Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
18. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 236
Vil ministeren med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om en
konjunkturafhængig dagpengeperiode redegøre for effekterne på arbejdsudbuddet, pro-
venu og BNP ved indførsel af en konjunkturafhængig dagpengeperiode? Det bedes
beregnes ud fra en konjunkturafhængig periode, der følger nedenstående model:
a. Hvis arbejdsløshedsprocenten er under 3,5 pct., giver det en dagpengeperiode på 1 år.
b. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 3,6-4,4 pct., giver det en dagpengeperiode på 1 år og
3 måneder.
c. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 4,5-5,3 pct., giver det en dagpengeperiode på 1 år og
6 måneder.
d. Hvis arbejdsløshedsprocenten er 5,4-6,2 pct., giver det en dagpengeperiode på 1 år og
9 måneder.
e. Hvis arbejdsløshedsprocenten er over 6,3 pct., giver det en dagpengeperiode på 2 år.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1