Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 11358
Delvis suspension af samtaleform i beskæftigelsesindsatsen
som følge af covid-19
15.december 2021
Kære ordførere
Der blev fra den 10. december 2021 indført en række nye restriktioner med henblik
på at mindske smitten med covid-19 i samfundet. Restriktionerne vedrører bl.a., at
nattelivet lukkes, der opfordres til udstrakt brug af hjemmearbejde på offentlige og
private arbejdspladser, og der opfordres til, at interne og eksterne møder afholdes
virtuelt.
I forlængelse af særligt opfordringen til hjemmearbejde og afholdelse møder virtu-
elt samt vores møde i går eftermiddags, hvor vi bl.a. drøftede muligheden for digi-
tale samtaler, er det vurderingen, at medarbejderne i kommuner og a-kasser skal
have mulighed for at afholde samtaler digitalt eller telefonisk. Det giver medarbej-
derne mulig for at efterleve sundhedsmyndighedernes anbefalinger om udstrakt
brug af hjemmearbejde og afholdelse af møder virtuelt og dermed bidrage til at
mindske smittespredningen. Derudover er det et værktøj, der gør det muligt for
kommunerne og a-kasserne at opretholde en løbende dialog og rådighedsvurdering
af de ledige i en periode med hjemmearbejde og restriktioner.
Ny bekendtgørelse og ændringsbekendtgørelse
Derfor har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en ny bekendtgørelse, som genind-
fører mulighed for digitale samtaler i beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-
19.
Bekendtgørelsen giver kommuner og a-kasser mulighed for at vælge, om samtaler
med ledige skal holdes digitalt eller telefonisk eller med personligt fremmøde. Det
gælder cv-samtaler for dagpengemodtagere, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og
rådighedssamtaler. I forlængelse heraf kan kommuner vælge, om møder i rehabili-
teringsteamet skal afholdes virtuelt eller med personligt fremmøde. Bekendtgørel-
sen indeholder dermed det samme, som da muligheden for digitale samtaler i be-
skæftigelsesindsatsen blev indført i forbindelse med nedlukningen af Danmark i
foråret 2020.
Derudover er der udarbejdet en ændringsbekendtgørelsen som følge af de nye reg-
ler, der giver mulighed for, at ledige selv kan bestemme, om samtaler efter seks
måneders ledighed skal foregå digitalt. Reglerne er under behandling i Folketinget
(L 67
–
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om sygedagpenge og forskellige andre love (En styrket og forenklet ungeindsats og