Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Spørgsmål 19
Offentligt
2461797_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
13. oktober 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Spørgsmål 19
FAOS har opgjort, at andelen af medlemmer af en traditionel, overenskomstbærende
fagforening, er faldet fra 69,1 pct. i 2000 til 53,2 pct. i 2018.
Vil ministeren opgøre den økonomiske betydning af den markant faldende organisations-
grad i Danmark i de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger i perioden 2000
til 2018, idet den socialdemokratiske finansordfører blandt andet har fremhævet sammen-
hængen mellem høj organisationsgrad og økonomisk gevinst for samfundet, som argu-
ment for regeringens forslag om at øge fagforeningsfradraget? I forlængelse af svaret
bedes ministeren oplyse om det også gælder, at det samtidig må være forbundet med et
økonomisk tab, når organisationsgraden falder, og i den sammenhæng oplyse om det for-
modede samfundsøkonomiske tab i perioden, som følge af den lavere organisationsgrad
opgjort i kroner.
Der henvises til rapporten »Lønmodtageres faglige organisering 2000-2018« af Jens
Arnholtz og Steen E. Navrbjerg fra februar 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 26. oktober 2021.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1