Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt
ÅBENT BREV TIL FOLKETINGETS BESKÆFTIGELSESUDVALG
Forslag til ny barselsorlov skaber bedre forhold for økonomisk
bedrestillede familier
Et udspil om en ny barselsorlov har set dagens lys. Arbejdsmarkedets parter er
nået til enighed om et forslag til behandling i Folketinget. Det indeholder en
forøgelse af den øremærkede barsel til mændene med 9 uger - til 11 uger,
men også en forringelse af længden af barselsorloven med 11 uger.
Der er ingen tvivl om at der er tale om en skridt i den rigtige retning, at
fædrene nu også får mulighed for aktivt at deltage i den daglige omsorg af den
nyfødte baby.
Udspillet er en
implementering af EU’s orlovsdirektiv, som også indeholder
andre orlovselementer. Der er altså tale om et direktiv som skal følges, med
mindre at Folketinget vil risikere at blive stillet for EU-domstolen. Men det er
tilladt at forbedre ordningen.
Ifølge gældende orlovsregler har alle
gravide ret til fire ugers orlov før fødslen,
2 ugers øremærket orlov samt 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Fædre har
ret til to ugers øremærket orlov, som de skal holde i løbet af de første 14 uger
efter fødslen. Derudover har moderen ret til at afholde 32 ugers forældreorlov.
De nye regler er i starten som i dag: 4 ugers graviditetsorlov før fødslen samt
øremærket barsel/fædreorlov de første 2 uger. Men her hører ligheden også op.
Moderen og faderen går så over til 8 ugers barselsorlov/fædreorlov som kan
overføres til ægtefællen. Så kommer 9 ugers forældreorlov (til begge forældre)
som er øremærket (kan ikke overføres) og til sidst 5 ugers forældreorlov til
hver, som kan deles. Hvis moderen tager al den orlov, som ikke kan overføres
fra faderen, giver det i alt 37 ugers orlov efter fødslen. Det vil sige at barnet
allerede skal i vuggestue/dagpleje efter 37 uger mod nu 48 uger.
Men hvornår er det bedst for barnet at komme i institution? Børnepsykolog
John Halse skriver:
”det
handler om adskillelse for såvel forældre som barn.
Som forælder afleverer man det dyrebareste man har, til folk, man ikke
kender. For barnet er der tale om separationsangst. Det skal barnet vænne sig
til. Det mest optimale er at sende sit barn i institution ved to-års alderen.
Grunden til, at det er bedst at vente til to-års alderen skyldes, at spædbørn
ikke har de kompetencer og den robusthed, som der skal til for at tackle
institutionen. I dag starter børnene typisk i institution, når de er 10-11
måneder, og der er robustheden ikke udviklet nok. I institutionerne skal
børnene pludselig kæmpe om at
få kontakt til en voksen,
fordi der er flere om
buddet, og jo yngre børnene er, jo færre kompetencer har de til at klare det”.
Jeg vil foreslå at politikerne, som minimum, lægger 11 ugers forældreorlov til i
sidste ende, så barnet ikke skal i institution før det er 48 uger gammel. Det er
ikke alle forældre der har økonomisk mulighed for at selv at betale for en
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Henvendelse af 5/10-2021 fra Jørgen Ullman om forslag til ny barselsorlov
forlængelse af orloven, uanset om orloven bliver delt lige over
eller
moderen
tager hele sin ”egen orlov” samt den orlov som kan overføres.
Her tænker jeg specielt på lavtlønnede samt små selvstændige, herunder
enkeltmandsvirksomheder. Det skal tilføjes at da EU-direktivet, der ligger til
grund for øremærkningen, kun omhandler
arbejdstagere,
går jeg ud fra at
selvstændige
selv kan bestemme hvordan hele forældreorloven kan fordeles.
Det er allerede i dag svært for kommunerne at skaffe de nødvendige
pædagoger hvis normeringerne kan overholdes. Det vil blive ekstra svært i
fremtiden, hvis den nye barselslov bliver vedtages, som foreslået af DA/FH.
Det stigende børnetal og beslutningen om at forbedre personalenormeringen
betyder, at der skal tilføres betydelige ressourcer til dagtilbudsområdet. I 2029
vil de årlige offentlige udgifter til dagtilbud være ca. 6,7 mia. kr. højere end nu.
Det svarer til en stigning på 29 pct. i forhold til 2019
(FOA, februar 2020)
Det koster kommunerne 129.237 kr. (dagpleje) + 135.273 kr. (vuggestue) pr.
barn pr. år at finansiere udgifterne til dagpleje/vuggestue. Disse beløb bliver i
alt 264.510 kr. årligt pr. barn.
Der var i 2020 103.413 børn indskrevne i dagpleje/vuggestue. Dette svarer til
hhv. 30,8 % og 35,4 % af aldersgrupperne.
Det kan forventes at de samlede udgifter for dagpleje/vuggestue vil stige i
2022 når den nye lov bliver implementeret. I Norge var der 25% af fædrene
der tog fædreorlov.
Hvis det samme kommer til at gælde i Danmark, vil udgifterne stige med
6,8 milliarder. Dette bliver svært for kommunerne at finansiere, hvis de skal
overholde de budgetter, som er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og
staten.
Med venlig hilsen
Jørgen Ullman
Socialrådgiver (pensioneret)
Tlf.: 3151 0200
Mail: [email protected]