Kære Nanna
Vi vil fra BOCART ApS bede om fortræde for Indenrigs- og Boligudvalget i forbindelse
med revision af Planlov.
Årsagen er, at vi har fået afvist etablering af Eco Race Park på Møn. Eco Race Park er en
klimavenlig og naturlignende park, hvor skoleundervisning, produktion af eldrevne Bocarts og
underholdning for turister går op i en højere enhed.
Naturparken er planlagt til at skulle ligge på et areal ved siden af Møns genbrugsstation, projektet
har ingen modstand men trærtimod kæmpe lokal opbakning, er af lokale borgere indstillet til prisen
"Årets Møn Sjæl-pris", Vordingborg Kommune og alle øvrige myndigheder herunder
Kystdirektoratet har sagt god for projektet, men Bolig- og Planstyrelsen har indtil videre afvist
projektet, da det ligger i kystnærhedszone. På Møn dækker kystnærhedszonen ca 98% af øens areal
og vi har ikke haft held til at finde en egnet placering i de resterende 2%. Det har ligeledes ikke
været muligt for Vordingborg Kommunes forvaltning at opnå et kompromis med Planstyrelsen på
møder efter styrelsen har nedlagt veto imod vores projekt.
I forbindelse med udvalgets arbejde med evaluering af Planloven vil vi give et indblik i hvad det
betyder for et ø-samfund som Møn at Planstyrelsen tolker reglerne om kystnærhed så restriktivt. Vi
vil kort præsentere et projekt, som vil skabe 25 arbejdspladser i "udkantsdanmark", løfte en social
opgave og skabe mere natur og biodiversitet i et ø-samfund - uden at belaste samfundet økonomisk.
Med håbet om en positiv tilbagemelding.
Med venlig hilsen/Best regards/Mit freundlichen Grüßen
Thomas Jensen
BOCART ApS
Kostervej 2F
4780 Stege, Møn