Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2492903_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Chefkonsulent Suzan Pødenphant
10. november 2021
AOF Danmark, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF og VUC takker for muligheden
for at give høringssvar vedr.:
Lovforslag om udmøntning af aftale om 1-årig forlængelse af VEU-trepartsaftale (Forslag til Lov om
ændring af lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens vok-
senuddannelsesstøtte, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbere-
dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse og forskellige andre love samt lov om forberedende voksenundervisning og ordblinde-
undervisning for voksne (Udskydelse af solnedgangsklausuler).
Høringssvaret vedrører § 3 stk. 1 i lovforslaget, hvor der i lov om forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne ændres på målgruppen for deltagelse i visse fag (§
4, stk. 1, nr.
4
og
5 i
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne).
Denne ændring vil medføre, at arbejdsmarkedsparate ledige ikke længere har mulighed for at deltage
i FVU Engelsk og FVU Digital, og dermed afskæres ledige fra at anvende en ledighedsperiode til at
styrke de arbejdsmarkedsrettede kompetencer inden for disse to fagområder gennem deltagelse i
FVU.
Vi er som uddannelsesinstitutioner vidende om, at der blandt ledige på samme måde som hos be-
skæftigede er et stort behov for at styrke de arbejdsmarkedsrettede kompetencer inden for hhv. det
digitale område og i engelsk sprog, og vi har, siden muligheden opstod for ledige til at deltage i FVU
Engelsk og FVU Digital, oplevet en stor søgning blandt ledige til at opkvalificere sig i disse områder
og deltage i FVU Engelsk og FVU Digital.
Erfaringen hos os er, at mange ledige er bevidste om, at det er et stigende krav på arbejdsmarkedet at
kunne begå sig digitalt og kunne mestre det engelske sprog, og at disse kompetencer er vigtige at be-
sidde for at kunne honorere virksomhedernes krav til arbejdskraften og dermed komme i beskæfti-
gelse igen.
Der har da også siden muligheden opstod været stor efterspørgsel blandt ledige på begge fag, der
imødekommer de udfordringer, mange ledige møder i forbindelse med jobsøgning. FVU-fagene ge-
nerelt, men også i høj grad FVU Digital og FVU Engelsk er med til at opruste lediges jobmuligheder
og dermed opnå selvforsørgelse.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 76: Materiale fra AOF til foretræde om forslag om refusion til kommunerne for uddannelse af ledige.
2492903_0002.png
En del virksomheder i Danmark har engelsk som koncernsprog, herunder kan nævnes Femern Bælt
projektet, hvor ledige skal klædes på med engelskkompetencer for at komme i betragtning som ar-
bejdskraft.
I samarbejdet med STAR, a-kasser og jobcentre om at få langtidsledige seniorer tilbage på arbejds-
markedet, er de to nye fag et væsentligt omdrejningspunkt i opkvalificeringen til at kunne varetage et
job i nutidens Danmark.
Hvis lovændringen gennemføres som foreslået, og ledige dermed udelukkes fra deltagelse i FVU En-
gelsk og FVU Digital, vil det forringe lediges muligheder for at opnå beskæftigelse.
Det skal herudover bemærkes, at det opleves atypisk i det danske uddannelsessystem, at ledige ikke
har de samme muligheder for at styrke deres beskæftigelsesrettede kompetencer, som beskæftigede
har, og i det konkrete tilfælde vurderes behovet for opkvalificering i det digitale område og i engelsk
at være mindst lige så stort for ledige som for beskæftigede.
AOF Danmark, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF & VUC har i fællesskab taget
initiativ til en vision, ALLE.MED.NU, om at sikre et markant løft af gruppen af danskere med man-
gelfulde basale færdigheder gennem voksen- og efteruddannelsessystemet. Som konkrete handlemu-
ligheder er der udarbejdet 18 konkrete forslag til at løfte danskernes basale færdigheder.
En af anbefalingerne er netop, at FVU Digital og FVU Engelsk skal gøres til en permanent del af fag-
rækken i FVU for både ledige og beskæftigede, fordi begge fag er essentielle for at imødekomme ar-
bejdsmarkedets behov for efteruddannelse.
Vi skal derfor anbefale, at ledige sidestilles med beskæftigede i mulighederne for at styrke de digitale
og engelsksproglige kompetencer ved at have mulighed for at deltage i FVU Digital og FVU Engelsk,
og dermed at den foreslåede lovændring vedrørende FVU Digital og FVU Engelsk ændres i overens-
stemmelse hermed.
Med venlig hilsen
AOF Danmark: John Meinert Jacobsen,
[email protected],
T: 24 65 15 70.
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier:
Nina Olsen,
[email protected],
T: 22 17 01 16.
Danske HF og VUC: Stig Holmelund Jarbøl,
[email protected],
T: 62 65 65 51.