Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Arbejdsmiljørådets se-
kretariat
Landskronagade 33
2100 København Ø
Tel +45 72 20 85 17
www.amr.dk
Den 18. august 2021
Arbejdsmiljørådets svar vedr. forebyggelse af nedstyrtningsulykker ved tagarbejde og
hensigtsmæssigheden af tagreglerne i byggepladsbekendtgørelsen
Kære Peter Hummelgaard Thomsen
I brev af 29. marts 2021 har du bedt Arbejdsmiljørådet om at overveje, hvad der kan iværk-
sættes af initiativer, så der bedst muligt forebygges mod nedstyrtningsulykker ved tagarbejde.
Endvidere opfordrede du Arbejdsmiljørådet til at overveje, om tagreglerne i § 38 i byggeplads-
bekendtgørelsen er hensigtsmæssigt udformet.
Arbejdsmiljørådet har drøftet din henvendelse med parterne på bygge- og anlægsområdet og
Bygherreforeningen. De har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til en mere hensigtsmæs-
sig udformning af tagreglerne i § 38 i byggepladsbekendtgørelsen samt forslag til initiativer,
der supplerende kan iværksættes, så der bedst muligt forebygges mod nedstyrtningsulykker
ved tagarbejde. Bilag med beskrivelse af forslagene vedlægges.
Et samlet Arbejdsmiljøråd bakker op om de stillede forslag, som vi efter vores opfattelse vil
bidrage væsentligt til at styrke forebyggelsen af nedstyrtningsulykker ved tagarbejde.
Vi ser frem til at modtage din tilbagemelding på vores forslag.
Med venlig hilsen
Cristina Lage
Formand for Arbejdsmiljørådet