Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 110
Offentligt
2559985_0001.png
Den 8. april 2022
Notat: Målerbranchen kritiserer principperne og evalueringen af
forsøgsprojekterne med dynamisk varmeregnskab
–
konklusionerne afspejler ikke
forsøgenes reelle resultater.
De tre væsentlige årsager folder vi ud her.
Forsøgsprojekterne med dynamiske varmeregnskaber er afsluttet pr. 31. december 2021, og Aalborg
Universitet har offentliggjort en overordnet vurdering af forsøg med fordeling af varmeudgifter efter
principperne i dynamisk varmeregnskab.
I målerbranchen stiller vi os kritisk over for både principperne og evalueringen af forsøgsprojekterne. De tre
væsentlige årsager folder vi ud her.
1) Dynamiske varmeregnskaber øger energiforbruget
Formålet med dynamiske varmeregnskaber er som bekendt at forbedre indeklimaet i almene boliger og at
opnå en energibesparelse på varmeforbruget.
I rapporten står:
”[…]
faldet i afdelingen i Svendborg var i størrelsesordenen 27 %. Men dér blev Dynamisk
Varmeregnskab indført i forbindelse med en renovering af bygningerne. Det er derfor ikke muligt at adskille
effekten af renoveringen og effekten af regnskabsformen i Svendborg.”
Med andre ord kan faldet i energiforbruget i Svendborg tilskrives, at boligerne blev energirenoveret ifm.
implementeringen af dynamiske varmeregnskaber.
Rapporten viser desuden, at energiforbruget i Valby steg med 1 pct., da dynamiske varmeregnskaber blev
indført.
Målerbranchen er uforstående over for, at man i rapporten ikke sammenligner energiforbruget under
forsøgsperioden med energiforbruget det efterfølgende år
–
for at tage højde for renoveringen. Denne
analyse har målerbranchen foretaget for bygningen i Svendborg.
Denne analyse viste, at effekten af dynamiske varmeregnskaber som minimum er et øget energiforbrug til
opvarmning på 10 pct.
Vi konkluderer, at dynamiske varmeregnskaber fører til et øget energiforbrug.
2) Dynamiske varmeregnskaber har en social slagside
Formålet med dynamiske varmeregnskaber er at fordele varmeregningen retfærdigt.
I rapporten står:
”Beboernes
socioøkonomiske forhold havde kun lille betydning for om udgifterne under
Dynamisk Varmeregnskab steg eller faldt sammenlignet med regnskaber baseret på
varmefordelingsmålere.”
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 110: Henvendelse af fra Målerbranchen i Danmark vedr. notat til udvalget: Kritik af evaluering af dynamiske varmeregnskaber
2559985_0002.png
I forlængelse heraf skriver forfatterne:
”Dynamisk
Varmeregnskab har vist sig ikke at have markant social
slagside. I en bebyggelse har det dog været signifikant at kvinder, der bor alene, har betalt mindre med
konceptet, og at beboere i store lejligheder har betalt mere end ved varmeregnskaber baseret på
varmefordelingsmålere.”
Rapporten finder ikke signifikans for, at der ikke er en social slagside. Derfor kan man ud fra et
forskningsmæssigt synspunkt ikke konkludere, at der ikke er social slagside. Det tillader forfatterne sig dog
alligevel at gøre.
Dernæst viser projektet, at de store lejligheder kommer til at betale mere med dynamiske
varmeregnskaber. Ifølge rapporten kan det skyldes, at de større lejligheder ikke har samme høje
temperatur i alle rum. Det kan f.eks. skyldes, at beboerne ikke varmer deres kontor eller gæsteværelse op
på samme niveau som stuen, fordi de ikke opholder sig i disse rum.
Ligeledes viser det sig, at enlige mænd modtager en større regning som konsekvens af indførelsen af
dynamiske varmeregnskaber.
Årsagen er, at disse samfundsbevidste og klimaansvarlige borgere i dag påtager sig et ansvar for ikke at
bruge for meget varme i rum, som ikke altid anvendes. Med indførelsen af dynamiske varmeregnskaber
bliver det således forkert at udvise klimavenlig adfærd, og børnefamilier og enlige mænd bliver derfor
straffet for at tænke på miljøet.
Vi konkluderer, at dynamiske varmeregnskaber har en social slagside.
3) Dynamiske varmeregnskaber er ulovlige
I rapporten står der:
”Reglerne
for energieffektivisering af bygningsmassen herunder målerbaseret
afregning af slutbrugernes individuelle energiforbrug er også underlagt EU’s
Energieffektivitetsdirektiv
(European Union 2018). Direktivet foreskriver blandt andet national årlig afrapportering af energiforbrug og
løbende opstramning af energieffektiviteten i medlemslandene.”
Det er direkte forkert. Sandheden er, at der skal være en årlig afregning,
men en månedlig
forbrugsrapportering.
Det sikrer, at beboerne bliver bevidste om deres varmeforbrug og dermed sparer på
forbruget.
Endvidere står der: ”I
direktivet er også skitseret rammerne for fordeling af udgifter til el, varme og vand i
etageboliger. Reglerne er i nogen grad implementeret i Målerbekendtgørelsen (Transport- og
Boligministeriet 2014).
[…]
Reglerne for varmeomkostningsfordeling er videre diskuteret i Kommissionens
henstilling om gennemførelse af de nye bestemmelser om måling og fakturering (EU Kommissionen 2019).
Her præciseres, at national lovgivning har ret vide rammer i fastsættelsen af reglerne for varmemåling i
etageboliger.
Sandheden er, at EED-direktivet klart og tydeligt foreskriver:
”Der
skal installeres individuelle målere
(varmeenergimålere, red.) der måler forbruget af opvarmning. Hvis det ikke er teknisk gennemførligt,
anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle forbruget i hver radiator.”
Konklusionen er, at dynamisk varmeregnskab ikke lever op til kravene
i EU’s Energieffektivitetsdirektiv.
Konklusion: Evalueringsresultaterne har ikke været gode
–
alligevel ønsker forskerne at fortsætte
I rapporten skriver forskerne:
”Synliggørelsen
kan understøtte et bedre indeklima i veldrevne bygninger,
hvor de tekniske systemer og indstillinger giver beboerne mulighed for at opretholde et godt indeklima. Men
 BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 110: Henvendelse af fra Målerbranchen i Danmark vedr. notat til udvalget: Kritik af evaluering af dynamiske varmeregnskaber
2559985_0003.png
konceptet er ikke egnet i bygninger, hvor det er svært at sikre det anbefalede indeklima. Her risikerer
beboerne at stå i en situation, hvor de
–
på trods af forsøg
–
ikke kan opretholde et godt indeklima og i
forlængelse heraf blive afkrævet ekstrabetaling, fordi indeklimaet ikke er optimalt.”
Med andre ord skriver forfatterne, at konceptet kun kan bruges i nybyggeri med ventilationsanlæg.
Målerbranchen udgør mere end 90 pct. af målermarkedet. Branchen er ikke bekendt med, at der er
problemer med indeklimaet i nybyggeri.
Konklusionen er, at konceptet ikke egner sig til ældre bygninger, der er energimæssige problemer med,
fordi det ikke er muligt at opretholde et godt indeklima i disse boliger.
På trods af dette anbefaler forskerne alligevel at fortsætte implementering og forbedring af
varmeregnskaber baseret på indeklimamålere som et koncept.
I rapporten står desuden:
”Demonstrationsprojekterne
finansieret af hhv. Landsbyggefonden og
Københavns Kommune, har testet og videreudviklet dynamisk varmeregnskab med henblik på modning til
bredere anvendelse, forudsat at evalueringsresultaterne er gode, og at Folketinget efterfølgende indfører en
permanent mulighed, for at boligafdelinger selv kan vælge afregningsform.”
På baggrund af ovenstående finder målerbranchen det kritisabelt og på kanten til det vildledende, at
forskerne anbefaler at fortsætte implementeringen.
Nærværende dokument påviser, at evalueringsresultaterne ikke har været gode.
Samtidig bør det understreges, at konceptet er blevet testet af flere omgange i en periode på 10 år, og det
er fortsat ikke muligt at konkludere, om det er praktisk, juridisk og administrativt gennemførligt at
implementere. Ej heller konkluderer rapporten entydigt, om det fører til et lavere energiforbrug.
Læs mere på
https://dynamiskevarmeregnskaber.dk/