Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Forfatter: KRONIK Frederik Imer Pedersen, Thomas Søby, Ole Just, og Erik Bjørsted
l den politiske debat bliver embedsmændenes økonomiske beregninger ofte opfattet
som et facit, man kan sætte to streger under.
Netop sådan lancerede daværende finansminister Claus Hjort Frederik en i 2011
Reformpakke 2020. Eller tag Anders Samuelsen, som i 2015 turnerede rundt med budskabet
»Blåstemplet« af Finansministeriet om sin økonomiske plan.
Men bag den skråsikre brug af beregningerne bliver diskussionen om regnestykkernes
antagelser og ikke mindst usikkerheder alt for ofte gemt væk.
Derfor har regeringen bedt de økonomiske vismænd om at vurdere ministeriernes
beregningsforudsætninger og konsekvensvurderinger af den økonomiske politik.
Vismændene skal mindst én gang om året vurdere regnereglerne og anbefale konkrete
justeringer, hvis der findes anledning til det.
Foreløbig har vismændene i deres seneste rapport anbefalet, at konsekvensberegninger af
den økonomiske politik fremover skal ledsages af en varedeklaration, hvor kvaliteten,
forudsætningerne for regnestykkerne og usikkerhederne tydeligt skal fremgå. Derudover
anbefaler de ministerierne at skønne over, hvor hurtigt de samfundsøkonomiske effekter af
tiltagene indtræffer. Og så efterlyser vismændene større åbenhed og krav til den
bagvedliggende dokumentation for regnereglerne.
Det er rigtig gode takter. Regnereglerne sætter en finanspolitisk pris på konkret økonomisk
politik, men der er brug for at få synliggjort usikkerhederne og brug for et opgør med
anvendelsen af regneregler, hvor der ikke er empirisk belæg.
Onlinekasino og roundup
For eksempel overfører ministerierne i dag adfærdseffekterne fra ændrede indkomstskatter
direkte til ændringer i afgifterne. Der er en vis evidens for, at indkomstskatter påvirker
befolkningens adfærd, men der er ingen evidens for, at højere afgifter på onlinekasino og
roundup vil mindske tilskyndelsen til at arbejde, som ministeriernes beregninger påstår.
Beregningerne på afgifter er alene begrundet i teoretiske overvejelser. Det skal - som
vismændene anbefaler det - frem i lyset og tydeligt deklareres, at kvaliteten af regnereglen
her er meget lav.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 77: Henvendelse af 30/11-2021 fra 15 lokale 3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem og anmodning om foretræde.
Det skal ligeledes frem, at det tager tid, fra et økonomisk politisk initiativ sættes i værk, til det
slår igennem i befolkningens adfærd. I dag indregnes den fulde effekt den dag skatten eller
afgiften ændres, men adfærdsændringer tager tid.
Beregninger af dagpenge har lav kvalitet
Et andet eksempel på en regneregel af lav kvalitet finder man på dagpengeområdet, hvor
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har opbygget »dagpengemodellen«. Den
bruges til at belyse effekter på beskæftigelse, dagpengeledighed og antal personer, der bruger
dagpengeretten, når der sker ændringer i dagpengereglerne.
I dagpengemodellen regner ministerierne med en »tilgangseffekt«, der forudsætter, at hvis
man forbedrer dagpengene, så vil flere beskæftigede komme på dagpenge. Logikken skulle
være, at man i højere grad vil være tilbøjelig til at skifte sit job ud med en tilværelse på
dagpenge, jo bedre dagpengeforsikringen er.
Tilgangseffekten er en antagelse i dagpengemodellen. Og det er en antagelse, der gør, at
udgifterne bliver mangedoblet ved bedre dagpengedækning.
Men når man dykker ned i litteraturen, finder man kun få studier af netop »tilgangseffekten«,
og brugen af studierne er problematisk. For det første er der ikke nogen entydig empirisk
evidens for, at højere dagpenge skulle betyde, at flere, som allerede er i job, i stedet vælger en
tilværelse på dagpenge. For det andet er studierne lavet på data for udenlandske
arbejdsmarkeder, og der findes ingen undersøgelser for det danske arbejdsmarked.
»Der er således ikke nogen klar indikation af, om ændringer i ydelsesniveau eller
ydelseslængde påvirker tilgangen til ledighed,« skriver blandt andet de to tidligere
overvismænd Torben M. Andersen og Michael Svarer i et litteraturstudie. Alligevel har
embedsmændene i centraladministrationen lagt tilgangseffekten ind i dagpengemodellen.
Hvis der virkelig var en sådan tilgangseffekt, burde den vise sig for de efterhånden flere
hundredtusinde lønmodtagere, der har en privat lønforsikring, der netop øger indkomsten i
tilfælde af arbejdsløshed. Men det er der heller ikke evidens for skulle være tilfældet.
Overser dynamiske effekter
Det næste skridt for vismændene er at forholde sig mere konkret til de specifikke regneregler.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 77: Henvendelse af 30/11-2021 fra 15 lokale 3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem og anmodning om foretræde.
Holder det empiriske grundlag? Hvor stor er usikkerheden? Og overser vi andre effekter?
Vi håber vismændene vil starte med dagpengemodellen og den ovenfor beskrevne
tilgangseffekt. Men vi håber også, at vismændene vil se mere bredt på dagpengenes betydning
for vores flexicuritymodel.
Fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en hjørnesten i det verdensberømte danske
arbejdsmarked. Men hvis man for eksempel ønsker at sænke dagpengene, vil
dagpengemodellen kun finde en positiv effekt på beskæftigelsen. Men sænkningen af
dagpengene vil med al sandsynlighed blive mødt af modkrav fra lønmodtagerne, der vil
forlange øget tryghed i form af eksempelvis forlængede opsigelsesvarsler. En negativ effekt
for dansk økonomi, som dagpengemodellen ikke tager højde for.
Et andet fokusområde for vismændene bør være regnemodellernes blinde vinkler i forhold til
dynamiske effekter af offentlige udgifter.
Når de økonomiske ministerier regner på konsekvenser af den økonomiske politik, regner de
med, at skattetiltag påvirker arbejdsudbuddet og velstanden. Det vil sige, at de regner med
dynamiske effekter på indtægtssiden. Men når ministerierne regner på politiske tiltag på
udgiftssiden, indregner de ikke, at bedre sundhed, infrastruktur, skolegang eller børnepasning
forbedrer arbejdsudbud og velstand.
Det betyder, at når ministerierne for eksempel regner på konsekvenserne af ændringer i
skatter og afgifter, belyser de kun, hvilken adfærdsændring der forventes af de personer, der
får en skatte- eller afgiftssænkning. For eksempel at de vil arbejde flere timer. Til gengæld
beregner de ikke konsekvenserne ved de nedskæringer i den offentlige service, som der ofte
følger med den slags skattepolitik.
Det undlod Finansministeriet for eksempel i 2015, da de regnede på Anders Samuelsens store
2025-plan, der indebar store nedskæringer i den offentlige service til fordel for skatte- og
afgiftslettelser. Det øgede arbejdsudbud af skatte- og afgiftslettelserne blev vurderet uden at
regne på de negative konsekvenser på arbejdsudbuddet ved at skære i den offentlige service.
Det var ikke specificeret i Samuelsens plan, hvor nedskæringerne konkret skulle ske. Men for
eksempel påvirker normeringerne i daginstitutionerne forældres arbejdsudbud, ligesom gode
daginstitutioner og skoler bidrager positivt til børns udvikling og har stor betydning for,
hvordan de klarer sig senere i livet, når de skal i uddannelse og job. Jo bedre de klarer sig, jo
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 77: Henvendelse af 30/11-2021 fra 15 lokale 3F-afdelinger om et mere trygt dagpengesystem og anmodning om foretræde.
2493239_0004.png
færre ender på overførselsindkomster eller i kriminalitet.
Vismændene har opfordret forskere, embedsmændene - men faktisk også sig selv - til at kigge
mere indgående på dynamiske effekter af offentlige udgifter. Den opfordring må vismændene
ikke glemme i deres nuværende arbejde.
Der er nok at tage fat på i vismændenes kommende arbejde, og vi anerkender, at det er en
meget omfattende og vanskelig opgave. Men opgaven er ekstremt vigtig. Derfor er det vigtigt,
at vismændene får tid og ressourcer til at gå i dybden med de næste vigtige skridt. Det er helt
afgørende, at der i offentligheden er tillid til beregningsgrundlaget i ministerierne, som har
stor betydning i den politiske proces.
Frederik Imer Pedersen er cheføkonom i 3F, Thomas Søby er cheføkonom i Dansk Metal, Ole
Just er cheføkonom i HK, og Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd