Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021
–
11250
13. december 2021
Orientering om høring af lovforslag om ændring af lov om so-
cial pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Kære Beskæftigelsesudvalg
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til
Forslag til Lov om ændring af lov om
social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket
merindtægt som følge af mer- eller overarbejde relateret til covid-19 ved indtægts-
regulering af folke-, senior- og førtidspension m.v.),
som netop er sendt i ekstern
høring med kort frist for bemærkninger tirsdag den 14. december.
Lovforslaget udmønter delaftalen
Styrkelse af sygehusvæsenets robusthed over vin-
teren
af 5. december 2021 mellem regeringen, SF, RV, EL, ALT og KD om for-
længelse af den midlertidige ordning om ingen modregning i pension som følge af
covid-19-relaterede ekstraindtægter.
Lovforslaget forlænger den eksisterende ordning, der udløber ved udgangen af
2021. I overensstemmelse med den eksisterende ordning indeholder lovforslaget
følgende elementer:
Merindtægter, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til co-
vid-19, skal ikke medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for
beregning af folke-, senior- eller førtidspension. Der ses bort fra merindtægter,
der er udbetalt i perioden fra 1. januar 2022 til og med december 2022, og som
udbetales som følge af mer- eller overarbejde eller indtægter fra et nyt ansættel-
sesforhold, der kan tilskrives covid-19.
•
Indtægt, der er udbetalt og beskattet for 2022, kan indberettes til Udbetaling
Danmark fra den 1. januar 2023.
•
Lovforslaget skal medvirke til, at de pensionister og/eller deres ægtefælle eller
samlever, der yder en ekstra indsats for at bekæmpe covid-19, ikke mødes med en
økonomisk konsekvens i form af nedsættelse af egen eller en eventuel ægtefælles
eller samlevers pension.
Baggrunden for forlængelsen er det fortsatte store pres på sygehusvæsenet, bl.a.
som følge af covid-19 samt en ophobning af udskudte operationer som følge af
pandemien, hvilket forventes at fortsætte over vinteren.