Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2496259_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om lufthavnstilsynets indsamling af data fra kom-
muner/a-kasser mm. på foranledning af Bent Bøgsted (DF)
CVR 10172748
8. december 2021
J.nr.
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver for at orientere jer om det svar, jeg i dag har sendt til Bent Bøgsted
(DF) på spørgsmål, han rejste i forlængelse af S 169 og S 171 i folketingets spørge-
tid den 10. november 2021 om tilstrækkelig kontrol og hårdere sanktioner i forbin-
delse med lufthavnstilsynets kontrol.
Bent Bøgsted spurgte, om der kommer en udvidelse af samarbejdet mellem luft-
havnstilsynet og Toldstyrelsen.
Jeg har oplyst, at der ikke er planer om en udvidelse af samarbejdet. Det aktuelle
omfang vurderes at være passende henset til, at der er tale om tilfældige fund, som
Toldstyrelsen støder på sideløbende med deres almindelige arbejde. Det afgørende
er derfor, at Toldstyrelsen videregiver oplysningerne, således at der også kan blive
fulgt op i disse sager.
Bent Bøgsted bad også om en oversigt over hvilke ydelser, borgerne uberettiget har
modtaget, og hvor længe de har opholdt sig i udlandet.
Jeg har fået oplyst af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at det
ikke er muligt at udarbejde de ønskede oversigter på grundlag af de oplysninger,
som registreres i forbindelse med lufthavnstilsynets indsats.
Lufthavnstilsynet foretager et betydeligt antal indberetninger, som ikke fører til af-
gørelse om tilbagebetaling, fordi den efterfølgende sagsbehandling i kommunerne
og a-kasserne viser, at de pågældende personer ikke har rejst uberettiget, fx fordi
de har meldt ferie korrekt.
STAR får, efter aftale med kommunerne og a-kasserne, alene får tilbagemeldinger i
sager, hvor kommunen eller a-kassen træffer afgørelse om tilbagebetaling, og i gi-
vet fald også oplysninger om tilbagebetalingsbeløbets størrelse og om eventuel
sanktion. Det har været praksis siden lufthavnstilsynet blev genindført i 2018.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 84: Orientering om lufthavnstilsynets indsamling af data fra kommuner/a-kasser, fra beskæftigelsesministeren
Jeg har på baggrund af Bent Bøgsteds spørgsmål bedt STAR undersøge, om det
fremadrettet kan være hensigtsmæssigt at indsamle flere data fra kommunerne og
a-kasserne om de ydelsesmodtagere, der har rejst til udlandet i strid med reglerne.
Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvilke hjemmelsmæssige, persondata-
retlige og administrative udfordringer, det vil være forbundet med indsamling af
yderligere data.
Mattias Tesfaye
Fungerende beskæftigelsesminister
2