, herunder eventuelt en betinget

aftale, om erhvervelse af en tidligere erhvervsejendom eller anden ikke-be-

boelsesejendom, som egner sig til ombygning til almene boliger, eller søger

en nærmere angivet støtte til en konkret ejendom, hvorom der endnu ikke

foreligger en bindende overdragelsesaftale. I sidstnævnte tilfælde vil der

alene kunne gives et betinget (foreløbigt) tilsagn.

Når der er meddelt et betinget, kommunalt støttetilsagn, indsender boligor-

ganisationen ansøgning om støtte til Indenrigs- og Boligministeriet. Det vil

være en betingelse, at den aftalte pris for erhvervelse af ejendommen ikke

kan ændre sig efter, at ansøgning om støtte er indgivet.

Støtten udgør forskellen mellem hvad ombygningens anskaffelsessum ville

være ved fuld udnyttelse af maksimumsbeløbet i det pågældende område og

den faktiske forventede godkendte anskaffelsessum.

UDKAST

Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om ansøgningspro-

cedure, kriterier for tildeling af støtte m.v.

2.8. Ældrevenlige almene boliger og almene boligområder

2.8.1. Gældende ret

Almene boliger kan mærkes som ældreboliger, jf. almenboliglovens § 5.

Almene ældreboliger skal som hovedregel anvises af kommunalbestyrelsen

til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boli-

ger, jf. almenboliglovens § 54, stk. 1.

Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal til-

svarende som hovedregel anvises til denne personkreds, jf. almenboliglo-

vens § 54, stk. 2.

Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den

berettigede personkreds, jf. almenboliglovens § 54 stk. 1 og 2, udlejes til

personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den beretti-

gede personkreds.

Almene plejeboliger, dvs. almene ældreboliger, hvortil der hører serviceare-

aler med omsorgs- og servicefunktioner, skal også som hovedregel anvises

til ældre, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. almenboliglovens §

54 a.

2.8.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

I takt med at befolkningens levetid generelt forlænges, vil ældre udgøre en

stadig større del af samfundet. Det betyder, at den almene boligsektor kan

blive mødt med forventninger om mere ældrevenlige forhold.

Der kan derfor med fordel gennemføres projekter om, hvordan de almene

ældreboliger og boligområder kan tilpasses, at der bliver flere ældre og æl-

dre med forskellige behov.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der afsættes en pulje på 50 mio. kr. til projekter i 2022-2026

om tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til

ældres behov. Det foreslås videre, at puljen finansieres med midler fra fon-

den for blandede byer og administreres af Landsbyggefonden.

2.9. Nye kategorier for tilgængelige boliger

UDKAST

2.9.1. Gældende ret

Almenboliglovens § 91 indeholder regler om, at Landbyggefonden kan give

tilsagn om ydelsesstøtte til blandt andet renovering af almene boliger med

midler fra landsdispositionsfonden, jf. § 89. Det fremgår herunder af § 91,

stk. 1, nr. 3, at landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til

finansiering af tilgængelighedsarbejder inden for en samlet investerings-

ramme på 1.641 mio. kr. i årene 2021-2026.

2.9.2. Indenrigs-og Boligministeriets overvejelser

Med Grøn boligaftale 2020 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle

undersøge, hvordan der kan opnås mest mulig tilgængelighed ved renove-

ring af de almene boliger.

En af arbejdsgruppens konklusioner er, at tilgængelige boliger bør tænkes

bredere og mere behovsafhængigt. Midler til tilgængelighed kan således an-

vendes mere målrettet via differentierede løsninger til at imødekomme for-

skellige typer af handicap (f.eks. bevægelseshandicap, syns- og hørehandi-

cap, psykisk handicap m.v.).

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der udarbejdes nye kategorier for tilgængelige boliger for at

imødekomme arbejdsgruppens anbefaling om differentierede løsninger.

Det foreslås, at Landsbyggefonden kan finansiere udarbejdelsen af de nye

kategorier og indsamling af data vedrørende tilgængelige almene boliger,

og at der til brug herfor afsættes på 5 mio. kr. af de midler, som overføres

til fonden for blandede byer.

2.10. Vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger

2.10.1. Gældende ret

Almenboligloven indeholder flere regler om etablering af bofælleskaber og

forsøg med alternative boformer.

Det fremgår af almenboliglovens § 3, stk. 2 og 6, at almene familieboliger

kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen træffer beslut-

ning herom. Ifølge stk. 3 skal et individuelt bofællesskab som hovedregel

bestå af mindst fem boliger. Herudover skal bofællesskabet indeholde et

fællesareal, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Ifølge stk. 4 skal

et kollektivt bofællesskab bestå af mindst to værelser. Herudover skal bo-

fællesskabet som hovedregel indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes

af lejerne i bofællesskabet.

UDKAST

Der findes herudover efter almenboliglovens 51, stk. 2 og 3, mulighed for,

at en boligorganisation kan udleje almene familieboliger til brug for bofæl-

lesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kapitel 4 a i lov om indi-

viduel boligstøtte. Personer med særlige sociale behov kan være hjemløse,

personer med psykiske lidelser mv.

Det fremgår af almenboliglovens § 5, stk. 3 og 5, at almene ældreboliger

kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen træffer beslut-

ning herom. Et bofællesskab skal som hovedregel bestå af mindst 5 boen-

heder.

Det fremgår af almenboliglovens § 54, stk. 1, at almene ældreboliger skal

udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for så-

danne boliger. Af stk. 3 fremgår det, at almene ældreboliger, der indrettes

som bofællesskaber ud over den berettigede personkreds kan udlejes til per-

soner, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede

personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige

udlejes til den berettigede personkreds.

2.10.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Bygge- og bofællesskaber kan etableres i mange forskellige former, blandt

andet i form af alternative byggerier. I tidens løb har andre boformer end de

traditionelle været afprøvet.

Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse vil øget viden om, hvordan

man skaber bygge- og bofællesskaber og alternative boformer kunne bi-

drage til at skabe mere blandede byer.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afsætte 5 mio. kr. i årene 2022-25 i fonden for blandede byer

til at finansiere vejledning om lovgivning og generel oplysning, der støtter

kommuner, organisationer og civilsamfund i at udvikle fællesskabsoriente-

rede boligløsninger.

Det foreslås videre, at vejledningen skal udføres af en enhed, der etableres i

Indenrigs- og Boligministeriet med den opgave at indhente erfaringer om

oprettelse af bygge- og boligfælleskaber og forsøg med alternative bofor-

mer. Enheden vil ligeledes skulle indsamle data inden for området og tilegne

sig kendskab til relevant lovgivning og finansiering.

UDKAST

Enhedens arbejde skal ikke være begrænset til at vejlede om almene boliger,

men det vil være naturligt at inddrage erfaringer med brug af almene boliger

som bofællesskaber.

Enheden vil blandt andet kunne udarbejde vejledninger om etablering af

byggefællesskaber og salg af kommunalt ejede boliger, herunder mulighe-

den for garanti i forbindelse med etablering af et byggefællesskab som an-

delsboligforening.

Enheden skal vejlede relevante interessenter, herunder byggeforeninger, al-

mene boligorganisationer og kommuner.

2.11

Driftsstøtte

2.11.1. Gældende ret

Ifølge almenboliglovens § 92, stk. 1, kan Landsbyggefonden af de midler,

der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte som lån eller tilskud

til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer,

at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Støtten kan ydes

til finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelses-

arbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til

udligning af opsamlede driftsunderskud.

Bestemmelsen administreres af Landsbyggefonden, der således vurderer,

hvorvidt betingelserne for at yde støtte er til stede.

Landsbyggefonden afgør endvidere, hvorvidt støtten skal ydes som løbende

støtte til de pågældende afdelinger, for at sætte dem i stand til at afholde

kapitalydelserne til den nødvendige investeringer, eller om støtten skal ydes

direkte til afholdelse af investeringsudgifterne. Fonden bestemmer, om støt-

ten skal gives i form af tilskud eller lån og fastsætter i sidstnævnte tilfælde

vilkårene for eventuel forrentning og afdrag på lånet.

Landsbyggefonden har i fondens praksis udviklet tre konkrete ”støttetyper”,

i form af 1) kapitaltilførsel til problemramte almene afdelinger (den såkaldte

5-delordning), 2) investeringstilskud til større og særligt udgiftskrævende

forbedrings- og opretningsarbejder i udsatte boligafdelinger samt 3) man-

kolån fra Landsdispositionsfonden i perioder, hvor driftsstøtten overstiger

midlerne i boligorganisationens dispositionsfond, jf. nedenstående.

I forbindelse med kapitaltilførsel udarbejder Landsbyggefonden en samlet

plan, hvori en række aktiviteter kan indgå til løsning af en almen afdelings

UDKAST

problemer. Kapitaltilførsel ydes med 1/5 (tilskud) fra boligorganisationen,

1/5 (lån) fra kommunen, 1/5 (lån) fra realkreditinstituttet og 2/5 fra Lands-

dispositionsfonden (1/5 lån, 1/5 tilskud).

Landsbyggefonden har endvidere mulighed for at yde investeringstilskud til

større og særligt udgiftskrævende forbedrings- og opretningsarbejder i ud-

satte boligafdelinger med tilsagn inden 1. juli 1986 eller som er erhvervet

inden denne dato. Det er en betingelse, at afdelingen modtager særlig drifts-

støtte eller har fået støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers

omprioritering m.v. Tilskuddet fra landsdispositionsfonden kan udgøre ind-

til 50 pct. af udgifterne, men kan ikke overstige 20.000 pr. lejlighed. Det er

endvidere en betingelse, at boligorganisationen gennem anvendelse af træk-

ningsretsmidler eller egenkapital selv medvirker til finansiering af arbej-

derne med mindst 1/3 af det beløb, der ydes i tilskud.

Som en del af finansieringen af en helhedsplan i forbindelse med en reno-

veringssag ydes som regel løbende driftsstøtte til afdelingen fra boligorga-

nisationens egen dispositionsfond. Hvis denne driftsstøtte i en periode over-

stiger midlerne i boligorganisationens dispositionsfond, dækkes mankoen

ved driftslån fra Landsdispositionsfonden i form af et mankolån. Således

betaler boligorganisationens dispositionsfond tilskud så længe, det er mu-

ligt, hvorefter der ydes et mankolån til boligafdelingen, som hæfter for til-

bagebetalingen af lånet. Mankolån er rente- og afdragsfrie uden tidsbe-

grænsning.

Det bemærkes, at driftsstøtte i ”bred forstand” – udover efter ovenstående

hjemmel – kan gives på en række måder, herunder som huslejestøtte til ud-

satte boligafdelinger efter almenboliglovens § 91 a, stk. 2, lån og tilskud

efter § 94, stk. 1 nr. 1, fritagelse for betaling af pligtmæssige bidrag efter §

80, stk. 4, og tidligere meddelte fritagelser for betaling af udamortiserede

prioriteter, jf. § 80 b, stk. 3, driftsstøttelån m.v. Støtteformerne kombineres

i praksis i den enkelte sag afhængigt af sagens karakter.

I forbindelse med renoveringsstøttesager har det i en årrække været Lands-

byggefondens praksis at supplere ydelsesstøtte efter renoveringsstøtteord-

ningen, jf. almenboliglovens § 91, med støtte efter andre ordninger, herun-

der driftsstøtte efter almenboliglovens § 92 stk. 1.

Formålet med driftsstøtte i forbindelse med renoveringsstøttetilsagn er at

kompensere for huslejestigninger, der ikke ville være tilpasset beboernes

betalingsevne og det boligsociale formål, som almenboligloven fastsætter.

UDKAST

Landsbyggefondens praksis med hensyn til tildeling af driftsstøtte har til

hensigt, at sikre beboerne en rimelig husleje i perioden efter en renovering.

Hermed understøtter driftsstøtten det generelle formål i almenboliglovens §

5 b (om almene boligorganisationer skal stille passende boliger til rådighed)

samt lovens målsætninger i §§ 6 b – 6 d, (om almene afdelingers forsvarlige

drift og udlejning, der skal tilgodese særlige grupper).

Ved Landsbyggefondens tildeling af driftsstøtte indgår således Landsbyg-

gefondens såkaldte huslejemodel som et centralt instrument. Modellen be-

regner på baggrund af en række variable et tilstræbt niveau for huslejen i

den enkelte afdeling. Driftsstøttebehovet i den pågældende afdeling udgør

herefter forskellen mellem den samlede leje før driftsstøtte og den tilstræbte

leje. Huslejemodellens fastsætter i praksis et loft for den enkelte afdelings

husleje så den svarer til sammenlignelige afdelinger, hvilket hænger sam-

men med lovens målsætning om at stille passende boliger til rådighed for

alle med behov herfor til en rimelig husleje.

Hvis der i den enkelte sag er åbnet for støtte gennem renoveringsstøtteord-

ningen eller driftsstøtte under 5-delsordningen, er det efter Landsbyggefon-

dens praksis afgørende for udmålingen af den samlede støtte, hvor meget

støtte, der, i henhold til fondens huslejemodel og efter fradrag af øvrige fi-

nansieringsbidrag, er behov for.

Det fremgår af almenboliglovens § 78, stk. 4, at Landsbyggefonden - når

fondens indtægter ikke kan dække fondens udgifter efter § 91, stk. 1, 2, 4 og

5, § 91 a, stk. 1 og 2, og §§ 91 b og 92 a-92 c, - med indenrigs- og boligmi-

nisterens godkendelse kan optage statslån til udligning af forskellen. Fon-

dens lån skal afvikles hurtigst muligt. Statens udgifter som følge af statslån

dækkes af fonden.

2.11.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Støtte efter almenboliglovens § 92, stk. 1, er kendetegnet ved, at der ikke i

lovgivningen er fastsat et loft for støtten, og at støtten er finansieret af lands-

dispositionsfonden, som er en fond under Landsbyggefonden. Et eventuelt

underskud i landsdispositionsfonden finansieres af et statslån.

Generelt er forudsætningen for tildeling af driftsstøtte fra landsdispositions-

fonden, at boligorganisationens egen finansieringsevne fra den lokale dispo-

sitionsfond er udtømt. Det betyder, at nuværende og fremtidigt indestående

på de lokale dispositionsfonde har væsentlig indflydelse på landsdispositi-

onsfondens udgifter til driftsstøtte.

UDKAST

Landsbyggefonden har hidtil ydet støtte efter almenboliglovens § 92, stk. 1,

både til almene boligafdelinger med akutte væsentlige økonomiske proble-

mer og almene boligafdelinger, som i forbindelse med renoveringsarbejder

har brug for støtte for at sikre, at huslejen beregnet efter Landsbyggefondens

huslejemodel kan opretholdes.

Det er blevet estimeret, at landsdispositionsfondens udgifter til driftsstøtte

beregnet som vægtet gennemsigt over en periode på 10 år har udgjort 22,6

pct. af renoveringsomfanget. Det bemærkes, at der er væsentlig variation fra

år til år i den andel, som driftsstøtten i den pågældende 10-årige periode har

udgjort af renoveringsomfanget, idet den har ligget mellem 16,6 pct. og 30,2

pct. Årsagen til den store variation skal findes i sagernes forskellige karak-

ter. Eksempelvis kan sager, som involverer nedrivning, medføre store ud-

sving i fondens udgifter til driftsstøtte, idet et reduceret antal beboere efter

en nedrivning skal vedligeholde et uændret lån. I den situation fyldes der op

med driftsstøtte.

Indenrigs- og Boligministeriet finder det vigtigt, at Landsbyggefondens praksis

omkring administration af driftsstøtteordningen efter almenboliglovens § 92,

stk. 1, gøres mere gennemsigtig med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse

af midlerne, der anvendes til driftsstøtte. De fleste støtteordninger, som admi-

nistreres af Landsbyggefonden har en lovbestemt ramme, hvis nærmere ud-

møntning bestemmes af Landsbyggefonden. Denne styringsmiddel kan efter

ministeriets opfattelse også anvendes i forhold til driftsstøtte efter almenbolig-

lovens §§ 91 a, stk. 2, 92, stk. 1, og 94, stk. 1, nr. 1.

I den politiske aftale indgår to faser for ændringen af driftsstøtten. Det er hen-

sigten, at det foreslåede loft alene skal være gældende i den aftalte fase 1, som

implementeres med dette lovforslag. I fase 1 indgår,

driftsstøtten underlæg-

ges økonomisk rammestyring i lighed med renoveringsstøtten. I fase 2, som

påbegyndes efter lovforslagets vedtagelse, igangsættes en analyse, der skal op-

stille en konkret model for et nyt, enkelt og mere gennemsigtigt driftsstøttesy-

stem, herunder en ny huslejemodel.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en overordnet ramme for Landsbyggefondens

støtte efter almenboliglovens §§ 91 a, stk. 2, 92, stk. 1, og 94, stk. 1, nr. 1.

UDKAST

På baggrund af omfanget af Landsbyggefondens driftsstøtte i de seneste 10

år foreslås det, det samlede omfang af lån og tilskud, der ydes som supple-

rende støtte i støtteperioden i forbindelse med tilsagn efter § 91, stk. 1, 2

eller 4, kan ikke overstige 22,6 pct. af værdien af tilsagn det pågældende år.

Det er ikke hensigten at ændre tildelingspraksis for driftsstøtte i Landsbygge-

fonden. Det er hensigten, at Landsbyggefonden i forbindelse med nye renove-

ringstilsagn efter 2021 og frem til ikrafttræden for ny huslejemodel skal have

mulighed for at yde driftsstøtte på samme niveau som hidtil, men ikke på et

højere niveau. Fondens udbetalinger af driftsstøtte starter tidligst i tilsagnsåret

og strækker sig over en række år herefter.

Da tilsagnsårgangene er af vidt forskellig størrelse, foreslås det, at begræns-

ningen af udgifter til driftsstøtte knyttes til størrelsen af den enkelte tilsagns-

årgang, dvs. til investeringsrammens størrelse. Da der er stor variation i de

enkelte renoveringssager, foreslås det, at begrænsningen omfatter en hel til-

sagnsårgang ad gangen.

Den foreslåede begrænsning indebærer, at Landsbyggefonden i tilsagnsåret

for hvert enkelt støttetilsagn under renoveringsstøtteordningen skal opgøre

landsdispositionsfondens forventede udgifter til driftsstøtte afledt af det på-

gældende støttetilsagn. Landsbyggefonden forudsættes at opgøre de forven-

tede udgifter til driftsstøtte efter samme principper som fonden benytter ved

opgørelse af landsdispositionsfondens udgifter i forbindelse med Landsbyg-

gefondens regnskabsaflæggelse. Herefter kan fonden opgøre landsdispositi-

onsfondens forventede samlede driftsstøtteudgifter vedrørende hele til-

sagnsårgangen. I opgørelsen skal indgå lån til løbende driftsstøtte, lån og

tilskud til kapitaltilførsel samt investeringstilskud. Tilsagnsårgangens for-

ventede driftsstøtteudgifter må herefter maksimalt udgøre22,6 pct. af Lands-

byggefondens renoveringsramme for det pågældende tilsagnsår.

Med henblik på at gøre det muligt for Indenrigs- og Boligministeriet at følge

niveauet af driftsstøtte og at følge med i hvordan dette udvikler sig foreslås

det, at den løbende orientering og erfaringsudveksling vedrørende tilsagn

under renoveringsstøtteordningen udvides til også at omfatte de forventede

udbetalinger af driftsstøtte for hvert enkelt tilsagn.

UDKAST

Det foreslås desuden at anvendelsesformålet for bestemmelsen vedrørende

driftsstøtte præciseres, idet den knytter an til lovens formålsbestemmelse.

Således foreslås det, at driftsstøtte kan ydes, når der er så væsentlige økono-

miske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens drift efter sit

formål.

Endelig foreslås det, at betegnelsen ”miljøforbedrende foranstaltninger” æn-

dres til ”forbedring af fællesarealer”, idet sidstnævnte betegnelse vurderes

mere retvisende.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Med forslaget vil sikres flere billige boliger, herunder boliger rettet mod

særligt udsatte grupper, hvilket vil understøtte delmål nr. 11.1., som handler

om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris

med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal op-

graderes. Andel af bybefolkning, der lever i uegnede boligforhold vil såle-

des mindskes.

Forslaget vil endvidere understøtte delmål nr. 11.3., hvorefter byudvikling

skal gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddra-

gende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande

skal styrkes. Eksempelvis vil fortætning af almene boligafdelinger sikre en

bedre arealanvendelse.

Forslaget vil endelig understøtte delmål nr. 11.7. om universel adgang til

sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvin-

der og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. Forslag

vedrørende bæredygtige boliger, tilgængelige og ældrevenlige almene boli-

ger og almene boligområder vil bl.a. bidrage til en tilpasning af eksisterende

almene boliger og almene boligområder til personer med handicap og ældre.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Nedenfor gennemgås først økonomiske konsekvenser for stat og kommuner

(pkt. 4.1), og dernæst implementeringskonsekvenser for stat og kommuner

(pkt. 4.2).

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menterings-konsekvenser for regionerne.

UDKAST

4.1 Økonomiske konsekvenser

Effekt på statslige og kommunale udgifter af initiativer finansieret af fonden

for blandede byer

Den foreslåede etablering af fonden for blandede byer forventes i sig selv at

være uden konsekvenser for offentlige udgifter. Med lovforslaget udmøntes

sammenlagt 5.000 mio. kr. fra fonden i perioden 2022-2031. Yderligere 5

mia. kr. ventes udmøntet senere.

Lovforslaget skønnes således ikke, bortset fra et enkelt initiativ (grundkøb-

slån), jf. nedenfor, at have direkte økonomiske konsekvenser for det offent-

lige. Det øgede nybyggeri af almene boliger, som følger af en række af ini-

tiativerne, finansieret af fonden for blandede byer, medfører, at der vil være

afledte økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, f.eks. i form af æn-

drede udgifter til statslig ydelsesstøtte og kommunal grundkapital.

I tabel 1 er vist, hvordan de 5 mia. kr., der forventes at blive udbetalt fra

fonden for blandede byer i perioden 2022-2031, er fordelt på de enkelte ini-

tiativer for hele perioden. Initiativerne udmøntes som hovedregel i form af

ansøgningspuljer. Puljemidlerne forudsættes forbrugt fuldt ud med den af-

talte fordeling på de enkelte initiativer.

Desuden er vist likviditetsvirkningen de enkelte initiativer af de forventede

tilsagn om støtte i perioden 2022-2025. Disse skøn er behæftet med usik-

kerhed. Da lovforslaget træder i kraft 1. juli 2022, forudsættes der begræn-

set tilsagnsgivning i 2022. Bortset fra 2022 forventes der en ligelig fordeling

af tilsagn under de enkelte initiativer i ordningens løbetid.

Initiativer, der sigter mod et øget nybyggeri af almene boliger, forventes

især at medføre flere familieboliger, men kan også benyttes til at etablere

flere ungdomsboliger og ældre-/plejeboliger. Det forudsættes derfor, at der

gives tilsagn til såvel ungdomsboliger og ældre-/plejeboliger, i perioden

2022-2025. For plejeboliger vil gælde, at de vil fortrænge tilsvarende ny-

byggeri af andre almene plejeboliger, idet kommunerne skal tilvejebringe

det nødvendige antal plejeboliger til dækning af det aktuelle behov i henhold

til plejeboliggarantien.

Tabel 1

UDKAST

Oversigt over initiativer finansieret af Fonden for blandede byer i perioden 2022-2031. Likviditetsbelastning.

Mio. kr. (løbende priser)

Grundkøbslån til etablering af almene boliger

Erhvervelse af private udlejningsejendomme til al-

mene boliger

Erhvervelse og ombygning af erhvervsejen-

domme til almene boliger

Engangstilskud til etablering af særligt billige al-

mene familieboliger

Fortætning af eksisterende almene boligafdelinger

Midlertidigt huslejetilskud til særligt billige almene

familieboliger

Bæredygtige almene boliger

Flere almene boliger på småøerne og de større

øer

Forsøg med tilpasning af eksisterende almene bo-

liger og almene boligområder til ældres behov

Nye kategorier for tilgængelige boliger

Vejledning om fællesskabsorienterede boligløs-

ninger

Analyser m.v.

Puljeadministration, systemtilpasning m.v.

Samlet

2022

2,3

1,3

1,0

5,0

9,6

2023

27,0

2,5

1,3

1,0

2,0

33,8

2,2

70,1

2,2

110,5

2024

26,8

24,9

12,5

2,5

1,2

2025

43,7

25,6

25,3

12,5

1,2,

2022-2031

1.778

870

675

900

422

150

100

5.000

De initiativer, der medfører et øget nybyggeri af almene boliger, vil have

afledte økonomiske virkninger, herunder for den statslige ydelsesstøtte, re-

fusionen heraf fra Landsbyggefonden, kommunale udgifter til grundkapital-

indskud, samt andre – herunder administrative – økonomiske konsekvenser.

Disse direkte afledte konsekvenser er vist i tabel 2.

Det øgede nybyggeri, som følger af de forskellige initiativer, vil i et vist

omfang fortrænge noget af det nybyggeri, som kommunerne uden lovforsla-

get ville have give tilsagn til. I tabel 3 er anført de økonomisk konsekvenser

af det forventede nettobyggeri af almene boliger, dvs. efter fortrængnings-

effekt. Fortrængningen forudsættes samlet at udgøre ca. 40 pct. af det sam-

lede nybyggeri, som lovforslaget forventes at medføre, svarende til ca. 12

pct. af det ”normale” byggeri uden fondsfinansierede initiativer i perioden

2022-2031.

Forslag om bæredygtige almene boliger, seniorboliger og nye kategorier for

tilgængelige boliger forudsættes ikke at have selvstændige afledte udgifts-

mæssige konsekvenser. Alle tre puljer finansieres af fonden for blandede

byer.

UDKAST

Økonomiske konsekvenser fordelt på udgiftstyper

De enkelte initiativer i lovforslaget kan have afledte udgiftsmæssige konse-

kvenser på flere udgiftstyper, hvor de kan vedrøre stat og/eller kommuner.

F.eks. vil engangstilskud til etablering af særligt billige almene familieboli-

ger medføre afledte udgifter/indtægter til ydelsesstøtte (stat), grundkapital

(kommune), garantiprovision (stat), Udbetaling Danmark (stat) og promil-

legebyr (stat).

Ved beregningen af beløbene i tabel 2 og 3 er anvendt de opgørelsesprin-

cipper, der anvendes på finansloven, hvor ydelsesstøtten pr. tilsagnsårgang

er opgjort i nutidsværdi. I øvrigt er der anvendt de samme forudsætninger,

f.eks. vedrørende ordinær byggeaktivitet, rente og inflation, som er anvendt

på finansloven for 2022.

Ydelsesstøtte

Staten vil – baseret på skønnene over nettotilvæksten på ca. 8.900 almene

boliger – samlet set have negative udgifter på ca. 1.303 mio. kr., som er

opgjort som nutidsværdien af betalinger over en 40-årig periode. Ydelses-

støtten, som afholdes af staten, dækker forskellen mellem ydelsen på lånet

til finansiering af byggeriet og beboerbetalingen. Når beboerbetalingen

overstiger ydelsen på et 30-årigt lån, tilfalder forskellen staten i form af ne-

gativ ydelsesstøtte. Desuden indbetales hele beboerbetalingen til staten mel-

lem år 30 og år 40. Som følge af at ydelserne på statsgaranterede lån er lave

med de nuværende renteforhold, oppebærer staten samlet set en negativ ud-

gift på ydelsesstøtte ved opførelse af almene boliger.

UDKAST

Refusion af ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden

For nybyggeri, hvortil kommunerne meddeler tilsagn, medfinansiere Lands-

byggefonden 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte, dog beregnet på

baggrund af renteforudsætningerne for tilsvarende lån uden statsgaranti. Da

ydelsesstøtten til lån uden statsgaranti vil være negativ under de nuværende

lave renteforhold, opkræves der ikke refusion fra Landsbyggefonden. Der-

for er refusionen sat til 0.

Ungdomsboligbidrag

Ungdomsboligbidrag ydes som et løbende tilskud til alle almene ungdoms-

boliger, der bebos af personer fra målgruppen med henblik på at sikre en

lavere beboerbetaling end i familieboliger. Kommunerne afholder 20 pct.

af de samlede udgifter. Da der samlet set forventes etableret flere ung-

domsboliger, vil der være afledte statslige og kommunale merudgifter.

Garantiprovision

Lånene til finansiering af alment byggeri er omfattet af 100 pct. statsgaran-

terede med henblik på at opnå en lav rente. Realkreditinstitutterne betaler

garantiprovision til staten. Staten skønnes at ville modtage provision for ga-

rantierne på ca. 107 mio. kr. i lånenes løbetid på 30 år.

Kommunal grundkapital

Kommunernes grundkapitalindskud (kommunernes medfinansiering af de

almene boliger) vil udgøre ca. 1.040 mio. kr. (fordelt over en 10-årig peri-

ode). Det kommunale grundkapitalindskud er ikke en udgift, men en kapi-

talanbringelse med en løbetid på 50 år. Den er derfor ikke omfattet af DUT.

Kapitalbindingen indgår i kommunernes samlede likviditetsforhold og ind-

går derfor i det såkaldte balanceregnskab, som drøftes direkte mellem KL

og Finansministeriet. Eventuelle rentemæssige konsekvenser ved kapital-

bindingen indgår heller ikke i DUT.

Kommunalt grundkøbslån

Det beløbsmæssigt største initiativ er ny grundkøbslånsordning målrettet

etablering af nye almene boliger i kommuner og områder med høje grund-

priser på 2.458 mio. kr. Heraf finansieres 1.778 mio. kr. af fonden for blan-

dede byer (72 pct.) og 680 mio. kr. af kommunerne (28 pct.). Som forudsæt-

ning for ordningen foreslås det, at de omfattede kommuner oveni i fonden

for blandede byers andel yder medfinansiering inden for en ramme på 680

mio. kr., der ydes som et grundkøbslån. Her er således tale om, at den kom-

munale medfinansiering er en forudsætning for at opnå støtte fra fonden for

blandede byer, og der er dermed ikke tale om en afledt konsekvens. Det

UDKAST

kommunale grundkøbslån er ikke en udgift, men en kapitalanbringelse med

en løbetid på 50 år og er ikke omfattet af kommunale udgiftslofter.

Udgifter til tab ved kommunal anvisning

Kommunerne yder garanti for dækning af boligorganisationernes tab ved

fraflytning i forbindelse med boliger, der er stillet til rådighed for kommunal

anvisning. Denne garanti eksisterer efter gældende regler vedrørende bo-

ligsocial anvisning, og der forventes derfor samlet set ikke øgede udgifter,

da andelen af mennesker med et akut boligsocialt behov ikke ændres og

kommunerne dermed ikke får yderligere opgaver med den nye ordning.

Kommunerne får blot et tilskud fra staten til at sænke huslejen i en konkret

almen bolig, såfremt kommunen 1) vurderer, at en person bør anvises til en

bolig på baggrund af en akut boligsocial situation og 2) frivilligt søger ord-

ningen.

Individuel boligstøtte

Initiativer, der påvirker huslejen i almene boliger, kan via huslejeeffekten

have betydning for statens og kommunernes udgifter til individuel bolig-

støtte (boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån). Der er imidlertid ikke

her indregnet eventuelle afledte effekter af øget nybyggeri på individuel bo-

ligstøtte. Som udgangspunkt opgøres der ikke økonomiske konsekvenser for

boligstøtte af lovændringer, der øger boligbestanden gennem nybyggeri

(mængdeændring), da dette medfører flyttekædeeffekter, hvor husstande

skifter bolig.

Derimod opgøres der som udgangspunkt boligstøttekonsekvenser af æn-

dringer, der påvirker huslejen i eksisterende boliger (prisændring). For for-

slaget om huslejetilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen i eksisterende

almene boliger gælder imidlertid, at det kan sidestilles med en mængdeæn-

dring, idet tilskuddet i 2022 og 2023 forudsættes ydet i forbindelse med gen-

udlejning, hvor kommunen anviser den nye beboer.

UDKAST

Udgifter til vejledning og analyse

Der afsættes i alt 5 mio. kr., ligeligt fordelt over årene 2022-2025, fra fonden

for blandede byer til Bolig- og Planstyrelsen til udarbejdelse af en vejled-

ning om fællesskabsorienterede boligløsninger. Endvidere afsættes i alt 2

mio. kr. i 2022 og 2023 til Indenrigs- og Boligministeriet med henblik på

udarbejdelse af de analyser, der igangsættes med aftalen.

Administrative udgifter mv.

Flere af initiativerne vil medføre udgifter til administration i Udbetaling

Danmark. Disse udgifter anslås til samlet at beløbe sig til 1 mio. kr. årligt i

perioden 2022-2031. Disse udgifter finansieres af de indtægter, som staten

oppebærer i forbindelse med det såkaldte promillegebyr, der udgør 2 pro-

mille af anskaffelsessummen. Dette gebyr skal dække statens udgifter til den

løbende støtteadministration i ordningens løbetid. Det anslås, at promillege-

byret forbundet med tilvæksten af boliger vil beløbe sig til 27 mio. kr. over

perioden 2022-31.

Administration, opfølgning og monitorering af de nye tilskudsordninger,

som initiativerne medfører, varetages som for andre støtteordninger på bo-

ligområdet af Bolig- og Planstyrelsen. De administrative merudgifter for-

bundet med de foreslåede støtteordninger anslås at udgøre 2 mio. kr. om året

i perioden 2022-2031. Der vil herudover være udgifter til ændringer i BOS-

SINF på 3 mio. kr. i 2022. Disse udgifter finansieres af fonden for blandede

byer.

Kommunerne har adgang til at opkræve et kostægte promillegebyr til dæk-

ning af kommunernes udgifter til støttesagsbehandling i forbindelse med al-

mene byggeprojekter.

UDKAST

Tabel 2

Direkte afledte udgiftskonsekvenser til nybyggeri, fordelt på udgiftstype, i perioden 2022-2025.

Mio. kr. (2022- priser)

STATEN

Ydelsesstøtte

Refusion fra Landsbyggefonden

Ungdomsboligbidrag (netto)

Garantiprovision

Udbetaling Danmark

Promillegebyr

Staten, i alt

KOMMUNER

Kommunalt grundkapitalindskud

Ungdomsboligbidrag (refusion)

Grundkøbslån

Kommuner, i alt

SAMLET FOR STATEN OG KOMMUNERNE

22,7

0,4

10,4

33,5

8,2

259,5

2,6

69,2

331,3

29,1

259,7

2,6

69,2

331,5

29,1

259,9

2,6

69,2

331,7

29,1

-28,0

1,6

-0,1

1,7

-0,5

-25,3

-307,6

10,6

-0,8

1,7

-6,1

-302,2

-307,8

10,6

-0,8

1,7

-6,1

-302,4

-308,0

10,6

-0,8

1,7

-6,1

-302,6

2022

2023

2024

2025

Anmærkning: Positive beløb angiver udgifter, medens negative beløb angiver indtægter.

Tabel 3

Direkte afledte udgiftskonsekvenser til nybyggeri efter fortrængning, fordelt på udgiftstype, i perioden 2022-

2025.

Mio. kr. (2022- priser)

STATEN

Ydelsesstøtte

Refusion fra Landsbyggefonden

Ungdomsboligbidrag (netto)

Garantiprovision

Udbetaling Danmark

Promillegebyr

Staten, i alt

KOMMUNER

Kommunalt grundkapitalindskud

Ungdomsboligbidrag (refusion)

Grundkøbslån

Kommuner, i alt

SAMLET FOR STATEN OG KOMMUNERNE

14,2

0,2

10,4

24,8

7,8

128,8

1,3

69,2

199,3

41,7

128,9

1,3

69,2

199,4

41,7

129,0

1,3

69,2

199,5

41,6

-18,5

0,8

-0,0

1,0

-0,3

-17,0

-160,3

5,3

-0,4

1,0

-3,2

-157,6

-160,4

5,3

-0,4

1,0

-3,2

-157,7

-160,6

5,3

-0,4

1,0

-3,2

-157,9

2022

2023

2024

2025

UDKAST

Anmærkning: Positive beløb angiver udgifter, medens negative beløb angiver indtægter.

Samlede økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, herunder DUT

De fleste af initiativerne er som nævnt ansøgningspuljer. Kommunerne kan

sammen med boligorganisationerne på frivilligt grundlag vælge at ansøge

om tilskud, som finansieres af fonden for blandede byer. Dette indebærer,

at afledte kommunaløkonomiske konsekvenser ikke skal udlignes via DUT.

Som det fremgår ovenfor, kan der herudover være andre årsager til at visse

udgiftstyper, f.eks. kommunal grundkapital, ikke er omfattet af DUT.

Forslaget om ændring af driftsstøttesystemet skønnes ikke at have økono-

miske konsekvenser for stat og kommuner.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles

med KL

4.2 Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have implementeringskonsekvenser ud over

dem, der indgår under pkt. 4.1.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.

Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare

regler meget enkle og klare kriterier for anvendelse af 5.000 mio. kr. til di-

verse formål, herunder kriterier for meddelelse af tilsagn om støtte til etab-

lering af almene boliger og huslejenedsættelse. Både i lovteksten og be-

mærkningerne er der fastsat klare bestemmelser om procedurer for udmønt-

ning af de enkelte bevillinger.

I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation vil forslaget

understøtte, at der kan kommunikeres digitalt. Ansøgninger om støtte vil

behandles digitalt ved tilpasning af de eksisterende IT-systemer, herunder

BOSSINF (administrationssystem for alment byggeri).

Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af lov-

givningen ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen til borgernes

retssikkerhed. Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med dette

princip. Lovgivningen understøtter, at administrationen af lovgivningen kan

UDKAST

ske digitalt og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssik-

kerhed.

Med lovforslaget fastsættes objektive kriterier for tildeling af tilsagn om

støtte. Meddelelse af tilsagn vil dog i visse tilfælde forudsætte mulighed for

skøn og fortolkning.

I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs af myndighe-

der af fælles begreber anvendes samme begreber og definitioner, som frem-

går af almenboligloven. Indenrigs- og Boligministeriet vil sikre, at begre-

berne anvendes konsekvent i lovgivning om almene boliger.

Forslaget vil ikke indebære indsamling og behandling af håndtering af bor-

gernes og virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg og sikker da-

tahåndtering.

Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig in-

frastruktur, idet der er lagt op til, at administration af reglerne forventes at

ske inden for eksisterende IT-løsninger med visse tilpasninger.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af snyd

og fejl.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Imidlertid indebærer forslaget en tilvækst (efter fortrængning, jf. pkt. 4.1) i

det samlede nybyggeri af almene boliger over en 10-årig periode, der kan

forventes gradvist indfaset i løbet af 2023 og 2024. Tilvæksten af almene

boliger vil desuden medføre en vis fortrængning af privat boligbyggeri. Der

vil således blive tale om en meget begrænset forøgelse af den samlede årlige

aktivitet og beskæftigelse i byggesektoren, særligt på kortere sigt, som i sig

selv ikke vurderes at medføre kapacitetsmæssige problemer i økonomien.

Samtidig kan forslagene om ombygning af erhvervsejendomme, tilskud til

særligt billige almene boliger, fortætning samt bæredygtige almene boliger

understøtte udviklingen af nye løsninger, som vil kunne bidrage til at øge

den danske byggebranches internationale konkurrenceevne, blandt andet

hos rådgivere og byggematerialeproducenter.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

UDKAST

Det er Indenrigs- og Boligministeriets vurdering, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lov-

forslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget om en pulje til bæredygtige almene boliger forventes at medvirke

til udviklingen af nye løsninger vedrørende f.eks. nye bæredygtige bygge-

materialer eller genanvendelse af byggematerialer, der kan medføre en be-

grænset reduktion af CO

-udledning, hvis sådanne løsninger udbredes.

Dette initiativ kan således bidrage til at forbedre det almene byggeris klima-

og miljømæssige bæredygtighed.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige klimamæssige

konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget om en pulje til bæredygtige almene boliger forventes at medvirke

til udviklingen af nye løsninger vedrørende f.eks. nye bæredygtige bygge-

materialer eller genanvendelse af byggematerialer, der kan medføre en be-

grænset reduktion af brug af miljømæssigt potentielt skadelige stoffer, hvis

sådanne løsninger udbredes. Dette initiativ kan således bidrage til at for-

bedre det almene byggeris klima- og miljømæssige bæredygtighed.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige miljø- og na-

turmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens

afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel

106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på stats-

støtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomhe-

der, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-

misk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet i form af kom-

pensation for en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse ikke er

underlagt forhåndsanmeldelsespligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da

den kan anses for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.

UDKAST

Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjenesteydelser af al-

mindelig økonomisk interesse, er fritaget for anmeldelsespligten uanset be-

løbet.

For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompensationen også op-

fylde de udførlige betingelser, der er fastsat i afgørelsens artikel 4, 5 og 6,

som skal sikre, at leverandører ikke overkompenseres.

Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen af tjenesteydelser af

almindelig økonomisk interesse være overdraget den pågældende virksom-

hed ved en eller flere officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og va-

righeden af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig øko-

nomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og revision af kompen-

sationen og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå overkompensation

og for at sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation.

I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må overstige, hvad der er

nødvendigt for at dække omkostningerne ved opfyldelsen af leverandørens

forpligtelser under hensyn til de hermed forbundne indtægter samt en rime-

lig forrentning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødvendig for,

at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder også nærmere bestem-

melser om beregningen af omkostninger, indtægter og en "rimelig fortjene-

ste”.

Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med jævne mellemrum

skal foretage kontrol for at sikre, at virksomheder ikke modtager kompen-

sation, som overstiger det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med ar-

tikel 5 (hvis overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den

fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbagebetalt).

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i overens-

stemmelse med Kommissionens afgørelse.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2021 til den 18.

januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psyki-

atri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Bygge-

skadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesociete-

tet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,

Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

UDKAST

Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fæl-

lesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes

Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen

Danmark, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og

Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut

For Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommune-

Kredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-

Fonden, Praktiserende Arkitekters Råd, Psykiatrifonden, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorgani-

sation, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg

Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen,

Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Ud-

betaling Danmark og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Afledte statslige mindreudgifter efter Kommunale merudgifter efter for-

konsekvenser for fortrængning skønnes at udgøre 17,0 trængning skønnes at udgøre 24,8

stat, kommuner mio. kr. i 2022, 157,6 mio. kr. i 2023, mio. kr. i 2022, 199,3 mio. kr. 199,4

og regioner

157,7 mio. kr. i 2024 og 157,9 mio. kr. mio. kr. i 2024 og 199,5 mio. kr. i

i 2025 (tabel 3 i pkt. 4.1).

2025 (tabel 3 i pkt. 4.1). Merudgifter

skal ikke udlignes via DUT, da det er

frivilligt at søge om støtte fra fonden

for blandede byer.

Implemente-

Meradministration i Udbetaling Dan- Ingen

ringskonsekven- mark. Udgifterne hertil på 1,0 mio. kr.

ser for stat, kom- årligt finansieres af det statslige pro-

muner og regio- millegebyr.

ner

Økonomiske

Meget begrænset meraktivitet i byg- Meget begrænset meraktivitet i byg-

konsekvenser for gebranchen på længere sigt (ved lav- gebranchen på længere sigt (ved høj-

erhvervslivet

konjunktur) samt potentiel forbedring konjunktur).

UDKAST

af byggebranchens internationale kon-

kurrenceevne på langt sigt.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Forslaget om en pulje til bæredygtige Ingen

almene boliger kan potentielt med-

virke til en begrænset reduktion af

-udledning.

Miljø- og natur- Forslaget om en pulje til bæredygtige Ingen

mæssige konse- almene boliger kan potentielt med-

kvenser

virke til en begrænset reduktion af

brug af miljømæssigt potentielt skade-

lige stoffer.

Forholdet til EU- Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommissionens

retten

afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel

106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på stats-

støtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomhe-

der, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økono-

misk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3.

Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i overens-

stemmelse med Kommissionens afgørelse.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 89 b i almenboligloven, at nybyggerifondens formål er at

yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstids-

punktet gældende regler. Fondens formål er endvidere at dække underskud

efter lov om friplejeboliger. Nybyggerifonden finansierer også statens ud-

gifter til etablering af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø,

Læsø, Samsø og Ærø, jf. § 98 d, stk. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 1, 1. pkt.,

at 10.000 mio. kr. af de

beløb, der efter § 89 a indbetales til nybyggerifonden, fra 2022 overføres til

fonden for blandede byer.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 1, vil medføre, at første overførsel

af nybyggerifonden til fonden for blandede byer vil ske i 2022, og at over-

førslerne vil fortsætte, indtil sammenlagt 10 mia. kr. er overført.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 1, 2, pkt.,

at fonden for blandede

byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme

af billige almene boliger ved finansiering af en række nye initiativer på bo-

ligområdet.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 1, 2. pkt. fastlægger formålet med

fonden for blandede byer. Enkelte af de initiativer, som foreslås finansieret

af fonden, vil dog også kunne komme andre boligformer til gode.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 2,

at 5.000 mio. kr. af det beløb, der

er nævnt i stk. 1, overføres til staten i perioden 2022-2031 i henhold til de

bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove, med henblik på anven-

delse til følgende formål:

1) 100 mio. kr. til bæredygtige almene boliger, jf. § 92 b.

2) 50 mio. kr. til projekter om forsøg med tilpasning af eksisterende

almene boliger og almene boligområder til ældres behov, jf. § 92 d.

UDKAST

3) 5 mio. kr. til udarbejdelse af nye kategorier for tilgængelige boliger,

jf. § 92 e.

4) 20 mio. kr. til flere almene boliger på småøerne og de større øer, jf.

§ 98 d.

5) 900 mio. kr. til engangstilskud til etablering af særligt billige almene

familieboliger, jf. § 98 e.

6) 150 mio. kr. til midlertidigt huslejetilskud til særligt billige almene

familieboliger, jf. § 98 f.

7) 422 mio. kr. til fortætning af eksisterende almene boligafdelinger

med nye almene boliger, jf. § 98 g.

8) 1.778 mio. kr. til grundkøbslån til etablering af almene boliger, jf. §

119 a.

9) 675 mio. kr. til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til

almene boliger, jf. § 119 d.

10) 870 mio. kr. til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme, jf. §

142 d.

11) 5 mio. kr. til vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger.

12) 2 mio. kr. til analyser m.v.

13) 23 mio. kr. til puljeadministration, systemtilpasning mv.

Den adgang til overførsel af midler fra fonden for blandede byer til staten,

som følger af den foreslåede stk. 2, indebærer, at staten løbende får refun-

deret sine afholdte udgifter til de på Finansloven fastsatte bevillinger efter

ordningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 1-3, vil medføre, at fonden

for blandede byer kan finansiere projekter vedrørende bæredygtige almene

boliger, udvikling af ældrevenlige almene boliger og byrum, og en mere

differentieret kategorisering af tilgængelige almene boliger for personer

med handicap.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 4, vil medføre, at fonden for

blandede byer kan finansiere etablering af almene boliger i økommunerne,

i Bornholms Regionskommune og på øer med under 1.200 indbyggere.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 5 og 6, vil medføre, at fonden

for blandede byer både kan finansiere tilskud til midlertidig nedsættelse af

huslejen i eksisterende boliger og finansiere tilskud til etablering af billige

boliger med henblik på at gøre det muligt for personer med lav betalings-

evne at få et sted at bo.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 7-10, vil medføre, at fonden

for blandede byer kan finansiere en række initiativer til at fremme byggeriet

af almene boliger med henblik på at skabe boliger, hvor boligsøgende med

almindelige indkomster kan bo.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 11, vil medføre, at fonden

for blandede byer kan finansiere den vejledning om fællesskabsorienterede

boligløsninger, som skal udføres i Indenrigs- og Boligministeriet.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 12, vil medføre, at fonden

for blandede byer kan finansiere de analyser mv., som skal foretages i In-

denrigs- og Boligministeriet for at sikre, at hensigten med etablering af fon-

den bliver realiseret.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 2, nr. 13, vil medføre, at fonden

for blandede byer kan finansiere Indenrigs- og Boligministeriets udgifter til

puljeadministration og systemtilpasning mv. Der afsættes 2 mio. årligt i

2022-2031, i alt 20 mio. kr., til at dække puljeadministration, herunder im-

plementering af Aftale om fonden for blandede byer, og 3 mio. kr. til sy-

stemtilpasninger, herunder ændringer i sagsbehandlingssystemet BOSSINF.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 3,

at indenrigs- og boligministeren

kan beslutte at omfordele de beløb, der er nævnt i stk. 2, når det må forven-

tes, at beløbene ikke fuldt ud vil blive anvendt inden for anvendelsesperio-

den.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 3, vil medføre, at beløb, som ikke

forventes at blive anvendt i overensstemmelse med stk. 2, vil kunne benyttes

til andre af de formål, som nævnes i bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 4, 1. pkt.,

at indenrigs- og boligmi-

nisteren overfører beløb, der skal anvendes efter stk. 2, nr. 1-3, til Lands-

byggefonden.

Det følger af den foreslåede

§ 89 c, stk. 4, 2. pkt.,

at Landsbyggefonden

udbetaler midlerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 89 c, stk. 4, vil medføre, at Landsbyggefon-

den administrerer en del af midlerne i fonden for blandede byer.

Til nr. 2

UDKAST

Almenboliglovens § 91 indeholder regler om Landsbyggefondens renove-

ringsstøtteordning. Regler om driftsstøtte er fastsat i §§ 92, stk. 1, 91 a, stk.

2, og 94, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

§ 91, stk. 16, 1. pkt.,

der fastsættes en samlet ramme for den

supplerende støtte, som Landsbyggefonden kan yde i støtteperioden i forbin-

delse med tilsagn efter stk. 1, 2 og 4.

Det foreslås i

§ 91, stk. 16, 2. pkt.,

som supplerende støtte betragtes udlån

(hovedstol) og tilskud efter § 92, stk. 1, samt tilskud efter § 91 a, stk. 2.

Det foreslås i

§ 91, stk. 17,

at den i stk. 16 nævnte ramme udgør 22,6 pct. af

værdien af de tilsagn, der for hvert år er meddelt efter stk. 1, 2 og 4, og omfatter

supplerende, herunder senere meddelt, støtte til de projekter, der har modtaget

tilsagn om støtte det pågældende år.

Det følger af den foreslåede ændring af § 91, at der fastsættes en samlet

ramme for supplerende støtte i forbindelse med tilsagn under Landsbygge-

fondens renoveringsstøtteordning. Den foreslåede ramme udgør 22,6 pct. af

værdien af de renoveringstilsagn, der er meddelt i det enkelte år.

Formålet med ændringen er at etablere et loft over Landsbyggefondens

driftsstøtte i forbindelse med renoveringer af almene boliger dog således, at

fonden i forbindelse med nye renoveringstilsagn efter 2021 har mulighed

for at yde driftsstøtte på samme niveau som hidtil.

De foreslåede bestemmelser i § 91, stk. 16-17 ændrer ikke Landsbyggefon-

dens tildelingspraksis for driftsstøtte. I forbindelse med nye renoveringstil-

sagn efter 2021 har Landsbyggefonden mulighed for at yde driftsstøtte på

samme niveau som hidtil, men ikke på et højere niveau.

Til nr. 3

Almenboliglovens § 91, stk. 16, fastsætter regler for Landsbyggefondens

løbende orientering af indenrigs- og boligministeren vedrørende tilsagn ef-

ter Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 1. pkt., at Landsbyggefonden

orienterer løbende indenrigs- og boligministeren om størrelsen og den regi-

onale fordeling af tilsagn efter stk. 1, 2 og 4.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 2. pkt., at Landsbyggefonden

endvidere hvert år udarbejder en redegørelse om den forventede udvikling

UDKAST

af den samlede ordning samt den stedfundne og forventede anvendelse af

investeringsrammerne, jf. stk. 1, 2 og 4.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 3. pkt., at redegørelsen ind-

sendes til indenrigs- og boligministeren.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 16, 4. pkt., at Landsbyggefonden

desuden sikrer en løbende erfaringsudveksling og koordinering af indsat-

serne i forhold til renovering, jf. stk. 1, 2 og 4, nedrivning, jf. § 92, stk. 2,

og infrastrukturændringer, jf. § 91 b.

Det foreslås at indsætte i

§ 91, stk. 16,

der bliver stk. 18, et nyt punktum,

hvorefter

orienteringen for hvert tilsagn desuden skal omfatte en beregnet

fremtidig støtte som nævnt i stk. 16, 2. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at Landsbyggefondens orientering for hvert til-

sagn skal omfatte den beregnede fremtidige driftsstøtte.

Formålet med en foreslåede bestemmelse er at gøre det muligt for indenrigs-

og boligministeren at følge niveauet af driftsstøtte og udviklingen heraf.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af § 92, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven, at Landsbyggefonden

af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, kan yde støtte som

lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er så væsentlige økono-

miske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens viderefø-

relse.

Det fremgår af § 92, stk. 1, 2. pkt., i almenboligloven, at støtten kan ydes til

finansiering af nødvendigt udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesar-

bejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til ud-

ligning af opsamlede driftsunderskud.

Det foreslås at der i

§ 92, stk. 1, 1. pkt.,

efter ”videreførelse” indsættes: eller

hvor støtte er nødvendigt for at sikre en rimelig husleje i forbindelse mede

gennemførelse af arbejder, hvortil der ydes støtte efter § 91, stk. 1, 2 og 4.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 92, stk. 1, 1. pkt., er at præci-

sere og skabe overensstemmelse mellem Landsbyggefondens praksis, hvor

driftsstøtten sikrer beboerne en rimelig husleje i perioden efter en renove-

ring, og almenboliglovens generelle formålsbestemmelse og målsætninger.

UDKAST

Endvidere foreslås det, at betegnelsen ”miljøforbedrende foranstaltninger”

§ 92, stk. 1, 2. pkt.,

ændres til ”forbedring af fællesarealer”. Formålet er

semantisk, idet betegnelsen ”forbedring af fællesarealer” vurderes mere ret-

visende i forhold til ordningens faktiske indhold end ”miljøforbedrende for-

anstaltninger”.

Til nr. 6

Det fremgår af almenboliglovens § 92 b, at der for årene 2021-2026 er afsat

en ramme på 50,5 mio. kr. af midler overført til landsdispositionsfonden.

Inden for rammen kan Landsbyggefonden yde tilskud til udvikling og forsøg

med henblik på at fremme nye bæredygtige løsninger i det almene byggeri.

Rammen skal opfylde begrænsningerne i gældende § 91, stk. 3. Ikke an-

vendte beløb fra rammen reguleres årligt med udviklingen i nettoprisindek-

set.

Det foreslås, at der i

§ 92 b

indsættes et nyt

stk. 4, 1. pkt.,

hvorefter Lands-

byggefonden i årene 2021-2026 af de midler, der er overført til fonden for

blandede byer, jf. den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 1, inden for en samlet

ramme på 100 mio. kr. kan understøtte arbejdet med at udvikle og udbrede

løsninger, der kan bidrage til at gøre almene byggerier mere bæredygtige.

Det kan eksempelvis være gennem understøttelse af udvikling og gennem-

førelse af forsøg med bæredygtige byggematerialer, herunder genbrugsma-

terialer.

Midlerne fra denne ramme anvendes til analysearbejder, forsøg, demonstra-

tionsprojekter m.v., der fremmer nye bæredygtige løsninger og tiltag i såvel

nybyggeri som i renoveringen af almene boliger, og kan udmøntes ved at

tildele midler til forsøg mv. til en kreds af interessenter. Dette skal ske ved

at gennemføre ansøgningsrunder, hvor almene boligorganisationer, eventu-

elt i samarbejde med andre interessenter i sektoren, indbydes til at ansøge

om midler, og hvor de ansøgninger, der bedst lever op til på forhånd fastsatte

tildelingskriterier, tildeles midler således, at projektforslagene i ansøgnin-

gerne kan realiseres. Derudover kan midlerne udmøntes ved at tildele midler

til forsøgs- og udviklingsprojekter, som Landsbyggefonden gennemfører i

samarbejde med relevante parter. Det kan eksempelvis være projekter, der

kan lede til samarbejde mellem parter med relevant indsigt i bæredygtigt

byggeri. Derudover forudsættes det, at Byggeskadefonden inddrages i sam-

arbejde om midlerne, da midlerne til dels vil blive anvendt i relation til byg-

geri, der er omfattet af Byggeskadefonden.

UDKAST

Midlerne skal prioriteres, så der opnås størst muligt effekt. Herved udnyttes

mulige synergieffekter mellem de forskellige indsatser, som Landbyggefon-

den gennemfører, og som gennemføres af eller i samarbejde med andre par-

ter.

Landsbyggefonden er ansvarlig for udmøntning af midlerne og fastsætter

nærmere regler herfor, jf. almenboliglovens § 95, stk. 1. Fonden fremlægger

som led i den øvrige afrapportering til Bolig- og Planstyrelsen løbende sta-

tus for og evaluering af den hidtidige indsats samt forslag til tilrettelæggelse

og koordinering af fremtidige indsatser.

Det følger af den foreslåede affattelse

af § 92 b, stk. 4, 2. pkt.,

at der ikke

med midlerne, som er omfattet af 1. pkt. kan ydes støtte til arbejder, der også

støttes efter § 91.

Til nr. 7

Almenboliglovens § 94 indeholder regler om, at Landsbyggefonden kan yde

tilskud til forskning og udvikling inden for fondens område.

Det følger af den foreslåede

§ 92 d,

at Landsbyggefonden i årene 2021-2026

af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den foreslåede

§ 89 c, stk. 2, nr. 2, inden for en samlet ramme på 50 mio. kr. kan yde tilskud

til projekter om forsøg med tilpasning af eksisterende almene boliger og al-

mene boligområder til ældres behov.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 d vil medføre, at Landsbyggefonden kan

støtte projekter om forsøg med ældrevenlige almene boliger og boligområ-

der. Puljen på 50 mio. kr. vil f.eks. kunne anvendes til projekter med udvik-

ling af forskellige typer almene ældreboliger, herunder bofællesskaber for

ældre. Puljen vil også kunne anvendes til projekter med opholdssteder på

udenomsarealer i de almene boligområder.

Det fremgår af almenboliglovens § 91, stk. 1, nr. 3, at Landsbyggefonden

kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af tilgængeligheds-

arbejder inden for en samlet investeringsramme på 1.641 mio. kr. i årene

2021-2026.

Det følger af den foreslåede

§ 92 e,

at Landsbyggefonden i årene 2021-2023

af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c, stk. 2,

nr. 3, inden for en samlet ramme på 5 mio. kr. kan finansiere udarbejdelse

UDKAST

af nye kategorier for tilgængelige boliger og indsamling af data vedrørende

tilgængelige boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 e vil medføre, at der vil kunne skabes et

bedre grundlag for at planlægge forskellige former for tilgængelighed ved

renovering og nybyggeri af almene boliger.

Til nr. 8

Overskriften før § 98 d lyder i dag: »Almene boliger på småøerne og økom-

muner«.

Det foreslås at ændre overskriften, hvorefter den vil hedde: »Særligt tilskud

til almene boliger på småøerne, i økommuner og i Bornholms Regionskom-

mune«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 98 d, stk. 4, som vil

indføre to nye tilskudsordninger til etablering af almene boliger. Ordnin-

gerne vil omfatte småøerne, økommuner og - som noget nyt - Bornholms

Regionskommune.

Til nr. 9

Efter almenboliglovens § 98, stk. 1, 1. pkt. kan boligministeren for at

fremme etableringen af almene boliger på småøerne og i økommunerne

Fanø, Læsø, Samsø og Ærø i årene 2021-2026 inden for en samlet ramme

på 30,3 mio. kr. (2020-priser) give tilsagn om tilskud på 404.000 kr. pr. bo-

lig (2020-priser).

Efter § 98 d, stk. 1, 2. pkt. forstås ved småøer ikke-landfaste øer, der funge-

rer som helårssamfund med under 1.200 beboere. Det drejer sig om følgende

småøer, som på nuværende tidspunkt alle er omfattet af Sammenslutningen

af Danske Småøer: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm,

Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø,

Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og

Aarø.

Tilskuddet kan gives til almene familieboliger, almene ældre- og plejeboli-

ger og almene ungdomsboliger.

Tilskudsordningen finansieres af midler, der er overført fra Landsbyggefon-

den til nybyggerifonden, jf. § 89 a, i årene 2021-2026 inden for en samlet

UDKAST

ramme på 30,3 mio. kr. (2020-priser) til refusion af statens udgifter til til-

skud til etablering af almene boliger på småøerne og i økommunerne Fanø,

Læsø, Samsø og Ærø. Bidraget indbetales til staten.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 4 i § 98 d,

hvorefter indenrigs- og

boligministeren i 2022-2023 inden for en samlet ramme på 10 mio. kr. kan

give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene bo-

liger i økommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø og i Bornholms Regions-

kommune og inden for en samlet ramme på 10 mio. kan give tilsagn om

tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene boliger på småøerne,

jf. det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 4.

Det foreslås, at tilskuddet kan gives til almene familieboliger, almene ældre-

og plejeboliger og almene ungdomsboliger.

Forslaget vil sikre, at indenrigs- og boligministeren fortsat kan understøtte

etableringen af almene boliger på småøerne, i de 4 økommuner Fanø Kom-

mune, Læsø Kommune, Samsø Kommune og Ærø Kommune og som noget

nyt også i Bornholms Regionskommune.

Tilskudsordningen indebærer, at anskaffelsessummen for boliger med et til-

sagn efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, om støtte til etablering af almene

boliger, reduceres med 400.000 kr. pr. bolig (2019- priser), der modtager

tilskud. Da anskaffelsessummen udgør grundlaget for finansieringen af al-

mene boliger, jf. § 118 og § 118 a, og for låntagers betaling på lån, jf. § 129,

indebærer tilskuddet, at det bliver billigere for boligorganisationen at etab-

lere nye almene boliger. Samtidig reduceres kommunens grundkapital, sta-

tens ydelsesstøtte samt beboernes beboerindskud og husleje. I tilfælde hvor

der kun opnås tilskud til en andel af de boliger, som et tilsagn efter § 115,

stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, vedrører, vil der ske en omkostningsreduktion

for alle boliger, som er omfattet af sidstnævnte tilsagn. Denne reduktion bli-

ver mindre pr. bolig, jo mindre andel af tilsagnets boliger, der modtages til-

skud til.

Almene boligorganisationer kan således ansøge indenrigs- og boligministe-

ren om tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen, jf. almenboliglovens

§ 115, stk. 1-6, og § 117, stk. 1, som herefter vil være 400.000 kr. lavere pr.

bolig, der opnås tilskud til. Herefter kan kommunalbestyrelsen på sædvanlig

vis på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte ved nybyggeri, på- og til-

bygning til almene ejendomme, ombygning eller erhvervelse med eventuel

efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendom, erhvervelse af

UDKAST

uudnyttede tagetager og påbygning af yderligere etager samt efterfølgende

etablering af tagboliger i ejendom, der anvendes til privat udlejning til be-

boelse og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 5

i § 98 d, hvorefter beløbene nævnt

i det foreslåede stk. 4 reguleres en gang årligt med udviklingen i nettopris-

indekset, første gang den 1. januar 2022.

Til nr. 10

Det fremgår af almenboliglovens § 98 d, stk. 4, at indenrigs- og boligmini-

steren fastsætter nærmere regler om forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås nye stykker 4 og 5, som indebærer, at det

gældende stk. 4 bliver til stk. 6.

Det foreslåede § 98 d, stk. 4, om en ny tilskudsordning med en pulje på 10

mio. kr. målrettet etablering af almene boliger i de 4 økommuner og Born-

holms Regionskommune og en pulje på 10 mio.kr. målrettet etablering af

almene boliger på småøerne forudsætter, at der bliver fastsat nærmere regler

om administration af ordningerne.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 98 d, stk. 4,

som bliver stk. 6, at

henvisningen til stk. 1 og 2 udvides til at omfatte både de gældende stk. 1

og 2 og det nye stk. 4.

Forslaget indebærer, at indenrigs- og boligministeren også vil fastsætte nær-

mere regler om de forhold, der er nævnt i det nye stk. 4 i § 98 d.

Det er hensigten, at de foreslåede ordninger administreres af Bolig- og Plan-

styrelsen. Nærmere regler herom vil blive fastsat i et administrationsgrund-

lag. Dette vil omfatte ansøgningsproceduren, frister, dokumentationskrav,

uddelingskriterier, tilsagnsvilkår mv. Tilsagn om tilskud vil tildeles i priori-

terede rækkefølge, f.eks. 1) ansøgninger om etablering af almene familiebo-

liger, jf. almenboliglovens § 3, 2) ansøgninger fra øer med det laveste antal

almene boliger i forhold til det samlede antal husstande, 3) ansøgninger om

etablering af almene boliger på øer, hvor der er venteliste til ledige boliger,

eller hvor der på anden måde kan dokumenteres efterspørgsel efter boliger.

I tilfælde hvor der kommer flere ansøgninger om tilskud til etablering af

almene boliger på samme ø, vil der blive givet prioritet til den ansøgning,

hvor der søges om tilskud til etablering af flest almene boliger.

UDKAST

Udbetaling Danmark udbetaler tilskuddet til bygherren som et engangsbe-

løb, efter at kommunalbestyrelsen har godkendt det endelige byggeregn-

skab.

Til nr. 11

De foreslåede § 98 e og § 98 f er nye bestemmelser.

Det foreslås, at der efter almenboliglovens § 98 d før overskriften før § 99

indsættes overskriften » Særligt billige almene familieboliger«.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 1,

at indenrigs- og boligministeren i

årene 2022-2027 inden for en samlet udgiftsramme på 900 mio. kr., jf. § 89

c, stk. 2, nr. 5, kan give tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etab-

lering af almene familieboliger, der udlejes til boligsøgende med et akut bo-

ligbehov og lav betalingsevne, herunder hjemløse.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil medføre, at ordningen fi-

nansieres af midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den fo-

reslåede 89 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil medføre, at anskaffelses-

summen for almene familieboliger med et tilsagn om støtte til etablering,

reduceres med 400.000 kr. pr. bolig. Da anskaffelsessummen udgør grund-

laget for finansieringen af almene boliger og for låntagers betaling på lån,

indebærer tilskuddet, at det bliver billigere for boligorganisationen at etab-

lere disse særlige nye almene familieboliger. Samtidig reduceres kommu-

nens grundkapitalindskud, statens udgifter til ydelsesstøtte samt beboernes

beboerindskud og husleje. Anskaffelsessummen for byggeriet må før tilskud

ikke overskride maksimumsbeløbet, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 e, stk. 1, vil endelig medføre, at tilskud

til etablering af almene familieboliger som udgangspunkt målrettes boligsø-

gende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder hjemløse.

Hertil indgår også borgere som allerede har ophold på herberg og lignende

efter §§ 107 og 110 i serviceloven.

Det bemærkes, at de relevante regler vedrørende anvisning og social støtte

i henholdsvis almenboligloven og serviceloven omfatter personer med lov-

ligt ophold i Danmark. Kommunerne har i den forbindelse adgang til Ud-

lændinge Informations Portalen, og hvis der er tvivl om, hvorvidt en person

UDKAST

har lovligt ophold i forbindelse med f.eks. kommunal anvisning af en bolig,

bør kommunerne kontakte udlændingemyndighederne.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 2, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

efter aftale med og på vegne af en almen boligorganisation kan ansøge om

tilsagn efter stk. 1.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 2, 2. pkt.,

at indenrigs- og boligmi-

nisteren ved prioritering af ansøgningerne vil lægge vægt på antallet af

hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommu-

nen.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 2, 3. pkt.,

at indenrigs- og boligmi-

nisteren vil tilstræbe, at den samlede fordeling af tilskud på regioner svarer

til den regionale fordeling af hjemløse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at kommunalbestyrelsen

efter aftale med og på vegne af en almen boligorganisation kan ansøge in-

denrigs- og boligministeren om tilskud til nedsættelse af anskaffelsessum-

men i almene familieboliger. Herefter kan kommunalbestyrelsen på sæd-

vanlig vis på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte ved nybyggeri,

på- og tilbygning til almene ejendomme, ombygning eller erhvervelse med

eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendom, er-

hvervelse af uudnyttede tagetager og påbygning af yderligere etager samt

efterfølgende etablering af tagboliger i ejendom, der anvendes til privat ud-

lejning til beboelse og i almene boligafdelingers ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at tilskudsmidlerne forde-

les med henblik på at opnå en balanceret fordeling af tilskudsmidler på tværs

af de fem regioner. Udgiftsrammen fordeles på baggrund af antallet af hjem-

løse i regionen i forhold til det samlede antal hjemløse på landsplan ved den

seneste hjemløsetælling. Kortlægningen om antal borgere i hjemløshed fo-

retages hvert andet år af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecen-

ter for Velfærd. Ved den seneste kortlægning i 2019, var der i alt 6.431 bor-

gere i hjemløshed. I VIVE’s hjemløsetælling anvendes følgende definition

af hjemløshed: ”Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over

egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige

boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, ven-

ner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden opholdssted

den kommende nat.”

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 3,

at der stilles en række betingelser

for tilsagn om tilskud efter stk. 1.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 1,

at bruttoarealet i de almene fami-

lieboliger, hvortil der ydes tilskud, ikke kan overstige.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 2,

at antallet af boliger, hvortil der

ydes tilskud, højst kan udgøre 20 pct. af boligerne i en afdeling.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 1 og 2, vil medføre, at de nye særligt

billige almene familieboliger skal indgå i projekter, hvor de højst udgør 20

pct. af boligerne i afdelingen, og at bruttoarealet i almene familieboliger, der

modtager tilskud, ikke overstiger 55 m2. Øvrige boliger i afdelingen, hvortil

der ikke ydes tilskud, kan have en bruttoareal, der overstiger 55 m2. Til-

skuddet til etablering reducerer alene huslejen for de støttede almene fami-

lieboliger.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 3,

at kommunalbestyrelsen udøver

anvisningsretten til disse almene familieboliger fra ibrugtagning af boli-

gerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, vil medføre, at kommunen har

fuld kommunal anvisningsret til boliger, der ansøges om tilskud til. Der kan

ikke på et senere tidspunkt indgås en ny aftale med boligorganisationen,

hvor den kommunale anvisning frafaldes i boliger støttet efter ordningen

uden indenrigs- og boligministerens godkendelse. Anvisning foregår efter

en konkret vurdering af kommunen af den boligsøgendes behov.

Det følger af det foreslåede

stk. 3, nr. 4,

at kommunalbestyrelsen udarbejder

en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et

passende udbud af boliger til hjemløse og om aftaler om kommunal anvis-

ning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3 vil medføre, at etableringen af

almene familieboliger med lav husleje skal indgå i en samlet plan for kom-

munens bekæmpelse af hjemløshed. Det er en betingelse for at opnå tilsagn,

at ansøgningen indeholder en præsentation af kommunens plan herom.

Denne plan skal bl.a. indeholde dokumentation for, at der er indgået en af-

tale med én eller flere boligorganisationer i kommunen om anvisningsret til

relevante almene boliger. Planen skal tillige indeholde en opgørelse over

antallet af hjemløse og udviklingen heri i kommunen, samt hvordan kom-

munen vil tilvejebringe et antal relevante boliger, som kan nedbringe antal-

let af hjemløse væsentligt. Dette skal sikre, at midlerne får størst mulig ef-

fekt.

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at der ikke kan ydes tilskud efter stk. 1 til

almene familieboliger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, eller et

forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse stk. 3, nr. 4, vil medføre, at indenrigs- og bo-

ligministeren ikke kan give tilsagn om tilskud til etablering af særligt billige

almene familieboliger beliggende i udsatte boligområder og forebyggelses-

områder. Det er boligområdets status på tilsagnstidspunktet, der er afgø-

rende, og boliger kan derfor fortsat opføres, selvom boligområdet efter til-

sagnstidspunktet opfylder kriterierne for et udsat boligområde eller et fore-

byggelsesområde.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 5, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 5, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

endvidere garanterer for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige for-

pligtigelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fra-

flytning.

Den foreslåede bestemmelse stk. 5 vil medføre, at kommunens forpligtelser

ved anvisning til boliger med tilskud vil være de samme som efter andre

former for kommunal anvisning.

Det følger af det foreslåede

§ 98 e, stk. 6,

at beløbet nævnt i stk. 1 reguleres

en gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar

2022.

Det følger af den foreslåede

§ 98 e, stk. 7,

at boligministeren fastsætter nær-

mere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-5.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at der bliver fastsat regler

om ansøgnings- og indberetningsprocedurer, herunder bl.a. om ansøgnings-

frist, brug af ansøgningsskema og nødvendig dokumentation. Der vil blive

fastlagt regler for, hvordan offentliggørelse af tilskudsmulighederne vil

finde sted. Der vil tillige blive fastlagt tildelingskriterier, således at tildeling

af tilskud sker på et ensartet grundlag for alle, der søger om tilskud. Der vil

blive fastsat regler om udbetaling af tilskud, og hvilke pligter der påhviler

modtagere af tilskud for at opretholde et tilsagn.

UDKAST

Indenrigs- og boligministeren vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere be-

stemmelser for beregningen af beboerbetalingen i alment nybyggeri, hvor

en andel af boligerne er familieboliger med tilskud.

Tilskudsmodtagere forpligtes til at indberette til indenrigs- og boligministe-

ren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til stede.

I henhold til almenboligloven og lov om Udbetaling Danmark varetager Ud-

betaling Danmark den finansielle administration, herunder at udbetale etab-

leringstilskud til boligorganisationen.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 1,

at indenrigs- og boligministeren i

årene 2022-2023 inden for en samlet udgiftsramme på 150 mio. kr., jf. § 89

c, stk. 2, nr. 6, kan meddele en tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen til

midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der udlejes til

boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder hjem-

løse.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil medføre, at ordningen finan-

sieres af midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. den foreslå-

ede § 89 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil medføre, at indenrigs- og

boligministeren på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelsen kan

meddele en tilsagnsramme til de respektive kommuner inden for den stats-

lige udgiftsramme.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 1, vil herudover medføre, at tilskud

til huslejenedsættelse i almene familieboliger som udgangspunkt målrettes

boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder hjem-

løse. Hertil indgår også borgere som allerede har ophold på herberg og lig-

nende efter §§ 107 og 110 i serviceloven.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 2, 1. pkt.,

at tilsagnsrammen efter

stk. 1 meddeles efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 2, 2. pkt.,

at indenrigs- og boligmi-

nisteren ved prioritering af ansøgningerne vil lægge vægt på antallet af

hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommu-

nen.

UDKAST

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 2, 3. pkt.,

at indenrigs- og boligmi-

nisteren vil tilstræbe, at den samlede fordeling af ramme på regioner svarer

til den regionale fordeling af hjemløse.

Det foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 2, vil medføre, at der ved priorite-

ring af ansøgninger lægges vægt på antallet af hjemløse og antallet af al-

mene familieboliger med en lav husleje i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 f, stk. 2, vil ligeledes medføre, at til-

skudsmidlerne fordeles med henblik på at opnå en balanceret fordeling af

tilskudsmidler på tværs af de fem regioner. Udgiftsrammen fordeles under

hensyn til antallet af hjemløse i regionen i forhold til det samlede antal hjem-

løse på landsplan ved den seneste hjemløsetælling. Kortlægningen om antal

borgere i hjemløshed foretages hvert andet år af VIVE – Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ved den seneste kortlægning i

2019, var der i alt 6.431 borgere i hjemløshed. I VIVE’s hjemløsetælling

anvendes følgende definition af hjemløshed: ”Som hjemløse regnes perso-

ner, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men

som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og

uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også

personer uden opholdssted den kommende nat.”

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 3,

at det er en betingelse for at opnå

en tilsagnsramme efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan

for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om tilvejebringelse af et passende

udbud af boliger til hjemløse og om aftaler om kommunal anvisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at almene familieboliger,

der ydes huslejetilskud til, skal indgå i en samlet plan for kommunens be-

kæmpelse af hjemløshed, herunder aftaler om kommunal anvisning. Det er

derfor en betingelse, for at kommunen kan få en tilsagnsramme, at ansøg-

ningen indeholder en præsentation af kommunens plan herom. Planen skal

indeholde en opgørelse over af antallet af hjemløse og udviklingen heri i

kommunen, samt hvordan kommunen vil tilvejebringe et antal relevante bo-

liger, som kan nedbringe antallet af hjemløse væsentligt.

Den foreslåede bestemmelse stk. 3, vil desuden medføre, at kommunerne

for at få del i rammen for huslejenedsættelser i almene familieboliger mål-

rettet hjemløse og socialt udsatte i risiko for hjemløshed skal have indgået

aftale med boligorganisationerne om kommunal anvisning til relevante fa-

milieboliger ift. størrelse, beliggenhed og huslejeniveau, der kan modtage

UDKAST

tilskud efter denne ordning. Efter tildelingen af en tilsagnsramme til kom-

munerne kan der indgås yderligere aftaler om anvisningsret med øvrige bo-

ligorganisationer. Dette skal sikre, at midlerne får størst mulig effekt.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 4, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen

inden for den meddelte tilsagnsramme efter stk. 1 i forbindelse med anvis-

ning efter § 59, stk. 1-5, på statens vegne kan give tilsagn om tilskud på

15.000 kr. årligt (pl-2022) pr. bolig til midlertidig nedsættelse af huslejen i

udlejede almene familieboliger med en husleje på mellem 4.500-5.000 kr.

(pl-2022) om måneden eksklusiv forbrug.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at kommunalbestyrelsen i

forbindelse med anvisningen af hjemløse eller socialt udsatte i risiko for

hjemløshed til en almen familiebolig kan træffe en beslutning om at give

tilsagn til midlertidig nedsættelse af huslejen. Ved at tilsagnet om husleje-

nedsættelse tilknyttes anvisningen, opnås en fleksibilitet, hvor kommunen

løbende kan anvise til relevante almene familieboliger, som boligorganisa-

tionerne stiller til rådighed.

Beslutning om tilsagn om huslejenedsættelse kan både ske som en del af

den normale kommunale anvisningsret efter § 59, stk. 1 og efter aftale om

udvidet kommunal anvisningsret efter § 59, stk. 2.

Huslejetilskuddet udbetales til boligafdelingen. Huslejekontrakten skal in-

deholde den reducerede husleje efter tilskuddet til afdelingen.

Det foreslås i

§ 98 f, stk. 4, 2. pkt.,

at tilskuddet ydes fuldt ud i fire år fra

datoen for påbegyndt udlejning, hvorefter det aftrappes med lige store dele

over fem år.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at tilskuddet af-

trappes med lige store dele over fem år, dvs. med 2.500 kr. om året, således

at det udgør årligt 12.500 kr., 10.000 kr., 7.500 kr., 5.000 kr., 2.500 kr.,

hvorefter tilskuddet bortfalder. Tilskuddet kan kun anvendes til at nedsætte

huslejen i almene familieboliger, der i forvejen har en husleje på mellem

4.500-5.000 kr. Den foreslåede tilskud ventes at medføre, at den månedlige

husleje for almen familiebolig med tilskud bliver 1.250 kr. lavere, end den

ville være uden tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., vil medføre, at huslejetilskud-

det tilknyttes en bolig, hvortil der anvises en person fra den omfattede per-

UDKAST

sonkreds. Der sker ikke modregning i beboerens sociale ydelser eller ind-

komstforhold. Den lavere husleje vil dog indgå i beboerens mulighed for at

opnå boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte.

I henhold til almenboligloven og lov om Udbetaling Danmark varetager Ud-

betaling Danmark den finansielle administration, herunder udbetaler tilskud

til nedsættelse af huslejen til boligorganisationen. Udbetaling Danmark ad-

ministrere derfor udbetalinger på ordningen. Kommunalbestyrelsen medde-

ler beslutning om de enkelte tilsagn om huslejestøtte, hvorefter Udbetaling

Danmark vil foretage udbetaling af tilskud til boligorganisationen.

Det foreslås i

§ 98 f, stk. 5,

at der ikke kan ydes tilskud til almene familie-

boliger beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, eller et forebyggelses-

område, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ikke kan træffe be-

slutning om tilsagn om tilskud til nedsættelse af huslejen, hvis boligen er

beliggende i udsatte boligområder eller i forebyggelsesområder. Det er bo-

ligområdets status på tilsagnstidspunktet, der er afgørende, hvorfor almene

familieboliger fortsat kan modtage huslejetilskud, selvom boligområdet ef-

ter tilsagn skifter status efter tilsagnstidspunktet.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 6,

at tilskuddet bortfalder ved fra-

flytning af boligen, dog ikke ved fraflytning inden for de første 2 år efter

udbetaling af tilskuddet er påbegyndt.

Tilskuddet til en konkret bolig kan dog kun ydes i fire år fra datoen for den

første påbegyndte udlejning, hvorefter det aftrappes med lige store dele over

fem år. Hvis genudlejning finder eksempelvis sted 1,5 år efter den første

udlejning, vil tilskuddet til den genudlejede bolig ydes i 2,5 år, hvorefter det

aftrappes med lige store dele over fem år.

Det følger af den foreslåede

§ 98 f, stk. 7,

at beløb i stk. 4, reguleres en gang

årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 2022.

Det følger af den foreslåede

§98 f, stk. 8,

at boligministeren fastsætter nær-

mere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-6.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at der bliver fastsat regler

om, hvem der kan ansøge om tilskud, hvilke almene familieboliger der kan

komme i betragtning til at modtage tilskud efter den nye tilskudsordning

UDKAST

samt om ansøgnings- og indberetningsprocedurer, herunder bl.a. om ansøg-

ningsfrist, brug af ansøgningsskema og nødvendig dokumentation. Der vil

blive fastlagt regler for, hvordan offentliggørelse af tilskudsmulighederne

vil finde sted. Der vil tillige blive fastlagt tildelingskriterier, således at til-

deling af tilskud sker på et ensartet grundlag for alle, der søger om tilskud.

Der vil desuden blive fastsat regler om samspillet med andre tilskudsord-

ninger. Der vil blive fastsat regler om udbetaling af tilskud, og hvilke pligter

der påhviler modtagere af tilskud for at opretholde et tilsagn. Desuden vil

der blive fastsat regler om bortfald af uforbrugt tilsagnsramme.

Tilskudsmodtagere forpligtes til at indberette til indenrigs- og boligministe-

ren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til stede.

Det foreslås, at der efter den foreslåede § 98 f og før den foreslåede § 98 g

indsættes

overskriften

Fortætning med nye almene boliger.

Der findes ikke i almenboligloven regler om et særligt bidrag til forbed-

ringsarbejder i forbindelse med fortætning af en eksisterende almen bolig-

afdeling med nye almene boliger.

Det følger af den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 7, at de midler, der er overført

til fonden for blandede byer, bl.a. skal anvendes til tilskyndelse til fortæt-

ning af eksisterende almene boligafdelinger.

Det foreslås i

§ 98 g, stk. 1,

at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-

2031 af de midler, der er overført til fonden for blandede byer, jf. § 89 c,

stk. 2, nr. 7, inden for en ramme på 422 mio. kr. kan yde et bidrag til finan-

siering af forbedringsarbejder i en eksisterende boligafdeling i forbindelse

med etablering af nye almene boliger ved udvidelse af den pågældende bo-

ligafdeling eller ved afhændelse af en del af boligafdelingens ejendom (for-

tætning).

Ved fortætning skal forstås, at der etableres nye almene boliger i boligafde-

lingen ved udvidelse af den pågældende afdeling eller ved afhændelse af en

del af boligafdelingens ejendom med henblik på etablering af nye almene

boliger.

Fortætning vil f.eks. kunne ske ved at etablere almene boliger i uudnyttede

tagetager eller ved mindre på- og tilbygninger mv.

Fortætning vil også kunne ske ved at afhænde en del af boligafdelingens

ejendom med henblik på at etablere nye almene boliger.

UDKAST

Forslaget vil medføre, at den almene boligafdeling kan modtage et tilskud

til forbedringsarbejder i boligafdelingen, når det er besluttet, at boligafde-

lingen skal fortættes med almene boliger.

Det foreslås i

§ 98 g, stk. 2, 1. pkt.,

at bidraget nævnt i stk. 1 maksimalt kan

udgøre 150.000 kr. pr. bolig, som etableres ved fortætning af boligafdelin-

gen.

Det foreslås i

§ 98 g, stk. 2, 2. pkt.,

at beløbet nævnt i 1. pkt. reguleres en

gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar

2022.

Den foreslåede bestemmelse i § 98 g, stk. 2, vil medføre, at der er en øvre

grænse for det fortætningsbidrag, som indenrigs- og boligministeren kan

yde. Det samlede fortætningsbidrag til en boligafdeling kan ikke overstige

de samlede investeringsudgifter til forbedringsarbejder i afdelingen.

Det følger af den foreslåede

§ 98, stk. 3,

at bidraget nævnt i stk. 1 ikke kan

ydes til almene boliger, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, eller et forebyggelsesområde, jf. § 61 b.

Den foreslåede bestemmelse i § 98, stk. 3, vil medføre, at der ikke kan ydes

fortætningsbidrag i de områder, hvis beboersammensætning har medført, at

områderne er kategoriseret som udsatte boligområder eller forebyggelses-

områder.

Det foreslås i

§ 98, stk. 4,

at indenrigs- og boligministeren fastsætter nær-

mere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.

Forslaget vil medføre, at der kan udstedes regler i en bekendtgørelse om

fortætningsbidraget, herunder om behandling af ansøgninger. Det er hensig-

ten, at ordningen vil blive administreret i Bolig- og Planstyrelsen. I admini-

strationsgrundlaget vil man nærmere beskrive ansøgningsproceduren, her-

under frister, krav om dokumentation, uddelingskriterier, tilsagnsvilkår m.v.

Til nr. 12

Den nugældende § 119 a i almenboligloven indeholder regler om, at enkelte

kommuner kan yde grundkøbslån til brug for etablering af almene boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i

kommuner med stor befolkningstilvækst, jf. stk. 3, med henblik på at opnå

en alsidig boligsammensætning kan meddele tilsagn om grundkøbslån til

UDKAST

etablering af almene boliger med tilsagn om støtte efter §§ 115 og 117 i

områder, som er omfattet af en eksisterende lokalplan til boligformål, og

hvor de samlede grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksi-

mumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen

ikke kan meddele tilsagn om at yde grundkøbslån, hvis området er lokal-

planlagt til almene boliger efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen ikke meddele tilsagn om at yde grund-

købslån på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter §

115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 3, at ved kommuner med stor

befolkningstilvækst forstås kommuner, der i henhold til Danmarks Statistiks

befolkningsfremskrivning for 2014 har en befolkningstilvækst på mere end

10.000 personer i perioden 2014-2025.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 4, at lån efter stk. 1 for alle

almene boligtyper højst kan udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksi-

mumsbeløb eksklusive energitillæg, der er gældende for familieboliger, jf.

§ 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den pågældende grund.

Kommunen skal på anmodning fra indenrigs- og boligministeren kunne do-

kumentere, at grundudgiften er rimelig set i forhold til markedsprisen i det

pågældende område, og at en alsidig boligsammensætning ikke hensigts-

mæssigt kan opnås på andre arealer i det pågældende område.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 5, at ved opgørelsen af an-

skaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 115 a,

stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, ses bort

fra et beløb svarende til lån efter stk. 1 og tilskud efter § 119 b.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 6, at §§ 120-126 finder an-

vendelse for lån efter stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 7, at lån efter stk. 1 kan ydes

inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. Rammen fordeles til kommuner

som nævnt i stk. 3 efter indenrigs- og boligministerens nærmere bestem-

melse.

Der findes i almenboligloven ikke regler om, at indenrigs- og boligministe-

ren eller Landsbyggefonden kan meddele tilsagn om grundkøbslån til etab-

lering af almene boliger.

UDKAST

Det foreslås at nyaffatte almenboliglovens § 119 a med henblik på dels at

indføre hjemmel for indenrigs- og boligministeren til at meddele tilsagn om

grundkøbslån til etablering af almene boliger, dels at opretholde og revidere

den gældende ordning i § 119 a vedrørende kommunalbestyrelsen adgang

til meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 1,

at indenrigs- og boligministeren i årene 2022-

2031 inden for en samlet ramme på 1.778 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8,

kan give tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger med til-

sagn om støtte efter § 115 i områder, hvor de samlede grundudgifter ikke

muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en boligorganisation kan an-

søge indenrigs- og boligministeren om et lån til at købe en byggegrund til

brug for etablering af almene boliger. Statens udgift til grundkøbslånet skal

refunderes med midler fra fonden for blandede byer, jf. den foreslåede § 89

c, og gøre det muligt at bygge uden at overskride maksimumbeløbet for al-

mene boliger, jf. § 115, stk. 10.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 2,

at indenrigs- og boligministerens tilsagn om

grundkøbslån til etablering af almene boliger forudsætter, at kommunalbe-

styrelsen medfinansierer grundkøbslånet med 28 pct. af det samlede grund-

købslån.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen påtager

sig en del af finansieringen af grundkøbslånet. Den samlede kommunale

medfinansiering vil således udgøre ca. 700 mio. kr.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 3, 1. pkt.,

at tilsagn om grundkøbslån kan med-

deles med henblik på etablering af almene boliger i et boligområde, som er

omfattet af en lokalplan til boligformål vedtaget og offentliggjort før den 1.

juli 2022.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 3, 2. pkt.,

at hvis lokalplanen indeholder et krav

efter § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning, kan tilsagn efter stk. 1 kun

meddeles til etablering af almene boliger ud over den andel af boligmassen,

som ifølge lokalplanen skal være almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse i § 119 a, stk. 3, vil medføre, at når der ønskes

etableret almene boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan

vedtaget og offentliggjort før den 1. juli 2022, vil indenrigs- og boligmini-

steren kunne meddele tilsagn om grundkøbslån, selv om kommunalbesty-

relsen ikke har stillet krav om opførelse af almene boliger i lokalplanen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 119 a, stk. 3, vil videre medføre, at når

kommunalbestyrelsen har stillet krav om, at en bestemt andel af boligmas-

sen skal udgøres af almene boliger, kan indenrigs- og boligministeren kun

meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger ud over

minimumskravet.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 4, 1. pkt.,

at tilsagn om grundkøbslån kan med-

deles med henblik på etablering af almene boliger i et område, som er om-

fattet af en lokalplan til boligformål vedtaget og offentliggjort efter den 1.

juli 2022, der indeholder et krav om, at 25 pct. af boligmassen skal være

almene boliger, jf. § 15, stk. 2, nr. 9, i lov om planlægning.

Det foreslås i § 119 a, stk. 4,

2. pkt.,

at tilsagn vil alene kunne meddeles til

etablering af almene boliger ud over den andel af boligmassen, som ifølge

lokalplanen skal være almene boliger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når der ønskes etableret almene

boliger i et boligområde, som er omfattet af en lokalplan vedtaget og offent-

liggjort efter den 1. juli 2022, skal kommunalbestyrelsen have stillet krav

om, at 25 pct. af boligmassen skal udgøres af almene boliger. Grundkøbslån

vil herefter alene kunne ydes til etablering af almene boliger ud over mini-

mumskravet om almene boliger.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 5,

at tilsagn om grundkøbslån ikke kan meddeles

på et tidspunkt, hvor boligledigheden i kommunen opgjort efter almenbo-

liglovens § 115, stk. 7, 2. pkt., overstiger 2 pct.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en boligorganisation ikke kan

modtage tilsagn om grundkøbslån, når det samlede antal ledige familie- og

ungdomsboliger i kommunen, som medfører lejetab, overstiger 2 pct. An-

tallet af ledige boliger opgøres som det samlede antal ledige almene familie-

og ungdomsboliger og ledige ungdomsboliger tilhørende en selvejende in-

stitution, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov

eller tidligere love om boligbyggeri.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 6,

at lån efter stk. 1 for alle almene boligtyper

højst kan udgøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er

gældende for familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter

ved den pågældende grund. Maksimumsbeløbet beregnes ud fra det kon-

krete projekts etageareal og antal boliger.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uanset om der skal bygges al-

mene familie-, ældre- eller ungdomsboliger, skal den øvre grænse for grund-

købslånet fastsættes ud fra maksimumbeløbet for familieboliger.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 7,

at kommunalbestyrelsen ud over medfinansie-

ring efter det foreslåede stk. 2 med henblik på at opnå en alsidig boligsam-

mensætning kan meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene

boliger med tilsagn om støtte efter §§ 115 og 117 i områder, hvor de samlede

grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. §

115, stk. 10.

Med forslaget videreføres den gældende ordning i almenboliglovens § 119

a. Den foreslåede bestemmelse vil dog medføre, at adgangen til at yde

grundkøbslån ikke er begrænset til de hidtidige kommuner. Der er ikke no-

gen tidsbegrænsning for ydelse af grundkøbslånene. Desuden ophæves den

gældende ramme på 500 mio.kr. Kommunalbestyrelsen vil kunne give til-

sagn om lån, uanset om en lokalplan indeholde et krav efter § 15, stk. 2, nr.

9, i lov om planlægning. Når kommunalbestyrelsen har stillet krav om, at en

bestemt andel af boligmassen skal udgøres af almene boliger, jf. § 15, stk.

2, nr. 9, i lov om planlægning, kan kommunalbestyrelsen som hidtil kun

meddele tilsagn om grundkøbslån til etablering af almene boliger ud over

kravet.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 8,

at ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter

§ 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, §

129, stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, skal der ses bort fra beløb sva-

rende til et grundkøbslån.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at anskaffelsessummen nedsættes

med et beløb svarende til grundkøbslånet. Det vil blandt andet betyde, at

kravet om overholdelse af maksimumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10, vil kunne

overholdes, og at beboerbetalingen beregnes af en anskaffelsessum, som

ikke er højere end maksimumsbeløbet, § 129, stk. 1.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 9, 1. pkt.,

at §§ 125-126 finder anvendelse for

grundkøbslån.

Det foreslås i § 119 a, stk. 9,

2. pkt.,

at når lånene efter stk. 1 afdrages til

staten, jf. § 126, betaler staten de betalte afdragsydelser til nybyggerifon-

den.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet medføre, at grundkøbslån ud-

betales i forbindelse med grundkøb samt byggeriets projektering og udfø-

relse. Bestemmelsen vil også medføre, at grundkøbslånet er rentefrit og af-

drages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader

det, dog senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

Det foreslås i

§ 119 a, stk. 10,

at indenrigs- og boligministeren fastsætter

nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan fastsættes regler i be-

kendtgørelse om grundkøbslånene.

Til nr. 13

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 1. pkt., at en almen boligorgani-

sation efter indenrigs- og boligministerens godkendelse kan yde tilskud ved

køb af grunde til etablering af almene boliger, jf. § 20, stk. 5, med henblik

på at opnå en alsidig boligsammensætning.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 2. pkt., at det er en betingelse, at

der er meddelt tilsagn om ydelsesstøtte efter §§ 115 og 117, at området er

omfattet af en eksisterende lokalplan til boligformål, og at de samlede

grundudgifter ikke muliggør byggeri inden for maksimumsbeløbet, jf. §

115, stk. 10.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 b, 3. pkt., at betingelsen i § 119 a,

stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 119 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsens

grundkøbslån efter § 119 a, stk. 1, for alle almene boligtyper højst kan ud-

gøre forskellen mellem 20 pct. af det maksimumsbeløb, der er gældende for

familieboliger, jf. § 115, stk. 10, og de samlede grundudgifter ved den på-

gældende grund.

Det gældende § 119 a, stk. 4, foreslås overført i det foreslåede nyaffattelse

af § 119 a som stk. 6.

Det foreslås at ændre

§ 119 b, 3. pkt.,

således at henvisningen til stk. 4 æn-

dres til stk. 6.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af §

119 a.

Til nr. 14

UDKAST

Det fremgår af § 115, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at kommunen

under nærmere angivne forudsætninger kan give et støttetilsagn til en al-

mene boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse med

efterfølgende ombygning af en eksisterende ejendom, som ikke anvendes til

beboelse. Der kan f.eks. være tale om en erhvervsejendom.

Når kommunen giver et støttetilsagn efter lovens § 115, stk. 1, er anskaffel-

sessummen for det byggeri, der gives tilsagn til, som hovedregel omfattet af

et maksimumsbeløb, jf. § 115, stk. 10. Der er fastsat enkelte bestemmelser,

som tillader fravigelse fra reglen om maksimumsbeløbet, herunder § 119 a

om grundkøbslån, som gør det muligt i visse tilfælde at finansiere en højere

anskaffelsessum. Når bestemmelsen anvendes, ses der dog bort fra den del

af anskaffelsessummen, der overstiger maksimumsbeløbet, når de øvrige fi-

nansieringsandele, beboerbetalingen m.v. skal fastsættes, jf. § 119 a, stk. 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 119 d, stk. 1, 1. pkt.,

at inden-

rigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for en ramme på 675 mio.

kr., jf. den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 9, kan yde tilskud til erhvervelse med

efterfølgende ombygning til almene boliger af eksisterende ejendomme,

som ikke anvendes til beboelse, når kommunen tillige har givet et støttetil-

sagn efter § 115.

Et statsligt tilsagn er ikke nødvendigvis betinget af, at der allerede er indgået

en bindende aftale om erhvervelse af en ejendom mellem en sælger og den

almene boligorganisation. Tilsagnet kan gives under den betingelse, at der

efterfølgende indgås aftale herom. Tilsagnet er således ikke bindende for

ejendommens sælger. Eftersom tilsagnet indebærer et bestemt støtteniveau,

vil et tilsagn dog altid være møntet på en given ejendom, og tilsagnet vil

forudsætte, at boligorganisationen i sin ansøgning har gjort rede for ejen-

dommen og den forudsatte pris for erhvervelsen. Der vil således ikke kunne

gives et tilsagn om støtte, før støttens omfang er kendt. Intentionen hermed

er at undgå, at prisen på ejendommen bliver påvirket af det forhold, at der

allerede foreligger et tilsagn om støtte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 119 d, stk. 1, 2. pkt.,

at et kom-

munalt tilsagn om støtte som nævnt i 1. pkt., kan være betinget af et statsligt

tilsagn om tilskud efter 1. pkt.

Når kommunen giver tilsagn til det omhandlede projekt, kan kommunens

tilsagn således gives under betingelse af, at staten tillige yder støtte efter den

foreslåede bestemmelse.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 119 d, stk. 2, 3. pkt.,

at tilskud-

det kan højst svare til den del af anskaffelsessummen, som over-stiger mak-

simumsbeløbet, jf. § 115, stk. 10.

Det statslige tilskud kan således højst svare til den del af anskaffelsessum-

men, som overstiger maksimumsbeløbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 119 d, stk. 2,

at når der gives

tilskud efter stk. 1, skal der ved opgørelse af anskaffelsessummen efter § 92

a, stk. 2, § 107, § 115, stk. 10 og 11, § 115 a, stk. 2, § 118, stk. 1-3, § 129,

stk. 1, § 130, stk. 1, og § 156 a, stk. 1, ses bort fra tilskuddet.

Ved fastsættelse af størrelsen af lån, kommunal grundkapital, beboerind-

skud, løbende beboerbetaling m.v. i ejendommen, vil der således blive set

bort fra det statslige tilskud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 119 d, stk. 3,

at indenrigs- og

boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i

stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 119 d vil medføre, at indenrigs- og bolig-

ministeren fremover vil kunne give tilsagn efter ordningen i det omfang, der

modtages ansøgninger, som overholder gældende regler og lever op til de

opstillede tildelingskriterier.

Til nr. 15

Det foreslås, at der efter almenboliglovens § 142 c og før overskriften før

den foreslåede § 143 indsættes

overskriften

Støtte til erhvervelse af ustøttede

beboelsesejendomme.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 1, 1. pkt.,

at inden-

rigs- og boligministeren i årene 2022-2031 inden for en ramme på 870 mio.

kr., jf. den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 10, kan yde lån til en almen boligor-

ganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende

beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte til erhvervelsen efter §

115.

Et tilsagn om lån kan gives under betingelse af, at der efterfølgende indgås

aftale om erhvervelse af en given ejendom.

Et statsligt tilsagn er ikke nødvendigvis betinget af, at der allerede er indgået

en bindende aftale om erhvervelse af en ejendom mellem en sælger og den

UDKAST

almene boligorganisation. Tilsagnet kan gives under den betingelse, at der

efterfølgende indgås aftale herom. Eftersom tilsagnet indebærer et bestemt

støtteniveau, vil et tilsagn dog altid være møntet på en given ejendom, og

tilsagnet vil forudsætte, at boligorganisationen i sin ansøgning har gjort rede

for ejendommen og den forudsatte pris for erhvervelsen. Der vil således ikke

kunne gives et tilsagn om støtte, før støttens omfang er kendt. Intentionen

hermed er at undgå, at prisen på ejendommen bliver påvirket af det forhold,

at der allerede foreligger et tilsagn om støtte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 1, 1. pkt.,

at lånet

kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens værdi.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 2, 1. pkt.,

at lånet er

rentefrit.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 2, 2. pkt.,

at tilba-

gebetalingen af lånet til staten skal påbegyndes senest 50 år efter ejendom-

mens ibrugtagelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 2, 3. pkt.,

at § 124,

stk. 1, og § 125, finder tilsvarende anvendelse på statslige udlån efter denne

ordning. Bestemmelserne omhandler kommunale grundkapitallån til al-

mene boliger, Det indebærer, at lånet skal have oprykkende panteret efter

lån i godkendte kreditinstitutter, at lånet udbetales kontant til pari og at lånet

udbetales i forbindelse med ejendomskøbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d, stk. 2, 4. pkt.,

at når

lånene afdrages til staten, betaler staten de modtagne afdragsydelser til ny-

byggerifonden.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 142 d,

stk.

at indenrigs- og

boligministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk.

1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 142 d vil medføre, at indenrigs- og bolig-

ministeren fremover vil kunne give tilsagn efter ordningen i det omfang, der

modtages ansøgninger, som overholder gældende regler og lever op til de

opstillede tildelingskriterier.

Til § 2

UDKAST

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt. i lov om leje af almene boliger (herefter

almenlejeloven), at den samlede leje for en afdelings boliger og lokaler til

enhver tid skal være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af

sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder

til foreskrevne bidrag og henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i

lov om almene boliger m.v.

Bestemmelsen fastslår, at lejen for afdelingens boliger og lokaler skal fast-

sættes i henhold til balancelejeprincippet. Princippet om balanceleje bety-

der, at en afdelings nærmere bestemte udgifter skal kunne dækkes af afde-

lingens indtægter.

Der fremgår endvidere af almenlejelovens § 9, stk. 2, at lejen for en afde-

lings boliger fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.

Endelig fremgår det af almenlejelovens § 9, stk. 4, at ved afdelingens ibrug-

tagelse skal lejen og fordelingen heraf på de enkelte lejemål godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige fi-

nansiering er tilendebragt.

Efter det foreslåede § 98 e, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 13, kan indenrigs- og boligministeren i årene 2022-2027 inden

for en samlet udgiftsramme på 900 mio. kr. give tilsagn om tilskud på

400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene familieboliger, der udlejes til

boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder hjem-

løse.

Efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 13, kan indenrigs- og boligministeren endvidere i årene 2022-

2023 inden for en samlet udgiftsramme på 150 mio. kr. meddele en tilsagns-

ramme til kommuner, til nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, der

udlejes til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne, her-

under hjemløse. Kommunalbestyrelsen vil inden for den meddelte tilsagns-

ramme på indenrigs- og boligministerenes vegne kunne give tilsagn om til-

skud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættelse af huslejen i udlejede al-

mene familieboliger med en husleje på mellem 4.500-5.000 kr. om måneden

eksklusiv forbrug.

Det foreslås derfor, at der indføres et nyt

stk. 4

i almenlejelovens § 9.

UDKAST

Med det foreslåede stk. 4 skal lejen for en almen familiebolig, der har mod-

taget tilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, eller tilskud efter § 98 f, stk.

4, i lov om almene boliger m.v., fastsættes under hensyn til det modtagne

tilskud.

De foreslåede regler i lov om almene boliger m.v. indebærer, at der kan gi-

ves tilskud til såvel etablering af nye almene familieboliger, jf. det foreslå-

ede § 98 e, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., som til nedsættelse af hus-

lejen i eksisterende almene familieboliger, jf. det foreslåede § 98 f, stk. 4, i

lov om almene boliger m.v.

Lejen for afdelingens boliger fastsættes indbyrdes efter boligernes brugs-

værdi, jf. almenlejelovens § 9, stk. 2. Lejen for de pågældende boliger, der

modtager tilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, eller § 98 f, stk. 4, i lov

om almene boliger m.v., skal fastsættes under hensyn til det tilskud, der ydes

efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, eller § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger

m.v. Hermed sikres, at tilskuddet alene kommer lejerne af de tilskudsberet-

tigede boliger til gode og ikke påvirker lejeniveauet for afdelingens øvrige

boliger.

Forslaget indebærer, at fastsættelse af lejen for de boliger, der modtager

etableringstilskud efter de foreslåede § 98 e, stk. 1, i lov om almene boliger

m.v., sker under hensyn til tilskuddet på 400.000 kr., som boligen har mod-

taget, idet kapiteludgifter, som medtages i beregningen af det samlede leje

for afdelingen, er lavere til den pågældende bolig. Det vil være denne lavere

husleje, der skal fremgå af lejekontrakten, og som danner grundlag for be-

regning af individuel boligstøtte.

Forslaget indebærer videre, at fastsættelse af lejen for de boliger, der mod-

tager huslejetilskud efter det foreslåede § 98 f, stk. 4, i lov om almene boli-

ger m.v., sker under hensyn til tilskuddet på 15.000 kr. årligt. Det vil denne

nedsatte husleje, der skal fremgå af lejekontrakten, og som danner grundlag

for beregning af individuel boligstøtte.

Formålet med forslaget er at sikre billige boliger til boligsøgende med et

akut boligbehov og lav betalingsevne, herunder hjemløse.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet almenboligloven og al-

menlejelove ikke gælder for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes

i kraft for Færøerne og Grønland.