BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Evaluering af Senior Erhverv Danmark

2018-2020

Helle Bendix Kleif

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Evaluering af Senior Erhverv Danmark – 2018-2020

e-ISBN: 978-87-7119-975-8

Forsidefoto: Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302069

Finansiering: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Forord

I Danmark eksisterer 22 frivillige netværk henvendt til ledige seniorer over 50 år. De ud-

gør Senior Erhverv Danmark og har til formål at hjælpe ledige seniorer med at finde til-

bage på arbejdsmarkedet.

Netværkene har siden 2000 modtaget støtte fra

Puljen for Selvaktiveringsgrupper for

seniorer

. Bevillingen udløber medio 2022, og i den forbindelse skal der foreligge en ny

evaluering i efteråret 2021.

I denne rapport præsenteres resultatet af en evaluering gennemført blandt ledige seni-

orer, som har været medlem af et Senior Erhverv netværk i perioden 2018-2020. Evalu-

eringen bidrager med ny viden om hvor mange medlemmer af Senior Erhverv netvær-

kene der kommer i arbejde, hvilke økonomiske omkostninger der er forbundet hermed

samt hvordan medlemmer vurderer og oplever netværkenes bidrag til jobsøgning og

overgang til arbejde.

VIVE har gennemført evalueringen på opdrag fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, som også har finansieret undersøgelsen.

Evalueringen er gennemført af Senioranalytiker, Ph.d. Helle Bendix Kleif, med stor hjælp

fra studentermedarbejderne Josephine Ebba Thorup Arnfred, Camilla Sofie Linander,

Rikke Horne Fischer og Lea Julie Becker Iversen.

Vi vil gerne takke ekstern og intern referee for kvalitetssikring af rapporten. Også stor

tak til de medlemmer af Senior Erhverv Danmark som har bidraget med erfaringer, ople-

velser og synspunkter.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE [...]

2021

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Sammenfatning ........................................................................................................... 5

Medlemmer og jobmæssige resultater ....................................................................... 5

Vurderinger og oplevelser af udbytte ......................................................................... 6

Hvad koster det at få et ledigt A-medlem i arbejde?................................................. 7

Evalueringsdesign og metode ...................................................................................... 8

Indledning ........................................................................................................... 9

1.1

1.2

1.3

Baggrund ........................................................................................................... 10

Formål ................................................................................................................ 10

Læsevejledning .................................................................................................. 11

Metode og empiri ............................................................................................. 12

2.1

2.2

2.3

Spørgeskemaundersøgelse ............................................................................. 12

Interview med medlemmer............................................................................... 13

Jobmæssige resultater og omkostninger ....................................................... 15

Senior Erhverv netværkenes medlemmer: gennemstrømning og

karakteristika .................................................................................................... 16

3.1

3.2

Bevægelser blandt A-medlemmer i 2018 og 2019 ........................................ 16

Medlemmernes karakteristika...........................................................................17

Forventninger og deltagelse .......................................................................... 24

4.1

4.2

Forventninger .................................................................................................... 24

Deltagelse og aktiviteter .................................................................................. 26

Medlemmernes udbytte af Senior Erhverv netværkene ............................. 30

5.1

5.2

5.3

Jobmæssige resultater ..................................................................................... 30

Medlemmernes vurdering af jobmæssigt udbytte......................................... 35

Øvrigt udbytte ................................................................................................... 38

Omkostninger i forhold til jobmæssigt udbytte – hvad koster det at få

medlemmer i arbejde? ..................................................................................... 41

Litteratur .................................................................................................................... 43

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en evaluering af de 22 frivillige netværk for ledige seniorer,

der tilsammen udgør Senior Erhverv Danmark. Evalueringen skal vise:

hvor mange medlemmer af Senior Erhverv netværkene der kommer i arbejde

hvordan Senior Erhverv netværkene vurderes og opleves at bidrage til, at ledige

seniorer kommer i arbejde

hvilke omkostninger der er forbundet med Senior Erhverv netværkene, set i for-

hold til, hvor mange ledige medlemmer der finder arbejde.

Senior Erhverv Danmark støttes af

Puljen for Selvaktiveringsgrupper for seniorer

. Puljen

har siden 2000 støttet etablering af netværk til jobsøgning, udvikling af nye værktøjer,

afklaring af uddannelsesbehov, videnformidling om erhvervsaktive seniorer og fremme

af nye jobområder. Puljen administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(STAR). Bevillingen til Senior Erhverv Danmark udløber medio 2022, og i den forbindelse

skal der foreligge en ny evaluering i efteråret 2021.

I denne rapport præsenteres resultatet af en evaluering gennemført blandt individer,

som har været medlem af et Senior Erhverv netværk i perioden 2018-2020. Evaluerings-

designet har haft til hensigt at skabe mulighed for sammenligning på en række parametre

med den første evaluering, som udkom i 2017 og dækkede perioden 2015-2016.

Medlemmer og jobmæssige resultater

Senior Erhverv netværkene henvender sig til ledige over 50 år samt efterlønnere og pen-

sionister, der søger fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse på nedsat tid.

Et seniornetværk består af en lokal bestyrelse og minimum 25 ’ordinære medlemmer’,

dvs. ledige seniorer. Der skelnes mellem A- og B-medlemmer:

▪

A1-medlemmer: ledige jobsøgende, der står til rådighed for arbejdsmarkedet

A2-medlemmer: jobsøgende uden rådighedspligt (efterløn eller pension)

B-medlemmer: beskæftigede eller ikke-jobsøgende seniorer.

I januar 2016 var der i alt 2.011 A-medlemmer på landsplan, mens antallet i januar 2020

var på ca. 2.275. Der sker en stor udskiftning blandt A-medlemmer henover et enkelt år.

I 2018 og 2019 svarede den samlede tilgang af nye A-medlemmer henover året til en

stigning på hhv. 59 og 64 % set i forhold til årets start. Dertil kommer en årlig medlems-

afgang, når jobsøgende medlemmer finder arbejde. I både 2018 og 2019 var medlems-

tilgangen blandt A-medlemmer større end den samlede afgang til job. Den samlede med-

lemstilgang dækker over en betydelig variation mellem de 22 netværk, hvor tilgangen i

2018 og 2019 svinger mellem 33 og 147 %.

I gennemsnit kom hhv. 27 og 25 % af A-medlemmerne i arbejde i 2018 og 2019. Det

dækker ligeledes over stor variation mellem netværk og rummer yderpunkter på ned til

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

5 % og op til 63 %. Den årlige afgang til job ligger i den lavere ende sammenlignet med,

hvor mange nyledige 50-64årige, der i samme periode finder arbejde inden for et år. I

sammenligningen skal der tages to centrale forbehold. For det første finder evalueringen,

at 50 % af Senior Erhverv netværkenes ledige medlemmer i perioden 2018-2020 kan

betegnes som langtidsledige (en betydelig større andel end blandt ledige i den jævnald-

rende befolkning). For det andet viser aldersfordelingen, at 32 % af Senior Erhverv net-

værkenes medlemmer er over 64 år. Begge forhold kan formodes at have en negativ

indflydelse på andelen, som kommer i arbejde. Det til trods finder godt hver fjerde A-

medlem arbejde årligt.

Udviklingen i karakteristika blandt ledige A-medlemmer i 2018-2020 er gået i retning af

flere langtidsledige, sammenlignet med perioden 2015-2016. I den jævnaldrende ledige

befolkning ses i samme periode en svag stigning af langtidsledige. På trods heraf er der

en nævneværdig overrepræsentation af langtidsledige blandt Senior Erhvervs medlem-

mer.

Den sidste del af perioden 2018-2020 er præget af covid19, som udløste en mindre gun-

stig situation på arbejdsmarkedet for alle aldersgrupper. I takt med at der i løbet af 1.

halvdel af 2021 kommer gang i økonomien, peger de gennemførte interview på, at Senior

Erhverv netværkene kan genoptage deres mest centrale udadvendte og jobskabende

aktiviteter, såsom virksomhedsbesøg, og derigennem understøtte flere A-medlemmer i

jobsøgning. Evalueringen peger dog på, at Senior Erhverv netværkene i perioden 2018-

2020 repræsenterer en gruppe ledige seniorer, som ser ud til at have mere vanskeligt

end gennemsnittet ved at finde tilbage i arbejde.

Vurderinger og oplevelser af udbytte

Medlemmernes vurderinger af jobmæssigt udbytte viser, at der – sammenlignet med pe-

rioden 2015-2016 – ser ud til at ske en stigning blandt ledige medlemmer, som mener, at

medlemskabet har bidraget til, at de er kommet tættere på beskæftigelse. Der er ligele-

des flere medlemmer, der nu er i arbejde, som tilkendegiver, at kontakter via Senior Er-

hverv netværket har bidraget til, at de har fundet arbejde. Andelen er større end de, som

har fundet arbejde via jobentret. Størstedelen af medlemmerne finder dog stadig arbejde

gennem traditionel jobsøgning eller via personligt netværk.

De netværksaktiviteter, som flest medlemmer vurderer rummer det største bidrag til de-

res jobmæssige udbytte, er:

▪

Deltagelse i aktivitetsgrupper

Virksomhedsbesøg

Sparring på CV og jobansøgninger.

Godt hvert femte medlem tilkendegiver derudover, at sociale aktiviteter i netværket har

haft betydning for at komme tættere på eller i job.

Sociale aktiviteter kan, ifølge de gennemførte interview, dels handle om den konkrete

ramme, som Senior Erhverv netværket sætter om hverdagen, hvor ledige oplever at have

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

noget at stå op til, dels om den menneskelige anerkendelse, de oplever at blive mødt

med i netværket. Sociale aktiviteter synes, ifølge både spørgeskemaundersøgelse og

interview med medlemmer, mindst lige så vigtige som de direkte jobrettede aktiviteter,

ikke mindst som en vigtig motivationsfaktor for deltagelse i jobrettede aktiviteter. Dog

giver flere interviewpersoner udtryk for, at de søgte Senior Erhverv netværket ud fra en

forventning om at finde et socialt netværk, men at det, de mødte, ikke levede op til for-

ventningen. At sociale aktiviteter rangerer så højt på listen over aktiviteter, som med-

lemmerne vurderer har størst betydning for, at de kommer i job eller tættere på beskæf-

tigelse, understreger vigtigheden af, at Senior Erhverv netværkene også fremadrettet

værner om disse aktiviteter.

Flere interviewede medlemmer beskriver, hvordan den første periode i ledighedsforløbet

har været præget af følelser som chok, vrede, skam og dårlig selvtillid. I den situation

beretter flere om vanskeligheder ved at finde en konstruktiv vinkel på deres situation

samt et grundlæggende behov for at blive mødt som menneske. Det behov dækkes

ifølge mange interviewpersoner i Senior Erhverv netværket, og det kan i bedste fald være

med til at få ledige på fode igen til aktivt at gå i gang med at søge arbejde.

De mest og mindst tilfredse medlemmer er som regel enige om, hvad det er, de hhv.

sætter pris på eller savner. De medlemmer, som møder et aktivt og imødekommende

netværk, beskriver en stor tilfredshed ved deres medlemskab og en stor relevans i net-

værksaktiviteterne. Omvendt har de mindst tilfredse ledige seniorer ofte stiftet bekendt-

skab med et mindre velfungerende netværk, som de beskriver gav indtryk af noget

”stiv-

net”

”rigidt”

”forandringsforskrækket”

I forhold til deltagelse og aktiviteter understreger mange interviewpersoner, at Senior

Erhverv netværket ikke er et sted, man kan komme ind og forvente, at der sker en masse.

Netværket fungerer på den præmis, at medlemmerne leverer noget tilbage. Netværket

lever så at sige af den tid og energi, medlemmerne putter ind i det. Det synes at være en

balancegang at fastholde aktivitetsniveauet i netværket (fordi mange medlemmer for-

svinder igen, når de finder arbejde) og samtidig sikre en drivende kerne, som ikke stivner

uhensigtsmæssigt i faste rutiner.

Mens nogle peger på, at en del af løsningen kunne være en enkelt fastansat, som kan

medvirke til at sikre kontinuitet i netværksdriften, peger andre på, at en fastansat vil

fjerne det engagement og den drivkraft, som netop udspringer af det frivillige fundament.

Hvad koster det at få et ledigt A-medlem i arbejde?

Den sidste analyse peger på stor variation i netværkenes omkostninger, når de beregnes

som en kostpris pr. ledigt A-medlem i arbejde. Beregningen viser, at den gennemsnitlige

omkostning for Senior Erhverv netværkene i 2019 pr. medlem i arbejde ligger på 6.480

kr.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Evalueringsdesign og metode

Evalueringen beror på et design, som omfatter dataindsamling blandt medlemmer i pe-

rioden 2018-2020. Data er indsamlet i juli/august 2021 via en landsdækkende elektronisk

spørgeskemaundersøgelse blandt godt 5.000 medlemmer og med en opnået svarpro-

cent på 29 %. Derudover er der, i august og september 2021, gennemført 20 kvalitative

interview med nuværende og tidligere medlemmer, som både repræsenterer gruppen af

ledige og gruppen, som har fundet arbejde. Endelig beror en del af evalueringens bereg-

ninger på de årlige indberetninger fra lokale netværk til STAR vedrørende medlemsinfor-

mation og kontoplaner. Det drejer sig om beregninger af medlemsgennemstrømning,

overgang til arbejde blandt medlemmer samt Senior Erhverv netværkenes omkostnings-

niveau forbundet med at hjælpe ledige medlemmer i arbejde.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Flere politiske reformer har de senere år haft til formål at øge arbejdsudbuddet. Med

tilbagetrækningsreformen fra 2011 blev det vedtaget, at efterlønsperioden gradvist af-

kortes ligesom aldersgrænsen for, hvornår det bliver muligt at gå på efterløn, hæves.

Flere seniorer på arbejdsmarkedet er både til gavn for samfundsøkonomien og for de

mange seniorer, der ønsker at være deltagende på arbejdsmarkedet (Jensen & Peder-

sen, 2020). Seniorer kan, som alle andre, rammes af arbejdsløshed. Hvis de rammes af

ledighed, har de imidlertid større risiko for langtidsledighed (ledighed i mere end 52 uger)

end andre aldersgrupper. Risikoen stiger særligt for ledige seniorer over 55 år. I august

2021 var 21.251 seniorer ledige (blandt bruttoledige over 50 år). Heriblandt kunne 35 %

defineres som langtidsledige (jobindsats, 2021

Flere særordninger og indsatser har været motiveret af ledige seniorers vanskeligheder

med at finde arbejde. Et initiativ målrettet ledige seniorer er

Puljen for Selvaktiverings-

grupper for seniorer

. Puljen har siden 2000 støttet etablering af netværk til jobsøgning,

udvikling af jobsøgningsværktøjer, afklaring af uddannelsesbehov, videnformidling om

erhvervsaktive seniorer og fremme af nye jobområder. Derudover finansierer puljen af-

holdelse af aktiviteter på tværs af netværkene samt aflønning af en landskoordinator. I

2021 er der 22 aktive Senior Erhverv netværk, der har modtaget en bevilling gennem

puljen, som administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Behovet for netværk for ledige seniorer understreges af projektet SeniorArbejdsLiv

, der

finder, at arbejdsløse seniorer i relativt ringe grad anvender uformelle netværk i deres job-

søgning, mens arbejdsgiverne rapporterer, at de især gør brug af uformelle netværk, når

de søger efter nye medarbejdere (Jensen & Pedersen, 2020). En oplagt forklaring på, at

seniorerne ikke i større omfang gør brug af uformelle netværk, er, at de mangler sådanne

netværk. Her kan Senior Erhverv netværkene potentielt være en støtte til at finde vej til-

bage på arbejdsmarkedet.

I 2017 viste en evaluering af Senior Erhverv netværkene, at godt to tredjedele af alle

medlemmer uden job har været ledige i 2 år eller mere (Mploy, 2017). Flest deltager i

sociale aktiviteter (48 %), kurser i eget netværk (46 %) og virksomhedsbesøg (40 %).

Selvom medlemmerne ikke direkte vurderer sociale aktiviteter som relevante for jobsøg-

ningen, kan det styrke motivationen at møde nogen ’i samme båd’. 40 % af medlemmerne

oplever at have fået et større netværk i forhold til jobsøgning, 31 % har fået nye idéer til

jobsøgning, 24 % har fået mere tro på at komme i job igen, og 24 % har fået mere selv-

tillid. Det er dog kun 5 % af medlemmerne, der oplever, at de har fået faglig opkvalifice-

ring i netværket, selvom 19 % vurderer dette som vigtigt for, at de kan komme i job

(Mploy, 2017).

I denne rapport præsenteres resultatet af en ny evaluering gennemført blandt seniorer,

som har været medlem af et Senior Erhverv netværk i perioden 2018-2020. For en kort

Beregnet på baggrund af jobindsats.dk: Ledigheds- og jobindikatorer. Antal og andel langtidsledige personer samt

antal fuldtidspersoner og bruttoledige personer. Udtræk lavet d. 15.10 2021. I beregningen er kun inkluderet a-

dagpengemodtagere med etnisk dansk oprindelse.

Projektet udføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

TeamArbejdsliv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

introduktion til Senior Erhverv netværkene henvises til den tidligere evaluering fra 2017

(Mploy, 2017).

1.1

Baggrund

Senior Erhverv netværkene er et landsdækkende frivilligt forum, som henvender sig til

ledige over 50 år samt efterlønnere og pensionister, der søger fuldtidsbeskæftigelse el-

ler beskæftigelse på nedsat tid.

Et seniornetværk består af en lokal bestyrelse og minimum 25 ’ordinære medlemmer’,

dvs. ledige seniorer. Der skelnes mellem A- og B-medlemmer:

▪

A1-medlemmer: ledige jobsøgende, der står til rådighed for arbejdsmarkedet

A2-medlemmer: jobsøgende uden rådighedspligt (efterløn eller pension)

B-medlemmer: beskæftigede eller ikke-jobsøgende seniorer.

I januar 2016 var der i alt 2.011 A-medlemmer på landsplan, mens antallet i januar 2020

var på 2.275. Senior Erhverv netværkene fungerer som et frivilligt tilbud og er dermed et

supplement til de tilbud, der gives ledige i regi af a-kasser og kommunale jobcentre.

Senior Erhverv netværkene udbyder i dag en række forskelligartede aktiviteter såsom

sparring på jobsøgning og CV, kurser, opkvalificering (fx IT), afklaring af kompetencer,

virksomhedsbesøg mv.

Bevillingen til Senior Erhverv Danmark udløber medio 2022. I den forbindelse skal der

foreligge en ny evaluering af seniornetværkene i efteråret 2021.

1.2 Formål

Evalueringen af Senior Erhverv netværkene beror på forskellige datakilder. Der er gen-

nemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden

2018-2020. Heriblandt har VIVE interviewet 20 medlemmer vedrørende deres erfaringer

med netværkene. Endvidere inddrager evalueringen informationer om netværkenes om-

kostninger/tilskud samt medlemmers afgang til arbejde (stillet til rådighed af STAR). Eva-

lueringens formål er derved at:

vise, hvor mange medlemmer af Senior Erhverv netværkene der kommer i ar-

bejde

vise, hvordan Senior Erhverv netværkene vurderes og opleves at bidrage til, at

ledige seniorer kommer i arbejde/tættere på arbejde

vise omkostningerne forbundet med Senior Erhverv netværkene, set i forhold til,

hvor mange ledige seniorer der kommer i arbejde.

Evalueringen skal altså belyse, hvordan og i hvilken grad deltagelse i Senior Erhverv net-

værkene forbedrer ledige seniorers mulighed for at komme i beskæftigelse, samt hvilke

omkostninger der er forbundet hermed. Desuden giver evalueringen mulighed for at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

drage paralleller til evalueringen fra 2017 og pege på udviklingstendenser i eksempelvis

medlemmernes brug af netværksaktiviteter og oplevet udbytte.

1.3

Læsevejledning

Kapitel 2 gennemgår evalueringsdesign og datakilder.

Kapitel 3 beskriver medlemsgennemstrømning og medlemskarakteristik.

Kapitel 4 beskriver medlemmernes forventninger til Senior Erhverv netværket og viser,

hvilke aktiviteter de har deltaget i og fundet mest relevante for deres jobsøgning.

Kapitel 5 beskriver medlemmernes jobmæssige resultater og oplevede udbytte af med-

lemskab.

Kapitel 6 præsenterer en beregning af Senior Erhverv netværkenes omkostninger pr.

medlem i arbejde.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Metode og empiri

Kapitlet beskriver kortfattet evalueringens design og empiriske grundlag.

Evalueringsdesignet består af tre dele:

1. En kvantitativ analyse af, hvor mange af Senior Erhverv netværkets medlemmer

der kommer i arbejde, og hvilken betydning netværket vurderes at have for over-

gang til arbejde

2. En kvalitativ og kvantitativ analyse af, hvilken del af netværksaktiviteterne der

vurderes og opleves at gøre en forskel for at komme i eller bevæge sig tættere på

arbejde

3. En beregning af omkostningsniveauet ved Senior Erhverv netværkene, set i for-

hold til, hvor mange ledige medlemmer der kommer i arbejde.

Designet indebærer indsamling af kvantitativ og kvalitativ empiri vedrørende medlem-

mernes vurderinger og oplevelser af aktiviteter i perioden 2018-2020 samt informationer

om medlemsgennemstrømning og omkostninger fra Senior Erhverv netværkenes årlige

indberetninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for perioden 2018-2019.

Informationer om medlemsgennemstrømning og beregning af omkostninger for 2020 er

ikke inkluderet i evalueringen, da mange aktiviteter i netværkene har været sat i bero i

store dele af 2020.

2.1

Spørgeskemaundersøgelse

Analysen af, hvilken indflydelse Senior Erhverv netværkene vurderes at have på ledige

medlemmers afgang til arbejde, er gennemført på baggrund af en spørgeskemaunder-

søgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Spørgeskemaet blev udsendt i juli

2021 og opnåede efter tre rykkere en svarprocent på 29 % (jf. tabel 2.1). 29 % er en

acceptabel svarprocent for en samlet population på 4.703 individer. Stikprøven er dog

ikke tilfældigt udtrukket, men består af de medlemmer, som har åbnet og besvaret VIVEs

spørgeskema. Det giver en risiko for, at stikprøven er skævt fordelt på centrale bag-

grundskarakteristika. Mens alder og køn begge ser nogenlunde normalfordelte ud (se

figur 3.4 og 3.5), så er uddannelsesniveauet blandt medlemmer af Senior Erhverv net-

værkene væsentligt højere end blandt den jævnaldrende befolkning (se figur 3.6). Det

kan pege på en skævhed i stikprøven. Sammenlignes fordelingen med Mploys spørge-

skemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2015-2016 (hvor der var en svarpro-

cent på 42,4 %), så viser den dog et tilsvarende (højt) uddannelsesniveau blandt Senior

Erhverv medlemmer. På den baggrund finder vi ikke anledning til at betvivle spørgeske-

maundersøgelsens resultater i forhold til medlemmernes vurderinger af og deltagelse i

netværksaktiviteter.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.1

Spørgeskema

Antal og procent

Distribuerede spørgeskemaer (total)

Heraf spørgeskemaer, som ikke kunne leveres til oplyste e-mail

Heraf medlemmer, som har afsluttet medlemskabet inden 2018

Total population

Gennemført hele spørgeskemaet

Gennemført dele af spørgeskemaet

5.188

330

155

4.703

1.261

(26,8 %)

116

(2,5 %)

Spørgeskemaet blev udsendt til alle seniorer, der har været medlemmer af netværket i

perioden 2018-2020. Mailadresser på medlemmer i perioden 2018-2020 blev leveret af

netværkene til VIVE. Medlemmerne besvarede spørgeskemaet via et elektronisk link.

Spørgeskemaet er udarbejdet efter inspiration fra Mploys evaluering af seniornetvær-

kene fra 2017. Det har givet mulighed for at følge udviklingen over tid i medlemmernes

erfaring med seniornetværkene, deres deltagelse i aktiviteter, og hvorvidt de vurderer,

at netværket bringer dem tættere på job. Dog har det ikke været muligt at foretage test

af statistisk signifikans af fundne forskelle mellem besvarelser på de to spørgeskemaun-

dersøgelser. Derfor skal særligt sammenligninger med små forskelle tolkes med forsig-

tighed.

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om medlemmers 1) baggrundskarakteristika, her-

under deres ledighedshistorik, hvornår de blev medlem af netværket, hvorvidt de er i

arbejde, og i så fald, hvornår de kom i arbejde, 2) erfaring med netværket og dets akti-

viteter, herunder netværkets tilbud om støtte til jobsøgning samt konkret jobformidling,

og 3) vurderinger af, om netværket, eller specifikke netværksaktiviteter, vurderes at

have gjort en forskel for deres jobsøgning og evt. overgang til beskæftigelse.

2.2

Interview med medlemmer

I tillæg til spørgeskemaundersøgelsens brede afdækning af medlemmers vurdering af

netværkets indflydelse på, om de kommer i arbejde eller tættere på arbejde, giver de

kvalitative interview dybdegående viden om enkelte medlemmers konkrete erfaringer

med Senior Erhverv netværkene.

Vi har i løbet af august og september 2021 interviewet i alt 20 seniorer, som har været

medlem af et Senior Erhverv netværk i perioden 2018-2020. Flere af de interviewede var

på interviewtidspunktet stadig medlem af netværket. De interviewede medlemmer er re-

krutteret på baggrund af spørgeskemaet, hvor de til sidst i skemaet kunne oplyse tele-

fonnummer og kontaktmail, hvis de ville stille sig til rådighed for et uddybende interview.

Det gjorde godt 400 medlemmer.

De 20 interviewpersoner er rekrutteret med henblik på både at repræsentere netværkets

ledige medlemmer samt medlemmer, som har fundet arbejde. Heriblandt har vi søgt at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

få repræsenteret positive såvel som negative synspunkter i forhold til, hvordan medlem-

skabet opleves at bidrage til at være kommet tættere på eller i arbejde. Vi har i rekrutte-

ringen taget udgangspunkt i svarene på to af spørgeskemaets spørgsmål. Blandt ledige

medlemmer har vi dels rekrutteret fem medlemmer, som på spørgsmålet:

”Vurderer du,

at du er kommet tættere på job, fordi du er medlem af et Senior Erhverv netværk?”,

har

svaret ‘slet ikke’, samt fem medlemmer, som på samme spørgsmål, har svaret ‘i meget

høj grad’. På samme måde har vi rekrutteret fem medlemmer i arbejde, som på spørgs-

målet:

”Har dit medlemskab af Senior Erhverv netværket bidraget til, at du er kommet i

job?”

, har svaret ‘slet ikke ‘, og fem, som har svaret ‘i meget høj grad’. Endelig har vi sigtet

efter at interviewe lige mange mænd og kvinder samt at få repræsenteret forskellige

lokale netværk. Tabel 2.2 beskriver interviewpersonernes fordeling.

Tabel 2.2

Interviewpersonernes fordeling på status, køn, svar samt netværk

Status

I arbejde

Ledig

Køn

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Svar på spørgsmål fra skema

I meget høj grad

Slet ikke

I meget høj grad

Slet ikke

I meget høj grad

Slet ikke

I meget høj grad

Netværk

Svendborg

Sjælland Øst

Hovedstaden

Nordjylland

Horsens-Vejle

Vestegnen

Horsens-Vejle

Svendborg

Nordjylland

Sønderjylland

Vestegnen

Struer

Næstved

Silkeborg

Svendborg

Skive-Viborg-Morsø

Lolland-Falster

Fredericia

Hovedstaden

Fyn

Interviewene er gennemført over telefon ud fra en semistruktureret interviewguide, der

sikrede, at interviewene kom omkring evalueringens centrale temaer. Interviewene tog

ligeledes udgangspunkt i interviewpersonens spørgeskemabesvarelse og gav derved

plads til individuelle erfaringer og indsigter, som ikke var en del af interviewguiden.

De fælles emner, som interviewene afdækkede, omfattede:

▪

Oplevelser og udbytte af netværkenes aktiviteter

Netværkenes bidrag til lediges jobsøgning

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

▪

Oplevelser af, hvorvidt og hvordan medlemskab har haft betydning for at komme

i arbejde/tættere på at komme i arbejde.

Interviewene er optaget på en diktafon og er efterfølgende refereret og analyseret i for-

hold til centrale temaer for evalueringens fokus og formål.

2.3

Jobmæssige resultater og omkostninger

For årene 2018 og 2019 gennemføres analyser af Senior Erhverv netværkenes jobmæs-

sige resultater på baggrund af netværkenes årlige opgørelser og indberetninger (evalu-

eringsskemaer), som alle 22 lokale netværk er forpligtede til at overlevere til Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Indberetninger indeholder bl.a. informationer

om antal medlemmer ved årets begyndelse, tilgangen af medlemmer henover året samt

antal medlemmer, som finder arbejde i indeværende år. I analysen fokuseres udeluk-

kende på bevægelser i netværkene blandt A-medlemmer (både A1 og A2).

Beregningen af omkostningsniveauet gennemføres på baggrund af årligt indberettede

kontoplaner, der beskriver, hvor stort et økonomisk tilskud de enkelte netværk har mod-

taget. Denne information sammenholdes med, hvor mange A-medlemmer der kommer i

arbejde.

For både jobmæssige resultater og omkostninger beregnes aggregerede årsgennemsnit

(samlet for alle lokale netværk) samt gennemsnit for hvert enkelt lokalt netværk.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Senior Erhverv netværkenes medlemmer:

gennemstrømning og karakteristika

Kapitlet indledes med en beskrivelse af gennemstrømningen ind og ud af Senior Erhverv

netværkene i årene 2018 og 2019 og giver derefter, på baggrund af spørgeskemabesva-

relser blandt medlemmer i perioden 2018-2020, et overblik over medlemmernes fordeling

på netværk samt centrale baggrundskarakteristika, nuværende tilknytning til arbejdsmar-

kedet, ledighedsperiode og oplevede udfordringer ved at finde tilbage i arbejde.

3.1

Bevægelser blandt A-medlemmer i 2018 og 2019

Set hen over et år sker der store bevægelser i antallet af A-medlemmer i de (22) lokale

Senior Erhverv netværk. I løbet af 2018 er der et samlet flow

ind

i netværkene på 1.201

nye A-medlemmer, svarende til en stigning fra årets start på 59 %. For 2019 svarer til-

gangen af nye A-medlemmer til en stigning på 64 % fra starten af året.

Størstedelen af A-medlemmernes flow

af netværkene udgøres af medlemmer, som

finder job, mens en mindre afgang skyldes udmelding af andre årsager (ikke vist). I både

2018 og 2019 var medlemstilgangen blandt A-medlemmer større end den samlede af-

gang til job. Det samlede antal A-medlemmer steg således med hhv. 334 personer (i

2018) og 436 personer (i 2019).

Tabel 3.1

Bevægelser blandt A-medlemmer i 2018 og 2019

Medlemmer pr. 1. januar

2018

2019

Anm:

Medlemstilgang

1.201

1.184

Afgang grundet job

867

749

2.036

1.839

Kilde:

Data er indberettet af landskoordinatoren til STAR på baggrund af netværkenes lokale opgørelser. STAR har

for 2018 videregivet data til VIVE fra 22 netværk, mens beregninger fra 2019 beror på data fra 21 netværk.

A1-medlemmer defineres som værende i job, hvis de er i arbejde mere end 20 timer pr. uge af 3 måneders

varighed eller opnår job efter praktik og løntilskudsperiode. A2-medlemmer defineres som værende i job ved

10 timers arbejde pr. uge i mindst 1 måned.

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

Tabel 3.2 viser medlemstilgangen til hvert af de aktive Senior Erhverv netværk i både

2018 og 2019 målt på baggrund af, hvor stor en andel antallet af nytilkomne A-medlem-

mer udgør af antallet ved årets start. Der er stor variation på tværs af lokale netværk i

begge år. Ser vi på 2019, oplever seks netværk en stigning fra årets start i A-medlemmer

på 90 % eller mere. De tre netværk, som oplever den laveste tilgang, modtager mellem

33 og 47 % nye A-medlemmer i løbet af 2019, mens størstedelen af netværkene oplever

en stigning på mellem 52 og 88 %.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2

Udviklingen i medlemstilgang i 2018 og 2019 for lokale Senior Erhverv net-

værk. Procent

Netværk

Nordvestsjælland

Horsens-Vejle

Trekanten

Hovedstaden

Vestegnen

Aarhus

Nordjylland

Lolland-Falster

Skive-Viborg-Morsø

Nordsjælland

Silkeborg

Slagelse

Fredericia

Nordvestjylland

Svendborg

Kronjylland

Fyn

Sydsjælland

Sønderjylland

Midtjylland

Esbjerg

Sjælland Øst

Anm:

Medlemstilgang 2018

105

147

116

Medlemstilgang 2019

118

111

100

108

Note:

Kilde:

Medlemstilgang udregnes på baggrund af information om, hvor mange nye A-medlemmer der kommer til det

enkelte netværk henover året (hhv. 2018 og 2019). Andelen udtrykker, hvor stor en del nytilkomne A-med-

lemmer udgør af A-medlemmerne ved årets start.

* Informationer mangler

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

3.2

Medlemmernes karakteristika

Medlemskarakteristika beskrives på baggrund af VIVEs spørgeskemaundersøgelse gen-

nemført blandt medlemmer i perioden 2018-2020. I alt har 1.377 medlemmer bidraget til

undersøgelsen.

Figur 3.1 viser først fordelingen på landets Senior Erhverv netværk blandt de medlem-

mer, som har deltaget i undersøgelsen. Alle netværk på nær Slagelse er repræsenteret,

mens knap en fjerdedel af besvarelserne kommer fra medlemmer i Aarhus- og Hoved-

stadsnetværkene. 4 % af respondenterne har ikke oplyst deres tilknytning til netværk.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.1

Hvilket Senior Erhverv netværk er/har du været medlem af? Procent

13,8

8,9

7,1

6,2

5,3

5,0

4,9

4,7

4,6

3,8

4,0

3,8

3,4

3,3

3,2

2,8

2,3

0,3

0,1

0,0

4,4

Hovedstaden

Aarhus

Sydsjælland

Vestegnen

50+ Fredericia

Svendborg

Trekanten

Nordjylland

Horsens-Vejle

Silkeborg

LG Fyn

Nordvestjylland

Kronjylland

Sjælland Øst

Nordsjælland

Esbjerg

Nordvestsjælland

Lolland-Falster

Skive-Viborg-Morsø

Midtjylland

Sønderjylland

Slagelse

Uoplyst

0,0

Kilde:

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.377).

I spørgeskemaet har vi spurgt ind til medlemmernes aktuelle tilknytning til arbejdsmar-

kedet. Figur 3.2 beretter, at knap halvdelen af respondenterne var i arbejde på tidspunk-

tet for besvarelsen, mens den resterende halvdel fordeler sig ligeligt mellem ledige og

pensionister. Figur 3.3 viser i tillæg, at andelen af nuværende medlemmer, forventeligt,

er højest blandt de ledige, men at andelen af medlemmer i Senior Erhverv netværket er

forblevet høj blandt de, som enten har fundet arbejde eller er gået på pension. Netvær-

kenes høje årlige gennemstrømning blandt arbejdssøgende A-medlemmer, som blev be-

skrevet i afsnit 3.1., ser således ud til i nogen grad at opvejes af en vis stabilitet i tilknyt-

ningen til Senior Erhverv netværkene blandt B-medlemmer, som har fundet arbejde eller

er gået på pension.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.2

Hvad er din nuværende tilknytning til arbejdsmarkedet? Procent

I arbejde

Ledig

På pension

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.317).

Figur 3.3

Er du fortsat medlem af dit Senior Erhverv netværk? Procent

Ledig

I arbejde

Nej

På pension

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.317).

Blandt respondenter er der en svag overrepræsentation af mænd, mens aldersfordelin-

gen er normalfordelt omkring det midterste aldersinterval 60-64 år, hvor 41 % af respon-

denterne befinder sig. Knap 90 % af alle respondenter er mellem 55 og 69 år.

Figur 3.4

Kønsfordeling. Procent

Kvinde

Kilde:

Mand

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.377).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.5

Aldersfordeling. Procent

50-54

Kilde:

55-59

60-64

65-69

70-74

75+

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.377).

Besvarelserne afspejler, at medlemmer i perioden 2018-2020 har et højt uddannelsesni-

veau sammenlignet med befolkningsgennemsnittet for aldersgrupperne 50-69 år i

samme periode. Hvor knap 70 % af medlemmerne har fuldført en kort, mellemlang eller

lang videregående uddannelse, ligger den tilsvarende andel blandt 50-69-årige generelt

på 30 %.

Andelen af erhvervsfagligt uddannede blandt medlemmer på 27 % adskiller sig

ligeledes fra befolkningsgennemsnittet blandt jævnaldrende på 41 %.

I interviewundersøgelsen, som er gennemført blandt ledige og beskæftigede medlem-

mer, peges der på, at Senior Erhverv netværkene opleves at repræsentere mange for-

skellige brancher, men med en overvægt af ledige medlemmer inden for handel- og kon-

torbranchen. Omvendt opleves det i mindre grad, at ledige fra håndværksbranchen fin-

der vej til Senior Erhverv netværkene.

Figur 3.6

Højeste fuldførte uddannelse. Procent

Lang videregående uddannelse

Kort eller mellemlang videregående uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Ungdomsuddannelse

Grundskole

Ingen eller udenlandsk uddannelse*

Befolkningsgennemsnit

SE netværk

Anm.:

Kilde:

I denne og efterfølgende figurer, hvor opgørelser baseres på tal fra Statistikbanken eller jobindsats.dk, inklu-

deres kun tal fra personer med dansk oprindelse. Grunden hertil er, at personer med anden etnicitet end

dansk stort set ikke er repræsenteret i Senior Erhverv netværkene. Dette er ikke valideret på baggrund af

spørgeskemaundersøgelsen, men beror på mundtlige kilder.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.377), DST Statistikbanken

(HFUDD11, personer med dansk oprindelse, 50-69 år, 2018-2020).

Beregnet på baggrund af HFUDD11 på Danmarks Statistik, Statistikbanken (for personer med dansk oprindelse, 50-

69 år, 2018-2020).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

3.2.1

Ledighedslængde

Spørgeskemaet indeholder et spørgsmål om længden på nuværende ledighedsperiode

blandt ledige medlemmer i perioden 2018-2020. Figur 3.7 viser, at de ledige deler sig i

fire næsten lige store grupper, hvoraf 50 % (hhv 24 % og 26 %) angiver, at deres seneste

ledighedsperiode har varet i 1�½ år eller længere. Det betyder, at mindst halvdelen af de

ledige medlemmer i Senior Erhverv netværkene (i perioden 2018-2020) kan defineres

som langtidsledige (jobindsats.dk og Danmarks Statistik definerer langtidsledighed ud

fra en ledighedsperiode på mere end 52 uger).

Figur 3.7

Hvor længe har du været ledig? Procent

�½ år eller mindre

Kilde:

�½ -1�½ år

1�½ -2�½ år

2�½ år eller mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Figuren er baseret på svar fra ledige

medlemmer (n = 338). Ledighedslængden er udregnet fra august 2021.

Sammenligner vi andelen af langtidsledige medlemmer i Senior Erhverv netværkene med

udviklingen i andelen af langtidsledige personer i samme aldersgruppe for samme peri-

ode, fremgår det af figur 3.8, at andelen er lavere i den jævnaldrende ledige befolkning,

hvor mellem 19-21 % har været uden arbejde i mere end et år (stiger yderligere til gen-

nemsnitligt 31% i første halvdel af 2021). Det afspejler et fund svarende til det, Mploy

gjorde i deres evaluering af Senior Erhverv netværkene for perioden 2015-2016, nemlig

en betydelig overvægt af langtidsledige blandt ledige i Senior Erhverv netværkene

(Mploy, 2017). Hovedparten af de ledige medlemmer af Senior Erhverv netværket er for-

sørget via a-dagpenge (62 %), mens 8 % modtager kontanthjælp, 4 % modtager syge-

dagpenge, og de resterende 26 % er selvforsørgede (ikke vist). Gruppens forsørgelses-

grundlag afspejler således en lidt større variation end blandt langtidsledige i den viste

opgørelse, der udelukkende inkluderer a-dagpengemodtagere.

https://www.jobindsats.dk/jobindsats/Hjaelp/InfoOmMaalinger/Y25/Y25I09.aspx og https://www.dst.dk/da/Stati-

stik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.8

Andel langtidsledige i Senior Erhverv netværkene og i den jævnaldrende

befolkning. Procent

2018

2019

2020

2021 (jan-aug)

Befolkningsgennemsnit pr. år

Samlet gennemsnit blandt Senior Erhverv medlemmer i perioden 2018-2020

Anm.:

Befolkningsgennemsnittet er udregnet på baggrund af jobindsats.dk (Y25I09) og udgøres af antal langtids-

ledige i forhold til antal bruttoledige i aldersgruppen 50+ blandt a-dagpengemodtagere med dansk oprin-

delse. Gennemsnittet blandt Senior Erhverv medlemmer udgøres af antal langtidsledige medlemmer (ledige i

minimum 1�½ år, n = 170) blandt alle ledige A-medlemmer (n = 338) i den samlede periode.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Figuren er baseret på svar fra ledige

medlemmer (n = 338). Ledighedslængden er udregnet fra august 2021.

Kilde:

På spørgsmålet om, hvorvidt noget gør eller har gjort det svært for medlemmerne at

finde arbejde, peger figur 3.9 på, at alder opleves at udgøre en fælles udfordring for

medlemmer, der på undersøgelsestidspunktet var ledige, såvel som dem, der var kom-

met i arbejde. Henholdsvis 70 % (i arbejde) og 80 % (ledige) angiver, at alderen gør/har

gjort det svært at finde arbejde. Den største forskel blandt ledige medlemmer og med-

lemmer, som er kommet i arbejde, synes at være fysiske begrænsninger, hvilket 22 % af

de ledige medlemmer peger på som en barriere for arbejde, mens blot 8 % af medlem-

merne i arbejde peger på dette. Desuden angiver én ud af fem medlemmer i arbejde, at

der ikke er noget overhovedet, der har gjort det svært at finde arbejde. Det mener blot

én ud af ti ledige.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.9

Er der noget, som gør/har gjort det svært at finde arbejde? Procent

Min alder

Fysiske begrænsninger

Andet

Der er ikke noget, der gør det svært

Personlige eller sociale begrænsninger

Psykiske begrænsninger

Økonomiske begrænsninger

Begrænsede læse-, stave og/eller regnefærdigheder

I arbejde

Anm.:

Kilde:

Ledige

100

Andelene summer ikke til 100 %, da det har været muligt at angive flere svar.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. I arbejde (n = 599), Ledige (n = 338).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Forventninger og deltagelse

Hvorfor søger man som ledig senior ind i et af landets Senior Erhverv netværk? Det

spørgsmål belyses gennem fokus på de forventninger, som medlemmer i perioden 2018-

2020 har tilkendegivet i VIVEs spørgeskemaundersøgelse. Kapitlet beskriver ligeledes,

hvilke aktiviteter medlemmerne har deltaget i, samt hvor mange timer om ugen, de har

involveret sig.

Kapitlet indeholder derudover perspektiver fra både spørgeskemaundersøgelse og kva-

litative interview på medlemmernes oplevelse af netværksaktiviteternes relevans for de-

res jobsøgning.

4.1

Forventninger

I spørgeskemaet har vi givet mulighed for at vælge et eller flere svar på spørgsmålet om,

hvilke forventninger medlemmerne har haft til Senior Erhverv netværket i forhold til at

finde arbejde. Hvilken hjælp har de forventet at finde? Figur 4.1 viser, hvor stor en andel

inden for hver medlemsgruppe (ledige, i arbejde, på pension) der har sat kryds ved de

enkelte svarmuligheder. Man har kunnet sætte mere end et kryds.

Figuren viser, at der ikke er store forskelle mellem medlemsgrupperne. Der er således

ofte lige mange/få, der vælger at sætte kryds samme sted. Det antyder, at der er stor

enighed om, hvilke forventninger medlemmerne typisk er gået ind i netværket med. De

tre primære forventninger handler om: at få et større netværk, der kan støtte i forhold til

jobsøgning (72-77 % angiver dette), at få nye ideer til jobsøgning (50-60 %) og at få

bedre viden om, hvor der er gode jobmuligheder (50-53 %). Endelig giver en større del

blandt gruppen af ledige medlemmer udtryk for en forventning om at få hjælp til at tro

på, at de kan komme i arbejde (44 %).

Figuren giver samtidig klart udtryk for, at de ledige, som søger Senior Erhverv netvær-

kene, ikke er i tvivl om egne kvalifikationer, og at de heller ikke, i særlig høj grad, søger

Senior Erhverv netværket for faglig opkvalificering.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.1

Hvad forventer/forventede du, at Senior Erhverv netværket kan hjælpe dig

med i forhold til at finde arbejde? Procent

Et større netværk, der kan støtte mig ift. jobsøgning

Nye ideer til jobsøgning

Bedre viden om, hvor der er gode jobmuligheder

Mere tro på, at jeg kan komme i arbejde

Bedre CV eller en bedre ansøgning

Bedre selvtillid

Mere afklaret om mine mål for et arbejde

Andet

Bedre viden om, hvilke job jeg er kvalificeret til

Faglig opkvalificering

Praktik eller løntilskud i en virksomhed

På pension

Anm.:

Kilde:

Ledige

100

I arbejde

Andelene summer ikke til 100 %, da det har været muligt at angive flere svar.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.263).

De kvalitative interview, hvor vi har spurgt ledige og beskæftigede medlemmer, hvorfor

de søgte ind i Senior Erhverv netværket, giver mulighed for at sætte lidt flere ord på

medlemmernes forventninger.

Mange nævner, at det har været et chok at erfare, hvor vanskelig situationen som ledig

var/er at håndtere.

”Der er jo ingen af os, som har kvalifikationer udi at være arbejdsløs”

som et medlem formulerede det. Flere har mærket alderen som en hindring i deres job-

søgning og har ofte opsøgt Senior Erhverv netværket efter nogen tid som ledig. Dette

kan være en forklarende faktor for den længere ledighedsperiode blandt netværksmed-

lemmer (jf. kapitel 3)

Flere nævner, at de har hørt om netværket gennem deres sagsbehandler i jobcenteret,

mens mange selv har opsøgt netværket eller set annoncer i lokale medier. Hovedparten

nævner, at de søgte derhen for at møde andre i samme situation, og mange nævner

netværkenes udadvendte aktiviteter og direkte jobformidlende rolle. Åbent hus arrange-

menter har været mange af de interviewedes første møde med Senior Erhverv. På den

baggrund er de kommet med en forventning om at finde en stor kontaktflade til lokale

virksomheder og en mere direkte vej til beskæftigelse.

Forventningen til det at møde andre i samme situation handler for mange interviewede

om en grundlæggende lyst til at tale med ligesindede, til at dele erfaringer som ledig og

få nye perspektiver på, hvordan situationen kan gribes an. Flere fremhæver udfordringer

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

med at holde modet og motivationen oppe alene som ledig og peger på kontakten til

andre som drivkraft for at opsøge Senior Erhverv netværket.

4.2

Deltagelse og aktiviteter

Figur 4.2 giver et indtryk af det engagement, målt i timer, medlemmerne lægger i net-

værket. Størstedelen, svarende til 50 % af medlemmerne, angiver, at de bruger/brugte

mellem 1 og 5 timer ugentligt. En fjerdedel bruger mindre, mens den sidste fjerdedel,

hvoraf en del er bestyrelsesmedlemmer, bruger væsentligt mere tid pr. uge. Billedet lig-

ner til forveksling fordelingen i Mploys evaluering for perioden 2015-2016 (Mploy, 2017).

Figur 4.2

Hvor mange timer om ugen bruger/brugte du ca. på Senior Erhverv netvær-

ket? Procent

Mindre end 1

time

Kilde:

0,8

0,3

1-5 timer

6-10 timer

11-15 timer

16-20 timer

21-30 timer Mere end 30

timer

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.262).

Figur 4.3 og 4.4 gør os klogere på, hvilke aktiviteter der bliver brugt mest tid på (igang-

sættes), samt hvilken relevans medlemmerne oplever, at den enkelte aktivitet har/har

haft for deres jobsøgning. Medlemmerne har kunnet afkrydse flere aktiviteter, og sva-

rene afspejler bredden i aktivitetsviften på tværs af netværk, men ikke inden for netværk.

Over halvdelen af medlemmerne har deltaget i aktivitetsgrupper, tæt fulgt af sociale ak-

tiviteter, hvilket 47 % af medlemmerne angiver at have deltaget i. Af interviewundersø-

gelsen fremgår det, at sociale aktiviteter som julefrokost mv. afholdes for et medlems-

gebyr, som opkræves uafhængigt af netværkenes driftsbudget.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.3

Hvilke aktiviteter har du deltaget i som medlem af Senior Erhverv netvær-

ket? Procent

Aktivitetsgrupper

Sociale aktiviteter

Sparring på CV og ansøgninger

Besøg på virksomheder

CV-database

Kurser internt i mit lokale Senior Erhverv netværk

Kurser eksternt

Andre aktiviteter

Jeg er bestyrelsesmedlem

Kompetenceafklaring

Matchning af medlemmer og ledige stillinger

Faglig opkvalificering

Anm.:

Kilde:

Andelene summer ikke til 100 %, da det har været muligt at angive flere svar.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.262).

Figur 4.4

I hvor høj grad var de aktiviteter, du har deltaget i, relevante for din jobsøg-

ning? Procent

Besøg på virksomheder

Sparring på CV og ansøgninger

Kurser internt i mit lokale Senior Erhverv netværk

Faglig opkvalificering

Jeg er bestyrelsesmedlem

Kompetenceafklaring

Aktivitetsgrupper

CV-database

Matchning af medlemmer og ledige stillinger

Kurser eksternt

Sociale aktiviteter

Andre aktiviteter

I meget høj grad

Anm.:

Kilde:

I høj grad

Antallet af observationer varierer for hver aktivitet, da det kun er de medlemmer, som har angivet, at de har

deltaget i den pågældende aktivitet, som er blevet bedt om at vurdere relevansen.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 76-678).

Lidt mere end en tredjedel af medlemmerne har fået/givet sparring på CV og ansøgnin-

ger (41 %), været på virksomhedsbesøg (38 %) eller benyttet det lokale netværks CV-

database (35 %). Lidt færre medlemmer har deltaget i kursusaktivitet internt eller eks-

ternt (29-33 %).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Sammenlignes med perioden 2015-2016 (Mploy, 2017), sker der dels i 2018-2020 en

stigning i deltagelsen i aktivitetsgrupper svarende til 25 procentpoint, mens andelen,

som har deltaget i sparring på CV og ansøgninger, fordobles (fra 21 % i 2015-2016 til 41

% i 2018-2020). Omvendt er der sket et betydeligt fald på 13 procentpoint i deltagelsen

i lokale kursusaktiviteter. Deltagelsen i virksomhedsbesøg ligger højt i begge perioder,

men bliver i 2018-2020 vurderet mere relevant for jobsøgningen end i den tidligere pe-

riode. Generelt vurderer medlemmerne, at netværksaktiviteters relevans for jobsøgning

(fortsat) er høj.

4.2.1

Al netværksaktivitet forudsætter aktiv deltagelse

Evalueringen har ikke haft til formål at indhente fyldestgørende information om, hvilke

aktiviteter der foregår på de 22 lokale Senior Erhverv netværk. Fra de gennemførte kva-

litative interview er det dog tydeligt, at der er variation i netværksaktiviteternes form,

hyppighed og indhold. Mens hyppigheden af det enkelte netværks aktiviteter svinger fra

flere mødedage om ugen til en enkelt gang om måneden, synes form og indhold at være

bygget op omkring de samme gennemgående aktivitetsgrupper. De grupper, som op-

træder hyppigst i interviewundersøgelsen, er virksomhedsgruppen og administrations-

gruppen (også omtalt som modtagergruppen eller medlemsservice). De to aktivitets-

grupper er gennemgående på tværs af de 14 netværk, som er repræsenteret i interview-

undersøgelsen. Derudover berettes om forskellige lokale aktiviteter, som i høj grad synes

at være personafhængige. Her nævnes bl.a. aktiviteter som IT-kurser, coaching, CV-

sparring, kurser med fokus på jobsamtalen, gåture mv. Sådanne aktiviteter synes at af-

hænge af, hvilke kompetencer det enkelte netværks medlemmer får bragt i spil.

I forhold til deltagelse og aktiviteter understreger mange interviewpersoner, at Senior

Erhverv netværket ikke er et sted, man kan komme ind og forvente, at der sker en masse.

Netværket fungerer på den præmis, at medlemmerne leverer noget tilbage. Netværket

lever så at sige af den energi, medlemmerne putter ind i det.

I forlængelse heraf peger interviewundersøgelsen både på styrker og svagheder ved

Senior Erhverv netværkene. Der peges eksempelvis på, at sammenhængskraften i net-

værket er afhængig af A2-medlemmerne

og de ildsjæle, som yder noget ekstra:

”Hvis

det kun skulle drives af A1-medlemmer, ville der ikke være sammenhængskraft, for de

har travlt med jobsøgning”

(ledigt medlem). Det er en succes for både netværket og den

enkelte, at der er så stor årlig udskiftning i medlemsgruppen, som også afsnit 3.1 vidner

om, men det skaber udfordringer i forhold til at organisere og sikre netværkets drift. Det

beskrives bl.a. som svært at holde aktiviteter kørende, fordi der er nye på posterne hele

tiden.

Samtidig er der eksempler i interviewmaterialet på, at det lokale netværk beskrives som

”stivnet”

”rigidt”

”forandringsforskrækket”

, der hvor de samme medlemmer har siddet

på de ansvarlige poster længe. Det synes at være en balancegang at fastholde energien

i netværket, og interviewmaterialet beskriver flere eksempler på, hvordan det tilstræbes

at sikre en drivende kerne, som ikke stivner uhensigtsmæssigt i faste rutiner. Der næv-

Som ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som aktivt jobsøgende.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

nes eksempelvis et rotationsprincip, hvor ansvarlige for netværkets aktivitetsgrupper lø-

bende skiftes ud, ligesom flere netværk har fokus på en kontinuerlig sidemandsoplæring

i de centrale drivende poster.

Nogle af informanterne fra interviewundersøgelsen peger på, at en del af løsningen

kunne være en enkelt fastansat, eksempelvis i et seniorjob, fx for et halvt år ad gangen,

som kunne sikre kontinuitet i netværksdriften på trods af stor udskiftning blandt A-med-

lemmer. Andre medlemmer mener, at en fastansat vil fjerne en del af medlemmernes

engagement:

”Hvis der er en ansat, hvorfor skal de frivillige så lave det? Så bliver det et

andet netværk. Der er ikke nogen, der får noget for det her”

(ledigt medlem).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Medlemmernes udbytte af Senior Erhverv

netværkene

Kapitlet indeholder tre afsnit. Først præsenteres de jobmæssige resultater af Senior Er-

hverv netværkene for årene 2018 og 2019 på baggrund af netværkenes egne indberet-

ninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Dernæst uddybes, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og interview, medlem-

mernes vurderinger og oplevelser af det jobmæssige udbytte ved et medlemskab i Se-

nior Erhverv netværkene. Herunder netværkenes tilbud om støtte til jobsøgning, konkret

jobformidling samt medlemmernes vurderinger af, hvilke netværksaktiviteter der har haft

størst betydning for deres jobsøgning og evt. overgang til arbejde.

Til sidst beskrives, hvilket øvrigt udbytte medlemmer i perioden 2018-2020 oplever, at

netværkene og medlemsskabet bidrager med. Det sidste afsnit tager primært afsæt i de

gennemførte uddybende interview med ledige medlemmer og medlemmer i arbejde.

5.1

Jobmæssige resultater

Afsnittet beskriver de gennemsnitlige og lokale jobmæssige resultater for hhv. 2018 og

2019. Med jobmæssige resultater henvises til andelen af A-medlemmer, som er kommet

i arbejde. Disse informationer indberettes årligt af de lokale Senior Erhverv netværk til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Afsnittet fokuserer udelukkende på job-

mæssige resultater blandt A-medlemmer. Resultaterne er beregnet ved brug af følgende

udregningsmetode:

Total antal A-medlemmer (A1 og A2) primo året + Total tilgang af A-medlem-

mer (A1 og A2) i året/Total afgang af A-medlemmer (A1 og A2) i job *100

5.1.1

Jobmæssige resultater på tværs af Senior Erhverv netværk

Tabel 5.1 beskriver først landsgennemsnittet for hvert år og herefter præsenteres resul-

tater fordelt på netværk.

Tabel 5.1

Jobmæssige resultater på tværs af Senior Erhverv netværk for 2018 og 2019

Samlet medlemstal

blandt A-medlemmer

2018

2019

Anm:

Heraf samlet antal

A-medlemmer i job

867

749

Samlet

jobmæssigt resultat

27 %

25 %

3.237

3.023

Kilde:

Resultaterne er beregnet på baggrund af data fra 22 netværk for 2018, mens beregninger fra 2019 beror på

data fra 21 netværk. A1-medlemmer defineres som værende i job, hvis de er i arbejde mere end 20 timer pr.

uge af 3 måneders varighed eller opnår job efter praktik og løntilskudsperiode. A2-medlemmer defineres som

værende i job ved 10 timers arbejde pr. uge i mindst 1 måned.

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Jobindsats.dk opgør løbende andelen af beskæftigede efter hhv. 3, 6, 9 og 12 måneders

ledighed.

Vælges gruppen af nyledige 50-64 årige i 2018 (a-dagpengemodtagere af

dansk oprindelse) fremgår det, at andelen, som finder arbejde inden for et år, svinger

mellem 59,7 og 27,4 %. Bedst gik det for de 50-54-årige og værst for de 60-64-årige.

Samme tendens findes for 2019, hvor tallene svinger fra 52,5 % til 23,7 %

Tallene fra Jobindsats.dk er inkluderet for at bringe et relevant perspektiv ind til brug for

fortolkningen af netværkenes jobmæssige resultater – ikke for at konkludere på Senior

Erhverv netværkenes præstation. Der kan ikke foretages en-til-en sammenligning. I for-

tolkningen bør der tages følgende forbehold:

1. at der blandt ledige medlemmer i Senior Erhverv netværkene er en større andel af

langtidsledige sammenlignet med befolkningsgennemsnittet blandt jævnaldrende

ledige

2. at 32 % af Senior Erhverv netværkenes medlemmer er over 64 år.

Disse to karakteristika gør det alt andet lige vanskeligere for Senior Erhverv netværkene

at nå samme høje andel i beskæftigelse, som ses blandt de (yngre) ledige seniorer på

Jobindsats.dk. Tendensen i tallene på Jobindsats.dk beskriver en tydelig sammenhæng

mellem højere alder og lavere andel i beskæftigelse i løbet af første ledighedsår. Fra

2020 inkluderes de 65- og 66-årige på Jobindsats.dk, hvilket viser, at andelen i beskæf-

tigelse efter hhv. 3 og 6 måneders ledighed for denne aldersgruppe svinger mellem 23,3

og 29,6 %

. Her følger Senior Erhverv netværkene fint med.

Endelig kan der være forskelle mellem Senior Erhverv netværkenes medlemmer og den

gennemsnitlige jævnaldrende befolkning, som vi ikke er bekendt med.

5.1.2

Jobmæssige resultater for hver enkelt SE netværk

I tabel 5.2 præsenteres de jobmæssige resultater fordelt på de Senior Erhverv netværk,

som indgår i analysen. Ligesom i Mploys evaluering for perioden 2015-2016 viser de job-

mæssige resultater for 2018-2019 en stor variation mellem de lokale Senior Erhverv net-

værk. Resultaterne er beregnet ved brug af samme udregningsmetode som landsgen-

nemsnittet:

Total antal A-medlemmer (A1 og A2) primo året + Total tilgang af A-medlem-

mer (A1 og A2) i året/Total afgang af A-medlemmer (A1 og A2) i job *100

I løbet af 2018 oplever syv netværk, at mere end 30 % af A-medlemmerne finder arbejde,

mens 10 netværk oplever, at mellem 20 og 30 % af A-medlemmerne finder arbejde. I de

resterende fem netværk finder mellem 10 og 20 % arbejde.

https://www.jobindsats.dk/jobindsats/db/DatabankViewer/ChooseMeasure?BenefitGroupId=Y25

Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Andel i beskæftigelse 3, 6, 9 og 12 måneder efter nyledighed samt antal

forløb påbegyndt i perioden. Personer med dansk oprindelse. A-dagpenge. Opgjort på år.

Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Andel i beskæftigelse 3, 6, 9 og 12 måneder efter nyledighed samt antal

forløb påbegyndt i perioden. Personer med dansk oprindelse. A-dagpenge. Opgjort på år.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

I løbet af 2019 oplever seks netværk, at mere end 30 % af A-medlemmerne kommer i

arbejde. Tre af disse netværk havde tilsvarende jobmæssige resultater i 2018. Syv net-

værk oplever, at mellem 20-30 % af A-medlemmerne finder arbejde, mens det i syv net-

værk gælder for 10-20 % af A-medlemmerne. Til forskel fra 2018 er der i 2019 et netværk,

der oplever, at under 10 % finder arbejde.

Tabel 5.2

Jobmæssige resultater for enkelte Senior Erhverv netværk i 2018 og 2019

2018

Netværk

Medlemstal

blandt A-

medlem-

mer

168

304

100

118

110

244

101

191

118

111

117

200

502

158

153

Heraf antal

A-medlem-

mer i job

118

102

2019

Jobmæs-

sigt resul-

tat (%)

50,6

38,8

37,5

32,9

31,4

29,1

28,3

25,7

25,4

23,8

23,4

23,1

21,5

20,3

19,1

18,4

14,3

12,7

Medlemstal

blandt A-

medlem-

mer

131

297

130

259

185

146

154

521

113

163

Heraf antal

A-medlem-

mer i job

137

Jobmæs-

sigt resul-

tat (%)

62,6

46,1

24,7

26,3

34,7

33,8

24,1

27,8

18,4

20,5

10,3

15,4

39,6

30,5

10,9

18,6

25,8

5,4

21,2

Svendborg

Hovedstaden

Skive-Viborg-Morsø

Horsens-Vejle

Slagelse

Sjælland øst

Silkeborg

Nordvestjylland

Aarhus

Kronjylland

Sydsjælland

Fyn

Nordsjælland

Midtjylland

Trekanten

Fredericia

Sønderjylland

Nordjylland

Vestegnen

Esbjerg

Lolland-Falster

Nordvestsjælland

Anm:

Note:

Kilde:

Resultaterne er beregnet på baggrund af data fra 22 netværk for 2018, mens beregninger fra 2019 beror på

data fra 21 netværk. A1-medlemmer defineres som værende i job, hvis de er i arbejde mere end 20 timer pr.

uge af 3 måneders varighed eller opnår job efter praktik og løntilskudsperiode. A2-medlemmer defineres som

værende i job ved 10 timers arbejde pr. uge i mindst 1 måned.

* Information mangler

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

Forskellene mellem netværkenes jobmæssige resultater kan bl.a. være udtryk for for-

skelle i medlemskarakteristika og netværksaktiviteter samt forholdene på det lokale ar-

bejdsmarked. Dertil kommer, at enkelte indberetninger vidner om, at organisatoriske ud-

fordringer, bl.a. grundet stor udskiftning, vanskeligheder ved at besætte bestyrelsespo-

ster samt vanskeligheder ved at opretholde et kontinuerligt aktivitetsniveau, har gjort

det svært at nå fastsatte årsmål.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

5.1.3

Hvor hurtigt kommer medlemmerne i arbejde?

Fra spørgsmålet om,

i hvilken grad

A-medlemmerne finder i arbejde, vendes blikket nu

til spørgsmålet om,

hvor hurtigt

medlemmer af Senior Erhverv netværkene kommer i ar-

bejde. Her vender vi tilbage til spørgeskemaundersøgelsen og medlemmernes egne svar

på spørgsmålet, som er illustreret i figur 5.1.

Knap halvdelen (45 %) af de medlemmer, der kommer i arbejde i perioden 2018-2020,

angiver at have været medlem af et Senior Erhverv netværk i mindre end �½ år, inden de

kom i arbejde. En sammenligning med Mploys evaluering for perioden 2015-2016 viser,

at den tilsvarende andel var 60 %, hvilket indikerer, at størstedelen af de medlemmer, som

fandt arbejde i den foregående periode, havde relativt korte medlemsperioder bag sig.

Det billede gør sig ikke længere gældende for perioden 2018-2020, hvor hovedparten

(55 %) af medlemmerne, der har fundet arbejde, angiver at have været medlem i �½-1 år

eller længere.

Figur 5.1

Hvor længe var du medlem af et Senior Erhverv netværk, før du fandt ar-

bejde? Procent

Under 3 måneder

Kilde:

3-6 måneder

Mellem �½ og 1 år

Mellem 1 og 2 år

2 år eller længere

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Figuren er baseret på svar fra medlem-

mer i arbejde (n= 599).

Den store andel af langtidsledige i Senior Erhverv netværkene, som blev beskrevet i ka-

pitel 3, peger på en central tendens, som ser ud til at være blevet mere udpræget i peri-

oden 2018-2020. Den gennemsnitlige langtidsledighed blandt aldersgruppen 50+ i be-

folkningen bekræfter, at gruppen af ledige seniorer som helhed – i samme periode – har

fået lidt vanskeligere ved hurtigt at finde jobåbninger (jf. figur 3.8). Samtidig illustrerer

figur 5.2, hvordan den sidste del af perioden er præget af covid19, med stigende ledig-

hed for alle aldersgrupper, herunder særligt seniorer over 60 år.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.2

2012

Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper og år

6,3

5,4

5,3

4,9

5,3

5,1

4,4

4,7

4,6

4,3

4,9

4,3

4,2

3,6

3,8

3,7

3,5

3,8

3,5

3,3

3,8

3,2

3,7

3,1

2,8

2013

2014

45-49 år

2015

50-54 år

2016

2017

55-59 år

2018

2019

2020

60 år og derover

Kilde:

Statistikbanken.dk. Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter alder og tid (AULP01).

Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, med flere jobåbninger, ser dog også ud til at

komme ledige seniorer til gode. Det ses i figur 5.3, som – på trods af at månedstal er

præget af sæsonudsving – viser udviklingstendensen fra sidste halvdel af 2020 til første

halvdel af 2021.

Figur 5.3

5,3

4,8

4,2

4,1

3,7

3,6

4,1

3,8

3,6

4,5

3,7

4,6

4,7

4,9

4,2

4,3

4,1

5,5

5,2

4,9

4,5

3,9

3,8

3,6

3,5

4,2

3,7

3,2

2,9

2,5

3,6

Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper og måneder

3,6

3,7

3,6

3,8

3,7

2,6

2,4

40-49 år

50-59 år

60 år og derover

1Kilde: Statistikbanken.dk. Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter alder og tid (AUP01).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Mens perioden 2018-2020 dels har været præget af udsving i ledigheden, så oplever

Senior Erhverv netværkene i samme periode en større (i forhold til perioden 2015-2016)

og uforholdsmæssig stor andel langtidsledige, sammenlignet med andelen i den jævn-

aldrende befolkning. Det til trods – og med det faktum in mente, at 32 % af netværkenes

medlemmer er over 65 år – finder godt hver fjerde A-medlem årligt arbejde.

Så hvordan vurderer medlemmerne det jobmæssige udbytte af Senior Erhverv netvær-

kene i perioden 2018-2020? Det ser vi nærmere på i det følgende afsnit 5.2.

5.2

Medlemmernes vurdering af jobmæssigt udbytte

Det første vi ser på, er spørgsmålet om, hvordan medlemmer i arbejde har fundet deres

nuværende job. Figur 5.4 viser, at det for hovedparten er kommet i stand via søgning på

traditionelle jobopslag eller gennem personligt netværk. 85 % af medlemmer i arbejde

peger på disse kanaler som centrale. Blandt medlemmer i arbejde angiver 13 % ligeledes,

at kontakter opnået via Senior Erhverv netværket har været en medvirkende faktor (de

har kunnet angive flere kilder til nuværende job). Det er flere end de 10 %, som angiver

at have fundet arbejde via jobcenteret, og det er ligeledes flere end de 8 %, der i perioden

2015-2016, angav, at jobbet er fundet via kontakter i Senior Erhverv netværket (Mploy,

2017).

Med forbehold for at forskellen ikke er testet for statistisk signifikans, ser flere

medlemmer i arbejde således ud til at have fundet job via kontakter i Senior Erhverv

netværkene end tidligere (2015-2016).

Figur 5.4

Hvordan har du fundet dit nuværende job? Procent

Traditionel jobsøgning (jobopslag)

Mit personlige netværk

Kontakter opnået via Senior Erhverv netværket

Via jobcenteret

Virksomhedspraktik/løntilskud

Anden form for aktivering

Virksomhedsbesøg gennem Senior Erhverv netværket

Gennem tidligere medlemmer i Senior Erhverv netværket

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Figuren er baseret på svar fra medlem-

mer i arbejde (n = 599).

I spørgeskemaet har vi derudover spurgt alle medlemmer om deres vurdering af det job-

mæssige udbytte af medlemskab i Senior Erhverv netværket. Blandt de ledige medlem-

mer har vi spurgt, om de vurderer, at deres medlemskab har bidraget til, at de er kommet

tættere på arbejde

. Blandt medlemmer i arbejde samt pensionister, som angiver, at de

Vi har ikke haft mulighed for at foretage test af forskellenes statistiske signifikans, hvorfor resultatet skal tolkes med

dette forbehold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

fandt arbejde, inden de gik på pension, har vi spurgt, om deres medlemskab har bidraget

til, at de

kom i arbejde

Ledige medlemmer

Figur 5.5 viser, at 29 % af de ledige medlemmer vurderer, at Senior Erhverv netværket ‘i

meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ har bidraget til, at de er kommet tættere på arbejde,

mens 21 % ‘slet ikke’ vurderer, at medlemsskabet har bidraget. Andelen, som vurderer at

være hjulpet tættere på arbejde, ser således stort set ud til at være den samme som

blandt ledige medlemmer i perioden 2015-2016, hvor den tilsvarende andel lå på 27 %

(Mploy, 2017).

Figur 5.5

Har medlemskab af Senior Erhverv netværket bidraget til, at du er kommet

i job/tættere på job? Procent

I meget høj grad

I høj grad

Ledige

Note:

Kilde:

I nogen grad

I arbejde

I lav grad

Slet ikke

På pension*

* Blandt pensionister er kun inkluderet de, som angiver, at de har fået arbejde, inden de gik på pension.

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.123).

Medlemmer i arbejde

Blandt medlemmer i arbejde vurderer 26 %, at netværket ‘i meget høj grad’ eller ‘i høj

grad’ har bidraget til, at de er kommet i job. Blandt medlemmer i perioden 2015-2016 lå

denne andel på 21 %. Lidt flere (31 %) vurderer i perioden 2018-2020 ‘slet ikke’, at net-

værket har bidraget til overgangen til arbejde. Det er dog stadig markant færre end de

54 %, som i perioden 2015-2016 tilsvarende ‘slet ikke’ vurderede, at netværket bidrog til,

at de kom i arbejde.

Blandt medlemmer, som er kommet i arbejde, går udviklingen fra 2015-2016 til perioden

2018-2020 således i retning af en mere positiv vurdering af netværkets betydning.

I arbejde inden pension

Den mest positive vurdering for perioden 2018-2020 findes blandt gruppen af pensioni-

ster, som kom i arbejde, inden de gik på pension. Her vurderer 41 %, at netværket ‘i

meget høj grad’ eller ‘i høj grad’ bidrog, mens 24 % omvendt ‘slet ikke’ vurderer, at net-

værket bidrog.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

5.2.1

Hvordan bidrager Senior Erhverv netværket til, at medlemmerne

kommer tættere på/i arbejde?

Hvor figur 5.4 og 5.5 tegner et billede af en svag stigning fra perioden 2015-2016 i med-

lemmernes vurdering af,

netværket hjælper den tættere på/i beskæftigelse, så be-

skriver figur 5.6, hvilke netværksaktiviteter medlemmerne vurderer har størst betydning.

Figur 5.6

Hvilke tre aktiviteter i dit Senior Erhverv netværk vurderer du har størst be-

tydning for, at du er kommet i arbejde/tættere på arbejde? Procent

2525

I arbejde

Kilde:

Ledig

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020. Ledige (n = 338), i arbejde (n = 599).

Figuren tegner et tydeligt billede af, at visse netværksaktiviteter vurderes mere betyd-

ningsfulde end andre, når det handler om jobmæssigt udbytte. På tværs af gruppen af

ledige og gruppen i arbejde er der således generel enighed om, at netværkenes mest

udbytterige aktiviteter er:

▪

Aktivitetsgrupperne

Virksomhedsbesøg

Sparring på CV og jobansøgninger.

Der er lidt større uenighed om betydningen af CV-databasen, hvor medlemsoplysninger

opbevares, og hvor virksomheder kan søge efter og rekruttere arbejdskraft direkte.

Blandt de ledige har 21 % vurderet, at det har betydning for at komme tættere på arbejde,

mens 15 % blandt medlemmerne i arbejde mener, at det har bidraget til, at de er kommet

i arbejde. Forskellen kan være et udtryk for, at de ledige fortsat ser potentialet i at stå i

CV-databasen, mens medlemmer i arbejde ikke har erfaret, at databasen har hjulpet dem

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

direkte videre i job. Fra de kvalitative interview er indtrykket, at virksomhedsbesøgene

kan noget tilsvarende, fordi den direkte tilstedeværelse i flere tilfælde resulterer i direkte

jobmæssigt udbytte enten for de medlemmer, som er afsted, eller for andre medlemmer

i netværket, som gør brug af de eventuelle jobtilbud, som tages med hjem.

Endelig vurderer hhv. 19 % af de ledige og 21 % af medlemmerne i arbejde, at sociale

aktiviteter har haft betydning for at komme tættere på eller i job. Hvad det vil sige, dykker

vi kort ned i i afsnit 5.3 om øvrigt udbytte.

5.3

Øvrigt udbytte

Vi har ikke i hverken spørgeskema eller interview defineret, hvad der ligger i sociale ak-

tiviteter. Det er således relativt åbent for det enkelte medlems fortolkning, hvad sociale

aktiviteter omfatter. I interviewundersøgelsen peger mange medlemmer dog enstemmigt

på, at

”det sociale”

har meget at sige, ikke nogen specifik social aktivitet, men dét ek-

sempelvis at møde ligesindede i samme situation som en selv. Det sociale kan således

også repræsentere det netværk, mange forventer/forventede at finde i Senior Erhverv

netværket som udgangspunkt (se afsnit 4.1). Det beskrives, hvordan dét at blive lyttet

til af ligesindede og omvendt lytte til andres fortællinger om, hvordan de har tacklet si-

tuationen, kan være en uvurderlig hjælp i en situation, hvor selvtilliden, som flere beskri-

ver det, skal bygges op på ny. Det sociale kan i den proces bestå af input, idéer, moti-

vation, opfordring og konkrete værktøjer.

På spørgsmålet om, hvorvidt det var vigtigt som ledig at have mulighed for at være i et

Senior Erhverv netværk med andre i samme situation, svarer knap 60 % af medlemmerne

‘i meget høj’ eller ‘i høj grad’. Det er en næsten identisk svarfordeling på samme spørgs-

mål, som blev stillet i evalueringen for perioden 2015-2016 (Mploy, 2017).

Figur 5.7

Er/var det vigtigt for dig som ledig at have mulighed for at være i et Senior

Erhverv netværk med andre i samme situation? Procent

I meget høj grad

Kilde:

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i perioden 2018-2020 (n = 1.261).

I interviewundersøgelsen beskriver flere medlemmer Senior Erhverv netværket som en

mulighed for at være en del af en flok, der har et mål hver især, som de søger at opnå i

fællesskab.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

I stedet for at sidde hjemme hver for sig oplever flere medlemmer et forum (nogle kalder

det et arbejdsfællesskab), hvor de kan være sammen med andre i en lignende situation,

og hvor den frivillige netværksramme giver mulighed for forskellige aktiviteter. Flere be-

skriver, hvordan Senior Erhverv netværket udgør rammen om en struktureret hverdag,

der adskiller ”arbejdstid” og fritid. Flere betragter således netværket som et arbejdsfæl-

leskab og omtaler de andre medlemmer som deres kolleger for en stund. Andre inter-

viewede giver udtryk for, at de søgte Senior Erhverv netværket ud fra en forhåbning om

noget tilsvarende, men at de i stedet mødte et mindre aktivt netværk.

”Det sociale” – hvad end det er Senior Erhverv netværkets konkrete ramme om hverda-

gen, hvor ledige oplever at have noget at stå op til, som gør, at de synes, de kan tillade

sig at holde fri på et andet tidspunkt, eller den menneskelige anerkendelse af den situa-

tion, de står i som ledige – synes mindst lige så vigtigt som de direkte jobrettede aktivi-

teter. Om ikke andet synes det sociale at udgøre en vigtig motivationsfaktor for de job-

rettede aktiviteter.

At sociale aktiviteter rangerer så højt på listen over aktiviteter, som medlemmerne vur-

derer har størst betydning for, at de kommer i job eller tættere på arbejde, understreger

vigtigheden af, at Senior Erhverv netværkene værner om de sociale aktiviteter fremad-

rettet. Måske endda bliver klogere på, hvad deres egne medlemmer forbinder med so-

ciale aktiviteter eller ”det sociale”, og hvordan det element fastholdes i netværket på

samme vis som de mere jobrettede aktiviteter.

5.3.1

Ordentlighed

I alle de spørgsmål som afdækker medlemmernes forventninger, deres deltagelse og

deres oplevede udbytte, lægger de vægt på vigtigheden af netværkets direkte jobret-

tede indhold. Det understreges af medlemmer i spørgeskemabesvarelser såvel som i in-

terview. Adspurgt om ikke det er muligt at finde den samme jobrettede vejledning og

støtte i jobcenteret eller a-kassen, lyder det gennemgående svar at:

”her (i Senior Er-

hverv netværket) har vi tid til hinanden, vi taler pænt til hinanden og behandler hinanden

ordentligt”

(medlem i arbejde). På tværs af interview med ledige medlemmer og med-

lemmer i arbejde er det en gennemgående erfaring, at man i Senior Erhverv netværket

møder en grundlæggende ordentlighed i relationen til hinanden. Flere peger på, at or-

dentlighed er en forudsætning for at skabe jobmæssigt udbytte i netværkets interne og

eksterne aktiviteter.

Det øvrige udbytte lægger sig i forlængelse af beskrivelsen af ”det sociale”, som kan

være vanskeligt at få hånd om, hvad er, men som for mange interviewede medlemmer

synes at udgøre fundamentet under al netværkets aktivitet:

Interviewperson:

80 %, i hvert fald over 50 %, er det sociale i det. Det er det

med at få folk rystet sammen, tillid, noget snak. Det er over halvdelen af dét,

det går ud på. Så kommer det med, om man kan planlægge og komme på be-

søg ude i marken

Interviewer:

Og blive klar til at søge job igen?

IP:

Ja, blive jobparat.

(Medlem i arbejde)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Citatet udtrykker den proces, flere medlemmer beskriver, fra deres ankomst i netværket

til de oplever at blive klar til at søge et nyt arbejde. Flere beskriver den første periode i

ledighedsforløbet som præget af forskellige følelser som kaos, chok, vrede, skam, fru-

stration, psykisk mistrivsel, dårlig selvtillid og desillusion. I den situation beretter flere

om vanskelighederne ved at finde en konstruktiv vinkel på situationen samt et grund-

læggende behov for at blive mødt som menneske. Det beskriver mange, at de bliver i

Senior Erhverv netværket.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Omkostninger i forhold til jobmæssigt

udbytte – hvad koster det at få

medlemmer i arbejde?

Det sidste kapitel præsenterer en beregning af omkostninger pr. medlem i arbejde. Ud-

regningen beror på Senior Erhverv netværkenes omkostninger for 2018 og 2019, som

indberettes årligt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via en fælles konto-

plan-skabelon. Heraf fremgår det beløb, som hver enkelt netværk har modtaget i tilskud.

I beregningen er det beløb lagt til grund, der i kontoplanen refereres til som konto 2298.

Der tages ikke højde for eventuelt ubrugte midler.

I det følgende udregnes et samlet gennemsnitligt tilskud på tværs af alle Senior Erhverv

netværk, som indgår i analysen, hvorefter omkostninger pr. medlem i arbejde udregnes

for hver enkelt netværk. Omkostninger pr. medlem i arbejde er fundet via følgende ud-

regningsmetode:

Tilskud (konto 2298)/antallet af medlemmer i arbejde

På den baggrund ser vi i tabel 6.1, at Senior Erhverv netværkene i gennemsnit i 2018 og

2019 har modtaget hhv. 237.926 kr. og 243.000 kr. i tilskud. Tilskuddet sammenholdes

med det gennemsnitlige antal medlemmer, som netværkene får i arbejde. Det resulterer

i en gennemsnitlig omkostning pr. medlem i arbejde på hhv. 6.039 kr. (i 2018) og 6.480

kr. (i 2019).

Tabel 6.1

Samlede omkostninger på tværs af Senior Erhverv netværk for 2018 og 2019

Gennemsnitligt tilskud

(konto 2298), i kr.

2018

2019

Anm:

Note:

Kilde:

Gennemsnitlig omkostning

pr. medlem i arbejde i året, i kr.

6.039

6.480*

237.926

243.000

Resultaterne er beregnet på baggrund af data fra 22 netværk for 2018, mens beregninger fra 2019 beror på

data fra 20 netværk.

* I beregningen har vi kun anvendt tilskud fra de netværk, hvor vi også har haft adgang til viden om antallet

af medlemmer i arbejde (dvs. på baggrund af 20 netværk).

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

Tabel 6.2 viser variationen mellem netværk i omkostninger pr. medlem i arbejde. Tabellen

illustrerer, hvordan den gennemsnitlige omkostning for 2018 rummer en variation fra

2.288 kr. pr. medlem i arbejde til 25.555 kr. Gennemsnittet for 2019 rummer en endnu

større variation med laveste omkostning svarende til 1.971 kr. og maksimal omkostning

på 62.500 kr.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.2

Omkostninger beregnet for hver enkelt Senior Erhverv netværk i 2018 og

2019

2018

Netværk

Tilskud (konto

2298), i kr.

Svendborg

Aarhus

Vestegnen

Trekanten

Sønderjylland

Sydsjælland

Slagelse

Skive-Viborg-Morsø

Sjælland Øst

Silkeborg

Nordvestsjælland

Nordvestjylland

Nordsjælland

Nordjylland

Midtjylland

Lolland-Falster

Fyn

Kronjylland

Hovedstaden

Horsens-Vejle

Fredericia

Esbjerg

Anm:

2019

Tilskud (konto

2298), i kr.

260.000

250.000

240.000

250.000

270.000

250.000

200.000

250.000

230.000

210.000

200.000

250.000

270.000

230.000

250.000

242.000

Omkostning pr.

medlem i arbejde i

åre, i kr.

3.170

3.472

5.714

6.579

4.737

6.579

7.692

9.615

5.682

12.778

10.500

16.667

11.905

25.000

62.500

16.667

15.625

1.971

9.583

5.319

Omkostning pr.

medlem i arbejde i

året, i kr.

3.176

3.623

8.276

9.259

2.451

5.102

5.714

6.636

9.259

6.757

25.555

6.250

11.052

13.722

9.615

25.400

8.333

9.615

2.288

5.625

5.813

10.608

270.000

250.000

240.000

250.000

200.000

139.371

250.000

230.000

200.000

210.000

247.000

250.000

254.000

250.000

270.000

230.000

250.000

244.000

Note:

Kilde:

Resultaterne for 2018 er beregnet på baggrund af data fra 22 netværk, mens beregninger fra 2019 beror på

data fra 20 netværk Til beregning af omkostning pr. medlem i arbejde er tilskuddet delt med antallet af med-

lemmer i job i året i det enkelte netværk (jf tabel 5.2).

* Information mangler.

VIVEs egne beregninger på baggrund af data fra STAR vedrørende Senior Erhverv netværkene.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

Jensen, P.H. & F. Pedersen (2020): ”Konklusion og perspektiver”. Kap. 13 i

Seniorar-

bejdsliv

. København: Frydenlund Academic.

Mploy (2017):

Evaluering af seniornetværk

. København: Mploy.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Orientering om evaluering af Senior Erhverv Danmark seniornetværk, fra beskæftigelsesministeren