Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2457230_0001.png
Ase
Til Beskæftigelsesudvalget
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 6. oktober 2021
Kære medlem af beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med regeringens fremlagte plan
”Danmark kan mere 1”
og det
kommende politiske forhandlingsforløb vil Ase gøre opmærksom på nogle af
forslagene, som vi mener enten mangler ambitioner eller er direkte
problematiske. Det gælder især en række forslag, som regeringen har
fremlagt under overskriften
”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”.
Højere kompensationsgrad i dagpengesystemet
Regeringen lægger op til at styrke kompensationsgraden i dagpengesystemet.
Det er efter Ases vurdering nødvendigt. Dagpengesystemets
kompensationsgrad er blevet udhulet gradvist og har i dag nået et så lavt
niveau, at det er en reel overvejelse for mange nuværende forsikringstagere
helt at forlade systemet. Den negative udvikling har de økonomiske vismænd
påpeget allerede tilbage i efteråret 2014, Ase i 2015 og herefter har næsten
alle interessenter, der har med dagpengesystemet at gøre, istemt behovet for
et løft i kompensationsgraden.
Der hersker også generel enighed blandt interessenterne om principperne for
gennemførelse af et løft i kompensationsgraden. Nemlig et løft i den
maksimale dagpengeydelse og med aftrapning af ydelsen over
ledighedsperioden.
Ase havde gerne set et endnu højere løft i kompensationsgraden
1
, men
anerkender regeringens forslag er et skridt på vejen og helt nødvendigt for at
styrke tilliden til dagpengesystemet på kort sigt.
Anciennitetskravet komplicerer yderligere forsikringen
Det er efter Ases opfattelse problematisk, at der er indbygget et
anciennitetskrav i regeringens forslag til dagpengeløft. Det komplicerer et i
forvejen komplekst forsikringssystem yderligere, hvor der er brug for det
modsatte, nemlig færre regler og mere forenkling.
1
https://www.ase.dk/media/2056/konsekvensberegninger-af-forslag-til-ny-
dagpengemodel.pdf
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-21 fra Ase vedr. regeringsudspillet "Danmark kan mere 1"
2457230_0002.png
Det efterlader forsikringssystemet helt umuligt at gennemskue for den enkelte
forsikringstager, der mister overblikket over sine rettigheder og vilkårene i
forsikringen.
Højere ambitioner for beskæftigelsessystemets fremtid
Ase mener, at man bør bruge de kommende forhandlinger til at tage et samlet
blik på dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen med det formål at
træffe nogle ambitiøse beslutninger, der kan sikre et moderne og tidssvarende
arbejdsløshedsforsikringssystem med tilhørende jobindsats.
Arbejdsløshedsforsikringssystemet og beskæftigelsesindsatsen hænger
unægtelig sammen. Skal dagpengesystemet gøres mere attraktiv og
beskæftigelsesindsatsen for alvor rykke, skal jobcentrene fratages
beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige.
Ansvaret for de forsikrede lediges jobindsats skal gives til a-kasserne, og
ledighedssamtalerne bør digitaliseres omgående, så effektiviseringsgevinsten
ikke spildes på flere millioner gammeldags samtaler med personligt
fremmøde, men i stedet kommer de ledige og samfundsøkonomien til gavn
2
.
Alle steder i samfundet
–
også i den offentlige sektor
–
arbejdes der målrettet
med at digitalisere opgaver og processer videst muligt. Det kan ikke være
rigtigt, at der skal en smitsom sygdom til, før man kan anvende digitale
kontaktkanaler med ledige i beskæftigelsessystemet. Det burde være en
bunden opgave for det politiske system hurtigst muligt at få digitalisereret
kontaktforløbet med de ledige.
Samtidig bør der indføres metodefrihed for a-kassernes indsats, så den kan
målrettes den enkelte lediges behov. Størsteparten af ledige kan nøjes med
en meget mindre, men til gengæld mere målrettet og motiverende indsats end
den, som det nuværende rigide og processtyrede system kræver.
Det vil sænke omkostningerne markant og give langt bedre resultater i
jobindsatsen, da de ledige har højere motivation og bedre tro på at få job, når
a-kasserne står for ledighedsindsatsen i stedet for jobcentrene. Det viser de
første resultater af forsøget med
mere ansvar til a-kasserne,
ligesom det igen
bekræftes, at de ledige er langt mere tilfredse med a-kassernes indsats end
jobcentrenes
3
.
Fradragsretten for fagforeningskontingent koster ca. 2 mia. kr. årligt
Regeringen har foreslået at forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra
6.000 kr. til 7.000 kr. årligt med det formål at styrke det organiserede
arbejdsmarked herunder at få flere til at melde sig ind i en fagforening.
2
3
https://www.ase.dk/media/2289/enklere-og-bedre-beskaeftigelsesindsats.pdf
https://star.dk/media/18645/evaluering-af-forsoeg-med-mere-ansvar-til-
arbejdsloeshedskasser.pdf
Side 2
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-21 fra Ase vedr. regeringsudspillet "Danmark kan mere 1"
2457230_0003.png
I dag udgør skatteværdien af fradragsretten for fagforeningskontingent ca. 1,8
mia. kr. årligt, som statskassen går glip af, men som fagforeningerne nyder
godt af.
I alt udgør fagforeningskontingentet ca. 7 mia. kr. heraf udgør skatteværdien
26 pct. altså ca. 1,8 mia. kr. De gule fagforeningers andel udgør ca. fem pct.
svarende til 95 mio. kr. ud af de 1,8 mia. kr.
4
Over de kommende ti år vil et forhøjet fradrag betyde, at regeringen bevilger
statsstøtte til fagbevægelsen i omegnen af op mod 20 mia. kr., som kunne
have været brugt på andre og måske mere relevante formål for samfundet.
Ase mener ikke, at man bør øge statsstøtten yderligere til fagbevægelsen.
Principielt er Ase helt imod fradrag for fagforeningskontingenter, idet vi ikke
mener, at den ene halvdel på arbejdsmarkedet skal betale flere milliarder
kroner om året til private foreninger, som den anden halvdel af
arbejdsmarkedet har meldt sig ind i. Mange foreninger har ædle formål om at
fremme deres medlemmers interesser, men det må medlemmerne med de
pågældende interesser selv betale for. Det kan aldrig være en udgift, der skal
pålægges alle dem, som ikke er medlem.
Ifølge FAOS er andelen af beskæftigede lønmodtagere og ledige, som er
medlemmer af en traditionel, overenskomstbærende fagforening, faldet fra
69,1 procent 2000 til 53,2 procent i 2018
5
. Det skyldes først og fremmest et
fravalg af de overenskomstbærende fagforeninger, som ikke er i stand til at
tiltrække medlemmer med deres eksisterende produkttilbud. Da der er
foreningsfrihed i Danmark, kan det heller ikke være rigtigt, at man stadig skal
betale for, at andre vil være medlem af en forening, man selv har brugt sin
foreningsfrihedsret til at melde sig ud af. Det er og bliver en privat sag, hvilke
foreninger man ønsker at melde sig ind i, og derfor også noget man selv burde
betale for.
Begrundelsen for det øgede fagforeningsfradrag er ifølge regeringen at styrke
den overenskomstbærende del af fagbevægelsen og give dem flere
medlemmer. En begrundelse som også den tidligere socialdemokratiske
regering anvendte, da den med virkning fra 1. januar 2015 indførte et forhøjet
fradrag for fagforeningskontingent på 6.000 fra 3.000 kr. pr år.
Men der er ikke evidens for, at et forhøjet fradrag har en positiv virkning på
antallet af medlemmer. Siden fradragsforhøjelsen i 2015, som kun er kommet
de dyre fagforeninger til gode, er antallet af medlemmer i FH-bevægelsens
tilknyttede fagforeninger faldet med ca. 76.000 medlemmer, mens antallet af
4
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/371/svar/1490513/1897020.pdf
5
https://faos.ku.dk/publikationer/forskningsnotater/rapporter-2019/Rapport_184_-
_L_nmodtageres_faglige_organisering_2000-2018.pdf
Side 3
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-21 fra Ase vedr. regeringsudspillet "Danmark kan mere 1"
2457230_0004.png
medlemmer i de billige fagforeninger
–
der ikke fik glæde af forhøjelsen af
fradraget
–
er vokset med næsten 94.000 medlemmer
6
.
Helt konkret mener Ase, at endnu en forhøjelse af statsstøtten er med til at
legitimere kunstigt høje priser og ineffektiv drift i de modtagende foreninger,
der blandt andet bruger den massive statsstøtte til at opbygge enorme
formuer og overdreven markedsføring såsom fri adgang til alle
superligakampe i fodbold, fri adgang til ishockeykampe, fri adgang til
speedway, fri adgang til motorløb mv., der virker ude af trit med formålet med
en fagforening.
Regeringens forslag om at udvide den i forvejen massive statsstøtte til
fagbevægelsen er skæv timing og dårlig prioritering af skatteydernes penge.
Eksempelvis foreslår regeringen jo netop at mindske erhvervsstøtten til
virksomhederne med det formål at finansiere den grønne omstilling. I det lys
virker det paradoksalt, at regeringen vil yde statsstøtte til fagbevægelsen på
ikke mindre end 20 mia. kr. over de næste ti år.
Vend formodningsreglen om så alle er selvstændige
Regeringen ønsker, at der i lovgivningen skal indføres en formodningsregel,
hvor det som udgangspunkt formodes, at alle per definition er lønmodtagere,
medmindre det kan godtgøres, at man reelt udfører et arbejde som
selvstændig.
Men hvorfor bruge tid og kræfter på at indføre en formodningsregel, der skal
gøre os alle til lønmodtagere? Hvorfor ikke formode, at man som individ kan
tage ansvar for sig selv og sit eget indkomstgrundlag og dermed betragtes
som selvstændig, medmindre man ikke kan klare sig selv?
I alle andre henseender kigger vi ind i det, som vi kalder enten fremtidens
arbejdsmarked eller det moderne arbejdsmarked. Det er kendetegnet ved, at
vi som individer sammensætter vores arbejdsliv og opnår indkomst på mange
forskellige måder, hvor op mod en tredjedel af borgerne opfattes som
”atypiske” på arbejdsmarkedet
7
.
Den kendsgerning forsøger vi normalt at indarbejde på alle måder i den
politiske regulering af arbejdsmarkedet for at følge med tiden. Det gælder
eksempelvis den seneste dagpengereform, som netop gjorde op med den
gammeldags og til tider forstokkede opdeling i enten lønmodtager eller
selvstændig, fordi den tilgang er blokerende for nytænkning, og fordi den ikke
passer til det moderne arbejdsmarked, men er en opfattelse og nogle
definitioner, som blev skabt i fortiden og passer til det gammeldags
industrisamfund.
6
https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenmodtagerorganisationernes-
medlemstal
7
https://faos.ku.dk/temasider/atypisk-ansaettelse/
Side 4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 6/10-21 fra Ase vedr. regeringsudspillet "Danmark kan mere 1"
2457230_0005.png
Der er brug for, at det danske arbejdsmarked følger med tiden. Der hører
gammeldags opdelinger i lønmodtagere og selvstændige slet ikke hjemme.
Derfor bør man ikke indføre denne formodningsregel om lønmodtagere.
Tiltrængt oprydning i åbenlyse skævheder
Ase vil gerne kvittere for, at regeringen endelig vil lempe reglerne om teknisk
belægning, så medarbejdere, der har arbejdet i weekender og på skæve
tidspunkter, ikke længere straffes økonomisk, hvis de bliver ledige.
Problemstillingen har været kendt i årevis, uden der politisk er blevet reageret
på en åbenlys systemfejl
8
. Godt endelig at få gjort op med det.
Også regeringens ønske om at fjerne modregningen for partners indtægt i
forbindelse med både folke-, senior- og førtidspension er positivt. Det er svært
uforståeligt, at man i Danmark har regler, der er skabt for at forhindre
mennesker i at arbejde.
Vi håber, at ovenstående bemærkninger bidrager til bedre resultater af de
kommende forhandlinger.
Med venlig hilsen
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
8
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/hanne-bliver-straffet-arbejde-i-
weekenden-minister-vil-se-paa
Side 5