BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Evaluering af kommunalreformen

Udvikling i lokaldemokratiet

April 2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Evaluering af kommunalreformen

Udvikling i lokaldemokratiet

April 2022

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Forord

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T 33 92 93 00

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-94210-14-0

Publikationen kan hentes på

Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

www.im.dk

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Indhold

Udviklinger i det lokale demokrati siden kommunalreformen ................................................... 8

1.1 Indledning.................................................................................................................... 8

1.2 Overvejelser om lokaldemokrati i

forbindelse med kommunalreformen ................................................................................ 8

1.3 Evalueringens fokus og hovedresultater .................................................................... 10

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg............................................................................... 12

2.1 Sammenfatning ......................................................................................................... 12

2.2 Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

siden kommunalreformen ............................................................................................... 13

2.3 Hvad bestemmer valgdeltagelsen? ........................................................................... 16

2.4 Initiativer for at hæve valgdeltagelsen ....................................................................... 17

2.5 Geografisk repræsentation i sammenlagte

kommuners kommunalbestyrelser ................................................................................. 19

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet .......................................................... 22

3.1 Sammenfatning ......................................................................................................... 22

3.2 Borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

siden 2001 ..................................................................................................................... 23

3.3 Et godt kommunestyre .............................................................................................. 23

3.4 Borgernes interesse for kommunalpolitik ................................................................... 27

3.5 Borgernes kommunalpolitiske viden og

kompetencer .................................................................................................................. 28

3.6 Borgernes politiske tillid ............................................................................................. 30

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger ....................................................................... 33

4.1 Sammenfatning ......................................................................................................... 33

4.2 Sammenligning af de danske og svenske

regler og muligheder for folkeafstemninger

vedr. ændringen i kommuneinddelingen ........................................................................ 34

4.3 Danske og svenske erfaringer med

folkeafstemninger om ændringer i

kommuneinddelingen ..................................................................................................... 36

Borgerinddragelse i kommuner og regioner .......................................................................... 40

5.1 Sammenfatning ......................................................................................................... 40

5.2 Borgerinddragelse som begreb ................................................................................. 40

5.3 Rammer for borgerinddragelse før og efter

kommunalreformen ........................................................................................................ 42

5.4 Borgernes deltagelse i det lokale

demokrati ....................................................................................................................... 44

5.5 Udvikling siden kommunalreformen ........................................................................... 46

5.6 Kommunernes arbejde med

borgerinddragelse .......................................................................................................... 48

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Indhold

5.7 Regionernes arbejde med

borgerinddragelse .......................................................................................................... 50

Redaktionen er afsluttet den 25. marts 2022.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden kommunalreformen

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden

kommunalreformen

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden kommu-

nalreformen

1.1 Indledning

I 2004 indgik den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti aftale om en kommunal-

reform. I 2007 gennemførtes reformen, der reducerede antallet af kommuner fra 271 til

98, nedlagde de 14 amtskommuner og oprettede fem nye regioner. Reformen indeholdt

desuden en finansierings- og opgavereform.

Kommunalreformen blev evalueret i 2013 under S-RV-SF-regeringen. Evalueringen re-

sulterede i justeringer på enkelte områder.

Den nuværende regering præsenterede i foråret 2021 udspillet Tættere på

–

Flere ud-

dannelser og stærke lokalsamfund, der sigter på at styrke de decentrale uddannelsestil-

bud og få nærheden tilbage i lokalsamfundene. Det indgår endvidere i udspillet, at der

skal gennemføres en evaluering af kommunalreformen.

Ønsket om en evaluering af kommunalreformen tager afsæt i løfterne ved reformens

gennemførelse om en mere bæredygtig offentlig sektor med høj kvalitet og sammen-

hæng så tæt på borgerne som muligt. Regeringen ønsker at undersøge, om løfterne er

blevet holdt.

Nærværende evaluering har på den baggrund til formål at beskrive lokaldemokratiets

tilstand og udvikling ud fra flere forskellige dimensioner. Herunder beskrives valgdelta-

gelse, borgernes opfattelse af lokaldemokratiet før og efter kommunalreformen, de sven-

ske erfaringer med folkeafstemninger om kommuneinddelingen samt kommunernes og

regionernes arbejde med demokratiet mellem valgene.

1.2 Overvejelser om lokaldemokrati i forbindelse med kom-

munalreformen

Kommunalreformen medførte ikke grundlæggende ændringer af, hvordan det lokale de-

mokrati fungerer i kommunerne. Både Strukturkommissionen og partierne bag struk-

turaftalen forholdt sig dog til spørgsmålet om reformens mulige konsekvenser for det lo-

kale demokrati.

1.2.1 Strukturkommissionens betænkning

Strukturkommissionen forholdt sig i sin betænkning til lokaldemokratiet, herunder

både det repræsentative demokrati, borgerinddragelse og ”politisk nærhed”, forstået

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden kommunalreformen

som borgernes oplevelse af, at politikerne er tæt på dem og kan tilpasse opgaverne til lo-

kale ønsker og behov

Kommissionen

fandt overordnet, at ”hensynet

til et velfungerende lokaldemokrati ikke i

sig selv taler for at opretholde de mindre kommuner, idet lokaldemokratiet i større

kommuner er ligeså velfungerende som i små.”

Den konklusion baseres bl.a. på Kjær

og Mouritzens spørgeskemaundersøgelse af kommunestørrelse og borgernes opfattelse

af det lokale demokrati.

Kjær og Mouritzen fandt, at borgernes interesse for lokalpolitik, følelse af tilknytning til

kommunen, viden om kommunalpolitik, følelsen af, om man kan øve indflydelse, og op-

fattelsen af, hvad der er et godt kommunestyre, ikke hænger sammen med kommune-

størrelse. Dog viste undersøgelsen en svag tendens til, at borgernes individuelle delta-

gelse, valgdeltagelsen, tilfredshed med de kommunale serviceydelse og den politiske til-

lid var lidt lavere i gruppen af kommuner med mere end 50.000 indbyggere.

Strukturkommissionen behandlede også borgerinddragelse og politisk nærhed. Her

fandt kommissionen, at der var lidt mindre direkte kontakt mellem borgere og kommu-

nen og lidt mindre deltagelse i de største kommuner, men samlet set vurderede kommis-

sionen, at sammenhængen mellem kommunestørrelse og borgerinddragelse var svag.

Kommissionen kunne ikke konkludere noget om sammenhængen mellem kommune-

størrelse og politisk nærhed.

På baggrund af ovenstående konkluderede kommissionen, at ”den

hidtil udbredte anta-

gelse om, at der eksisterer et dilemma mellem bæredygtighed

–

og dermed kommuner-

nes evne og autonomi til at udføre de politiske beslutninger

–

på den ene side og demo-

krati på den anden side, holder således ikke stik.”

1.2.2 Strukturaftalen

Aftalen om strukturreformen (strukturaftalen) mellem den daværende VK-regering og

Dansk Folkeparti forholdt sig også til spørgsmålet om lokaldemokrati. Af aftalen frem-

går det: ”Med

overdragelse af nye opgaver til kommunerne vil der blive skabt grund-

lag for en styrkelse af det lokale demokrati.”

Styrkelsen af det lokale demokrati blev især koblet til, at større, mere bæredygtige kom-

muner gav mulighed for at styrke den lokale autonomi, således at flere beslutninger

kunne træffes i det kommunale demokrati. I aftalen fremhæves det således, at større

kommuner ville give mulighed for en mindre detaljeret central styring af kommunerne

til fordel for central styring gennem mål, rammer og resultatkrav. Dette skulle sikre, at

opgavernes udførelse i højere grad kunne tilrettelægges lokalt.

Strukturkommissionens betænkning

–

Hovedbetænkningen, s. 88

Strukturkommissionens betænkning

–

Hovedbetænkningen, s. 29

Kjær og Mouritzen (2003)

–

Kommunestørrelse og lokalt demokrati

Strukturkommissionens betænkning

–

Hovedbetænkningen, s. 30

Aftale om strukturreform, s. 13

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden

kommunalreformen

Strukturaftalen lagde stor vægt på betydningen af ”det frivillige Danmark” for et levende

lokalt demokrati. Det blev derfor aftalt at iværksætte et arbejde i samarbejde med kom-

muner og foreningsliv om, hvordan der kunne gives bedre muligheder for øget inddra-

gelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger.

Det skulle i den forbindelse undersøges, om brugerbestyrelser skulle have flere kompe-

tencer, og om reglerne om nedsættelse af lokalråd gav de nødvendige muligheder for

inddragelse af lokalområderne i de nye, større kommuner. I kapitel 5 beskrives resulta-

tet af arbejdet nærmere. Arbejdet førte ikke til lovændringer.

1.3 Evalueringens fokus og hovedresultater

Op til kommunalreformens vedtagelse og ikrafttræden blev der ikke foretaget grundlæg-

gende ændringer af lokaldemokratiets måde at fungere på. Strukturkommissionen og af-

talepartierne lagde til grund, at reformen, herunder kommunesammenlægningerne, ikke

ville svække det lokale demokrati.

Imidlertid fik nogle borgere med kommunalreformen længere til rådhuset og de lokale

politikere, og antallet af kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer blev

reduceret.

I denne rapport analyseres udviklingen i udvalgte dimensioner af det lokale demokrati.

Formålet er at undersøge lokaldemokratiets tilstand i dag samt hvilke udviklinger, der er

sket i indikatorer som valgdeltagelse, geografisk repræsentation, inddragelse af borgerne

og borgernes opfattelse af det lokale demokrati siden reformen.

kapitel 2

beskrives udviklingen i valgdeltagelsen før og efter kommunalreformen. Ge-

nerelt ligger den danske valgdeltagelse til lokale valg relativt højt og stabilt omkring 70

pct. Umiddelbart efter kommunalreformen faldt valgdeltagelsen til det laveste niveau

siden 1974, men ved de to efterfølgende valg steg valgdeltagelsen igen til over 70 pct.

Den relativt lave valgdeltagelse ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 var givetvis

forårsaget af covid-19.

Generelt har store kommuner lavere valgdeltagelse end mindre kommuner. Dette skyl-

des dels forskelle i befolkningssammensætningen, hvor der fx er flere unge, pendlere og

borgere med udenlandsk baggrund i store kommuner, og dels kan selve kommunestør-

relsen betyde, at borgerne i mindre grad oplever tilknytning til det lokale demokrati.

En foreløbig analyse af sammensætningen af kommunalbestyrelserne i arealmæssigt

større, sammenlagte kommuner viser, at der i de fleste kommuner er en relativt bred

geografisk repræsentation af både kommunernes hovedbyer og andre byer, herunder

også af tidligere hovedbyer i de daværende kommuner inden kommunalreformen.

kapitel 3

afdækkes udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet før og efter

kommunalreformen på baggrund af spørgeskemadata fra VIVE og SDU fra 2021 samt

tidligere sammenlignelige undersøgelser i 2001, 2009 og 2013. Analysen omhandler:

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 1

Udviklinger i det lokale demokrati siden kommunalreformen

•

Borgernes syn på, hvad der udgør et godt kommunestyre.

Borgernes interesse for kommunalpolitik.

Borgernes kommunalpolitiske viden og kompetencer.

Borgernes politiske tillid.

For hvert spørgsmål har VIVE og SDU undersøgt, om der er forskel mellem sammen-

lagte og ikke-sammenlagte kommuner og mellem kommuner af forskellige størrelser.

Analysen viser, at der for mange af spørgsmålenes vedkommende var en negativ udvik-

ling i borgernes tilfredshed med det lokale demokrati og tillid til kommunalpolitikerne

fra 2001 til 2009, særligt i de sammenlagte kommuner. Efterfølgende ser udviklingen

dog ud til at være vendt, og på mange parametre er tilfredshed og tillid tilbage på eller

over 2001-niveau, og forskellene mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner

er mindsket eller forsvundet.

kapitel 4

beskrives svenske erfaringer med folkeafstemninger om kommuneinddelin-

ger, herunder både reglerne for opdeling og sammenlægning af kommuner og de opde-

linger og sammenlægninger, der er sket inden for de seneste årtier.

Det fremgår af beskrivelsen, at de danske og svenske regler om ændring af kommune-

grænser er sammenlignelige, idet kommunerne som hovedregel ikke selv kan beslutte at

ændre kommunegrænserne. Det er i Danmark indenrigs- og boligministeren, der beslut-

ter kommunegrænser, mens det i Sverige i de fleste tilfælde er regeringen. Siden 1980

har kommuneopdelinger resulteret i, at antallet af kommuner i Sverige er steget fra 277

til 290.

Både i Danmark og Sverige har kommunerne mulighed for at afholde folkeafstemninger,

herunder om ønske om opdeling eller sammenlægning. I Sverige bliver muligheden for

kommunale folkeafstemninger hyppigt anvendt, men kun et fåtal af folkeafstemningerne

siden 1980 har omhandlet kommuneopdelinger eller

–sammenlægninger.

I Danmark

blev der i forbindelse med kommunalreformen afholdt folkeafstemninger om kommune-

sammenlægninger, men ellers benyttes kommunale folkeafstemninger sjældent.

kapitel 5

beskrives kommunernes og regionernes arbejde med demokratiet mellem val-

gene, herunder arbejdet med borgerinddragelse og borgernes deltagelse og engagement

i det lokale demokrati.

Mange kommuner og regioner arbejder aktivt med borgerinddragelse i forskellige for-

mer, og anvendelsen af forskellige former for borgerinddragelse er steget efter kommu-

nalreformen. I kapitlet beskrives eksempler på kommuners og regioners arbejde med

borgerinddragelse, som kan bruges som inspiration til den lokale udvikling af lokalde-

mokratiet.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

2.1 Sammenfatning

Valgdeltagelse er en vigtig indikator for demokratiets sundhedstilstand, også det lokale.

I perioden fra 1970 til i dag har valgdeltagelsen ved kommunalvalg i store træk ligget

stabilt omkring 70 pct. Et relativt højt tal sammenlignet med andre lande.

Fra kommunalvalget i 2005, som var det sidste før reformen, til kommunalvalget i

2009, som var det første efter reformen, faldt valgdeltagelsen fra 69,5 pct. til 65,8 pct.,

hvilket var den laveste valgdeltagelse siden 1974. Der var indikationer på, at faldet i valg-

deltagelsen kunne skyldes reformen og kommunesammenlægningerne. Valgdeltagelsen

steg imidlertid igen til mere end 70 pct. ved kommunalvalgene i 2013 og 2017, hvilket

tyder på, at en evt. effekt af reformen var forbigående. I 2021 faldt valgdeltagelsen igen

til 67,2 pct. Covid-19-pandemien formodes at være en væsentlig årsag til dette fald.

Både før og efter reformen har valgdeltagelsen i de sammenlagte kommuner været hø-

jere end i de ikke-sammenlagte. Forskellen er dog snævret ind ved valget i 2021.

Ligeledes har der ved alle kommunalvalg siden 2005 været lavere valgdeltagelse i store

kommuner (her defineret som kommuner med mere end 80.000 indbyggere) end i min-

dre kommuner. At de største kommuner har en lavere valgdeltagelse end mindre kom-

muner er et fund, der går igen på tværs af tidsperioder og geografi.

Sammenhængen mellem kommunestørrelse og valgdeltagelse kan ifølge litteraturen til

dels tilskrives, at store kommuner typisk har en anden befolkningssammensætning end

mindre kommuner med flere pendlere, indvandrere/efterkommere, unge og tilflyttere,

som har tendens til at være mindre tilbøjelige til at stemme ved kommunalvalg. Der kan

dog også identificeres reelle størrelseseffekter, som kan skyldes at borgere i større kom-

muner fx føler, at deres stemme tæller mindre, eller føler en lavere grad af politisk nær-

hed til kommunen og kommunalpolitikerne

Efter den lave valgdeltagelse ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2009 har KL, Dan-

ske Regioner og staten ved de efterfølgende lokalvalg gjort en indsats for at hæve valg-

deltagelsen blandt andet gennem kampagner, som skal få flere til at stemme. Indsatsen

er sket i samarbejde med foreninger og kommuner og regioner, som kan sætte deres

eget præg på den landsdækkende kampagne. Formålet er at få flere, ikke mindst unge,

til at stemme ved kommunal- og regionsrådsvalg.

KV17

–

Analyser af kommunalvalget 2017

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

2.2 Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg siden kommu-

nalreformen

Valgdeltagelse er en vigtig faktor for sundhedstilstanden i et demokrati. En høj valgdel-

tagelse kan bl.a. ses som et udtryk for, at befolkningen opfatter det politiske system og

de folkevalgte repræsentanter som legitime.

I perioden fra 1970 til i dag har valgdeltagelsen i Danmark ved lokalvalg overordnet lig-

get stabilt omkring 70 pct. Det er højt og stabilt sammenlignet med de fleste andre

lande

, også i betragtning af, at der siden 1990’erne har været en global tendens til fal-

dende valgdeltagelse helt generelt

Figur 2.1

Gennemsnitlig valgdeltagelse ved lokale valg i udvalgte europæiske lande

Pct.

100

Anm.: Uvægtet gennemsnit for Tyskland. Sverige indgår ikke i sammenligningen, idet lokalvalg i Sverige afholdes

samtidig med valg til Riksdagen. Figuren viser gennemsnittet af valgdeltagelsen ved lokalvalg i de pågæl-

dende lande mellem 1990 og 2014.

Kilde: Gendzwill (2019) – Local autonomy and national–local turnout gap, tabel 1.

Fra 1970 til 2021 har valgdeltagelsen ved kommunalvalg i gennemsnit ligget på 70,8 pct.

Hvis den ekstraordinært høje valgdeltagelse i 2001, hvor kommunalvalget lå samme dag

VIVE

–

Lokaldemokratiet og borgerne; KV17

–

Analyser af kommunalvalget 2017, s. 67.

International IDEA

–

Voter Turnout Trends around the World

Polen

Litauen

Ungarn

Tjekkiet

Slovakiet

Estland

Kroatien

Irland

Letland

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

Rumænien

Tyskland

Bulgarien

Slovenien

Nederlandene

Portugal

Finland

Norge

Frankrig

Spanien

Danmark

Island

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

som folketingsvalget, fraregnes, har den gennemsnitlige valgdeltagelse fra 1970 til 2021

været 69,7 pct. ved kommunalvalg.

Figur 2.2

Udvikling i valgdeltagelsen ved kommunalvalg siden 1970

Pct.

100

1970 1974 1978 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021

Kilde: Danmarks Statistik, KMD.

VIVE har i rapporten ”Lokaldemokratiet og borgerne” undersøgt udviklingen i

valgdelta-

gelsen ved kommunalvalg fra 2005 til 2017. I den periode har den samlede valgdelta-

gelse varieret mellem 65,8 og 71,9 pct. I analysen af valgdeltagelsen før og efter kommu-

nalreformen er 2001 ikke medtaget, da kommunal- og amtsrådsvalg i 2001 som nævnt

blev afholdt samme dag som folketingsvalget, hvorfor valgdeltagelsen var usædvanligt

høj.

Ved kommunalvalget i 2005 var valgdeltagelsen overordnet 69,5 pct. I 2009 faldt valg-

deltagelsen til 65,8 pct., hvilket var den laveste valgdeltagelse ved et kommunalvalg si-

den 1974. Dernæst steg valgdeltagelsen dog igen til 71,9 pct. i 2013 og 70,8 pct. i 2017. I

2021 faldt valgdeltagelsen til kommunalvalg igen til 67,2 pct. Det formodes, at covid-19-

pandemien har været en væsentlig årsag til den lavere valgdeltagelse i 2021.

Den lave valgdeltagelse i 2009 var muligvis påvirket af kommunesammenlægningerne i

forbindelse med kommunalreformen. Efterfølgende steg valgdeltagelsen dog igen, og

samlet set ser det ud til, at reformen havde en kortsigtet negativ effekt på valgdeltagel-

sen, men ingen eller begrænset effekt på valgdeltagelsen på mellemlangt og langt sigt

Den laveste valgdeltagelse i hele perioden 1970-2021 findes i 1974. Det var, som i 2009,

det første valg efter en kommunalreform med kommunesammenlægninger, men det kan

Bhatti og Hansen (2019)

–

Voter Turnout and Municipal Amalgamations.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

ikke afgøres, om reformen havde indflydelse på den meget lave valgdeltagelse det år.

Ved de efterfølgende valg steg valgdeltagelsen igen, hvilket igen tyder på, at en evt. nega-

tiv effekt af kommunalreformen dengang var forbigående

2.2.1 Forskelle mellem kommuner

Som det fremgår af figur 2.3, har udviklingen i valgdeltagelsen ved kommunalvalg siden

2005 været stort set parallel for sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. Både i

sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner skete der således et fald i valgdeltagelsen

fra 2005 til 2009, inden valgdeltagelsen igen steg i 2013.

Figur 2.3

Udvikling i valgdeltagelsen i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner

Pct

2005

2009

2013

Sammenlagt

2017

2021

Alle kommuner

Ikke sammenlagt

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, Danmarks Statistik, KMD og egne beregninger.

Figuren viser, at valgdeltagelsen gennem hele perioden har været højest i de sammen-

lagte kommuner og lavest i de ikke-sammenlagte kommuner. Fra 2005 til 2017 har valg-

deltagelsen i sammenlagte kommuner således været mellem 4,8 og 5,5 procentpoint hø-

jere end i de ikke-sammenlagte kommuner. I 2021 er forskellen mindsket til 3,7 procent-

point, idet valgdeltagelsen i de sammenlagte kommuner faldt mere fra 2017 til 2021 end

i de ikke-sammenlagte kommuner.

På samme måde har udviklingen også været parallel for forskellige kommunestørrelser.

Figur 2.4 viser en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og valgdeltagelse. Såle-

des ligger valgdeltagelsen i de små kommuner (med mindre end 30.000 indbyggere) i

Bhatti og Hansen (2010a)

–

Kommunalreformens betydning for den kommunale valgdeltagelse.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

hele perioden i gennemsnit mellem 70 og 75 pct., mens de store kommuner (med mere

end 80.000 indbyggere) har en gennemsnitlig valgdeltagelse under 70 pct. i hele perio-

den.

Figur 2.4

Udvikling i valgdeltagelsen i kommuner af forskellig størrelse

Pct.

2005

Lille

2009

Middel

2013

2017

Mellemstor

2021

Stor

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, Danmarks Statistik, KMD og egne beregninger.

Resultatet stemmer overens med resultater fra tidligere studier. Den negative sammen-

hæng mellem kommunestørrelse og valgdeltagelse findes både i studier af Danmark og

af Europa som helhed, og både i nyere og ældre studier

. Sammenhængen mellem kom-

munestørrelse og valgdeltagelse betyder dog ikke nødvendigvis, at kommunesammen-

lægningerne ved kommunalreformen i 2007, som førte til større kommuner, har med-

ført lavere valgdeltagelse.

Som det fremgår af figur 2.3, ser det ikke ud til, at kommunalreformen ændrede ved for-

skellen i valgdeltagelse mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, og der

ses heller ikke en generelt faldende valgdeltagelse efter kommunalreformen. Derimod

sker der tilsyneladende parallelle udviklinger i valgdeltagelsen i de sammenlagte og

ikke-sammenlagte kommuner.

2.3 Hvad bestemmer valgdeltagelsen?

KV17

–

Analyser af kommunalvalget 2017, s. 71.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

I litteraturen er undersøgt flere mulige årsager til, at større kommuner generelt har en

lavere valgdeltagelse. For det første ser det ud til, at sammenhængen mellem kommune-

størrelse og valgdeltagelse er specifik for kommunalvalg, idet der ikke er store forskelle

mellem valgdeltagelsen i store og små kommuner ved folketingsvalg

Det tyder på, at der kan være en effekt af selve kommunestørrelsen, fx fordi borgerne i

mindre kommuner oplever et større tilhørsforhold til kommunen, mere nærhed til kom-

munalpolitikerne og at deres stemme gør en større forskel for kommunalbestyrelsens

sammensætning

Der er imidlertid også en effekt af befolkningssammensætningen, der fører til lavere

valgdeltagelse ved kommunalvalg i store kommuner. Store og små kommuner har for-

skellige befolkningssammensætninger, og forskellige befolkningsgrupper har forskellige

sandsynligheder for at stemme ved et kommunalvalg.

Selv om der tilsyneladende ikke er tale om en generel effekt, hvor befolkningssammen-

sætningen i større kommuner medfører en generelt lav valgdeltagelse ved alle valg, kan

der være specifikke effekter, som gør, at borgere i store kommuner har lavere valgdelta-

gelse ved kommunalvalg.

En væsentlig faktor kan være, at EU-borgere og nogle tredjelandsborgere har stemmeret

til kommunalvalg, men ikke til Folketingsvalg. Disse grupper af vælgere stemmer min-

dre end danske statsborgere, og de er i højere grad bosat i de større kommuner end i de

mindre kommuner.

Der er dertil en stærk sammenhæng mellem kommunestørrelse og antallet af unge. Der

findes indikationer på, at unge vælgere interesserer sig mindre for kommunalpolitik end

ældre vælgere og orienterer sig mere mod landspolitik. Ved kommunalvalget i 2017 blev

der også fundet en sammenhæng mellem relativ kommunal valgdeltagelse og andelen af

pendlere, som er større i større kommuner

Noget af forskellen i valgdeltagelse mellem kommuner i Danmark kan tilsyneladende

også tilskrives en hovedstadseffekt. Det er især i kommunerne omkring København

–

store som små

–

at man ser lav valgdeltagelse ved kommunalvalg sammenlignet med

folketingsvalg. Ud over befolkningssammensætningen i hovedstadskommunerne kan

der også være en effekt af at være en del af et større metropolområde, hvor man dagligt

pendler og flytter sig over kommunegrænser, som kan gøre vælgerne mindre tilbøjelige

til at stemme ved kommunale valg

2.4 Initiativer for at hæve valgdeltagelsen

Valgdeltagelsen i 2009 på 65,8 pct. var den laveste siden valget i 1974. Det, kombineret

med viden om en generelt faldende trend i valgdeltagelse på globalt plan, førte til, at KL,

Ibid., s. 74.

Ibid., s. 71.

Ibid., s. 76

Ibid., s. 79.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

Danske Regioner og det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium ved valget i

2013 søsatte en stor kampagne for at få flere borgere til at stemme ved valget. Ved de ef-

terfølgende kommunal- og regionsrådsvalg er initiativet gentaget, dog i mindre skala.

I 2013 og 2017 var sloganet ”Tænk dig om før du ikke stemmer”, mens det i 2021 var æn-

dret til ”Stem med”, som skulle

være et positivt og inkluderende budskab. De tre kam-

pagner siden 2013 har haft samme overordnede formål om at hæve valgdeltagelsen

bredt, men har alligevel lagt vægt på forskellige ting.

I 2013 var en lovændring trådt i kraft, som udvidede muligheden for at brevstemme.

Kampagnen i 2013 havde på den baggrund bl.a. fokus på at oplyse om muligheden for at

brevstemme på baggrund af de nye regler.

I 2017 og 2021 har der derimod været en større betoning af selve valgdagen og på fælles-

skab, bl.a. på baggrund af dialog med valgforskere. Kampagnernes fokus på fællesskab

om at stemme er i tråd med litteratur, som viser, at sociale netværk og normer har stor

betydning for individets beslutning om at stemme

Alt kampagnemateriale var i 2021 frit tilgængeligt, så kommuner og organisationer

kunne bruge det frit og tilpasse det til deres målgrupper. Dermed sikredes en samlet høj

volumen af kampagneaktiviteter, hvilket vurderes at have betydning for valgdeltagelsen.

Der var i 2021 lavet to kampagnefilm for

”Stem med”-kampagnen,

hvoraf den ene var

henvendt specifikt til unge, som kampagnerne ved alle tre valg også har haft særlig op-

mærksomhed på.

Ud over de to kampagnefilm var der også udarbejdet andre film og materiale til sociale

medier samt et inspirationskatalog til, hvordan materialet kunne bruges. Det fælles

”Stem med”-logo

var designet med henblik på at kunne bruges og tilpasses af forskellige

kommuner og organisationer til brug for deres egne annoncer, plakater og aktiviteter på

sociale medier. I 2021 deltog alle kommuner aktivt i kampagnen.

Ifølge valgforskere afspejlede stigningen i valgdeltagelsen fra 2009 til 2013 en stigning i

stort set alle aldersgrupper, uddannelsesgrupper og etniske grupper, selv om nogle

grupper, herunder de unge, oplevede en større stigning i valgdeltagelsen end andre

Stigningen var altså ikke drevet af bestemte sociodemografiske grupper.

Kampagnerne har således ved alle tre valg haft til formål at hæve valgdeltagelsen gene-

relt og altså ikke været målrettet grupper med traditionelt lavere valgdeltagelse som ek-

sempelvis unge eller borgere med anden etnisk baggrund. Det har været et gennemgå-

ende ønske at fastholde den brede politiske konsensus om opbakning til mobiliserings-

kampagnerne, bl.a. for at kunne få kommuner og civilsamfundsorganisationer til at del-

tage i udbredelsen af budskabet som afsendere.

Se fx Bhatti og Hansen (2010b)

–

Valgdeltagelsen og de sociale netværk.

Bhatti et al. (2014a)

–

Hvem stemte og hvem blev hjemme?

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

Selv om kampagnerne har været målrettet hele befolkningen, har der ved alle tre valg

også været et særskilt fokus på unge. Alder har tilsyneladende en ”rutsjebane-sammen-

hæng” med

valgdeltagelse, således at valgdeltagelsen blandt helt unge førstegangsvæl-

gere er relativt høj, hvorefter valgdeltagelsen falder markant og derefter løbende stiger

igen.

I bogen KV17 - Analyser af kommunalvalget 2017 peges der på, at de unge førstegangs-

vælgeres relativt høje deltagelse sandsynligvis skyldes deltagelsen, at mange 18-årige

stadig bor hjemme. Den allerældste del af befolkningen har dog også en lav valgdelta-

gelse

. Det kan ikke tages for givet, at de unge vælgeres valgdeltagelse

”retter sig” efter-

hånden som de bliver ældre.

Ud over den fælles kampagne fra KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Boligministeriet

har kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer også decentrale initiativer for

at hæve valgdeltagelsen. Nogle kommuner

og organisationer udsender fx sms’er eller

mails med påmindelser om at stemme, og nogle kommuner benytter sig af mobile valg-

steder, hvor man kan brevstemme på forskellige steder i kommunen ud over borgerser-

vice op til valget.

Der kan ikke gives et klart svar på, hvilken effekt kampagnerne har på valgdeltagelsen,

da effekten af en sådan kampagne i praksis er umulig at isolere fra andre faktorer, der

har betydning for valgdeltagelsen. Der findes dog mere overordnet i litteraturen indika-

tioner på, at forskellige former for kampagner og initiativer for at hæve valgdeltagelsen

kan have en positiv effekt på valgdeltagelsen

Evaluering af kampagnerne foregår primært ved dialog med kommunerne om erfaringer

fra kampagnen, som kan tages med videre.

2.5 Geografisk repræsentation i sammenlagte kommuners

kommunalbestyrelser

En bekymring i forbindelse med kommunalreformen var, om yderområder i de større,

sammenlagte kommuner fortsat ville få deres interesser og holdninger repræsenteret i

kommunalbestyrelserne efter sammenlægningerne.

Det er ikke muligt i denne evaluering at lave fyldestgørende afdækning af forskellige

geografiske områders repræsentation i de nye kommunalbestyrelser. Den information,

der er offentligt tilgængelig om kommunalbestyrelsesmedlemmers adresser på nogle

kommunernes hjemmesider, kan dog give foreløbige indikationer på den geografiske re-

præsentation i kommunalbestyrelserne.

Der er således lavet en foreløbig analyse af, hvordan kommunalbestyrelsesmedlem-

merne i sammenlagte kommuner er fordelt geografisk på baggrund af data om, hvilke

Ibid.

Bhatti et al. (2014b)

–

Kan man øge valgdeltagelsen?

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

sogne kommunalbestyrelsesmedlemmerne bor i. Analysen omfatter udelukkende sam-

menlagte kommuner, da det er borgerne i de sammenlagte kommuner, der i forbindelse

med kommunalreformen har oplevet, at kommunen blev større, og der blev færre kom-

munalbestyrelsesmedlemmer per borger.

Analysen tager udgangspunkt i, hvilke sogne kommunalbestyrelsesmedlemmerne tilhø-

rer på baggrund af de adresseoplysninger, der er tilgængelige på kommunernes hjem-

mesider. I analysen indgår således kun kommuner, hvor adressen på hovedparten af

kommunalbestyrelsesmedlemmerne er offentligt tilgængelig på kommunens hjemme-

side. Det var tilfældet for lidt over halvdelen af de sammenlagte kommuner.

Herudover vurderes det, at bekymringen for geografisk repræsentation er mest relevant

i arealmæssigt større kommuner, hvor der kan være langt mellem forskellige byer og lo-

kalsamfund. Derfor ses der kun på kommuner med et areal over 300 km

. I alt omfatter

analysen således 23 kommuner

, som til sammen dækker 39 pct. af Danmarks areal.

Der er dog fortsat stor forskel på kommunernes størrelse, antallet af sogne og antallet af

tidligere rådhusbyer i de undersøgte kommuner.

I 22 ud af de 23 undersøgte kommuner bor over halvdelen af kommunalbestyrelsesmed-

lemmerne uden for rådhusbyen (med forbehold for, at nogle af kommunerne ikke oply-

ser adresse på 1-3 kommunalbestyrelsesmedlemmer).

I kommuner som Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund og Hedensted, hvor rådhusbyen er

relativt lille, er det under en tredjedel af kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der bor i

rådhusbyen. I kommuner som Vejle og Aalborg, hvor omtrent halvdelen af kommunens

befolkning bor i rådhusbyen, gælder det til gengæld lige under halvdelen.

I Randers Kommune bor over halvdelen af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Ran-

ders by. Det samme gælder dog også over halvdelen af kommunens befolkning.

I 15 ud af de 23 kommuner er der kommunalbestyrelsesmedlemmer fra alle tidligere

rådhusbyer.

De undersøgte kommuner varierer bl.a. i forhold til, hvor mange tidligere kommuner, de

består af. Nogle af kommunerne er resultat af en sammenlægning af to kommuner,

mens andre er resultat af en sammenlægning af op til seks kommuner.

Brønderslev Kommune, som er en sammenlægning af de tidligere Brønderslev og Dron-

ninglund Kommuner, har således repræsentanter i byrådet fra både Brønderslev og

Dronninglund. Det samme gælder Assens Kommune, som er en sammenlægning af seks

kommuner, og hvis kommunalbestyrelse har repræsentanter fra både Assens, Vissen-

bjerg, Glamsbjerg, Tommerup, Aarup og Haarby.

Faxe, Guldborgsund, Sorø, Odsherred, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Esbjerg, Vejle, Aabenraa, Favr-

skov, Hedensted, Horsens, Randers, Ikast-Brande, Skanderborg, Herning, Brønderslev, Ringkøbing-Skjern, Lem-

vig, Hjørring, Frederikshavn og Aalborg.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 2

Udvikling i valgdeltagelsen ved lokalvalg

I otte af kommunerne er det dog ikke alle tidligere rådhusbyer, der er repræsenteret. Det

gælder fx Guldborgsund Kommune, hvor der ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer

fra Nørre Alslev, mens de øvrige fem tidligere rådhusbyer er repræsenteret i kommunal-

bestyrelsen. Det samme gælder Horsens, hvor der ikke er kommunalbestyrelsesmedlem-

mer fra Gedved, mens Horsens og Brædstrup er repræsenteret.

Tallene skal dog tages med forbehold for, at ikke alle kommunalbestyrelsesmedlemmers

adresser er oplyst på kommunernes hjemmeside. Dertil bemærkes, at selv om en tidli-

gere hovedby ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, gælder det ikke nødvendig-

vis andre dele af den tidligere kommune.

Den kortlægning, som her er foretaget for et udvalg af kommuner af den geografiske re-

præsentativitet, tyder på, at der som hovedregel er en ganske god spredning geografisk

blandt medlemmerne af kommunalbestyrelserne.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemo-

kratiet

3.1 Sammenfatning

Kapitlet tager udgangspunkt i resultaterne af en analyse af borgernes opfattelse af lokal-

demokratiet, som bygger på spørgeskemadata fra 2001, 2009, 2013 og 2021. Overordnet

har der gennem perioden været en høj grad af stabilitet i borgernes syn på det lokale de-

mokrati. På flere parametre udviklede borgernes opfattelse af lokaldemokratiet sig for-

skelligt i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner efter reformen, men i 2021 er

forskellene generelt blevet mindre eller forsvundet helt.

Borgerne lægger stor vægt på den kommunale service og faciliteter, men også et velfun-

gerende lokaldemokrati er vigtigt. Opfattelsen heraf har ikke ændret sig væsentligt siden

2001, og udviklingen har været rimelig ens på tværs af kommunerne.

Derimod faldt borgernes tilfredshed med deres kommune markant i de sammenlagte

kommuner efter kommunalreformen. En stor del af faldet har dog tilsyneladende været

forbigående, selv om sammenlagte kommuner fortsat i 2021 har lidt lavere tilfredshed

med kommunens problemløsning, og hvordan lokaldemokratiet fungerer i kommunen.

For så vidt angår den generelle tilfredshed med kommunen, er forskellen mellem sam-

menlagte og ikke-sammenlagte kommuner forsvundet.

Borgernes interesse for kommunalpolitik har gennem perioden været stabil og relativt

høj. Det samme gælder deres opfattelse af, at kommunale beslutninger har indflydelse

på deres hverdag, og at kommunalvalget har betydning for de politiske beslutninger. Der

er i 2021 ikke substantielle forskelle mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kom-

muners borgeres interesse for kommunalpolitik. Gennem hele perioden ses dog en ten-

dens til, at borgerne i store kommuner er mindre interesserede i kommunalpolitik.

Der har i forhold til borgernes kommunalpolitiske viden og kompetencer siden 2001

ikke samlet set været en entydig bevægelse i én retning. I tilfælde, hvor der observeres

ændringer, har ændringerne imidlertid været i retning af mindre forskelle mellem kom-

munetyper og kommunestørrelser

–

således at borgernes kommunalpolitiske viden og

kompetencer i 2021 er relativt ens på tværs af kommunerne.

Danskernes generelle demokratiske tillid må betragtes som værende i den mellemhøje

ende. Endvidere ses en tendens til, at jo mere lokalt et politisk niveau der undersøges,

desto større politisk tillid.

Borgernes generelle lokalpolitiske tillid faldt fra 2001 til 2013. Dog er denne udvikling

senere vendt, således at tilliden i 2021 er signifikant højere, end den var i 2001.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Tidligere forskelle i borgernes lokalpolitiske tillid mellem sammenlægnings- og fortsæt-

terkommuner samt mellem små og større kommuner er endvidere minimeret i et om-

fang, der betyder, at der ved undersøgelsen i 2021 ikke længere er signifikante forskelle

på tværs af de forskellige kommunetyper

3.2 Borgernes opfattelse af lokaldemokratiet siden 2001

Med kommunalreformen i 2007 blev 271 kommuner til 98, 14 amter blev til fem regio-

ner, og antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer blev reduceret fra 4.597 til 2.520,

mens 357 amtsrådsmedlemmer blev reduceret til 205 regionsrådsmedlemmer. Mange

rådhuse blev lukket, og det er ikke længere givet, at alle lokalområder i en kommune er

repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

Det er et væsentligt spørgsmål, om denne udvikling har påvirket borgernes opfattelse af

det lokale demokrati. I denne del af evalueringen beskrives udviklingen i borgernes op-

fattelse af det lokale demokrati på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af

VIVE i samarbejde med Syddansk Universitet i 2021.

VIVE’s undersøgelse er baseret på spørgeskemadata indsamlet i hhv. 2001, 2009, 2013

og 2021. Det er således muligt at følge udviklingen i borgernes opfattelse i lokaldemo-

kratiet fra før kommunalreformen og frem til 2021.

Hver analyse i VIVE’s undersøgelse tager udgangspunkt i tre overordnede spørgsmål:

Hvordan har borgernes syn på det lokale demokrati udviklet sig over de seneste

20 år?

Er der forskel mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner i borger-

nes syn på det lokale demokrati?

Er der forskel mellem små og store kommuner i borgernes syn på det lokale de-

mokrati?

Denne del af evalueringen ser udelukkende på udviklingen i borgernes opfattelse af det

lokale demokrati i kommunerne og altså ikke regionerne. Det skyldes først og fremmest,

at undersøgelsen bygger videre på tidligere undersøgelser, som udelukkende har be-

skæftiget sig med det kommunale demokrati. Der er således ikke data til at undersøge

borgernes opfattelse af det lokale demokrati på regionalt eller amtsligt niveau tilbage i

tid.

VIVE’s undersøgelse beskriver også udviklingen i valgdeltagelse, som beskrives i

rappor-

tens kapitel 2 om valgdeltagelse, og borgernes deltagelse i demokratiet mellem valg, som

beskrives i kapitel 5 om kommunernes inddragelse af borgerne

3.3 Et godt kommunestyre

Kommunerne har flere forskellige roller, og det kommunale selvstyre skal leve op til for-

skellige hensyn. VIVE undersøger borgernes tilfredshed med kommunen, både som ser-

vicevirksomhed og som ramme for det lokale demokrati.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

3.3.1 Er det lokale demokrati vigtigt for borgerne?

Undersøgelsen viser, at et stort flertal af borgerne overordnet opfatter kommunens pro-

blemløsning som vigtigere for et godt lokalt selvstyre end kommunens demokrati. Såle-

des svarer 83 pct. af de adspurgte, at et godt lokalt selvstyre for dem fortrinsvis er et

spørgsmål om, hvordan kommunen håndterer lokale problemer og tilvejebringer den

nødvendige service og faciliteter, mens 17 pct. svarer, at et godt lokalt selvstyre for dem

fortrinsvis er et spørgsmål om kommunen lever op til deres opfattelse af, hvad der er det

væsentlige for et lokalt demokrati

Som figur 3.1 viser, har andelen af borgere, der opfatter demokrati som vigtigere end

problemløsning, været faldende i de første år efter kommunalreformen i 2007. Andelen

er dog steget igen siden 2013 til 17 pct. i 2021, svarende omtrent til niveauet i 2001. Der

har i hele perioden ikke været statistisk signifikante forskelle mellem sammenlagte og

ikke-sammenlagte kommuner, og kommunestørrelse ser heller ikke ud til at have afgø-

rende betydning for borgernes holdning til spørgsmålet.

Figur 3.1

Andel, der finder kommunens demokrati vigtigere end problemløsning

Pct.

2001

2005

Sammenlagt

2009

Ikke sammenlagt

2013

2017

Alle kommuner

2021

Anm.: Figuren illustrerer andele, der vælger svarmulighed A i spørgsmålet: "Nu vil vi gerne vide lidt mere om, hvad

du personligt anser som det væsentligste for et godt lokalt selvstyre. Hvis du er tvunget til at vælge, hvilken af

de følgende to påstande passer så bedst til dit eget personlige synspunkt? A: For mig er et godt lokalt selv-

styre fortrinsvis, et spørgsmål om kommunen lever op til min opfattelse af, hvad der er det væsentlige for et

lokalt demokrati. B: For mig er et godt lokalt selvstyre fortrinsvis, et spørgsmål om, hvordan kommunen hånd-

terer lokale problemer og tilvejebringer den nødvendige service og faciliteter"

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 2.1.

At et stort flertal anser kommunens rolle som servicevirksomhed som mere væsentlig

end kommunens rolle som demokratisk organ, når de kun kan vælge én af de to, betyder

dog ikke, at borgerne er ligeglade med det lokale demokrati.

Figur 3.2 viser, at borgerne i gennemsnit er uenige i udsagnet ”det lokale

demokrati er

ikke så vigtigt, så længe den offentlige service bevares.” I perioden 2009-2021

ligger de

VIVE

–

Lokaldemokratiet og borgerne, s. 14

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

gennemsnitlige svar mellem 7,1 og 7,6 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er mest enig og 10

er mest uenig.

Figur 3.2

Borgernes uenighed i, at det lokale demokrati ikke er så vigtigt, så længe den offentlige ser-

vice bevares

Uenighed fra 0 til 10

8,0

7,8

7,6

7,4

7,2

7,0

6,8

6,6

6,4

6,2

6,0

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Ikke sammenlagt

Sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer svarpersonernes uenighed i spørgsmålet: "Det lokale demokrati er ikke så vigtigt så længe

den offentlige service bevares". Variablen er reskaleret til en skala fra 0 til 10, hvor højere værdier indikerer

større uenighed.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 2.3.

Borgerne i ikke-sammenlagte kommuner er en anelse mere uenige i, at demokratiet kan

vige, så længe den offentlige service bevares, end borgere i sammenlagte kommuner. Der

ikke er nogen væsentlige forskelle mellem forskellige kommunestørrelser.

3.3.2 Er borgerne tilfredse med kommunen som problemløser og

demokratisk organ?

VIVE undersøger også borgernes tilfredshed med kommunen, både som problemløser

eller servicevirksomhed og som demokratisk organ. Herunder spørges der til borgernes

tilfredshed med kommunens håndtering af problemer samt kommunens service og faci-

liteter, borgernes tilfredshed med den måde, det lokale demokrati fungerer på, og bor-

gernes generelle tilfredshed med at befinde sig i kommunen, alt taget i betragtning.

På en skala fra 0 til 10 ligger borgernes tilfredshed med kommunen generelt samlet set

på 7,5 i 2021. Tilfredsheden med kommunens problemløsning ligger i gennemsnit på

6,1, og tilfredsheden med lokaldemokratiet i kommunen ligger på 6,9. Det tyder på, at

borgerne overordnet er tilfredse med deres kommune.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Figur 3.3

Generel tilfredshed med kommunen

Tilfredshed fra 0 til 10

8,0

7,8

7,6

7,4

7,2

7,0

6,8

6,6

6,4

6,2

6,0

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Sammenlagt

Ikke sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer svar på spørgsmålet: "Alt taget i betragtning, hvordan befinder du dig i din nuværende kom-

mune?”. Variablen er reskaleret til en skala fra 0 til 10, hvor højere værdier indikerer større tilfredshed.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 2.9.

Figur 3.3 viser udviklingen i den generelle tilfredshed med kommunen. Der sker et fald i

tilfredsheden med problemløsning og, som det fremgår af figur 3.3, med kommunen ge-

nerelt fra 2001 til 2009 og i tilfredsheden med lokaldemokratiet fra 2001 til 2013

. Fal-

det er for alle tre spørgsmål drevet af et større fald i tilfredsheden i de sammenlagte

kommuner, mens ikke-sammenlagte kommuner holder nogenlunde samme tilfreds-

hedsniveau med både problemløsning, demokrati og generel tilfredshed med kommu-

nen.

Efter et dyk i tilfredsheden i de sammenlagte kommuner fra målingen i 2001 til 2009

ses dog en tendens til, at tilfredsheden er steget både i 2013 og igen i 2021. Endvidere

konvergerer tilfredshedsniveauerne for sammenlagte kommuner med tilfredsheden for

ikke-sammenlagte kommuner.

Ses der udelukkende på udviklingen i borgernes tilfredshed med kommunens lokalde-

mokrati, viser figur 3.4, at der i de ikke-sammenlagte kommuner er sket en stigning fra

6,5 i 2001 til 7,1 i 2021. I de sammenlagte kommuner faldt tilfredsheden fra 6,7 2001 til

6,0 i 2013, men steg så igen til 6,9 i 2021. I 2021 er der ikke statistisk signifikante for-

skelle mellem store og små kommuner

Samlet fremgår det af figur 3.4, at tilfredsheden med lokaldemokratiet i kommunerne

alt i alt er steget fra 6,6 i 2001 til 6,9 i 2021.

Det bemærkes, at data for spørgsmålet om tilfredshed med lokaldemokratiet ikke er tilgængeligt for 2009.

VIVE

–

Lokaldemokratiet og borgerne, s. 23.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Figur 3.4

Tilfredshed med lokaldemokratiet i kommunen

Tilfredshed fra 0 til 10

7,2

7,0

6,8

6,6

6,4

6,2

6,0

5,8

5,6

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Ikke sammenlagt

Sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer svar på spørgsmålet: "Alt taget i betragtning, hvor tilfreds er du med den måde det lokale

demokrati fungerer på i din kommune?" (spørgsmål a37 i bilag 1). Variablen er reskaleret til en skala fra 0 til

10, hvor højere værdier indikerer større tilfredshed.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 2.7.

Resultaterne tyder på en reform- eller størrelseseffekt på tilfredsheden med kommunen

i de sammenlagte kommuner, som er aftaget over tid.

3.4 Borgernes interesse for kommunalpolitik

Overordnet viser VIVE’s undersøgelse, at borgerne har bevaret deres interesse

i kommu-

nalpolitik over årene siden 2001.

Som det fremgår af figur 3.5 er interessen for kommunalpolitik steget en smule fra 2001

til 2021. Det skyldes primært en stor stigning fra 2001 til 2009, som senere er blevet ud-

lignet mere eller mindre. Den relative interesse for kommunalpolitik set i forhold til in-

teressen for national politik har været relativt stabil i hele perioden.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Figur 3.5

Interesse i kommunalpolitik

Interesse fra 0 til 10

6,5

6,3

6,2

6,0

5,9

5,7

5,6

5,4

5,3

5,1

5,0

4,8

4,7

4,5

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Ikke sammenlagt

Sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer svar på spørgsmålet: ”Folk kan have forskellig grad af interesse i forskellige politikområder.

Hvor interesseret er du i hvert af følgende områder? […] Kommunalpolitik.” Variablen er reskaleret til en skala

fra 0-10, hvor højere værdier indikerer større interesse.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 3.1.

Borgerne i sammenlagte kommuner har stabilt en højere relativ interesse i kommunal-

politik i forhold til national politik end borgerne i ikke-sammenlagte kommuner, både

før og efter kommunalreformen. Borgerne i store kommuner (mere end 80.000 indbyg-

gere) er generelt lidt mindre interesserede i kommunalpolitik end borgerne i mindre

kommuner, både absolut og relativt til landspolitik.

VIVE har også undersøgt, i hvilken grad borgerne mener, at kommunale beslutninger

har indflydelse på deres hverdag og på om kommunen er god at bo i. Resultaterne viser,

at borgerne overordnet mener, at kommunens beslutninger i nogen grad har indflydelse

på deres hverdag og i høj grad har indflydelse på, om kommunen er god at bo i (i gen-

nemsnit hhv. 6,1 og 7,9 på en skala fra 0 til 10).

Der er sket en lille stigning i den vigtighed, som borgerne tillægger kommunens beslut-

ninger, siden 2001, mens opfattelsen af kommunalbestyrelsens vigtighed for, om kom-

munen er god at bo i har været nogenlunde stabil siden 2009. Der er ingen væsentlige

forskelle mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte eller små og store kommuner.

Gennem hele perioden vurderer et flertal af borgerne desuden, at resultatet af et kom-

munalvalg har stor betydning for, hvilke politiske beslutninger der træffes i kommunen,

mens et mindretal vurderer, at resultatet af kommunalvalg kun har lille betydning. Bort-

set fra et fald i 2013, er der samlet sket en stigning siden 2001 i andelen af borgere, der

tillægger kommunalvalget stor betydning. I 2021 gælder det således 74 pct. af borgerne.

3.5 Borgernes kommunalpolitiske viden og kompetencer

Et element i borgernes mulighed for at deltage meningsfuldt i et demokrati må forventes

at være en tilstrækkelig grad af faktuel viden om politiske forhold.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Herunder lægges det

i VIVE’s undersøgelse om lokaldemokratiet og borgerne til grund,

at hvis borgerne skal kunne holde kommunalpolitikerne ansvarlige, kræver det bl.a., at

borgerne har en grad af viden om, hvilke politiske områder som kommunalpolitikerne

har ansvaret for. Endvidere er det et væsentligt element, om borgerne subjektivt opfatter

sig selv som kompetente til at deltage i politik.

Når borgerne bliver spurgt til faktuelle spørgsmål om, hvor ansvaret for specifikke poli-

tiske områder er placeret, finder VIVE’s undersøgelse,

at 87 pct. af borgerne svarer kor-

rekt. Tendensen er relativt stabil over tid - også på tværs af sammenlagte og ikke-sam-

menlagte kommuner. Endvidere er der ikke en substantiel forskel i vidensniveau på

tværs af store og små kommuner

–

heller ikke over tid.

Figur 3.6

Generel viden om lokalpolitiske forhold

Andel der svarer korrekt på spørgsmål om ansvarsfordeling

100

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Ikke sammenlagt

Sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer de gennemsnitlige andele af svarene, der er korrekte, i svarene på følgende tre spørgsmål:

[1] "Hvem bestemmer størrelsen af folkepensionen?", [2] "Hvem er ansvarlig for at behandle byggetilladelser?"

og [3] "Hvem er ansvarlig for at sørge for hjemmehjælp og plejehjem til de ældre?"

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 4.1.

Borgerne i Danmark har således en relativt høj grad af viden om, hvilke politiske områ-

der der hører under hhv. kommunerne, regionerne og staten.

Andelen af borgere, der korrekt er i stand til at identificere, hvilket politisk parti deres

kommunes borgmester tilhører, er faldet siden 2001. Hvor andelen i 2001, 2009 og

2013 var på 82-85 pct., er den i 2021 på blot 75 pct. Indikatoren kan indikere et faldende

niveau i kommunespecifik viden blandt borgere

–

fortolkning heraf skal dog gøres med

blik for, at der er tale om en grov indikation, idet der kun er tale om ét spørgsmål.

Som VIVE også påpeger, er et muligt forklaringselement endvidere, at spørgsmålet

strengt taget er sværere at besvare i 2021 end tidligere år, da antallet af politiske partier

er vokset fra 9-10 svarmuligheder i de tidligere undersøgelser til 14 svarmuligheder i

2021.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Borgernes oplevelse af at være velinformeret ift. kommunalpolitik er steget siden 2013

–

mens der ses et forudgående mindre fald fra 2001 frem til 2013. En tendens, der er næ-

sten fuldstændig identisk på tværs af sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner.

Opdelt på kommunestørrelse ses det, at hvor borgerne i store kommuner i 2009 og 2013

havde det laveste subjektive informationsniveau, er det i 2021 vendt, således at borgere i

de store kommuner nu har et statistisk signifikant højere subjektivt informationsniveau

end borgerne i de små kommuner.

VIVE’s undersøgelse finder ift. borgernes kommunalpolitiske viden og kompetencer

samlet set ikke, at der siden 2001 har været en entydig bevægelse i én retning. Mens der

er variationer på tværs af kommuner og indikatorer, er det generelle billede, at forskel-

lene ikke har ændret sig markant over den 20-årige

periode. I de tilfælde hvor VIVE’s

undersøgelse finder en ændring, er ændringen generelt imod mindre forskelle mellem

kommunetyper og kommunestørrelser.

3.6 Borgernes politiske tillid

Sammenlignet med andre lande er tilliden til de danske politikere relativt høj, og tidli-

gere undersøgelser tyder ikke på markante fald i tilliden til kommunalpolitikerne

VIVE’s undersøgelse af

lokaldemokratiet og borgerene indikerer, at danskernes demo-

kratiske tillid generelt må betragtes som værende i den mellemhøje ende. Endvidere ses

der en tendens til, at jo mere lokalt et politisk niveau der undersøges desto større poli-

tisk tillid.

Mens VIVE ikke finder en statistisk signifikant forskel mellem tilliden til kommunalbe-

styrelsen og tilliden til Folketinget, er der en signifikant større tillid til lokalpolitikerne

sammenlignet med folketingspolitikerne. Dog må det understreges, at forskellene er

små, og det er begrænset, hvor meget der bør lægges i dem.

Resultatet stemmer imidlertid overens med en undersøgelse fra Momentum, som viser,

at borgerne i markant højere grad anser kommunalpolitikere for at have en god fornem-

melse for, hvad der rører sig i befolkningen, end folketingspolitikere

Ved undersøgelse af borgernes generelle lokalpolitiske tillid over tid konstaterer VIVE,

at der fra 2001 til 2013 var et statistisk signifikant fald i tillid. Men udviklingen er vendt,

således at tilliden i 2021 er signifikant højere, end den var i 2001.

Hvis der ses på tværs af sammenlagte og ikke sammenlagte kommuner, kan det konsta-

teres, at borgerne i 2001 havde signifikant større tillid til lokaldemokratiske aktører og

institutioner i de kommuner, der ved kommunalreformen i 2007 blev lagt sammen, end

i de ikke-sammenlagte kommuner.

VIVE 2022, 47

Momentum 2021

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 3

Udviklingen i borgernes opfattelse af lokaldemokratiet

Fra 2001 til 2009 ses imidlertid en signifikant stigning i den lokaldemokratiske tillid i de

ikke-sammenlagte kommuner og et signifikant fald i de senere sammenlagte kommuner.

Herefter er det således fortsætterkommunernes borgere, der havde det højeste niveau af

lokaldemokratisk tillid. Dog må det her bemærkes, at forskellen mellem sammenlagte og

ikke-sammenlagte kommuner sidenhen er snævret ind, idet en relativt stor stigning fra

2013 til 2021 har udlignet de sammenlagte kommuners tidligere fald.

Figur 3.7

Generel tillid til lokaldemokratiske institutioner

Generel tillid til lokaldemokratiske institutioner fra 0 til 10

6,4

6,2

6,0

5,8

5,6

5,4

5,2

5,0

2001

2005

2009

2013

2017

2021

Ikke sammenlagt

Sammenlagt

Alle kommuner

Anm.: Figuren illustrerer værdier for en indikator baseret på følgende tre spørgsmål: "Angiv venligst på skalaen,

hvor stor tillid du har til hver af disse institutioner. Markér én svarmulighed for hver institution. [1] Kommunalbestyrel-

sen"[2] ”Borgmesteren” og [3] ”Lokalpolitikere”. Indikatoren er skaleret fra 1 til 10, hvor højere værdier indikerer større

tillid.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 5.2.

Der er derved ifølge VIVE’s undersøgelse ikke længere signifikante forskelle mellem bor-

geres generelle tillid til de lokaldemokratiske aktører og institutioner i henholdsvis sam-

menlagte og ikke-sammenlagte kommuner

Endvidere er der i 2021 ikke længere en signifikant sammenhæng mellem kommune-

størrelse og lokaldemokratisk tillid, hvilket står i modsætning til, at tilliden var højest i

de små

store kommuner i hhv. 2009 og 2013, mens de laveste niveauer her fandtes i

de middelstore kommuner.

Tidligere forskelle i borgernes lokalpolitiske tillid mellem sammenlægnings- og fortsæt-

terkommuner samt mellem små og større kommuner er således minimeret i et omfang

der betyder, at der ved undersøgelsen i 2021 ikke længere er signifikante forskelle på

tværs af de forskellige kommunetyper. Der synes hermed ikke at have været varige virk-

ninger af strukturreformen i forhold til borgernes tillid til de lokaldemokratiske aktører

og institutioner.

VIVE 2022, 48

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

4.1 Sammenfatning

I dette kapitel foretages en beskrivelse og sammenligning af hhv. de danske og svenske

regler vedr. kommunale folkeafstemninger

–

herunder særligt med fokus på muligheden

for at afholde folkeafstemninger om ændringer i den kommunale inddeling.

Det er både i Danmark og Sverige muligt at afholde kommunale folkeafstemninger vedr.

den kommunale inddeling. Resultaterne fra folkeafstemninger vedr. ændringer i kom-

muneinddelingen

–

vejledende som bindende

–

er dog i sig selv ikke ensbetydende med,

at der bliver foretaget egentlige ændringer.

Det hænger sammen med, at det i begge lande ikke alene er folkeafstemningerne, der er

afgørende for, hvorvidt der kan og vil blive foretaget ændringer i kommuneinddelingen.

I Danmark følger det af grænseændringsloven, at det er indenrigs- og boligministeren,

der kan træffe beslutning om ændring af den kommunale inddeling, jf. afsnit 4.2.2.

Ifølge de svenske regler er det i de fleste (dog ikke alle) tilfælde regeringen, som kan be-

slutte at ændre den kommunale inddeling. Ligesom i Danmark er det således ikke kun

op til kommunerne selv. Endvidere bemærkes det i afsnit 4.2.1, at det ikke er i alle til-

fælde svenske byråd retter sig efter resultatet af kommunale folkeafstemninger.

Kapitlet indeholder endvidere en perspektivering og sammenligning af de danske og

svenske erfaringer med folkeafstemninger om ændringer i kommuneinddelingen.

Herunder ses det, at der i perioden 1980-2021 i alt har været 141 kommunale folkeaf-

stemninger i Sverige

. Heraf har 24

omhandlet ændringer i kommuneinddelingen,

hvoraf 7 er blevet gennemført. Alle har været opdelinger af eksisterende kommuner.

I Danmark har der i perioden 2007-2022

–

og således efter kommunalreformen i 2007

–

været én afstemning om ændringer i kommuneinddelingen (sammenlægning af Hol-

stebro og Struer Kommuner), som blev foretaget i 2015. Afstemningen resulterede i, at

der ikke blev foretaget en sammenlægning af kommunerne. Hverken borgerne i Holste-

bro eller Struer Kommune stemte for en sammenlægning.

Valmyndigheten,

Lista över genomförda kommunala folkomröstningar

(opdateret okt. 2021).

Udbrydning fra kommune, opdeling, sammenlægnning.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

4.2 Sammenligning af de danske og svenske regler og mu-

ligheder for folkeafstemninger vedr. ændringen i kommune-

inddelingen

Afsnittet er opdelt i tre underafsnit: (1) de svenske folkeafstemningsregler, (2) de danske

folkeafstemningsregler og (3) en kort opsummering af sammenligneligheden mellem de

danske- og svenske regler.

4.2.1 Folkeafstemninger og ændringer i den kommunale inddeling

i Sverige

På svensk kommunalt plan findes flere demokratiske instrumenter, der har lighed med

folkeafstemninger, herunder faktiske folkeafstemninger (folkomröstningar), folkeinitia-

tiver (folkinitiativ) og medborgerforslag (medborgarförslag)

Folkinitiativet dækker over, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal af-

holdes en folkeafstemning om et spørgsmål, hvis et tilstrækkeligt stort antal af de stem-

meberettigede borgere i kommunen er for dette

. Folkinitiativet er over en årrække ble-

vet styrket, således at det i dag kræver to tredjedeles flertal i kommunalbestyrelsen imod

en folkeafstemning for at kommunalbestyrelsen kan afvise folkinitiativet.

Medborgerforslag kan sammenlignes med de danske borgerforslag, hvor Folketingets

partier har aftalt at behandle et forslag, hvis dette har en tilstrækkelig stor opbakning

blandt den stemmeberettigede befolkning.

De svenske regler om kommunale folkeafstemninger (folkomröstningar) er reguleret

ved

Lag (1994:692) om kommunala folkomröstningar

med senere ændringer

Reglerne regulerer hovedsageligt, hvordan kommunale folkeafstemninger skal afholdes

–

herunder ift. valgdag, stemmeberettigede, optælling af stemmer m.v.

Det svenske regelsæt vedr. kommunale folkeafstemninger regulerer således ikke i sig

selv kommunernes muligheder for at foretage ændringer i den kommunale inddeling.

Dog sætter reglerne

rammerne

for muligheden for at afholde afstemninger herom.

Initiativretten til kommunale folkeafstemninger i Sverige tilkommer den lokale kommu-

nalbestyrelse

, hvor kommunalbestyrelsen også kan træffe beslutning om afholdelse af

en folkeafstemning på baggrund af f.eks. et folkinitiativ

Initiativretten betyder grundlæggende, at det er op til kommunalbestyrelsen at træffe

beslutning om, hvorvidt der skal afholdes en kommunal folkeafstemning omkring et gi-

Det förstärkta folkinitiativet

–

Tio år med det förstärkta folkinitiativet. Sveriges Kommuner och Regioner, 2020

Ibid.

t.o.m. SFS 2019:888

Det förstärkta folkinitiativet

–

Tio år med det förstärkta folkinitiativet. Sveriges Kommuner och Regioner, 2020

Ibid.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

vent emne. Dog er folkinitiativet over årene blevet styrket, så det nu kræver to tredjede-

les flertal imod, hvis kommunalbestyrelsen skal afvise at afholde en folkeafstemning,

som er begæret gennem folkinitiativet.

Det er således op til kommunalbestyrelsen både at beslutte, om der skal afholdes en fol-

keafstemning, og efterfølgende om man ønsker at følge resultatet.

Regler for ændring af de kommunale grænser i Sverige findes i

Lag (1979:411) om

ändringar i Sveriges indelning i kommuner och regioner.

Regeringen kan træffe beslut-

ning om ændring af kommuneinddelingen, hvis ændringen kan antages at medføre be-

stående fordele for en kommune eller en del af en kommune

”eller andra fördelar från

allmän synspunkt”.

Loven opremser forskellige hensyn, som regeringen skal tage ved

denne beslutning.

Kammarkollegiet, som er en statslig institution, kan beslutte en inddelingsændring, hvis

denne er påkrævet pga.

”oregelbundenhet

i indelningen eller med hänsyn till fastig-

hedsförhållandena”

og ikke medfører økonomisk regulering mellem kommuner. Hvis de

kommuner, der berøres af en ændring er enige, og hvis ændringen kun berører kommu-

ner i samme län, kan Länsstyrelsen dog selv beslutte ændringen.

Der er altså flere myndigheder i Sverige, som kan træffe beslutning om kommuneindde-

linger alt efter omstændighederne.

4.2.2 Folkeafstemninger og ændringer i den kommunale inddeling

i Danmark

Det følger af den danske kommunale grænseændringslov (herefter grænseændringslo-

ven),

at indenrigs- og boligministeren kan træffe beslutning om ændring af den kom-

munale inddeling, herunder om opdeling eller sammenlægning af kommuner, men også

om mindre ændringer af kommunegrænser. Ændringer skal efter loven være begrundet i

1) befolkningsmæssige, erhvervsmæssige eller økonomiske forhold, 2) hensynet til et

områdes forventede udvikling og planlægningen af denne, 3) hensynet til varetagelsen af

væsentlige kommunale opgaver eller 4) administrative hensyn.

Indenrigs- og boligministeren kan kun beslutte at ændre den kommunale inddeling, hvis

kommunalbestyrelserne i de kommuner, der vil blive berørt af ændringen, har tilsluttet

sig det. Indenrigs- og boligministeren kan dog uden de berørte kommunalbestyrelsers

tilslutning, men efter inddragelse af dem, under visse betingelser foretage små grænse-

ændringer begrundet i administrative hensyn.

Det forudsættes i loven, at ændringer af den kommunale inddeling overholder de krite-

rier om faglig bæredygtighed i løsningen af de kommunale opgaver, som blev politisk af-

talt i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Det betyder navnlig, at der efter græn-

seændringsloven ikke kan foretages ændringer af den kommunale inddeling, herunder

Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende

kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 9. januar 2018.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

opdeling af kommuner, som vil indebære, at en kommune får under ca. 20.000 indbyg-

gere.

En kommunalbestyrelse kan ansøge indenrigs- og boligministeren om ændring af kom-

munegrænsen, herunder om opdeling af kommunen eller om sammenlægning af kom-

munen med en anden. Ministeren er ikke forpligtet til at imødekomme en ansøgning,

men kan gøre det, hvis lovens betingelser, herunder om de berørte kommunalbestyrel-

sers tilslutning og om kommunestørrelse (minimums-indbyggertal), er opfyldt. Ministe-

ren kan også træffe afgørelse om kommunegrænseændringer uden, at den eller de be-

rørte kommunalbestyrelser har ansøgt herom, men deres tilslutning kræves jf. ovenfor.

Kommunalbestyrelsen kan vælge

–

men er ikke forpligtet til

–

at lægge spørgsmålet om

at ansøge om eller give tilslutning til opdeling eller sammenlægning af kommunen ud til

en bindende eller en vejledende kommunal folkeafstemning blandt kommunens bor-

gere. Beslutningen om at afholde en bindende eller en vejledende kommunal folkeaf-

stemning træffes ved simpelt flertal i kommunalbestyrelsen.

En bindende kommunal folkeafstemning finder sted efter regler i valglovgivningen og

kan kun afholdes i hele kommunen. Resultatet af den vil være bindende for kommunal-

bestyrelsen i resten af dennes funktionsperiode.

En vejledende kommunal folkeafstemning vil kunne afholdes i hele eller i en del af kom-

munen. Resultatet vil ikke være bindende, men alene vejledende for kommunalbestyrel-

sens beslutning om at søge om eller tilslutte sig en grænseændring.

4.2.3 Opsummering af det danske- og svenske regelsæt

Sammenfattende fremgår det, at der er en vis grad af overlap mellem hhv. de danske og

svenske regler om kommunale grænseændringer.

Selvom der i både Danmark og Sverige er mulighed for at afholde kommunale folkeaf-

stemninger om ændringer i den kommunale inddeling, er folkeafstemningerne i sig selv

ikke ensbetydende med, at der vil blive foretaget egentlige ændringer i den kommunale

inddeling. Afgørelser om grænseændringer kan i Danmark kun træffes af indenrigs- og

boligministeren og i Sverige af regeringen eller i nogle tilfælde Kammarkollegiet eller

Länsstyrelsen.

De danske regler om bindende kommunale folkeafstemninger indebærer, at resultatet er

bindende for kommunalbestyrelsen i resten af dennes funktionsperiode. Dvs., kommu-

nalbestyrelsen kan ved en bindende folkeafstemning pålægges at søge om, tilslutte sig

eller undlade at søge om en grænseændring

–

hvorimod resultatet af en vejledende kom-

munal folkeafstemning alene vil være vejledende for kommunalbestyrelsens beslutnin-

ger herom.

4.3 Danske og svenske erfaringer med folkeafstemninger om

ændringer i kommuneinddelingen

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

Afsnittet er opdelt i tre afsnit: (1) svenske erfaringer med folkeafstemninger

–

herunder

ift. ændringer i kommuneinddelingen, (2) danske erfaringer med folkeafstemninger

–

herunder ift. ændringer i kommuneinddelingen og (3) sammenligning af de danske- og

svenske erfaringer.

Overordnet fremgår det, at der både i Danmark og Sverige er blevet afholdt flere kom-

munale folkeafstemninger om ændringer i den kommunale opdeling. Dog bemærkes det

også, at der ikke har været foretaget nogle kommunesammenlægninger i Sverige siden

1970’erne-

og kun få folkeafstemninger herom

. De fleste af de folkeafstemninger, der

har været afholdt om kommuneinddeling i Sverige, har omhandlet opdeling af kommu-

ner.

4.3.1 Svenske erfaringer med folkeafstemninger – herunder ift.

ændringer i kommuneinddelingen

I Sverige er der siden 1977 blevet afholdt 141 folkeafstemninger

. Folkeafstemningerne

er sket på initiativ af både borgere, foreninger, organisationer samt politiske partier

–

hvoraf lidt over halvdelen er blevet initieret af individuelle borgere

90 pct. af folkeafstemningerne siden 2011

– hvor det svenske ’folkinitiativ’ blev reforme-

ret

–

har omhandlet hhv. skoler eller infrastruktur. Af de 14 folkeafstemninger, der har

været foretaget vedr. skoleområdet, har det relevante byråd tre gange ageret i enighed

med folkeafstemning. Vedr. infrastrukturspørgsmål har byrådet otte gange ageret i enig-

hed med byrådet og fem gange ikke

Det er således kun en lille del af de svenske lokale folkeafstemninger, der omhandler

ændringer i den kommunale inddeling

–

og de folkeafstemninger, der løbende har været

i Sverige herom, har primært omhandlet kommuneopdelinger

I Sverige har der inden for de seneste år været en stigende interesse for kommunesam-

menlægninger. Den svenske regering igangsatte i 2017 en kommunestruktursudredning,

som bl.a. skulle undersøge behovet for kommunesammenlægninger

40 41

Kommunestruktursudredningen indeholdt bl.a. en vurdering af muligheden for kommu-

nesammenlægninger. Herunder henviser udredningen til, at erfaringer fra den danske

kommunalreform i 2007 viste, at kommuner mindst skulle have ca. 20.000 indbyggere

Det förstärkta folkinitiativet

–

Tio år med det förstärkta folkinitiativet. Sveriges Kommuner och Regioner,

2020.

Valmyndigheten,

Lista över genomförda kommunala folkomröstningar

(opdateret okt. 2021).

Det förstärkta folkinitiativet

–

Tio år med det förstärkta folkinitiativet. Svergies Kommuner och Regioner,

2020.

ibid.

Studie av möjliga effekter vid en eventuell sammenslagning af Borgholms och Mörbylånga kommuner. Sveriges

Kommuner och Regioner, 2017.

Starkare kommuner

–

med kapacitet att klara välfärdsuppdraget. Slutbetänkande av Kommunutredningen,

2020.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

for effektivt at kunne levere et bredt udvalg af services

–

hvor udredningen bl.a. også an-

fører, at større kommuner generelt har større operativ kapacitet end mindre

Udredningen underbygger, at der findes argumenter i favør for kommunale sammen-

lægninger

–

herunder med hensyn til bl.a. bedre finansiel kapacitet og en mere favorabel

situation mht. rekruttering af nødvendige kompetencer for opgaveløsningen.

Den svenske udredning finder dog også, at sammenlægning af kommuner kan have de-

mokratiske implikationer

–

herunder større distance mellem borgere og politikere

Det kan ud fra

Valmyndighetens

tal udledes, at der er blevet afholdt i alt 24

kommu-

nale folkeafstemninger vedr. ændringer i den kommunale inddeling i Sverige siden

1980.

Langt størstedelen af disse folkeafstemninger har omhandlet kommuneopdelinger

–

særligt i løbet af 1980-1990’erne.

I alt er der siden 1980 kommet 13 nye kommuner i

Sverige. Der har i samme periode været afholdt 18 folkeafstemninger om kommuneop-

deling, hvoraf syv har ført til deling. Opdeling af kommuner kan dog også ske uden en

folkeafstemning som opdelingen. Den seneste opdeling af en kommune trådte i kraft i

2003 efter en folkeafstemning i 1998, mens den seneste folkeafstemning om opdeling

blev afholdt i 2014. Inden for de senere år observeres det dog, at der har været flere

kommunale folkeafstemninger om sammenlægninger. Senest i hhv. 2009 og 2019

–

begge gange hvor Borgholm- og Mörbylånga Kommune søgte om at blive sammenlagt til

én Öland Kommune.

Ingen af gangene har befolkningen dog stemt for en sammenlægning af kommunerne. I

2009 var resultatet af folkeafstemningen således at 56 pct. stemte nej til en sammenlæg-

ning og 41 pct. for en sammenlægning

. I 2019 var tallet 55 pct. imod en sammenlæg-

ning, hvor 42 pct. stemte for.

4.3.2 Danske erfaringer med folkeafstemninger – herunder ift.

ændringer i kommuneinddelingen.

I Danmark har der tidligere været afholdt kommunale folkeafstemninger i forbindelse

med ændringer i kommuneinddelingen; navnlig i forbindelse med kommunalreformen i

2007, og i 2015 hvor borgerne i hhv. Holstebro og Struer kommune stemte om en evt.

sammenlægning af kommunerne. Muligheden for at afholde bindende kommunale fol-

keafstemninger er indført i 2018, så alle de nævnte folkeafstemninger har været vejle-

dende for kommunalbestyrelserne.

Ibid.

Udbrydning fra kommune, opdeling, sammenlægning.

Nej till kommunsammanslagning på Öland

–

folket har sagt sitt.

SVT, 2019.

Ibid og

Öland har sagt sitt

–

tydligt nej till sammanslagning av kommunerna.

Barometern.se. 2019.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 4

Svenske erfaringer med kommuneopdelinger

På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger i forbindelse med inddelingen af

’det

nye danmarkskort’

forud for kommunalreformen i 2007 optog den daværende inden-

rigs- og sundhedsminister i slutningen af februar 2005 forhandlinger om det nye dan-

markskort med partierne. Forud for forhandlingerne havde der i flere kommuner været

afholdt lokale folkeafstemninger om den lokale befolknings ønsker til nye kommune-

dannelser.

Forhandlingerne mundede i marts 2005 ud i en bred politisk aftale om det nye landkort.

Partierne godkendte de allerfleste af de indmeldte ønsker til nye kommunedannelser.

Dog skulle der i 12 af de ’gamle’ kommuner –

på baggrund af stærke borgerønsker

herom

–

være yderligere lokale afstemninger (primært sogneafstemninger) om tilhørs-

forholdet, før den kommunedannelse, som kommunen indgik i, kunne godkendes

Dannelsen af de nye kommuner skete på baggrund af en frivillig og lokal forankret pro-

ces, hvor kommunerne blev bedt om at finde sammen. For en række lokalområder var

der imidlertid behov for en nærmere undersøgelse af, om de foreslåede løsninger havde

lokal opbakning. Forligspartierne udpegede en opmand

–

tidligere indenrigsminister

Thorkild Simonsen

–

til at foretage en sådan undersøgelse

Der har sidenhen kun været afholdt én kommunal folkeafstemning i Danmark vedr.

kommunesammenlægninger. Denne blev afholdt i hhv. Struer og Holstebro Kommune.

Afstemningen blev afholdt på baggrund af, at et flertal i Struer Byråd i oktober 2015 be-

sluttede at afholde en afstemning om en evt. kommunesammenlægning med Holstebro

Kommune. Holstebro Byråd besluttede endvidere i oktober at afholde en lignende folke-

afstemning.

Afstemningen blev afviklet i december 2o15 i sammenhæng med, at der blev afholdt en

national folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Re-

sultatet af den kommunale afstemning blev, at borgerne i hhv. Struer og Holstebro Kom-

mune stemte imod at blive lagt sammen.

67,9 pct. af stemmerne i Struer Kommune var således imod en sammenlægning, hvor

54,8 pct. af stemmerne i Holstebro også var imod selvsamme.

Kommunalreformen

–

Kort fortalt, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005.

Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

5.1 Sammenfatning

Borgerne kan engagere sig i det lokale demokrati på mange forskellige måder, også mel-

lem lokalvalgene. Kommuner og regioner arbejder aktivt med at inddrage borgerne i de

politiske beslutninger på forskellige måder, både gennem lovpligtige kanaler og frivillige

tiltag. Kapitlet beskriver kommuners og regioners arbejde med borgerinddragelse og

centrale udviklinger siden kommunalreformen.

Kommunalreformen ændrede ikke overordnet ved de lovgivningsmæssige rammer for

lokaldemokratiet og inddragelsen af borgerne. Der er dog både før og efter kommunalre-

formen lavet undersøgelser og erfaringsopsamlinger med anbefalinger til, hvordan man

lokalt kan styrke demokrati og inddragelse.

Den tilgængelige viden tyder på, at borgerne er interesserede i at deltage i lokaldemo-

kratiet, også mellem valgene. De seneste år har kommunerne i stigende grad formuleret

strategier for borgerinddragelse, og anvendelsen af forskellige former for borgerinddra-

gelse som opgaveudvalg, borgerforslag og borgerhøringer er steget.

Kommunerne bruger primært borgerinddragelse til at skabe dialog mellem politikere og

borgere og til at få inputs til konkrete beslutninger. Borgerne engagerer sig typisk i en-

keltsager, som har betydning for dem selv eller deres lokalområde.

Kapitlet slutter med konkrete eksempler på, hvordan kommuner og regioner arbejder

med borgerinddragelse og de udfordringer og problemstillinger, der er knyttet hertil,

herunder hvordan man skaber gode og klare rammer for inddragelsen, og hvordan man

kan få flere grupper til at deltage.

5.2 Borgerinddragelse som begreb

Kapitlet tager udgangspunkt i Kjærs definition af borgerinddragelse fra 2019, som også

lå til grund for Demokratikommissionens betænkning:

”Aktiviteter,

hvor borgerne giver input til og/eller deltager i den kommunalpolitiske

beslutningsproces, og hvor denne aktivitet 1) sker i perioden mellem valgene/valgkam-

pene, 2) er systematiseret i en eller anden udstrækning og ikke baseret på tilfældige

møder og 3) er initieret eller understøttet af kommunen.”

Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikommissio-

nens betænkning, 2019

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Nogle former for borgerinddragelse er lovpligtige. Det gælder f.eks. skolebestyrelser og

ældreråd, som kommunen er forpligtet til at nedsætte, og lovbestemte høringer over lo-

kalplaner mv. Andre former for borgerinddragelse er frivillige tiltag, som kommunerne

kan vælge at indføre. Det gælder f.eks. borgerforslag, opgaveudvalg efter kommunesty-

relseslovens § 17, stk. 4, frivillige høringsrunder og lokaludvalg efter kommunestyrelses-

lovens § 65 d.

Boks 5.1

Opgaveudvalg og lokaludvalg

Kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4:

”I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv

eller til udfø-

relse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stå-

ende udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for

deres virksomhed.”

Kommunestyrelseslovens § 65 d, stk. 1:

”En

kommunalbestyrelse kan træffe bestemmelse om nedsættelse af lokaludvalg, herunder om henlæggelse

af beslutningskompetence til lokaludvalgene i nærmere angivne kommunale anliggender. Lokaludvalgenes

medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et antal observatører

deltager i lokaludvalgenes møder.”

Lokaludvalg kan varetage en lang række opgaver, herunder vedr. folkeskolen, forurening, børn og unge, lo-

kalplaner og kommunalfuldmagtsopgaver.

Kilde: Kommunestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

Der gælder i vidt omfang samme regler for regionernes styrelse som for kommunernes

styrelse. Således har regionerne i vid udstrækning samme muligheder for borgerinddra-

gelse som kommunerne. Fx fremgår det af regionslovens § 13, stk. 6, at regionsrådet kan

”nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævnte særlige udvalg”.

Kommuner og regioner har mange muligheder for borgerinddragelse, hvoraf en række

er oplistet i boks 5.2.

Mange former for borgerinddragelse handler primært om kommunikation og dialog

mellem politikere og borgere, fx træffetid/spørgetid hos borgmesteren eller i byrådet,

borgerpaneler eller frivillige høringer. Andre former giver borgerne reel beslutnings-

kompetence, fx borgerbudgetter og bindende folkeafstemninger.

I nogle fora inddrages udvalgte borgere, fx § 17 stk. 4-udvalg, mens andre er åbne for

alle, fx borgermøder. Nogle former for borgerinddragelse har fokus på enkeltsager, mens

andre har fokus på mere overordnede visioner og politikker. Dertil kommer brugerbe-

styrelser, hvor brugere af en specifik ydelse får mulighed for at få indflydelse på denne.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Boks 5.2

Former for borgerinddragelse

Information og konsultation

•

Borgermøder/dialogmøder

Borgerpaneler, herunder elektroniske

Udflytning af kommunalbestyrelsesmøder

Frivillige høringer

Folkemøder

Spørgetid/træffetid hos borgmesteren eller hos kommunalbestyrelsen

Borgerforslag

Kontinuerlig inddragelse og samarbejde

•

§ 17, stk. 4-udvalg

Lokalråd

Lokaludvalg, jf. § 65 d, i lov om kommunernes styrelse

Delegation/overdragelse af kompetencer

•

Borgerbudgetter

Bindende folkeafstemninger

Lokaludvalg med eller uden selvstændige beføjelser, jf. § 65 d, i lov om kommunernes styrelse

Kilde: Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikommissionens betænk-

ning, 2019.

5.3 Rammer for borgerinddragelse før og efter kommunalre-

formen

Som det fremgår af kapitel 1 blev der i forbindelse med kommunalreformen ikke ændret

på rammerne for lokaldemokratiet i kommunerne. Dog blev styrket borgerinddragelse

og ”det frivillige Danmark” fremhævet i strukturaftalen som vigtige elementer i at styrke

det lokale demokrati i de nye, større kommuner efter kommunalreformen.

På baggrund af aftalen blev der nedsat en ”Tænketank om nærdemokrati”, som bl.a.

skulle undersøge rammerne for inddragelse af borgerne og civilsamfundet (se boks 5.3).

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Boks 5.3

Tænketanken om Nærdemokrati, 2005

På baggrund af strukturaftalen fra 2004 blev der nedsat en

”Tænketank

om Nærdemokrati” med Holbæks daværende

borgmester Jørn Sørensen som formand og deltagelse fra en række repræsentanter for kommuner, lokalsamfund og

civilsamfund. Tænketankens hovedopgave var at

”tilvejebringe et inspirationsgrundlag for det videre arbejde med at

styrke nærdemokratiet

i kommunerne samt at pege på lovændringer, hvis der skulle vise sig et behov herfor.”

Fsva. opgaven med at lave et inspirationsgrundlag indeholdt Tænketankens redegørelse en række anbefalinger og di-

skussionsoplæg, som primært var rettet mod kommunalbestyrelserne.

Fsva. opgaven med at foreslå lovændringer så Tænketanken særligt på rammerne for brugerinddragelse og brugerbe-

styrelser i kommunerne.

Kilde: Tænketanken om Nærdemokrati: Redegørelse til indenrigs- og sundhedsministeren, 2005.

Tænketankens hovedopgave var at udbrede inspiration til kommunernes lokale arbejde.

Derudover undersøgte tænketanken, om der var behov for lovændringer, særligt vedrø-

rende brugerråd og brugerbestyrelser med skolebestyrelser som hovedeksempel.

Vedrørende brugerråd (som ældreråd, handicapråd, folkeoplysningsudvalg mv.) fandt et

flertal af Tænketankens medlemmer det afgørende, at kommunalbestyrelsen selv kunne

tilrettelægge en rådsstruktur ud fra lokale forhold. Flertallet fandt derfor ikke grundlag

for at udvide antallet af lovpligtige råd.

Et flertal i Tænketanken foreslog endvidere at udvide brugerbestyrelsernes kompetencer

ved at gøre det muligt at overlade arbejdsgiveransvar til en brugerbestyrelse med hen-

blik på at styrke brugerbestyrelserne som deltagelseskanal. Den daværende regering

valgte dog at følge mindretallet (KL) og ikke ændre reglerne for brugerbestyrelsers kom-

petencer.

Spørgsmålet om lokaldemokratiets udfordringer og forbedringsmuligheder blev taget op

igen i 2013 i forbindelse med kommunalvalget, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet

gennemførte en ”temperaturmåling af det lokale demokrati” (se boks 5.4).

Ved det foregående kommunalvalg i 2009, som var det første efter kommunalreformen,

var valgdeltagelsen den laveste i 35 år. Der var således anledning til at undersøge, om

der var behov for justeringer af rammerne for det lokale demokrati. Igen var fokus på

anbefalinger til kommunalbestyrelsernes lokale arbejde og mindre på et eventuelt behov

for lovændringer.

Projektgruppen fandt, at det lokale demokratis udfordringer ikke først og fremmest

skyldtes lovgivningsmæssige rammer. Dog fandt gruppen, at reglerne for høringer ikke

gav optimale betingelser for borgerinddragelse og anbefalede derfor et serviceeftersyn af

de lovfastsatte kommunale og regionale høringer.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Konklusionen på serviceeftersynet, som blev afsluttet i 2015, var, at borgerne i vid ud-

strækning allerede blev inddraget inden de lovfastsatte høringer. Udvalget bag anbefa-

lede derfor ikke at indføre mere omfattende regler for høringerne, men derimod at over-

veje forenkling af eksisterende proceskrav.

Boks 5.4

Temperaturmåling af det lokale lokaldemokrati, 2013

Op til kommunalvalget i 2013 gennemførte det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium en temperaturmåling af

det lokale demokrati

– ”Op

af sofaen

–

anbefalinger til lokaldemokratiet”. Formålet var at beskrive udfordringer i lokal-

demokratiet og fremsætte anbefalinger til at styrke demokrati og borgerinddragelse.

”Temperaturmålingen” tog udgangspunkt i erfaringsopsamling fra besøg i 17 kommuner samt en spørgeskemaundersø-

gelse om borgernes opfattelse af lokaldemokratiet gennemført af KORA.

Projektgruppen beskrev en række tendenser i lokaldemokratiet efter kommunalreformen og fremførte på den bag-

grund anbefalinger, som primært var rettet mod politikerne i kommunalbestyrelserne.

Dertil så projektgruppen nærmere på de lovgivningsmæssige rammer for inddragelse af borgerne, herunder reglerne

for lovfastsatte høringer i kommuner og regioner.

Kilde: Op af sofaen – anbefalinger til lokaldemokratiet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2013.

Samlet set blev der altså hverken i 2005 eller i 2013 fundet anledning til at ændre de for-

melle rammer for det lokale demokrati. Begge afrapporteringer indeholdt imidlertid en

række anbefalinger til kommunernes lokale arbejde med at udvikle lokaldemokratiet

oven på de forandringer, som kommunalreformen medførte.

En central anbefaling var at have fokus på at sikre en overordnet strategi og vision for

borgerinddragelse, systematisk inddragelse og opfølgning og en åben proces, hvor alle

har mulighed for at deltage uanset forudsætninger.

Det blev desuden anbefalet at anvende nye og uformelle deltagelseskanaler for at øge

deltagelsen blandt fx unge og for at imødekomme borgere, som hellere vil deltage ad hoc

og uformelt end gennem traditionelle kanaler. I forlængelse heraf er det også en pointe,

at der i mange kommuner har været tradition for at inddrage foreninger som repræsen-

tanter for borgerne, men at denne strategi måske ikke giver et repræsentativt billede af

borgernes holdning i en tid, hvor færre er engageret i foreningslivet.

I temperaturmålingen fra 2013 blev det anbefalet at styrke det kommunale fællesskab

ved bl.a. at understøtte foreningslivet og være opmærksom på lokalsamfundenes inte-

resser. Dertil var kommunalbestyrelsernes arbejdsvilkår og forhindring af topstyring og

centralisering af magten hos borgmesteren centrale temaer.

De nævnte pointer og anbefalinger går også igen i senere udgivelser om borgerinddra-

gelse og lokalt arbejde udvikling af det kommunale demokrati

Se fx Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikom-

missionens betænkning, 2019

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

5.4 Borgernes deltagelse i det lokale demokrati

Fokus flyttes nu fra de juridiske og organisatoriske rammer for borgerinddragelse til at

se på, hvordan borgerne tager initiativ til at deltage i det lokale demokrati mellem val-

gene.

Til brug for evalueringen har VIVE undersøgt det direkte demokrati operationaliseret

ved tre spørgsmål; om borgerne inden for de seneste to år har kontaktet en kommunal-

politiker eller et politisk parti i kommunen, om de inden for de seneste to år har kontak-

tet eller været aktive i en gruppe eller forening om et lokalt spørgsmål, og om de er eller

har været medlem af en brugerbestyrelse eller et råd i kommunen

Der er kun indsamlet data herom på kommuneniveau i undersøgelsen fra 2021. Spørgs-

målene indgik dog også i to VIVE-spørgeskemaundersøgelser fra 2013 og 2017

, hvorfor

det er muligt overordnet at belyse udviklingen i det direkte lokaldemokrati siden 2013.

Resultaterne fra 2021 viser, at 15 pct. af de adspurgte i alle kommuner har taget kontakt

til en politiker inden for de seneste to år. Det er midt imellem de 12 pct., der havde taget

kontakt i 2013, og 18 pct., der havde taget kontakt i 2017

. 22 pct. af de adspurgte har

inden for de seneste to år kontaktet eller været aktiv i en gruppe eller forening om et lo-

kalt spørgsmål. Det er højere end i både 2013 og 2017. 16 pct. af de adspurgte har været

medlem af en brugerbestyrelse eller et råd i kommunen. Det er lidt lavere end i 2017.

2021-undersøgelsen giver endvidere et indblik i udbredelsen af de tre deltagelsesformer

i forskellige kommunestørrelser

jf. figur 5.1.

Som det fremgår, er andelen af borgere, der

har kontaktet en kommunalpolitiker eller et politisk parti i kommunen størst i de små

kommuner (19 pct.) og mindst i de store (12 pct.). Der er ingen statistisk signifikante

forskelle mellem kommunestørrelser på, hvor mange der har kontaktet en forening, eller

hvor mange der er medlem af en brugerbestyrelse eller råd.

VIVE 2022

–

Lokaldemokratiet og borgerne.

KORA (2013): Lokalpolitik og borgerne; VIVE (2017): Lokaldemokratiet og borgerne.

Ved sammenligning af resultater fra 2021-undersøgelsen med de to VIVE-undersøgelser fra 2013 og 2017 bør

man være opmærksom på, at der er væsentlige forskelle i undersøgelsernes indsamlingsmetoder og stikprøvestør-

relser etc.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Figur 5.1

Demokratisk deltagelse mellem valgene (2021-undersøgelse), pct.

Kontaktet en politiker eller parti

Kontaktet eller været aktiv i gruppe

Medlem af brugerbestyrelse eller råd

Lille

Middel

Middelstor

Stor

Alle

Anm.: Figuren viser andelene, der svarer ja til spørgsmålene ”Har du inden for de seneste to år kontaktet en kom-

munalpolitiker eller et politisk parti i kommunen?”, ”Har du inden for de seneste to år kontaktet eller været ak-

tiv i en gruppe eller forening om et lokalt spørgsmål?” og ”Er du, eller har du været, medlem af en brugerbe-

styrelse eller et råd i din kommune, såsom bestyrelsen i en daginstitution eller et ældreråd?”.

Kilde: VIVE – Lokaldemokratiet og borgerne, figur 6.3.

5.5 Udvikling siden kommunalreformen

Inden for de seneste år er der blevet gennemført en række undersøgelser af, hvor meget

kommunerne anvender forskellige former for borgerinddragelse. Disse undersøgelser

kan give et billede af udviklingen siden kommunalreformen. Overordnet er der indikati-

oner på, at kommunerne siden kommunalreformen har fået mere fokus på borgerind-

dragelse og i stigende grad inddrager borgerne.

Det kommer bl.a. til udtryk ved, at over halvdelen af kommunerne har en strategi for

borgerinddragelse

. Langt de fleste kommuner, som i 2017 havde en formuleret mål-

sætning om at inddrage borgerne, vedtog målsætningen efter kommunalreformen

Som det fremgår af figur 5.2 fra valgperioden 2014-2017 til valgperioden 2018-2021 ind-

drager kommunerne i stigende grad borgerne på tværs af forskellige inddragelsesformer.

Fx var andelen af kommuner, der anvendte § 17 stk. 4-udvalg steget fra 54 pct. i valgpe-

rioden 2014-2017 til 75 pct. i valgperioden 2018-2021. Det bemærkes dog, at § 17 stk. 4-

udvalg ikke nødvendigvis har borgerdeltagelse. I samme periode steg andelen af kom-

muner, der anvendte borgerforslag fra 11 pct. til 29 pct.

Tænketanken Mandag Morgen og Kommunaldirektørforeningen: Lokaldemokrati i nybrud, 2021 (n=79)

Altinget og Mandag Morgen: Rundspørge blandt kommuner om inddragelse af borgerne i politikudvikling, 2017

(n=61)

Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikommissio-

nens betænkning, 2019 (n=83)

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Figur 5.2

Udvikling i kommunernes anvendelse af udvalgte borgerinddragelsesformer

Procent

Borgerråd/borgersamling/borgerpanel

Borgermøde/dialogmøde

Lokale folkemøder

Spørgetid for borgerne ved kommunalbestyrelsesmøder

Faste træffetider, hvor borgerne kan møde borgmesteren

Afholdt kommunalbestyrelsesmøde andre steder end i

byrådssalen

Borgerhøring (ikke lovbestemte)

§ 17 stk. 4-udvalg med borgerdeltagelse

Borgerforslag

Borgerbudget

Kommunal folkeafstemning

100

2014-17

2018-21

Anm.: n=83

Kilde: Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikommissio-

nens betænkning, 2019.

Selv om der generelt ses en stigning i borgerinddragelse i kommunerne, er der stor vari-

ation i, hvor udbredte forskellige former for borgerinddragelse er. Generelt er det mere

udbredt med inddragelse i enkeltsager end i formulering af den overordnede politik.

Der er også en tendens til, at inddragelsesformer med fokus på dialog mellem borgere og

politikere er mest populære blandt kommunerne, mens inddragelsesformer, hvor bor-

gerne får selvstændig beslutningskompetence, er mindre udbredte.

Fx benyttede 82 pct. af kommunerne spørgetid for borgerne ved kommunalbestyrelses-

møder, og 97 pct. benyttede borgermøder og dialogmøder, mens 14 pct. benyttede bor-

gerbudgetter, og 1 pct. benyttede kommunale folkeafstemninger i seneste valgperiode

Kjærs analyse viser, at formålet for de fleste kommuners vedkommende er at få indblik i

borgernes ønsker og holdninger, at informere borgerne om lokale forhold og at få inspi-

ration og input til beslutninger. Færre kommuner har som formål at få input til budget-

prioriteringer eller at skabe opbakning til upopulære eller svære beslutninger.

Tænketanken Mandag Morgen og Kommunaldirektørforeningen: Lokaldemokrati i nybrud, 2021 (n=76)

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Kommunerne oplever, at både politikernes interesse i borgerinddragelse og borgernes

interesse i at deltage stiger. Dog oplever kommunerne mindre interesse blandt unge

5.6 Kommunernes arbejde med borgerinddragelse

Kommunernes arbejde med borgerinddragelse er beskrevet overordnet i flere forskellige

analyser, herunder Kjærs baggrundsnotat til Demokratikommissionens betænkning og

survey-undersøgelser blandt kommunerne. KL har i et notat i anledning af denne evalu-

ering samlet erfaringer fra en række kommuner, som arbejder med forskellige former

for borgerinddragende initiativer, som afspejler nogle af de overordnede tendenser.

En pointe er, at det er vigtigt for borgerne, at de reelt føler sig hørt, når de bliver spurgt,

og at politikerne anerkender deres bekymringer, selv hvis man når frem til et andet re-

sultat end borgerne ønsker. Generelt peges der på, at forventningsafstemning er vigtigt.

Der skal være et klart mål og mandat, og der skal efterfølgende følges op og evalueres.

Kommunerne oplever, at der er forskel på politikområder. Det kan være nemt at ind-

drage borgerne i beslutninger om fx kultur og byudvikling, men sværere når det handler

om velfærdsområderne, hvor der måske i højere grad er stærke, modstridende interes-

ser, der skal afvejes.

Borgerne engagerer sig i høj grad i ”det nære” og enkeltsager,

mens det er mere udfordrende at få dem til at have et helhedssyn og forholde sig til fx

budgettet og overordnede prioriteringer.

På den baggrund er det ikke overraskende, at kommunerne primært anvender dialogba-

serede inddragelsesformer som fx dialogmøder og høringer om enkelt politiske beslut-

ninger.

Boks 5.5

Eksempel: Borgerinvolvering i budgetprocessen i Albertslund Kommune

I Albertslund Kommune inviteres borgerne ind i budgetprocessen. Ældre borgere kan således give kommen-

tarer og input til budgetforslaget på ældreområdet og børnefamilier ift. daginstitutionsområdet. Invitation

sendes til borgerne via e-Boks, hvilket har været med til, at kommunen er kommet i kontakt med borgere, de

ikke tidligere har været i dialog med ift. borgerinddragelse.

På møderne præsenteres borgerne for budgetforslag, som de kan drøfte og kommentere. Det er også muligt

for borgerne at komme med alternative forslag, ændringsforslag mv. Møderne tilrettelægges, så det passer

ind i borgernes liv. Fx holdes mødet på biblioteket, så det er muligt at have børn med, og der serveres aftens-

mad.

Under coronapandemien er borgerinvolveringen ift. budgetprocessen forsøgt digitalt. Erfaringen er dog, at

denne form for borgerinddragelse bedst fungerer med fysiske møder. Derfor ønsker Albertslund Kommune at

genoptage og videreudvikle inddragelsen af borgerne i budgetprocessen i den kommende valgperiode.

Kilde: KL.

Ulrik Kjær: Når der arbejdes med borgerinddragelse i kommunerne. Baggrundsnotat til Demokratikommissio-

nens betænkning, 2019 (n=83)

Tænketanken Mandag Morgen og Kommunaldirektørforeningen, 2021: Lokaldemokrati i nybrud

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Boks 5.6

Eksempel: Borgersamling i Rudersdal Kommune

I 2020 etablerede Rudersdal Kommune en borgersamling med det formål at få borgernes input til, hvordan

kommunen kan arbejde hen imod en mere bæredygtig fremtid i Rudersdal med udgangspunkt i FN’s ver-

densmål.

45.000 borgere i alderen 16 til +99 blev inviteret til at indgå i borgersamlingen. Over 800 borgere ønskede at

deltage i processen.

Heraf blev 37 borgere rekrutteret på baggrund af udvælgelseskriterier: bopæl, alder, køn og uddannelsesni-

veau. Dette for at borgersamlingen repræsentativt afspejlede Rudersdal Kommune.

Den 28. april 2021 blev borgersamlingens anbefalinger præsenteret for den samlede kommunalbestyrelse og

vil fremadrettet fungere som en guideline for Rudersdal Kommunes realisering af verdensmålene.

Kilde: KL.

Der kan være en problemstilling i, at bestemte grupper af borgere, ”Tordenskjolds solda-

ter”, deltager meget aktivt, når der er mulighed for det, mens andre grupper er sværere

at få i tale. Særligt unge og børnefamilier deltager i mindre grad.

En udfordring herved kan være, at der kommer til at mangle nye perspektiver og ideer.

Dertil kommer en potentiel skævvridning af debatter og beslutninger, når en lille gruppe

borgere kan få meget stor indflydelse, mens andre grupper ikke høres.

Det kan give mening at eksperimentere med forskellige formater for inddragelse for at få

inddraget de relevante grupper, og det er fortsat noget, der arbejdes med i kommunerne,

særligt i forhold til de unge og brugen af digitale værktøjer

jf. eksemplerne i boks 5.7 og

5.8.

Boks 5.7

Eksempel: Digital borgerinvolvering i Odense Kommune

Odense Kommune har positive erfaringer med at involvere borgerne digitalt gennem ”Dialogportalen”. Fokus

er primært udvikling af lokalområderne i Odense fx ”områdefornyelse af Bolbro” og ”en kærlig hånd til lokal-

områderne”. Sidstnævnte sker gennem en styrkelse

af udvalgte folkeskoler i Odenses bydele. Den digitale plat-

form gør det muligt for borgerne at give deres mening til kende, fremhæve det, de finder vigtigt ift. deres lokal-

område og på den måde få medindflydelse på projekternes fokus og indhold.

Det digitale format gør det muligt for borgere at involvere sig hjemmefra, og når de har tid og mulighed. Det

gør, at Odense Kommune er kommet i kontakt med andre borgere, end de forhen har kunne mobilisere ift.

borgerinddragelse.

Kilde: KL.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

Boks 5.8

Eksempel: Ungebyråd i Silkeborg Kommune

For at involvere unge i kommunen har Silkeborg Kommune bl.a. nedsat et ungebyråd, hvor medlemmerne,

som kan være elever fra 7. klasse til og med det fyldte 18. år, kan få indflydelse på egen og andre unges hver-

dag. Ungebyrådet mødes ca. 6 gange om året og arbejder løbende med en række politiske ideer og initiativer,

som har særligt fokus på de unges hverdag. Ungebyrådet kan udarbejde konkrete politiske forslag, som kan

ende som indstillinger til det ”rigtige” byråd.

Konkrete resultater af ungebyrådets arbejde er f.eks. etablering af Ungekulturhuset og et samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse og skoletandlægerne om at igangsætte en undersøgelse om unges forbrug af snus.

Ungebyrådet giver ifølge kommunen både de unge en reel mulighed for indflydelse på den førte politik i kom-

munen, og det giver de unge en bedre forståelse for demokrati, forhandling, konsensusskabelse og helheds-

syn.

Kilde: KL.

5.7 Regionernes arbejde med borgerinddragelse

I regionerne arbejdes der også med borgerinddragelse, herunder især med fokus på bru-

ger-/patientinddragelse.

Danske Regioner nedsatte i 2019 en midlertidig politisk arbejdsgruppe bestående af 17

regionsrådsmedlemmer, som skulle se bredt på demokrati og borgerinddragelse. Ar-

bejdsgruppen fik til opgave at drøfte nye muligheder og perspektiver ved borgerinddra-

gende initiativer og udarbejde et inspirationskatalog med gode ideer til borgerinddra-

gelse til de fem regionsråd.

I 2021 afrapporterede arbejdsgruppen i opsamlingen ”Sådan inddrager vi borgerne”. Ar-

bejdsgruppen opstillede en række målsætninger for borgerinddragelse, som regionsrå-

dene kan arbejde med. Målsætningerne fremgår af boks 5.9.

Boks 5.9

Målsætninger for regionernes arbejde med borgerinddragelse

Regionerne arbejder aktivt med nye arbejdsformer for at fremme den demokratiske forståelse.

Borgerne skal have lige adgang til regionsrådets arbejde og skal aktivt inddrages.

Alle i regionsrådet skal være tydelige stemmer og aktive ambassadører i den offentlige debat om sundhed

regional udvikling.

Alle sager på et regionsrådsmøde skal vurderes i lyset af dets betydning for regionens demokrati.

Regionsrådet engagerer sig løbende i aktuelle samfundsdebatter, der vedrører regionens ressortområder.

Alle børn og unge skal kende det regionale demokrati.

Kilde: Danske Regioner – den politiske arbejdsgruppe om demokrati og borgerinddragelse.

Til hver målsætning kobles forslag til handlinger eller ideer, som regionsrådene kan ar-

bejde med. Forslagene omfatter blandt andet nedsættelse af opgaveudvalg, indførelse af

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati

Kapitel 5

Borgerinddragelse i kommuner og regioner

borgerforslag, medietræning til regionsrådsmedlemmerne, ideudvikling med borgerne

over sociale medier og faste temadrøftelser til hvert regionsrådsmøde.

Opsamlingen beskriver også de borgerinddragende aktiviteter, der allerede finder sted i

regionerne. Fx kan alle regionsrådsmøder streames på regionernes hjemmesider, og re-

gionerne arbejder hver især med forskellige borgerinddragende initiativer.

Arbejdsgruppen finder en tendens til mange engangsevents eller forløb relateret til et

konkret tema, svarende til en lignende tendens i kommunerne, hvor borgerne primært

inddrages i enkeltsager eller konkrete temaer. Eksempler herpå er Region Nordjylland,

som i 2019 har afholdt samtalesaloner om det nære sundhedsvæsen og grøn omstilling,

Region Syddanmarks forløb med udarbejdelse af en ny psykiatriplan og Region Sjæl-

land, som har afholdt borgermøder om råstofudvinding.

Der er dog også eksempler på mere overordnede initiativer til at sikre kontinuerlig bor-

gerinddragelse. Fx havde Region Hovedstaden i valgperioden 2018-2021 nedsat fire op-

gaveudvalg i lighed med § 17 stk. 4-udvalg i kommunerne, som hver bestod af tre regi-

onspolitikere, to kommunalpolitikere og 10 borgere. Region Midtjylland har vedtaget ni

grundprincipper for demokrati, inddragelse og samskabelse, der skal understøtte ind-

dragelse og samskabelse som en grundlæggende tilgang, der skal tænkes ind på alle ni-

veauer i organisationen.

Evaluering af kommunalreformen: Udvikling i lokaldemokratiet

BOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 104: Orientering om evaluering af kommunalreformen - Rapport om udvikling i lokaldemokrati