BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Lovudkast til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 96
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 96

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv so-

cialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(Udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft: Forsøg med

jobrettet indsats for unge, ydelsesmæssige sanktioner og forbud mod, at ar-

bejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder)

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 07. maj 2019, som

bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 4 i lov nr. 467 af 20.

marts 2021, § 1 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8. juni

2021, § 1 i lov nr. 1238 af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1437 af

29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a.

I en forsøgsperiode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2023 kan jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en jobrettet

indsats og efter en konkret vurdering tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4

eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis per-

sonen ønsker det. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 2.

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse og at skabe

styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats for unge.

Stk. 3.

For personer, der får tilbudt en jobrettet indsats af jobcenteret, jf.

stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første

samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet indsats, fraviges endvidere §

30, stk. 3. Øvrige regler om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder fort-

sat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet indsats i stedet for en uddan-

nelsesrettet indsats, herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud, kontakt-

forløb og

»Min

Plan«med henblik på en jobrettet indsats.

Stk. 4.

For personer, der inden den 31. december 2023 er påbegyndt et

tilbud som led i en jobrettet indsats, kan tilbuddet færdiggøres efter forsø-

gets udløb den 31. december 2023.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Lovudkast til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(udmøntning af Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om forsøget,

herunder regler om indsamling af data, evaluering af forsøget og brug af

»Min

Plan«.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar

2021, som ændret blandt andet ved § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, lov

nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 og senest ved § 2

i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og

som modtager hjælp efter § 11, skal i hver hele kalendermåned registrere

jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen

ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermå-

ned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst muligt

efter kalendermånedens udløb.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 13 a, stk. 4,

som bliver til

stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsatte nærmere regler om do-

kumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.«

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »integrationsydelsen« til: »selvforsørgelses-

og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen«.

§ 39

indsættes som nyt

stk. 2:

»Stk.

Uanset at en person ikke opfylder kravet i nr. 8 om, at hvis perso-

nen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.,

vil personen i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.

december 2023 ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet vil gælde,

at en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og

senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skal have hjælpen ned-

sat efter § 40.«

§3

UDKAST

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12.

februar 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 63, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været

mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og med 31.

december 2023.«

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. stk. 1,«:

»nr. 1-5,«.

§4

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En arbejdsgiver må ikke anmode om oplysninger om en ansøgers

alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøg-

ning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter

»Stk. 1«: »-2«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2.

Forslagets § 2, nr. 1, 2 og 4 har virkning i perioden fra og med den

1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Stk. 3.

De hidtil gældende regler i § 13 a, stk. 3 og § 39, nr. 8, lov om aktiv

socialpolitik finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens

ikrafttræden.

Stk. 4.

Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende

samtale efter lovens ikrafttræden vejlede personer, der på tidspunktet for

denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpo-

litik som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, om forslagets § 2, nr. 1

og 4.

Stk. 5.

Forslagets § 2, nr. 1 og 4, finder først anvendelse, når personen er

blevet vejledt efter stk. 4.

Stk. 6.

Kommunen skal forud for en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om

aktiv socialpolitik fra og med den 1. januar 2024 have vejledt personen til

UDKAST

en samtale om, at pågældende vil få hjælpen nedsat efter § 40 i lov om aktiv

socialpolitik, hvis pågældende uden rimelig grund har undladt at registrere

jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,

jf. § 13 a, stk. 3.

Stk. 7.

Forslagets § 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 8.

Forslagets § 1, nr. 1, ophæves den 31. december 2023.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.1.5.

2.1.1.6.

2.1.1.7.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.2.4.

2.1.2.5.

2.1.2.6.

2.1.2.7.

2.2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forsøg med jobrettet indsats

Gældende ret

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og nr. 5

Visitation

Uddannelsespålæg

Kontaktforløb og indsats

Læse- skrive og regnetest

»Min

Plan« og CV

Overgang til Uddannelse

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Målgruppen for den jobrettede indsats

Deltagelse i forsøget og samspillet med visitationen

Fravigelse af reglerne om uddannelsespålæg

Den jobrettede indsats

Overgang til ordinær uddannelse

Jobplan i

»Min

Plan«

Krav til jobcentre der er med i forsøget

Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel

kalendermåned

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse

deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning

Gældende ret

2.4.1.

UDKAST

2.4.2.

10.

11.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Aftaleparterne (Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes

Landsforening) har den 6. oktober 2021 indgået ’Trepartsaftale om mangel

på arbejdskraft’.

Trepartsaftalen skriver sig ind i en dansk økonomi, der står stærkt oven på

coronakrisen. Alt peger på, at Danmark i 2021 får den højeste vækst i 15 år,

og at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige. Denne positive udvikling

giver flere virksomheder udfordringer med at rekruttere den nødvendige ar-

bejdskraft. I nogle brancher er manglen særligt stor, hvilket kan bremse

væksten og fremgangen i Danmark.

Aftaleparterne er enige om, at manglen på arbejdskraft kræver handling og

har derfor indgået en trepartsaftale, der på den korte bane skal bidrage til at

afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Med

trepartsaftalen sættes der ind på fire områder:

- Bedre match mellem ledige og virksomheder

- Skærpede rådighedsregler for at sikre, at ledige søger og tager job

- Styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job

- Hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af trepartsaftalen, der kræver

lovændring. Lovforslaget indeholder tre lovændringer, der bidrager til at af-

hjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet. Det dre-

jer sig om Forsøg med jobrettet indsats for unge, Forbud mod, at arbejdsgi-

vere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med ind-

levering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning samt

Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned.

Det foreslås for det første, at der skal igangsættes et forsøg, hvor alle job-

centre vil få mulighed for at give en jobrettet indsats til visse uddannelses-

hjælpsmodtagere. Den unge vil efter en konkret vurdering og den pågælden-

des eget ønske, kunne undtages fra uddannelsespålægget og i stedet for få

en jobrettet indsats. Formålet med forsøget er at få flere unge i job på den

korte bane og at skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede indsats.

Forsøget løber fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023.

Det foreslås for det andet, at rådighedsreglerne skal skærpes. Dagpenge-

modtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og

jobparate modtagere af kontanthjælp mv. skal indkaldes hurtigst muligt til

UDKAST

en rådighedssamtale og have en sanktion, hvis de ikke har levet op til rådig-

hedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion vil være

midlertidig og gælde fra 1. april 2022 og i hele 2023.

På visse områder vil reglerne blive udmøntet forskelligt i forhold til kon-

tanthjælps- og arbejdsløshedsforsikringsområdet. Det skyldes, at der er for-

skellige hensyn at tage inden for de respektive områder, herunder særligt at

kontanthjælp er det nederste sociale sikkerhedsnet i Danmark.

Det foreslås for det tredje, at der skal indføres et forbud mod, at arbejdsgi-

vere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med ind-

levering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det skal

sikre, at jobansøgere ikke bliver fravalgt på grund af alder. Det vil dog være

muligt at lægge vægt på alder, hvis det har et sagligt formål. Det kan fx være

ved ansættelse af ungarbejdere og positiv særbehandling af ældre ansøgere

for at fremme deres beskæftigelsesmuligheder, fx i form af seniordage.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsøg om jobrettet indsats

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Målgrupperne i § 6, nr. 4 og nr. 5

Efter den gældende § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal per-

soner, omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt i gang med

en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de kan gen-

nemføre på almindelige vilkår.

Målgruppen, der henvises til i § 30, står beskrevet i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats. I medfør af § 6, nr. 4 og nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats er målgruppen personer under 30 år uden en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelsesparate eller akti-

vitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter

lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogram-

met efter integrationsloven.

2.1.1.2. Visitation

Efter den gældende § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal

den første samtale finde sted senest en uge fra første henvendelse til kom-

munen om hjælp. Visitationen påbegyndes ved den første samtale i kontakt-

forløbet, jf. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6.

UDKAST

Den unge kan visiteres enten uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat

eller aktivitetsparat. Efter den gældende § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats, sker vurderingen af, om en person er åbenlyst

uddannelsesparat ved den første samtale. I medfør af bekendtgørelsens § 6,

stk. 2, kan jobcenteret i helt særlige tilfælde ved den første samtale vurdere,

at en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at

personen er aktivitetsparat efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4. I disse tilfælde

vil den unge dermed få tilrettelagt indsatsen herefter. Efter første samtale

kan den unge dermed alene visiteres som aktivitetsparat eller uddannelses-

parat.

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, at den unge anses for at være uddannelsesparat, hvis

personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbe-

gynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på

ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed

ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse,

som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst

uddannelsesparat, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, at den unge anses for at være aktivitetsparat, hvis per-

sonen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig

karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca.

et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne

på almindelige vilkår.

En person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelses-

parat eller aktivitetsparat, anses som uddannelsesparat efter bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3, 1. pkt., de første tre måneder

fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Det betyder, at alle unge

skal mødes som uddannelsesparate og med en klar forventning om, at ved-

kommende kan gennemføre en uddannelse. Ved udløbet af de første tre må-

neder fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal personen endeligt

visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Indsatsen i visitationsperioden skal sammen med et eventuelt resultat af en

læse-, skrive- og regnetest, give jobcenteret et grundlag for vurderingen af,

om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Visitationen skal ba-

seres på en samlet og konkret vurdering af den enkelte unges ressourcer,

kompetencer og udviklingsmuligheder med henblik på at give den unge den

UDKAST

rette indsats til at kunne påbegynde og gennemføre en realistisk studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse hurtigst muligt.

Efter den gældende § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-

indsats, skal der foretages en ny vurdering, hvis der sker væsentlige ændrin-

ger i personens forhold, eller der fremkommer nye oplysninger, der kan have

betydning for vurderingen.

2.1.1.3. Uddannelsespålæg

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

skal jobcenteret give et uddannelsespålæg til personer i målgrupperne om-

fattet af lovens § 6, nr. 4 og 5. Uddannelsespålægget skal gives ved første

jobsamtale (visitationssamtalen), som skal holdes senest en uge fra første

henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lovens § 31, stk. 3.

Uddannelsespålægget danner rammen for den uddannelsesrettede indsats,

jf. lovens § 30, stk. 3-5. Det er ikke efter de gældende regler muligt at und-

tage fra uddannelsespålægget.

Uddannelsespålægget indeholder tre trin. Den unge pålægges efter lovens §

30, stk. 3, at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelser, som skal sætte retning for den ind-

sats, de modtager. Personen skal fremkomme med disse forslag inden for en

nærmere faststat frist, og uddannelsen skal kunne påbegyndes på alminde-

lige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-

14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for at hjælpe personen med at

blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelser.

Når uddannelsesmålet er fastlagt, pålægges den unge efter § 30, stk. 4, inden

for en nærmere fastsat frist, at søge om optagelse på en eller flere studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Som sidste trin pålægges personen efter § 30, stk. 5, at påbegynde og gen-

nemføre uddannelsen, hvis personen bliver optaget på en af de uddannelser,

der er søgt optagelse på.

Det er inden for de gældende regler muligt at arbejde med et delmål om job

for unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overord-

nede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”.

Et delmål om job kan være relevant for unge, hvor det vurderes, at den hur-

tigste vej til uddannelse går via et ordinært job. Jobcenteret kan arbejde med

UDKAST

et delmål om job, hvis jobcenteret vurderer, at den unge bliver mere moti-

veret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og ar-

bejdsopgaver. Et delmål om job som vejen til uddannelse er alene for unge,

der selv ønsker det. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan

et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og

gennemfører en uddannelse.

Jobcenteret skal efter lovens § 30, stk. 10, fortsætte indsatsen for personer,

der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for en måned

efter uddannelseshjælpens ophør helt frem til uddannelsesstart.

2.1.1.4. Kontaktforløb og indsats

Kontaktforløbet skal tilrettelægges ud fra personens forudsætninger, jf. §

27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at for-

løbet skal tilrettelægges under hensyntagen til personens helbredstilstand og

under hensyn til personens uddannelsesmål. Indholdet i jobsamtaler skal

leve op til formålet med kontaktforløbet for den enkelte. For personer med

et uddannelsespålæg skal samtalerne tage udgangspunkt i det aktuelle trin i

uddannelsespålægget.

Efter den gældende § 53, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gen-

nemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse

på almindelige vilkår, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 105, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har per-

soner omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, hurtigst muligt og senest efter 1 måned, ret og pligt til at påbe-

gynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed, indtil de

påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på or-

dinære vilkår.

Det betyder, at personen på den ene side har ret til et tilbud og på den anden

side også har pligt til at tage imod et tilbud. Den kontinuerlige aktivering

betyder, at der højst må være 4 måneder svarende til 17 uger mellem hvert

tilbud, jf. § 105, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler kan der etableres fx ansættelse med løntilskud, jf. lo-

vens kap. 12, virksomhedspraktik, jf. lovens kap. 11 eller nyttejob, jf. lovens

kap. 13, for at understøtte den unges uddannelsesmål. Åbenlyst uddannel-

sesparate kan ikke få ansættelse med løntilskud. Der kan ligeledes efter den

UDKAST

gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives mentorstøtte

i en periode på højst 6 måneder. Personen kan efter en konkret vurdering

gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb af en peri-

ode. Unge under 30 år har ret til mentorstøtte i 6 måneder fra tidspunktet,

hvor den unge optages på en uddannelse, jf. § 167, stk. 3, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

For unge under 25 år er det den kommunale ungeindsats, der varetager job-

centerets opgaver, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. I lov-

forslaget bruges begrebet

’jobcenteret’,

men for unge under 25 år vil det

være den kommunale ungeindsats, der varetager beskæftigelsesindsatsen.

2.1.1.5. Læse- skrive og regnetest

Det er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 48, stk. 2, fast-

sat, at uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere omfat-

tet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der ikke har en

ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en sam-

menhængende periode på en måned fra første henvendelse til kommunen

om hjælp. Testen skal afklare, om den unge har behov for læse-, skrive-,

regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en or-

dinær uddannelse eller arbejde, jf. § 48, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 48, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, har de pågældende personer ret til et kursus i umiddelbar forlæn-

gelse af, at testen har vist et behov for læse-, skrive-, regne- og ordblinde-

kurser. Et sådant kursus kan gives som et ret og pligt tilbud eller gives pa-

rallelt med et andet tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 105,

stk. 3.

2.1.1.6. »Min Plan« og CV

Det fremgår af § 40, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer,

der er omfattet af en af målgrupperne i lovens § 6, der kan få en indsats efter

denne lov, skal have en

»Min

Plan«.

»Min

Plan«beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få

personen i varigt job eller begynde og gennemføre en uddannelse. For per-

soner, der har et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, § 30, beskriver planen den uddannelsesrettede indsats.

Det fremgår af § 30, stk. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ud-

dannelsespålægget, jf. § 30, stk. 2-6, indgår i personens

»Min

Plan«'. I

»Min

UDKAST

Plan«kan jobcenteret og den unge kommunikere om bl.a. uddannelsesøn-

sker, aftaler om konkrete uddannelser, den unge skal søge om optagelse på,

og om den unge er optaget på en given uddannelse. Den unge kan se sin

»Min

Plan«på Jobnet.

Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at per-

soner omfattet af lovens § 6, nr. 1-5, skal registrere CV-oplysninger på Job-

net. Det betyder, at også unge skal registrere CV-oplysninger. Det fremgår

af lovens § 22, stk. 2, at CV-oplysningerne skal indeholde oplysninger om

kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personer, der har pligt

til at registrere CV-oplysninger skal give korrekte og fyldestgørende oplys-

ninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige for-

hold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde.

Det fremgår af lovens § 22, stk. 3, at bl.a. personer, der er visiteret åbenlyst

uddannelsesparate, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registre-

ring af CV-oplysninger. Fristen for åbenlyst uddannelsesparate for at regi-

strere CV-oplysninger og at gøre dem søgbare er for uddannelseshjælps-

modtagere 3 uger efter tilmelding som jobsøgende, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For andre unge i målgruppen begyn-

der arbejdet med CV-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter

kapitel 7, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt, jf. lovens §

23, stk. 3.

2.1.1.7. Overgang til uddannelse

Efter den gældende § 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

jobcenteret underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at

begynde og gennemføre en uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 5, herunder op-

lyse uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, personen har

fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret

vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder

ved at gennemføre uddannelsen.

Efter lovens § 30, stk. 8, gælder det endvidere, at

uddannelsesinstitutionen

skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, samt hvis

uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Hvis jobcen-

teret underrettes om en persons risiko for frafald efter lovens § 30, stk. 8,

inden for de første 6 måneder efter studiestart, skal jobcenteret tage kontakt

til personen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovens § 30, stk. 9.

UDKAST

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås som led i afhjælpning af den aktuelle arbejdskraftmangel i en

forsøgsperiode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023 at give jobcenteret mulighed for at tilbyde unge under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp

eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, en jobrettet ind-

sats i stedet for en uddannelsesrettet indsats.

Det er op til det enkelte jobcenter, om jobcenteret vil deltage i forsøget og

dermed stille den jobrettede indsats til rådighed for målgruppen.

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse på den korte bane

og skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede vej. Forsøget skal

evaluere om det lykkes at få unge i beskæftigelse på kort sigt og dermed

styrke vidensgrundlaget for, hvilke unge der har gavn af en jobrettet indsats.

Det foreslås, at uddannelsespålægget fraviges for personer, der bliver om-

fattet af forsøget, således at kontaktforløbet, tilrettelæggelsen af indsatsen

og 'Min Plan' for disse personer er jobrettet i stedet for uddannelsesrettet.

2.1.2.1. Målgruppen for den jobrettede indsats

Det foreslås, at målgruppen, der kan tilbydes en jobrettet indsats efter for-

søget i den foreslåede § 30 a, stk. 1, er personer omfattet af § 6, nr. 4, bortset

fra åbenlyst uddannelsesparate, og § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetsparate, og

som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter in-

tegrationsloven. Det betyder, at alle de nævnte unge

–

bortset fra åbenlyst

uddannelsesparate

–

kan blive en del af forsøget og få en jobrettet indsats.

Det er en betingelse, at den unge selv ønsker en jobrettet indsats, og at job-

centeret vurderer, at den unge er i målgruppen for forsøget.

Det betyder, at målgruppen for forsøget er unge, der vurderes at kunne få

gavn af en jobrettet indsats. Det er således unge, der vurderes at have bedre

muligheder for på lang sigt at starte på og gennemføre en uddannelse, ved

at komme i beskæftigelse. Jobcenteret kan ud fra forskellige faktorer vur-

dere, om den enkelte unge vil få et større udbytte af at få konkrete erfaringer

på arbejdsmarkedet end en uddannelsesrettet indsats. Det kan f.eks. være

UDKAST

unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en virk-

somhed med kollegaer og arbejdsopgaver, i forhold til at påbegynde en ud-

dannelse. De unge kan f.eks. have haft det svært i skolen og derfor ikke have

motivation for at starte på en uddannelse. Det kan også være unge, der har

flere mislykkede uddannelsesforsøg bag sig, eller hvor de unge har bevæget

sig ind og ud mellem skoleforløb, midlertidige jobs og uddannelsesforløb.

Hvis jobcenteret vælger at deltage i forsøget, jf. den foreslåede § 30 a, skal

jobcenteret vejlede unge, der er i målgruppen for forsøget om muligheden

for den jobrettede indsats. Denne vejledningsforpligtelse følger b.la. af lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område og myndigheder-

nes almindelige vejledningsforpligtigelse. Det betyder, at medarbejderne i

jobcenteret skal vejlede den unge herom, hvis sagsbehandleren vurderer, at

vedkommende vil have gavn af en jobrettete indsats.

Det foreslås endvidere, at den unge selv kan anmode jobcenteret om at vur-

dere, om vedkommende er i målgruppen for forsøget om en jobrettet indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis jobcenteret ikke vur-

derer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsats, fortsætter den

uddannelsesrettede indsats efter de gældende regler.

2.1.2.2. Deltagelse i forsøget og samspillet med visitationen

Det foreslås, at de gældende regler om, at jobcenteret skal visitere de unge

som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, fastholdes.

Det betyder, at ligesom efter gældende regler, skal visitationen til enten ak-

tivitetsparat eller uddannelsesparat påbegyndes ved den første samtale i

kontaktforløbet, som skal holdes senest en uge fra første henvendelse til

kommunen om hjælp. Ved denne samtale vurderes det indledningsvist, om

en person er åbenlyst uddannelsesparat og dermed uden for målgruppen, der

kan deltage i forsøget.

Efter jobcenterets vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat,

kan jobcenteret tilbyde den unge en jobrettet indsats efter forsøget, såfremt

jobcenteret vurderer det relevant, og den unge ønsker det. Unge, der ved

første samtale vurderes at være i målgruppen for en jobrettet indsats, vil ikke

få et uddannelsespålæg, men vil fra første samtale få tilrettelagt en jobrettet

indsats. Hvis den unge ikke ønsker at deltage i en jobrettet indsats, skal job-

centeret tilrettelægge indsatsen som en uddannelsesrettet indsats efter de

gældende regler.

UDKAST

Jobcenteret kan tilbyde den jobrettede indsats enten ved den første samtale

eller på et hvilket som helst tidspunkt efter den første samtale, hvis jobcen-

teret vurderer, at personen er eller på et senere tidspunkt kommer i målgrup-

pen for forsøget. Det betyder, at uddannelseshjælpsmodtagere, der allerede

har et uddannelsespålæg kan undtages herfor, hvis de er i målgruppen for

jobrettet indsats, samt at unge, der ved første samtale med jobcenteret vur-

deres at kunne deltage i jobrettet indsats, ikke behøver at få et uddannelses-

pålæg.

Den unge skal som efter de gældende regler visiteres som enten uddannel-

sesparat eller aktivivtetsparat senest 3 måneder fra første henvendelse til

kommunen om hjælp, uanset om den unge allerede ved den første samtale

får tilbudt en jobrettet indsats. Det betyder, at visitationen af, om den unge

er uddannelses- eller aktivitetsparat, ikke skal bero på, hvor hurtigt den unge

kan få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked.

2.1.2.3. Fravigelse af reglerne om uddannelsespålæg

Det foreslås, at reglerne om bl.a. uddannelsespålægget i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 30, stk. 4-11, fraviges, da uddannelsespålægget er

retningssættende for den uddannelsesrettede indsats.

Betydningen af at fravige lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30, stk. 4,

5, 8 og 10, er, at jobcenteret

ikke

skal:

- Pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelser,

- Pålægge den unge at påbegynde og gennemføre uddannelsen,

- Underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde

og gennemføre en uddannelse, herunder om jobcenterets vurdering af behov

for støtte, om kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige

oplysninger eller

- Fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg påbegynder en

uddannelse.

Det foreslås i § 30 a, stk. 3, at jobcenteret i stedet for tilrettelægger en job-

rettet indsats. For en beskrivelse af, hvad der nærmere menes med en job-

rettet indsats, henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.4.

Hvis jobcenteret allerede fra første samtale vurderer, at den unge skal tilby-

des en jobrettet indsats, skal den unge ikke have et uddannelsespålæg. Hvis

UDKAST

jobcenteret ikke endnu kan vurdere, om den unge vil have gavn af en job-

rettet indsats, skal jobcenteret fra første samtale arbejde med uddannelses-

pålægget som efter de gældende regler. Hvis den unge tilbydes en jobrettet

indsats, jf. den foreslåede § 30 a, undtages den unge fra uddannelsespålæg-

get, jf. § 30 a, stk. 3.

Kravet om, at test- og prøveresultater mv. skal fremgå af uddannelsespålæg-

get, jf. § 30, stk. 7, og at uddannelsespålægget skal indgå i

»Min

Plan«, jf.

§ 30, stk. 11, fraviges.

2.1.2.4. Den jobrettede indsats

Aftaleparterne er enige om, at den unge skal arbejde målrettet på at komme

i job eller opnå ordinære timer. Formålet med den jobrettede indsats er, at

flere unge overgår til ordinær beskæftigelse på den korte bane. Derfor skal

unge, der deltager i den jobrettede indsats, have den rette indsats og støtte

med henblik på hurtigst muligt at komme i ordinær beskæftigelse.

Det foreslås, at personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der bli-

ver en del af forsøget, skal have en jobrettet indsats. Det betyder, at jobcen-

trene forpligtes til at arbejde systematisk med den jobrettede indsats for de

unge, der bliver en del af forsøget.

Der lægges op til, at jobcentrene skal tilrettelægge indsatsen individuelt i

forhold til en konkret vurdering af, hvordan den unge på bedst mulig vis

hjælpes videre i job. Det er efter de gældende regler jobcenteret, der tilret-

telægger indsatsen, og dette gælder også for indsatsen til unge, der tilbydes

en jobrettet indsats efter den foreslåede § 30 a.

Det foreslås, at den unge skal have et jobmål. Det betyder, at den unge skal

formulere og arbejde med sit jobmål. Jobmålet kan både være en konkret

stillingsbetegnelse, en specifik funktion eller et beskæftigelsesområde, som

den unge gerne vil arbejde inden for. For nogle unge kan det være svært fra

start at definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for større kendskab til

mulighederne på arbejdsmarkedet, egne kompetencer mv. Det kan konkre-

tiseres som led i indsatsen og i dialogen med sagsbehandleren. Den unge

skal altså arbejde målrettet på at komme i job eller opnå ordinære timer.

UDKAST

I forlængelse heraf foreslås det, at den unges

»Min

Plan« skal understøtte

en jobrettet indsats. Reglerne for indholdet af

»Min

Plan« er nærmere be-

skrevet i afsnit 2.1.1.6.

Dertil skal den

unge udarbejde et CV på ’Jobnet’ til brug for jobsøgning.

CV’et skal indeholde oplysninger

om kompetencer, erfaringer og øvrige re-

levante forhold. CV’et kan anvendes som et dialogværktøj,

der understøtter

kontaktforløbet, herunder til at synliggøre den unges evner og kompetencer

til brug for et individuelt match med en virksomhed.

Det foreslås, at fokus for den unges kontaktforløb rettes mod en jobrettet

indsats. Det betyder, at fokus i den unges kontaktforløb skal være systema-

tisk at arbejde mod målet om job, herunder jobsøgning, løbende konkretise-

ring af jobmål, afklaring ift. mulige brancher, arbejdsopgaver mv.

Endelig foreslås det, at de overordnede betingelser for tilbud til den unge

rettes mod en jobrettet indsats. Det betyder, at den unge skal deltage i tilbud,

der bringer den unge tættere på sit jobmål. Den unge følger i øvrigt de gæl-

dende regler for ret og pligttilbud, jf. lovens §§ 104 og 105. Den unge skal

deltage i tilbud efter kapitel 11-14 frem til, at den unge afgår til ordinær

beskæftigelse eller eventuelt selv vælger at påbegynde en ordinær uddan-

nelse.

Viden på området peger på, at virksomhedsrettede indsatser, som foregår i

et ordinært arbejdsfællesskab med rigtige opgaver og kollegaer virker bedst

i forhold til at komme i job (Ekspertgruppen om udredning af den aktive

beskæftigelsesindsats, KORA, 2012 m.fl.). Virksomhedspraktik eller løntil-

skudsansættelse kan for nogle unge være vejen til at opnå ordinært job. Det

er centralt i indsatsen, at jobcenteret understøtter den unge i at opsøge og

indgå aftaler om lønnede timer eller virksomhedspraktik, som peger mod

ordinær beskæftigelse eller lønnede timer.

I tilrettelæggelsen af den jobrettede indsats kan jobcentrene lade sig inspi-

rere af JobFirst-metoden, som er beskrevet i guiden

’JobFirst-metoden –

flere virksomhedsforløb med ordinære timer for udsatte

borgere’

(Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2018). JobFirst-metoden er virksom i

forhold til at bringe udsatte borgere i job og indebærer, at den ledige i sam-

arbejde med sin primære kontaktperson i jobcenteret fra start arbejder mål-

rettet på at opnå ordinære timer og skabe progression i ordinære timer på en

virksomhed inden for den lediges konkrete jobmål. Den virksomhedsrettede

indsats baseres på et individuelt match mellem den ledige og virksomheden,

UDKAST

herunder hvor der tages højde for eventuelle barrierer hos den enkelte le-

dige.

De gældende regler for læse-, skrive- og regnetest samt for kurser er uæn-

drede, idet de unge skal testes, selvom de får en jobrettet indsats. Test- og

prøveresultater skal fremgå i den unges jobplan. For gældende regler om

den unges uddannelsesplan og jobplan, henvises til lovforslagets pkt.

2.1.1.5.

Den unge kan som efter de gældende regler sideløbende med den jobrettede

indsats få mentorstøtte hvis jobcenteret vurderer dette relevant. Mentorstøt-

ten kan bruges under indsatsen, hvis den unge har behov for støtte i f.eks.

opstarten af en virksomhedspraktik. Mentorrollen kan eksempelvis vareta-

ges af en person på virksomheden, hvor den unge er i virksomhedspraktik.

Her vil den unge og mentor kunne sparre om de konkrete arbejdsopgaver,

og den unge har en fast person at gå til på virksomheden. Borgerens primære

kontaktperson spiller en central rolle i forhold til at hjælpe den unge i ud-

dannelse eller job. For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter lov

om kommunal indsats for unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af

den samme person, hvis det vurderes relevant.

I den jobrettede indsats er det muligt for jobcentrene at arbejde med de ek-

sisterende muligheder i forhold til eksempelvis voksenlærlingeordningen,

Ny Mesterlære mv. for unge, der potentielt ønsker at bruge jobbet som træ-

desten ind i uddannelse på lidt længere sigt.

Det forhold, at den unge ønsker at deltage i et jobrettet indsats, har ikke

betydning for den unges rådighedsforpligtelse og de gældende regler om

sanktioner, som gælder for den unge efter lov om aktiv socialpolitik. Den

unge kan fortsat sanktioneres efter de sanktionsbestemmelser, der allerede

gælder for den unge i dag.

2.1.2.5 Overgang til ordinær beskæftigelse eller ordinær uddan-

nelse

Formålet med forsøget er at få flere unge i beskæftigelse på den korte bane.

Det foreslås derfor, at den unge ophører i forsøget, hvis den unge afgår fra

uddannelseshjælp eller overgangsydelse til ordinær beskæftigelse. Som ef-

ter de gældende regler, kan jobcentrene vurdere, om den unge vil have gavn

af mentorstøtte for at blive fastholdt i ordinær beskæftigelse og arbejde med

at understøtte overgangen til job, som erfaringsmæssigt kan være en udfor-

dring for særligt de mere udsatte unge.

UDKAST

Gældende regler for udbetaling af ydelse, herunder reglerne om udbetaling

af supplerende ydelse, finder fortsat anvendelse. Det betyder, at hvis den

unges deltagelse i forsøget fører til, at den unge får ordinære timer på en

virksomhed med arbejdsindtægter, fortsætter den unge i forsøget med en

jobrettet indsats, og arbejdsindtægterne trækkes fra i ydelsen. Vd beregnin-

gen ses der bort fra et timefradrag pr. udført arbejdstime, jf. den gældende §

31 i lov om aktiv socialpolitik. Indsatsen vil i disse tilfælde tilrettelægges

efter, at der skal være progression i timer, således at den unge kan få en

gradvis stigning i antallet af ordinære timer. F.eks. kan en ansættelse i virk-

somhedspraktik med få ordinære timer gradvist øges til et antal timer, så den

unge bliver selvforsørgende.

Der kan også være tilfælde, hvor den unge i løbet af den jobrettede indsats,

bliver motiveret til at komme i gang med en ordinær uddannelse. Den unge

kan f.eks. blive motiveret til at uddanne sig inden for den branche, som den

unge er i praktik inden for. Det kan også være, at den unge bliver tilbudt en

læreplads på den virksomhed, som den unge arbejder på. Det foreslås, at den

unge skal have et uddannelsespålæg (trin 3), i tilfælde, hvor den jobrettede

indsats fører til, at den unge søger om optagelse på en ordinær uddannelse,

som jobcenteret vurderer er realistisk, at den unge kan gennemføre. Herefter

vil uddannelsespålægget, efter de gældende regler, være rammen for at

støtte den unge i overgangen til uddannelse og den unge vil dermed være

tilbage i den uddannelsesrettede indsats. Med uddannelsespålægget følger

en understøtning af den unges overgang til og fastholdelse i uddannelse. Det

er f.eks. underretninger mellem uddannelsesinstitutionen og jobcenteret ved

risiko for frafald, således at der kan iværksættes støtte til den unge, fx men-

torstøtte.

Det er afgørende for den unges deltagelse i forsøget, at vedkommende er

motiveret for en jobrettet indsats. Det foreslås derfor, at hvis den unge ikke

længere ønsker en jobrettet indsats, skal jobcenteret i stedet iværksætte en

uddannelsesrettet indsats efter de gældende regler. Jobcenteret vil i disse

tilfælde skulle tilrettelægge en ny indsats med et uddannelsesrettet fokus

efter de gældende regler.

Alle personer, der får en uddannelsesrettet indsats, vil få et uddannelsespå-

læg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30, stk. 3-5. Det betyder at

personer, der ophører i forsøget med den jobrettede indsats, vil skulle have

et uddannelsespålæg.

UDKAST

2.1.2.6. Jobplan i »Min Plan«

Det foreslås, at unge, der får en jobrettet indsats, skal have en jobplan i

»Min

Plan«, jf. gældende regler i § 41, stk. 1, 1. pkt. i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats. Det betyder, at for unge omfattet af forsøget er jobplanen den

unges plan for indsatsen, og den skal således understøtte et jobfokus med

mål om job og dialog herom. Når den unge bliver en del af forsøget og der-

med får en jobrettet indsats, er det sagsbehandlerens ansvar at registrere i

det pågældende fagsystem, at den unge overgår til en jobplan.

Når den unge under

»Min

Plan«får den tekniske plantype jobplan i stedet

for uddannelsesplan, kan sagsbehandleren registrere, at den unges mål er et

konkret jobmål.

Det følger af forslaget til § 30 a, stk. 3, sidste pkt., at den unges jobplan skal

tage udgangspunkt i den unges jobmål, herunder hvad den unge og sagsbe-

handleren har aftalt i forhold til indsatser og aftaler, der understøtter den

unges arbejde med jobmålet. For nogle unge kan det være svært fra start at

definere et specifikt jobmål, fordi der er brug for større kendskab til mulig-

hederne på arbejdsmarkedet, egne kompetencer mv. Dette kan konkretiseres

som led i indsatsen og i dialogen med sagsbehandleren. I disse tilfælde er

der mulighed for i jobplanens fritekstfelter at udarbejde jobmål i f.eks. mere

brede jobfunktioner, der kan indsnævres undervejs. Det kan eksempelvis

være ’at arbejde med madlavning’. Fritekstfelterne kan

ligeledes med fordel

bruges til at definere et eventuelt langsigtet uddannelsesmål.

Hvis en person i den foreslåede målgruppe har fået planlagt en jobrettet ind-

sats efter § 30 a, og flytter til en anden opholdskommune, skal jobcenteret i

tilflytterkommunen, efter den gældende § 135 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, sammen med den unge vurdere, om den planlagte indsats skal

revideres. Har en person en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud,

bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter

til en anden opholdskommune.

Hvis den unge i forbindelse med flytning eller af andre årsager udgår af

forsøget, vil sagsbehandleren skulle ændre den tekniske plantype til at være

en uddannelsesplan. Sagsbehandleren vil herefter kunne registrere den un-

ges uddannelsesmål.

2.1.2.7. Krav til jobcentre der er med i forsøget

UDKAST

Formålet med forsøget er både at understøtte, at flere unge kommer i ordi-

nært job, men også at skabe styrket viden om den jobrettede indsats. Forsø-

get skal for at opfylde sidste del af formålet derfor evaluere indsatsen med

at få unge i beskæftigelse på kort sigt - som kan være vejen til uddannelse

på længere sigt - og dermed styrke vidensgrundlaget for, hvilke unge der har

gavn af en jobrettet indsats.

Forsøget bliver monitoreret og evalueret kvantitativt og kvalitativt af Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås, at der i § 30 a, stk. 5, gives hjemmel til, at Beskæftigelsesmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om forsøget i bekendtgørelse. Det for-

ventes, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler om, at jobcenteret,

på anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal stille

relevante kvantitative data til rådighed og udføre kvalitativ dataindsamling,

der skal anvendes til monitorering og evaluering af forsøget. Den kvalita-

tive dataindsamling kan både ske på ledelsesniveau, medarbejderniveau og

borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at pålægge

jobcentrene at dokumentere på personhenførbart niveau hvilke borgere, der

udvælges til at være en del af målgruppen. Den konkrete metode jobcentrene

skal bruge til registreringen heraf defineres konkret af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering inden forsøgets opstart.

2.2. Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger arbejde i en måned

2.2.1. Gældende ret

Det er efter den gældende regel i § 13 i lov om aktiv socialpolitik en betin-

gelse for at få kontanthjælp efter lovens § 11, at ansøgeren eller modtageren

af hjælp ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger

at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannel-

seshjælp, at ansøgeren eller modtageren af hjælp står til rådighed for ordinær

uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens æg-

tefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at få selvforsørgelses- og

hjemmerejseydelse eller overgangsydelse, at ansøgeren eller modtageren af

hjælp deltager i tilbud m.v. som led i selvforsørgelses- og hjemrejsepro-

grammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. For en per-

son, der modtager overgangsydelse, men som ikke er omfattet af selvforsør-

gelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, er det en

UDKAST

betingelse, at personen aktivt søger at udnytte sine arbejds- eller uddannel-

sesmuligheder.

Det er endvidere efter de gældende regler en betingelse for en åbenlyst ud-

dannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp efter § 11 i lov om aktiv

socialpolitik, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at

søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende om-

råde. En person, der modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som

åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den

pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Det fremgår endvidere af de gældende regler, at kommunen har pligt til at

vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11 i

lov om aktiv socialpolitik, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at

udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen bl.a. udebliver fra en jobsam-

tale, en rådighedsvurdering i jobcenteret eller fra en opfølgningssamtale i

kommunen.

Kommunen har efter de gældende regler endvidere pligt til at vurdere, om

en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp efter § 11 i lov om

aktiv socialpolitik, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at

deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis perso-

nen bl.a. udebliver fra en jobsamtale, en rådighedsvurdering i jobcenteret

eller en opfølgningssamtale i kommunen.

Det fremgår af den gældende regel i § 37, stk. 1 og 2, i lov om aktiv social-

politik, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale,

herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliterings-

teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fra-

drag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til job-

samtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er

genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rå-

dighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kon-

takter jobcenteret samme dag. Tilsvarende gælder ved jobsamtaler, der fin-

der sted hos anden aktør.

En person, der modtager hjælp som åbenlyst uddannelsesparat eller jobpa-

rat, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå

en aftale med kommunen om jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal

fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet.

Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en

UDKAST

ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde

de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om,

hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job, jf. § 13

a, stk. 3. Tilsvarende gælder for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af selvforsørgel-

ses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrations-

loven, medmindre jobcenteret har besluttet, at personen undtages fra kravet

om at registrere sin jobsøgning i jobloggen på Jobnet, fordi personens sprog-

lige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan

opfylde kravet, jf. § 26 a, stk. 4, i integrationsloven.

Aftalen kan f.eks. indeholde oplysninger om:

–

Hvor mange job personen skal søge.

–

Hvilken frist personen har for at søge og dokumentere søgte job i joblog-

gen.

–

Inden for hvilke faglige områder personen skal søge.

–

Konkrete job fra Jobnet som personen kan søge.

–

Geografisk område der skal søges i.

–

Andet, f.eks. konkrete job der skal søges, eller andre jobsøgningsaktivite-

ter.

–

Om og hvor mange ansøgninger, som personen skal lægge i jobloggen.

Kommunen skal i samarbejde med personen tilrettelægge det konkrete ind-

hold af aftalerne ud fra en individuel og konkret vurdering af, hvad der er

meningsfuldt i den enkeltes situation. Der er ikke fastsat regler, der stiller

krav om, at alle ledige skal søge et bestemt antal job inden for en vis periode.

Efter gældende regler vil en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller

jobparat, og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller integrationsloven, som hovedregel under deltagelsen i tilbud kunne

overtage og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget

kravet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller integrationsloven.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, skal kom-

munen træffe afgørelse om sanktion, hvis en person uden rimelig grund har

undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller uden rimelig

grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for

den af kommunen fastsatte frist. Sanktionen består i, at personens hjælp ned-

sættes med tre gange sanktionssatsen.

UDKAST

Efter de gældende regler kan kommunen f.eks. indkalde til en jobsamtale i

kontaktforløbet. Under samtalen skal den manglende overholdelse af aftalen

om jobsøgningsaktiviteter drøftes, herunder om personen har haft en rimelig

grund til ikke at opfylde aftalen om jobsøgningsaktiviteter, f.eks. som følge

af længerevarende sygdom. Kommunen skal foretage en partshøring, inden

den træffer afgørelse. Dette kan ske ved, at kommunen sender en partshø-

ring eller en agterskrivelse.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af ’’Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft’’,

indgået i okto-

ber 2021, at dagpengemodtagere og åbenlyst uddannelsesparate og jobpa-

rate modtagere af kontanthjælp mv. hurtigst muligt skal indkaldes til en rå-

dighedssamtale, og at de skal have en sanktion, hvis de ikke har levet op til

rådighedsreglerne og søgt job i en hel kalendermåned. Den nye sanktion er

midlertidig og vil gælde i 2022 og 2023.

På grundlag af trepartsaftalen foreslås det, at jobparate modtagere af selv-

forsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp samt

åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller overgangs-

ydelse, som ikke er omfattet af integrationsloven, får pligt til i hver hele

kalendermåned at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Det foreslås videre, at kommunerne fremover får pligt til at indkalde åben-

lyst uddannelsesparate og jobparate til en jobsamtale hurtigst muligt, hvis

de pågældende personer i en hel kalendermåned ikke har registreret jobsøg-

ning i en joblog på Jobnet.

Kommunen vil som efter gældende regler skulle træffe afgørelse om, at der

skal foretages fradrag i selvforsørgelses- og hjemmerejseydelse eller over-

gangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, hvis en åbenlyst uddannelses-

parat eller jobparat person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale

Fradraget vil skulle foretages med en sanktionssats pr. dag fra det tidspunkt,

hvor personen udebliver fra samtalen og frem til det tidspunkt, hvor kontak-

ten til kommunen er blevet genoprettet. Hvis personen har kontaktet jobcen-

teret samme dag, som samtalen skulle finde sted, vil personen ikke kunne få

hjælp for den dag.

Til jobsamtalen vil det skulle afklares, om personen har søgt job i den ka-

lendermåned, hvor personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på

UDKAST

Jobnet. Dette vil ske som led i, at jobsamtalerne for åbenlyst uddannelses-

parate og jobparate skal have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Det foreslås videre, at en åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person,

der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og har undladt at

være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for job-

samtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalender-

måned, vil skulle have en sanktion. Sanktionen vil bestå i, at personens

hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen.

Kommunen vil skulle foretage en partshøring, inden den træffer afgørelse

om sanktion på grund af manglende jobsøgning i en hel kalendermåned.

Dette kan ske ved, at kommunen sender en partshøring eller en agterskri-

velse. Kommunen vil f.eks. i forbindelse med jobsamtalen kunne vælge at

foretage en mundtlig partshøring i relation til sanktionen for manglende job-

søgning i en hel kalendermåned.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, og som deltager

i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven,

vil som i dag som hovedregel under deltagelsen i tilbud skulle kunne over-

tage og søge arbejde, medmindre jobcenteret udtrykkeligt har fraveget kra-

vet efter de regler om mindre intensiv indsats, der følger af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

Jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelsesmod-

tagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller

introduktionsprogram i integrationsloven, vil som i dag kunne fritages fra

kravet om løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Personer, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine

jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a,

stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret,

jf. integrationslovens § 26, stk. 3, og den gældende regel i § 13 a, stk. 3,

sidste pkt.

2.3. Ny sanktion for dagpengemodtagere, der ikke søger job i en hel

kalendermåned

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må der kun udbetales

dagpenge til et ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

UDKAST

Formålet med rådighedsreglerne er således at sikre, at et ledigt medlem af

en a-kasse kun får udbetalt dagpenge fra a-kassen, hvis medlemmet står

fuldt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, i loven er det en betingelse

for at stå til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder re-

gistrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskas-

sens digitale joblog. Det betyder, at et ledigt medlem kun er berettiget til

dagpenge, hvis medlemmet er tilstrækkeligt aktivt jobsøgende.

A-kasserne skal løbende sikre sig, at et ledigt medlem er tilstrækkeligt aktivt

jobsøgende. At være tilstrækkeligt aktivt jobsøgende indebærer blandt an-

det, at medlemmet skal være aktivt jobsøgende fra første ledige dag og i hele

den periode, medlemmet ønsker at få dagpenge for. Vurderer a-kassen, at

medlemmet ikke står til rådighed, fordi medlemmet ikke er tilstrækkeligt

aktivt jobsøgende, har medlemmet ikke ret til dagpenge.

De generelle krav til jobsøgning er fastsat i § 15 i bekendtgørelse nr. 1700

af 19. august 2021 om rådighed.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om blandt andet de betingelser, en person, der er

medlem af en a-kasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed

for arbejdsmarkedet, og om tab af dagpengeret som følge af manglende rå-

dighed.

Det følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed, at et medlem skal

søge arbejde med henblik på at komme hurtigst muligt i ordinær beskæfti-

gelse. Det følger videre af § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen, at medlemmet skal

være aktiv jobsøgende fra første ledige dag og i hele den periode, medlem-

met ønsker at få dagpenge for, herunder i uger hvor medlemmet får supple-

rende dagpenge. Det følger videre af § 15, stk. 7, i bekendtgørelsen, at med-

lemmet skal søge arbejde, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøg-

ning«. Det følger endvidere af § 15, stk. 10, i bekendtgørelsen, at medlem-

met løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Der er i medfør af andre regler i bekendtgørelsen tilfælde, hvor ledige med-

lemmer er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende. Heraf kan næv-

nes følgende, som har særlig relevans i forhold til nærværende lovforslag:

UDKAST

- Medlemmer, der får dagpenge under de første 14 dages sygdom (§ 22 i

bekendtgørelsen).

- Medlemmer, der er omfattet af mindre intensiv indsats (§ 23 i bekendtgø-

relsen).

- Medlemmer, der er omfattet af et uddannelsesløft, jf. §§ 96 og 97 a i lov

nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, (§ 24 i bekendt-

gørelsen).

- Medlemmer, der deltager i jobrettet uddannelse (§ 26 i bekendtgørelsen).

Det følger af § 39, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen skal undersøge og

vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for ar-

bejdsmarkedet. Det følger videre af § 40, stk. 1, i bekendtgørelsen, at kassen

løbende skal følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om

medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og i øvrigt opfylder »Krav til

jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets rådighed

ved en samtale.

Det følger videre af § 40, stk. 2, i bekendtgørelsen, at a-kassen kan give

medlemmet en frist til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, hvis

medlemmet ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sine jobsøgnings-

aktiviteter i joblog. Fristen bør som hovedregel være på ca. 1 uge. Hvis med-

lemmet ved fristens udløb ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret

sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, skal a-kassen foretage en rådighedsvur-

dering af medlemmet.

Det følger af § 43, stk. 1, i bekendtgørelsen, at hvis a-kassen ved rådigheds-

vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om

medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give

medlemmet en frist på højst 3 måneder til at dokumentere sin jobsøgning.

A-kassen skal ikke give en frist, hvis der allerede er grundlag for at træffe

afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed på grund af en for ringe

jobsøgning. I de tilfælde skal a-kassen træffe afgørelse om tab af retten dag-

penge på grund af manglende rådighed som følge af den manglende jobsøg-

ning, jf. § 44, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Det følger videre af § 43, stk. 2, i bekendtgørelsen, at a-kassen efter fristens

udløb skal vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmet

skal i denne forbindelse registrere alle jobsøgningsaktiviteterne i joblog,

herunder uploade alle jobansøgninger i fristperioden. A-kassen skal træffe

afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet ikke står

UDKAST

til rådighed for arbejdsmarkedet. Det følger videre af § 44, stk. 1, i bekendt-

gørelsen, at hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet

ikke få dagpenge, jf. nærmere nedenfor om reglerne om opfyldelse af et ar-

bejdskrav.

Bekendtgørelse om rådighed indeholder i øvrigt regler om blandt andet del-

tagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud, herunder konsekvenserne ved ude-

blivelse fra samtaler, aktiviteter og tilbud.

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må dagpenge ikke udbe-

tales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde,

som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen

eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes

medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund af-

slår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespå-

læg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på

indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller

ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespå-

læg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Ledighed, der skyldes de anførte grunde, omtales som selvforskyldt ledig-

hed.

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i loven pålægges medlemmet

ved selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger, hvilket

betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til medlemmet i 3 uger svarende

til 111 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 90 timer for et deltidsforsik-

ret medlem. Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 2. pkt., i loven bortfalder

retten til dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud

for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. § 63, stk. 1.

Et medlem kan således ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for

de seneste 12 måneder handler på en måde, der udløser karantæne for selv-

forskyldt ledighed (gentagelsesvirkningen).

UDKAST

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, nr. 1, 2. pkt., i loven bortfalder dagpen-

geretten, indtil medlemmet,

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et ind-

komstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk.

12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved

månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,

inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger, ved

uge- eller 14-dagesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et ind-

komstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk.

12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved

månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12,

inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- el-

ler 14-dagesindberetninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt over-

skud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1

indkomstår udgør mindst 246.924 kr. (2022), og i det pågæl-

dende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret

medlem skal beløbet udgøre mindst 164.616 kr. (2021).

Kravet, som et medlem, der er blevet omfattet af gentagelsesvirkningen, skal

opfylde, omtales normalt som arbejdskravet, jf. § 27 i bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed. Tilsvarende arbejdskrav gælder, hvis medlemmet på

ny ønsker dagpenge efter at have tabt retten til dagpenge som følge af mang-

lende rådighed, jf. § 44 i bekendtgørelse om rådighed.

Der er i § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om selvforskyldt ledighed. Med hjemmel heri er

der i bekendtgørelse nr. 1699 af 19. august 2021 om selvforskyldt ledighed

fastsat nærmere regler om selvforskyldt ledighed.

Det følger af 6 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis

medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlem-

met. Det følger videre af § 9 i bekendtgørelsen, at et medlem er selvforskyldt

ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår et arbejde, som pågæl-

dende er henvist til. Det følger endvidere af § 10 i bekendtgørelsen, at et

medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet uden en gyldig grund afslår

et tilbud, herunder uddannelsespålæg.

UDKAST

Det følger af §§ 12-23 i bekendtgørelsen, at der er en række gyldige grunde

til at afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud. Det be-

tyder, at afslaget, opsigelsen eller ophøret ikke får dagpengemæssige kon-

sekvenser for medlemmet efter reglerne om selvforskyldt ledighed.

Det følger af § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen, at et medlem skal have 3 ugers

karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig. Der er i § 24, stk. 2 og 3,

i bekendtgørelsen fastsat regler om, at en karantæne på 3 uger indebærer, at

medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 111 timer for et fuldtidsforsikret

medlem og i 90 timer for et deltidsforsikret medlem.

Der er videre fastsat regler i § 24, stk. 4, i bekendtgørelsen, om, at et medlem

ikke kan få en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte

ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til tab

af retten til dagpenge og et arbejdskrav efter reglerne om rådighed.

Det følger af § 26, stk. 1, i bekendtgørelsen, at en karantæne kun kan afvik-

les i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden

ydelse, som a-kassen udbetaler. Det følger videre af § 26, stk. 2, i bekendt-

gørelsen, at en karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest

3 måneder efter den dag, hvor den får virkning. Det følger endvidere af §

26, stk. 3, at en karantæne også er udstået, hvis et fuldtidsforsikret medlem,

fra den dag karantænen har virkning, har fået indberettet mindst 185 lønti-

mer (fuldtidsforsikrede) i henhold til lov om et indkomstregister. Det be-

mærkes, at det følger af § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen, at reglerne i

bekendtgørelsen bl.a. ikke omfatter ophør i arbejde eller i tilbud, bl.a. hvis

medlemmet inden for de første 3 måneder efter ophøret ikke beder om ydel-

ser, der udbetales af a-kassen.

Bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed indeholder i øvrigt regler om

blandt andet placering af karantænen og gentagelsesvirkningen, herunder

opfyldelse af arbejdskravet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter og KL har den 6.

oktober 2021 indgået Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft. Formålet

med aftalen er på den korte bane at bidrage til at afhjælpe manglen på ar-

bejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet.

UDKAST

Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om midlertidigt at skærpe rådig-

heds- og sanktionsreglerne i perioden fra og med 1. april 2022 til og med

31. december 2023.

Der foreslås derfor indført en ny situation, hvor der kan gives en sanktion

for selvforskyldt ledighed efter de gældende regler. Dette sker for at sikre,

at ledige søger og tager jobs.

Aftaleparterne er desuden enige om, at dagpengemodtagere hurtigst muligt

skal indkaldes til en rådighedssamtale og pålægges en sanktion, hvis de ikke

har levet op til rådighedsreglerne og ikke har søgt job i en måned, hvor der

har været mindst 50 pct. ledighed.

For dagpengemodtagere på højeste dagpengesats vil den nye sanktion svare

til højest 13.395 kr. (2022-niveau).

Der er enighed om, at forslaget udmøntes inden for rammerne af de gæl-

dende regler om sanktion i forbindelse med selvforskyldt ledighed. Der er

dog videre enighed om, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke skal

finde anvendelse for karantæner, der er givet på baggrund af den ny situation

om manglende jobsøgning.

Det foreslås derfor, at medlemmer, som ikke har søgt job i en kalendermå-

ned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med 1.

april 2022 til og med 31. december 2023, vil skulle pålægges en karantæne

for selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil kunne udbetales dag-

penge.

Forslaget foreslås udmøntet således, at opgørelsen af de mindst 50 pct. le-

dighed i en kalendermåned vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke

dage i en kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være ak-

tivt jobsøgende.

Det betyder, at kun dage, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt

jobsøgende, jf. ovenfor pkt. 3.1.1., tæller med i opgørelsen af de 50 pct.

ledighed i en kalendermåned. Det indebærer, at dage, hvor et ledigt medlem

ikke er forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks. når medlemmet er om-

fattet af mindre intensiv indsats eller deltager i jobrettet uddannelse, jf.

ovenfor pkt. 3.1.1., eller hvis et medlem er afmeldt som jobsøgende på grund

af sygdom, ferie eller barsel, ikke tæller med i opgørelsen af de 50 pct. le-

dighed i en kalendermåned.

UDKAST

Der foreslås videre, at i de situationer, hvor et medlem ikke har søgt job i en

kalendermåned, hvor medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobs-

øgende i mindst 50 pct. af den pågældende kalendermåned, sanktioneres

medlemmet efter de allerede gældende regler om selvforskyldt ledighed,

hvorefter et medlem pålægges en karantæne på 3 uger.

Det betyder, at ledige medlemmer, der ikke har været aktivt jobsøgende

–

slet ikke har søgt et eneste job

–

i en kalendermåned med mindst 50 pct.

ledighed, sanktioneres i form af en karantæne for selvforskyldt ledighed,

hvor medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 3 uger.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse,

hvis a-kassen ved rådighedssamtalen vurderer, at der er grundlag for efter

gældende regler at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed

for arbejdsmarkedet blandt andet på grund af for ringe jobsøgning. I disse

tilfælde vil medlemmet miste retten til dagpenge og ville skulle opfylde et

arbejdskrav, jf. gældende regler i bekendtgørelse om rådighed, jf. ovenfor

pkt. 3.1.1. Det skal i den henseende fremhæves, at den foreslåede sanktion

vil være en skærpelse af de gældende rådigheds- og sanktionsregler, hvilket

betyder, at a-kassen ikke vil skulle anvende den nye sanktion i situationer,

hvor de efter gældende regler ville skulle træffe afgørelse om tab af retten

dagpenge på grund af manglende rådighed som følge af den manglende job-

søgning.

Det bemærkes videre, at kravet om, at ledige skal være aktivt jobsøgende,

kun kan opfyldes ved egentlig jobsøgning. Det betyder, at selvom et ledigt

medlem er i beskæftigelse i dele af kalendermåneden, skal medlemmet op-

fylde betingelsen om at være aktivt jobsøgning for at have ret til dagpenge.

Beskæftigelse i en kalendermåned er således i sig selv ikke tilstrækkeligt til

at kunne bevise, at det ledige medlem har været aktivt jobsøgende.

Det bemærkes videre, at den foreslåede sanktion ikke vil finde anvendelse,

hvis et ledigt medlem bliver omfattet af mindsteudbetalingsreglen på 14,8

timer pr. måned. Det betyder, at hvis et ledigt medlem vil have haft beskæf-

tigelse i kalendermåneden i et omfang, der betyder, at medlemmet ikke vil

have ret til at få udbetalt dagpenge, vil medlemmet ikke kunne ifalde den

foreslåede sanktion, uanset at medlemmet ikke har været aktivt jobsøgende

i den pågældende kalendermåned.

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at der kan være situationer, hvor den foreslåede

sanktion ikke vil finde anvendelse, f.eks. hvis et ledigt medlem går i fuld-

tidsarbejde i løbet af kalendermåneden, og medlemmet ikke har været aktivt

jobsøgende i den pågældende kalendermåned. Det gælder, hvis medlemmet

har været omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, hvorefter man

ikke er forpligtet til at være aktiv jobsøgende i op til 6 uger forud for, at

medlemmet går i fuldtidsbeskæftigelse.

Det bemærkes yderligere, at reglerne om gyldige grunde, jf. §§ 12-23 i be-

kendtgørelse om selvforskyldt ledighed, i udgangspunkt også vil gælde for

den foreslåede sanktion. Den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt,

hvor et medlem afslår eller opsiger arbejde, herunder et henvist arbejde, el-

ler afslår eller ophører i tilbud, jf. § 12 i bekendtgørelsen. De gyldige grunde

relaterer sig i langt de fleste tilfælde til at afslå eller opsige et arbejde eller

afslå eller ophøre i et tilbud, og forventes derfor vanskeligt at kunne finde

anvendelse på den situation, der vil kunne udløse den foreslåede sanktion

for manglende jobsøgning.

Det foreslås videre, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle

finde anvendelse for karantæner, der er givet på baggrund af den ny situation

om manglende jobsøgning.

Det betyder, at medlemmer ikke ville kunne ifalde en gentagelsesvirkning

og som følge deraf tab af retten til dagpenge, indtil vedkommende har op-

fyldt et arbejdskrav på 300 timer (fuldtidsforsikrede), jf. gældende regler.

Det bemærkes, at reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed i øv-

rigt finder anvendelse.

Med hjemmel i gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 62, stk. 10, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat

regler om, at medlemmer, som ikke har registreret jobsøgning i en kalender-

måned med mindst 50 pct. ledighed, hurtigst muligt og senest inden udløbet

af den efterfølgende kalendermåned, vil blive indkaldt til en rådighedssam-

tale om den manglende registrering af jobsøgning. Der forventes herunder

fastsat regler om, at a-kassens indkaldelse skal være en såkaldt agterskri-

velse til medlemmet, som indeholder det forventede resultat af den kom-

mende afgørelse, hvis medlemmet ikke dokumenterer og registrerer jobsøg-

ning senest på samtaledagen. Det betyder, at a-kassen ved indkaldelsen til

rådighedssamtalen skal gøre det tydeligt for medlemmet, at der er tale om

UDKAST

en høring, at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu, at medlemmets be-

mærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet.

Der forventes videre fastsat regler om, at rådighedssamtalen vil skulle af-

holdes, uanset at medlemmet har registreret og dokumenteret (uploaded job-

ansøgninger) inden rådighedssamtalen.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at hvis medlemmet udebliver fra

rådighedssamtalen

–

uanset at medlemmet har dokumenteret og registreret

tilstrækkelig jobsøgning inden samtalen

–

skal medlemmet indkaldes til en

ny rådighedssamtale, hvor a-kassen skal sikre sig, at medlemmet står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet, herunder vejlede medlemmet om at en del for-

pligtigelsen til at være aktivt jobsøgende bl.a. er, at medlemmet løbende

(som udgangspunkt én gang om ugen) skal registrere sine jobsøgningsakti-

viteter i joblog, jf. reglerne i bekendtgørelse om rådighed. Udeblivelse fra

rådighedssamtalen vil blive sanktioneret efter de allerede gældende regler i

bekendtgørelse om rådighed

– det omtales normalt som en såkaldt ”så

længe-sanktion”.

Det vil sige, at medlemmet ikke kan få dagpenge så længe,

medlemmet udebliver fra en samtale, som a-kassen har indkaldt til. Med-

lemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig om udebli-

velsen til a-kassen.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at rådighedssamtalen vil kunne

indgå som en af de to lovpligtige rådighedssamtaler, som en a-kasse er for-

pligtet til at holde inden for medlemmets første 6 måneders sammenlagte

ledighed, jf. § 41, stk. 1, i bekendtgørelse om rådighed. Der forventes videre

fastsat regler om forholdet mellem reglerne om tab af dagpengeret som følge

af manglende rådighed (arbejdskrav) og reglerne om den foreslåede nye si-

tuation, hvorefter man som følge af manglende jobsøgning ville kunne

ifalde en karantæne for selvforskyldt ledighed på 3 uger, hvor der ikke vil

kunne udbetales dagpenge.

Med hjemmel i gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. forventes det, at der bl.a. vil blive fastsat reg-

ler om, at et medlem, der ved rådighedssamtalen om manglende registrering

af jobsøgning ikke kan dokumentere at have søgt job i den pågældende ka-

lendermåned, vil blive pålagt en karantæne for selvforskyldt ledighed på 3

uger, hvor der ikke vil kunne udbetales dagpenge. Det vil således være den

manglende jobsøgning, der sanktioneres, hvis medlemmet ikke ved rådig-

hedssamtalen kan dokumentere at have været aktivt jobsøgende i den på-

gældende kalendermåned. Hvis medlemmet ikke senest ved samtalen har

UDKAST

dokumenteret (uploaded jobansøgninger) og registreret jobsøgning, skal a-

kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selv-

forskyldt ledighed på grund af manglende jobsøgning. Efterfølgende doku-

mentation for og registrering af jobsøgning for den pågældende kalender-

måned vil ikke kunne føre til en anden afgørelse, da løbende registrering af

jobsøgningsaktiviteter i joblog er en del forpligtelsen til at være aktivt jobs-

øgende, jf. § 62, stk. 1, nr. 1, i loven og § 15, stk. 10, i bekendtgørelse om

rådighed.

Der forventes yderligere fastsat regler om, hvornår karantænen for selvfor-

skyldt ledighed skal have virkning fra. Dette forventes, at ske i overensstem-

melse med allerede gælder regler om placering af karantæner for selvfor-

skyldt ledighed, hvilket betyder, at karantænen vil blive placeret den 1. ka-

lenderdag i den efterfølgende måned.

Der forventes yderligere fastsat regler om, at manglende jobsøgning i en

kalendermåned vil kunne undtages for reglerne i bekendtgørelse om selv-

forskyldt ledighed, hvis medlemmet inden for de første 3 måneder efter den

manglende jobsøgning ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kassen, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 4, litra a, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Dette

vil betyde, at medlemmer, der ville være omfattet af målgruppen, men som

er blevet afmeldt som jobsøgende inden rådighedssamtalen, vil skulle ind-

kaldes til rådighedssamtalen ved gentilmelding, hvis der er gået mindre end

3 måneder fra den dag, sanktionen ville skulle have virkning.

Det foreslås, at de foreslåede regler om selvforskyldt ledighed træder i kraft

1. april 2022, og at forslaget har virkning for måneder med manglende job-

søgning fra og med 1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Det betyder, at medlemmer tidligst vil kunne ifalde en karantæne for selv-

forskyldt ledighed som følge af manglende jobsøgning fra og med 1. maj

2022. Det betyder videre, at medlemmer vil kunne ifalde en karantæne for

selvforskyldt ledighed i januar måned 2024 baseret på manglende jobsøg-

ning i december måned 2023.

2.4. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse de-

res alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af

jobansøgning

2.4.1. Gældende ret

UDKAST

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af alder, jf. lovens § 2, stk.

1, jf. § 1, stk. 1.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder

behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i

en tilsvarende situation, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et krite-

rium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med

en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende

bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt for-

mål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf.

forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3.

En arbejdsgiver må således ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansø-

gere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfrem-

melse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af alder, jf. for-

skelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Efter forskelsbehandlingslovens § 4 må en arbejdsgiver ikke i forbindelse

med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller

modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion

eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale

eller etniske oprindelse. Forskelsbehandlingslovens § 4 forbyder således

ikke, at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at oplyse deres alder i forbin-

delse med rekruttering. En arbejdsgiver kan således anmode om, indhente

eller modtage oplysning om en ansøgers alder både i jobansøgning og gen-

nem elektroniske rekrutteringssystemer. Der er imidlertid som udgangs-

punkt tale om ulovlig forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver tillægger en

ansøgers alder betydning i forbindelse med udvælgelsen af kandidater til det

ledige job. En arbejdsgiver må således alene lægge vægt på ansøgerens kva-

lifikationer, når arbejdsgiveren vurderer, om en ansøger er egnet til stillin-

gen.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, må det ikke ved annoncering

angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en be-

stemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med

en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere efter eller op-

fordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

UDKAST

Efter forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 2, gælder stk. 1 ikke, hvis en ar-

bejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække

lønmodtagere med en bestemt alder.

I forskelsbehandlingsloven er der en række undtagelser til udgangspunktet

om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der blandt andet sik-

rer, at der kan iværksættes seniorpolitiske initiativer og en særlig beskæfti-

gelsesindsats for unge. Alder udgør således i visse sammenhænge et sagligt

og hensigtsmæssigt kriterium, som det under nærmere angivne betingelser

er lovligt, at arbejdsgiveren lægger vægt på.

Efter forskelsbehandlingslovens § 1 a, kan forsvarsministeren efter høring

af de berørte organisationer undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra for-

buddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Der kan således fastsættes

aldersgrænser om det militære personel efter fremgangsmåden i forskelsbe-

handlingslovens § 1 a. Hvis der er fastsat sådanne bestemmelser, er det lov-

ligt, at en arbejdsgiver annoncerer efter en bestemt aldersgruppe.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, er loven ikke til hinder for

bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster om særlige regler for

aflønning af unge under 18 år. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund

af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke an-

vendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en

kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge

under 18 år. Hvis en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst,

som indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år, kan en

arbejdsgiver således annoncere efter unge under 18 år og foretrække unge

under 18 år ved ansættelse.

Efter forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5, finder forbuddet mod forskels-

behandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afske-

digelse ikke anvendelse for unge under 15 år, hvis ansættelse ikke er regu-

leret af en kollektiv overenskomst. En arbejdsgiver kan således annoncere

efter unge under 15 år og foretrække unge under 15 år, hvis en arbejdsgiver

ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Efter forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2, kan en arbejdsgiver ansøge om

dispensation til at fravige forbuddet mod forskelsbehandling pga. alder, hvis

det har afgørende betydning for erhvervsudøvelsen, at udøveren har en be-

stemt alder, og kravet står i rimelig forhold til den pågældende erhvervsak-

UDKAST

tivitet. Har en arbejdsgiver fået dispensation i medfør af forskelsbehand-

lingslovens § 6, stk. 2, kan en arbejdsgiver således annoncere efter ansøgere

med en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, er loven ikke til hinder for,

der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov

eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har

til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt

alder. Hvis der er iværksat sådanne foranstaltninger, kan en arbejdsgiver såle-

des annoncere efter ansøgere med en bestemt alder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3, kan der iværksættes foranstalt-

ninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere. En

arbejdsgiver kan således særbehandle ældre ansøgere eller medarbejdere for

at fremme deres beskæftigelsesmuligheder.

Efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 4, er forbuddet mod forskelsbe-

handling på grund af alder i lovens 5 ikke til hinder for fastsættelse af al-

dersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. For-

målet med bestemmelsen er at beskytte/sikre børn og yngre lønmodtagere.

En arbejdsgiver kan således annoncere efter ansøgere over en bestemt alder,

hvis der er hjemmel hertil i anden lovgivning.

Hvis annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingslovens § 5 overtrædes,

straffes det med bøde, jf. forskelsbehandlingslovens § 8.

Efter forskelsbehandlingslovens § 8 a, behandles klager over overtrædelse

af forbuddet mod forskelsbehandling af Ligebehandlingsnævnet.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Der er ikke i forskelsbehandlingsloven gældende regler om, at en arbejdsgi-

ver ikke må anmode om en ansøgers alder både i jobansøgning og gennem

elektroniske rekrutteringssystemer. Det muliggør, at en arbejdsgiver kan fo-

retage en elektronisk screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere

på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgning og kvalifikatio-

ner, selv om det vil være ulovlig forskelsbehandling. Der er behov for at

sikre, at en arbejdsgiver ikke på forhånd fravælger bestemte aldersgrupper

til ledige stillinger på baggrund af alder. Forslaget skal medvirke til, at virk-

somhederne i endnu højere grad drager nytte af erfarne kræfter og de vær-

difulde kompetencer, som de bringer med fra et langt arbejdsliv.

UDKAST

Forslaget udmønter den indgåede trepartsaftale om mangel på arbejdskraft

mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsfor-

ening, hvor et af elementerne i aftalen er at gøre en særlig indsats for at få

ledige seniorer i job. Ifølge trepartsaftalen er aftaleparterne enige om at

indføre et forbud mod, at en arbejdsgiver må anmode ansøgere om at oplyse

deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller ind-

tastning af jobansøgning.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i forskelsbehandlingslovens § 5, hvor-

efter en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om en ansøgers alder

ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning.

Forslaget betyder, at en arbejdsgiver i forbindelse med rekruttering ikke må

anmode om oplysninger om en ansøgers alder - hverken i jobansøgning eller

gennem elektroniske rekrutteringssystemer.

Forslaget skal forebygge forskelsbehandling på grund af alder og skal med-

virke til at sikre, at ansøgere vurderes på baggrund af kvalifikationer og ikke

alder.

Med forslaget ændres der ikke på, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne lægge

vægt på f.eks. erfaring og tidligere beskæftigelse inden for samme branche

i forbindelse med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sagligt begrundede

og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget tages der desuden højde for de undtagelser til forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af alder, der er i forskelsbehandlingslovens

gældende regler. Dermed sikres det med forslaget, at en arbejdsgiver kan

anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse,

uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, hvor det er sagligt og hensigts-

mæssigt efter lovens undtagelsesmuligheder.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at behandlingen af

personoplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelses-

reglerne.

I forbindelse med forslaget om at indføre et forbud mod, at en arbejdsgiver

anmoder ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse,

uploading, indtastning m.v. af jobansøgning, kan det bemærkes, at indsam-

ler en arbejdsgiver oplysninger om en ansøgers alder, er der tale om behand-

ling af personlysninger i databeskyttelsesforordningens forstand, jf. forord-

ningens artikel 4, stk. 2. Behandling

–

herunder indsamling

–

af oplysninger

UDKAST

om en ansøgers alder skal ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreg-

lerne, og skal dermed overholde de grundlæggende principper i artikel 5.

Indsamler en arbejdsgiver oplysninger om en ansøgers alder, som ikke er

nødvendige i forhold til formålet, nemlig at vurdere, om ansøgeren er kva-

lificeret til en ledig stilling, overtrædes et grundlæggende princip i artikel 5,

stk. 1, litra c.

Det er således i overensstemmelse med grundprincippet om dataminimering

i artikel 5, stk. 1, litra c, at der med forslaget foreslås, at en arbejdsgiver i

forbindelse med rekruttering ikke må kræve oplysninger om en ansøgers

alder - hverken i jobansøgning eller gennem elektroniske rekrutteringssy-

stemer.

Lovforslaget giver derudover ikke anledning til behandling af nye oplys-

ningstyper eller nye former for behandlinger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

4.1.1. Forslaget om jobrettet indsats for unge

Forslaget om forsøg med jobrettet indsats i stedet for uddannelsespålæg for

unge, vurderes at have økonomiske konsekvenser. Forsøget løber i perioden

fra og med den 1. april 2022 til udgangen af 2023. Forslaget vurderes at

indebære, at der sker en ændring i indsatsen for de unge, der er omfattet af

forsøget. Det vurderes, at de unge får mindre indsats i form af vejledning og

opkvalificering, men mere indsats i form af virksomhedspraktik og ansæt-

telser med løntilskud.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2022-pl

Aktiveringsudgifter

Løntilskud

Uddannelseshjælp

I alt

Anm.: Der er foretaget afrundinger

2022

-9,0

2,0

-1,2

-8,2

2023

-13,5

3,0

-1,9

-12,4

Det vurderes, at forslaget vil betyde mindreudgifter til aktivering på 9,0 mio.

kr. i 2022 og 13,5 mio. kr. i 2023.

UDKAST

Det vurderes desuden, at forslaget vil betyde merudgifter til løntilskud til

uddannelseshjælpsmodtagere på 2,0 mio. kr. i 2022 og 3,0 mio. kr. i 2023.

Som følge heraf vil der være mindreudgifter til uddannelseshjælp på 1,2

mio. kr. i 2022 og 1,9 mio. kr. i 2023.

I alt skønnes forslaget at medføre mindreudgifter på 8,2 mio. kr. i 2022 og

12,4 mio. kr. i 2023.

Tabel 2. Statslige og kommunale konsekvenser

Mio. kr. 2022-pl

Stat

Kommune

- heraf budgetgaranti

I alt

2022

0,2

-8,4

-8,2

2023

0,2

-12,6

-12,4

Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner fremgår

af tabel 2. Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter på 0,2 mio. kr.

årligt i 2022 og 2023 og kommunale mindreugifter på 8,4 mio. kr. i 2022 og

12,6 mio. kr. i 2023.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhand-

les med de kommunale parter.

Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.1.2. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at op-

lyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning

Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter. Der kan i forbin-

delse med implementeringen af forslaget være administrative konsekvenser

for offentlige arbejdsgivere af et meget begrænset omfang.

4.1.3. Sanktion for dagpengemodtagere og jobparate ledige, der

ikke søger arbejde i en måned

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser af forslaget.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.2.1 Implementeringskonsekvenser for forslaget om jobrettet

indsats for unge

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

UDKAST

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse

med disse principper med nedenstående bemærkninger vedrørende lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implemen-

tering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentlig omfang er tale

om mindre justeringer af eksisterende og fungerende tekniske snitflader. I

forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler forsøg med en job-

rettet indsats til unge er der behov for en mindre justering af den eksiste-

rende system- og dataunderstøttelse således, at de unge ved registreringen

»Min Plan« kan få den teknisk plantype 'jobplan', hvori der kan registreres

jobmål. Der er tale om en teknisk plantype, der i forvejen anvendes for andre

målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og anvendes i it-systemerne. Dataud-

vekslingen understøttes, som i dag, af kommunernes fagsystemer, Beskæf-

tigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) og Jobnet.

Der henvises til afsnit 2.1.2.6 i de almindelige bemærkninger.

4.2.2. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøgere om at op-

lyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet. Lovforslaget lever i relevant omfang op til

principperne. Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om digital

kommunikation, idet der i loven foreslås en ordning, hvor opremsningen af

hvilke former der anvendes i forbindelse med indlevering af en jobansøg-

ning ikke er udtømmende. Hermed tages der højde for fremtidig teknologisk

udvikling, idet ligeartede situationer ved brug af nye rekrutteringskanaler

vil kunne sidestilles med de anførte handlinger. Lovforslaget er endvidere i

overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet det

er udformet under hensyn til databeskyttelseslovgivningens dataminime-

ringsprincip. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes

ikke relevante.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Forslaget om en jobrettet indsats til unge

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

5.2. Forbud mod at en arbejdsgiver anmoder ansøge re om at op-

lyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtast-

ning m.v. af jobansøgning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der i forbindelse med im-

plementeringen af lovforslaget kan være administrative og økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet af et meget begrænset omfang.

Forslaget har endvidere været sendt til Område for Bedre Regulering (OBR)

i Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af, om forslaget medfører

væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. OBR har vurde-

ret, at dette ikke er tilfældet, da forslaget vurderes til at medføre administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet for under 4 mio. kr.

I forhold til de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering er det Beskæf-

tigelsesministeriets vurdering, at principperne ikke har relevans for nærvæ-

rende lovforslag, idet ændringerne ikke vurderes at påvirke virksomheder-

nes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknologier og for-

retningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forskelsbehandlingsloven gennemfører blandt andet beskæftigelsesdirekti-

vet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november om generelle rammebe-

stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv).

De foreslåede ændringer af § 5 om forbud mod, at en arbejdsgiver anmoder

om oplysninger om en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploa-

ding, indtastning m.v. af jobansøgning, har ikke betydning for Danmarks

EU-retlige forpligtelser i henhold til beskæftigelsesdirektivet.

Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2021 til den 5.

januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen,

Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds-

markedets Tillægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæf-

tigelsesrådet (BER), Business Danmark, Cabi, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,

Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske

Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det

Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet,

Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfælleskabet, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemæn-

denes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), HK Kommunal, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menne-

skerettigheder (IMR), Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunale Tjene-

stemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening

(KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA), Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

(LAP), Lederne, Ligebehandlingsnævnet, Producentforeningen, Retssikker-

hedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,

Rådet for Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation, SIND,

SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Kommuner:

stat, kommuner og regioner

2022: 8,4 mio. kr.

Stat:

2022: 0,2 mio. kr.

UDKAST

2023: 12,6 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

2023: 0,2 mio. kr.

Forskelsbehandlingsloven gennemfører blandt andet beskæf-

tigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. novem-

ber om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv).

De foreslåede ændringer af § 5 om forbud mod, at en arbejds-

giver anmoder om oplysninger om en ansøgers alder ved ind-

levering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af joban-

søgning, har ikke betydning for Danmarks EU-retlige forplig-

telser i henhold til beskæftigelsesdirektivet.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

er formålet med loven bl.a. at bistå unge, der ikke har en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet indsats med hen-

blik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetence-

givende uddannelse på almindelige vilkår.

Efter den gældende § 6, nr. 4 og nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, er personerne i de to målgrupper personer under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, som enten er vurderet uddannelses-

parate eller aktivitetsparate, og som modtager uddannelseshjælp eller over-

gangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Indsatsen for målgrup-

perne i lovens § 6, nr. 4 og nr. 5 tilrettelægges som en uddannelsesrettet

indsats.

Efter den gældende § 30, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal unge

omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 6, nr. 4

og 5, have et uddannelsespålæg, dvs. pålægges hurtigst muligt at komme i

gang med en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som de

kan gennemføre på almindelige vilkår. Den unge skal endvidere pålægges

at søge ind på og gennemføre en uddannelse, jf. lovens § 30, stk. 3–5.

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

jobcenteret for personer, der skal have et uddannelsespålæg, tilrettelægge

og gennemføre det fleksible kontaktforløb under hensyn til et uddannelses-

mål, jf. lovens § 30.

Efter den gældende § 28, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, er formålet med kontaktforløbet for uddannelses- og aktivitetsparate

unge omfattet af lovens § 6, nr. 4 og 5, at de hurtigst muligt begynder på en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår.

Kontaktforløbet skal sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbej-

det med uddannelsespålægget.

UDKAST

Efter den gældende § 30, stk. 3-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

skal jobcenteret give et uddannelsespålæg til personer, omfattet af målgrup-

perne i lovens § 6, nr. 4 og nr. 5. Uddannelsespålægget gives ved den første

samtale og danner rammen for den uddannelsesrettede indsats.

Efter den gældende § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på-

lægges den unge at komme med relevante forslag til en eller flere studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som skal anvendes til at

sætte retning for den indsats, personen modtager. Personen skal fremkomme

med disse forslag inden for en nærmere faststat frist, uddannelsen skal

kunne påbegyndes på almindelige vilkår, og jobcenteret kan iværksætte ak-

tiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en

eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Dernæst pålægges personen efter § 30, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller

flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Efter den gældende § 30, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

pålægges personen endelig at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis

personen bliver optaget på en af de uddannelser, der er søgt optagelse på.

Test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt

aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes, for at personen

når sit uddannelsesmål, skal fremgå af uddannelsespålægget, jf. § 30, stk. 6.

Uddannelsespålægget efter lovens § 30, stk. 3-5, indgår i »Min Plan«, jf.

lovens § 30, stk. 11.

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, skal jobcenteret underrette den relevante uddannelsesinstitution om, at

personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder oplyse

om jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gennemføre

uddannelsen, om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige

væsentlige oplysninger. For en person, som optages på en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at be-

gynde og gennemføre, skal jobcenteret vurdere, om vedkommende har be-

hov for støtte til at kunne gennemføre uddannelsen og i så fald underrette

uddannelsesinstitutionen om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i

jobcenteret og om øvrige væsentlige oplysninger, jf. § 30, stk. 7, 2. pkt. Det

gælder endvidere, at uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,

når en person optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, herunder oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på

UDKAST

uddannelsesinstitutionen, jf. § 30, stk. 8, 1. pkt. Uddannelsesinstitutionen

skal underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at per-

sonen er i risiko for frafald, jf. § 30, stk. 8, 2. pkt.

Efter den gældende § 30, stk. 9, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

skal jobcenteret tage kontakt til den unge, hvis jobcenteret af uddannelses-

institutionen underrettes om en persons risiko for frafald efter stk. 8 inden

for de første 6 måneder efter studiestart.

Efter den gældende § 30, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

skal jobcenteret fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg

skal påbegynde en uddannelse inden for en måned efter uddannelseshjæl-

pens ophør helt frem til uddannelsesstart.

Det foreslås i

§ 30 a, stk. 1,

at jobcenteret i en forsøgsperiode fra og med

den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 kan vælge at deltage i

forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde perso-

ner omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannel-

sesrettet indsats, hvis personen ønsker det. Det foreslås, at det ikke skal

gælde personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsespa-

rate.

Det betyder, at jobcenteret, til personer, som efter de gældende regler ville

blive pålagt en uddannelsesrettet indsats, jf. lovens § 30, stk. 3-11, i stedet

af jobcenteret efter en konkret vurdering kan få tilbud om en jobrettet ind-

sats, hvis personen selv ønsker det. Det skal være frivilligt for jobcenteret at

deltage i forsøget og dermed, om unge skal tilbydes en jobrettet indsats.

Det foreslås, at målgruppen for forsøget er personer omfattet af § 6, nr. 4,

(bortset fra åbenlyst uddannelsesparate) og § 6, nr. 5, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, dvs. personer under 30 år uden en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse, som er vurderet uddannelsesparate eller aktivitetspa-

rate, og som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om

aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet ef-

ter integrationsloven.

Det betyder, at alle de nævnte unge

–

bortset fra åbenlyst uddannelsesparate

–

kan blive en del af forsøget og få en jobrettet indsats, hvis de selv ønsker

det, og jobcenteret vurderer, at det er relevant. Der vil være tale om unge,

som jobcenteret vurderer vil have bedre muligheder for på lang sigt at starte

på og gennemføre en uddannelse, ved at komme i beskæftigelse. Det kan fx

være unge, der bliver mere motiverede og afklarede af at komme ud på en

UDKAST

virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver, frem for at påbegynde en ud-

dannelse. Jobcenteret kan ud fra flere forskellige faktorer vurdere, om den

enkelte unge vil få et større udbytte af konkrete erfaringer på arbejdsmarke-

det. De unge kan f.eks. have haft det svært i skolen og derfor ikke have

motivation for at starte på en uddannelse. Det kan også være en ung, der har

flere mislykkede uddannelsesforsøg bag sig, eller hvor den unge har bevæ-

get sig ind og ud mellem skoleforløb, midlertidige jobs og uddannelsesfor-

løb.

Det foreslås, at det er jobcenteret, der beslutter, om der skal gives et tilbud

om en jobrettet indsats. Det er alene unge, der selv ønsker en jobrettet ind-

sats, der kan få denne indsats tilbudt. Endvidere kan den unge selv anmode

jobcenteret om at vurdere, om vedkommende er i målgruppen for forsøget

om en jobrettet indsats. Hvis den unge anmoder herom, skal jobcenteret

–

hvis jobcenteret deltager i forsøget - foretage en vurdering af, om personen

er i målgruppen for en jobrettet indsats og vil have gavn af en sådan indsats.

Hvis jobcenteret vurderer, at dette er tilfældet, tilbydes den unge en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats. Hvis jobcenteret ikke vur-

derer, at den unge er i målgruppen for en jobrettet indsat eller vil have gavn

af en sådan indsats, fortsætter den uddannelsesrettede indsats efter de gæl-

dende regler.

De gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,

kap. 2, om, at jobcenteret skal visitere de unge som enten uddannelsesparate

eller aktivitetsparate, fastholdes.

Det betyder, at jobcenteret som efter de gældende regler skal påbegynde

visitationen ved den første samtale, som skal finde sted senest en uge fra

første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, § 31, stk. 3. Den unge kan ved første samtale vurderes åbenlyst

uddannelsesparat, uddannelsesparat eller i helt særlige tilfælde, aktivitets-

parat. Hvis jobcenteret vurderer, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat,

kan vedkommende ikke tilbydes en jobrettet indsats. Den unge vil i stedet

få tilrettelagt en uddannelsesrettet indsats efter gældende regler.

Det foreslås, at jobcenteret efter den indledende stillingtagen til, om den

unge er åbenlyst uddannelsesparat, kan tilbyde unge, der ikke er vurderet

åbenlyst uddannelsesparate, en jobrettet indsats, såfremt jobcenteret vurde-

rer det relevant, og den unge ønsker det. Jobcenteret kan tilbyde den jobret-

UDKAST

tede indsats enten ved den første samtale eller på et hvilket som helst tids-

punkt efter den første samtale, hvis jobcenteret vurderer, at personen er eller

på et senere tidspunkt kommer i målgruppen for forsøget.

For en nærmere beskrivelse af målgrupperne for forsøget, henvises til de

almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.1. For en nærmere beskrivelse af vi-

sitationen, henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.2.

Den jobrettede indsats for den unge skal tilrettelægges ud fra en individuel

vurdering af, hvordan den unge på bedst mulig vis hjælpes videre i job. For

nogle unge vil virksomhedspraktik eller løntilskud være vejen til at opnå

ordinært job.

For en nærmere beskrivelse af den jobrettede indsats for unge, henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.4.

Det foreslås i

stk. 2,

at formålet med forsøget dels er at få flere unge i be-

skæftigelse og dels at skabe styrket viden om arbejdet med den jobrettede

indsats for unge.

Det betyder, at formålet med indsatsen for de unge, der deltager i forsøget,

vil skifte fra uddannelsesrettet til jobrettet, og formålet med indsatsen vil

således ikke længere være, at den unge skal begynde og gennemføre en ud-

dannelse, men at den unge kommer ud på det ordinære arbejdsmarked.

Derudover skal evaluering og monitorering af forsøget bidrage til øget viden

om, hvorvidt en jobrettet vej for nogle unge kan være den mest menings-

fulde indsats.

Det foreslås, i

stk. 3,

at for personer, der får tilbud om en jobrettet indsats af

jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne i § 30, stk. 4-11, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre, at for personer, der ved den første

samtale, jf. lovens § 31, stk. 3, får tilbud om en jobrettet indsats, fraviges

endvidere § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 4-5, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, betyder, at den unge ikke af jobcenteret skal pålægges at søge om op-

tagelse på en eller flere uddannelser, jf. § 30, stk. 4. Den unge skal endvidere

ikke pålægges at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vil-

kår, jf. § 30, stk. 5. Dermed vil uddannelsespålægget ikke være styrende for

tilrettelæggelsen af den unges indsats.

UDKAST

Forslaget om, at fravige § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

for personer, der ved den første samtale, jf. lovens § 31, stk. 3, får tilbud om

en jobrettet indsats, betyder, at jobcenteret, hvis det allerede fra første sam-

tale vurderes, at den unge skal tilbydes en jobrettet indsats, ikke skal give

den unge et uddannelsespålæg. Hvis det ikke på dette tidspunkt er muligt at

vurdere, om den unge ønsker og vil have gavn af en jobrettet indsats, skal

jobcenteret fra første samtale arbejde med uddannelsespålægget, som efter

de gældende regler. Hvis den unge senere tilbydes en jobrettet indsats, jf.

den foreslåede § 30 a, stk. 1, undtages den unge efterfølgende fra uddannel-

sespålægget.

I forlængelse af fravigelsen af uddannelsespålægget foreslås det også, at det

fraviges, at test- og prøveresultater mv. skal fremgå af uddannelsespålægget,

jf. lovens § 30, stk. 6, og at uddannelsespålægget skal indgå i

»Min

Plan«,

jf. lovens § 30, stk. 11. I stedet skal disse oplysninger fremgå af jobplanen i

»Min

Plan«, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med forslaget om at fravige § 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, skal jobcenteret ikke underrette uddannelsesinstitutionen om, at per-

sonen er pålagt at begynde og gennemføre en uddannelse, jf. 1. pkt., og hel-

ler ikke for personer, der ikke er pålagt at begynde og gennemføre en ud-

dannelse, oplyse om jobcenterets vurdering af behov for støtte, om kontakt-

oplysninger i jobcenteret eller om øvrige væsentlige oplysninger, jf. 2. pkt.

Jobcenteret skal heller ikke fortsætte indsatsen for personer, der via uddan-

nelsespålæg påbegynder en uddannelse, og uddannelsespålægget skal ikke

indgå i

»Min

Plan«.

Forslaget om at fravige § 30, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke skal underrette jobcenteret, når en

person optages på en uddannelse, herunder oplyse kontaktoplysninger, jf. 1.

pkt. Uddannelsesinstitutionen skal heller ikke underrette jobcenteret, hvis

uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald, jf. 2.

pkt.

Som konsekvens heraf foreslås det også at fravige § 30, stk. 9, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, om, at jobcenterets har pligt til at tage kontakt

til en person, hvis de underrettes om personens risiko for frafald inden for

de første 6 måneder efter studiestart.

Endelig foreslås det i § 30 a, stk. 3,

sidste pkt.,

at øvrige regler om tilrette-

læggelsen af indsats og tilbud fortsat finder anvendelse, men skal målrettes

UDKAST

en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, herunder skal

jobcenteret tilrettelægge tilbud, kontaktforløb og

»Min

Plan«med henblik

på en jobrettet indsats.

Forslaget betyder, at de øvrige regler fortsat gælder for personer, der får en

jobrettet indsats, men at reglerne skal målrettes job i stedet for uddannelse.

Det foreslås i § 30 a,

stk. 4,

at for personer, der inden den 31. december 2023

har påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet indsats, kan tilbuddet færdig-

gøres efter forsøgets udløb den 31. december 2023.

Forslaget betyder, at personer, der er påbegyndt et tilbud som led i en job-

rettet indsats, kan færdiggøre tilbuddet, selv om tilbuddet først afsluttes, ef-

ter at forsøgsperioden er udløbet.

Det foreslået i § 30 a, stk.

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-

mere regler om forsøget, herunder regler om indsamling af data, evaluering

af forsøget og brug af

»Min

Plan«.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte reg-

ler om, at jobcenteret, på anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, skal stille relevante kvantitative data til rådighed og udføre

kvalitativ dataindsamling, der skal anvendes til monitorering og evaluering

af forsøget. Den kvalitative dataindsamling kan både ske på ledelsesniveau,

medarbejderniveau og borgerniveau.

Det forventes ydermere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at pålægge

jobcentrene at dokumentere på personhenførbart niveau hvilke borgere, der

udvælges til at være en del af målgruppen. Den konkrete metode jobcentrene

skal bruge til registreringen heraf defineres konkret af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering inden forsøgets opstart.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler, har kommunen ikke pligt til at indkalde en åbenlyst

uddannelsesparat eller jobparat modtager af hjælp til en jobsamtale, hvis den

pågældende ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel

kalendermåned.

UDKAST

Det foreslås, at der i § 13 a i lov om aktiv socialpolitik, indsættes et nyt

stk.

hvori det fastsættes, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller

jobparat, og som modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, i

hver hele kalendermåned, skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i

en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde per-

sonen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.

Forslaget indebærer, at personen senest på tidspunktet for jobsamtalen kan

dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned.

Personen kan tilvejebringe dokumentation for jobsøgning ved fx kopi af an-

søgninger m.v.

Senest på tidspunktet for jobsamtalen skal det afklares, om personen opfyl-

der sin rådighedsforpligtelse ved at have søgt job i den forudgående hele

kalendermåned, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på

Jobnet i den pågældende kalendermåned. Personen kan derfor frem til tids-

punktet for afholdelsen af jobsamtalen og ligeledes under selve samtalen

dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned,

fx i form af kopi af ansøgninger, e-mails eller udskrift over telefonsamtaler.

Hvis det er sædvanligt inden for et område at rette henvendelse, herunder

personlig henvendelse til et bureau, faglig organisation, annoncering og

uopfordret jobansøgning, kan dette også opfylde betingelsen om jobsøg-

ning, hvis kommunen vurderer, at det er sandsynliggjort, at personen har

søgt job. Dokumentationen for jobsøgning vil også skulle registreres i en

joblog på Jobnet for, at dokumentationskravet kan anses for at være opfyldt.

Det er kommunen, der konkret skal vurdere, om personen i tilstrækkeligt

omfang har dokumenteret og registreret jobsøgning, og kommunen vil

kunne være behjælpelig med at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet.

Ved jobsamtalen kan personens jobsøgning generelt drøftes, herunder afta-

len om jobsøgningsaktiviteter, jf. den gældende regel i § 13 a, stk. 3, i loven,

i det omfang, at det er relevant. Hvis aftalen om jobsøgningsaktiviteter fx

indeholder oplysning om, hvor mange job personen skal søge, vil det være

relevant at inddrage aftalen om jobsøgningsaktiviteter i jobsamtalen.

Hvis personen forud for eller senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har

dokumenteret og registreret, at den pågældende har søgt job i den forudgå-

ende kalendermåned, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion

i form af en nedsættelse af hjælpen. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4

og bemærkningerne hertil.

UDKAST

En åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat person, der har dokumenteret

og registreret jobsøgning for den forudgående kalendermåned før indkaldel-

sen til en jobssamtale eller før afholdelse af jobsamtalen, vil skulle indkaldes

til en jobsamtale, og en jobsamtale, der allerede er indkaldt til, vil ikke skulle

aflyses. Kommunen vil således uagtet dokumentation for jobsøgning i

jobloggen for den forudgående måned have pligt til at indkalde til en job-

samtale hurtigst muligt, og personen vil have pligt til at deltage i jobsamta-

len, som kommunen har indkaldt til.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende regel i § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpo-

litik, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøg-

ningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsak-

tiviteter m.v.

Bemyndigelsen i § 13 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik er anvendt til i

bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om det konkrete indhold

af jobsøgningsaktiviteterne, herunder om indgåelsen og indholdet af aftalen

om jobsøgningsaktiviteter, det antal job personen skal søge og dokumentere

på jobloggen, frister for jobsøgning og dokumentation og registrering af job-

søgning m.v. Der er endvidere fastsat regler om, at aftale om krav til job-

søgning skal fremgå af »Min Plan« og vil skulle sendes til personen digitalt,

således at personen bliver gjort bekendt med de krav, der stilles til pågæl-

dendes jobsøgning.

Det foreslås, at der i § 13 a, stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt

2. pkt.,

indsæt-

tes, at beskæftigelsesministeren endvidere kan fastsatte nærmere regler om

dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

Forslaget om udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 13 a, stk. 4, i lov

om aktiv socialpolitik medfører, at ministeren får hjemmel til, at der i be-

kendtgørelsesform kan fastsættes nærmere regler om dokumentation for

jobsøgning, herunder hvilke krav der kan stilles til dokumentationen i form

af fx kopi af ansøgninger, uopfordret jobsøgning m.v

Til nr. 3

Efter den gældende § 22, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen

efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2

eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov

om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2,

UDKAST

jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbo-

nus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-

niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus

efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg

efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret

til danskbonus efter 1. pkt.

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 ændrede integrationsydelse navn til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Ændringen er

trådt i kraft 1. januar 2020.

Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019, lov nr. 1550 af 27. december 2019 og lov

nr. 1558 af 27. december 2019 blev navneændringen som vedtaget ved lov

nr. 174 af 27. februar 2019 konsekvensændret i lov om aktiv socialpolitik.

Navneændringen blev ikke samtidig konsekvensrettet i § 22, stk. 4.

Det foreslås i

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpolitik at ændre »in-

tegrationsydelsen« til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller over-

gangsydelsen«.

Den foreslåede ændring af integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelsen eller overgangsydelsen er en konsekvens af lov nr. 174 af 27.

februar 2019, og der er således med ændringen ikke tilsigtet en ændring af

retstilstanden.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, skal åben-

lyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp have hjælpen ned-

sat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de uden rimelig grund har

undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4.

pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter

i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5.

pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 2,

i § 39 i lov om aktiv socialpolitik

om, at uanset at en person ikke opfylder kravet i nr. 8 om, at hvis personen

uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.,

vil personen i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31.

UDKAST

december 2023 ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet vil gælde,

at en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og

senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret

jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, vil skulle have hjælpen

nedsat efter § 40.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 lov om aktiv socialpolitik, betyder, at en person,

der i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december

2023 uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en

joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3.

4. pkt., ikke vil skulle have sin hjælp nedsat efter § 40 i lov om aktiv social-

politik. Personen vil dog fortsat have pligt løbende at registrere alle jobsøg-

ningsaktiviteter i en joblog på Jobnet efter § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik.

Det foreslåede stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, betyder også, at i perioden

fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, vil hjælpen

skulle nedsættes efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person har

undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet

for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret at have søgt job i den

forudgående hele kalendermåned, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4. Sanktionen

vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf.

gældende regel i § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en forudsætning for, at kommunen vil kunne give en sanktion efter

den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personen forud

for sanktionen er blevet vejledt om sin pligt til at søge og registrere job i

hver hele kalendermåned efter forslagets § 13 a, stk. 4 og om, at personen

senest på tidspunktet for jobsamtalen skal have dokumenteret og registreret

jobsøgning i den forudgående kalendermåned, jf. den foreslåede § 39, stk.

2, i loven. Der henvises til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i

lovforslagets § 5, stk. 4 og 5. Kommunen vil ikke forud for sanktionering

efter forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skulle foretage en

vurdering af, om personen har haft en rimelig grund til ikke at være jobs-

øgende i en hel kalendermåned. Kommunen vil dog skulle være opmærk-

som på, om personen kan være fritaget for rådighedsforpligtelsen på grund

af barsel, hospitalsindlæggelse m.v.

En person, der senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret og

registeret, at personen har været jobsøgende i forudgående kalendermåned,

vil ikke skulle have en sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2. Kommunen

UDKAST

vil i stedet skulle undersøge, om betingelserne for at sanktionere efter for-

slaget til § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt. Hvis personen

har overholdt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, skal personen heller ikke

have en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis en person uden en rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som kom-

munen har indkaldt den pågældende til, og som pågældende har pligt til at

deltage i, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion for udebli-

velse fra jobsamtalen efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle have været

afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående

kalendermåned, vil personen også skulle have en sanktion efter forslaget til

§ 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumentation for

jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Hvis en person udebliver fra en jobsamtale og har en rimelig grund hertil,

fx sygdom, der forhindrer, at personen kan deltage i jobsamtalen, vil perso-

nen ikke skulle sanktioneres efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv so-

cialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle

have været afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den

forudgående kalendermåned, vil personen dog skulle sanktioneres efter for-

slaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumen-

tation for jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.

Kommunen vil i sin afgørelse om sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2,

alene skulle lægge vægt på dokumenteret og registreret jobsøgning, der fo-

religger senest på tidspunktet for den indkaldte jobsamtale uanset, om per-

sonen havde en rimelig grund til at udeblive fra jobsamtalen eller ej.

Det vil således være muligt at sanktionere både efter gældende § 37, stk. 1,

hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, og efter for-

slaget til § 39, stk. 2, hvis personen senest på tidspunktet for jobsamtalen

ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Kommunen vil, når der skal træffes afgørelse om sanktion, kunne foretage

partshøring og afgørelse i samme brev i form af en agterskrivelse efter gæl-

dende regel i § 35, stk. 6. Med agterskrivelsen vil kommunen kunne med-

dele personen, hvordan sagen på det foreliggende grundlag vil blive afgjort,

hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med

yderligere oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som

UDKAST

den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive effektueret og får virkning

som en afgørelse uden yderligere meddelelser til personen ved fristens ud-

løb, hvis den pågældende ikke inden fristen kommer med bemærkninger.

Agterskrivelsen vil ved udløbet af partshøringsfristen dermed blive den en-

delige afgørelse, som vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til perso-

nen, hvis personen ikke er fremkommet med bemærkninger inden for hø-

ringsfristens udløb.

Efter den gældende regel i 35, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er

det en betingelse for, at kommunen kan lave en udvidet, samlet månedlig

opgørelse af sanktioner efter §§ 37-40, at kommunen har kontaktet personen

i umiddelbar tilknytning til forseelsen og har gjort personen opmærksom på

forseelsen samt den forestående sanktionering. Kommunen vil således

umiddelbart efter forseelsen

–

det vil normalt være inden for få dage efter

forseelsen

–

skulle oplyse personen om, at denne har begået en eller flere

forseelser samt på den/de forestående sanktioner. Hvis forseelsen sker op til

en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende hverdage gøre

personen opmærksom på den begåede forseelse og den forestående sankti-

onering.

Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse, jf. gældende §

40, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik vil kom-

munen kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter

§§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse

om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny uden rimelig grund

tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a, og kommunen

konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en af-

gørelse efter §§ 36-40. Afgørelse om sanktion efter forslagene til § 37, stk.

3 og § 39, stk. 2, kan indgå i en afgørelse efter gældende § 40 a i lov om

aktiv socialpolitik.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, vil være gældende

i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Der henvises til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 2.

Fra og med 1. januar 2024 finder § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik,

som var gældende frem til og med 31. marts 2022, igen anvendelse, jf. for-

slaget til overgangsbestemmelsen i § 5, nr. 6 og bemærkningerne hertil. Det

UDKAST

vil derfor igen fra dette tidspunkt blive muligt at sanktionere åbenlyst ud-

dannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, hvis de uden rimelig

grund undlader at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. gældende

§ 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller hvis de uden rimelig grund undlader at registrere

jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,

jf. gældende § 13 a, stk. 3, 5. pkt. Der henvises til bemærkningerne til over-

gangsbestemmelsen i § 5, stk. 6.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, må dagpenge ikke udbe-

tales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som

pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre

efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes med-

lemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at

medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om be-

skæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede

i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller op-

hører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der som

§ 63, stk. 1, nr. 6,

indsættes, at dagpenge ikke må

udbetales, hvis ledighed skyldes, at medlemmet ikke vil søge job i en kalen-

dermåned, hvor der vil være mindst 50 pct. ledighed, i perioden fra og med

1. april 2022 til og med 31. december 2023.

Forslaget betyder, at der i loven indsættes en ny situation, hvorefter der kan

gives en sanktion på 3 ugers karantæne efter gældende lovs § 63, stk. 4, 1.

pkt. Det betyder, at i de situationer, hvor et medlem ikke vil have søgt jobs

i en kalendermåned, hvor medlemmet vil være forpligtet til at være aktivt

UDKAST

jobsøgende i mindst 50 pct. af den pågældende kalendermåned, sanktioneres

medlemmet efter de allerede gældende regler om selvforskyldt ledighed,

hvorefter et medlem pålægges en karantæne på 3 uger.

Det betyder videre, at ledige medlemmer, der ikke vil have været aktivt jobs-

øgende

–

slet ikke har søgt et eneste job

–

i en kalendermåned med mindst

50 pct. ledighed, vil blive sanktioneret i form af en karantæne for selvfor-

skyldt ledighed, hvor medlemmet ikke kan modtage dagpenge i 3 uger.

Det betyder endvidere, at opgørelsen af de mindst 50 pct. ledighed i en ka-

lendermåned vil skulle ske efter de gældende regler for hvilke dage i en

kalendermåned, hvor et ledigt medlem er forpligtet til at være aktivt jobs-

øgende.

Det betyder yderligere, at kun dage, hvor er ledigt medlem vil være forplig-

tet til at være aktivt jobsøgende, vil skulle tælle med i opgørelsen af de 50

pct. ledighed i en kalendermåned. Dette vil indebære, at dage, hvor et ledigt

medlem ikke vil være forpligtet til at være aktivt jobsøgende, f.eks. når med-

lemmet vil være omfattet af mindre intensiv indsats eller vil skulle deltage i

jobrettet uddannelse, ikke vil skulle tælle med i opgørelsen af de 50 pct.

ledighed i en kalendermåned.

Det bemærkes, at reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed i stor ud-

strækning vil finde anvendelse. Der henvises til en gennemgang heraf i de

almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 3.1.2.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 1. pkt., i loven pålægges medlemmet

ved selvforskyldt ledighed efter § 63, stk. 1, en karantæne på 3 uger, hvilket

betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til medlemmet i 3 uger svarende

til 111 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 90 timer for et deltidsforsik-

ret medlem. Efter gældende regler i § 63, stk. 4, 2. pkt., bortfalder retten til

dagpenge, hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den

selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, jf. § 63, stk. 1 (genta-

gelsesvirkningen).

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

præciseres, at reglerne om genta-

gelsesvirkning kun vil finde anvendelse for de situationer, der er beskrevet

i § 63, stk. 1, nr. 1-5.

UDKAST

Det betyder, at reglerne om gentagelsesvirkningen ikke vil skulle finde an-

vendelse for karantæner for selvforskyldt ledighed, der vil blive givet på

baggrund af den ny situation om manglende jobsøgning, jf. lovforslagets §

3, nr. 1, ad ny § 63, stk. 1, nr. 6.

Det betyder videre, at medlemmer ikke ville kunne ifalde en gentagelses-

virkning, og som følge deraf tab af retten til dagpenge, indtil vedkommende

har opfyldt et arbejdskrav på 300 timer, jf. gældende regler, hvis medlemmet

vil få en karantæne for selvforskyldt ledighed på baggrund af manglende

jobsøgning.

Det betyder yderligere, at et medlem ikke vil kunne ifalde en gentagelses-

virkning, hvis bare en af de to karantæner for selvforskyldt ledighed, som er

betingelsen for gentagelsesvirkningen, er givet på baggrund af manglende

jobsøgning, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, ad ny § 63, stk. 1, nr. 6.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af forskelsbehandlingslovens § 4, at en arbejdsgiver ikke i for-

bindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager må anmode om,

indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om en lønmodtageres

race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuelle orientering

eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. En arbejdsgiver kan således

anmode om, indhente eller modtage oplysning om en ansøgers alder både i

jobansøgning og gennem elektroniske rekrutteringssystemer, men det er

ulovlig forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver tillægger en ansøgers alder

betydning i forbindelse med udvælgelsen af kandidater til det ledige job.

Det følger af forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annon-

cering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person

med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en

person med en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere

eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Det foreslås, at der i forskelsbehandlingslovens § 5 indsættes et nyt

stk. 2,

hvoraf det fremgår, at en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om

en ansøgers alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v.

af jobansøgning.

UDKAST

Formålet med indsættelsen af et nyt stykke i bestemmelsen er at forhindre,

at en arbejdsgiver foretager en elektronisk screening eller anden forhånds-

frasortering af ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til joban-

søgning og kvalifikationer og at sikre, at en ansøger vurderes på baggrund

af jobansøgning og kvalifikationer.

Forslaget vil omfatte både offentlige og private arbejdsgivere.

Forslaget vil indebære, at det fremover vil være direkte forskelsbehandling

på grund af alder, hvis en arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en an-

søgers alder i jobansøgning eller gennem elektroniske rekrutteringssyste-

mer. Forslaget vil således kræve, at felter om alder og fødselsdato i rekrut-

teringssystemer fjernes.

Med forslaget vil en arbejdsgiver fortsat kunne kræve, at en ansøger ved-

lægger, eksamensbeviser, CV, m.v., selv om det på den baggrund kan være

muligt at udlede en ansøgers alder.

Endvidere ændres der med forslaget ikke på, at en arbejdsgiver fortsat vil

kunne lægge vægt på f.eks. erfaring og tidligere beskæftigelse inden for

samme branche i forbindelse med rekruttering, hvis sådanne kriterier er sag-

ligt begrundede og proportionale i forhold til det pågældende arbejde.

Med forslaget foreslås ”m.v.” indsat.

Det betyder, at opremsningen ikke vil

være udtømmende i forhold til, hvilke former der anvendes i forbindelse

med indlevering af en jobansøgning. Hermed tages der højde for fremtidig

teknologisk udvikling.

Hvis forbuddet mod at anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved

indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøgning over-

trædes, vil det straffes det med bøde, jf. forskelsbehandlingslovens § 8.

Ligebehandlingsnævnet vil kunne behandle klager over overtrædelse af for-

buddet mod, at en arbejdsgiver anmoder om oplysninger om en ansøgers

alder ved indlevering, indsendelse, uploading, indtastning m.v. af jobansøg-

ning, men nævnet kan ikke udstede bøde. En anmeldelse af overtrædelse af

forbuddet vil skulle indgives til politiet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 1, at der ikke ved annon-

cering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person

med en bestemt alder. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en

UDKAST

person med en bestemt alder. En arbejdsgiver må således ikke annoncere

eller opfordre bestemte aldersgrupper til at søge ansættelse.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 5, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder,

hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i loven kan fo-

retrække lønmodtagere med en bestemt alder.

Det foreslås, at det i forskelsbehandlingslovens

§ 5, stk. 3,

efter

»Stk. 1«

indsættes

»-2«,

hvormed stk. 2 ikke gælder, hvis en arbejdsgiver i henhold

til undtagelsesbestemmelser i denne lov kan foretrække lønmodtagere med

et bestemt kendetegn.

Forslaget har til formål at sikre, at en arbejdsgiver kan anmode om oplys-

ninger om en ansøgers alder i de situationer, hvor der efter de gældende

regler i forskelsbehandlingsloven er undtagelser til udgangspunktet om for-

bud mod forskelsbehandling på grund af alder.

Med forslaget om ændringen af § 5, stk. 3, vil en arbejdsgiver således kunne

anmode om oplysning om en ansøgers alder inden for rammerne af de gæl-

dende undtagelsesbestemmelser i forskelsbehandlingsloven. I sådanne situ-

ationer vil felter om alder og fødselsdato således kunne anvendes i rekrutte-

ringssystemer, ligesom en arbejdsgiver vil kunne anmode om, at det oplyses

i jobansøgning.

Forslaget indebærer således, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om oplys-

ninger om en ansøgers alder, hvis der er fastsat aldersgrænser om det mili-

tære personel i medfør af forskelsbehandlingslovens § 1 a.

Forslaget indebærer ligeledes, at en arbejdsgiver vil kunne anmode om op-

lysninger om en ansøgers alder ved ansættelse af unge under 18 år, hvis en

arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder sær-

lige regler om aflønning af unge under 18 år jf. forskelsbehandlingslovens

§ 5 a, stk. 4. Endvidere indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne

anmode om oplysninger om en ansøgers alder ved ansættelse af unge under

15 år, hvis en arbejdsgiver ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf.

forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 5.

Hvis en arbejdsgiver har fået dispensation til at fravige forbuddet mod for-

skelsbehandling på grund af alder, indebærer forslaget, at en arbejdsgiver

vil kunne anmode om oplysninger om ansøgerens alder, jf. forskelsbehand-

lingslovens § 6, stk. 2.

UDKAST

Hvis der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i

anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning er iværksat foranstalt-

ninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for per-

soner af en bestemt alder, indebærer forslaget, at en arbejdsgiver vil kunne

anmode om oplysninger om ansøgerens alder, jf. forskelsbehandlingslovens

§ 9, stk. 2.

Forslaget indebærer også, at en arbejdsgiver fortsat vil kunne særbehandle

ældre ansøgere eller medarbejdere for at fremme deres beskæftigelsesmu-

ligheder, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3. Med forslaget vil en ar-

bejdsgiver således fortsat kunne udforme eller opretholde en seniorpolitik

med henblik på både at tiltrække og fastholde ældre medarbejdere, fx i form

af seniordage og seniorjobs, og en arbejdsgiver vil med dette formål kunne

anmode om oplysninger om ansøgerens alder.

Hvis der er fastsat aldersgrænser for adgang til beskæftigelse i lov eller i

medfør af lov for at beskytte/sikre børn/yngre lønmodtagere vil en arbejds-

giver kunne anmode om ansøgerens alder, jf. § 9, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2, 3 og stk.

Det betyder, at jobcenteret fra den 1. april 2022 til den 31. december 2023,

kan vælge at deltage i forsøg med en jobrettet indsats og efter en konkret

vurdering tilbyde personer omfattet af målgruppen i lovens § 6, nr. 4 eller

5, en jobrettet indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats, hvis den unge

ønsker det.

Til stk. 2

Forslagets § 2, nr. 1, 2 og 4 har virkning i perioden fra og med den 1. april

2022 til og med den 31. december 2023.

Fra og med den 1. januar 2024 vil de hidtil gældende regler i § 13 a, stk. 3

og § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik finde anvendelse for hændelser,

der er sket efter den 1. januar 2024. Det betyder, at jobparate og åbenlyst

uddannelsesparate modtagere af hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik

fra og med den 1. januar 2024 igen vil kunne få nedsat hjælpen efter § 40 i

UDKAST

loven, hvis de uden rimelige grund har undladt at registrere jobsøgningsak-

tiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsat frist, jf. § 13 a, stk.

3, 5. pkt. i loven.

Det betyder endvidere, at de midlertidige regler for åbenlyst uddannelses-

parate og jobparate modtagere af hjælp efter § 11 i forslagets § 2, nr. 1, 2 og

4, kun vil finde anvendelse i en midlertidig periode.

Til stk. 3

Det foreslås, at de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i § 13

a, stk. 3 og § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse for

hændelser, som er sket senest den 31. marts 2022. Hvis personen uden ri-

melig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog

på Jobnet, inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, 3, 5. pkt., vil

personen således blive sanktioneret efter de hidtil gældende regler.

Til stk. 4

Det foreslås, at kommunen hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende

samtale efter lovens ikrafttræden skal vejlede personer, der på tidspunktet

for lovens ikrafttræden den 1. april 2022 modtager hjælp efter § 11 i lov om

aktiv socialpolitik, som åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate om for-

slagets § 2, nr. 1, og 4.

Kommunen vil skulle vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat

eller jobparat, ved en samtale om, at personen i hver hele kalendermåned

skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og om at kommunen hur-

tigst muligt vil indkalde personen til en jobsamtale, hvis personen ikke har

registreret jobsøgning i joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen

skal endvidere vejledes om, at den pågældende frem til tidspunktet for job-

samtalen vil kunne dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgå-

ende kalendermåned. Kommunen skal også vejlede personen om, at perso-

nen vil få hjælpen nedsat med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har

undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest på tidspunktet

for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel

kalendermåned.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om

forslagets § 2, nr. 1 og 4. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede

om øvrige rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Det betyder, at

kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som

personen allerede er vejledt om, fx pligten til at deltage i tilbud, opdatere

UDKAST

cv-oplysninger m.v., når kommunen giver vejledning om forslagets § 2, nr.

1 og 4.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledningen finder sted, skal være en

jobsamtale.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen om forslagets § 2, nr. 1 og 4

skriftligt tilgængelig for personen. Dette kan fx ske i form af brugervenlig

pjece på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra pc, telefon

m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne eller

pjecen kan sendes til personen.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen

har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1,

nr. 3 i lov om aktiv socialpolitik er indtrådt, vil kommunen skulle give vej-

ledning efter denne bestemmelse, herunder vejledning om forslagets § 2, nr.

1 og 4.

Til stk. 5

Det foreslås, at forslagets § 2, nr. 1 og 4 først vil finde anvendelse, når per-

sonen er blevet vejledt efter stk. 4.

Kommunen vil således først kunne sanktionere en person efter forslagets §

2, nr. 4, når personen er vejledt efter stk. 4 om forslagets § 2, nr. 1 og 4.

Til stk. 6

Det foreslås, at kommunen forud for en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om

aktiv socialpolitik fra og med den 1. januar 2024 vil skulle have vejledt per-

sonen til en samtale om, at pågældende vil få hjælpen nedsat efter § 40 i lov

om aktiv socialpolitik, hvis pågældende uden rimelig grund har undladt at

registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen

fastsatte frist.

Fra og med den 1. januar 2024 vil § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik,

som var gældende frem til og med den 31. marts 2022 således finde anven-

delse igen. Kommunen vil derfor efter denne dato skulle sanktionere perso-

ner, der uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i

en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. gældende

§ 13 a, stk. 3, 5. pkt.

UDKAST

Kommunen vil skulle vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat

eller jobparat om, at personen vil skulle registrere jobsøgningsaktiviteterne

i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsætte frist, jf. jf. § 13

a, stk. 3, 5. pkt., og at personen vil få nedsat hjælpen med 3 gange sankti-

onssatsen, hvis personen uden rimelig grund undlader at registrere jobsøg-

ningsaktiviteter i en joblog inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om

sanktionen for uden rimelig grund at undlade at registrere jobsøgningsakti-

viteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk.

3, 5. pkt. i loven. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øvrige

rettigheder og pligter for til rådighed og sanktioner. Det betyder, at kommu-

nen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som personen

allerede er vejledt om, fx pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplys-

ninger m.v., når den giver vejledning efter stk. 6.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledning finder sted, skal være en

jobsamtale.

Kommunen vil skulle give ovenstående vejledning til personer, der modta-

ger hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som åbenlyst uddannelses-

parat eller jobparat hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale

efter den 1. januar 2024.

Kommunen vil også skulle gøre skriftligt tilgængelig for personen. Dette

kan fx ske i form af brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således

at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv

at finde oplysningerne eller pjecen kan sendes til personen.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen

har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1,

nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik er indtrådt, vil kommunen skulle give vej-

ledning efter denne bestemmelse.

Til stk. 7

Det foreslås i

stk. 7,

at § 4 træder i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Det betyder, at en arbejdsgiver efter lovens ikrafttræden ikke må anmode

ansøgere om at oplyse deres alder ved indlevering, indsendelse, uploading,

indtastning m.v. af jobansøgning, medmindre en arbejdsgiver i henhold til

undtagelsesbestemmelser i loven kan foretrække lønmodtagere med en be-

stemt alder.

Til stk. 8

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 1, nr. 1, ophører den 31. december

2023.

Forslaget betyder, at jobcenteret ikke efter den 31. december 2023 kan

vælge, at deltage i forsøg om en jobrettet indsats. Kommunen skal dermed

herefter tilbyde alle personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en uddannelses-

rettet indsats og følge de gældende regler om uddannelsespålæg, jf. lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, § 30.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grøn-

land, jf. § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 118 i lov om aktiv

socialpolitik, § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 11 i lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr.

548 af 07. maj 2019, som bl.a. ændret ved § 1 i

lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 4 i lov nr. 467 af

20. marts 2021, § 1 i lov nr. 1160 af 8. juni 2021,

§ 5 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 1238

af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1437

af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a.

I en forsøgsperiode fra og med den 1.

april 2022 til og med den 31. december 2023 kan

jobcenteret vælge at deltage i forsøg med en job-

rettet indsats og efter en konkret vurdering tilbyde

personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats,

hvis personen ønsker det. Det gælder dog ikke

personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åben-

lyst uddannelsesparate.

Stk. 2.

Formålet med forsøget er at få flere unge

i beskæftigelse og at skabe styrket viden om ar-

bejdet med den jobrettede indsats for unge.

Stk. 3.

For personer, der får tilbudt en jobrettet

indsats af jobcenteret, jf. stk. 1, fraviges reglerne

i § 30, stk. 4-11. For personer, der ved den første

samtale, jf. § 31, stk. 3, får tilbudt en jobrettet ind-

sats, fraviges endvidere § 30, stk. 3. Øvrige regler

om tilrettelæggelsen af indsats og tilbud finder

fortsat anvendelse, men skal målrettes en jobrettet

indsats i stedet for en uddannelsesrettet indsats,

herunder skal jobcenteret tilrettelægge tilbud,

kontaktforløb og

»Min

Plan« med henblik på en

jobrettet indsats.

Stk. 4.

For personer, der inden den 31. december

2023 er påbegyndt et tilbud som led i en jobrettet

§ 30.

UDKAST

indsats, kan tilbuddet færdiggøres efter forsøgets

udløb den 31. december 2023.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om forsøget, herunder regler om

indsamling af data, evaluering af forsøget og

brug af

»Min

Plan«.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 241 af 12. februar 2021, som ændret

blandt andet ved § 3 i lov nr. 467 af 20. marts

2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr.

1160 af 8. juni 2021 og senest ved § 2 i lov nr.

1171 af 8. juni 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 13 a…

Stk. 1-2...

Stk. 3.

En person, som er åbenlyst uddannelses-

parat eller er jobparat, og som modtager hjælp

efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen

skal ved første jobsamtale indgå en aftale med

kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter,

og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge

jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet.

Kommunen skal efter udløb af en aftale om job-

søgningsaktiviteter indgå en ny aftale om job-

søgningsaktiviteter med personen. Personen skal

overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og

som er indgået med kommunen om, hvordan og

inden for hvilke områder den pågældende skal

søge job. Personen skal endvidere løbende regi-

strere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på

Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en

jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-

modtager og en jobparat overgangsydelsesmod-

tager, som er omfattet af selvforsørgelses- og

hjemrejseprogrammet eller introduktionspro-

grammet i integrationsloven, jf. integrationslo-

vens § 26 a, stk. 1. En jobparat selvforsørgelses-

og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat

overgangsydelsesmodtager, som er blevet undta-

get fra kravet om løbende at registrere sine job-

søgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. inte-

grationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere

UDKAST

sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcente-

ret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Stk. 4…

§ 13 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

»Stk.

En person, der er åbenlyst uddannelses-

parat eller jobparat, og som modtager hjælp efter

§ 11, skal i hver hele kalendermåned registrere

jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommu-

nen konstaterer, at personen ikke har registreret

jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalen-

dermåned, skal kommunen indkalde personen til

en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermå-

nedens udløb.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 13 a…

Stk. 1-3…

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf.

stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøg-

ningsaktiviteter m.v.

§ 13 a, stk. 4,

som bliver til

stk. 5,

indsættes

som

2. pkt.:

»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fast-

satte nærmere regler om dokumentation for job-

søgning m.v., jf. stk. 4.«

§ 22…

Stk. 1-3…

Stk. 4.

Kommunen yder efter ansøgning en

danskbonus til en person, der modtager hjælp ef-

ter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået

Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller

FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i

dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et

månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541

kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders peri-

ode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1.

pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået

ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbo-

nus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til

danskbonus efter 1. pkt.

Stk. 5-8…

§ 22, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »integrations-

ydelsen« til: »selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelsen eller overgangsydelsen«.

UDKAST

§ 39.

Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en per-

son

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde

eller sin ansættelse med løntilskud efter kapitel

12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

integrationslovens § 23 c,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapi-

tel 5 i lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgel-

ses- og hjemrejseprogrammet eller introdukti-

onsprogrammet efter integrationsloven eller an-

den beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

herunder foranstaltninger som led i sygeopfølg-

ning, eller har gentagne udeblivelser herfra og

udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det

kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en

eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejse-

programmet eller introduktionsprogrammet m.v.,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til

jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2,

nr. 6, eller stk. 3, nr. 6,

5) uden rimelig grund undlader efter krav fra

jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk.

1, 2. pkt.,

6) uden rimelig grund undlader at give medde-

lelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor

den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i

sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 7, eller stk. 3,

nr. 7,

7) uden rimelig grund ophører med en uddan-

nelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddan-

nelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, el-

ler en uddannelse, der er påbegyndt som led i et

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats eller integrationslovens § 16 a, eller

8) uden rimelig grund har undladt at overholde

aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk.

3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at

registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog

§ 39

indsættes som nyt

stk. 2:

»Stk.

Uanset at en person ikke opfylder kra-

vet i nr. 8 om, at hvis personen uden rimelig

grund ikke har registreret sine jobsøgningsakti-

viteter i en joblog inden for den af kommunen

fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil perso-

nen i perioden fra og med den 1. april 2022 til og

med den 31. december 2023 ikke skulle have

hjælpen nedsat efter § 40. I stedet vil gælde, at

en person, der har undladt at være jobsøgende i

en hel kalendermåned og senest på tidspunktet

for jobsamtalen ikke har dokumenteret og regi-

streret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. §

13 a, stk. 4, skal have hjælpen nedsat efter § 40.«

UDKAST

inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. §

13 a, stk. 3, 5. pkt.

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 1438 af 29. juni

2021, foretages følgende ændringer:

§ 63, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalen-

dermåned, hvor der har været mindst 50 pct. le-

dighed, i perioden fra og med 1. april 2022 til og

med 31. december 2023.«

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til

et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund af-

slår et rimeligt arbejde, som pågældende er hen-

vist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller

andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund op-

hører med sit arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væ-

sentligst kan tilregnes medlemmet,

4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyl-

destgørende grund afslår at medvirke til at indgå

aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at

følge op på indgåede aftaler om beskæftigelses-

indsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v., eller

5) at medlemmet uden fyldestgørende grund

udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller

uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

kapitel 5 i lov om kompensation til handicap-

pede i erhverv m.v.

Stk. 2-3.

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1

pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er

medlemmet inden for de seneste 12 måneder

forud for den selvforskyldte ledighed blevet

§ 63, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. stk.

1,«:

»nr. 1-5,«.

UDKAST

selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til

dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil

medlemmet

1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold

til lov om et indkomstregister har fået indberettet

300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammen-

hængende periode, der dækker 3 måneder, ved

månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog

§ 53, stk. 12, inden for en sammenhængende pe-

riode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-da-

gesindberetninger,

2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til

lov om et indkomstregister har fået indberettet

150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammen-

hængende periode, der dækker 3 måneder, ved

månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog

§ 53, stk. 12, inden for en sammenhængende pe-

riode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindbe-

retninger, eller

3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-

indkomst samt overskud ved selvstændig virk-

somhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 ind-

komstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i

det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

For et deltidsforsikret medlem skal beløbet ud-

gøre mindst 148.956 kr. (2017).

Stk. 5.

§4

I lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1001 af 24. august 2017, foretages følgende æn-

dringer:

I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke anmode om op-

lysninger om en ansøgers alder ved indlevering,

indsendelse, uploading, indtastning m.v. af job-

ansøgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

UDKAST

§ 5.

Det må ikke ved annoncering angives, at der

til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges el-

ler foretrækkes en person af en bestemt race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller national, social eller et-

nisk oprindelse eller med en bestemt alder eller

med handicap. Det må heller ikke angives, at der

ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte

kendetegn.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i

henhold til undtagelsesbestemmelser i denne lov

kan foretrække lønmodtagere med et bestemt

kendetegn.

I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter

»Stk. 1«: »-2«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf.

dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2.

Forslagets § 2, nr. 1, 2 og 4 har virkning i

perioden fra og med den 1. april 2022 til og med

den 31. december 2023.

Stk. 3.

De hidtil gældende regler i § 13 a, stk. 3

og § 39, nr. 8, lov om aktiv socialpolitik finder

fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før

lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

Kommunen skal hurtigst muligt, dog se-

nest ved førstkommende samtale efter lovens

ikrafttræden vejlede personer, der på tidspunktet

for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter

§ 11 i lov om aktiv socialpolitik som åbenlyst ud-

dannelsesparat eller jobparat, om forslagets § 2,

nr. 1 og 4.

Stk. 5.

Forslagets § 2, nr. 1 og 4, finder først an-

vendelse, når personen er blevet vejledt efter stk.

Stk. 6.

Kommunen skal forud for en sanktion ef-

ter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik fra og

med den 1. januar 2024 have vejledt personen til

UDKAST

en samtale om, at pågældende vil få hjælpen ned-

sat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis på-

gældende uden rimelig grund har undladt at regi-

strere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for

den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3.

Stk. 7.

Forslagets § 4 træder i kraft den 1. juli

2022.

Stk. 8.

Forslagets § 1, nr. 1, ophæves den 31. de-

cember 2023.