Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2457556_0001.png
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 5. oktober 2021
Til Beskæftigelsesudvalget
Kære medlem af beskæftigelsesudvalget
11 ugers barsel øremærket til både far og mor er indeholdt i den aftale, som
FH og DA har forhandlet som oplæg til politisk beslutning for at implementere
EU-direktivet fra 2019, der forpligter medlemslandene til at sikre arbejdstagere
en ligelig fordeling af barsel
1
.
Ase vil gerne pege på en løsning for så vidt angår implementeringen af
direktivet for selvstændige erhvervsdrivende.
Allerførst vil vi slå fast, at Ase ikke mener, at det er statens rolle at planlægge
private familiers barsel og tid sammen med deres børn. Her er vi helt på linje
med et massivt flertal i befolkningen generelt og blandt selvstændige specifikt.
En ny undersøgelse af Kantar Gallup udarbejdet for Berlingske Tidende viser,
at tre ud af fire danskere mener, at man ikke bør lovgive om fordeling af
barsel
2
.
Derudover har SMVdanmark også lavet en ny spørgeundersøgelse blandt
selvstændige, som viser, at to tredjedele af de selvstændige ikke mener, at
det nye udspil er en god idé, og at mere end halvdelen af danske
selvstændige vurderer, at de ikke vil kunne holde de 11 ugers øremærkede
barsel
3
.
Ase mener, at de nævnte undersøgelser udtrykker et mandat til, at Folketinget
i videst muligt omfang bør begrænse EU’s indflydelse på de danske
barselsregler i forbindelse med en minimumsimplementering af direktivet.
For mange familier kan øremærket barsel få konsekvenser for børnenes
mulighed for barsel sammen med deres forældre. Det gælder i særdeleshed
iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, hvor øremærket barsel vil
forringe deres muligheder for at finde en passende balance mellem deres
familieliv og arbejdsliv. Uden fleksibilitet og frihed til selv at planlægge barsel
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019L1158&from=EN
2
https://www.berlingske.dk/politik/tre-ud-af-fire-danskere-i-ny-gallup-man-boer-ikke-
lovgive-om-fordeling-af
3
https://smvdanmark.dk/analyser/temaanalyser/selvst%C3%A6ndige-har-
sv%C3%A6rt-ved-at-holde-11-ugers-barselsorlov
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Henvendelse af 5/10-21 fra Ase vedrørende øremærket barsel og implementering af EU-direktiv
2457556_0002.png
er der risiko for, at de enten ikke vil kunne passe deres forretning og dermed
miste deres indkomstgrundlag, eller også vil deres børn få mindre tid med
deres forældre i det første leveår, fordi øremærket barsel bortfalder. Stik imod
hensigten med barselslovgivningen.
Derfor mener Ase, at der bør skelnes mellem de barselsregler, der skal gælde
for henholdsvis selvstændige og arbejdstagere i implementeringen af EU-
direktivet i dansk lovgivning.
EU-direktivet for barselsregler omhandler alene arbejdstagere
4
. Derfor bør
iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende undtages for den
øremærkede barsel, og de nuværende barselsregler for selvstændige bør
videreføres, idet de netop rummer den nødvendige fleksibilitet for deres
livsgrundlag og arbejdsliv.
Ase foreslår, at der i kriterierne for fastlæggelse af status som selvstændig
erhvervsdrivende tages udgangspunkt i de regler, som i dag er gældende i
dagpengesystemet.
Her defineres selvstændige som erhvervsdrivende med egen virksomhed som
hovedbeskæftigelse. Drives virksomheden i selskabsform, er man anset for at
være selvstændig, hvis man har bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket
betyder, at man alene eller sammen med nærmeste familie ejer mindst 50
procent af selskabskapitalen.
Selvstændige erhvervsdrivende er per definition vant til at tage ansvar for eget
liv. Derfor vil det give god mening, at netop denne gruppe anerkendes for
deres store ansvar og gives mulighed for at tilrettelægge og fordele
barselsperioden mellem forældrene, så både barnets og virksomhedens tarv
plejes bedst muligt.
Med venlig hilsen
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
4
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019L1158&from=EN,
Afsnit 17:
”Dette direktiv
finder anvendelse på alle arbejdstagere, som er omfattet af en ansættelseskontrakt
eller et andet ansættelsesforhold, herunder kontrakter vedrørende ansættelse eller
ansættelsesforhold for deltidsansatte, arbejdstagere i et tidsbegrænset
ansættelsesforhold eller personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et
ansættelsesforhold med et vikarbureau, som tidligere fastsat i direktiv 2010/18/EU.
Det er op til medlemsstaterne at definere ansættelseskontrakter og
ansættelsesforhold under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols
(EU-Domstolens) retspraksis for så vidt angår kriterierne for fastlæggelse af status
som arbejdstager.”
Side 2