BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 85: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øre-mærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdag-penge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 85
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 85

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af barselsloven

(Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og

ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående

familiemedlemmer m.v.)

§1

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret

ved § 3 i lov nr. 527 af 27. marts 2021, § 3 i lov nr. 1438 af 29. juni 2021,

og ved § 2 i lov nr. [L 98] af xx december 2021, foretages følgende ændrin-

ger:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere,

som er gravide, som lige har født eller som ammer. Endvidere indeholder

loven bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem ar-

bejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse

af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s. 79.«

»Overalt i loven ændres »moder« til: »mor«, og »moderen« til: »moren«.

Overskriften

før § 7 affattes således:

»Ret

til fravær i de første 10 uger efter fødslen«.

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »12 uger« til: »8 uger«.

§ 7, stk. 2,

§ 9, 2. pkt.,

ændres »Faderen eller medmoderen« til: »Fa-

ren eller medmoren«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for

forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU, EU-Ti-

dende 2019, nr. L 188, s. 79.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 85: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven (Indførelse af øre-mærket forældreorlov, ligedeling af retten til barselsdag-penge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 7, stk. 2, § 12, stk. 5

§ 15, stk. 8,

ændres »moderens« til: »morens«

§ 7, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »fader« til: »far«.

§ 7, stk. 3, 1.

2. pkt., § 8, stk. 6, 4. pkt., § 9, 2. pkt.,

§ 15, stk. 2,

ændres »14 uger« til: »10 uger«.

Efter § 7 indsættes før overskriften før § 8:

»§ 7 a.

En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, kan over-

drage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller

medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Stk. 2.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter § 9, kan

overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren

eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.«

10.

§ 8, stk. 6, 1. pkt.,

affattes således:

»I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret

til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan holdes

samtidig.«

11.

§ 8, stk. 6,

indsættes som

5. pkt.:

»Hver adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1.

pkt. til den anden adoptant.«

12.

§ 8, stk. 7,

§ 9, 1. pkt.,

ændres »14. uge« til: »10. uge«.

13.

Overskriften

før § 9 affattes således:

»Ret

til 32 ugers fravær efter 10 uger efter fødslen«.

14.

§ 9, 1. pkt.,

ændres

»forældreorlov«

til:

»fravær«.

15.

§ 9, 2. pkt.,

to steder i

§ 10

og i

§ 16, stk. 1,

ændres

»forældreorloven«

til:

»fraværet«.

16.

§ 9

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren

eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk.

1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.«

17.

§ 9

indsættes som

stk. 3:

UDKAST

»Stk. 3.

Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fraværtil en

social forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk.

1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.«

18.

§ 11, 1. pkt.,

ændres »mindst 8 uger og højst 13 uger« til: »op til 5

uger«.

19.

§ 11, 2. pkt.,

ophæves.

20.

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »§ 7,«: »§ 7 a, stk. 2,«.

21.

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »fravær efter«: »§ 7 a, stk. 2, eller«.

22.

§ 15, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret efter § 7 a,

skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver

herom.«

23.

§ 15, stk. 2,

og §

15, stk. 4, 1. pkt.,

ændres: »8 uger« til: »6 uger«.

24.

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til

fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, eller overdraget orlov til afholdelse inden

for de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 1, skal senest 4 uger før det

forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren herom og om læng-

den af fraværet.«

25.

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. §§ 9 og 10,«: »eller overdraget

orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2,«.

26.

Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a.

En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed

for inden 6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdelse af

fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til

barselsdagpenge efter § 21 a skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgi-

veren om, hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.«

27.

§ 16, stk. 1,

ændres »mellem 8 og 13 uger« til: »op til 5 uger«.

28.

§ 16, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

UDKAST

»Er den udskudte fraværsret efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren

dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren

herom samt om længden af fraværet«.

29.

§ 17

indsættes som

4. pkt.:

»En lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer anvendelsen af fraværsretten efter

§§ 9 og 10, anses i denne lovs forstand for at have genoptaget arbejdet med

den konsekvens, at lønmodtageren har ret til at afholde den resterende fra-

værsret på et senere tidspunkt. Afholdelse af resterende fravær, jf. 3. pkt.,

skal varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før fraværet påbegyndes.«

30.

Overskriften

før § 18 affattes således:

»Ret

til barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v.«

31.

§ 20

indsættes efter »§§ 7,«: »7 a,«.

32.

§ 20

indsættes efter »14«: », samt § 23 b, stk. 1 og 2,«.

33.

§ 21

affattes således:

»§ 21.

Ved fravær efter §§ 9 og 10, har en mor ret til barselsdagpenge i 14

uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år

efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog § 21 a-§ 21 c. Begge adoptanter

har hver ret til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse,

jf. dog § 21 a-§ 21 c.

Stk. 2.

En forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder,

jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§

27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have

haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder. Retten til

barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis forælderen har overdra-

get retten til den anden forælder.

Stk. 3.

En beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden

1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for

denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen forhindret i at holde orloven

efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog af-

holdes inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder

er at anse som beskæftiget lønmodtager efter stk. 3, herunder i hvilke situa-

tioner en beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit eget aktie- eller anparts-

UDKAST

selskab, ikke er omfattet af stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter end-

videre regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er

forhindret i at holde orloven efter stk. 3.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om administra-

tion af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om overdragelse efter

stk. 2, regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder

i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at overdrage

orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i sær-

lige situationer, herunder i situationer, hvor det kun er den ene forælder, der

er socialt sikret i Danmark.«

34.

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.

En forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1

år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke har ret til barselsdag-

penge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen tidligere har ud-

nyttet sin ret til orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1 og 2, som andet

end lønmodtager i beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge

ved fravær efter § 9. § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for orlov

efter 1. pkt.

Stk. 2.

Når en forælder kommer i beskæftigelse som lønmodtager, indgår

den uudnyttede ret til orlov efter § 21, stk. 1 og 2, §§ 21 b og 21 c, i retten

til orlov efter stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reg-

lerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentatio-

nen.

§ 21 b.

Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel

eller modtagelse, har den forælder, der har barnet boende, udover ret til bar-

selsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger

ved fraværefter §§ 9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen der-

udover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.

Stk. 2.

Den forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til barselsdag-

penge efter § 21, stk. 1. Forælderen har ret til barselsdagpenge i 9 uger ved

fravær efter § 9, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Stk. 3.

§ 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsva-

rende anvendelse på forældrenes samlede ret til barselsdagpenge efter denne

bestemmelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reg-

lerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentatio-

nen.

UDKAST

§ 21 c.

Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel

eller modtagelse, har forælderen udover ret til barselsdagpenge efter § 21,

stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og

10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Stk.

Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den anden forælder ret

til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter §§ 21,

stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1. pkt., medmindre den efterlevende forælder har ret

til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den anden

adoptant ret til afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk.

6 og barselsdagpenge efter §§ 20, 21, stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1. pkt., med-

mindre den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b,

stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

§ 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende

anvendelse på forælderens samlede ret til barselsdagpenge efter denne be-

stemmelse.

Stk.5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke situationer et

barn anses for kun at have én forælder, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren

fastsætter endvidere regler om administrationen efter bestemmelsen, herun-

der regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav

til dokumentationen.«

35.

§ 23, stk. 1,

affattes således:

»Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, §

8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori

arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.«

36.

§ 23, stk. 2,

udgår », i det omfang denne ikke udnyttes af den anden

forælder,« og », jf. dog § 21, stk. 5«.

37.

Efter § 23 indsættes:

»Overdragelse

af orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nært-

stående familiemedlemmer

§ 23 a.

Ved forælder forstås en mor, far, medmor eller adoptant.

Stk. 2.

Ved samlever forstås en person, der har levet i et ægteskabslignende

forhold med en forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunk-

tet for orlovens begyndelse.

Stk. 3.

Ved en social forælder forstås:

UDKAST

1) En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældre-

lignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

2) En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til bar-

net, og som ikke er barnets forælder.

3) En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en foræl-

drelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

§ 23 b.

En beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan over-

drage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social

forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Stk. 2.

En beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9, stk. 3, på fuld

tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt. til

en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.

Stk. 3.

En forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9,

med barselsdagpenge, efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en

social forælder. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i

§§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville

have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social forælder.

Stk. 4.

Reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov

overdraget efter stk. 2 og 3.

Stk. 5.

En kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk.

1 og 2 til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter

fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 6.

En social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk.

1-3, og som er lønmodtager, skal underrette sin arbejdsgiver herom efter

fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4.

§ 23 c.

En forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder beskæftigel-

seskravet i §§ 27 eller 28, kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf.

§ 9, med barselsdagpenge, jf. dog § 21, stk. 3, til et nærtstående familiemed-

lem, jf. stk. 3. Fraværet skal afholdes, inden 1 år efter barnets fødsel eller

modtagelse. Retten til barselsdagpenge anses for udnyttet, hvis forælderen

har overdraget retten til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre

og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød

forælder.

Stk. 3.

Et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget for-

ældreorlov efter stk. 1 og 2, og som er lønmodtager, skal med 8 ugers varsel

underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om længden

heraf.«

UDKAST

38.

§ 24

indsættes efter »dagpenge efter §§ 18-23«: »og regler om admi-

nistrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at overdrage uger med

barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstående familiemedlem og

krav til dokumentationen«.

39.

§ 24

udgår », herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene forde-

les mellem barnets forældre«.

40.

§ 27, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

41.

§ 27, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6-7 bliver herefter nr. 5-6.

42.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »en fraværsperiode« til: »den enkelte fra-

værsperiode«.

43.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For en forælder, der har holdt fravær efter §§ 6-9, og som fortsat er dag-

pengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig er-

hvervsdrivende, anses beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til ef-

terfølgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse.«

44.

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§§ 20-23« til: »§§ 20-23 c«.

45.

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§§ 20 eller 21« til: »§§ 20, 21, 21 b eller

21 c«.

46.

§ 36, stk. 1, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3,

udgår »eller midlertidig arbejds-

markedsydelse«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr 1-16, 18-21, 23, 25-31, 33-36, 38, 40-43, og 45-46 træder

i kraft den 2. august 2022.

Stk. 3.

§ 1, nr. 17, 32, 37, 39 og 44, træder i kraft den 1. december 2023.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller

modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5.

UDKAST

Stk. 5.

§ 1, nr. 17, 32, 37, 39 og 44, finder anvendelse for forældre til et

barn, der er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

§3

Stk. 1.

En forælder til et barn, der er født eller modtaget i perioden fra

den 2. august 2021 til den 1. august 2022, har ret til op til 9 ugers barsels-

dagpenge i forbindelse med fravær efter § 9, hvis forælderen kommer i be-

skæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modta-

gelse, medmindre forælderen har udnyttet sin ret til forældreorlov som løn-

modtager efter § 21, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af

12. februar 2021.

Stk. 2.

Retten efter stk. 1 skal være udnyttet, inden 1 år efter barnets fødsel

eller modtagelse. Hvis forælderen på grund af særlige forhold er forhindret

i at holde orloven, inden barnet fylder 1 år, kan retten udnyttes inden 3 år

efter barnets fødsel.

§4

Hvis barnets forventede fødselstidspunkt afviger fra barnets faktiske fød-

selstidspunkt således, at forældrene omfattes af andre regler end dem, der er

varslet efter, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette arbejds-

giveren om den ændrede afholdelse af orloven.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.2.1.

3.1.2.2.

3.1.2.3.

3.2.

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Lige fordeling af barselsdagpenge og mulighed for overdra-

gelse af dagpengeuger

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forældre, der er lønmodtagere

Forældre, der er ledige ydelsesmodtagere eller selvstændige

Ændring af barselsorloven som led i ligestillingen af foræl-

drene

Barselsdagpenge til forældre, der ikke bor sammen, tildeling

af ekstra uger i særlige situationer og barselsdagpenge til solo-

forældre

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Sociale forældres mulighed for at tage del i orloven

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Soloforældres mulighed for at dele orlov med et nærtstående

familiemedlem

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Ikrafttræden m.v.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.6.

3.6.1.

3.6.2.

3.7.

UDKAST

3.8.

3.8.1.

3.8.2.

7.1.

10.

11.

12.

13.

14.

Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for

FN’s

verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliserings-

klar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019

om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner

og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet)

trådte i kraft den 1. august 2019.

Fristen for at gennemføre orlovsdirektivet i dansk ret er ifølge direktivet

fastsat til den 2. august 2022.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre orlovsdirektivets artikel 5

og 8, der vedrører forældreorlov og løn eller ydelse under forældreorloven.

Orlovsdirektivets artikel 5 pålægger medlemsstaterne at sikre, at den enkelte

arbejdstager har en individuel ret til forældreorlov i fire måneder, der skal

afholdes, inden barnet når en fastsat alder op til 8 år, der fastsættes af den

enkelte medlemsstat eller ved kollektiv overenskomst. To af månederne skal

være ikke-overførbare, således at barnets forældre hver har to måneders for-

ældreorlov, som de ikke kan overføre til den anden forælder. Orlovsdirekti-

vets artikel 8 fastsætter, at der skal være en ydelse eller løn tilknyttet de to

måneders ikke-overførbare forældreorlovsuger. Hver forælder har således

efter direktivet ret til to måneders ikke-overførbar forældreorlov med en

UDKAST

ydelse. Øremærkningen af to måneders forældreorlov med barselsdagpenge

til hver forælder som lønmodtager kræver lovændring for at kunne gennem-

føres i dansk ret.

Formålet med lovforslaget er endvidere at udmønte den politiske aftale ind-

gået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet den 26. oktober 2021

om implementering af EU’s orlovsdirektiv,

ligestilling af orlovsrettigheder

mellem forældre og øremærket forældreorlov, som skal skabe mere ligestil-

ling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien ved at til-

skynde til en større ligedeling af orloven mellem forældrene, herunder for-

ventes tildelingen af øremærket orlov til fædre at understøtte fædres orlovs-

afholdelse.

2. Lovforslagets baggrund

I lighed med, hvad der er tradition for ved implementering af arbejdsmar-

kedsrelaterede EU-direktiver i Danmark, har arbejdsmarkedets parter vur-

deret mulighederne for selv at implementere direktivet ved kollektiv over-

enskomst. Efter dansk tradition er de nødvendige lovgivningsinitiativer ud-

formet, således at ændringerne tager mest muligt hensyn til en sådan mulig-

hed for aftaleimplementering. Arbejdsmarkedets parter har ligeledes været

inddraget i arbejdet med at vurdere behovet for at ændre i dansk lovgivning.

Dette arbejde har fundet sted i regi af en teknisk arbejdsgruppe nedsat af det

faste Implementeringsudvalg under Beskæftigelsesministeriet.

Som led i arbejdet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg har

arbejdsmarkedets parter den 24. september 2021 anbefalet regeringen at

lægge et forståelsespapir af 8. september 2021 mellem FH (Fagbevægelsens

Hovedorganisation) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) til grund for gen-

nemførelsen af orlovsdirektivet.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Radikale Venstre og Alternativet har på den baggrund indgået en poli-

tisk aftale den 26. oktober 2021 om implementering af EU’s orlovsdirektiv,

ligestilling af orlovsrettighederne mellem forældre og øremærket forældre-

orlov.

Det følger af den politiske aftale, at orlovsdirektivet foreslås implementeret

i en 24-24-model, hvor hver forælder får ret til 24 ugers orlov med ret til

dagpenge, således at der som udgangspunkt sker en ligedeling af orlovs-

ugerne. En mor vil fortsat have ret til 4 ugers orlov før fødslen (graviditets-

orlov). Herefter vil hun have ret til 10 ugers orlov efter fødslen, hvoraf 8 af

ugerne kan overføres til far/medmor (barselsorlov). Derudover vil hun have

UDKAST

ret til 14 ugers orlov, hvoraf 9 af ugerne er øremærket, hvis hun er lønmod-

tager, mens de resterende 5 uger vil kunne overføres (forældreorlov). En

faren eller en medmor vil have ret til 2 ugers orlov lige efter barnets fødsel

(fædreorlov/medmødreorlov). Derefter vil faren eller medmoren have ret til

22 ugers orlov, hvoraf 9 af ugerne er øremærkede, hvis far/medmor er løn-

modtager, mens de resterende 13 uger kan overføres.

Den foreslåede 24-24-model opfylder minmumsrettighederne i Rådets di-

rektiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere

som er gravide, som lige har født, eller som ammer (graviditetsdirektivet)

og orlovsdirektivet.

Det følger af den politiske aftale, at direktivets 9 ugers øremærket forældre-

orlov med ret til dagpenge skal være afholdt, inden barnet fylder 1 år. Øre-

mærkningen af retten til 9 ugers orlov med en ydelse omfatter lønmodtagere.

Selvstændige og ledige bliver ikke omfattet af retten til øremærkning af 9

ugers orlov. Orlov, der ikke er øremærket, kan overdrages til den anden for-

ælder.

Med den politiske aftale skabes der mulighed for større fleksibilitet for lgbt+

familier, idet sociale forældre får mulighed for at tage del i orloven med

deres barn ved, at barnetsforældre kan overdrage deres overførbare uger og

orlovsrettigheder til barnets sociale forældre. En social forælder er i barsels-

lovens forstand en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en for-

ældrelignende relation til barnet eller en kendt donor, der er tiltænkt en for-

ældrelignende relation til barnet eller denens ægtefælle eller samlever. Des-

uden får soloforældre mulighed for at dele deres orlov med et nærtstående

familiemedlem. Denne del af aftalen får virkning fra 1. januar 2024.

Det følger endelig af den politiske aftale, at Beskæftigelsesministeriet vil

følge udviklingen, og at aftalepartierne vil blive indkaldt til et møde 3 år

efter implementeringen af direktivet. Her gøres status over, hvorledes den

nye 24-24-model er blevet anvendt i det danske samfund, herunder hvilken

betydning de nye orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige og

ledige. Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med evalueringen ind-

drage arbejdsmarkedets parter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lige fordeling af barselsdagpenge med mulighed for overdragelse

af dagpengeuger

3.1.1. Gældende ret

UDKAST

Efter gældende regler i § 7 i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af

12. februar 2021, har en mor ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en

fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. En far eller med-

mor har ret til 2 ugers sammenhængende fædre- eller medmødreorlov, som

skal holdes efter fødslen eller efter barnets modtagelse i hjemmet eller efter

aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af for-

ældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til

at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen, jf. §

Efter gældende § 10 har hver af forældrene ret til at forlænge forældreorlo-

ven fra 32 uger til 40 uger. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

har desuden ret til at forlænge forældreorloven fra 32 uger til 46 uger.

Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption fremgår af § 8. I de

første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre

ad gangen ret til fravær. Der er dog ret til samtidigt fravær i 2 sammenhæn-

gende uger, jf. § 8, stk. 6, 1. pkt.

Adoptanter har samme ret til fravær under forældreorlov efter §§ 9 og 10

som biologiske forældre, jf. § 8, stk. 7, dvs. hver af forældrene har ret til 32

ugers fravær, som kan forlænges til enten 40 eller 46 uger.

Det følger af § 19, at Udbetaling Danmark udbetaler barselsdagpenge under

fravær i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption til forældre, der

opfylder betingelserne i loven for ret til barselsdagpenge, herunder beskæf-

tigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige i § 28.

Ved fravær efter § 7 (mors barselsorlov og fars og medmors fædre-/med-

mødreorlov) og fravær efter § 8, stk. 6 (adoptanters fravær i de første 14

uger) er der ret til barselsdagpenge for hele fraværsperioden, jf. § 20.

Ved fravær under forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen

ret til barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagel-

sen af barnet, jf. § 21, stk. 1.

De 32 uger med barselsdagpenge efter § 9 skal som udgangspunkt afholdes

umiddelbart efter morens fraværsret efter lovens § 7, stk. 1, dvs. efter de

første 14 uger efter barnets fødsel, således at de er afholdt inden 46 uger

efter fødslen. Forældrene aftaler indbyrdes fordelingen af orlovsuger med

UDKAST

barselsdagpenge mellem sig. De 32 ugers forældreorlov med barselsdag-

penge kan forældrene holde på skift, i forlængelse af hinanden eller samti-

dig.

Hvis faren eller medmoren holder forældreorlov med barselsdagpenge inden

for de første 14 uger efter fødslen, fragår ugerne i den 32-ugers periode med

barselsdagpenge, som forældrene har tilsammen efter lovens § 21, stk. 1.

Da barselsdagpenge under forældreorlov efter §§ 9 og 10 er fælles for for-

ældrene, er beskæftigelsesministeren i § 24 bemyndiget til at fastsætte nær-

mere regler om ret til dagpenge efter bl.a. § 21, herunder regler om, hvorle-

des barselsdagpengene fordeles mellem barnets forældre.

Der er i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018 om ret til barselsdagpenge

fastsat regler om fordeling af barselsdagpenge i tilfælde, hvor forældrene

ikke er enige om fordeling af ugerne med ret til barselsdagpenge under for-

ældreorlov.

De gældende regler giver beskæftigede lønmodtagere og selvstændige mu-

lighed for fleksibel afholdelse af orlov, hvis arbejdet genoptages i fraværs-

perioderne efter §§ 7-10, jf. §§ 11 og 12.

Efter § 11 har beskæftigede lønmodtagere ret til at genoptage arbejdet og

udskyde mindst 8 og højst 13 uger af fraværsretten efter § 9. Retten til at

udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Den udskudte

fraværsret skal, når den udnyttes, holdes i en sammenhængende periode, og

fraværsretten skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år.

Efter § 12, stk. 1, kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt

eller delvis under fravær efter §§ 6 -11. Efter § 12, stk. 2, kan beskæftigede

lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis og

aftale, at fraværsperioderne efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 forlænges med den

tid, hvor arbejdet har været genoptaget, og efter § 12, stk. 3, kan beskæfti-

gede lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet på

fuld tid og aftale, at fraværsperioden efter § 9 udskydes med den tid, hvor

arbejdet har været genoptaget.

Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8, stk. 6 og §

9 kan retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den

anden forælder, forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget,

og udbetales under senere fravær, jf. lovens § 23, stk. 1.

Ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 9 kan

retten til barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden

UDKAST

forælder, udskydes med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget, og ud-

betales under senere fravær, jf. lovens § 23, stk. 2.

Retten til barselsdagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder

9 år, jf. § 23, stk. 5.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at understøtte en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene,

foreslås det, at orloven fordeles således, at forældre som udgangspunkt hver

får ret til 24 ugers orlov med ret til barselsdagpenge efter barnets fødsel eller

modtagelse, således at udgangspunktet vil være en ligedeling af orlovs-

ugerne med ret til dagpenge mellem forældrene.

Med forslaget ændres der således på den fælles ret til barselsdagpenge, som

forældre har idag, som på den ene side giver en stor fleksibilitet for foræl-

drene, men som på den anden side har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at

understøtte, at begge forældre tager del i orloven med barnet.

Forslaget ændrer ikke på det samlede antal orlovsuger med barselsdag-

penge, som forældrene har ret til efter fødslen. Forældre vil således ligesom

efter de gældende regler tilsammen have ret til 48 ugers orlov med barsels-

dagpenge efter barnets fødsel eller modtagelse, hvoraf 2 af ugerne kan af-

holdes samtidig.

Forslaget ændrer heller ikke på, at forældrene ligesom i dag vil have ret til

fravær i 32 uger hver med mulighed for forlængelse til enten 40 eller 46

uger, hvis de er i beskæftigelse.

Mødre vil med forslaget fortsat have ret til fire ugers fraværfør fødslen og 2

ugers pligtorlov efter fødslen, og fædre/medmødre vil have 2 ugers fravær i

forbindelse med fødslen.

3.1.2.1. Forældre, der er lønmodtagere

For forældre, der er lønmodtagere, er 11 uger (2 ugers pligtorlov for mor og

2 ugers orlov efter fødslen for fædre/medmødre + direktivets 9 ugers øre-

mærket orlov) af de 24 ugers orlov med ret til barselsdagpenge øremærket

hver forælder. Disse uger kan dermed ikke overdrages. De 2 uger for mor

og far/medmor skal, ligesom i dag, afholdes i forbindelse med barnets fødsel

eller adoption.

De 9 ugers øremærket orlov med ret til barselsdagpenge skal være afholdt,

inden barnet fylder 1 år.

UDKAST

Aldersgrænsen på 1 år for afholdelse af orlovsdirektivets 9 ugers øremærket

orlov med barselsdagpenge er en ændring i forhold til de gældende regler i

barselsloven.

Ændringen af aldersgrænsen vurderes kun i mindre omfang at have betyd-

ning for de forældre, som efter gældende regler har ret til barselsdagpenge,

da langt hovedparten af de afholdte orlovsuger med barselsdagpenge alle-

rede i dag afholdes i løbet af barnets første leveår.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at gennemførelsen af orlovsdi-

rektivet uden modgående tiltag samlet set vil medføre betydelige varige ud-

gifter til barselsdagpenge til forældre, som allerede tidligere har afholdt bar-

sel på offentlige ydelser. Samtidig vil det have betydelige negative arbejds-

udbudskonsekvenser.

Udover de varige konsekvenser vil virkningen i de første år efter orlovsdi-

rektivets ikrafttrædelse være af en betragtelig størrelse, hvilket skyldes, jf.

ovenfor, at personer, der i dag har børn under 9 år, og som ikke var berettiget

til barselsdagpenge som lønmodtagere på fødselstidspunktet, ville få ret til

9 ugers øremærket orlov med ret til barselsdagpenge ved direktivets ikraft-

trædelse.

Der ville dermed være en betydelig ’pukkel’ af forældre med børn

under 9 år, som uden en ændret aldersgrænse efter direktivet ville få ret til

direktivets 9 ugers øremærketorlov med barselsdagpenge.

Desuden finder regeringen det uhensigtsmæssigt, at direktivets minimums-

rettigheder i kombination med reglerne om fri bevægelighed betyder, at for-

ældre, der er vandrende arbejdstagere, og som har valgt ikke at holde foræl-

dreorlov i deres oprindelsesland med deres børn, mens de var små, potentielt

nu vil kunne holde 9 ugers øremærketorlov med danske barselsdagpenge,

hvis børnene er under 9 år. Dette selv om de har været ledige/uden for ar-

bejdsmarkedet i deres oprindelsesland.

Konsekvensen af direktivet med en ’dobbeltret’ til visse forældregrupper og

en ret til forældreorlov, der kan påberåbes sent i et barns liv, alene fordi man

ikke tidligere har holdt forældreorlov som lønmodtager, var ikke en del af

forhandlingerne i Rådet.

Tidsrummet, hvori lønmodtagere kan afholde orlovsdirektivets 9 ugers øre-

mærket orlov, er på den baggrund indskrænket for at begrænse antallet af

forældre, som allerede har afholdt forældreorlov med en offentlig ydelse, og

som derved

vil opnå en ’dobbeltret’ til forældreorlov med barselsdagpenge.

UDKAST

Med den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen for, hvornår direktivets 9

ugers øremærket orlov med barselsdagpenge efter direktivet skal være af-

holdt, reduceres den varige virkning for så vidt angår antallet af forældre,

der opnår en

”dobbeltret”

betydeligt. Det skyldes, at forældre skal være løn-

modtagere, opfylde beskæftigelseskravet og afholde orloven indenfor bar-

nets første leveår. Hertil reduceres antallet af forældre, som ved direktivets

ikrafttrædelse får ’dobbeltretten’ ligeledes betragteligt,

da persongruppen

indskrænkes fra personer med børn under 9 år til personer med børn under

1 år.

En far/medmor, der er lønmodtager, kan vælge at overdrage op til 13 ugers

orlov med barselsdagpenge til mor.

En mor, der er lønmodtager, kan ligeledes vælge at overdrage op til 13 ugers

orlov med barselsdagpenge (8 ugers orlov efter fødslen og 5 ugers orlov

derefter) til far/medmor.

De 13 uger kan afholdes, indtil barnet bliver 9 år, enten som en ret efter

lovens § 11 eller efter aftale med arbejdsgiver efter lovens § 12.

For mors 8 ugers orlov i ugerne 3-10 efter fødslen gælder dog, at hvis hun

genoptager arbejdet, skal far eller medmor holde ugerne i uge 3-10 efter

fødslen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår i den forbindelse, at retten efter § 11 for

én forælder til at udskyde orlov til senere afholdelse ændres som en konse-

kvens af 24-24-modellen.

Når hver forælder fremover får ret til 24 ugers orlov med ret til barselsdag-

penge, bør lønmodtagerforældre også få en individuel ret til at udskyde en

del af orloven til senere.

Henset til, at en lønmodtager mor efter sine 10 uger efter fødslen har ret til

barselsdagpenge i 14 uger ved fravær efter § 9, og at 9 uger heraf skal af-

holdes inden for barnets første leveår, foreslås det, at beskæftigede lønmod-

tagere efter § 11 får en ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger

af fraværsretten efter § 9.

Ændringen betyder, at hvor kun den ene forælder i dag kan udskyde mellem

8 og 13 ugers orlov, fårhver forælder nu ret til at udskyde op til 5 uger, dvs.

at i alt op til ti ugers orlov kan udskydes.

3.1.2.2. Forældre, der er ledige ydelsesmodtagere eller selvstændige

UDKAST

Da orlovsdirektivets ret til 9 ugers øremærket forældreorlov omfatter løn-

modtagere, foreslås det, at selvstændige og ledige ikke omfattes af de fore-

slåede regler om ret til øremærkning af de 9 ugers orlov.

En far/medmor, der ikke er lønmodtager, kan således vælge at overdrage op

til 22 ugers orlov til mor. En mor, der ikke er lønmodtager, kan ligeledes

vælge at overdrage op til 22 ugers orlov (8 ugers orlov efter fødslen og 14

ugers orlov herefter) til far/medmor.

Selvstændige er i barselslovens forstand som udgangspunkt personer, der

driver egen virksomhed, og som ikke udbetaler løn til sig selv, dvs. ikke har

a-indkomst. I en enkeltmandsvirksomhed udbetaler man ikke løn til sig selv

med lønseddel. I stedet betragtes hele årets overskud som løn, og man kan

som virksomhedsejer tage penge ud, når man ønsker det i løbet af året.

Man er også selvstændig, hvis man udelukkende arbejder for egen regning,

for egen risiko og i eget navn, er momsregistreret og indtjening beskattes

som B-indkomst.

Derudover vil man kunne undtages fra direkitvets 9 ugers øremærket orlov,

hvis man er ansat i sit eget ApS eller A/S selskab og ejer selskabet 100 pct.

og ikke har øvrig lønindkomst. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det vil

være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis at undtage personer,

der har ansat sig selv som lønmodtager i et ApS eller A/S, som de selv ejer

100 pct., fra orlovsdirektivets krav om øremærkning, idet de ikke vil være

at betragte som arbejdstagere i EU-rettens forstand, og idet de i øvrigt ikke

er arbejdstagere efter anden ansættelsesretlig lovgivning.

Selvstændige, der ikke opfylder ovenstående kriterier, kan kun undtages fra

de 9 ugers øremærkning, hvis de efter ansøgning vurderes til at kunne be-

tragtes som reelle ejere af selskabet og ikke har øvrig lønindkomst og heller

ikke er under instruktion fra anden side. Ved vurderingen vil der blandt an-

det blive lagt vægt på, at vedkommende ejer mere end 50 pct. af selskabet,

har majoriteten af stemmerettighederne og derudover har indflydelse i sel-

skabet på anden vis.

3.1.2.3. Ændring af barselsorloven som led i ligestillingen af forældrene

En mor vil, ligesom efter de gældende regler, have ret og pligt til orlov i de

to første uger efter fødslen. Det foreslås, at en mor herefter vil have ret til

yderligere 8 ugers orlov efter fødslen, der som noget nyt kan overføres til

den anden forælder, hvis mor er i beskæftigelse og enten ønsker at genop-

tage arbejdet eller i stedet ønsker at holde orlov efter § 9. Med denne flek-

sibilitet ligestilles forældre i Danmark i forhold til, hvor meget orlov, de

UDKAST

hver især kan overdrage til den anden samtidig med, at Danmark overholder

minimumsforpligtelserne efter EU-retten.

Det foreslås, at en mor efter de 10 ugers orlov efter fødslen vil have ret til

yderligere 14 ugers orlov (forældreorlov).

En far/medmor vil ligesom i dag have ret til 2 ugers fædreorlov/medmødre-

orlov, som med forslaget skal holdes inden for de første 10 uger efter barnets

fødsel. De gældende regler om fædreorlov gennemfører orlovsdirektivets

artikel 4 om fædreorlov, og de 2 ugers fædreorlov/medmødreorlov kan ikke

overføres til den anden forælder.

Forslaget indebærer, at en mors ret til 14 ugers barselsorlov reduceres til 10

uger efter fødslen, samtidig med at hun får ret til 14 ugers forældreorlov.

Forslaget skal ses i lyset af orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6. Denne be-

stemmelse giver mulighed for, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af

orlovsdirektivet kan medregne nationalt fastsatte perioder med familierela-

teret fritagelse fra arbejdet, navnlig barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov

og omsorgsorlov, som går ud over de fastsatte minimumstandarder i orlovs-

direktiv eller direktiv 92/85/EØF (graviditetsdirektivet), så længe det sikres

at mindstekravene er opfyldt, og det generelle niveau for beskyttelse af ar-

bejdstagerne på de områder, der er omfattet af disse direktiver, ikke sænkes.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at denne passerellebestemmelse tilla-

der, at medlemslande med mere generøse orlovsregler kan lade meropfyl-

delse af f.eks. graviditetsdirektivet indgå, når orlovsdirektivet skal imple-

menteres, så længe graviditets- og orlovsdirektivets minimumsrettigheder er

overholdt.

De to direktivers minimumsrettigheder er sammenlagt 14 + 18 ugers fravær

for moren, mens barselsloven sammenlagt giver moren ret til 18 + 32 ugers

fravær.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er et

juridisk råderum i samspillet mellem orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6, gra-

viditetsdirektivets mindstekrav og de danske barselsregler.

De ekstra 4 ugers fravær i forbindelse med fødslen vil således kunne indgå

i opfyldelsen af mødres ret til direktivets 9 ugers øremærket orlov ved, at de

eksisterende 18 ugers barselsorlov før og efter fødslen reduceres til 14 uger,

med 4 uger før og 10 uger efter fødslen, hvoraf de 2 første uger efter fødslen

er pligtorlov.

UDKAST

Det foreslås, at en far/medmor derefter vil have ret til 22 ugers forældreorlov

med ret til barselsdagpenge.

På denne måde vil forældrene samlet set have ret til det samme antal ugers

orlov med ret til barselsdagpenge efter fødslen, nemlig 24 uger.

Efter dialog med EU-Kommissionen vurderer Beskæftigelsesministeriet, at

orlovsdirektivet er foreneligt med en ordning, som giver hver forælder

samme mængde orlov totalt set.

Beskæftigelsesministeriet vurderer således, at det er muligt at ligedele de 48

ugers barselsdagpenge efter fødslen med 24 uger til hver forælder ud fra et

ønske om samlet set at ligestille mænd og kvinder i forhold til orlov, og at

dette er i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprincip.

Hvis man er lønmodtager, vil retten til 9 af de 24 uger være øremærkede og

vil skulle afholdes inden for det første år efter barnets fødsel.

Det foreslås således, at orlovsdirektivets ret til øremærkning af forældreor-

lov minimumsimplementeres.

De øvrige 13 uger, som ikke er øremærkede for lønmodtagere, kan overdra-

ges mellem forældrene og afholdes indtil barnet bliver 9 år enten fordi 5 af

ugerne udskydes efter § 11 eller fordi det aftales med arbejdsgiver, at arbej-

det genoptages og orloven udskydes efter § 12.

For mors 8 ugers orlov i ugerne 3-10 efter fødslen vil moren dog skulle være

i beskæftigelse, og enten genoptage arbejdet, eller starte med at holde for-

ældreorlov for at kunne overdrage de 8 uger. Hvis mor genoptager arbejdet,

vil far eller medmor skulle holde den overdragede orlov i uge 3-10 efter

fødslen.

For adoptanter, som efter gældende regler har en fælles ret til orlov, foreslås,

at hver forælder skal have ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter

modtagelsen af barnet, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan

holdes samtidig. De 4 af ugerne vil kunne overdrages til den anden forælder.

Som efter gældende regler har forældrene ret til barselsdagpenge under fra-

været.

Efter de første 10 uger efter barnets modtagelse har hver af adoptanterne ret

til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse. Disse uger

vil kunne overdrages til den anden forælder efter samme regler som gælder

for biologiske forældre.

UDKAST

Endelig foreslås det, at sociale forældre får mulighed for at tage del i orloven

med deres barn ved, at de retlige forældre kan overdrage en del af deres

orlov og barselsdagpenge til en social forælder. Såkaldte soloforældre får

mulighed for at dele deres orlov og barselsdagpenge med et nærtstående fa-

miliemedlem.

Der henvises til afsnit 3.3 nedenfor.

Det foreslås, at de gældende regler i §§ 9 og 10, som giver hver af forældrene

ret til fravær under forældreorlov i 32 uger med mulighed for forlængelse af

fraværsperioden, videreføres uændret. Bestemmelsen omfatter i princippet

alle forældre, der får et barn, herunder lønmodtagere, selvstændige og le-

dige.

Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 6, § 9 og § 15 ændres, og

at § 21 nyaffattes, således at den nye orlovsmodel med 24 uger med ret til

dagpenge til hver forælder som individuel rettighed og de fleksible overdra-

gelsesmuligheder kommer til udtryk.

Det foreslås, at det ligesom i dag er en forudsætning for, at orloven kan af-

holdes med barselsdagpenge, at en lønmodtager, selvstændig eller dagpen-

geberettiget ledig skal opfylde barselslovens betingelser for retten til bar-

selsdagpenge. For en forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet

(og som dermed ikke selv kan få udbetalt barselsdagpenge), foreslås det dog,

at forælderen vil kunne overdrage den ret til barselsdagpenge under foræl-

dreorlov, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt,

til den anden forælder.

Dermed vil familier, hvor kun den ene opfylder beskæftigelseskravet, lige-

som efter gældende regler, få mulighed for, at den anden forælder kan holde

orlov i mere end 24 uger, hvis den forælder, der vil overdrage sin ret til

barselsdagpenge under orlov, er socialt sikret i Danmark.

3.2. Barselsdagpenge til forældre, der ikke bor sammen, tildeling af eks-

tra uger i særlige situationer og barselsdagpenge til soloforældre

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har en mor ret til barselsorlov i de første 14 uger efter

barnets fødsel, og i samme periode har en far eller medmor ret til fravær i 2

uger, jf. § 7, stk. 1 og 3. Faren eller medmoren kan indtræde i morens ret til

fravær, hvis moren dør eller bliver ude af stand til at passe barnet, jf. § 7,

stk. 2.

UDKAST

Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelse af barnet har hver af foræl-

drene ret til forældreorlov i 32 uger, jf. § 9.

Adoptanter har ret til samme fraværsperioder som biologiske forældre, jf. §

8, stk. 6 og 7.

Ved fravær efter § 7 og § 8, stk. 6, har forældrene ret til barselsdagpenge i

hele fraværsperioden, jf. § 20.

Ved fravær under forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen

ret til barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagel-

sen af barnet, jf. § 21.

Med hjemmel i § 24, er der i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni

2018 om ret til barselsdagpenge, fastsat regler om fordeling af barselsdag-

penge mellem forældrene under forældreorlov, hvis forældrene ikke er enige

om fordelingen af ugerne. I tilfælde af uenighed skal barselsdagpenge først

ydes til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene tilkommer

den ene af forældrene, eller til den af forældrene, som barnet opholder sig

mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke lever sam-

men.

De gældende regler indebærer, at den ene af barnets forældre kan udnytte

alle 32 uger med barselsdagpenge under forældreorlov, da ugerne er en fæl-

les ret for forældrene.

Det betyder, at i familier, hvor den ene forælder ikke ønsker eller ikke har

mulighed for at holde forældreorlov, vil den anden forælder kunne udnytte

alle ugerne med barselsdagpenge. Det samme gælder i tilfælde, hvor barnet

kun har én forælder, f.eks. hvis den ene forælder er død, eller barnet er blevet

til ved assisteret reproduktion eller hjemmeinsemination uden kendt donor;

denne forælder kan ligeledes udnytte alle 32 uger med barselsdagpenge.

Således kan en mor holde orlov i 46 uger med barselsdagpenge, hvor 14

uger er mors barselsorlov og 32 uger er forældreorlov, hvis forældrene har

valgt, at det er mor, der holder hele orloven, eller hvis mor er barnets eneste

forælder.

En far, der holder alle 32 ugers forældreorlov, kan afholde 34 uger med bar-

selsdagpenge, hvor 2 af ugerne er fars fædreorlov efter § 7.

De gældende regler indebærer ligeledes, at hvis forældrene er uenige om

fordelingen af ugerne, har den forælder, som har forældremyndigheden

UDKAST

alene, ret til alle 32 uger med barselsdagpenge, og hvis forældremyndighe-

den er fælles, og forældrene ikke bor sammen, er det den forælder, som bar-

net bor mest hos, der får ret til alle 32 uger med barselsdagpenge.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med indførelsen af en 24-24-model for fordeling af barselsdagpenge efter

fødslen eller modtagelsen af barnet ændres der ikke på familiens samlede

antal uger med barselsdagpenge. Men modellen vil alligevel få konsekven-

ser for forældre, der ikke bor sammen, fordi den forælder, som har barnet

boende, i modsætning til efter de gældende regler, kun vil have direkte ad-

komst til sine egne 24 uger. Hvis der ikke fastsættes regler, som fraviger 24-

24-modellen, vil den forælder, der har barnet boende,være afhængig af, at

den anden forælder overdrager sine uger, hvis forælderen skal kunne afholde

yderligere orlov med barselsdagpenge. Dette ville kunne betyde, at barnet

skulle tidligere i institution, hvis forælderen, der ikke bor sammen med bar-

net, ikke ønsker at overføre uger eller tage del i pasningen af barnet i den

første tid.

Det foreslås på den baggrund, at familier, hvor forældrene ikke bor sammen,

og familier med kun én forælder (soloforældre) så vidt muligt ikke mister

ret til orlov med barselsdagpenge som følge af indførelsen af øremærket or-

lov med en fordeling af barselsdagpenge mellem forældrene med 24 uger til

hver efter barnets fødsel eller modtagelse.

I familier, hvor forældrene ikke bor sammen, foreslås en fravigelse af 24-

24-modellen, således, at retten til barselsdagpenge, jf. den foreslåede § 21

b, ikke fordeles ligeligt mellem forældrene, men i stedet fordeles til fordel

for den forælder, som barnet bor hos. Denne forælder får ret til yderligere

13 ugers barselsdagpenge, mens den forælder, som ikke har barnet boende,

får ret til 9 ugers barselsdagpenge, svarende til en lønmodtagers 9 øremær-

kede uger.

Forslaget vil medføre, at der ikke sker en ligedeling af uger med barselsdag-

penge med 24 uger til hver, når forældrene ikke bor sammen på tidspunktet

for barnets fødsel, idet den forælder, der har barnet boende (herefter bopæls-

forælderen) får tildelt det antal uger med barselsdagpenge, som bopælsfor-

ælderen ellers ville kunne få overdraget af den anden forælder, hvis denne

var lønmodtager.

UDKAST

Forslaget skal sikre, at den forælder, der har barnet boende, får ret til bar-

selsdagpenge i 37 uger i alt, når mors og fars/medmors orlov efter den fore-

slåede § 7 lægges til ugerne med barselsdagpenge ved fravær efter § 9 efter

den foreslåede § 21, jf. § 21 b.

Forslaget om at fravige ligedelingen af barselsdagpengene ændrer ikke på,

at forældrene selv kan aftale en anden fordeling af de overførbare uger. Bo-

pælsforælderen vil således kunne overføre uger til den anden forælder, og

den anden forælder vil

–

hvis vedkommende ikke er lønmodtager

–

kunne

overføre sine 9 uger med barselsdagpenge helt eller delvist til bopælsforæl-

deren.

Forslaget følger samme hensyn og tilgang, som lov nr. 1944 af 15. december

2020 om en børne- og ungeydelse, hvor der med virkning fra den 1. januar

2022 indføres regler om, at ydelsen som udgangspunkt udbetales med halv-

delen til hver forælder med fælles forældremyndighed. I loven er der gjort

en undtagelse, såfremt forældrene ikke bor sammen. I den situation udbeta-

les den fulde ydelse til den ene forælder, hvis forældrene ønsker det, eller

hvis den ene forælder kan dokumentere, at barnet bor 9 ud af 14 dage hos

denne. Loven bygger på aftale om ét samlet familieretligt system fra 2018,

og loven blev vedtaget af et enigt folketing.

Det foreslås desuden, at den bopælsforælder, som har den fulde forældre-

myndighed over barnet, tildeles 9 ekstra ugers barselsdagpenge, så forælde-

ren får ret til i alt 46 ugers barselsdagpenge efter barnets fødsel. Det vil f.eks.

være tilfældet, hvis forældrene aldrig har boet sammen og ikke har fælles

forældremyndighed. Det vil også være tilfældet i situationer, hvor faderska-

bet ikke er fastslået.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte tids-

punktet, hvor kravet om eneforældremyndighed skal være opfyldt, for at en

bopælsforælder kan få de ekstra 9 uger med barselsdagpenge. Tidspunktet

fastlægges efter, at forældrene kan nå at anmelde en aftale om fælles foræl-

dremyndighed.

Efterfølgende ændringer i forældrenes bopæl eller i forældremyndigheden

ændrer ikke ved antallet af tildelte uger.

I de situationer, hvor et barn kun har én forælder, er det et væsentligt hensyn,

at denne forælder ikke som en konsekvens af 24-24-modellen og orlovsdi-

rektivets krav om øremærkning af forældreorlov stilles ringere end i dag i

forhold til den samlede ret til orlov med barselsdagpenge.

UDKAST

Det foreslås i forlængelse heraf at forbedre orlovsmulighederne for solofor-

ældre. En soloforælder kan fx være en forælder, hvor den anden forælder er

død, en mor, der har fået barn ved hjælp af assisteret reproduktion eller

hjemmeinsemination ved ukendt donor, en eneadoptant eller en enlig far,

der har fået barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor. Situationer, hvor

faderskab ikke er fastslået, vil derimod ikke være omfattet.

Det foreslås derfor, at hvis et barn kun har én forælder, så vil denne forælder

også fremover have ret til orlov med barselsdagpenge i 46 uger efter barnets

fødsel eller modtagelse.

Forslaget betyder, at hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for bar-

nets fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til barselsdagpenge

efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter

§§ 9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én forælder.

Hvis den ene forælder dør efter tidspunktet for barnets fødsel eller modta-

gelse, vil den anden forælder kunne få ret til denne forælders uudnyttede ret

til orlov med barselsdagpenge.

Det foreslås endvidere, at i de situationer, hvor barnet kun har én forælder,

skal forælderen have mulighed for at overdrage en del af sin overførbare

orlov til et nærtstående familiemedlem, sådan at forælderen kan blive afla-

stet i den første tid med barnet.

Det foreslås, at et nærtstående familiemedlem afgrænses til at være foræl-

derens forældre eller søskende, eller (når der er tale om, at den ene forælder

er død), den afdøde forælders forældre eller søskende.

Det nærtstående familiemedlem vil skulle opfylde de samme krav i barsels-

loven, som en forælder ift. varsling af arbejdsgiver og opfyldelse af beskæf-

tigelseskrav for at få ret til fravær og barselsdagpenge. Endvidere vil den

forælder, der ønsker at overdrage sin ret til fravær med barselsdagpenge,

selv skulle opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte

regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder i helt

særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at overdrage ret-

ten - f.eks. hvis forælderen kommer ud for en ulykke - og regler om, at der

i særlige situationer tildeles ekstra uger med barselsdagpenge til den ene

UDKAST

forælder. Det kan f.eks. være en familie, hvor den ene forælder er lønmod-

tager og har ret til barselsdagpenge, men forælderen på grund af et alvorligt

handicap er ude af stand til at passe barnet alene.

3.3. Sociale forældres mulighed for at tage del i orloven

3.3.1. Gældende ret

Sprogligt kan begrebet forældre omfatte både et barns retlige forældre, dets

genetiske forældre og dets sociale forældre, og begreberne kan være knyttet

til forskellige personer eller til én og samme person. Faderskab, moderskab

og medmoderskab i retlig forstand er udtryk for en retlig relation

–

en rets-

status

–

mellem henholdsvis mor og barn, far og barn, samt medmor og barn.

En social forælder er en person, som har en forældrelignende relation til et

barn, uden formelt eller retligt at være forælder til barnet, f.eks. en partner

til et barns forælder. Begrebet social forælder bruges i daglig tale ofte til at

beskrive forældrerelationer i lgbt+familier.

Barselsloven tager sit afsæt i børnelovens regler om forældreskab i forhold

til, at alene forældre i henhold til børnelovens bestemmelser om moderskab,

faderskab og medmoderskab samt adoptanter har ret til fravær efter barsels-

loven. Reglerne tager således ikke højde for familier, hvor der er sociale

forældre, der er tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Familier med børn kommer i dag i mange former og konstellationer, hvilket

de nuværende barselsregler ikke i tilstrækkelig grad tager højde for. Aftale-

partierne vurderer, at der kan opnås en mere tidssvarende lovgivning, der

samtidig vil kunne give en højere grad af fleksibilitet først og fremmest for

lgbt+ familier. Det vil sige familier med børn, hvor forældrene danner par

med en af samme køn, og hvor der kan være flere, der har eller er tiltænkt

en forældrelignende relation til barnet, f.eks. en kendt donor og dennes æg-

tefælle eller samlever.

På den baggrund foreslår Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt

at give forældre mulighed for at kunne overdrage deres overførbare orlovs-

uger og dagpengerettigheder til sociale forældre først og fremmest i lgbt+

familier på samme måde, som de vil kunne overdrage til den anden retlige

forælder, jf. lovforslagets § 1, nr. 37. Det betyder, at de personer, der er

tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, får mulighed for at tage del

i orloven med barnet. Dermed vil familierne i langt højere grad selv kunne

beslutte, hvad der er bedst for dem og deres barn.

UDKAST

Med lovforslaget lægges der vægt på, at det bør være op til en forælder at

beslutte, om denne ønsker at overføre hele eller dele af sin overførbare orlov

til en social forælder. Aftalepartierne vurderer desuden, at der hverken er

grundlag for at tildele selvstændige orlovsuger eller tilføre ekstra orlovs-

uger til sociale forældre.

Aftalepartierne har lagt vægt på, at den personkreds, der omfattes af begre-

bet sociale forældre er dem, som er tiltænkt en forældrelignende relation til

barnet, da formålet med orlov efter barselsloven er, at barnet og alle dets

forældre får mulighed for at skabe en tidlig og reel tilknytning til barnet.

Samtidig er det af hensyn til arbejdsgiver, at der udelukkende er tale om

personer med en forældrelignende relation til barnet, da arbejdsgivere med

rette kan forvente, at rettigheder efter barselsloven udnyttes af personer, der

er forældre til et barn.

Det foreslås derfor, at det skal være muligt for en forælder at overdrage den

overførbare orlov til sociale forældre. Samtidig foreslås det, at sociale for-

ældre som personkreds så vidt muligt afgrænses, så Udbetaling Danmark på

baggrund af objektive kriterier kan afgøre, om betingelserne for at være om-

fattet af personkredsen for sociale forældre er opfyldt.

På den baggrund foreslås det, at en social forælder omfatter en forælders

ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til bar-

net, og som ikke er barnets forælder, en kendt donor, der er tiltænkt en for-

ældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, og en

kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende

relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

En samlever defineres som en person, der har levet i et ægteskabslignende

forhold med en forælder eller med en kendt donor i mindst 2 år på tidspunk-

tet for orlovens begyndelse.

Når der tales om en kendt donor med en forældrelignende relation til barnet,

vil der typisk være tale om en mand, der har doneret sæd til en kvinde i et

lesbisk parforhold, hvor parret er de to retlige forældre (mor og medmor),

og hvor den kendte donor er tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.

For så vidt angår vurderingen af, om der foreligger et samliv af ægteskabs-

lignende karakter, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte reg-

ler om, at den forælder, der overdrager sin orlov til en social forælder over-

for Udbetaling Danmark skal erklære, at den person, der overdrages orlov

med barselsdagpenge til, opfylder betingelser for at være social forælder.

UDKAST

Forslaget betyder først og fremmest, at sociale forældre i lgbt+ familier vil

blive ligestillet med forældre for så vidt angår muligheden for at få overdra-

get orlov fra en forælder. Det vil samtidig betyde, at en social forælder ikke

vil kunne få overdraget de uger, der er øremærket forældene.

Sociale forældre vil alene få ret til orlov, hvis en retlig forælder ønsker at

overdrage hele eller dele af sin overdragelige orlov.

Sociale forældre vil blive omfattet af samme krav som forældre, der har fået

overdraget orlov fra den anden forælder. Det vil således være en forudsæt-

ning, at en social forælder opfylder de samme betingelser i barselsloven om

beskæftigelse, for at kunne afholde den overdragede orlov med barselsdag-

penge samt overholder de fastsatte varslinsgfrister for afholdelse af orlov

ifht. arbejdsgiver.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren

til at fastsætte nærmere regler om administrationen af reglerne, herunder om

ret til at overdrage orlov til sociale forældre.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at den retlige

forælder, der overdrager sin orlov til en social forælder overfor Udbetaling

Danmark skal erklære, at den person, som der overdrages orlov til opfylder

betingelserne for at være social forælder.

Som dokumentation for, at den kendte donor har en relation til barnet, fore-

slås det f.eks. at anvende den erklæring om aftalen om det retlige forældre-

skab, som parterne har indsendt til Familieretshuset.. Der henvises til L 65

Forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre

love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af trans-

personers forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) som er

fremsat den 10. november 2021 og forventes at træde i kraft den 1. april

2022.

For nærmere om overdragelse af orlov, herunder varsling, udskydelse m.v.

henvises til afsnit 3.1. og 3.5. samt til lovforslagets § 1, nr. 9, 20-26, og 29

og bemærkningerne hertil.

3.4. Soloforældres mulighed for at dele orloven med et nærtstående fa-

miliemedlem

3.4.1. Gældende ret

UDKAST

Efter de gældende regler i barselsloven er det kun barnets retlige forældre,

som har ret til fravær og barselsdagpenge, og reglerne giver heller ikke mu-

lighed for, at barnets forældre kan vælge at dele deres orlov med andre.

3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Aftalepartierne ønsker at forbedre orlovsmulighederne for soloforældre,

hvor der fra starten af barnets liv ikke er en anden forælder, eksempelvis

hvis man har fået barn ved assisteret reproduktion eller hjemmeinsemination

med ukendt donor, og i en situation, hvor den ene forælder er gået bort mens

barnet er helt lille.

I disse situationer skal det være muligt for barnets forælder at overdrage en

del af sin orlov efter § 9 til et nærtstående familiemedlem, sådan at forælde-

ren kan blive aflastet i den første tid med barnet.

Ved nærtstående familiemedlem forstås i denne sammenhæng forælderens

egne forældre eller voksne søskende, eller (når der er tale om, at den ene

forælder er død), den afdøde forælders forældre eller voksne søskende.

Det nærtstående familiemedlem skal opfylde de samme krav i barselsloven,

som en forælder ift. opfyldelse af beskæftigelseskrav for at få ret til fravær

og barselsdagpenge samt overholder de fastsatte varslinsgfrister for afhol-

delse af orlov ifht. arbejdsgiver. Endvidere skal den forælder, der ønsker at

overdrage sin ret til fravær med barselsdagpenge, selv opfylde beskæftigel-

seskravet for ret til barselsdagpenge.

Muligheden for at overdrage uger med ret til barselsdagpenge til et nærtstå-

ende familiemedlem skal sikre, at en enlig forælder til et barn ikke behøver

at være eneste omsorgsperson, da forælderens orlov med barselsdagpenge

vil kunne deles med et nærtstående familiemedlem.

3.5. Opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge

3.5.1. Gældende ret

For at have ret til barselsdagpenge skal forældrene opfylde beskæftigelses-

kravet i barselsloven for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdri-

vende, som viser, at forældrene har en aktuel tilknytning til arbejdsmarke-

det. Beskæftigelseskravet fremgår af lovens §§ 27 og 28.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere, jf. lovens § 27, stk. 1, kan bl.a. op-

fyldes ved aktuel beskæftigelse af et vist omfang. Lønmodtageren skal såle-

des dagen før fraværet eller på første fraværsdag være i beskæftigelse og

have været beskæftiget i mindst 160 timer, inden for de seneste 4 afsluttede

UDKAST

kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder

have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned, jf. § 27, stk. 1, nr. 1.

Hvis beskæftigelseskravet ikke opfyldes alene på baggrund af timer med

beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge el-

ler en ydelse, der træder i stedet herfor, syge- og barselsdagpenge, udbeta-

ling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgø-

relse.

Beskæftigelseskravet for lønmodtagere kan desuden opfyldes ved, at løn-

modtageren ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en

ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, hvis der ikke havde været

ret til dagpenge efter loven, jf. § 27, stk. 1, nr. 2.

Beskæftigelseskravet for selvstændige, jf. lovens § 28, stk. 1, opfyldes ved,

at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 12 måneder har

udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overens-

komstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i

mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse

som lønmodtager.

Det fremgår af lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at det er en betingelse for udbeta-

ling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet i lovens § 27 eller § 28 er

opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Som en undtagelse hertil er

det i lovens § 29, stk. 2, fastsat, at der kan udbetales barselsdagpenge fra det

tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæf-

tigelseskrav, der er nævnt i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Betingelserne for ret til barselsdagpenge skal således som udgangspunkt

være opfyldt ved hver fraværsperiodes påbegyndelse. Dette gælder bl.a.

også ved afholdelse af udskudt forældreorlov, jf. lovens § 23, stk. 3.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 14-14, at uanset, hvornår en

kvinde

–

som har født

–

anmoder om barselsdagpenge, er retten til barsels-

dagpenge betinget af, at hun opfyldte beskæftigelseskravet senest på tids-

punktet for barnets fødsel. Dette regnes for tidspunktet for fraværets begyn-

delse i forhold til morens fravær i forbindelse med fødslen. Faren eller med-

moren skal opfylde beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge senest

på tidspunktet, hvor orloven holdes inden for de første 46 uger efter barnets

fødsel.

UDKAST

Morens ret til barselsdagpenge under såvel barselsorlov efter lovens § 7 som

forældreorlov efter lovens § 9 er således betinget af, at moren opfyldte be-

skæftigelseskravet på tidspunktet for barnets fødsel. Farens eller medmo-

rens ret til barselsdagpenge under fædreorlov efter § 7 eller forældreorlov

efter § 9 er betinget af, at beskæftigelseskravet er opfyldt på tidspunktet,

hvor orloven holdes, hvilket betyder, at for afholdelse af fædreorlov skal

beskæftigelseskravet være opfyldt, så orloven kan holdes inden for de første

14 uger efter barnets fødsel, og for afholdelse af forældreorlov skal beskæf-

tigelseskravet være opfyldt inden for de første 46 uger efter barnets fødsel.

3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og d en foreslåede

ordning

De foreslåede regler om en 24-24 model skal understøtte, at forældrene for-

deler orloven mere ligeligt, samtidig med, at de enkelte familier får størst

mulig fleksibilitet til at tilpasse orloven efter familiens ønske. Efter forslaget

vil hver forælder efter fødslen som udgangspunkt få 24 ugers orlov med ret

til barselsdagpenge.

Det nuværende beskæftigelseskrav understøtter ikke i tilstrækkelig grad en

fleksibel afholdelse af orlov mellem forældrene, hvis forældrene f.eks. i lø-

bet af barnets første år skiftes til at holde orlov med barselsdagpenge, idet

forældrene ved starten af hver fraværsperiode skal opfylde beskæftigelses-

kravet på ny. Derved har f.eks. en forælder, der er selvstændig og dermed

skal have udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale

overenskomstmæssige arbejdstid den seneste måned forud for fraværet,

svært ved at opfylde beskæftigelseskravet, hvis forældrene løbende skiftes

til at holde orloven med barselsdagpenge.

Endvidere har en mor efter de gældende regler ikke ret til barselsdagpenge,

hvis hun ikke opfylder beskæftigelseskravet senest på fødselstidspunktet.

Den kommende direktivsikrede ret til forældreorlov med barselsdagpenge

som lønmodtager betyder, at en mor, der bliver lønmodtager efter barnets

fødsel, har ret til sin øremærkedeorlov på 9 uger - også selvom hun ikke

opfyldte beskæftigelseskravet på fødselstidspunktet.

Det foreslås at tilrette beskæftigelseskravet, så forældre fremover i videre

omfang vil kunne afholde orlov med barselsdagpenge fleksibelt, herunder

f.eks. skiftes til at holde orlov med barselsdagpenge i det første år efter bar-

nets fødsel eller modtagelse.

Det foreslås således, at når en forælder først har holdt orlov med ret til bar-

selsdagpenge - dvs. at forælderen allerede har opfyldt beskæftigelseskravet

UDKAST

en gang ved starten af den afholdte fraværsperiode - vil beskæftigelseskravet

også kunne anses for opfyldt for efterfølgende fraværsperioder indtil 1 år

efter barnets fødsel eller modtagelse. Det er en forudsætning, at forælderen

stadig er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selv-

stændig erhvervsdrivende.

Det foreslås desuden at tilpasse beskæftigelseskravet, så det skal være op-

fyldt ved starten af den enkelte fraværsperiode, og en mor dermed vil kunne

få ret til forældreorlov med barselsdagpenge, selvom hun ikke opfyldte be-

skæftigelseskravet senest på fødselstidspunktet.

Derved sikres det, at en mor, der ikke opfylder beskæftigelseskravet på fød-

selstidspunktet, og derved ikke har ret til den første fraværsperiode på 2+8

ugers orlov med ret til barselsdagpenge, alligevel - ligesom en far eller med-

mor - kan få ret til en efterfølgende fraværsperiode i form af forældreorlov

med ret til barselsdagpenge, hvis hun opfylder beskæftigelseskravet på det

tidspunkt, hvor orloven påbegyndes.

Desuden sikres størst mulig fleksibilitet ved udnyttelsen af orlov med ret til

barselsdagpenge, så reglerne om tidspunktet for opfyldelse af beskæftigel-

seskravet ikke er en hindring for bl.a. selvstændige i at anvende orloven

fleksibelt.

3.6. Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver

3.6.1. Gældende ret

Lovens §§ 15-17 indeholder reglerne om varsling af arbejdsgiver om fravær.

Hvis arbejdsgiveren og lønmodtageren er enige om det, kan der aftales andre

varsler, da varslingsreglerne har til hensigt at beskytte både arbejdsgiver og

lønmodtager.

En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel inden forventet fød-

sel varsle sin arbejdsgiver om det forventede fødselstidspunkt, og om hun

agter at udnytte sin ret til fravær før fødslen (graviditetsorloven), jf. lovens

§ 15, stk. 1.

En kvindelig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær i de første

14 uger efter fødslen (barselsorlov), skal inden 8 uger efter fødslen, varsle

sin arbejdsgiver om, hvornår hun forventer at genoptage arbejdet, jf. lovens

§ 15, stk. 2.

En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter

fødslen (fædre- eller medmødreorlov), skal inden 4 uger før fraværets for-

UDKAST

ventede begyndelse, varsle arbejdsgiveren herom samt om længden af fra-

været, jf. lovens § 15, stk. 3. Lønmodtagere kan aftale med deres arbejdsgi-

ver, at fraværet holdes på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger

efter fødslen, og det kan aftales, at fædre- eller medmødreorloven holdes i

en ikkesammenhængende periode, jf. lovens § 7, stk. 3.

Lønmodtagere, der ønsker at udnytte retten til forældreorlov, skal inden 8

uger efter fødslen varsle arbejdsgiveren om fraværets begyndelse og

længde, herunder om fraværet falder i flere perioder, jf. lovens § 15, stk. 4.

Adoptanter skal så vidt muligt iagttage samme varslingsregler for fravær

efter lovens § 8, jf. lovens § 15, stk. 5.

Hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe

barnet, skal en forælder, der efter lovens § 7, stk. 2, indtræder i morens ret

til fravær, uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om

længden af fraværet, jf. lovens § 15, stk. 8.

Hvis en lønmodtager ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreor-

loven efter lovens § 11 (retsbaseret udskydelse), skal dette meddeles ar-

bejdsgiveren senest 8 uger efter fødslen, jf. lovens § 16, stk. 1. Tidspunktet

for og længden af afholdelsen af denne orlov skal med 16 ugers varsel un-

derrettes arbejdsgiveren, jf. lovens § 16, stk. 2.

Der er ret til at ændre fraværet, hvis arbejdsgiveren får et nyt varsel in-

den udløbet af fristen på 8 uger efter fødslen, jf. lovens § 17, 1. pkt.

Når fristen på 8 uger er udløbet, kan den varslede orlov ikke ændres uden

arbejdsgiverens samtykke. Det gælder både morens varslede fravær i de før-

ste 14 uger efter fødslen, forældrenes 32 ugers fravær efter den 14. uge, for-

længelse af fravær efter lovens § 10 og udskydelse af fravær efter lovens §

11.

Fraværet kan dog ændres, hvis der indtræder omstændigheder, som gør det

urimeligt at opretholde den varslede tilrettelæggelse/afholdelse af orloven,

jf. lovens § 17, 2. pkt. Efter gældende praksis har der f.eks. været tale om

situationer, hvor barnet er dødfødt eller hvor farens eller morens sygdom har

gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet.

Hvis et varslet fravær ikke kan afholdes, fordi en forventet adoption ikke

går i orden, kan fraværet også ændres eller annulleres. Hvis et barn tvangs-

fjernes, har moren ret til at vende tilbage til arbejdet og dermed ændre sin

barselsorlov. I en konkret sag blev det fastslået, at tilbagevenden til arbejdet

UDKAST

kunne ske med 4 ugers varsel. Orloven kan ændres selvom forældrene der-

ved får ret til yderligere offentlige ydelser på et andet retsgrundlag, f.eks.

sygedagpenge.

Med indførelsen af ret til 26 ugers sorgorlov til hver forælder i § 13 er der

fastsat særlige regler om varsling af arbejdsgiver, jf.§ 15, stk. 6. Retten til

sorgorlov gives til hver af forældrene, hvis barnet er dødfødt eller dør inden

det fyldte 18. år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende

adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåed e

ordning

Bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, har til formål at give arbejdsgiver et

passende varsel om en kvindelig lønmodtagers fravær i tiden op til fødslen.

Da der med lovforslagets § 7 a gives mulighed for, at en kvindelig lønmod-

tager kan overdrage en del af sin ret til fravær efter fødslen til den anden

forælder, foreslås det, at der i § 15, stk. 1, indsættes en ny frist for varsling

af arbejdsgiver senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt, hvis en kvinde-

lig lønmodtager ønsker at benytte sig af muligheden for at overdrage orlov

efter fødslen. På denne måde sikres det, at arbejdsgiveren allerede inden

fødslen ved, om kvinden ønsker at overdrage sin orlov efter fødslen og på

den måde kan arbejdsgiveren tilrettelægge arbejdet efter, om kvinden ven-

der tidligt tilbage til arbejdspladsen.

Det foreslås samtidig, at der fastsættes regler om, hvornår afholdelse af

overdraget orlov efter § 7 a skal varsles over for arbejdsgiveren.

På den baggrund foreslås det at nyaffatte § 15, stk. 3, så der fastsættes

samme varslingsfrist for afholdelse af orlov efter § 7, stk. 3, og overdraget

orlov efter § 7 a, stk. 1, da der i begge tilfælde er tale om orlov, der skal

holdes i tilknytning til barnets fødsel og inden for de første 10 uger efter

fødslen.

Det foreslås, at en far eller en medmor, der ønsker at udnytte sin ret til orlov

efter §§ 7, stk. 3, og 7 a, stk. 1, senest 4 uger før det forventede fødselstids-

punkt skal underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.

Forslaget betyder, at en far eller medmor fremover senest 4 uger før det for-

ventede fødselstidspunkt skal give sin arbejdsgiver besked om, hvorvidt fa-

ren eller medmoren ønsker at afholde to ugers orlov i forbindelse med føds-

len, og om faren eller medmoren ønsker at afholde orlov overdraget fra mor

UDKAST

inden for de første 10 uger efter fødslen. Arbejdsgiver skal også underrettes

om længden af den orlov, der ønskes afholdt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i § 7 a,

stk. 1, hvorefter en beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid,

kan overdrage op til 8 uger af sin ret til orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren

eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.

Det betyder, at den orlov, som en far og en medmor kan holde i umiddelbar

forlængelse af barnets fødsel, med muligheden for overdragelse af mors bar-

selsorlov, bliver længere end i dag.

Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver forud for barnets fødsel både

bliver underrettet om, at en kommende far eller medmor ønsker at udnytte

sin ret til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen efter § 7, stk. 3, og om

faren eller medmoren også ønsker at afholde orlov overdraget fra moren in-

den for de første 10 uger efter fødslen.

Forslaget vurderes at have en meget begrænset betydning i forhold til en fars

eller en medmors varsling af arbejdsgiver i forhold til sin ret til to ugers

orlov efter § 7, stk. 3, idet denne orlov er en ret til fravær i 2 sammenhæn-

gende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet.

Varslingsfristen i den gældende § 15, stk. 3, er inden 4 uger før fraværets

forventede begyndelse, hvilket allerede i praksis må antages at være det

samme som 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.

Det foreslås, at der i §§ 15, stk. 2, og 15, stk. 4, 1. pkt., fastsættes, at en

forælder, der ønsker at holde overdraget orlov efter § 7 a, stk. 2, 10 uger

efter barnets fødsel skal varsle dette over for deres arbejdsgiver inden 6 uger

efter fødslen.

Henset til, at mors orlov efter fødslen i § 7, stk. 1, er ændret fra 14 til 10

uger samt til, at mor med den foreslåede bestemmelse i § 7 a har mulighed

for at overdrage op til 8 uger af sin orlov efter fødslen til barnets far eller

medmor, har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at der er behov for at æn-

dre fristen for forældres varsling af orlov efter den 10. uge efter fødslen.

Det foreslås på den baggrund, at varslingsfristen i §§ 15, stk. 2, og 15, stk.

4, 1. pkt., afkortes fra inden 8 uger efter fødslen til inden 6 uger efter fødslen.

Med forslaget tages der på den ene side hensyn til, at forældrene har behov

for tid til at planlægge deres orlov og til, at arbejdsgiver får et rimeligt varsel

UDKAST

om, hvornår og hvordan hans medarbejdere ønsker at udnytte de nye mulig-

heder for fleksibel orlovsafholdelse.

Orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere ret til mindst 2 måneders øremær-

ket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis de har et barn under en nationalt

fastsat alder.

Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a sikres det, at en forælder, der kom-

mer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller

modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter

§ 21, stk. 1, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under orlov, jf. §§ 9 og

10.

Lønmodtagere omfattet af § 21 a har ikke haft mulighed for at varsle afhol-

delse af orlov efter fristen fastsat i § 15, stk. 4, da de på tidspunktet for bar-

nets fødsel ikke har haft en arbejdsgiver, som de kunne varsle om orloven.

Det foreslås på den baggrund at fastsætte en regel for varsling af arbejdsgi-

ver i en ny bestemmelse i

§ 15 a,

hvorefter en lønmodtager i et ansættelses-

forhold, der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller

modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver,

jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge efter § 21 a skal med 8

ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og

om længden heraf.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, der gør brug af retten i § 21 a senest 8

uger før orloven ønskes afholdt, skal underrette deres arbejdsgiver om, at de

ønsker at afholde op til 9 ugers øremærket orlov.

Med forslaget sikres det, at forældre, der ikke var lønmodtagere på tidspunk-

tet for barnets fødsel, og som derfor ikke har kunnet varsle orlov over for en

arbejdsgiver inden for fristen i § 15, stk. 4, men som bliver lønmodtagere

inden barnet fylder 1 år, får mulighed for at varsle og dermed udnytte deres

ret efter orlovsdirektivet til 9 ugers øremærket orlov med ret til barselsdag-

penge.

Bestemmelsen i § 16, stk. 1, om udnyttelse af retten til at udskyde orlov efter

§ 11, foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 11,

jf. pkt. 3.1.2.1., hvorefter retten til at udskyde mellem 8 og 13 ugers orlov

til senere afholdelse foreslås ændret til 5 uger for hver forælder.

Som yderligere en konsekvens af ændringen i § 11 foreslås det, at der i be-

stemmelsen i § 16, stk. 2, indsættes en ny varslingsfrist for udnyttelse af

retten til at udskyde op til 5 ugers orlov.

UDKAST

Det foreslås således, at en lønmodtagers udnyttelse af retten til at afholde op

til 5 ugers udskudt orlov skal varsles overfor arbejdsgiver senest 8 uger før

orlovens påbegyndelse, og at længden af orloven samtidig meddeles ar-

bejdsgiver.

Ændringen skal ses i lyset af, at længden af antallet af orlovsuger, som en

lønmodtager har ret til udskyde til senere afholdelse, fremover vil være op

til 5 uger i stedet for mellem 8 og 13 uger.

Henset hertil er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der bør fastsæt-

tes en kortere varslingsfrist for afholdelse af udskudt orlov op til 5 uger.

Bestemmelsen i § 17, 2. pkt., er en force majeure-bestemmelse, hvorefter

det er muligt for lønmodtageren at ændre et varslet fravær efter varslingsfri-

stens udløb.

Bestemmelsen blev sat ind i den dagældende ligebehandlingslov i forbin-

delse med ændringen af barselsreglerne i 2002, jf. lov nr. 141 af 25. marts

2002. Retsvirkningen af et ændret varsel efter § 17, 2. pkt., er imidlertid ikke

angivet i lovbemærkningerne og det har givet anledning til fortolkningstvivl

i forhold til, hvad et ændret varsel f.eks. betyder for lønmodtagerens ret til

at genindtræde i sin stilling og sygemelde sig.

Arbejdsretten fastslog i dom A2007.507 af 13. oktober 2008, at en virksom-

hed ikke var forpligtet til at betale en ansat løn under sygdom i en periode,

hvor den ansatte blev sygemeldt i forbindelse med forældreorlov. Efter den

kollektive overenskomst havde de ansatte ret til fuld løn under sygdom. Den

ansatte på forældreorlov og dagpenge ønskede, da hun blev syg, at genop-

tage arbejdet i sygeperioden med fuld løn under sygdom. Arbejdsretten an-

tog, at § 17, 2. pkt., omhandler tilfælde, hvor lønmodtageren kan ændre fra-

værsretten uden at afgive det sædvanlige varsel, men efter ordlyden og sam-

menhængen regulerer bestemmelsen ikke, hvad der i sådanne tilfælde skal

gælde med hensyn til arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn til løn-

modtageren.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt at gøre det tydeligt, at

et ændret varsel efter § 17, 2. pkt., har en retsvirkning i barselsloven.

Det foreslås, at retsvirkningen af, at en lønmodtager ændrer varslet fravær

efter § 9 og § 10, er, at lønmodtageren i denne lovs forstand anses for at

have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har ret til

at afholde fraværet (den resterende orlov) på et senere tidspunkt. Afholdelse

UDKAST

af resterende orlov skal varsles over for arbejdsgiver senest 16 uger før fra-

været påbegyndes, jf. den foreslåede § 17, 3. og 4. pkt.

Forslaget betyder, at den orlov, som alligevel ikke kan afholdes som plan-

lagt, ikke går tabt, men kan afholdes på et senere tidspunkt, ligesom retsba-

seret udskudt orlov efter § 11.

Forslaget regulerer derimod ikke øvrige ansættelsesretlige forhold i forbin-

delse med, at fraværsretten afbrydes og lønmodtageren gentoptager arbejdet

og f.eks. sygemeldes. Her finder de almindelige ansættelsesretlige princip-

per, funktionærlovens bestemmelser og/eller overenskomstfastsatte regler

fortsat anvendelse. Det er således ikke hensigten med den foreslåede æn-

dring af bestemmelsen at ændre på arbejdsgivers retsstilling og rettigheder

og forpligtelser efter eksempelvis gældende kollektive overenskomster, som

ikke berøres af forslaget.

Jf. pkt. 3.3. og 3.4. ovenfor foreslås det, at der med lovforslaget gives mu-

lighed for, at forældre kan dele deres orlov med enten sociale forældre eller

et nærtstående familiemedlem.

På den baggrund foreslås det, at der fastsættes regler for, hvornår en mors

overdragelse af orlov i de første 10 uger efter fødslen til sociale forældre

skal varsles over for arbejdsgiveren, og hvornår sociale forældre og nærtstå-

ende familiemedlemmer skal varsle afholdelse af overdraget orlov over for

deres arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at der i § 23 b, stk. 5, indsættes en bestemmelse om, at

en kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage sin fraværsret i de første

10 uger efter fødslen til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver

herom senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.

Det foreslås desuden, at der i § 23 b, stk. 6, indsættes en bestemmelse om,

at en social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov, skal varsle sin

arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4. Dvs. de samme

frister, som også gælder for forældres udnyttelse af orlov.

Med forslagene har Beskæftigelsesministeriet ønsket, at forældre og sociale

forældre så vidt muligt har de samme varslingsfrister over for arbejdsgiver

for netop at sidestille forældre og sociale forældre. Baggrunden er, at det

lægges til grund, at sociale forældre vil forholde sig til den kommende fa-

milieforøgelse på samme måde som forældre, og derfor allerede inden føds-

len vil have omtalt det kommende barn og deres egen rolle i barnets liv,

herunder hvem, der forventes, at afholde orlov hvornår.

UDKAST

Beskæftigelsesministeriet forventer således, at en arbejdsgiver til en social

forælder vil være opmærksom og forberedt på, at den sociale forælder skal

have et barn, og dermed kan forventes at ønske at afholde en del af orloven

med barnet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en arbejdsgiver til en løn-

modtager, der kan komme i betragtning som et nærtstående familiemedlem,

ikke på samme måde som ved sociale forældre, kan forudse eller forvente,

at lønmodtageren vil holde orlov efter barselsloven.

På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet af hensyn til arbejdsgive-

ren det rimeligt at fastsætte en rimelig varslingsfrist for det nærtstående fa-

miliemedlems afholdelse af den overdragede orlov.

På den baggrund foreslås det, at der i § 23 c, stk. 3, indsættes en bestemmelse

om, at et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget fra-

vær efter § 9, og som er lønmodtager, med 8 ugers varsel skal underrette

arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.

3.7. Ikrafttræden m.v.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022 og har virkning for børn

født den 2. august 2022 eller senere. Den 2. august 2022 er også fristen for

at gennemføre orlovsdirektivet nationalt.

Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 19, stk. 2, at enhver periode eller

særskilte kumulative perioder med forældreorlov, der tages eller overdrages

af en arbejdstager i medfør af det gældende forældreorlovsdirektiv inden

den 2. august 2022, fratrækkes denne arbejdstagers ret til forældreorlov i

henhold til orlovsdirektivets artikel 5.

Direktivet vil derfor finde anvendelse på lønmodtagere, der er forældre til

børn under en nationalt fastsat alder, som ikke allerede har holdt eller over-

draget forældreorloven efter det tidligere forældreorlovsdirektiv til den an-

den forælder.

Har forældrene til et barn født eller modtaget før ikrafttrædelsestidspunktet

aftalt en fordeling af forældreorloven, vil orloven anses for overdraget. Det

må i den forbindelse kunne forudsættes, at forældrene senest på fødselstids-

punktet har fordelt forældreorloven mellem sig.

For at sikre en overgang fra gældende orlovsregler til den foreslåede orlovs-

ordning, som kan håndteres af Udbetaling Danmark, og som er enkel at for-

stå for forældrene, foreslås det derfor, jf. den foreslåede § 2, at forældre til

UDKAST

et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere bliver omfattet af

den foreslåede ordning med lige fordeling af orlov med barselsdagpenge.

Dermed vil forældre, hvor barnet fødes den 2. august 2022 eller senere, blive

omfattet af den foreslåede ordning med øremærket orlov, uanset at de før

dette tidspunktet har aftalt en fordeling i overensstemmelse med de gæl-

dende barselsregler.

Det foreslås, at reglerne om, at sociale forældre og nærtstående familiemed-

lemmer kan tage del i en forælders ret til fravær og ret til barselsdagpenge,

træder i kraft den 1. december 2023, og finder anvendelse, hvis barnet er

født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Ikrafttrædelsestidspunk-

tet er fastsat af hensyn til at sikre, at Udbetaling Danmark kan it-understøtte

reglerne.

Efter orlovsdirektivet skal alle lønmodtagere med et barn under en vis alder

sikres ret til den øremærkede forældreorlov med barselsdagpenge. Barnets

alder kan fastsættes nationalt op til 8 år. Efter den foreslåede § 21, stk. 3,

fastsættes barnets alder til 1 år.

Der foreslås herefter indsat en overgangsordning, jf. den foreslåede § 3, som

giver forældre med et barn, der er født fra 2. august 2021 - 1. august 2022,

dvs. før lovens ikrafttræden, og som kommer i beskæftigelse som lønmod-

tager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, ret til 9 ugers barsels-

dagpenge under forældreorlov, hvis forælderen ikke tidligere har modtaget

barselsdagpenge under forældreorlov som lønmodtager.

Overgangsordningen vil omfatte forældre, der f.eks. har været studerende

eller kontanthjælpsmodtagere, da barnet blev født, og som får beskæftigelse

som lønmodtager, inden barnet fylder 1 år. Overgangsordningen vil også

omfatte selvstændige eller ledige, der har haft orlovsrettigheder efter de gæl-

dende regler som enten selvstændig eller ledig. Disse forældre får ret til de

9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge til afholdelse inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse.

Orloven skal som udgangspunkt varsles over for arbejdsgiveren senest 8

uger efter barnets fødsel.

Den foreslåede § 7 a giver som noget nyt moren mulighed for at overdrage

8 af de 10 ugers orlov, jf. den foreslåede ændring til § 7, stk. 1, som moren

har ret til at holde i forbindelse med barnets fødsel, til faren eller medmoren.

Denne orlov skal efter den foreslåede ordning varsles før barnets fødsels-

tidspunktet.

UDKAST

Forældrenes orlov vil imidlertid skulle holdes efter de regler, der gælder på

fødselstidspunktet.

Det betyder, at en lønmodtager vil kunne have varslet orlov til afholdelse

efter gældende regler, men fordi barnet fødes senere end det forventede fød-

selstidspunkt og dermed den 2. august 2022 eller senere, skal orloven holdes

efter de foreslåede regler.

Tilsvarende vil lønmodtageren kunne have varslet orlov til afholdelse efter

de foreslåede regler, men fordi barnet fødes før forventet fødselstidspunkt

og dermed før den 2. august 2022, skal orloven holdes efter de gældende

regler.

Der vil derfor kunne være behov for, at lønmodtageren får mulighed for at

omvarsle orloven over for arbejdsgiver.

Det foreslås derfor, at hvis barnets forventede fødselstidspunkt afviger fra

barnets faktiske fødselstidspunkt således, at barnet omfattes af andre regler

end dem, der er varslet efter, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold un-

derrette arbejdsgiveren om den ændrede afholdelse af orloven, jf. den fore-

slåede § 4, stk. 3.

På denne måde sikres det, at lønmodtageren i en overgangsperiode mellem

de gældende regler og de foreslåede regler, kan varsle og afholde orlov efter

det regelsæt, som forældrene omfattes af i forhold til barnets fødsel eller

modtagelse.

Tilsvarende foreslås at skulle gælde, når en mor til et barn født den 1. januar

2024 eller senere ønsker at overdrage sin ret til orlov efter § 7, stk. 1, 2. pkt.,

til en social forælder, jf. den foreslåede § 23 b, stk. 1 og 2.

3.8. Ophævelse af reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

3.8.1. Gældende ret

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpen-

gesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v., blev kapitel 9 b om midler-

tidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, ophævet. I kapitel 9 b var fastsat

nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis to-

årige dagpengeret ville udløbe eller var udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse var en ydelse, der blev udbetalt til ledige,

hvis dagpengeretten udløb som følge af en afkortning af dagpengeperioden

fra 4 til 2 år efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

UDKAST

Personer, der modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har i henhold til de

gældende regler i barselsloven rettigheder, når de blev omfattet af barsels-

loven.

3.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Den sidste person, der kunne blive omfattet af kapitel 9 b i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v., var en dagpengemodtager, som opbrugte sin dag-

pengeret på 2 år (+ evt. midlertidig forlængelse af dagpengeperioden) den

3. juli 2016.

Særordninger og overgangsordninger betyder, at den sidste (teoretiske) per-

son har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli

2018. Det har ikke været muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse efter denne dato.

Da den sidste person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse den 1. juli 2018, foreslås det, at relevante bestemmelser i barselslo-

ven konsekvensrettes, så der ikke længere henvises til ordningen om mid-

lertidig arbejdsmarkedsydelser og de rettigheder, der fulgte med ordningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, 41 og 46, og bemærkningerne her-

til.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Administrationen af de dele af lovforslaget, der handler om forlods skævde-

ling af barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10, tildeling af ekstra

uger med barselsdagpenge og mulighed for at overdrage orlovsuger med

barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, vil

medføre behandling, herunder indsamling og samkøring, af oplysninger om

personer, som Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler har mulighed

for at behandle oplysninger om.

Den foreslåede behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne

opfylde det overordnede formål at sikre pasning af et nyfødt barn eller adop-

teret barn i op til 46 uger efter fødsel eller modtagelse, uanset forældrenes

situation. Lovforslaget indeholder bestemmelser, der understøtter dette for-

mål, bl.a. ved på forskellig vis at gøre fordelingen af ret til orlov med bar-

selsdagpenge mere fleksibel, herunder ved mulighederne for overdragelse

og tildeling af ekstra uger samt ved at udvide kredsen af personer, der kan

opnå rettigheder efter barselsloven.

UDKAST

Nedenfor beskrives de af lovforslagets elementer, der giver anledning til nye

databeskyttelsesretlige overvejelser i forhold til gældende regler.

Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer

Lovforslaget indebærer bl.a., at Udbetaling Danmark i visse situationer skal

behandle oplysninger om personer, som Udbetaling Danmark ikke behand-

ler oplysninger om i dag.

Det drejer sig om sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, som

defineret i den foreslåede § 1, nr. 37. Personkredsen vil herefter fremgå af §

23 a, stk. 3, nr. 1-3 og § 23 c, stk. 3, i barselsloven.

Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger om sociale forældre er

nødvendig for at kunne overdrage forældres ret til fravær med barselsdag-

penge efter bestemmelserne i den foreslåede § 1, nr. 25, om indsættelse af §

23 b i barselsloven.

Udbetaling Danmarks administration af de foreslåede bestemmelser i § 1,

nr. 37, om indsættelse af §§ 23 b og § 23 c i barselsloven, hvorefter en for-

ælder kan overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til andre end den an-

den forælder, indebærer behandling af almindelige ikke-følsomme person-

oplysninger om sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer. Det

kan f.eks. være tale om oplysning om navn, adresse, telefonnummer, fami-

lierelationer og cpr-nummer.

Det er vurderingen, at grundlaget for behandling af almindelige personop-

lysninger om tredjemand for at kunne administrere de foreslåede bestem-

melser, ligesom efter gældende regler kan ske efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det

er endvidere vurderingen, at Udbetaling Danmarks behandling af de nød-

vendige oplysninger, herunder i form af indhentelse, registeropslag, m.v.,

kan ske inden for rammerne af de gældende regler herom i barselsloven,

retssikkerhedsloven og lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark indsamler de nødvendige oplysninger fra den foræl-

der, der ønsker at overdrage uger med ret til barselsdagpenge efter reglerne

i lovforslagets § 1, nr. 37, om indsættelse af §§ 23 b og 23 c i barselsloven.

Indsamlingen af oplysningerne sker ved, at forælderen via digital selvbetje-

ning angiver de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere den

UDKAST

sociale forælder eller det nærtstående familiemedlem, som forælderen øn-

sker at overdrage til. Den pågældende person, der af forælderen er angivet

som social forælder eller nærtstående familiemedlem, bliver ikke part i sa-

gen, men bliver via e-boks oplyst om Udbetaling Danmarks behandling af

oplysningerne i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14, stk. 1, da oplysningerne er indhentet hos andre end den

registrerede selv. Det betyder, at personen kan gøre indsigelse mod behand-

lingen efter de databeskyttelsesretlige regler herom, men pågældende får

ikke på tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne partsrettigheder efter

forvaltningsloven.

Udbetaling Danmark skal ikke på tidspunktet for overdragelsen af orlov

kontrollere om den person, der bliver overdraget til, er omfattet af den per-

sonkreds, der kan overdrages til efter § 1, nr. 37, om indsættelse af § 23 b

og § 23 c i barselsloven, eller om personen i øvrigt opfylder betingelserne

for at kunne afholde orlov med ret til barselsdagpenge.

Den sociale forælder eller det nærtstående familiemedlem vil først skulle

angive de nødvendige oplysninger, når vedkommende vil gøre brug af orlo-

ven og i den forbindelse ansøger om at få udbetalt barselsdagpengene hos

Udbetaling Danmark. Først på dette tidspunkt er der tale om en ansøgnings-

sag, som personen selv bliver part i. Personen får på dette tidspunkt parts-

rettigheder efter forvaltningsloven i ansøgningssagen.

Det er tilsigtet, at den nødvendige dokumentation til at behandle sagen ikke

har karakter af følsomme personoplysninger. I den forbindelse bemærkes,

at den blotte oplysning om, at man er en kendt donor, ikke i sig selv er egnet

til at afsløre noget om vedkommendes helbredsforhold, og derfor som ud-

gangspunkt ikke udgør en følsom personoplysning. Den forælder, der har

overdraget ret til orlov med barselsdagpenge, bliver part i den sociale for-

ælders eller det nærtstående familiemedlems ansøgningssag.

Muligheden for at overdrage uger med ret til barselsdagpenge til en anden

forælder, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer skal som

nævnt sikre, at der efter ansøgning kan overdrages uger med barselsdag-

penge til den anden forælder, sociale forældre eller nærtstående familiemed-

lemmer, med det formål at sikre, at nyfødte børn uanset deres forældres si-

tuation kan blive passet af en voksen, indtil de er 46 uger gamle.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med admini-

stration af de foreslåede bestemmelser er tale om behandling af ikke føl-

somme personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

UDKAST

Administrationen af de foreslåede bestemmelser vil også indebære behand-

ling af cpr-numre på sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer in-

den for rammerne af databeskyttelseslovens § 11.

Den nærmere afgrænsning af, hvilke almindelige ikke-følsomme personop-

lysninger om tredjemand, der vil blive behandlet, vil blive fastsat ved be-

kendtgørelse. Det forudsættes, at behandlingen er begrænset til at angå op-

lysninger om den ikke-ansøgende forælder, om barnet, den sociale forælder

eller det nære familiemedlem, som er nødvendige for at kunne foretage

overdragelsen i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 1,

nr. 37 (§§ 23 b og 23 c).

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling

af personoplysninger ikke går videre, end hvad der kræves til opfyldelse af

ordningens formål, og således er proportional. Ministeriet har i den forbin-

delse bl.a. lagt vægt på karakteren af de oplysninger om tredjemand, der

behandles, og på at formålet med at kunne overdrage uger med ret til bar-

selsdagpenge skal sikre, at nyfødte børn kan blive passet af en voksen længst

muligt. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede

behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Udbetaling Dan-

mark kan behandle, er det sikret, at der alene behandles de oplysninger, der

er nødvendige af hensyn til administration af ordningen.

Ordningen vil i øvrigt indebære behandling af personnumre inden for ram-

merne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan

behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifi-

kation eller som journalnummer.

Barselsdagpenge til forældre, der ikke bor sammen

Som nævnt oven for findes grundlaget for Udbetaling Danmarks behandling

af oplysninger om personer, der efter gældende regler opnår rettigheder efter

barselsloven, dvs. forældre, i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e. Forældrenes cpr-numre bliver behandlet med hjemmel i databeskyt-

telseslovens § 11.

I situationer omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 34 (§ 21 b, stk.

1 og 2), fordeler Udbetaling Danmark barselsdagpengene på baggrund af

oplysningerne i CPR-registeret på tidspunktet for barnets fødsel eller mod-

tagelse. Hvis forældrene ikke bor sammen, får den forælder, der har barnet

UDKAST

boende - ud over de 24 uger - ret til yderligere 13 ugers orlov med barsels-

dagpenge. Den forælder, som barnet ikke bor hos, får alene ret til 9 ugers

orlov med barselsdagpenge.

På grund af forældrenes interesse i og forventning om, at retten til orlov med

barselsdagpenge som udgangspunkt bliver fordelt lige med 24 uger til hver,

er det vurderingen, at begge forældre bliver parter i sagen og har rettigheder

efter forvaltningsloven. Det betyder, at når Udbetaling Danmark træffer af-

gørelse om fordeling af barselsdagpengene efter den foreslåede § 1, nr. 34

(§ 21 b, stk. 1 og 2), på baggrund af oplysningerne i CPR-registeret, får

begge forældre mulighed for konkret at sandsynliggøre, at registreringen på

fødselstidspunktet ikke var korrekt.

I tilfælde omfattet af § 1, nr. 34 (§ 21 b, stk. 1, 2. pkt), hvor forældrene ikke

bor sammen, og hvor forælderen, som barnet bor hos, har eneforældremyn-

dighed over barnet, vil forælderen - ud over de 13 uger, der bliver tildelt

efter 1. punktum - efter ansøgning kunne få tildelt ekstra 9 ugers barselsdag-

penge. Der vil skulle fremlægges dokumentation for eneforældremyndig-

hed.

Barselsdagpenge til enlige forældre, herunder hvis den ene forælder er død

Det fremgår af den foreslåede § 1, nr. 34 (§ 21 c, stk. 1), at hvis barnet kun

har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har for-

ælderen udover ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdag-

penge i yderligere 22 uger ved fravær under orlovefter §§ 9 og 10, indtil 1

år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Efter § 1, nr. 34 (§ 21 c, stk. 5 1. pkt.), kan beskæftigelsesministeren fast-

sætte regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én forælder.

Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt i situationer, hvor barnet er blevet til

ved assisteret reproduktion eller hjemmeinsemination med ukendt donor,

hvor faderskab ikke er fastslået, eller hvis barnet er adopteret af en eneadop-

tant.

I ovennævnte situationer omfattet af § 21 c, stk. 1, vil Udbetaling Danmark

på baggrund af en forælders ansøgning behandle oplysninger om, at den an-

den forælder er død. Der er tale om almindelige ikke-følsomme personop-

lysninger, som vurderes at kunne ske som led i myndighedsudøvelsen, jf.

artikel 6, stk. 2, litra e, og om cpr-numre, jf. databeskyttelseslovens § 11.

Behandlingen af oplysninger i de nævnte situationer vurderes endvidere at

være nødvendig og proportional af hensyn til at sikre pasning af barnet, jf.

UDKAST

forordningens artikel 5, stk. 1, litra a-c. I vurderingen heraf er der lagt vægt

på, at det ikke vil være muligt at indhente samtykke fra en afdød person til

behandling af vedkommendes personoplysninger.

Barselshindringer og personer, der er ude af stand til at overdrage

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til de foreslåede bestem-

melser i § 1, nr. 33 (§ 21, stk. 3, 2. pkt.), om barselshindringer og om

overdragelse i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at

gøre det (§ 21, stk. 5), vil administrationen af disse bestemmelser i nogle

tilfælde forudsætte, at Udbetaling Danmark behandler følsomme personop-

lysninger i form af helbredsoplysninger. Det retlige grundlag for behandlin-

gen af oplysningerne vil være som led i den offentlige myndighedsudøvelse,

som Udbetaling Danmark bliver pålagt ved den foreslåede § 21 i barselslo-

ven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Der er tale om behandling af følsomme personoplysninger, der som ud-

gangspunkt er omfattet af behandlingsforbuddet i databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 1, medmindre behandlingen er omfattet af en af und-

tagelserne i artikel 9, stk. 2.

Efter artikel 9, stk. 2, litra a, finder forbuddet mod behandling af følsomme

personoplysninger ikke anvendelse, hvis den registrerede har givet udtryk-

keligt samtykke til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere

specifikke formål, medmindre det i EU-retten eller medlemsstaternes natio-

nale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den

registreredes samtykke.

Efter artikel 9, stk. 2, litra c, finder forbuddet mod behandling af følsomme

personoplysninger heller ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig

for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interes-

ser i tilfælde, hvor den registrerede fysisk eller juridisk ikke er i stand til at

give samtykke.

Efter artikel 9, stk. 2. litra f, finder forbuddet mod behandling af følsomme

personoplysninger ikke anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig, for at

retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole

handler i deres egenskab af domstol.

Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at situationen, hvor forælderen

er ude af stand til at overdrage orlovsuger, minder om den gældende bestem-

melse i barselslovens § 7, stk. 2, hvorefter far/medmor kan indtræde i mors

ret til fravær efter § 7, stk. 1, hvis mor dør eller på grund af sygdom bliver

UDKAST

ude af stand til at passe barnet. Det retlige grundlag for Udbetaling Dan-

marks behandling af helbredsoplysninger i disse situationer er databeskyt-

telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 9, stk. 2, litra f. Det er

derfor ministeriets vurdering at behandlingen af følsomme personoplysnin-

ger i situationer efter den foreslåede § 1, nr. 33 (§ 21, stk. 5), om overdra-

gelse i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at gøre

det, også vil være omfattet af undtagelsen i § 9, stk. 2, litra f.

Barselshindringer

Det er vurderingen, at i situationer efter den foreslåede § 1, nr. 33 (§ 21, stk.

3), hvor en forælder gør gældende at ville holde sin øremærkede barsel in-

den 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse, fordi vedkommende har været

forhindret i at afholde de øremærkede 9 ugers barsel senest inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse, er det forælderen selv, der giver Udbetaling

Danmark oplysningerne om, hvad der er årsagen til barselshindringen. Hvis

barselshindringen skyldes forælderens helbredsforhold, vil der være tale om

følsomme personoplysninger, omfattet af behandlingsforbuddet i databe-

skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Da det er forælderen selv, der skal

dokumentere barselshindringen over for Udbetaling Danmarks, er det vur-

deringen, at behandlingen af de følsomme personoplysninger er omfattet af

undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra a, da den pågældende forælder må anses

for at have givet udtrykkeligt samtykke til behandlingen til det specifikke

formål i forbindelse med ansøgningen. Hvis barselshindringen skyldes, at

forælderen afsoner frihedsstraf, vil der være tale om behandling af strafbare

oplysninger, der er nødvendig for varetagelsen af myndighedens opgaver,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10 og databeskyttelseslovens § 8.

Personer, der er ude af stand til at overdrage, og tildeling af ekstra uger med

barselsdagpenge i særlige situationer

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 33 (§ 21, stk. 5), vil beskæftigel-

sesministeren fastsætte regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra

den ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand

til at gøre det, samt regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge

i særlige situationer. De nærmere regler herom, herunder den specifikke do-

kumentation, vil fremgå af regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen.

Udbetaling Danmarks afgørelse om overdragelse af ret til barselsdagpenge

fra den ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af

stand til at gøre det, skal ske efter ansøgning og kræver, at den forælder, der

kan få overdraget barselsdagpengene, fremlægger dokumentation for, at den

UDKAST

anden forælder er ude af stand til selv at foretage overdragelsen. Dette inde-

bærer behandling af følsomme oplysninger i form af helbredsoplysninger

om den ene forælder. Se ovenfor under Barselshindringer og personer, der

er ude af stand til at overdrage om det retlige grundlag herfor. Udbetaling

Danmark skal i denne situation behandle personoplysninger, der er indsam-

let fra andre end den registrerede selv, hvorfor oplysningspligten efter data-

beskyttelsesforordningens artikel 14, skal iagttages over for den registre-

rede.

Særlige situationer, hvor der kan ansøges om ekstra uger, omfatter bl.a. si-

tuationer, hvor den ene forælder f.eks. på grund af et alvorligt handicap er

ude af stand til at passe barnet alene. Her vil den pågældende forælder selv

skulle fremlægge dokumentation herfor. For at kunne tildele ekstra uger til

familien, vil Udbetaling Danmark skulle behandle følsomme oplysninger i

form af helbredsoplysninger om den ansøgende forælder. Se ovenfor under

Barselshindringer om det retlige grundlag herfor. Ansøgeren vil blive oplyst

om behandlingen efter reglerne i forordningens artikel 13. stk. 1.

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser,

idet lovforslaget vil tilskynde til en større ligedeling af orloven mellem for-

ældrene, som vil bidrage til mere ligestilling mellem mænd og kvinder på

arbejdsmarkedet og i familien. Lovforslaget vil også bidrage til, at forskel-

len mellem mænd og kvinder i forhold til løn, pension og karrieremulighe-

der på sigt udlignes.

Samtidig forventes tildelingen af øremærket orlov til fædre at understøtte

fædres orlovsafholdelse, som også bidrager til mere ligestilling mellem

mænd og kvinder.

6. Konsekvenser for opfyldelse

af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes, at have positive konsekvenser for FN’s verdensmål

5 om ligestilling mellem kønnene, idet lovforslaget vurderes at tilskynde til

en større ligedeling af orloven mellem forældrene, som vil bidrage til mere

ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien.

Det henvises desuden til afsnit 5 om ligestillingsmæssige konsekvenser.

UDKAST

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter til barselsdagpenge som

følge af en forventning om, at den del af orloven, der fremadrettet øremær-

kes til fædrene, vil blive udnyttet i lidt mindre omfang end mødrene hidtil

har gjort. Samtidig forventes merudgifter til barselsdagpenge som følge af,

at de mere fleksible regler for opfyldelse af beskæftigelseskravet, vil give

en lidt større gruppe af forældre adgang til orlov med barselsdagpenge. Sam-

let set forventes en lidt mindre orlovsafholdelse, og der skønnes som følge

heraf begrænsede kommunale merudgifter til dagtilbudsområdet.

De nye orlovsregler skal fortsat administreres i Udbetaling Danmark, der

forventer betydelige udgifter til implementering, herunder it-udvikling, og

løbende drift.

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre offentlige merudgifter før skat

og tilbageløb på 97,8 mio. kr. i 2022, 90,9 mio. kr. i 2023, 23,3 mio. kr. i

2024 og 21,7 mio. kr. i 2025 jf. nedenstående

tabel 1.

Efter skat og tilbage-

løb skønnes de samlede merudgifter at udgøre 99,7 mio. kr. i 2022, mens

der skønnes samlede mindreudgifter på 21,4 mio. kr. i 2023, 93,5 mio. kr. i

2024 og 97,5 mio. kr. i 2025.

Hertil skønnes det, at der vil være udgifter til Udbetaling Danmark på cirka

11 mio. kr. i 2021 til systemudvikling og implementering. Administrations-

udgifterne til Udbetaling fra 2022 og frem er indeholdt i

tabel 1

og fremgår

desuden udspecificeret af

tabel 2.

Skøn over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er behæftet med be-

tydelig usikkerhed, som knytter sig til forventningerne til den fremadrettede

anvendelse af den øremærkede orlov samt til den løbende konsolidering af

skøn over implementerings- og it-udgifter.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2022-pl.)

Samlede konsekvenser før skat og tilbageløb

Heraf stat

Heraf kommuner

Samlede konsekvenser efter skat og tilbageløb

Heraf stat

Heraf kommuner

Anm: Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger.

2022

97,8

34,8

63,0

99,7

36,7

63,0

2023

90,9

-21,7

112,6

-21,4

-134,0

112,6

2024

23,3

-62,9

86,2

-93,5

-179,7

86,2

2025

21,7

-64,1

85,8

-97,5

-183,3

85,8

UDKAST

Med lovforslaget indføres en 24-24-model, hvor hver forælder får ret til 24

ugers orlov med ret til dagpenge og hvor retten til 9 af ugerne for lønmod-

tagere er øremærket og ikke kan overføres til anden forælder, jf. bemærk-

ningerne til lovforslagets materielle bestemmelser ovenfor. De 9 øremærket

orlovsuger med ret til dagpenge skal være afholdt, inden barnet fylder 1 år.

Selvstændige og ledige er ikke omfattet af øremærkningen af orlovsugerne,

og familier, hvor fædrene er ledige eller selvstændige, indgår derfor ikke i

målgruppen.

Der er i forbindelse med skønnet over de økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget taget afsæt i, at det vil være familier, hvor mor i dag afvikler mere

end 37 ugers orlov med ret til dagpenge, der fremadrettet vil udgøre den

maksimale orlovsperiode med dagpenge for lønmodtagerforældre, som be-

røres af øremærkningen. Det vurderes på den baggrund, at det ud af en bør-

neårgang på cirka 60.000 børn vil være cirka 35.000 familie, der berøres af

den øremærkede orlov. I de økonomiske konsekvenser er der taget højde for

de med lovforslaget foreslåede regler om selvstændige, soloforældre, sær-

lige familieforhold og forbedrede orlovsmuligheder for sociale forældre.

Det er som nævnt ovenfor forbundet med betydelig usikkerhed at skønne

over de økonomiske konsekvenser af øremærkningen, da de blandt andet

afhænger af fædrenes adfærd. Det er lagt til grund, at 90 pct. af lønmodta-

gerfædrene i de familier, hvor mor i dag afvikler mere end 37 ugers orlov,

vil gøre brug af de øremærkede uger inden for bartnets 1. leveår. På den

baggrund skønnes det, at øremærkningen vil reducere udgifterne til barsels-

dagpenge, svarende til statslige mindreudgifter til barselsdagpenge på 76,9

mio. kr. i 2023, 78,5 mio. kr. i 2024, og 80,0 mio. kr. i 2025.

De statslige mindreudgifter til barselsdagpenge, som følge af den øremær-

kede orlov, modsvares delvist af merudgifter til barselsdagpenge på 34,8

mio. kr. i 2022, 55,2 mio. kr. i 2023, 15,6 mio. kr. i 2024 og 15,9 mio. kr. i

2025 som følge af ændringen i optjeningskravet for ret til barselsdagpenge.

Samlet set medfører lovforslaget derfor statslige merudgifter til barselsdag-

penge før skat og tilbageløb på 34,8 mio. kr. i 2022 og statslige mindreud-

gifter til barselsdagpenge på 21,7 mio. kr. i 2023, 62,9 mio. kr. i 2024 og

64,1 mio. kr. i 2025,

jf. nedenstående tabel 2.

Tabel 2: Økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommune (2022-pl.)

I alt statslige udgifter

Heraf til dagpenge ved barsel

I alt kommunale udgifter

2022

34,8

63,0

2023

-21,7

112,6

2024

-62,9

86,2

2025

-64,1

85,8

UDKAST

Heraf til administration i Udbetaling Danmark

Heraf til dagtilbud

I alt offentlige udgifter før skat og tilbageløb

I alt offentlige udgifter efter skat og tilbageløb

Anm: Eventuelle afvigelser skyldes afrundinger.

63,0

0,0

97,8

99,7

53,0

59,6

90,9

-21,4

25,0

61,2

23,3

-93,5

23,0

62,8

21,7

-97,5

Den forventede nettoreduktion i antallet af orlovsuger med ret til barsels-

dagpenge skønnes at medføre, at nogle børn vil komme tidligere i dagtilbud

og private pasningsordninger. Det skønnes, at de nye regler i gennemsnit vil

indebære ca. 2-3 dages tidligere opstart for de berørte familier. Der er som

følge heraf indregnet tilsvarerende afledte kommunale merudgifter til dag-

tilbudsområdet på 59,6 mio. kr. i 2023, 61,2 mio. kr. i 2024 og 62,8 mio. kr.

i 2025, jf.

tabel 2.

Det vurderes, at en stor del af fædrene har ret til løn under den øremærkede

orlov, hvilket medfører, at familiernes samlede indkomstændring øger sta-

tens indtægter fra skat og tilbageløb via afgiftssystemet. Samlet set skønnes

lovforslaget derfor at medføre offentlige mindreudgifter på knap 100 mio.

kr. efter skat og tilbageløb fra 2025 og frem.

Arbejdsudbuddet skønnes med aftalen samlet set at blive reduceret med 130

fuldtidspersoner i 2022, 240 fuldtidspersoner i 2023 og 90 fuldtidspersoner

årligt fra 2024 og frem. Reduktionen i arbejdsudbuddet kan primært henfø-

res til ændringen i optjeningskravet for ret til barselsdagpenge, som medfø-

rer at flere personer får ret til orlov med barselsdagpenge.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles

med kommunerne. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for re-

gionerne.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed, at medføre merudgifter for det

offentlige som arbejdsgiver på 5 mio. kr. i 2022, 110 mio. kr. i 2023, 110

mio. kr. i 2024 og 110 mio. kr. i 2025.

7. 1. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lov-

givning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 1 om enkle og klare regler.

Efter forslaget vil den klare hovedregel være en ligedeling af orlov med ret

til barselsdagpenge, hvor hver forælder som udgangspunkt får tildelt 24

UDKAST

ugers orlov. Der kan efter ansøgning ske overdragelse af ikke-øremærkede

uger til den anden forælder, sociale forældre og nærtstående familiemed-

lemmer, og ugerne kan tilbageføres. I helt særlige situationer kan der tildeles

ekstra uger med ret til barselsdagpenge. Dette skal ligeledes ske efter ansøg-

ning. Både administrationen af hovedreglen og ansøgningssagerne kan un-

derstøttes digitalt, se også neden under princip 2.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation

skal ske digitalt, da forældrene skal ansøge om barselsdagpenge digitalt hos

Udbetaling Danmark, ligesom øvrig kommunikation mellem borgeren og

Udbetaling Danmark, herunder fremsendelse af supplerende dokumenta-

tion, som udgangspunkt vil skulle ske digitalt via selvbetjeningsløsninger

eller Digital Post. Borgeren kan efter de gældende regler i lov om Udbeta-

ling Danmark anmode kommunen om at blive fritaget for digital post, hvor-

efter borgeren kan ansøge via f.eks. brev. Får borgeren afslag på indgivelse

af ansøgning på anden måde end ved digital selvbetjening, vil borgeren

kunne klage over dette til Ankestyrelsen.

For at understøtte, at Udbetaling Danmarks administration af de nye ele-

menter der følger af dette lovforslag, også skal ske ved digital selvbetjening,

vil bilag 4 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende

ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. blive tilpasset i

overensstemmelse hermed.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3 om automatisk sagsbehand-

ling, da det fremgår af de foreslåede regler eller forudsættes fastsat ved be-

kendtgørelse, hvilke objektive kriterier og faktiske oplysninger, der skal

inddrages i Udbetaling Danmarks administration af ordningen. F.eks. kan

hovedreglen om ligedeling af uger med ret til barselsdagpenge til hver for-

ælder ske på baggrund af objektive oplysninger på samme måde som i dag,

og Udbetaling Danmark kan i ansøgningssager indhente de nødvendige op-

lysninger fra f.eks. ansøger selv, folkeregisteret/Det Centrale Personregister

og Skattestyrelsens indkomstregister. Administrationen af de foreslåede

regler vil som udgangspunkt kunne understøttes digitalt, men det bemærkes,

at der i visse tilfælde vil skulle ske manuel sagsbehandling. Det gælder f.eks.

når en forælder fremlægger adoptionsbevilling som dokumentation for at

være enlig forælder ved ansøgning om ekstra uger med barselsdagpenge.

Lovforslaget er i det væsentligste i overensstemmelse med princip 4 om ens-

artede begreber og genbrug af data, da sagsbehandlingen delvist vil ske på

baggrund af eksisterende oplysninger, som Udbetaling Danmark enten har i

forvejen eller indhenter hos f.eks. ansøger selv, folkeregisteret/Det Centrale

UDKAST

Personregister og Skattestyrelsens indkomstregister. De foreslåede regler

indebærer brug af eksisterende begreber, men introducerer også nye begre-

ber, som f.eks. overdragelse og tilbageførsel samt rettigheder til andre end

forældre, herunder sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer. Det

er forventningen, at dette vil kunne understøttes ved tilpasning og videreud-

vikling af Udbetaling Danmarks eksisterende selvbetjeningsløsninger på

barselsområdet.

Forslaget lever derudover op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering,

idet Udbetaling Danmark i forvejen foretager sikker behandling af data på

bl.a. barselsområdet og i øvrigt vil skulle overholde de databeskyttelsesret-

lige regler, herunder krav til IT-sikkerhed. Der henvises i øvrigt til punkt 4

om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Lovforslaget lever endvidere delvist op til princip 6 om anvendelse af eksi-

sterende offentlig infrastruktur, idet administrationen af de foreslåede regler

kan ske digitalt og primært ved brug af de eksisterende it-systemer og selv-

betjeningsløsninger, der allerede i dag anvendes i sager, herunder ansøgnin-

ger om barselsdagpenge og arbejdsgivers indberetning af fravær, efter bar-

selsloven.

Udbetaling Danmark vil tilpasse de eksisterende it-systemer og om nødven-

digt etablere en ny it-løsning til brug for administrationen af de foreslåede

ordninger, som bygger oven på allerede eksisterende it-systemer, der anven-

des til administration af barselsområdet. Det forventes, at der bliver videre-

udviklet på eksisterende selvbetjeningsløsninger, som kan understøtte de fo-

reslåede ordninger, der kræver ansøgning, herunder bl.a. overdragelse og

tildeling af ekstra uger efter ansøgning.

Derudover vil der blive brugt fællesoffentlige it-løsninger til udbetaling og

administration, f.eks. Nemrefusion, Nemkonto og Digital Post.

I forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, er det forudsat, at

Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaven med kontrol og forebyg-

gelse af snyd og fejl i forbindelse med afgørelser om og udbetaling af bar-

selsdagpenge efter de foreslåede regler og kontrollere, om de relevante be-

tingelser er opfyldt.

Forældrene får i forbindelse med en ansøgning om barselsdagpenge mulig-

hed for i den relevante selvbetjeningsløsning at indtaste de påkrævede op-

lysninger samt vedlægge den påkrævede dokumentation. På baggrund af an-

søgers oplysninger, følger det af de foreslåede regler, at Udbetaling Dan-

UDKAST

mark til brug for sagens oplysning lovligt kan indhente evt. supplerende op-

lysninger om navn, personnummer, adresse og familierelationer fra folkere-

gisteret/Det Centrale Personregister, hvis det er relevant. Forældrene vil, li-

gesom i dag, blive partshørt om de oplysninger, Udbetaling Danmark ligger

til grund for en afgørelse efter reglerne i forvaltningslovens § 19. I den for-

bindelse har den ansøgende forælder mulighed for at gøre opmærksom på

eventuelle fejl og korrigere disse ved at fremlægge anden dokumentation.

Det er forventningen, at dette vil kunne ske via en elektronisk selvbetje-

ningsløsning.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler for Udbetaling Danmarks mu-

lighed for at foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne

registre, herunder samkøring og samstilling med oplysninger fra f.eks. andre

offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, til brug for kontrol af en

enkelt sag eller til brug for generel kontrol af ansøgere eller modtagere af

kontante ydelser eller økonomiske tilskud. Det er derfor forventningen, at

de selvbetjeningsløsninger, der skal understøtte lovforslaget, tilpasses og

udformes således, at løsningerne fortsat kan anvendes i kontroløjemed. Det

er således vurderingen, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre økonomiske

merudgifter for arbejdsgiverne i den private sektor på 15 mio. kr. i 2022,

520 mio. kr. i 2023, 520 mio. kr. i 2024 og 530 mio. kr. i 2025.

Øremærkningen medfører, at fædre i gennemsnit vil holde mere orlov, mens

mødre i gennemsnit vil holde mindre orlov. De økonomiske merudgifter for

arbejdsgiverne skyldes, at en høj andel af fædrene har ret til løn i de 9 ugers

øremærkede orlov. Det skønnes, at fædrene typisk vil afholde orloven sidst

i barnets orlovsperiode, hvor langt størstedelen af kvinderne ikke har lønret.

Forskydningen af 9 ugers orlov fra mødre til fædre medfører derfor gennem-

snitlige øgede lønudgifter for arbejdsgiverne. Det er i beregningerne forud-

sat, at arbejdsgiverne vil have lønudgifter til vikarer i den periode, som for-

ældrene holder orlov.

Endelig vil lovforslaget eventuelt kunne medføre mindre merudgifter for

private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende, hvis der som følge

af ændringerne i barselsloven vurderes at være behov for at ændre i lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked. De eventuelle merudgifter

til fx IT-understøtning vil skulle finansieres via de almindelige bidrag til

ordningen fra private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.

UDKAST

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for borgere, som

ønsker at ændre på fordelingen af orlov. Efter forslaget vil forældre - i mod-

sætning til efter de gældende regler - selv skulle anmode Udbetaling Dan-

mark om det, hvis de ønsker, at de 24 uger med barselsdagpenge, som bliver

fordelt til hver forælder, skal fordeles anderledes. Øremærkningen af 9 ugers

orlov til hver forælder betyder, at dagpengeretten i denne periode ikke kan

overdrages mellem forældrene, og således vil være bundet til hver forælder.

Borgerne vil således ikke have samme mulighed for at råde over i alt 18

ugers ret til barselsdagpenge som i dag. Samtidig med øremærkningen gives

der mulighed for, at en mor kan overdrage 8 af sine 10 ugers orlov efter

fødslen til far eller medmor, så afholdelsen af denne overlov bliver mere

fleksibel. Forældre får også mulighed for at overdrage orlov til sociale for-

ældre og et nærtstående familiemedlem.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører artikel 5 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og

privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i dansk ret.

Orlovsdirektivet finder anvendelse på lønmodtagere og skal være imple-

menteret senest den 2. august 2022.

Med lovforslaget sikres det, at hver forælder fremover får ret til 2 måneders

øremærket forældreorlov med ydelse, dvs. barselsdagpenge, som ikke kan

overføres til den anden forælder, i overensstemmelse med orlovsdirektivets

artikel 5 og 8. Det følger af orlovsdirektivets artikel 5, at forældreorloven

skal afholdes, inden barnet når en national fastlagt alder (op til 8 år). Rege-

ringen og aftalepartierne er enige om, at de 2 måneders øremærket foræl-

dreorlov med ret til barselsdagpenge som udgangspunkt skal afholdes, inden

barnet fylder 1 år. Retten er betinget af, at man er lønmodtager, og dermed

er i et ansættelsesforhold, og at beskæftigelseskravet er opfyldt.

UDKAST

Med lovforslaget sikres det endvidere, at forældre, der ikke var lønmodta-

gere på tidspunktet for barnets fødsel, men f.eks. er studerende, selvstæn-

dige eller ledige, opnår rettigheder efter direktivet, hvis beskæftigelseskra-

vet kan opfyldes og orloven afholdes, inden barnet fylder 1 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af EU-Domstolens praksis, at

det er forældrenes status som lønmodtagere på tidspunktet for afholdelse af

forældreorloven, der er afgørende. Det er således efter EU-Domstolens

praksis ikke et krav, at forældrene var lønmodtagere på tidspunktet for bar-

nets fødsel, hvorfor f.eks. studerende og ledige

–

der senere bliver lønmod-

tagere

–

også opnår minimumsrettigheder efter direktivet til forældreorlov

med ydelse.

Der henvises til pkt. 3.1.2.1., 3.1.2.2., og 3.1.2.3. og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 33og 34.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021 til den 5.

januar 2022. været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Adoptionspolitisk Forum, Adoptions-

nævnet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankenævnet for ATP,

Ankestyrelsen, Amnesty International, Arbejdsløshedskassen ASE, Ar-

bejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Børnenes bu-

reau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisati-

onernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Dare Dan-

mark, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journa-

listforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk

Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Dan-

ske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater, Dan-

ske Regioner, Delebarn.dk, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish In-

ternational Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt

selskab for sundhedsplejersker, Familiepolitisk Netværk, Familieretshuset,

Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen

Far, Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forældre & Fødsel,

Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),

Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jorde-

moderforeningen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

UDKAST

(KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kompetencecenter for Am-

ning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Samvær,

Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsforeningen Ufrivilligt barnløse, Le-

derne, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, Mødrehjælpen, Producentfor-

eningen, Red Barnet, Retspolitisk Forening, SMV Danmark, Sundhedskar-

tellet, Tænketanken Adoption og Udbetaling Danmark.

14. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Stat:

stat, kommuner og regioner

2021-2022: Ingen

2023: 21,7 mio. kr.

2024: 62,9 mio. kr.

2025: 64,1 mio. kr.

Kommuner: Ingen

Regioner: Ingen

Stat:

2021: Ingen

2022: 34,8 mio. kr.

2023-2025: Ingen

Kommuner:

2021: 11,0 mio. kr.

2022: 63,0 mio. kr.

2023: 112,6 mio. kr.

2024: 86,2 mio. kr.

2025: 85,8 mio. kr.

Regioner: Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen.

Private sektor:

2021: Ingen

2022: 15 mio. kr.

2023: 520 mio. kr.

2024: 520 mio. kr.

2025: 530 mio. kr.

Endelig vil lovforslaget even-

tuelt kunne medføre mindre

merudgifter for private ar-

bejdsgivere og selvstændigt

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen.

hvervslivet

UDKAST

erhvervsdrivende, hvis der

som følge af ændringerne i

barselsloven vurderes at være

behov for at ændre i lov om

barselsudligningpå det pri-

vate arbejdsmarked (Bar-

sel.dk). De eventuelle merud-

gifter til fx IT-understøtning

vil skulle finansieres via de

almindelige bidrag til ordnin-

gen fra private arbejdsgivere

og selvstændigt erhvervsdri-

vende.

Administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

Ingen.

Administrative konsekvenser for Samtidig med øremærkningen Lovforslaget vurderes at have

borgerne

gives der mulighed for, at en administrative konsekvenser

mor kan overdrage 8 af sine 10 for borgere, som ønsker at

ugers orlov efter fødslen til far ændre på fordelingen af or-

eller medmor, så afholdelsen af lov. Efter forslaget vil foræl-

denne overlov bliver mere flek- dre - i modsætning til efter de

sibel. Forældre får også mulig- gældende regler - selv skulle

hed for at overdrage orlov til so- anmode Udbetaling Danmark

ciale forældre og et nærtstående om det, hvis de ønsker, at de

familiemedlem.

24 uger med barselsdag-

penge, som bliver fordelt til

hver forælder, skal fordeles

anderledes. Øremærkningen

af 9 ugers forældreorlov til

hver forælder betyder, at dag-

pengeretten i denne periode

ikke kan overdrages mellem

forældrene, og således vil

være bundet til hver forælder.

Borgerne vil således ikke

have samme mulighed for at

råde over i alt 18 ugers ret til

barselsdagpenge som i dag.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

UDKAST

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører artikel 5 og 8 i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om

balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og om-

sorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv

2010/18/EU (herefter orlovsdirektivet), i dansk ret. Orlovsdi-

rektivet finder anvendelse på lønmodtagere og skal være im-

plementeret senest den 2. august 2022.

Med lovforslaget sikres det, at hver forælder fremover får ret

til 2 måneders øremærket forældreorlov med ydelse, dvs. bar-

selsdagpenge, som ikke kan overføres til den anden forælder,

i overensstemmelse med orlovsdirektivets artikel 5 og 8. Det

følger af orlovsdirektivets artikel 5, at forældreorloven skal

afholdes, inden barnet når en national fastlagt alder (op til 8

år). Regeringen og aftalepartierne er enige om, at de 2 måne-

ders øremærket forældreorlov med ret til barselsdagpenge

som udgangspunkt skal afholdes, inden barnet fylder 1 år.

Retten er betinget af, at man er lønmodtager, og dermed er i

et ansættelsesforhold, og at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Med lovforslaget sikres det endvidere, at forældre, der ikke var

lønmod-tagere på tidspunktet for barnets fødsel, men f.eks. er

studerende, selvstændige eller ledige opnår rettigheder efter

direktivet, hvis beskæftigelseskravet kan opfyldes og orloven

afholdes, inden barnet fylder 1 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af EU-Domsto-

lens praksis, at det er forældrenes status som lønmodtagere

på tidspunktet for afholdelse af forældreorloven, der er afgø-

rende. Det er således efter EU-Domstolens praksis ikke et

krav, at forældrene var lønmodtagere på tids-punktet for bar-

nets fødsel, hvorfor f.eks. studerende og ledige

–

der sene-re

bliver lønmodtagere

–

også opnår minimumsrettigheder efter

direktivet til forældreorlov med ydelse.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

Nej

UDKAST

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til barselsloven indeholder en henvisning til, at loven

gennemfører artikel 8 og artikel 9 i Rådets direktiv nr. 92/85/EØF af 19.

oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikker-

heden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som

lige har født, eller som ammer. Endvidere indeholder loven bestemmelser,

der gennemfører § 2, stk. 1, i den rammeaftale vedrørende forældreorlov,

der er indgået af de europæiske arbejdsmarkeds parter (UNICE, CEEP og

EFS), og som skal gennemføres efter Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni

1996.

Idet barselsloven også gennemfører andre dele af Rådets direktiv nr.

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som

er gravide, som lige har født, eller som ammer, foreslås det, at referencen til

de to artikler slettes.

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel affattes på ny, så det fremgår, at

loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv

92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som

er gravide, som lige har født eller som ammer. Endvidere indeholder loven

bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og

privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, s. 79.

Til nr. 2

I den gældende lov anvendes begreberne ”moder” og ”moderen”.

Det foreslås overalt i loven at ændre moder til mor og moderen til moren.

Forslaget er en teknisk ændring, som alene har til hensigt at modernisere

sproget.

Til nr. 3

UDKAST

Det fremgår af den gældende overskrift før

7, at der er ret til fravær i de

første 14 uger efter fødslen.

Det foreslås, at

overskriften

før

7 affattes således, at der er ret til fravær

i de første 10 uger efter fødslen.

Baggrunden for den foreslåede ændring af overskriften er, at retten til orlov

efter fødslen efter

7, stk. 1, med lovforslaget sammenlagt ændres fra 14

uger til 10 uger efter fødslen, jf. § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, at en moder har ret

og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til

fravær i yderligere 12 uger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6,

stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdag-

penge beregnet efter kapitel 9.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

ændres 12 uger til 8 uger.

Forslaget betyder, at morens ret til orlov efter fødslen efter § 7, stk. 1, sam-

menlagt vil blive nedsat fra 14 uger til 10 uger. Eftersom retten til barsels-

dagpenge efter § 20 følger retten til fravær efter § 7, er forslaget et element

i den foreslåede ordning om ligedeling af barselsdagpengene mellem foræl-

drene.

Moren vil skulle holde orloven på samme måde som efter gældende regler.

Det vil sige, at orloven vil skulle holdes i en sammenhængende periode, og

hvis moren delvist genoptager arbejdet, vil orloven kunne forlænges efter

reglerne i den foreslåede ændring til lovens § 12, stk. 2.

Orloven vil som noget nyt desuden helt eller delvist kunne overdrages til

den anden forælder efter den foreslåede § 7 a, hvis moren er i beskæftigelse

og enten genoptager arbejdet eller påbegynder orlov. Der henvises til de al-

mindelig bemærkninger afsnit 3.1. og bemærkningerne til § 1, nr. 9 i lov-

forslaget.

Til nr. 5

I de gældende bestemmelser i § 7, stk. 2, og § 9, 2. pkt., anvendes begreberne

”Faderen eller medmoderen”.

UDKAST

Det foreslås i

§ 7, stk. 2,

at ændre Faderen eller medmoderen til Faren eller

medmoren.

Forslaget er en teknisk ændring, som alene har til hensigt at modernisere

sproget i loven.

Til nr. 6

I de gældende bestemmelser i § 7, stk. 2, § 12, stk. 5, og § 15, stk. 8, anven-

des begrebet ”moderens”.

Det foreslås i

§ 7, stk. 2, § 12, stk. 5, og § 15, stk. 8,

at ændre moderens til

morens.

Forslaget er en teknisk ændring, som alene har til hensigt at modernisere

sproget i loven.

Til nr. 7

I den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, anvendes

begrebet ”faderen”.

Det foreslås i

§ 7, stk. 3,

at ændre faderen til faren. Forslaget er en teknisk

ændring, som alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, at en fader eller

medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter

modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden

for de første 14 uger efter fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervs-

drivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder

inden for de første 14 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter ikke-

sammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 6, at en af de adopte-

rende forældre ad gangen har ret til fravær i 14 uger efter modtagelse af

barnet, bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 7, at adoptanter efter

den 14. uge efter modtagelse af barnet har ret til fravær fra arbejdet under

forældreorlov efter §§ 9 og 10. Det følger af § 8, stk. 6, 4. pkt., at retten til

fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modta-

gelse af barnet.

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, at efter den 14. uge efter

fødslen eller modtagelsen af barnet, har hver af forældrene ret til forældre-

orlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde for-

ældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, at en kvindelig

lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen,

jf. § 7, stk. 1, inden 8 uger efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver om,

hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Det foreslås, at i

§ 7, stk. 3, 1.

2. pkt., § 8, stk. 6, 1.

4. pkt., § 9, 2. pkt.,

§ 15, stk. 2,

ændres 14 uger til 10 uger.

Forslaget betyder, at den periode, hvori orloven efter de nævnte bestemmel-

ser vil skulle afholdes, ændres fra 14 uger til 10 uger efter barnets fødsel

eller modtagelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 7, stk. 1,

2. pkt., hvorefter morens ret til orlov ændres fra 12 uger til 8 uger efter bar-

nets fødsel, hvilket betyder, at morens samlede ret til orlov efter barnets

fødsel efter § 7, stk. 1, ændres fra 14 uger til 10 uger efter barnets fødsel.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, at en moder har ret

og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til

fravær i yderligere 12 uger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, at faderen eller med-

moderen kan indtræde i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen

dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.

De gældende regler giver ikke moren ret til at overdrage den orlov, som skal

holdes efter barnets fødsel efter § 7, stk. 1, til faren eller medmoren.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1,

at en beskæftiget mor, som genoptager arbejdet

på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1,

2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger

efter barnets fødsel.

Forslaget betyder, at moren helt eller delvist vil kunne undlade at benytte

sin ret til fravær i de sidste 8 af de 10 uger efter barnets fødsel og i stedet

overdrage retten til den anden forælder.

UDKAST

Forslaget følger af EU-Domstolens afgørelse C-5/12, Marc Betriu Montull

mod Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS), hvor Domstolen fast-

slog, at graviditetsdirektivet ikke er til hinder for en national foranstaltning,

der fastsætter, at faren til et barn, der har status som arbejdstager, efter aftale

med moren, der ligeledes har status som arbejdstager, kan afholde barsels-

orlov i perioden efter morens obligatoriske orlovsperiode på seks uger efter

fødslen, undtagen i tilfælde, hvor der er fare for hendes sundhed, mens faren

til et barn, der har status som arbejdstager, ikke kan afholde en sådan orlov,

når moren til hans barn ikke har status som arbejdstager og ikke er omfattet

af en offentlig social sikringsordning.

Moren vil herefter kunne genoptage arbejdet på fuld tid og lade faren eller

medmoren overtage resten af retten til fraværet.

Moren vil således f.eks. kunne gå i arbejde 1 måned efter fødslen og over-

drage den resterende del af de 8 uger til den anden forælder. Moren vil der-

imod ikke kunne genoptage arbejdet delvist og overdrage orlov svarende til

det genoptagede arbejde. Gør hun det, vil der i stedet være ret til at forlænge

hendes barselsorlov med barselsdagpenge med den tid, hvori arbejdet har

været genoptaget, og udbetales under senere fravær efter § 23, stk. 1.

Forslaget vil alene gælde lønmodtagere i beskæftigelse og selvstændigt er-

hvervsdrivende. En mor, der er ledig, vil derfor ikke kunne stille sig til rå-

dighed for arbejdsmarkedet og modtage arbejdsløshedsdagpenge og herefter

overdrage sin ret til fravær til faren eller medmoren.

Det vil ikke være en betingelse for en beskæftiget mors ret til at overdrage

orlov til en far eller medmor, at moren opfylder beskæftigelseskravet i §§

27 eller 28 for ret til barselsdagpenge.

Det vil være en betingelse, at den forælder, som orloven overdrages til, op-

fylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for at få ret til barselsdagpenge.

Det vil derimod ikke være en betingelse, at forælderen, som holder orloven,

skal være lønmodtager eller selvstændig.

En kvindelig lønmodtager, der efter forslaget overdrager sin ret til fravær til

faren eller medmoren, vil efter den foreslåede § 15, stk. 1, 2. pkt., senest 4

uger før fødslen skulle underrette arbejdsgiveren om, at hun ønsker at over-

drage orloven til den anden forælder.

En far eller en medmor, der overtager fraværsretten efter forslaget, vil til-

svarende skulle varsle sin arbejdsgiver om afholdelsen af orlov med 4 uger,

jf. den foreslåede ændring til § 15, stk. 3.

UDKAST

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 2,

at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov på

fuld tid efter den foreslåede § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til

fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden

for det første år efter barnets fødsel.

Forslaget betyder, at en beskæftiget mor vil kunne vælge at holde orlov efter

§ 9 fra og med den 3. uge til og med den 10. uge efter barnets fødsel og

overdrage sin ret til 8 ugers fravær efter fødslen til den anden forælder. Her-

ved vil den anden forælder få ret til at holde den overdragede orlov på et

hvilket som helst tidspunkt frem til barnet fylder 1 år.

Overdragelsen efter forslaget til stk. 2 adskiller sig fra overdragelse af orlov

efter forslagets stk. 1, ved at faren eller medmoren ikke vil være bundet af

at skulle holde orloven i uge 3-10 efter barnets fødsel. Dette skyldes, at mo-

ren erstatter sin orlov i de første 10 uger efter fødslen efter den foreslåede

ændring til § 7, stk. 1, 2. pkt. med orlov efter § 9. Der vil således være en

forælder, der holder orlov med barnet.

Den overdragede orlov vil således indgå i den pulje af orlov, som kan hol-

des, inden barnet fylder 9 år, idet orloven vil kunne udskydes efter aftale

med arbejdsgiveren i forbindelse med genoptagelse af arbejdet, jf. den fore-

slåede ændring til § 12, stk. 3. En ledig dagpengemodtager med ret til bar-

selsdagpenge, som får overdraget orlov efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, vil

dog ikke have den mulighed, da ledige ikke har mulighed for at udskyde

orloven.

Det bemærkes, at det ikke vil være en betingelse for en beskæftiget mors ret

til at overdrage orlov til en far eller medmor, at moren opfylder beskæftigel-

seskravet i §§ 27 eller 28 for ret til barselsdagpenge.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 6, 1. pkt., at i de første

14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gan-

gen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende

uger.

I forbindelse med indførelsen af en lige fordeling af retten til barselsdagpen-

gene efter barnets fødsel eller modtagelse, vil den fælles fraværsret for adop-

tanter i perioden efter barnets modtagelse ikke kunne opretholdes.

UDKAST

Det foreslås derfor, at

§ 8, stk. 6, 1. pkt.,

nyaffattes, således at i de første 10

uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6

uger, som bortset fra 2 sammenhængende uger ikke kan holdes samtidig.

Forslaget betyder, at fraværsretten i de første 10 uger efter barnets modta-

gelse bliver en individuel ret for hver adoptant. De 6 ugers fravær til hver

forælder, kan adoptanterne ikke holde samtidig, med undtagelse af 2 sam-

menhængende uger, som adoptanterne kan holde sammen.

Forslaget sikrer, at begge adoptanter vil få lige adgang til orloven i de første

10 uger efter barnets modtagelse, og at barnet vil kunne blive passet af

mindst én af forældrene i hele 10 ugers-perioden, efter barnet er modtaget.

Forslaget, som gælder for adoptanters ret til fravær i den første periode efter

modtagelsen af barnet, svarer til de foreslåede ændringer til § 7, stk. 1 og 3,

som bl.a. omfatter biologiske forældres ret til fravær i de første 10 uger efter

barnets fødsel, jf. forslagets § 1, nr. 4 og 8.

Det følger af § 20, at der er ret til barselsdagpenge under fravær efter bl.a. §

8, stk. 6. Der vil således være ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis

adoptanterne opfylder betingelserne herfor, herunder beskæftigelseskravet i

§§ 27 eller 28.

Til nr. 11

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 8, stk. 6, 1. pkt., at i de første 14

uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen

ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.

Med den forslåede ændring til § 8, stk. 6, 1. pkt., bliver fraværsretten for

adoptanter i de første 10 uger efter barnets modtagelse en individuel ret for

hver forælder.

For at give adoptanter en tilsvarende ret som bl.a. biologiske forældre til at

kunne tilrettelægge og afholde fraværet i de første 10 uger efter barnets

modtagelse fleksibelt, foreslås det i

5. pkt.

i bestemmelsen, at hver adoptant

har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden

adoptant.

Forslaget indebærer, at hvis den ene adoptant ikke ønsker at gøre brug af

fraværsretten, vil denne kunne overdrage sin ret til op til 4 ugers fravær til

den anden adoptant, som vil kunne holde op til 10 ugers fravær. De sidste 2

UDKAST

ugers fravær kan adoptanten ikke overdrage til den anden forælder, og hvis

adoptanten ikke afholder disse uger i 10-ugers perioden efter barnets mod-

tagelse, vil de bortfalde.

Hvis adoptanten vælger at afholde de 2 ugers fravær, vil de kunne holdes

samtidig med, at den anden adoptant holder orlov.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 7, at adoptanter efter

den 14. uge efter modtagelse af barnet har ret til fravær fra arbejdet under

forældreorlov efter §§ 9 og 10.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, at efter den 14. uge

efter fødslen eller modtagelsen af barnet, har hver af forældrene ret til for-

ældreorlov i 32 uger.

Det foreslås, at i

§ 8, stk. 7,

§ 9, 1. pkt.,

ændres 14. uge til 10. uge.

Forslaget betyder, at orlov efter § 9 som udgangspunkt vil kunne påbegyn-

des fra den 10. uge efter barnets fødsel eller modtagelse, hvor orloven efter

gældende regler som udgangspunkt først kan påbegyndes efter den 14. uge

efter barnets fødsel eller modtagelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 7, stk. 1,

2. pkt., hvorefter morens ret til orlov ændres fra 12 uger til 8 uger efter bar-

nets fødsel, hvilket betyder, at morens samlede ret til orlov efter barnets

fødsel efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 1, ændres fra 14 uger til 10

uger efter barnets fødsel. Orlov efter § 9 vil derfor fortsat kunne holdes i

forlængelse af orloven efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 1.

Til nr. 13-15

Det fremgår af den gældende overskrift før

9, at der er ret til fravær under

forældreorlov

Det foreslås, at

overskriften

før

9 affattes således, at der er ret til 32 ugers

fravær efter 10 uger efter fødslen.

Det foreslås i

§§ 9, 2. pkt., § 10

og i

§ 16, stk. 1,

at ændre forældreorloven

til fraværet.

UDKAST

Baggrunden for de foreslåede ændringer af overskriften og begrebet foræl-

dreorlov er et ønske om at ensrette sprogbrugen vedrørende forældres ret til

fravær efter barselsloven.

De foreslåede ændringer er tekniske ændringer, der ikke har til hensigt at

ændre i det materielle indhold i bestemmelserne.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, 1. pkt., at efter den 14. uge

efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til foræl-

dreorlov i 32 uger. Af § 9, 2. pkt. fremgår, at faren eller medmoren dog har

ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2,

at hvis moren har overdraget hele eller dele af sin

ret til fraværtil faren eller medmoren efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, har

moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7,

stk. 1.

Forslaget betyder, at en mor i stedet for at genoptage arbejdet vil kunne

vælge at holde orlov efter § 9 i forlængelse af pligtorloven efter § 7, stk. 1,

1. pkt. Herved vil moren som lønmodtager eller selvstændig få mulighed for

at genoptage arbejdet 11 uger efter fødslen, uden at forældrene samlet set

mister orlov med barselsdagpenge, da moren herved ville have holdt sin

pligtorlov efter § 7, stk. 1, 1. pkt., og den øremærkede orlov efter den fore-

slåede § 21, stk. 3.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 9, 1. pkt., at efter den 14. uge

efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til foræl-

dreorlov i 32 uger. Af § 9, 2. pkt. fremgår, at faren eller medmoren dog har

ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

Det foreslås i

§ 9, stk. 3,

at hvis moren har overdraget hele eller dele af sin

ret til fravær til en social forælder efter den foreslåede § 23 b, stk. 2, har

moren ret til at holde fravær efter stk. 1 i forlængelse af sit fravær efter § 7,

stk. 1.

Forslaget betyder, at en mor i stedet for at genoptage arbejdet vil kunne

vælge at holde orlov efter § 9 i forlængelse af pligtorloven efter § 7, stk. 1,

1. pkt. Herved vil moren som lønmodtager eller selvstændig få mulighed for

at genoptage arbejdet 11 uger efter fødslen, uden at der samlet set mistes

orlov med barselsdagpenge, da moren herved ville have holdt sin pligtorlov

UDKAST

efter § 7, stk. 1, 1. pkt., og den øremærkede orlov efter den foreslåede § 21,

stk. 3.

Det foreslås, at forslaget til § 9, stk. 3, først træder i kraft den 1. december

2023 og finder anvendelse, hvis barnet er født den 1. januar 2024 eller se-

nere, jf. lovforslagets § 2, stk. 3 og 5.

Til nr. 18 og 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, at beskæftigede lønmod-

tagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 og højst 13 uger

af fraværsretten efter § 9. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af

den ene af forældrene. Den udskudte fraværsret skal, når den udnyttes, hol-

des i en sammenhængende periode, og fraværsretten skal være udnyttet, in-

den barnet fylder 9 år.

En retsbaseret udskudt orlov har den betydning, at den ikke bortfalder,

selvom lønmodtageren fratræder, inden den er holdt. Retten kan derfor gøres

gældende over for en ny arbejdsgiver, i modsætning til en aftalebaseret ud-

skudt orlov efter § 12.

Det foreslås i

§ 11, 1. pkt.,

at mindst 8 uger og højst 13 uger ændres til op

til 5 uger.

Forslaget skyldes, at beskæftigede lønmodtagere med gennemførelsen af or-

lovsdirektivet har 9 ugers øremærket orlov, som skal være holdt inden 1 år

efter barnets fødsel, jf. den foreslåede § 21, stk. 3. En mor, der er lønmod-

tager, har efter den foreslåede § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i 14 uger

under fravær efter § 9, og en mor vil derfor højst have mulighed for at kunne

udskyde 5 af ugerne til afholdelse, inden barnet fylder 9 år..

Det foreslås derfor, at beskæftigede lønmodtagere får en ret til at genoptage

arbejdet og udskyde 5 uger af fraværsretten efter § 9.

Samtidig foreslås det, at

§ 11, 2. pkt.

ophæves, således at retten til at genop-

tage arbejdet og udskyde fraværsretten vil kunne benyttes af begge forældre,

og ikke kun af den ene forælder.

Dette er en konsekvens af, at barselsdagpenge under fravær efter § 9 efter

den foreslåede § 21, stk. 1, ikke længere vil være en fælles ret for forældrene,

men en ret, som tildeles hver forælder som en individuel ret.

Til nr. 20

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, at en beskæftiget

lønmodtager efter aftale med arbejdsgiveren kan genoptage arbejdet helt el-

ler delvis under fravær efter lovens §§ 6-11, jf. dog stk. 5.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 2, at det i forbindelse

med en aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, §

8, stk. 6, og § 9 kan aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori

arbejdet har været genoptaget.

Det foreslås i

§ 12, stk. 2,

at § 7 a, stk. 2 tilføjes.

Forslaget betyder, at hvis en mor efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, har over-

draget sin orlov til en far eller en medmor for at påbegynde forældreorlov,

vil faren eller medmoren efter aftale med arbejdsgiveren kunne genoptage

arbejdet delvist og på den måde forlænge den overdragede orlovsperiode.

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås, at der på ugebasis arbejdes min-

dre end den normale ugentlige arbejdstid.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, at i forbindelse med

aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter § 9 kan det

aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været gen-

optaget.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at udskudt fraværs-

ret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræ-

der, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget

af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den ud-

skudte fraværsret.

Det foreslås i

§ 12, stk. 3,

at § 7 a, stk. 2, tilføjes.

Forslaget betyder, at når moren overdrager orlov efter den foreslåede § 7 a,

stk. 2, til faren eller medmoren og påbegynder orlov efter § 9, vil faren eller

medmoren efter aftale med arbejdsgiver kunne genoptage arbejdet på fuld

tid og udskyde afholdelsen af orloven til et senere tidspunkt. Orloven skal

dog senest være afholdt, inden barnet fylder 9 år.

Til nr. 22

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1, at en kvindelig

lønmodtager med 3 måneders varsel skal underrette arbejdsgiveren om for-

ventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før føds-

len, jf. § 6, stk. 1.

Det foreslås, i

§ 15, stk. 1, 2. pkt.,

at en kvindelig lønmodtager, der ønsker

at overdrage fraværsret efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, senest 4 uger før

forventet fødselstidspunkt skal underrette sin arbejdsgiver herom.

Forslaget betyder, at det sikres, at en arbejdsgiver forud for barnets fødsel

bliver underrettet om, at den kvindelige lønmodtager ønsker at gøre brug af

sin ret til at overdrage barselsorlov til den anden forælder. På denne måde

sikres det, at arbejdsgiveren allerede inden fødslen ved, om kvinden ønsker

at overdrage sin orlov efter fødslen og på den måde kan tilrettelægge arbej-

det efter, om kvinden vender tidligt tilbage til arbejdspladsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 7 a, hvorefter

en mor har ret til at overdrage op til 8 af de 10 ugers fravær efter fødslen til

den anden forælder.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, at en kvindelig

lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen,

jf. § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om,

hvornår hun vil genoptage arbejdet.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 4, 1. pkt., at en løn-

modtager, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, inden

8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejds-

giver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.

Det foreslås i

§§ 15, stk. 2,

15, stk. 4, 1. pkt.,

at ændre 8 uger til 6 uger.

Forslaget betyder, at en mor, der udnytter sin ret til fravær i de første 10 uger

efter fødslen inden 6 uger efter fødslen skal underrette sin arbejdsgiver om,

hvornår hun vil genoptage arbejdet. Forældre, der ønsker at udnytte deres

ret til fravær efter § 9, skal ligeledes inden 6 uger efter fødslen eller modta-

gelsen af barnet underrette deres arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets

begyndelse og om længden heraf.

Forslaget er en konsekvens af, at mors ret til fravær efter fødslen i § 7, stk.

1, er ændret fra 14 til 10 uger samt, at mor med den foreslåede bestemmelse

UDKAST

i § 7 a, har mulighed for at overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter

fødslen til barnets far eller medmor.

Med forslaget tages der både hensyn til, at forældrene har behov for tid til

at planlægge deres orlov efter de første 10 uger efter fødslen, og til, at ar-

bejdsgiver stadig får et rimelig varsel om, hvordan hans medarbejdere øn-

sker at udnytte de nye muligheder for fleksibel afholdelse af orloven.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, at en kommende

fader eller medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen,

jf. § 7, stk. 3, senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse skal under-

rette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.

Det foreslås, at

§ 15, stk. 3,

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 3,

at en kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte

sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, eller overdraget orlov til afhol-

delse inden for de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 1, skal senest 4

uger før det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren herom og

om længden af fraværet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i § 7 a,

stk. 1, hvorefter en beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid,

kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til

faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets

fødsel. Det betyder, at den orlov, som en far og en medmor kan holde i

umiddelbar forlængelse af barnets fødsel, med muligheden for overdragelse

af mors barselsorlov, bliver længere end i dag.

Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver forud for barnets fødsel både

bliver underrettet om, at en kommende far eller medmor ønsker at udnytte

deres ret til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen efter § 7, stk. 3, og, om

de også ønsker at afholde orlov overdraget fra moren inden for de første 10

uger efter fødslen.

På denne måde har arbejdsgiver bedre mulighed for på et tidligt tidspunkt at

indrette sig efter, at en kommende far eller medmor i forbindelse med bar-

nets fødsel holder mere orlov end de 2 ugers orlov, der følger af § 7, stk. 3.

Da afholdelse af overdraget orlov inden for de første 10 uger efter fødslen

tidsmæssigt vil ligge i umiddelbar tilknytning til de to ugers orlov, som en

far eller en medmor allerede har ret til efter § 7, stk. 3, foreslås det, at fars

UDKAST

og medmors varsling af arbejdsgiver skal ske med samme frist for afholdelse

af begge typer orlov.

Det foreslås på den baggrund, at varslingsfristen fastsættes til inden 4 uger

før forventet fødselstidspunkt. Forslaget er en ændring af den gældende frist

i stk. 3.

Forslaget betyder, at en far eller medmor fremover 4 uger før det forventede

fødselstidspunkt skal give deres arbejdsgiver besked om, hvorvidt de ønsker

at afholde 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen, og om de inden for de

første 10 uger efter fødslen ønsker at afholde orlov overdraget fra mor.

De skal også underrette arbejdsgiver om længden af den orlov, de ønsker at

afholde.

Forslaget vurderes at have en meget begrænset betydning i forhold til en fars

eller en medmors varsling af arbejdsgiver i forhold til deres ret til to ugers

orlov efter § 7, stk. 3, idet denne orlov er en ret til fravær i 2 sammenhæn-

gende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet.

Varslingsfristen i den gældende § 15, stk. 3, er inden 4 uger før fraværets

forventede begyndelse, hvilket allerede i dag i praksis er det samme som 4

uger før det forventede fødselstidspunkt.

Ønsker en far eller en medmor at holde de to uger på et senere tidspunkt

inden for de første 10 uger efter fødslen sker dette efter aftale med arbejds-

giveren.

Det foreslås også at ændre fader til far. Forslaget er en teknisk ændring, som

alene har til hensigt at modernisere sproget i loven.

Til nr. 25

Det fremgår af af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 4, 1. pkt., at en

lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf. §§ 9 og 10,

inden 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin

arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.

Det foreslås i

§ 15, stk. 4, 1. pkt.,

at indsætte efter §§ 9 og 10 eller overdraget

orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2.

Forslaget betyder, at det sikres, at en arbejdsgiver senest 8 uger efter fødslen

eller modtagelsen af barnet bliver underrettet om al den orlov, som en far

eller medmor ønsker at holde efter den 10. uge efter barnets fødsel.

UDKAST

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 7 a, stk. 2, hvorefter en mor

har ret til at overdrage op til 8 af de 10 ugers ret til fravær efter fødslen til

den anden forælder til afholdelse, inden barnet fylder 1 år.

Til nr. 26

Orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere ret til mindst 2 måneders øremær-

ket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis de har et barn under en nationalt

fastsat alder.

Med den foreslåede bestemmelse i § 21 a sikres det, at en forælder, der kom-

mer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller

modtagelse, og som ikke har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter

§ 21, stk. 1, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge under orlov, jf. §§ 9 og

10.

Lønmodtagere omfattet af § 21 a har ikke haft mulighed for at varsle afhol-

delse af orlov efter fristen fastsat i § 15, stk. 4, da de på tidspunktet for bar-

nets fødsel ikke har haft en arbejdsgiver, som de kunne varsle om orloven.

Det foreslås derfor at indsætte en varslingsbestemmelse i

§ 15 a,

hvorefter

en lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed for inden

6 uger efter barnets fødsel eller modtagelse at varsle afholdelse af fravær

efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barsels-

dagpenge efter § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om,

hvornår orloven påbegyndes og om længden heraf.

Forslaget betyder, at lønmodtagere, der gør brug af retten i § 21 a, med 8

ugers varsel, skal underrette deres arbejdsgiver om, at de ønsker at afholde

op til 9 ugers øremærket orlov.

Med forslaget sikres det, at forældre, der ikke var lønmodtagere på tidspunk-

tet for barnets fødsel, og som derfor ikke har kunnet varsle orlov over for en

arbejdsgiver inden for fristen i § 15, stk. 4, men som bliver lønmodtagere

inden barnet fylder 1 år, får mulighed for at varsle og dermed udnytte deres

ret efter orlovsdirektivet til 9 ugers øremærket orlov med ret til barselsdag-

penge.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 34.

Til nr. 27

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, at en lønmodtager,

der ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven, jf. § 11, skal

UDKAST

underrette arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagel-

sen af barnet.

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at ændre mellem 8 og 13 uger til op til 5 uger.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring til § 11, hvorefter det

antal uger, som beskæftigede lønmodtagere har ret til at udskyde af fraværs-

retten efter § 9 ændres fra mellem 8 og 13 uger op til 5 uger.

Der henvises til bemærkninger til nr. 18.

Til nr. 28

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 16, stk. 2, at en beskæftiget

lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt

efter § 11, med 16 ugers varsel skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår

fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Hvis lønmodtageren ikke vars-

ler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne var-

sel er udløbet.

Det foreslås i

§ 16, stk. 2,

at indsætte et nyt punktum om, at er den udskudte

orlov efter § 11 på op til 5 uger, skal lønmodtageren dog senest 8 uger før

fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren herom samt om længden

af fraværet

Forslaget betyder, at en beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte den

nye ret til at afholde udskudt orlov på op til 5 uger, med 8 ugers varsel skal

underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden

heraf.

Ændringen skal ses i lyset af, at længden af antallet af orlovsuger, som en

lønmodtager fremover har ret til udskyde til senere afholdelse er op til 5

uger i stedet for mellem 8 og 13 uger. Henset hertil er det Beskæftigelses-

ministeriets vurdering, at der bør fastsættes en kortere varslingsfrist for af-

holdelsen af denne orlov end de 16 uger, som følger af § 16, stk. 2, 1. pkt..

Der henvises til bemærkninger til nr. 18.

Til nr. 29

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 17, 2. pkt., at en lønmodtager

har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstæn-

digheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

UDKAST

Det foreslås i

§ 17, 3.

4. pkt.,

at en lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer

anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10, i denne lovs forstand anses

for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at lønmodtageren har

ret til at afholde den resterende fraværsret på et senere tidspunkt. Afholdelse

af resterende fravær, jf. det foreslåede 3. pkt., skal varsles over for arbejds-

giver senest 16 uger før fraværet påbegyndes.

Forslaget betyder, at et ændret varsel efter gældende § 17, 2. pkt., har den

retsvirkning, at den forældreorlov (fraværsret), som alligevel ikke kan af-

holdes som planlagt, ikke går tabt, men kan afholdes på et senere tidspunkt,

ligesom retsbaseret udskudt orlov efter § 11.

Forslaget indebærer, at en lønmodtager, der gør brug af sin ret til at ændre

varslet forældreorlov, fordi den pågældende sygemelder sig, som udgangs-

punkt vil kunne have ret til sygedagpenge efter reglerne herom i sygedag-

pengeloven.

Forslaget regulerer derimod ikke øvrige ansættelsesretlige forhold i forbin-

delse med, at fraværsretten afbrydes.

Forslaget har derfor ikke til hensigt at regulere spørgsmålet om, hvorvidt

arbejdsgiver er forpligtet til at lade lønmodtageren genindtræde i stillingen

under sygemeldingen. Forslaget har heller ikke til hensigt at regulere spørgs-

målet om, hvorvidt en lønmodtager i denne situation har ret til løn.

Her vil de almindelige ansættelsesretlige principper, funktionærlovens be-

stemmelser og/eller overenskomstfastsatte regler fortsat finde anvendelse.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende overskrift før § 18, at der er ret til barselsdag-

penge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

Det foreslås, at

overskriften

før § 18 affattes således, at der er ret til barsels-

dagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v.

Baggrunden for den foreslåede ændring af overskriften er, at kapitlet med

lovforslaget også vil omfatte reglerne om overdragelse af forældreorlov med

barselsdagpenge. Desuden vil kapitlet indeholde regler om overdragelse af

orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående og afholdel-

sen af denne orlov.

Til nr. 31

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6,

stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdag-

penge beregnet efter kapitel 9.

Det foreslås i

§ 20

at indsætte en henvisning til § 7 a.

Forslaget betyder, at når en mor overdrager ret til fravær efter den foreslåede

§ 7 a til faren eller medmoren, vil faren eller medmoren få ret til barsels-

dagpenge under orloven, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder be-

skæftigelseskravet.

Til nr. 32

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 20, at ved fravær efter § 6,

stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barselsdag-

penge beregnet efter kapitel 9.

Det foreslås i

§ 20,

at § 23 b, stk. 1 og 2, indsættes.

Forslaget betyder, at når en mor efter forslaget til § 23 b, stk. 1 og 2, over-

drager ret til fravær efter den foreslåede § 7 a til en social forælder, vil den

sociale forælder få ret til barselsdagpenge under orloven, hvis betingelserne

i øvrigt er opfyldt, herunder beskæftigelseskravet.

Det foreslås, at forslaget først skal træde i kraft den 1. december 2023 og

finder anvendelse, hvis barnet er født den 1. januar 2024 eller senere, jf.

lovforslagets § 2, stk. 3 og 5.

Til nr. 33

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, at ved fravær under

forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, har forældrene tilsammen ret til barselsdag-

penge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller

modtagelsen af barnet.

Efter gældende § 9 har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger efter den

14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Faderen eller medmoderen

har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter

fødslen.

Retten til barselsdagpenge under forældreorlov er en fælles ret for foræl-

drene, og forældrene aftaler indbyrdes, hvordan perioden med barselsdag-

penge skal fordeles imellem dem. De 32 ugers forældreorlov med barsels-

UDKAST

dagpenge kan forældrene holde på skift, i forlængelse af hinanden eller sam-

tidig. Det betyder, at i familier, hvor kun den ene opfylder beskæftigelses-

kravet, kan den anden forælder holde alle 32 ugers forældreorlov, (ud over

sine egne 2 ugers fædre- eller medmor orlov henholdsvis sine egne 2+12

ugers barselsorlov).

Forældrenes ret til fravær under forældreorlov udgør tilsammen 64 uger,

mens der alene er ret til barselsdagpenge i 32 uger.

Den gældende bestemmelse i § 10 giver forældrene mulighed for at forlænge

forældreorloven fra 32 uger til 40 uger, og beskæftigede lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende kan desuden forlænge forældreorloven fra

32 uger til 46 uger.

Hvis fraværet er forlænget efter § 10 kan forældrene anmode Udbetaling

Danmark om at udstrække udbetalingen af barselsdagpenge, så de udbetales

i 40 uger, ved at det ugentlige dagpengebeløb nedsættes, således at den sam-

lede dagpengeudbetaling højst udgør et beløb, der svarer til barselsdagpenge

i 32 uger. For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen

af barselsdagpenge under forældreorlov udstrækkes, så de udbetales i 46

uger, jf. lovens § 21, stk. 3.

Ved forlængelse af fraværet efter § 10 ophører dagpengeudbetalingen, når

der i alt er udbetalt barselsdagpenge til forældrene uden nedsættelse i 32

uger. Nedsættelsen af barselsdagpengene omfatter barselsdagpenge til

begge forældre, jf. lovens § 21, stk. 4.

Efter udbetaling af nedsatte barselsdagpenge er begyndt, har forældrene

ikke mulighed for helt eller delvis at genoptage arbejdet med den virkning,

at den ret til barselsdagpenge, der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter §

23, jf. lovens § 21, stk. 5.

I gældende § 21, stk. 6, er der indsat en bemyndigelsesbestemmelse til, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge

efter stk. 1, når kun den ene af forældrene er omfattet af dansk lovgivning

om social sikring.

Der er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat nærmere regler i §§ 9 og 10 i

bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge, jf. bekendtgørelse nr. 843 af 25.

juni 2018 med senere ændringer. Formålet med bestemmelserne er at sikre,

at retten til dagpenge under forældreorlov efter den danske lovgivning op-

hører, når der fra to EU-lande tilsammen er udbetalt en dagpengelignende

UDKAST

ydelse i en periode, der svarer til den periode, hvori der efter den danske

lovgivning er ret til dagpenge under forældreorlov.

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 29, at en far eller medmor, der

opfylder beskæftigelseskravet inden for de første 46 uger efter barnets fød-

sel eller modtagelse, kan opnå ret til barselsdagpenge, selvom beskæftigel-

seskravet ikke var opfyldt ved barnets fødsel eller modtagelse. Det vil sige,

at f.eks. en far, der var studerende, da barnet blev født, vil kunne få ret til

barselsdagpenge, hvis han f.eks. kommer i ansættelse som lønmodtager i

løbet af barnets første 46 uger. For morens vedkommende skal beskæftigel-

seskravet være opfyldt senest på tidspunktet for barnets fødsel for at få ret

til barselsdagpenge efter barselsloven, medmindre hun på et senere tids-

punkt opfylder beskæftigelseskravet for arbejdsløshedsdagpengeberettigede

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. § 29, stk. 2.

Det foreslås, at

§ 21

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at ved fravær efter §§ 9 og 10, har en mor ret

til barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller en medmor har ret til barsels-

dagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §

21 a-§ 21 c.

Forslaget betyder, at en mor og en far/ medmor som udgangspunkt vil få ret

til 14 henholdsvis 22 ugers barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og 10,

medmindre forælderen omfattes af reglerne i de foreslåede bestemmelser i

§ 21 a-§ 21 c, hvor der tildeles et andet antal uger med barselsdagpenge. Det

gælder bl.a. i tilfælde, hvor forældrene ikke bor sammen, og i tilfælde, hvor

barnet kun har én forælder.

Se nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Forslaget i stk. 1, 1. pkt. omfatter alle forældre, som vil få en ret til at råde

over det antal uger med barselsdagpenge, som de hver især får tildelt, på

henholdsvis 14 eller 22 uger, jf. det foreslåede stk. 2.

Forslaget betyder endvidere, at de 14 henholdsvis 22 ugers barselsdagpenge

som udgangspunkt skal afholdes, inden barnet er 1 år.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at begge adoptanter hver har ret til barselsdag-

penge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog § 21 a - § 21 c.

Med forslaget ligedeles adoptivforældres ret til barselsdagpenge under fra-

vær efter §§ 9 -10, med 18 uger til hver forælder, hvilket skyldes, at der med

den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 6, jf. denne lovs § 1, nr. 10, ligeledes

UDKAST

sker en ligedeling af adoptivforældres ret til fravær med barselsdagpenge i

de første 10 uger efter barnets modtagelse.

Med forslaget får hver af adoptivforældrene hermed ret til 24 ugers fravær

med barselsdapenge efter barnets modtagelse.

Adoptivforældre vil ligesom biologiske forældre få ret til at overdrage deres

ret til barselsdagpenge til den anden forælder med de begrænsninger, der

følger af den foreslåede § 21, stk. 3, og vil i øvrigt være omfattet af samme

regler som biologiske forældre.

Fordelingen med 18 ugers barselsdagpenge til hver adoptivforælder gælder

dog ikke, hvis forældrene omfattes af de foreslåede bestemmelser i § 21 a-

§ 21 c, hvorefter der sker en anden fordeling af barselsdagpengene under

fravær efter §§ 9-10. Der henvises til bemærkningerne til denne lovs § 1, nr.

28.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at en forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1

til den anden forælder, jf. dog stk. 3.

Forslaget betyder, at hver forælder kan overdrage det antal uger med ret til

barselsdagpenge, som ikke er øremærket den pågældende, til den anden for-

ælder. Henvisningen i stk. 2 til stk. 3 betyder, at lønmodtagere i beskæfti-

gelse har 9 øremærkede uger med ret til barselsdagpenge, som ikke vil

kunne overdrages til den anden forælder.

Alle andre forældre end lønmodtagere vil kunne overdrage alle uger med ret

til barselsdagpenge efter forslaget i stk. 1, hvilket betyder, at en mor, der

ikke er lønmodtager, vil kunne overdrage sin ret til 14 ugers barselsdag-

penge til den anden forælder, og en far/medmor, der ikke er lønmodtager,

vil kunne overdrage sin ret til 22 ugers barselsdagpenge til den anden for-

ælder.

Forældrene vil kunne vælge at overdrage alle overdragelige uger, eller de

kan vælge at overdrage en mindre del af perioden til den anden forælder.

Herved kan forældrene tilrettelægge afholdelsen af forældreorloven, så fa-

miliens behov tilgodeses bedst muligt.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at en forælder, der ikke selv opfylder beskæfti-

gelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, for-

ælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden

forælder.

UDKAST

Forældre, der er lønmodtagere, selvstændige eller ledige, og som opfylder

beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for ret til barselsdagpenge, vil kunne

afholde eller helt eller delvist overdrage orlovsugerne med barselsdagpenge.

Forældre, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, f.eks. fordi de er ydelses-

modtagere eller er studerende, vil ikke selv kunne afholde orlov med bar-

selsdagpenge, men hvis de er socialt sikrede i Danmark vil de efter forslaget

kunne råde over retten til barselsdagpenge ved at overdrage ugerne til den

anden forælder, som vil kunne afholde de overførte uger med barselsdag-

penge, hvis forælderen opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge,

herunder beskæftigelseskravet.

På denne måde sikres, at retten til barselsdagpenge under forældreorlov li-

gesom efter de gældende regler vil kunne udnyttes fuldt ud, selvom kun den

ene forælder har ret til barselsdagpenge.

Eksempler på overdragelse af retten til barselsdagpenge mellem forældrene

Eks 1. Hvis begge forældre er lønmodtagere, kan far overdrage op til 13

ugers barselsdagpenge til mor, som vil kunne opnå i alt 27 ugers barselsdag-

penge ved fravær efter § 9 (mors egne 14 uger + 13 uger fra far). (Som

lønmodtager kan far ikke overdrage de 9 ugers øremærket forældreorlov).

Eks. 2. Hvis begge forældre er lønmodtagere, kan mor overdrage op til 5

ugers barselsdagpenge til far, som vil kunne opnå i alt 27 ugers barselsdag-

penge ved fravær efter § 9 (fars egne 22 uger + 5 uger fra mor). (Som løn-

modtager kan mor ikke overdrage de 9 ugers øremærket forældreorlov).

Eks 3. Hvis begge forældre er selvstændige, kan mor overdrage op til 14

ugers barselsdagpenge til far, som vil kunne opnå i alt 36 ugers barselsdag-

penge ved fravær efter § 9 (fars egne 22 uger + 14 uger fra mor).

Eks. 4. Hvis mor er lønmodtager, og far er studerende, kan far overdrage op

til 22 ugers barselsdagpenge til mor, som vil kunne opnå i alt 36 ugers bar-

selsdagpenge ved fravær efter § 9 (mors egne 14 uger + 22 uger fra far).

Eks. 5. Hvis mor er kontanthjælpsmodtager, og far er lønmodtager, kan mor

overdrage op til 14 ugers barselsdagpenge til far, som vil kunne opnå i alt

36 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9(fars egne 22 uger + 14 uger

fra mor).

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses

for udnyttet, hvis forælderen har overdraget retten til den anden forælder.

UDKAST

Forslaget betyder, at når orlovsugerne er overdraget til den anden forælder,

anses ugerne for udnyttede, også selvom den forælder, der har fået ugerne

overført, endnu ikke har afholdt de overførte uger med barselsdagpenge.

Hvis en forælder har overført alle sine uger, vil den pågældende derfor ikke

i forbindelse med et evt. skift af status fra f.eks. studerende til lønmodtager

have ret til fravær med barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1.

Det kan f.eks. være en kontanthjælpsmodtager eller studerende, der har

overdraget retten til barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 2, 2. pkt. Hvis

forælderen bliver lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og har udnyttet bar-

selsretten ved at overdrage retten, vil forælderen ikke få ret til barselsdag-

penge efter den foreslåede § 21, stk. 1. Forælderen vil derimod kunne være

omfattet af den foreslåede § 21 a, jf. nedenfor til § 1, nr. 34, og få ret til 9

ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9 som lønmodtager.

En forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke tidligere har udnyttet barsels-

retten efter den foreslåede stk. 1, herunder ved at overdrage retten til den

anden forælder, vil kunne få ret til enten 14 eller 22 ugers barselsdagpenge

under forældreorlov, jf. den foreslåede stk. 1, forudsat at beskæftigelseskra-

vet er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at en beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af

ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten

til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages.

Forslaget vedrører den øremærkede orlov, som efter forslaget kun omfatter

lønmodtagere. Alle andre end lønmodtagere har ikke ret til 9 ugers øremær-

ket orlov med barselsdagpenge, og de vil derfor kunne overdrage alle deres

uger med barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1 til den anden forælder,

jf. den foreslåede stk. 2.

At de 9 ugers barselsdagpenge er øremærket for lønmodtageren betyder

dels, at lønmodtageren ikke vil kunne overdrage ugerne til den anden foræl-

der og dels, at hvis lønmodtageren ikke selv holder 9 ugers orlov med bar-

selsdagpenge, vil ugerne bortfalde.

En forælder, der ikke afholder alle 9 ugers orlov med barselsdagpenge inden

1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, vil som udgangspunkt miste de

uger med barselsdagpenge, som ikke er holdt. Hvis det f.eks. kun er 5 af

ugerne, der er afholdt, når barnet fylder 1 år, vil forælderen miste de 4 sidste

UDKAST

uger med barselsdagpenge, som vil bortfalde, medmindre forælderen er for-

hindret i at holde orloven inden for 1 år, jf. det foreslåede 2. pkt. i bestem-

melsen.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at hvis forælderen er forhindret i at holde orloven

efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. detn foreslåede stk. 4, inden 1 år

efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog

afholdes inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Forslaget vil sikre, at forældre, der er forhindret i at holde orloven, inden

barnet fylder 1 år, får mulighed for på et senere tidspunkt, men inden 3 år

efter barnets fødsel, at kunne afholde de 9 ugers øremærket orlov.

De særlige forhold, der gør, at forælderen ikke vil kunne holde orloven, skal

være til stede i perioden op til, barnet fylder 1 år. Der er ikke krav om, at

forælderen er forhindret i at holde orloven hele barnets første år.

En forælder, der er forhindret i at holde orloven, vil kunne afholde den øre-

mærkede orlov på et hvilket som helst tidspunkt, inden barnet fylder 3 år, jf.

nedenfor.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om, hvornår en forælder er at anse som beskæftiget lønmodtager efter stk.

3, herunder i hvilke situationer en beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit

eget aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, hvornår en forælder,

der er beskæftiget som lønmodtager, omfattes af den øremærkede orlov.

Udgangspunktet efter loven er, at en forælder anses som lønmodtager, hvis

forælderen er ansat i sit eget aktie- eller anpartsselskab, og får udbetalt løn

som beskattes som A-indkomst. Det betyder bl.a., at pågældende skal op-

fylde beskæftigelseskravet i § 27 (som lønmodtager) for at få ret til barsels-

dagpenge, og der vil blive beregnet barselsdagpenge til pågældende som

lønmodtager.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 4, 1. pkt. 2. led, vil der blive fastsat

regler om, i hvilke situationer en person, der er ansat i sit eget aktie- eller

anpartsselskab, ikke omfattes af den øremærkede forældreorlov, jf. forslaget

i stk. 3.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at hvis en per-

son er ansat i sit eget aktie- eller anpartsselskab, som den pågældende ejer

100 pct., vil personen ikke være omfattet af den øremærkede forældreorlov.

UDKAST

Det betyder, at de 9 ugers barselsdagpenge ikke er bundet, og ugerne vil

derfor kunne overdrages til den anden forælder efter forslaget til stk. 2.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at hvis en forælder ejer mindre end

100 pct. af selskabet, kan den pågældende undtages fra de 9 ugers øremær-

ket forældreorlov, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

Personen ejer mere end 50 pct. af selskabet (beregnet ift. direkte og indi-

rekte ejerskab via andre virksomheder)

har majoriteten af stemmeret-

tighederne (beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab via andre virksomhe-

der)

derudover har indflydelse i selskabet på anden vis, f.eks. i form af

en ejeraftale eller en tro og love-erklæring om, at andre personer ikke har

vetoret eller på anden måde har instruktionsbeføjelse over eller kan øge ind-

flydelse på den pågældende.

Det skal bemærkes, at hvis personen ved siden af virksomheden har anden

lønmodtagerindkomst, kan personen ikke fritages for øremærkningen.

En person, der på grund af de fastsatte undtagelsesregler ikke omfattes af

øremærkningen, vil fortsat blive anset som lønmodtager i relation til bar-

selsloven, og pågældende vil skulle opfylde beskæftigelseskravet som løn-

modtager og vil få beregnet barselsdagpenge som lønmodtager.

Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte regler om, at foræl-

deren over for Udbetaling Danmark på tro og love skal erklære, at betingel-

serne for ikke at være omfattet af øremærkningen er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at beskæftigelsesministeren endvidere fastsætter

regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er forhindret

i at holde orloven efter stk. 3.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, hvornår der

foreligger særlige situationer, hvor forælderen objektivt set ikke har kunnet

holde den øremærkede orlov, inden barnet fylder 1 år. Der tænkes f.eks. på

situationer, hvor en forælder ikke har holdt orloven, og op til, at barnet fyl-

der 1 år, bliver udsendt af den danske stat til at gøre tjeneste i udlandet,

bliver midlertidigt alvorligt syg eller afsoner frihedsstraf, eller situationer,

hvor forælderen ikke har haft mulighed for at være sammen med barnet på

grund af, at der f.eks. er anlagt en faderskabssag.

Det foreslås i

stk. 5,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om admi-

nistration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om overdra-

gelse efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den

ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv er ude af stand til at

UDKAST

overdrage orloven, samt regler om tildeling af ekstra uger med barselsdag-

penge i særlige situationer.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at forældre,

der ønsker at overdrage orlovsuger med barselsdagpenge til den anden for-

ælder, skal give meddelelse herom til Udbetaling Danmark, og at Udbeta-

ling Danmark efter ansøgning kan overdrage ret til barselsdagpenge fra den

ene forælder til den anden forælder i helt særlige situationer, hvor forælde-

ren selv er ude af stand til at gøre det. Det kan f.eks. være en forælder, der

kommer ud for en ulykke og ikke kan overdrage sin ret til barselsdagpenge,

fordi forælderen ikke er ved bevidsthed. Tilsvarende skal gælde, hvis der er

tale om en social forælder eller en nærtstående, der er overdraget uger til.

Der vil også blive fastsat regler om, at der kan tildeles ekstra uger til en

forælder, hvor den ene forælder er lønmodtager og har ret til barselsdag-

penge, men hvor forælderen på grund af f.eks. et alvorligt handicap er ude

af stand til at passe barnet alene. Det kan f.eks. være, at forælderen har en

lammelse og af den grund ikke kan tage vare på et spædbarn. Den anden

forælder vil efter ansøgning og fremlæggelse af lægeerklæring kunne få til-

delt 9 ekstra uger, svarende til den øremærkede (og dermed uoverdragelige)

del af den handicappede forælders ret til barselsdagpenge. Hvis forældrene

ønsker det, kan forældrene dermed holde de 9 ugers orlov sammen.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at der kan tildeles ekstra ugers bar-

selsdagpenge til en forælder i tilfælde, hvor forældrene bor sammen, men

kun den ene af forældrene er socialt sikret i Danmark. Som udgangspunkt

vil den forælder, der er socialt sikret i Danmark, have ret til 24 ugers bar-

selsdagpenge efter barnets fødsel eller modtagelse. For at sikre den forælder,

der er socialt sikret i Danmark mulighed for at kunne være sammen med

barnet i en længere periode, vil der kunne tildeles 13 ekstra ugers barsels-

dagpenge, hvis forælderen kan dokumentere, at den anden forælder ikke i

samme periode efter et andet lands lovgivning får udbetalt en offentlig for-

sørgelsesydelse under forældreorlov. De 13 ekstra ugers barselsdagpenge

skal kompensere for, at den forælder, der ikke er socialt sikret i Danmark,

ikke har mulighed for at overdrage orlov med barselsdagpenge til den anden

forælder.

Ved tildeling af ekstra 13 ugers barselsdagpenge vil en familie, hvor kun

den ene forælder er socialt sikret i Danmark, få mulighed for i stor udstræk-

ning at kunne tilrettelægge orloven som efter gældende regler, hvor en for-

ælder har mulighed for at kunne opnå ret til alle 32 forældreorlovsuger med

barselsdagpenge, hvis det kan dokumenteres, at den anden forælder ikke i

UDKAST

samme periode får udbetalt en tilsvarende forsørgelsesydelse efter et andet

lands lovgivning. Der henvises til § 10 i gældende bekendtgørelse nr. 843

af 25. juni 2021.

Det foreslås endvidere, at de gældende bestemmelser i § 21, stk. 2-5, om

udstrækning af barselsdagpenge ikke videreføres af administrative grunde.

Bestemmelserne handler om retten til at udstrække barselsdagpengene, når

fraværsperioden forlænges efter lovens § 10. Den gældende § 10, som giver

hver af forældrene mulighed for at forlænge forældreorloven fra 32 uger til

enten 40 uger (gælder for alle forældre) eller 46 uger (gælder kun for løn-

modtagere eller selvstændige), vil blive videreført, hvilket vil betyde, at for-

ældre, der vælger at gøre brug af retten til at forlænge selve fraværsretten,

ikke samtidig vil have mulighed for at udstrække barselsdagpengene til den

forlængede fraværsperiode.

Fremover vil barselsdagpenge under fravær efter § 9kun kunne udbetales

for det antal uger, som den pågældende forælder har ret til efter bestemmel-

serne i den foreslåede § 21, stk. 1 og 2.

Forslaget om ikke at videreføre muligheden for at udstrække barselsdagpen-

gene vil ikke få betydning for beregningen af barselsdagpengene under fra-

vær efter § 9, som fortsat vil ske efter reglerne i kapitel 9. Den samlede

udbetaling af barselsdagpenge under fraværet efter § 9 vil derfor ikke blive

ændret, da de ugentlige barselsdagpenge vil blive udbetalt med et højere

beløb pr. uge, end hvis det samlede barselsdagpengebeløb var udstrakt over

flere uger.

Det samme vil gælde i forhold til arbejdsgiverens ret til refusion, da en ar-

bejdsgiver vil få ret til samme beløb i refusion som lønmodtageren er beret-

tiget til i barselsdagpenge, jf. lovens § 39, stk. 1. Ændringen får derfor ingen

indholdsmæssig betydning for den samlede udbetaling af barselsdagpenge

og refusion til arbejdsgiveren.

Som følge af forslaget om, at retten til barselsdagpenge ved fravær under

forældreorlov, jf. §§ 9 og 10, fordeles til hver forælder, hvor mor som ud-

gangspunkt får ret til barselsdagpenge i 14 uger, og far/medmor får ret til

barselsdagpenge i 22 uger, jf. forslaget til stk. 1, er bemyndigelsen i gæl-

dende § 21, stk. 6, om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af forældrene er om-

fattet af dansk lovgivning om social sikring, overflødig, da retten til barsels-

dagpenge under forældreorlov på forhånd er fordelt til hver forælder.

UDKAST

Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende § 21, stk. 6, videreføres derfor

ikke.

Til nr. 34

Ad § 21 a

Orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere ret til mindst 2 måneders øremær-

ket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis de har et barn under en nationalt

fastsat alder.

Der er efter gældende regler ikke mulighed for, at en forælder, der bliver

lønmodtager, og som har holdt orlov som andet end lønmodtager med bar-

selsdagpenge, får ret til barselsdagpenge, hvis forælderen bliver lønmodta-

ger.

§ 21 a

foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at en forælder, der kommer i beskæftigelse som

lønmodtager, inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke

har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk.

1, fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med barselsdag-

penge som andet end lønmodtager i beskæftigelse, har ret til op til 9 ugers

barselsdagpenge ved fraværefter § 9.

Forslaget betyder, at en forælder, der tidligere har haft orlovsrettigheder som

andet end lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1, til samme barn, ikke

vil have ret til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21, stk. 1, når foræl-

deren bliver lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, men i stedet have ret-

tigheder efter den foreslåede bestemmelse i § 21 a. Det er en betingelse for

ret til barselsdagpenge, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet i § 27.

Forslaget omfatter forældre, der skifter status til lønmodtager, inden barnet

fylder 1 år, og som tidligere har afholdt eller overdraget barselsrettigheder

efter den foreslåede § 21, stk. 1, som alt andet end lønmodtager. Forælderen

kan f.eks. være en selvstændigt erhvervsdrivende, der får beskæftigelse som

lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og som har holdt orlov med barsels-

dagpenge som selvstændig efter den foreslåede § 21, stk. 1. Det kan også

være en kontanthjælpsmodtager eller studerende, der har overdraget retten

til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21, stk. 2.

En forælder, der tidligere har afholdt eller overdraget orlovsrettigheder som

alt andet end lønmodtager efter de foreslåede § 21, stk. 1 og 2, vil efter for-

slaget få ret til op til nye 9 ugers barselsdagpenge under fravær efter §§ 9 og

UDKAST

10. Hvis forælderen f.eks. bliver lønmodtager og først 48 uger efter barnets

fødsel opfylder beskæftigelseskravet, vil forælderen få ret til 4 ugers orlov

med barselsdagpenge, som kan holdes inden barnet fylder 1 år.

En forælder, der bliver lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og som ikke

tidligere har udnyttet retten efter den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, vil derimod

være omfattet af den foreslåede § 21, stk. 1, hvor forælderen vil have ret til

enten 14 eller 22 ugers barselsdagpenge under fravær efter § 9, afhængig af,

om forælderen er mor eller far til barnet.

Med forslaget sikres alle lønmodtagere, der kommer i beskæftigelse og op-

fylder beskæftigelseskravet som lønmodtager, inden barnet fylder 1 år, og

som ikke allerede har haft ret til barselsdagpenge under fravær efter § 9som

lønmodtager, ret til 9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge, uanset

om forælderen tidligere har fået fraværsrettigheder med barselsdagpenge

som andet end lønmodtager til samme barn.

Forslaget er en konsekvens af, at orlovsdirektivet giver alle lønmodtagere

ret til mindst 2 måneders øremærket forældreorlov med ret til en ydelse, hvis

lønmodtageren har et barn under en nationalt fastsat alder. Der henvises til

bemærkninger i lovforslagets pkt. 12 om forholdet til EU-retten.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at den foreslåede § 21, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse for orlov efter det foreslåede 1. pkt.

Forslaget betyder bl.a., at de 9 ugers barselsdagpenge, som en beskæftiget

lønmodtager får ret til efter det foreslåede 1. pkt., er øremærket orlov, som

skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke kan

overdrages til den anden forælder.

Det foreslås i

stk. 2,

at når en forælder kommer i beskæftigelse som lønmod-

tager, indgår den uudnyttede ret til orlov efter den foreslåede § 21, stk. 1 og

2, §§ 21 b og 21 c, i retten til orlov efter stk. 1.

Forslaget betyder, at hvis en forælder tidligere har fået ret til barselsdag-

penge som andet end lønmodtager efter den foreslåede § 21, stk. 1 og 2, §

21 b eller § 21 c, som ikke er udnyttet, (dvs. enten afholdt eller overdraget)

på det tidspunkt, hvor forælderen er blevet lønmodtager og anmoder om nye

9 ugers barselsdagpenge, vil den uudnyttede ret til orlov efter § 21, stk. 1 og

2, §§ 21 b eller 21 c, indgå i retten til orlov efter stk. 1.

Eksempel

UDKAST

En far, der er ledig på tidspunktet for barnets fødsel, får ret til 2 ugers orlov

med barselsdagpenge efter § 7, stk. 3, og 22 ugers barselsdagpenge efter den

foreslåede § 21, stk. 1. Faren holder orloven i en sammenhængende periode

efter barnets fødsel, og han kommer i beskæftigelse som lønmodtager efter

17 ugers orlov. Han vil på dette tidspunkt have 7 ugers orlov med barsels-

dagpenge tilbage, som vil indgå i retten til de 9 ugers barselsdagpenge efter

forslaget i stk. 1. Dvs. han vil kunne få yderligere ret til 2 ugers barselsdag-

penge under fravær efter § 9 som lønmodtager, så han i alt har 9 uger med

barselsdagpenge til afholdelse som lønmodtager.

Hvis faren havde overdraget alle uger med barselsdagpenge efter den fore-

slåede § 21, stk. 2, til mor, ville alle uger være udnyttet, og far ville have ret

til 9 ugers barselsdagpenge som lønmodtager.

Det foreslås i

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om administration af reglerne efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at en forælder,

der er omfattet af bestemmelsen, skal ansøge om at få de ekstra 9 ugers bar-

selsdagpenge, og at det er forælderens status på ansøgningstidspunktet, der

er afgørende for retten efter stk. 1.

Ad § 21 b

§ 21 b

foreslås indsat som en ny bestemmelse.

Med hjemmel i lovens § 24, er der i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 843 af

25. juni 2018 om ret til barselsdagpenge, fastsat regler om fordeling af bar-

selsdagpenge mellem forældrene under forældreorlov, hvis forældrene ikke

er enige om fordelingen af ugerne. I tilfælde af uenighed skal barselsdag-

penge først ydes til indehaveren af forældremyndigheden, når denne alene

tilkommer den ene af forældrene, eller til den af forældrene, som barnet op-

holder sig mest hos, hvis forældrene har fælles forældremyndighed og ikke

lever sammen.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunk-

tet for barnets fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har barnet bo-

ende, udover ret til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21, stk. 1, ret til

barselsdagpenge i yderligere 13 uger ved fravær efter §§ 9 og 10, indtil 1

år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Formålet med forslaget er at sikre, at barnet kan passes i hjemmet i en læn-

gere periode end 24 uger, som er det antal uger, som den enkelte forælder

som udgangspunkt har ret til.

UDKAST

Forslaget betyder, at den forælder, der er bopælsforælder, vil have ret til

ekstra 13 ugers barselsdagpenge ud over de barselsdagpenge, som forælde-

ren har ret til efter den foreslåede § 21, stk. 1.

Forslaget vil gælde både for biologiske genetiske forældre og for adoptiv-

forældre. Det følger af adoptionslovens § 5, at personer, der er gift eller

samlevende, som udgangspunkt kun kan adoptere sammen med deres ægte-

fælle eller samlever, medmindre der er særlige grunde til at fravige dette

krav. Særlige grunde kan f.eks. være, at ægtefællen eller samleveren er for-

svundet eller på grund af sindssygdom eller lignende er ude af stand til at

handle fornuftsmæssigt. Endvidere er det et krav, at parret er samlevende.

Det kan ikke fuldstændigt afvises, at der vil kunne opstå en situation, hvor

adoptanterne på tidspunktet for modtagelsen af barnet ikke har fælles bopæl.

Bestemmelsens udformning tager højde herfor.

Det vil være en betingelse for tildeling af ekstra 13 ugers barselsdagpenge,

at det kan dokumenteres, at forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for

barnets fødsel eller modtagelse. CPR-registerets oplysning om bopæl vil

som udgangspunkt blive lagt til grund for, hvordan bopælsforholdene er.

Det vil derimod ikke være et krav, at den forælder, der bor sammen med

barnet, bor som eneste voksen sammen med barnet, og bopælsforælderen

kan derfor bo sammen med andre personer, f.eks. familiemedlemmer, ven-

ner eller en anden partner uden at miste retten til at få tildelt ekstra uger med

barselsdagpenge.

Der vil være ret til 13 ugers ekstra barselsdagpenge, uanset om forældrene

har fælles forældremyndighed, eller om bopælsforælderen har den fuldefor-

ældremyndighed over barnet, og uanset om det kun er den ene forælder, der

er socialt sikret i Danmark.

Hvis det er mor, der er bopælsforælder, betyder forslaget, at mor, som i for-

vejen får 14 ugers barselsdagpenge efter forslaget til § 21, stk. 1, får ekstra

13 ugers barselsdagpenge, så hun i alt har 27 ugers barselsdagpenge under

fravær efter §§ 9 og 10. Hvis det er far/medmor, der er bopælsforælder, be-

tyder forslaget, at far/medmor, som i forvejen får 22 ugers barselsdagpenge

efter forslaget til § 21, stk. 1, får 13 ugers ekstra barselsdagpenge, så

far/medmor i alt har 35 ugers barselsdagpenge under fraværefter §§ 9 og 10.

Forslaget indebærer, at uanset, om det er moren eller den anden forælder,

der er bopælsforælder, sikres barnet pasning af bopælsforælderen i 37 uger

efter fødslen eller modtagelsen af barnet, da de tildelte ekstra 13 uger med

barselsdagpenge sammen med barselsdagpenge efter den foreslåede § 21,

UDKAST

stk. 1, og barselsdagpenge under fravær efter den foreslåede ændring til § 7,

stk. 1, og § 7, stk. 3, giver både moren henholdsvis faren/medmoren ret til

37 ugers barselsdagpenge.

En mor vil således have ret til 10 ugers barselsdagpenge under fravær efter

§ 7, og en far/medmor vil have ret til 2 ugers fravær i 10 ugers-perioden

efter barnets fødsel. Herefter har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger,

og en far/medmor har ret til 22 uger efter den foreslåede § 21, stk. 1. Ved

tildeling af yderligere 13 uger opnås i alt 37 uger for begge forældre.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at hvis forælderen har eneforældremyndighed

over barnet, har forælderen herudover ret til yderligere 9 ugers barselsdag-

penge.

Forslaget betyder, at hvis forældrene ikke bor sammen, har den forælder,

som barnet bor hos, ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge, hvis forælde-

ren har eneforældremyndigheden over barnet. Dette vil således også omfatte

situationer, hvor faderskabet ikke er fastslået, og situationer, hvor kun den

ene forælder er socialt sikret i Danmark.

Forslaget vil endvidere omfatte den situation, hvor et par har aftalt med en

surrogatmor, der er bosat i udlandet, at hun skal føde et barn til dem. Efter

dansk ret anerkendes den mand, som genetisk er barnets far, som barnets far

til barnet, og den udenlandske surrogatmor som barnets mor. Med hensyn

til moren henvises der til § 30 i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af

07. august 2019, hvorefter den kvinde, som føder et barn, der er blevet til

ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. Bestemmelsen finder

også anvendelse, når barnet fødes i udlandet af en surrogatmor.

I disse situationer vil familien opfylde betingelsen om, at forældrene ikke

bor sammen og den forælder, som barnet bor hos, vil have den fulde foræl-

dremyndighed.

Med forslaget sikres bopælsforælderen med den fulde forældermyndighed

over barnet ret til barselsdagpenge i 46 uger, som er samme antal uger, som

en mor efter gældende regler kan udnytte, hvis faren/medmoren ikke gør

brug af den fælles ret til barselsdagpenge efter gældende § 21.

Hvis faderskab til barnet efterfølgende fastslås, vil faren kunne have ret til

barselsdagpenge efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Forslaget i stk. 1 skal ses i sammenhæng med forslaget i stk. 2.

UDKAST

Det foreslås således i stk.

at den forælder, som barnet ikke bor hos, ikke

har ret til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21, stk. 1. Forælderen har

ret til barselsdagpenge i 9 uger ved fravær efter §§ 9 og 10, indtil 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse.

Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor forældrene ikke bor sammen, får ikke-

bopælsforælderen ret til barselsdagpenge i 9 uger efter forslaget i denne be-

stemmelse, og der vil ikke være ret til barselsdagpenge efter forslaget til §

21, stk. 1. Ikke-bopælsforælderen vil således få ret til et færre antal uger

med barselsdagpenge end efter forslaget i § 21, stk. 1.

Hvis mor er ikke-bopælsforælder, vil hun i stedet for 14 uger med barsels-

dagpenge under fravær efter § 9 (efter forslaget i § 21, stk. 1) få ret til 9

ugers barselsdagpenge, og hvis far er ikke-bopælsforælder, vil han i stedet

for 22 uger med barselsdagpenge under fravær efter § 9 (efter forslaget i §

21, stk. 1) få ret til 9 ugers barselsdagpenge.

Der vil fortsat være mulighed for at aftale en anden fordeling af barsels-

ugerne med barselsdagpenge, da forældrene har mulighed for at overdrage

uger til hinanden efter forslaget i stk. 3.

Ikke-bopælsforælderens ret til barselsdagpenge efter forslaget i § 21 b, stk.

2, er navnlig relevant for forældre, som uanset at de ikke bor sammen er

indstillet på at varetage ansvaret for barnet i fællesskab. I praksis vil afhol-

delse af orlov forudsætte, at forældrene er enige herom. Hvis forældrene

ikke er enige om ikke-bopælsforælderens kontakt med barnet, herunder i

releation til afholdelse af orlov, er det overladt til Familieretshuset og fami-

lieretten at træffe afgørelse om samvær efter forældreansvarsloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020. Efter lovens § 4 skal afgø-

relser om samvær træffes ud fra, hvad der efter en konkret vurdering er bedst

for det enkelte barn. Efter forslagets § 21, stk. 3, jf. § 21 b, stk. 3, skal ikke-

bopælsforælderen som udgangtspunkt afholde orlov, inden barnet fylder 1

år, eventuelt 3 år. I barnets første levemåneder, dvs. de første fire til fem

måneder, kan der fastsættes hyppige, men måske ganske kortvarige samvær,

fx �½-1 times samvær, mellem samværsforælderen og barnet, og dette sam-

vær vil gradvist kunne optrappes i takt med barnets alder. Hvis barnet og

samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelse af samværet har

etableret en følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fastsæt-

tes samvær med overnatning med små børn i ni til tolv måneders alderen.

Det foreslås i

stk. 3,

at forslaget til § 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter

den foreslåede § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på forældre-

nes samlede ret til barselsdagpenge efter denne bestemmelse.

UDKAST

Det betyder bl.a., at forældrene indbyrdes vil kunne overdrage deres ret til

barselsdagpenge i de uger, som er overførbare, hvilket vil sige, at forældre,

der ikke er lønmodtagere, vil kunne overdrage alle uger med barselsdag-

penge til den anden forælder, mens forældre, der er lønmodtagere, ikke vil

kunne overdrage 9 af ugerne med barselsdagpenge, jf. forslaget til § 21, stk.

2 og 3, 1. pkt.

Forældrenes mulighed for at kunne overdrage uger med barselsdagpenge

indbyrdes vil indebære, at forældrene kan tilrettelægge orlovens afholdelse

fleksibelt, så den passer bedst muligt til familiens behov.

Eksempel

Hvis mor og far har fælles forældremyndighed, og mor bor alene med bar-

net, vil hun efter den foreslåede stk. 1 få ret til 27 ugers barselsdagpenge

under fravær efter § 9. Hvis hun er lønmodtager, vil hun kunne overdrage

op til 18 ugers barselsdagpenge til faren, da de 9 ugers barselsdagpenge er

øremærkede orlovsuger. Hvis hun er selvstændig, vil hun kunne overdrage

op til alle 27 ugers barselsdagpenge til faren. Faren vil, hvis han ikke er

lønmodtager, kunne overdrage sine 9 uger til moren.

Betingelsen om, at de 9 ugers øremærket orlov med barselsdagpenge for

beskæftigede lønmodtagere skal være afholdt inden 1 år efter barnets fødsel,

jf. den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, vil også gælde for orlov, der

tildeles efter forslaget til § 21 a, ligesom reglerne om barselshindringer vil

finde anvendelse efter forslaget i § 21, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 4,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om

krav til dokumentationen.

Bestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om, at i tilfælde,

hvor den forælder, der har den fulde forældremyndighed, ønsker yderligere

orlovsuger, skal forælderen give meddelelse herom til Udbetaling Danmark.

Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt

fordeler barselsdagpenge efter stk. 1 og 2 på baggrund af oplysningerne i

CPR-registeret på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, medmin-

dre forældrene konkret sandsynliggør, at registreringen ikke er korrekt.

Hvis den ene eller begge forældre bor i udlandet, men er socialt sikrede i

Danmark, skal forælderen/forældrene fremlægge dokumentation for deres

bopælsforhold, da Udbetaling Danmark ikke kan søge disse oplysninger i

CPR-registeret.

UDKAST

Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at den forælder, der har eneforæl-

dremyndigheden over barnet, skal ansøge Udbetaling Danmark om de ekstra

9 ugers barselsdagpenge efter den foreslåede stk. 1, 2. pkt. Det vil endvidere

blive fastsat, fra hvilket tidspunkt efter barnets fødsel eller modtagelse, Ud-

betaling Danmark kan lægge til grund, at en forælder er eneforældremyn-

dighedsindehaver.

Ad § 21 c

I de situationer, hvor et barn kun har én forælder, er det et væsentligt hensyn,

at denne forælder ikke som en konsekvens af 24-24-modellen og orlovsdi-

rektivets krav om øremærkning af forældreorlov stilles ringere end i dag i

forhold til den samlede ret til orlov med barselsdagpenge.

§ 21 c

foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse.

Det foreslås i

§ 21 c, stk. 1,

at hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet

for barnets fødsel eller modtagelse, har forælderen udover ret til barselsdag-

penge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fra-

vær under forældreorlov efter §§ 9 og 10, indtil 1 år efter barnets fødsel eller

modtagelse.

Forslaget betyder, at den forælder, der er eneforælder, vil have ret til ekstra

22 ugers barselsdagpenge ud over de barselsdagpenge, som forælderen har

ret til efter den foreslåede § 21, stk. 1.

Eneforælderen vil hermed blive sikret ret til barselsdagpenge i 46 uger.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den

anden forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barsels-

dagpenge efter §§ 21, stk. 1, 21 b, stk. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 2, medmin-

dre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1,

2. pkt.

Forslaget betyder, at hvis forældrene boede sammen på fødselstidspunktet

vil den efterlevende forælder få ret til det antal uger efter § 21 med barsels-

dagpenge, som den anden forælder ikke har holdt eller overdraget til den

efterlevende forælder.

Eksempel

Faren dør på et tidspunkt, hvor faren har overdraget 8 uger efter § 21, stk. 2,

til moren. Moren vil herefter have egne 14 ugers barselsdagpenge efter § 21,

UDKAST

stk. 1, samt yderligere 14 uger (22 uger

–

8 uger, som tidligere er overdra-

get). Moren får i eksemplet i alt 36 ugers barselsdagpenge under orlov efter

§§ 9 og 10, jf. § 21, stk. 1, og § 21 c, stk. 2. Herudover har hun egne 10

ugers barselsdagpenge efter § 20, jf. § 7, stk. 1.

Herved sikres moren ret til barselsdagpenge i sammenlagt 46 uger. Hvis fa-

ren selv havde holdt de 8 ugers forældreorlov, inden han døde, ville moren

i alt have haft ret til 38 uger med barselsdagpenge, men familien ville sam-

menlagt have ret til 46 ugers barselsdagpenge.

Hvis forældrene ikke boede sammen på fødselstidspunktet, vil fordelingen

af barselsdagpengene skulle ske efter den foreslåede § 21 b. Det betyder, at

den forælder, som barnet bor hos vil have ret til 13 ugers barselsdagpenge

ved fravær efter § 9, udover de uger, som forælderen har efter den foreslåede

§ 21, stk. 1. Den anden forælder vil alene have ret til barselsdagpenge i 9

uger efter den foreslåede § 21 b, stk. 2. Dør den ene forælder efter fødsels-

tidspunktet, vil den efterlevende forælder få ret til den anden forælders uud-

nyttede ret til orlov efter § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, eller § 21 b, stk. 2.

Eksempel

Moren, som barnet bor hos, dør 10 uger efter barnets fødsel. Moren har på

det tidspunkt alene fået udbetalt barselsdagpenge for fravær efter § 7, stk. 1.

Faren eller medmoren vil i den situation have ret til egne 9 uger med bar-

selsdagpenge efter den foreslåede 21 b, stk. 2, og efter den foreslåede § 21

c, stk. 2, vil faren eller medmoren have ret til 14 uger, jf. den foreslåede §

21, stk. 1, og 13 uger, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, 1. pkt. Faren eller

medmoren vil i alt have ret til 36 ugers barselsdagpenge ved fravær efter §

Hvis det i eksemplet var faren, der var død uden at have fået udbetalt bar-

selsdagpenge efter § 21 b, stk. 2, ville moren samlet have ret til 10 uger efter

§ 7, stk. 1, 14 uger efter § 21, stk. 1, 13 uger efter § 21 b, stk. 1, og 9 uger

efter § 21 b, stk. 2. Moren vil derfor have ret til barselsdagpenge for i alt 46

uger.

Hvis forældrene ikke boede sammen på fødselstidspunktet, og den efterle-

vende forælder har ret til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21 b, stk.

1, 2. pkt., fordi forælderen er eneforældremyndighedsindehaver, vil denne

forælder allerede have ret til barselsdagepenge i 46 uger efter den foreslåede

§ 21 b, stk. 1. Den efterlevende vil derfor ikke få ret til op til de 9 uger, som

UDKAST

den anden forælder ikke måtte have udnyttet efter den foreslåede § 21 b, stk.

Hvis moren dør indenfor de første 10 uger, vil faren eller medmoren ind-

træde i morens ret til fravær efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 1, og

have ret til barselsdagpenge efter § 20. Faren eller medmoren vil derfor også

kunne have ret til barselsdagpenge for denne periode.

Eksempel

Moren dør lige efter fødslen. Faren eller medmoren indtræder i morens ret

efter § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, og får derved i alt 10 uger efter barnets fødsel.

Faren har herefter sine tilbageværende 22 ugers forældreorlov plus yderli-

gere 14 uger efter den foreslåede § 21 c, stk. 2. Dvs faren eller medmoren

vil i alt have ret til 46 uger med barselsdagpenge.

Hvis forældrene ikke boede sammen på fødselstidspunktet, vil faren eller

medmoren indræde i morens ret til fravær efter § 7, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, som

sammen med farens/medmorens ret til fravær efter § 7, stk. 3, vil være 10

uger med ret til barelsdagpenge efter § 20. Samtidig vil faren/medmoren

have ret til morens 14 ugers barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, og 13 uger

efter § 21 b, stk. 1. 1. pkt. Endelig vil faren/medmoren have ret til sine egne

9 uger efter § 21 b, stk. 2. Det vil sige, at faren eller medmoren vil have ret

til barselsdagpenge for i alt 46 uger.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har

den anden adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær

efter§ 8, stk. 6, og barselsdagpenge efter §§ 20, 21, stk. 1, og 21 b, stk. 1, 1.

pkt., medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdagpenge efter

den foreslåede § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor den ene adoptant dør inden 10 uger efter

modtagelsen af barnet, vil den anden adoptant få ret til afdøde forælders

uudnyttede ret til fravær efter § 8, stk. 6, og ret til barselsdagpenge efter §

20. Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at den ef-

terlevende adoptant opfylder betingelserne herfor, herunder opfylder be-

skæftigelsekravet i enten § 27 eller § 28.

Forslaget betyder også, at den efterlevende adoptant vil få ret til op til 18

ugers barselsdagpenge, som den afdøde adoptant enten ikke har holdt eller

overdraget til den efterlevende adoptant. Hvis ingen af de 18 ugers barsels-

dagpenge under forældreorlov er holdt af den afdøde adoptant, vil den anden

UDKAST

adoptant have ret til alle 18 uger, uanset om adoptanten er lønmodtager og

derfor har øremærket 9 ugers barselsdagpenge.

Har moren alene har forældremyndigheden over barnet og derfor omfattet

af den foreslåede § 21 b, stk. 1, 2. pkt., vil hun ikke få ret til yderliger uger

med barselsdagpenge, da hun i forvejen vil have ret til 46 ugers barselsdag-

penge.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5,

finder tilsvarende anvendelse på forælderens samlede ret til barselsdag-

penge efter denne bestemmelse.

Det betyder bl.a., at en forælder, der er lønmodtager, vil have 9 ugers øre-

mærket forældreorlov, som skal holdes, inden barnet fylder 1 år, medmindre

der foreligger særlige forhold, der indebærer, at forælderen er forhindret i at

holde forældreorloven, og derfor vil få mulighed for at holde orloven inden

for 3 år efter barnets fødsel.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,

i hvilke situationer et barn anses for kun at have én forælder, jf. stk. 1. Det

vil f.eks. være tilfældet, hvis den ene forælder er død på tidspunktet for bar-

nets fødsel. Det vil endvidere være tilfældet, hvis barnet er blevet til ved

assisteret reproduktion eller hjemmeinsemination med ukendt donor, hvis

barnet er adopteret af en eneadoptant, eller hvis barnet er blevet til ved, at

enlig mand har aftalt med en surrogatmor, der er bosat i udlandet, at hun

skal føde et barn til ham. Derimod vil en mor til et barn, hvor faren ikke

umiddelbart er kendt, ikke være omfattet, da det ikke kan fastslås, at der

ikke er en far til barnet. Her vil moren være omfattet af den foreslåede § 21

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav til

dokumentationen.

Der vil blive fastsat regler om, hvilken dokumentation, der skal fremlægges

for at fastslå, at barnet kun har én forælder. Det kan f.eks. være dokumenta-

tion fra en fertilitetsklinik, eller dokumentation fra Familieretshuset om, at

forælderen er eneadoptant.

Til nr. 35

100

UDKAST

Det fremgår af gældende regler, at lønmodtagere og selvstændige erhvervs-

drivende kan genoptage arbejdet helt eller delvist i de perioder, hvor der er

ret til barselsdagpenge efter lovens §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for

en mor i de 2 første uger efter fødslen, jf. lovens § 22, stk. 1.

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 23, stk. 1, at ved delvis genopta-

gelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til

barselsdagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder,

forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales

under senere fravær, jf. dog § 21, stk. 5.

Fravær efter den gældende bestemmelse i § 7 vedrører morens ret til fravær

under barselsorlov og farens/medmorens ret til fædreorlov. Fravær efter §

8, stk. 6, vedrører adoptanters ret til fravær i de første 14 uger efter modta-

gelsen af barnet, og fravær efter § 9 vedrører forældrenes ret til fravær under

forældreorlov.

Det fremgår bl.a. af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, at forældrene

ved fravær under forældreorlov efter §§ 9 og 10, tilsammen har ret til bar-

selsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen

eller modtagelsen af barnet.

Det foreslås, at

§ 23, stk. 1,

nyaffattes.

Det foreslås i

stk. 1,

at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter

§ 7, den foreslåede § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9, kan retten til barselsdag-

penge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbe-

tales under senere fravær.

Forslaget skal ses i sammenhæng med reglerne i § 12, stk. 2, som gælder for

lønmodtagere, hvorefter en lønmodtager kan aftale med arbejdsgiveren, at

fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget

delvis

Både lønmodtagere og selvstændige er omfattet af forslaget, jf. § 22, stk. 1.

En selvstændig erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet i virksomheden

med enten op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid i virksom-

heden eller op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, jf. § 4, i

bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni 2018.

For lønmodtagere kræver delvis genoptagelse af arbejdet en aftale med ar-

bejdsgiveren efter reglerne i lovens § 12, stk. 2.

101

UDKAST

Forslaget betyder, at hvis arbejdet genoptages delvis under fravær efter § 7,

og den foreslåede § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9, vil barselsdagpenge kunne

udbetales under en forlænget fraværsperiode. Barselsdagpengene vil kunne

forlænges med den tid, hvor arbejdet har været genoptaget.

Forslaget betyder, at det vil være den enkelte forælders individuelle ret til

barselsdagpenge, der kan forlænges eller udskydes med den tid, hvor arbej-

det har været genoptaget under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og

§ 9.

Til nr. 36

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2, at ved genoptagelse

af arbejdet under fravær efter § 9 kan retten til barselsdagpenge, i det om-

fang denne ikke udnyttes af den anden forælder, forlænges med den tid,

hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf.

dog § 21, stk. 5.

Fravær efter § 9 vedrører forældrenes ret til fravær under forældreorlov.

Det fremgår bl.a. af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, at forældrene

ved fravær under forældreorlov efter §§ 9 og 10, tilsammen har ret til bar-

selsdagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen

eller modtagelsen af barnet.

Det foreslås i

§ 23, stk. 2,

at i det omfang denne ikke udnyttes af den anden

forælder, og jf. dog § 21, stk. 5, udgår.

Forslaget er en følge af, at der med forslaget til § 21, stk. 1, indføres en

individuel ret til barselsdagpenge under fravær efter § 9, der som udgangs-

punkt ikke kan udnyttes af den anden forælder.

Det vil derfor ikke længere være relevant at henvise til, at den anden foræl-

der vil kunne udnytte den individuelle ret til barselsdagpenge under foræl-

dreorlov.

Som konsekvens af, at det i forslaget til § 21 foreslås, at muligheden for at

kunne udstrække barselsdagpengene under forlænget fravær efter den gæl-

dende § 10 ikke videreføres, foreslås det, at henvisningen til § 21, stk. 5,

udgår i

§ 23, stk. 2,

da den ikke længere er relevant.

Til nr. 37

102

UDKAST

Det er efter de gældende regler i barselsloven kun barnets forældre, som har

ret til fravær og barselsdagpenge. Reglerne giver heller ikke mulighed for,

at barnets forældre kan vælge at dele deres orlov med andre.

Der er således efter de gældende regler ikke mulighed for, at sociale foræl-

dre til et barn kan holde orlov eller få ret til barselsdagpenge efter barsels-

loven. Reglerne tager således ikke højde for familier, hvor der er sociale

forældre, der er tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.

Reglerne giver ligeledes ikke mulighed for, at en forælder, der er alene med

sit barn, enten fordi denne f.eks. har fået barnet ved assisteret reproduktion,

eller fordi barnets anden forælder er gået bort inden barnets fødsel, eller

mens barnet er helt lille, kan dele orloven med andre for på den måde at

blive aflastet og hjulpet i den første tid med barnet.

Bestemmelserne §§ 23 a-23 c forslås derfor indsat som nye bestemmelser

under overskriften ”Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale

forældre og nærtstående

familiemedlemmer”.

Ad § 23 a

Det foreslås i

§ 23, a, stk. 1,

at at der ved forælder forstås en mor, far, med-

mor eller adoptant i denne lov.

Barselsloven tager sit afsæt i børnelovens regler om forældreskab i forhold

til, at alene forældre i henhold til børnelovens bestemmelser om moderskab,

faderskab og medmoderskab samt adoptionslovens bestemmelser om adop-

tanter, har ret til fravær efter barselsloven. Det bemærkes, at forældreskab

der følger af dansk international privatret, også er omfattet af barselsloven.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved samlever, forstås en person, der har levet i et

ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en kendt donor i

mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Forslaget betyder, at ved samlevende i lovens forstand forstås et par, der

lever i et stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter. Afgørende for,

om der er tale om et parforhold af ægteskabslignende karakter, er, at de sam-

levende har haft et sammenhængende samliv af mindst to års varighed, nor-

malt på fælles folkeregisteradresse, på tidspunktet for den overdragede or-

lovs begyndelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at der ved en social forælder forstås 1) en forælders

ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til bar-

net, og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en

103

UDKAST

forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, og 3)

en kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelig-

nende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

Forslaget betyder, at der sker en afgrænsning af sociale forældre først og

fremmest med henblik på, at det er sociale forældre i lgbt+ familier, der er

tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, der omfattes af personkred-

sen. Derudover har afgrænsningen det formål, at det skal være administrativt

enkelt at afgøre, om kriterierne for at være omfattet af personkredsen er op-

fyldt.

En kendt donor med en forældrelignende relation til barnet vil typisk være

en mand, der har doneret sæd til en kvinde i et lesbisk parforhold, hvor parret

er de to retlige forældre (mor og medmor), og hvor den kendte donor er

tiltænkt en forældrelignede relation til barnet.

Ad § 23 b

Det foreslås i

§ 23 b, stk. 1,

at en beskæftiget mor, der genoptager arbejdet

på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk. 1,

2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter

barnets fødsel.

Forslaget betyder, at moren helt eller delvist vil kunne undlade at benytte

sin ret til fravær for de 8 sidste af de 10 uger efter barnets fødsel og i stedet

overdrage retten til f.eks. en ægtefælle eller en samlevende, jf. forslaget til

§ 23 a, som ikke er far eller medmor til barnet.

Moren vil således få samme mulighed for at overdrage sin ret til fravær efter

§ 7, stk. 1, 2. pkt., helt eller delvist til en social forælder, som hun har til en

far eller medmor til barnet. Moren vil desuden kunne overdrage en del af

orloven til den anden forælder efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, og en anden

del af orloven til den sociale forælder.

Forslaget vil på samme måde som ved overdragelse af orloven til faren eller

medmoren alene gælde lønmodtagere i beskæftigelse og selvstændige er-

hvervsdrivende. En mor, der er ledig, vil derfor ikke kunne stille sig til rå-

dighed for arbejdsmarkedet og modtage arbejdsløshedsdagpenge og herefter

overdrage sin ret til fravær til en social forælder.

Det vil derimod ikke være en betingelse, at den sociale forælder, som holder

orloven, skal være lønmodtager eller selvstændig, men det vil være en be-

tingelse for at få ret til barselsdagpenge, at den sociale forælder, som orloven

overdrages til, opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28.

104

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at en beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9,

stk. 3, på fuld tid efter den foreslåede § 9, stk. 3, kan overdrage op til 8 uger

af sin ret til fraværefter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse

inden for det første 1 år efter barnets fødsel.

Forslaget betyder, at en beskæftiget mor vil kunne vælge at holde forældre-

orlov på fuld tid fra den 3. uge til og med den 10. uge og overdrage retten

til 8 ugers fravær til den sociale forælder. Herved vil forælderen få ret til at

holde orloven på et hvilket som helst tidspunkt, frem til barnet fylder 1 år.

Overdragelsen efter forslaget til stk. 2 adskiller sig fra overdragelse af orlov

efter forslagets stk. 1, ved at den sociale forælder ikke vil være bundet af, at

skulle holde orloven på et bestemt tidspunkt. Dette skyldes, at moren erstat-

ter sin barselsorlov efter den foreslåede ændring til § 7, stk. 1, 2. pkt. med

forældreorlov efter § 9.

Orloven vil desuden kunne afholdes, inden barnet fylder 9 år, hvis den so-

ciale forælder i forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet med ar-

bejdsgiveren aftaler, at orloven udskydes til afholdelse senere, jf. den fore-

slåede ændring til § 12, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 3, 1,

at en forælder helt eller delvis kan overdrage sin ret

til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge, efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog den

foreslåede § 21, stk. 3, til en social forælder. Den orlov, der overdrages efter

1. pkt., skal holdes efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af bar-

net.

Forslaget betyder først og fremmest, at forældre i lgbt+ familier vil få

samme muligheder for at overdrage deres ret til barselsdagpenge til en social

forælder som til den anden retlige forælder. Det vil være muligt for en for-

ælder at overdrage sin ret til barselsdagpenge til mere end én social forælder,

og i nogle familier vil en mor eksempelvis både kunne overdrage uger til en

medmor samt til én eller to sociale forældre.

Forældrene vil have mulighed for at overdrage alle overdragelige orlovsuger

med barselsdagpenge efter de foreslåede § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, eller §

21 c, stk. 1, til én eller flere sociale forældre. Lønmodtagere vil ikke kunne

overdrage de 9 ugers øremærket orlov til en social forælder, jf. den foreslå-

ede § 21, stk. 3.

Det er både retten til fravær fravær efter § 9, og retten til barselsdagpenge

efter de foreslåede bestemmelser i § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, eller § 21 c,

stk. 1, der vil kunne overdrages til én eller flere sociale forældre.

105

UDKAST

For at have ret til barselsdagpenge under den overdragne orlov, vil det være

en betingelse, at den sociale forælder opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27

eller 28.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at en forælder, der ikke selv opfylder beskæfti-

gelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, for-

ælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social

forælder.

Forældre, der er lønmodtagere, selvstændige eller ledige, og som opfylder

beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for ret til barselsdagpenge, vil kunne

afholde eller helt eller delvist overdrage orlovsugerne med barselsdagpenge.

Forældre, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, f.eks. fordi de er ydelses-

modtagere eller er studerende, vil ikke selv kunne afholde orlov med bar-

selsdagpenge, men hvis de er socialt sikrede i Danmark vil de efter forslaget

kunne råde over retten til barselsdagpenge ved at overdrage ugerne til den

sociale forælder, som vil kunne afholde orlov med retten til de overførte

uger med barselsdagpenge, hvis den sociale forælder opfylder beskæftigel-

seskravet.

Det foreslås i

stk. 4,

at reglerne § 12 og §§ 22 - 23 finder tilsvarende anven-

delse for orlov overdraget efter stk. 2 og 3.

Det betyder, at en social forælder, der får overdraget orlov efter den foreslå-

ede stk. 2, eller orlov efter § 9 af en af barnets forældre, jf. stk. 3, vil have

samme mulighed som forælderen har til efter § 12, stk. 2, efter aftale med

en arbejdsgiver at genoptage arbejdet og aftale forlængelse af orloven til

afholdelse på et senere tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 5,

at en kvindelig lønmodtager, som ønsker at overdrage

orlov efter stk. 1 og 2 til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver

herom efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en forælder, der ønsker at overdrage orlov inden for de

første 10 uger efter fødslen til en social forældrer, skal underrette sin ar-

bejdsgiver herom senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.

Med forslaget sikres det, at arbejdsgiver får mulighed for at planlægge ar-

bejdet i overensstemmelse med forælderens varslede fravær.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 22.

106

UDKAST

Det foreslås i

stk. 6,

at en social forælder, der ønsker at udnytte overdraget

orlov efter stk. 1-3, og som er lønmodtager, skal underrette sin arbejdsgiver

herom inden for varslingsfristerne i § 15, stk. 3 og 4.

Forslaget betyder, at en social forælder, der ønsker at holde overdraget orlov

inden for de første 10 uger af barnets liv, skal varsle sin arbejdsgiver herom

senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, jf. den foreslåede § 15,

stk. 3.

Tilsvarende betyder forslaget, at en social forælder, der ønsker at holde

overdraget fravær efter de første 10 uger af barnets liv, skal varsle sin ar-

bejdsgiver herom inden 6 uger efter fødslen, jf. den foreslåede § 15, stk. 4.

Med forslaget gives der samme varslingsfrister for forældre og sociale for-

ældre for afholdelsen af orlov henholdsvis inden for og efter de første 10

uger af barnets liv.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 23-25.

Ad § 23 c

Det foreslås i

§ 23 c, stk. 1, 1. pkt.,

at en forælder, som er omfattet af § 21 c,

og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage sin ret

til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge helt eller delvis, jf. dog § 21, stk. 3,

til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.

Den foreslåede § 21 c, jf. § 1, nr. 34, omfatter både situationer, hvor barnet

anses for kun at have en forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller mod-

tagelse, jf. § 21 c, stk. 1, og situationer, hvor den ene af barnets forældre dør

efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. § 21 c, stk. 2 og 3, og hvor den

efterlevende forælder får ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med

barselsdagpenge, medmindre den efterlevende forælder har ret til barsels-

dagpenge efter den foreslåede § 21 b, stk. 1, 2. pkt.

Det vil med hjemmel i § 21 c, stk. 5, blive fastsat regler om, hvornår et barn

anses for kun at have én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller mod-

tagelse. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis faren er død på fødselstidspunktet,

i tilfælde, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion eller hjemme-

insemination med ukendt donor, eller hvor en enlig mand har fået et barn

ved hjælp af en surrogatmor i udlandet, Der henvises til bemærkningerne til

§ 21 c, stk. 5.

107

UDKAST

Forslaget i § 23 c, stk. 1, 1. pkt., betyder, at det både er retten til fravær under

orlov efter § 9, og retten til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21 c, der

kan overdrages til et nærtstående familiemedlem.

Forslaget indebærer, at en enlig forælder til et barn ikke behøver at være

eneste omsorgsperson for barnet, da forælderens orlov, jf. § 9, med barsels-

dagpenge efter den foreslåede § 21 c vil kunne deles med et nærtstående

familiemedlem, som vil kunne tage del i pasning af barnet.

Forslaget betyder, at forælderen delvis vil kunne overdrage ugerne med ret

til barselsdagpenge efter den foreslåede § 21 c, eller alle ugerne med ret til

barselsdagpenge, dog ikke de 9 uger, der er øremærkede for lønmodtagere,

jf. den foreslåede § 21, stk. 3. Dvs. en mor vil kunne overdrage op til 36

ugers fravær med barselsdagpenge, dog ikke de 9 ugers øremærket orlov,

hvis hun er lønmodtager, og en far vil kunne overdrage op til 44 ugers orlov

med barselsdagpenge, med undtagelse af de 9 ugers øremærket orlov, hvis

han er lønmodtager.

Det er både retten til fravær under orlov efter § 9, og retten til barselsdag-

penge, jf. den foreslåede § 21 c, der vil kunne overdrages til et nærtstående

familiemedlem.

Det er en betingelse for, at forælderen kan overdrage sin ret til fravær med

barselsdagpenge, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller

28.

Det betyder, at f.eks. en studerende, der bliver mor til et barn ved hjælp af

assisteret reproduktion, og som ikke har et job ved siden af studiet, ikke vil

kunne overdrage sin ret til fravær med barselsdagpenge til et af sine nært-

stående familiemedlemmer.

Det skal bemærkes, at da det er soloforældre, der er omfattet af den foreslå-

ede § 21 c, og som derved får mulighed for at overdrage ret til fravær med

barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem, vil en mor, hvor fader-

skabet (endnu) ikke er fastslået, ikke være omfattet af personkredsen, der

kan overdrage orlov til nærtstående.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fraværet skal afholdes, inden 1 år efter barnets

fødsel eller modtagelse.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at retten til barselsdagpenge anses for udnyttet,

hvis forælderen har overdraget retten til et nærtstående familiemedlem.

108

UDKAST

Det betyder, at uanset om det nærtstående familiemedlem har holdt den or-

lov, som er overdraget, vil orloven anses for udnyttet af den retlige forælder.

Det vil være en betingelse for, at forælderen kan overdrage sin ret til fravær

med barselsdagpenge, at forælderen opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27

eller 28.

Det foreslås i

stk. 2,

at et nærtstående familiemedlem, jf. det foreslåede stk.

1, er en forælders egne forældre og søskende over 18 år samt en afdød for-

ælders forældre eller søskende over 18 år.

Forslaget indebærer, at andre familiemedlemmer end forældre og søskende,

f.eks. nære venner, ikke vil blive omfattet af muligheden for overdragelse

af orlov.

Det foreslås i

stk. 3,

at et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte

overdraget fravær efter stk. 1, og som er lønmodtager, med 8 ugers varsel

skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes og om

længden heraf.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, der ønsker at afholde overdraget fra-

vær som nærtstående familiemedlem, skal varsle sin arbejdsgiver herom se-

nest 8 uger, inden orloven ønskes afholdt og samtidig underrette arbejdsgi-

veren om længden af orloven.

Med forslaget sikres det, at en arbejdsgiver til en lønmodtager, der er nært-

stående familiemedlem, og som ikke nødvendigvis kan forventes at vide el-

ler kunne forudse, at lønmodtageren skal holde orlov efter barselsloven, får

tilstrækkeligt tid til at planlægge arbejdet efter, at lønmodtageren er fravæ-

rende.

Til nr. 38

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, at beskæftigelsesministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herun-

der regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets foræl-

dre.

Bemyndigelsen er bl.a. blevet brugt til i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni

2018, jf. §§ 8-10 at fastsætte regler om fordeling af ret til barselsdagpenge

mellem forældrene under orloven.

Det foreslås i

§ 24,

at regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mel-

lem barnets forældre, udgår.

109

UDKAST

Som konsekvens af, at retten til barselsdagpenge under forældreorlov bliver

en individuel rettighed for hver forælder, vil det ikke længere være relevant

at have en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte regler

om fordelingen af barselsdagpenge mellem forældrene.

Det foreslås derfor, at herunder regler om, hvorledes barselsdagpengene for-

deles mellem barnets forældre udgår af bestemmelsen.

Til nr. 39

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 24, at beskæftigelsesministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23, herun-

der regler om, hvorledes barselsdagpengene fordeles mellem barnets foræl-

dre.

Bemyndigelsen er bl.a. blevet brugt til i bekendtgørelse nr. 843 af 25. juni

2018, jf. §§ 8-10 at fastsætte regler om fordeling af ret til barselsdagpenge

mellem forældrene under orloven.

Det foreslås, at 2. led af bestemmelsen i

§ 24

om, hvorledes barselsdagpen-

gene fordeles mellem barnets forældre, udgår, jf. den foreslåede § 1, nr. 32.

Det foreslås, at der i

§ 24

i stedet indsættes efter dagpenge efter §§ 18-23,

og regler om administrationen efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at

overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstå-

ende familiemedlem og krav til dokumentationen.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, at den for-

ælder, der overdrager sin orlov til en social forælder eller et nærtstående

familiemedlem over for Udbetaling Danmark på tro og love skal erklære, at

den person, der overdrages orlov med barselsdagpenge til, opfylder betin-

gelserne for at være social forælder eller et nærtstående familiemedlem.

Som dokumentation for, at den kendte donor har en relation til barnet, kan

f.eks. anvendes den erklæring, om det retlige forældreskab, som parterne har

indsendt til Familieretshuset. Der henvises til L 65 Forslag til lov om æn-

dring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse

af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældre-

skab og navneændring for transpersoner m.v.) som er fremsat den 10. no-

vember 2021. Med erklæringen kan parterne erklære, at ægtefællen, den re-

gistrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal

være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner,

eller partneren til den kvinde, der skal insemineres som barnets medmor.

110

UDKAST

Til nr. 40

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 3, i loven, at en

lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den

pågældende ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Da den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, er bestemmelsen uden reelt indhold i

dag.

Det foreslås derfor, at

§ 27, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

Til nr. 41

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 2, i loven, at opgørel-

sen af beskæftigelseskravet efter § 27, stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af ind-

beretninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det frem-

går af § 27, stk. 2, nr. 5, at ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren

har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Da den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, er bestemmelsen uden reelt indhold i

dag.

Det foreslås derfor, at § 27, stk. 2, nr. 5, ophæves.

Til nr. 42 og 43

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., at betin-

gelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27

eller beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværs-

periode.

For morens vedkommende skal beskæftigelseskravet være opfyldt senest på

tidspunktet for barnets fødsel for overhovedet at få ret til barselsdagpenge

efter barselsloven, medmindre hun på et senere tidspunkt opfylder beskæf-

tigelseskravet for arbejdsløshedsdagpengeberettigede medlemmer af en ar-

bejdsløshedskasse, jf. § 29, stk. 2. For farens/medmorens vedkommende

skal beskæftigelseskravet være opfyldt inden for de første 46 uger efter bar-

nets fødsel for at få ret til barselsdagpenge under forældreorlov.

111

UDKAST

Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på disse tidspunkter, opnår man

heller ikke på et senere tidspunkt ret til forældreorlov med barselsdagpenge.

Dvs. at for at faren kan holde udskudt orlov, skal beskæftigelseskravet have

været opfyldt inden for de første 46 uger efter fødslen samt skal være opfyldt

på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes. For moren skal beskæftigel-

seskravet have været opfyldt senest på tidspunktet for barnets fødsel samt

skal opfyldes på tidspunktet, hvor den udskudte orlov holdes.

Det følger af den gældende § 28, stk. 1, at retten til barselsdagpenge for en

selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12

måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder,

heraf den seneste måned forud for fraværet.

Reglerne medfører, at hvis en forælder f.eks. genoptager arbejdet en periode

i orlovsforløbet, og herefter igen vil holde orlov, skal beskæftigelseskravet

opfyldes igen, før der kan være ret til barselsdagpenge.

Det betyder, at hvis forældrene skiftes til at holde orlov, kan der f.eks. være

selvstændige forældre, der ikke kan opfylde beskæftigelseskravet ved star-

ten af en ny periode, hvis de ikke har udøvet selvstændig virksomhed i

mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige den seneste måned

forud for fraværet.

Det foreslås, at

§ 29, stk. 1, 1. pkt.

omformuleres, så betingelsen for udbeta-

ling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigel-

seskravet i § 28 er opfyldt ved påbegyndelse af den enkelte fraværsperiode.

Derved sikres det, at en mor, der ikke opfylder beskæftigelseskravet på fød-

selstidspunktet, og ikke får ret til barselsdagpenge i den første fraværsperi-

ode på 10ugers orlov efter § 7, alligevel - ligesom en far eller medmor - kan

få ret til efterfølgende fravær efter § 9 med ret til barselsdagpenge efter den

foreslåede § 21, hvis hun opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt,

hvor orloven efter § 9 påbegyndes.

Eksempel

Moren er selvstændig, og føder den 1. oktober 2022. Hun har ikke arbejdet

den seneste måned inden barslen, og opfylder dermed ikke beskæftigelses-

kravet som selvstændig, selvom hun inden for de sidste 12 måneder har udø-

vet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overens-

komstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder. Hun kan derfor ikke

holde de første 10 ugers barsel med barselsdagpenge. Men hvis hun inden

112

UDKAST

de første 52 uger genoptager arbejdet, og når at have udøvet selvstændig

virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige

ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for

fraværet, vil forslaget betyde, at hun helt eller delvist kan nå at holde sine

14 ugers forældreorlov samt evt. uger, som er overdraget fra far eller med-

mor.

Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes som

2. pkt.,

at når en forælder

har holdt fravær efter §§ 6-9, og fortsat er dagpengeberettiget ledig, lønmod-

tager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende, anses beskæftigel-

seskravet dog for opfyldt for efterfølgende fraværsperioder indtil 1 år efter

barnets fødsel eller modtagelse.

Derved sikres størst mulig fleksibilitet ved udnyttelsen af orlov med ret til

barselsdagpenge, så reglerne ikke er en hindring for bl.a. selvstændige i at

anvende orloven fleksibelt.

Eksempel

Begge forældre er selvstændige. De ønsker at fordele orloven, så mor først

afholder 10 uger, så holder far 10 uger, så holder mor 3 uger, så holder far

3 uger, så mor 2 og så far 2. De sidste 2 x 9 uger vil de gemme.

Forslaget betyder, at når forældrene hver har opfyldt beskæftigelseskravet

ved starten af deres første fraværsperiode, vil beskæftigelseskravet også

være opfyldt for resten af den orlov, der påbegyndes inden for det første år

efter fødslen, hvis forælderen stadig er i den personkreds, der har ret til bar-

selsdagpenge

–

dvs. dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse

eller selvstændig erhvervsdrivende.

Der ændres ikke på reglerne om beregning af barselsdagpengene, så hvis

forælderen f.eks. ikke længere er i beskæftigelse, men nu ville have ret til

arbejdsløshedsdagpenge, hvis forælderen ikke var på barsel, udbetales bar-

selsdagpengene med den sats, personen kunne have fået i arbejdsløsheds-

dagpenge.

Til nr. 44

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, at efter §§ 20-23

skal anmodning om barselsdagpenge for andre end et ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter

fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere

tidspunkt, skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter

1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.

113

UDKAST

Det foreslås, at i

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres §§ 20-23 til §§ 20-23 c.

Forslaget betyder, at sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer,

der ikke er ledige, og som skal søge om barselsdagpenge efter de foreslåede

§§ 23 b og 23 c, bliver omfattet af de almindelige frister for anmodning om

barselsdagpenge.

Til nr. 45

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 4, at et ledigt medlem

af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter

§§ 20 eller 21, senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse skal an-

melde fraværet til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en fraværsperiode på

et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske

senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.

Det foreslås, at i

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres §§ 20 eller 21 til §§ 20, 21, 21

b eller 21 c.

Forslaget betyder, at der vil gælde den samme frist for anmeldelse af fravær

til arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse, når

et ledigt medlem ønsker at søge om barselsdagpenge efter de foreslåede be-

stemmelser i §§ 21, 21 b og 21 c, som gælder, når den ledige ønsker at søge

om udbetaling af barselsdagpenge efter gældende §§ 20 og 21.

Til nr. 46

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, at barselsdagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den

sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge kunne have

modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, 2. pkt., at barsels-

dagpenge udbetales til personer, der får ret til barselsdagpenge efter § 29,

nr. 2, med den sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge

kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 3, at barselsdagpenge

til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fra-

værsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret

til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

114

UDKAST

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejds-

markedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor, at

§ 36, stk. 1, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3,

konsekvensrettes,

så henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 36 og 37.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2

og 3.

Forslaget betyder, at de foreslåede ændringer til varslingsreglerne i § 15

træder i kraft den 1. juli 2022. De øvrige regler om ligedeling af orloven

mellem forældrene træder derimod først i kraft den 2. august 2022, jf. den

foreslåede stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 4, hvorefter lo-

ven finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget

den 2. august 2022 eller senere. Eftersom overdragelse af orlov efter den

foreslåede § 7 a skal varsles overfor en arbejdsgiver 4 uger før det forven-

tede fødselstidspunkt, er der behov for, at de foreslåede varslingsregler

træder i kraft på et tidspunkt, hvor det er muligt at varsle afholdelse af or-

loven overfor arbejdsgiveren.

En lønmodtager, som er kommende mor til et barn med et forventet fød-

selstidspunkt den 2. august 2022 eller senere, der ønsker at udnytte sin ret

til at overdrage orlov efter den foreslåede § 7 a, vil således skulle give be-

sked til arbejdsgiveren senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt i

overesstemmelse med den foreslåede § 15, stk. 1, 2. pkt.

En lønmodtager, som er kommende far eller medmor til et barn med et for-

ventet fødselstidspunkt den 2. august 2022 eller senere, der ønsker at ud-

nytte sin ret til at afholde overdraget orlov inden for de første 10 uger efter

§ 7 a, vil således også skulle give besked til arbejdsgiveren senest 4 uger

før det forventede fødselstidspunkt i overenstemmelse med den forslåede

ændring til § 15, stk. 3.

Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes

den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen.

Hvis det fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en ultralydsscan-

ning er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, anvendes dette tids-

115

UDKAST

punkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet læge-

lig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes. Der

henvises til vejledning nr. 10065 af 29. december 2020 om ret til orlov og

dagpenge ved barsel.

Hvis barnet fødes før den 2. august 2022, vil lønmodtageren efter den fore-

slåede § 4 have mulighed for at omvarsle orloven, så orloven kan holdes

efter de gældende regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1-16, 18-21, 23, 25-31, 33-36, 38, 40-43, og

45-46 træder i kraft den 2. august 2022.

Forslaget betyder, at den foreslåede ordning om ligedeling af orloven mel-

lem forældrene, bortset fra de ændrede varslingsregler i forslagets § 15

træder i kraft den 2. august 2022.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 4, hvorefter lo-

ven finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget

den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 17, 32, 37, 39 og 44, træder i kraft den 1.

december 2023.

Det betyder, at reglerne om overdragelse af orlov til sociale forældre eller

nærtstående træder i kraft den 1. december 2023.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 5, hvorefter reg-

lerne finder anvendelse, hvis barnet er født eller modtaget den 1. januar

2024 eller senere. Eftersom overdragelse af orlov efter den foreslåede § 23

a skal varsles overfor en arbejdsgiver 4 uger før det forventede fødselstids-

punkt, er der behov for, at reglerne træder i kraft på et tidspunkt, hvor det

er muligt at varsle afholdelse af orloven overfor arbejdsgiveren.

Forslaget betyder, at en lønmodtager, som er kommende mor til et barn

med et forventet fødselstidspunkt den 1. januar 2024 eller senere, der øn-

sker at udnytte sin ret til at overdrage orlov til en social forælder efter § 23

a, stk. 1, skal give besked til arbejdsgiveren senest 4 uger før det forven-

tede fødselstidspunkt i overensstemmelse med den foreslåede § 23 b, stk.

5..

Forslaget betyder, at en kommende social forælder til et barn med et for-

ventet fødselstidspunkt den 1. januar 2024 eller senere vil skulle give ar-

bejdsgiveren besked 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, hvis den

116

UDKAST

sociale forælder ønsker at udnytte sin ret til at afholde overdraget orlov in-

den for de første 10 uger efter barnets fødsel i overensstemmelse med den

foreslåede § 23 b, stk. 6.

Som udgangspunkt for, hvordan 4-ugers perioden fastlægges, anvendes

den praktiserende læges vurdering af det forventede tidspunkt for fødslen.

Hvis det fremgår af kvindens vandrejournal, at der ved en ultralydsscan-

ning er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, anvendes dette tids-

punkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet læge-

lig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes. Der

henvises til vejledning nr. 10065 af 29. december 2020 om ret til orlov og

dagpenge ved barsel.

Hvis barnet fødes før den 1. januar 2024, vil lønmodtageren efter den fore-

slåede § 4 have mulighed for at omvarsle orloven, så orloven kan holdes

efter de gældende regler.

Det foreslås i

stk. 4,

at loven finder anvendelse for forældre til et barn, der

er født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5.

Det betyder, at forældre til børn født eller modtaget den 2. august 2022 el-

ler senere, vil blive omfattet af den foreslåede ordning med lige fordeling

af barselsorlov med barselsdagpenge.

Er barnet født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil gæl-

dende regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar

2021, anvendelse, jf. dog forslaget til § 3, stk. 1.

Det betyder, at forældre til et barn født eller modtaget før den 2. august

2022 eller tidligere fortsat vil være omfattet af de gældende regler om for-

deling af barselsorloven med barselsdagpenge.

Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 19, stk. 2, at enhver periode eller

særskilte kumulative perioder med forældreorlov, der tages eller overdra-

ges af en arbejdstager i medfør af det gældende forældreorlovsdirektiv in-

den den 2. august 2022, fratrækkes denne arbejdstagers ret til forældreor-

lov i henhold til orlovsdirektivets artikel 5.

Direktivet vil derfor finde anvendelse på lønmodtagere, der er forældre til

børn under en nationalt fastsat alder, som ikke allerede har holdt eller

overdraget forældreorloven efter det tidligere forældreorlovsdirektiv til

den anden forælder.

117

UDKAST

Har forældrene til et barn født eller modtaget før ikrafttrædelsestidspunktet

aftalt en fordeling af forældreorloven, vil orloven anses for overdraget. Det

må i den forbindelse kunne forudsættes, at forældrene senest på fødsels-

tidspunktet har fordelt forældreorloven mellem sig.

For at sikre en overgang fra gældende barselsregler til den foreslåede bar-

selsordning, som kan håndteres af Udbetaling Danmark, og som er enkel at

forstå for forældrene, foreslås det derfor, jf. den foreslåede § 2, at forældre

til et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere bliver omfat-

tet af den foreslåede ordning med lige fordeling af barselsorlov med bar-

selsdagpenge. Dermed vil forældre, hvor barnet fødes den 2. august 2022

eller senere, blive omfattet af den foreslåede ordning med øremærket or-

lov, uanset at de før ikrafttrædelsestidspunktet har aftalt en fordeling i

overensstemmelse med de gældende barselsregler.

Dette gælder uanset varsling af orlov i forhold til det forventede fødsels-

tidspunkt.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 1, nr. 17, 32, 37, 39 og 44, finder anvendelse, hvis

barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.

Forslaget betyder, at reglerne om overdragelse af orlov til en social foræl-

der eller for et nærtsstående familiemedlem vil finde anvendelse, hvis bar-

net er født eller modtaget den 1. januar 2024.

Er barnet født eller modtaget før 1. januar 2024, vil det derimod ikke være

muligt at overdrage orlov til en social forælder eller for en soloforælder at

overdrage orlov til et nærtstående familiemedlem.

Til § 3

Efter orlovsdirektivet skal alle lønmodtagere, der er forældre til et barn un-

der en nationalt fastsat alder, som minimum sikres ret til 9 ugers forældre-

orlov med barselsdagpenge (øremærket orlov), uanset om barnet er født før

eller efter direktivets ikrafttræden.

Ved den foreslåede § 21 a, stk. 1, jf. § 1, nr. 34, fastsættes barnets alder i

loven til 1 år.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at direktivet skal forstås såle-

des, at alle lønmodtagere, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. §

2, har et barn, som er under 1 år, og som ikke tidligere har udnyttet en ret til

118

UDKAST

orlov efter § 9 med barselsdagpenge som lønmodtager efter reglerne i lov-

bekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, får ret til 9 ugers barselsdag-

penge under fravær efter §§ 9 og 10.

Det foreslås herefter som en overgangsordning i

§ 3,

at en forælder til et

barn, der er født eller modtaget i perioden fra den 2. august 2021 til den 1.

august 2022 har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge i forbindelse med

fravær efter §9, hvis forælderen kommer i beskæftigelse som lønmodtager

inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, medmindre forælderen har

udnyttet sin ret til orlov som lønmodtager efter § 21, stk. 1, i barselsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021.

Forslaget betyder, at en forælder, der er lønmodtager, og som på tidspunk-

tet for lovens ikrafttræden ikke har haft ret til barselsdagpenge under orlov

som lønmodtager efter de nugældende regler, vil få ret til 9 ugers barsels-

dagpenge, selvom barnet er født før lovens ikrafttræden den 2. august

2022.

Det bemærkes, at bestemmelsen er begunstigende for forældre, der er løn-

modtagere, og som ikke tidligere har haft mulighed for eller har gjort brug

af retten til orlov efter § 9 som lønmodtager.

Retten til 9 ugers barselsdagpenge under øremærket orlov gælder således,

uanset om lønmodtageren tidligere har udnyttet retten til barselsdagpenge

under orlov som andet end lønmodtager. Hvis forælderen tidligere har væ-

ret enten selvstændig eller ledig, kan forælderen selv have holdt orlov med

barselsdagpenge. Forælderen kan også tidligere have været f.eks. kontant-

hjælpsmodtager eller anden ydelsesmodtager og ikke have haft mulighed

for at afholde orlov med barselsdagpenge, men hvor den anden forælder

evt. kan have udnyttet den fælles ret til barselsdagpenge under orlov efter

§ 9.

Forslaget sikrer en forælder til et barn, der er født eller modtaget i perioden

fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022, og som skifter status til løn-

modtager inden for 1 år efter barnets fødsel, ret til barselsdagpenge i 9

uger under orlov efter § 9, hvis forælderen ikke tidligere har modtaget bar-

selsdagpenge som lønmodtager.

Det foreslås i

stk. 2,

at retten efter stk. 1 skal være udnyttet, inden et år ef-

ter barnets fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen på grund af særlige

119

UDKAST

forhold er forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder et år, kan retten

udnyttes inden 3 år efter barnets fødsel.

Forslaget betyder bl.a., at hvis forælderen kommer i beskæftigelse som

lønmodtager, når barnet er f.eks. 36 uger gammel, vil forælderen kunne nå

at afholde alle 9 uger med barselsdagpenge under forældreorlov. Kommer

forælderen i beskæftigelse som lønmodtager, når barnet er 48 uger gam-

mel, vil forælderen kun have ret til barselsdagpenge i 4 uger, da orloven

med barselsdagpenge skal være holdt, inden barnet fylder 1 år.

Forslaget betyder desuden, at hvis forælderen på grund af særlige forhold

er forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder 1 år, kan ugerne med

barselsdagpenge holdes inden 3 år efter barnets fødsel.

Det bemærkes, at de 9 ugers orlov med barselsdagpenge, som tildeles en

forælder efter bestemmelsen, er øremærket orlov, der ikke kan overdrages

til den anden forælder.

Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 33.

Til § 4

Det foreslås i

§ 4,

at hvis barnets forventede fødselstidspunkt afviger fra

barnets faktiske fødselstidspunkt således, at forældrene omfattes af andre

regler end dem, der er varslet efter, skal lønmodtageren uden ugrundet op-

hold underrette arbejdsgiveren om den ændrede afholdelse af orloven.

Forslaget betyder, at en forælder, som har varslet orlov ud fra det forventede

fødselstidspunkt og barnet herefter fødes tidligere eller senere, vil få mulig-

hed for at omvarsle orloven over for arbejdsgiveren, hvis forælderen bliver

omfattet af andre regler end de regler, der er varslet efter.

Herved vil lønmodtageren i en overgangsperiode omkring ikrafttrædelses-

tidspunktet mellem de gældende regler og de foreslåede regler, kunne varsle

og afholde orlov efter det regelsæt, som finder anvendelse på barnet.

Eksempel 1

Barnets forventede fødselstidspunkt er sat til den 3. august 2022. Moren gi-

ver den 5. juli 2022 sin arbejdsgiver besked om, at hun vil genoptage arbej-

det 5 uger efter barnets fødsel, og at hun vil udnytte sin ret til at overdrage

5 uger til faren efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, til faren.

120

UDKAST

Tilsvarende giver faren meddelelse til sin arbejdsgiver om, at han ønsker at

holde 2 ugers orlov efter barnets fødsel og 5 ugers overdraget orlov 5 uger

efter barnets fødsel.

Barnet fødes den 29. juli 2022, altså før lovens ikrafttræden, hvorefter orlo-

ven vil skulle holdes efter gældende regler. Forældrene får herefter mulig-

hed for at ændre i overdragelsen af orloven, så orloven kan holdes efter de

gældende regler, hvilket de respektive arbejdsgivere skal have besked om.

Eksempel 2

Barnets forventede fødselstidspunkt er sat til den 31. juli 2022. Faren med-

deler 4 uger inden den 31. juli 2022 til sin arbejdsgiver, at han ønsker at

bruge sin ret til 2 ugers orlov inden for de første 14 uger efter barnets fødsel.

Barnet fødes den 3. august 2022 altså efter den nye lovs ikrafttræden.

Barnet vil herefter være omfattet af den foreslåede ordning med mulighed

for, at moren vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til at holde orlov

efter barnets fødsel, jf. § 7 a.

Hvis moren ønsker at gøre brug af sin ret til at overdrage orloven til faren

eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel,

skal morens arbejdsgiver uden ugrundet ophold have besked herom. Tilsva-

rende vil gælde i forhold til farens arbejdsgiver.

Tilsvarende vil en lønmodtageren i en overgangsperiode omkring ikrafttræ-

delsestidspunktet for reglerne om overdragelse af orlov til en social foræl-

der, kunne varsle og afholde orlov efter det regelsæt, som finder anvendelse

på barnet.

Eksempel 3

Barnets forventede fødselstidspunkt er sat til den 3. januar 2024. Moren gi-

ver den 5. december 2023 sin arbejdsgiver besked om, at hun vil genoptage

arbejdet 5 uger efter barnets fødsel, og at hun vil udnytte sin ret til at over-

drage 5 uger til den sociale forælder efter den foreslåede § 23 a, stk. 1, til

den sociale forælder.

Tilsvarende giver den sociale forælder meddelelse til sin arbejdsgiver om,

at forælderen ønsker at holde 5 ugers overdraget orlov 5 uger efter barnets

fødsel.

Barnet bliver født den 29. december 2023, altså før lovens ikrafttræden,

hvorefter orloven vil skulle holdes efter gældende regler. Forældrene får

121

UDKAST

herefter mulighed for at annullere overdragelsen af orloven, så orloven kan

holdes efter de gældende regler, hvilket de respektive arbejdsgivere skal

have besked om.

Eksempel 4

Barnets forventede fødselstidspunkt er sat til den 31. december 2023. Barnet

fødes den 3. januar 2024.

Barnet vil herefter være omfattet af den foreslåede ordning med mulighed

for, at moren vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til at holde orlov

efter barnets fødsel til en social forælder, jf. den foreslåede § 23 b.

Hvis moren ønsker at gøre brug af sin ret til at overdrage orloven til faren

eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel,

skal morens arbejdsgiver uden ugrundet ophold have besked herom. Tilsva-

rende vil gælde i forhold til farens arbejdsgiver.

At omvarslingen skal ske uden ugrundet ophold betyder, at omvarslingen

vil skulle ske på det tidspunkt, hvor det står klart for forælderen, at denne

vil blive omfattet af andre regler, end de regler, der er varslet efter.

122