Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2497646_0001.png
7. december 2021
•
CB
• Side
1 af 13
Notat til BEU om folkepensionen
Indhold
Danmark har et meget stærkt pensionssystem ........................................................................................ 2
Antal folkepensionister og udviklingen i udgifterne til folkepension ..................................................... 5
Folkepensionisternes indkomst
–
man bliver ikke forgyldt af en folkepension ..................................... 6
Folkepensionen stiger for lidt i 2022 ........................................................................................................ 8
Der ofres for lidt politisk opmærksomhed på pensionsspørgsmål ......................................................... 11
Bilag. Lønudviklingen over 10 år .............................................................................................................. 13
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0002.png
7. december 2021
•
CB
• Side
2 af 13
Danmark har et meget stærkt pensionssystem
Det danske pensionssystem er kåret som et af verdens bedste fordi:
•
•
Folkepensionen med tillæg, fx ældrecheck og boligstøtte, samt gratis ydelser inden for
sundhed, omsorg og pleje beskytter mod fattigdom
Arbejdsmarkedspensionerne sikrer, at fremtidens pensionister får højere levestandard end
de nuværende, så mange i fremtiden kan bevare den levestandard, de havde som
erhvervsaktive
Højere pensionsalder og øget opsparing sikrer den finanspolitiske holdbarhed ved at
reducere udgifter til folkepension og skabe plads til øgede udgifter til omsorg og pleje, der
følger med den demografiske udvikling
•
Fra 2010 til 2019 har folkepensionen med ældrecheck og mediecheck alene været nok til at sikre en
enlig folkepensionist en indkomst efter skat, der er over ”lavindkomstgrænsen” på 50% af
medianindkomsten, jf.
figur 1.
Det skal bemærkes, at langt de fleste folkepensionister med lav
indkomst også modtager andre ydelser, fx boligstøtte.
I 2020 er folkepensionen efter skat imidlertid under lavindkomstgrænsen. Da det er en relativ
indkomstgrænse, afspejler det, at der er andre indkomster, som er steget relativt mere end
folkepensionen.
Figur 1. Udvikling i folkepension efter skat (enlig folkepensionist) og lavindkomstgrænse 2010-
2020
140000
Årlig indkomst efter skat, kr.
130000
120000
110000
100000
90000
80000
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Folkepension (inkl. ældrecheck og mediecheck)
50% af medianindkomsten
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på Finansministeriet Familietypemodel.
Udviklingen i den samlede indkomst for fremtidens pensionister afviger markant fra udviklingen i
de fleste EU-lande, fordi fremtidige pensionister i Danmark kan se frem til højere pension end
nutidens pensionister, selvom den offentlige pension falder (forudsat at de fortsætter med at
indbetale til arbejdsmarkedspensionsordninger). Det fremgår,
når man ser på den ”teoretiske
dækningsgrad” (TRR: Theoretical Replacement Rate) målt ud fra fælles EU-forudsætninger om 40
år på arbejdsmarkedet etc. Dvs. ud fra pensionssystemets ”teoretiske egenskaber”.
Kompensationsgraden vil formentlig være højere i praksis, fordi de fleste danskere må forventes at
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0003.png
7. december 2021
•
CB
• Side
3 af 13
tilbringe mere end 40 år på arbejdsmarkedet, hvis de
–
som forudsat i beregningen af TRR
–
arbejder frem til pensionsalderen, der forventes at være over 70 år i 2070, jf.
figur 2.
Figur 2.
Udsigt til stigende ”teoretisk dækningsgrad” (TRR) for fremtidens
pensionister i Danmark
–
i modsætning til de fleste EU-lande
Kilde: EU Pension adequacy report 2021 figur 24.
Det er ikke kun i ”teoretiske” beregninger, at udviklingen tegner lovende for fremtidens pensionister.
Det gælder også, når EU laver prognoser for udviklingen i pensionisternes økonomi sammenlignet
med erhvervsaktive. I gennemsnit forventer EU, at danske pensionisters indkomst stiger mere end
indkomsten for erhvervsaktive (benefit ratio) frem til 2070, og pensionen stiger i forhold til lønnen
før overgang til pension (replacement rate). Sammenlignet med lande som fx Holland og Sverige ser
udviklingen mere gunstig ud for fremtidens pensionister i Danmark, jf.
figur 3
og
figur 4.
Pensionen
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0004.png
7. december 2021
•
CB
• Side
4 af 13
i andre lande i Europa forventes at falde, fordi udbetalingen skal strækkes over flere år, når
pensionsalderen ikke hæves.
Figur 3. Forventet udvikling i indkomst for pensionister og erhvervsaktive 2019-2070
70
60
50
Procent
40
30
20
10
0
2019
2070
Danmark
2019
2070
Holland
Public pensions
2019
2070
Sverige
2019
2070
Spanien
2019
2070
Rumænien
Private pensions
Kilde: EU The 2021 Ageing Report, tabel II.I.17 (Benefit ration, dvs. gennemsnitlig pension divideret med
gennemsnitlig løn)
Figur 4. Forventet udvikling i dækningsgrad for pension i forhold til indkomst før pensionering
2019-2070
70
60
50
Procent
40
30
20
10
0
2019 2070
Danmark
2019 2070
Holland
Public pensions
2019 2070
Sverige
Private pensions
2019 2070
Rumænien
Kilde: EU The 2021 Ageing Report, Tabel II.I.18 (Replacement rate, dvs. gennemsnitlig pension for
nypensioneret divideret med gennemsnitslønnen ved tilbagetrækning)
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0005.png
7. december 2021
•
CB
• Side
5 af 13
Antal folkepensionister og udviklingen i udgifterne til folkepension
I januar 2021 var der knap 1,1 mio. folkepensionister i Danmark. Heraf har ca. 30.000 ikke boet
længe nok i Danmark til at være berettiget til fuld pension. Antallet af folkepensionister er faldet fra
1.106.000 i januar 2019 til 1.064.000 i juni 2021, fordi pensionsalderen er sat op fra 65 år i 2018 til
66�½ år i 2021, og den stiger til 67 år i 2022. Andelen af folkepensionister i befolkningen forventes at
falde frem til 2100 i takt med den stigende pensionsalder, jf.
figur 5.
Figur 5. Udviklingen i andelen af folkepensionister i forhold til hele befolkningen frem til 2100
25%
20%
15%
10%
5%
0%
13%
19%
16%
19%
19%
18%
16%
16%
16%
15%
14%
Kilde: Ældre i Tal
–
Befolkning og fremtid - 2021. Ældre Sagen oktober 2021.
De offentlige udgifter til pensioner målt i forhold til BNP udviser en faldende tendens i Danmark, jf.
figur 6.
Det er en anden udvikling end i de fleste EU-lande. Det skyldes, at det i Danmark er aftalt at
tilpasse pensionsalderen til den stigende levealder, og at den private pensionsopsparing i
arbejdsmarkedspensionsordninger mv. er så stor, at pensionsudbetalinger herfra forventes at
indebære en reduktion af folkepensionen for mange pensionister.
Figur 6. Forventet udvikling i bruttoudgift til offentlige pensioner i pct. af BNP fra 2019 til 2070
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
2019 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070
Kilde: EU - The 2021 Ageing report
Danmark
EU gennemsnit
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0006.png
7. december 2021
•
CB
• Side
6 af 13
Folkepensionisternes indkomst
–
man bliver ikke forgyldt af en folkepension
Mere end halvdelen af folkepensionisterne har i dag så lav indkomst, at de får fuld folkepension, dvs.
fuldt grundbeløb og fuldt pensionstillæg, og lidt over 1/3 har så lav en indkomst, at de har en
personlig tillægsprocent på 100%. De har råd til dagligdagen, men uforudsete udgifter kan vælte
budgettet.
Tabel 1. Indkomst for folkepensionister med fuldt pensionstillæg i 2021 (ca. 58% af
folkepensionisterne i 2021, når pensionister, der ikke får fuldt pensionstillæg pga. brøkpension,
medregnes)
Fuld folkepension og personlig
Fuld folkepension og personlig
tillægsprocent på 100
tillægsprocent 99
–
0 (men fuldt
pensionstillæg)
Min. indkomst
Max. indkomst
Min. indkomst
Max. indkomst
Enlig
pensionist
Med
187 816
223 316
222 242
257 928
ældrecheck
–
før skat
efter skat
135 395
157 427
156 760
178 627
Uden
ældrecheck
–
før skat
efter skat
Pensionist
par
Med
ældrecheck
–
før skat
efter skat
Uden
ældrecheck
–
før skat
efter skat
169 216
123 852
204 716
145 883
203 828
145 332
257 928
178 627
143 752
108 049
134 452
102 277
177 632
129 126
159 232
117 705
176 766
128 588
158 550
117 281
212 550
150 800
212 550
150 800
Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets Familietypemodel for medlem af folkekirken i
gennemsnitskommune. I max. indkomst er medregnet den indkomst, man kan have udover folkepensionen og
samtidig bevare fx fuld ældrecheck. Faldet fra søjle 2 til søjle 3 skyldes, at mediechecken falder væk, når den
personlige tillægsprocent er under 100. Udover ovenstående indkomst indgår arbejdsindkomst op til 122.004
kr. ikke i modregningen, dvs. indkomsten kan i princippet være 122.004 kr. højere end vist.
I 2021 er indkomsten for en enlig folkepensionist, der alene modtager folkepensionen, ældrecheck
og mediecheck, 11.300 kr. om måneden, jf.
tabel 1
(135.395 kr./12). De fleste folkepensionister har
indkomst udover folkepensionen fx ATP, men for en enlig, der modtager fuld ældrecheck, er
indkomsten efter skat højest 13.100 kr. om måneden (157.427 kr./12).
Herudover er der folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100, som har for stor likvid
formue til at få ældrecheck. Her har en enlig en indkomst mellem 10.300 kr. og 12.200 kr. efter skat.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0007.png
7. december 2021
•
CB
• Side
7 af 13
Der er knap 400.000 folkepensionister med en personlig tillægsprocent på 100, heraf får lidt over
halvdelen ældrecheck, mens resten har for stor likvid formue til at få ældrechecken. (Antallet
omfatter både enlige og par. Gifte og samlevende får mindre pension, fordi leveomkostningerne for
et par typisk er lavere pr. person end for en enlig).
Den lave regulering af folkepensionen på 1,2 pct. i 2022 betyder, at disse ca. 400.000
folkepensionister kan se frem til en stigning i pensionen på kun lidt over 100 kr. om måneden, hvis
de er enlige, og under 100 kr., hvis de er samlevende.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0008.png
7. december 2021
•
CB
• Side
8 af 13
Folkepensionen stiger for lidt i 2022
Folkepensionen reguleres med lønudviklingen. Det er grundlæggende en god regulering, der sikrer,
at pensionisternes indkomst følger indkomstudviklingen i resten af samfundet.
Ved beregningen af reguleringsprocenten anvendes den procentvise ændring i årslønnen i året to år
forud for finansåret (lønåret) i forhold til årslønnen i året forud for lønåret, og lønudviklingen
opgøres på baggrund af DA’s årlige lønstatistik (strukturstatistikken),
jf. bekendtgørelse om
beregning af satsreguleringsprocenten mv.
I 2022 står vi imidlertid overfor en udfordring i form af en
–
efter Ældre Sagens opfattelse
–
uforklarlig lav regulering. Folkepensionen stiger kun 1,2 pct. i 2022, og førtidspension samt andre
overførselsindkomster stiger kun med 0,15 pct. På finanslovsforslaget var der budgetteret med en
stigning på hhv. 2,3 pct og 1,25 pct.
baseret på DA’s konjunkturstatistik.
Det betyder, at Finansministeriet i maj 2021 skønnede ca. 50% forkert for reguleringen i 2022.
Ældre Sagen har ikke kunnet få nogen god forklaring på det store fejlskøn. I maj 2021 skrev
Finansministeriet, at lønudviklingen i 2020 havde været lav pga. corona, men skønnet for
reguleringen af folkepensionen lød alligevel på 2,3 pct. Da reguleringsprocenten i august 2021 blev
opgjort til kun 1,2 pct., var der ingen yderligere forklaring
– udover at DA’s konjunkturstatistik og
strukturstatistik ikke havde fulgt hinanden, som de plejer.
Ifølge DA’s strukturstatistik er fortjenesten ekskl. genetillæg, som er DA’s centrale mål for
lønudviklingen, steget med 1,9 pct. i 2020. Det er meget langt fra de 1,2 pct., som folkepensionen
reguleres med i 2022, jf.
tabel 2
og
tabel 3
i bilag. Vi mistænker, at det skyldes problemer med
statistikken i 2020 pga. corona-situationen, fx at lønkompensationen til virksomheder i forbindelse
med hjemsendelser er trukket fra, eller at en større del af virksomhedernes lønudgifter er indrettet
som løn under fravær i 2020.
Tabel 2. Lønudvikling og reguleringen af folkepensionen i 2020-2022
2020
Regulering af folkepensionen
2,2
Lønudviklingen to år forud målt som fortjeneste ekskl.
genetillæg i
DA’s strukturstatistik
2,3
2021
2,3
2,5
2022
1,2
1,9
Vi har svært ved at forklare vores medlemmer, at der er
–
og nu igen bliver
–
brugt milliardbeløb på
at sikre erhvervslivet og de ansatte kompensation for corona, mens pensionisterne tilsyneladende
skal leve med faldende realindkomst.
Finansministeriet har skønnet prisstigningerne til 1,5 pct. i 2022 i Økonomisk Redegørelse fra
august 2021, hvilket vil give realindkomstfald for pensionister, mens erhvervsaktive ser frem til en
realindkomstfremgang. Der har ikke i de sidste 20 år være så stor forskel på reguleringen af
folkepensionen og priserne. Uanset grunden til den ekstremt lave regulering, er det et problem.
Den seneste udvikling i inflationen peger også i retning af, at Finansministeriets skøn på 1,5 pct. i
2022 er for lavt, jf.
figur 7.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0009.png
7. december 2021
•
CB
• Side
9 af 13
Figur 7. Årlig %-stigning i forbrugerpriser i forhold til samme måned året før
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Kilde: Danmarks Statistik (PRIS111)
Med en inflation på 3 pct. i oktober 2021 i forhold til oktober 2020 er det svært at overbevise
pensionisterne om, at priserne kun stiger med 1,5 pct. i 2022. Hvis priserne ikke falder i november
og december måned, vil inflationen allerede for 2021 ligge ca. 0,5 pct. over Finansministeriets skøn
på 1,3 pct. i 2021.
Det er ikke mindst et problem for de pensionister, der har fået at vide, at deres pension kun stiger
med 1,2 pct. eller mindre, hvis de er førtidspensionister. De kan se, at budgettet ikke hænger
sammen med de aktuelle prisstigninger på bl.a. el og varme. Dansk Energi anslår, at elregningen
stiger med ca. 100 kr. pr. person om måneden, og at varmeregningen kan stige med over 700 kr. om
måneden, hvis man bor i et ældre hus med naturgasfyr. Det er ikke beroligende, at nogle økonomer
forventer at prisstigningen aftager igen, for hvem betaler, hvis de tager fejl?
Ældre Sagens har følgende forslag, der kan medvirke til at imødegå udfordringerne i 2022:
•
Ældre Sagen foreslår at fastholde den regulering af folkepension, førtidspension mm., der
stod på finanslovsforslaget, jf. brev til BEU af 9. november 2021
•
Ældre Sagen foreslår, at tillægget til den grønne check forhøjes med 1.000 kr. i 2022, jf. brev
til BEU af 9. november 2021
•
Ældre Sagen foreslår justering af grænserne for varmetillæg, jf. brev til BEU af 9. november
2021
•
Ældre Sagen foreslår en forhøjelse af ældrechecken, fx med 2.000 kroner årligt. Med den
nuværende indretning af pensionssystemet er der en snæver grænse for, hvor meget
ældrechecken kan forhøjes, uden at den samlede modregning i form af skat og reduceret
ældrecheck og boligydelse kommer over 100%, når indkomsten stiger.
•
Ældre Sagen foreslår, at formuegrænsen for ældrecheck for par forhøjes
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
2020M10
2020M11
2020M12
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
2021M01
04.5.1 Elektricitet (højre akse)
04.5.2 Gas (højre akse)
00 Forbrugerprisindekset i alt (venstre akse)
2021M02
2021M03
2021M04
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
2021M05
2021M06
2021M07
2021M08
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
2021M09
2021M10
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0010.png
7. december 2021
•
CB
• Side
10 af 13
•
•
Ældre Sagen foreslår at modregningen af en partners arbejdsindkomst i folke- og
førtidspension afskaffes
Ældre Sagen foreslår, at beløbsgrænsen for hvor meget en folkepensionist må have i
arbejdsindkomst, hæves og reguleres i takt med lønudvikling, så antallet af timer, der kan
arbejdes uden modregning, ikke falder år for år
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0011.png
7. december 2021
•
CB
• Side
11 af 13
Der ofres for lidt politisk opmærksomhed på pensionsspørgsmål
Udgifter til pensionister i form af folkepension, førtidspension, seniorpension og fra 2022 tidlig
pension samt boligstøtte til pensionister tegner sig for mere end 70% af Beskæftigelsesministeriets
udgifter. Folkepensionen er den største udgiftskonto på finansloven.
Men det er et område med meget lidt opmærksomhed i forhold til den betydning, pensionen har som
forsørgelsesgrundlag for mange mennesker. Det gælder både i forhold til Beskæftigelsesministeriet
og i forhold til Beskæftigelsesudvalget
–
og ikke kun i den aktuelle situation, hvor reguleringen af
pensionerne efter Ældre Sagens opfattelse er uforklarligt lav. Det gælder også i forhold til den
løbende lovgivning o.l. på området, hvor det er meget svært at få svar eller at få ændret åbenbart
urimelige forhold
–
selv for fejl, der er anerkendt.
Eksempler, der kræver Beskæftigelsesudvalgets opmærksomhed:
1) Den daværende beskæftigelsesminister lovede i 2019 en lovændring, der skulle løse problemet
med, at feriepenge modregnes i pensionen, hvis arbejdsgiverne udbetaler feriepenge for sent, når
medarbejderen overgår til pension. Efter reglerne skal feriegodtgørelse udbetales sammen med
lønnen for den sidste ansættelsesmåned, men der er arbejdsgivere, der udbetaler senere, og det
medfører modregning i pensionen
–
uanset om arbejdsgiverne erkender, at der er tale om for sent
udbetalt feriegodtgørelse
–
hvis arbejdsgiverne ikke sikrer, at der sker ændring i indberetningen til
Skats indkomstregister. Der er ikke kommet nogen lovændring, og der er stadig pensionister, der
bliver modregnet i pensionen.
2) Den daværende beskæftigelsesminister orienterede i 2018 Beskæftigelsesudvalget om, at reglerne
om kalenderårsmodellen har utilsigtede konsekvenser for modregningen af arbejdsindkomst, når en
ægtefælle/samlever opsætter sin pension i løbet af året. Ministeren oplyste, at STAR var ved at
udarbejde et lovforslag med henblik på at ændre reglerne. Der er ikke kommet nogen lovændring.
3) Den seneste vejledning til lov om social pension indeholder ikke nogen vejledning om de nye
regler, for omberegning og efterregulering af social pension, der trådte i kraft ved indførelse af
kalenderårsmodellen i 2015. Det er i realiteten ikke muligt for en borger at læse i lov om social
pension og de tilhørende bekendtgørelser samt vejledninger, hvordan pensionen skal opgøres.
4) Pensionister, der går til domstolene, kan ikke få godtgjort deres udgifter til juridisk bistand, sådan
som det er tilfældet, når der er tale om klager på skatteområdet. Da evt. klager på pensionsområdet
typisk ikke vedrører store beløb for den enkelte, bliver Ankestyrelsens afgørelser næsten aldrig
prøvet ved en domstol.
5) Ved indførelsen af den nye førtidspension i 2003 blev boligstøttereglerne ændret, så nye
førtidspensionister ikke fik boligydelse, men boligsikring. Rent lovteknisk skete det ved, at
”pensionister” i boligstøttelovens forstand blev defineret som folkepensionister og ”gamle”
førtidspensionister. Der gælder særligt gunstige regler for boligydelse til pensionister, der flytter i en
kommunalt anvist ældre- eller plejebolig. Nye førtidspensionister, der allerede bor i en ældre- eller
plejebolig, når de bliver folkepensionister, er imidlertid ikke omfattet af de gunstige regler for
boligydelse i plejeboliger, fordi de ikke
flytter
i plejeboligen, men allerede bor i boligen. Det fremgår
af en fortolkning, som Ankestyrelsen har sendt til Ældre Sagen.
6) I 2019 blev grænsen for arbejdsindkomst, der ikke indgår i indkomstgrundlaget ved beregning af
pensionstillægget for en folkepensionist, fastsat til 122.004 kr. Beløbsgrænsen reguleres ikke, hvilket
medfører, at det antal timer en folkepensionist kan arbejde uden modregning falder år for år. Ældre
Sagen har efterlyst en forklaring på dette tilsyneladende paradoks, at man ønsker at give
folkepensionister et incitament til at arbejde ved siden af folkepensionen, men at antallet af timer,
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0012.png
7. december 2021
•
CB
• Side
12 af 13
der kan arbejdes, løbende reduceres. Da beløbsgrænsen blev indført, påpegede Ældre Sagen det
uhensigtsmæssige i, at beløbsgrænsen ikke blev reguleret med lønudviklingen som andre
beløbsgrænser, men det blev afvist med den begrundelse,
at ”det ikke var aftalt”. Det har ikke siden
været muligt at få en begrundelse for, at den manglende regulering fastholdes, når der drøftes andre
muligheder for at øge arbejdsudbuddet.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-2021 fra Ældre Sagen om opfølgning på foretræde d. 8. december 2021
2497646_0013.png
7. december 2021
•
CB
• Side
13 af 13
Bilag. Lønudviklingen over 10 år
Tabel 3 Lønudvikling 2011-2020
Medarbejderomkostninger ekskl.
genetillæg*
Funktion
ærer
Arbejdere
I alt
Fortjeneste ekskl. genetillæg*
Funktion
ærer
Direkte løn inkl. pension m.v.*
Funktion
ærer
Funktion
ærer
Direkte løn*
Lønstigning efter lov om
en
satsreguleringsprocent**
I alt
Arbejdere
I alt
Arbejdere
I alt
Arbejdere
Procent
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gns.
2011-
2019
1.8
2.6
1.8
1.6
2.5
2.8
2.5
2.8
2.8
0.9
1.2
1.8
1.3
0.8
1.7
1.7
1.9
2.2
2.5
0.4
1.3
2.3
1.6
1.1
1.9
2.3
2.2
2.4
2.6
1.1
1.7
2.3
1.7
1.7
2.5
2.8
2.5
2.8
2.6
1.6
1.1
1.4
1.1
0.9
1.8
1.8
2.0
2.1
2.4
1.5
1.2
2.0
1.4
1.2
1.9
2.3
2.2
2.3
2.5
1.9
1.7
2.1
1.7
1.5
2.3
2.5
2.4
2.1
2.2
1.6
1.4
1.3
1.2
0.9
1.2
1.4
1.5
1.5
1.4
1.6
1.4
1.9
1.5
1.1
1.6
2.0
2.0
1.7
1.8
2.0
1.9
1.9
1.7
1.3
2.0
2.2
2.2
2.0
2.2
1.6
1.3
1.0
1.0
0.8
1.0
1.3
1.3
1.4
1.4
1.5
1.4
1.6
1.4
1.0
1.3
1.7
1.8
1.6
1.8
2.0
1.6
1.8
1.5
1.4
2.2
2.2
2.2
2.2
2.3
1.2
2,4
1,7
2,0
2,3
1,6
1,9
2,1
1,3
1,7
1,9
1,2
1,5
1,9
*)
DA’s lønstrukturstatistik,
årlig ændring pr. time, voksne.
**) Finansministeriets Familietypemodel.
Som Ældre Sagen forstår DA’s lønstatistik, kan den lave stigning i medarbejderomkostninger forklares ved statsligt løntilskud
til medarbejdere i forbindelse med Covid-
19.”Fortjeneste ekskl. genetillæg” er DA’s centrale
lønbegreb. Det er dog ikke muligt direkte
at se sammenhængen mellem DA’s statistik og den fastsattes lønstigning, fordi der er
defineret en række tillæg og fradrag i Bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten, som ikke fremgår af DA’s offentliggjorte
statistik. Det er ikke muligt at se,
hvordan en stigning i fortjenesten efter genetillæg på 1,9 pct. bliver til en lønstigning på 1,2 pct. efter satsreguleringsloven, men forskellen mellem de to lønstigninger virker efter
Ældre Sagens opfattelse uforklarligt stor. 2020 var et usædvanligt år, der både rummede overgang til samtidsferie og hjemsendelser af medarbejdere med 80% statslig
lønkompensation.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050