Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Spørgsmål 448
Offentligt
2611608_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
19. august 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 448
Vil ministeren kommentere på artiklen ”Afvist til fuld Arne-pension: Et sygt system” bragt
i Sjællandske Slagelse den 15. august 2022? I artiklen beretter en borger om store
udfordringer med at blive godkendt til fuld Arne-pension. Af artiklen fremgår det, at afgø-
relsen fra Udbetaling Danmark beror på, at der angiveligt mangler dokumentation for tre
måneders indbetalinger til ATP i 1978. Den pågældende borgers fagforening kan imidler-
tid godtgøre, at borgeren har været dagpengeberettiget i den periode, hvor Udbetaling
Danmark mangler dokumentation. Samtidig fremgår det, at borgeren kan dokumentere en
indtjening i perioden, hvilket indikerer at borgeren har været i arbejde. Borgeren oplyser
videre i artiklen, at han ikke via skattemyndighederne kan få udleveret dokumentationen,
da heller ikke de kan frembringe dokumentation så langt tilbage i tiden, ligesom at det er
en udfordring, at tidligere arbejdsgivere er gået konkurs.
Vil ministeren i den anledning redegøre for, om der findes flere eksempler på den måde,
hvorpå Udbetaling Danmark har håndteret tildelingen af Arne-pensionen, når ansøgere
ikke har kunne fremvise 50 år gamle lønsedler? Vil ministeren videre oplyse, om det giver
anledning til at justere i reglerne for tildeling af Arne-pensionen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1