BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 374
Offentligt

Handicap og

beskæftigelse

2021

Viden til at understøtte, at flere personer med handicap

kommer i beskæftigelse

Mona Larsen, Vibeke Jakobsen

og Christian Højgaard Mikkelsen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Handicap og beskæftigelse 2021

– Viden til at understøtte, at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse

e-ISBN: 978-87-7582-094-8

Forsidegrafik: VIVE

Projekt: 302063

Finansiering: Satspuljeaftalen for 2019

VIVE

Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Beskæftigelsen er væsentligt lavere blandt personer med

end blandt personer uden handicap. Denne undersøgelse

skal bidrage med viden til at understøtte, at beskæftigel-

sessituationen forbedres for personer med handicap.

Undersøgelsen er den tredje af en række årligt tilbage-

vendende undersøgelser af handicap og beskæftigelse.

Formålet har bl.a. været at beskrive, hvor mange perso-

ner der har et handicap, og for denne gruppe at a) kort-

lægge beskæftigelsessituationen, b) belyse sammen-

hængen mellem uddannelse og beskæftigelse og d) kort-

lægge, hvad der karakteriserer beskæftigelsen for dem,

der er beskæftiget i hhv. ordinære job og fleksjob.

Følgegruppen på handicapaftalen

’Flere mennesker med

handicap skal i job’

takkes for konstruktive kommentarer.

Udkast til rapporten er blevet kommenteret af to ano-

nyme referees, der takkes for nyttige og indsigtsfulde

kommentarer.

Rapporten er udarbejdet af analytiker Christian Højgaard

Mikkelsen, seniorforsker Vibeke Jakobsen og seniorfor-

sker og projektleder på undersøgelsen Mona Larsen.

Undersøgelsen er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering (STAR) og finansieret som en del af

satspuljeaftalen for 2019.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Indledning

Baggrund

Formål

Definition og operationalisering af ’handicap’

2.1

2.2

Data og metode

Datagrundlag

Metode

3.1

3.2

Personer med handicap og deres karakteristika

Hvor mange har et handicap?

Type af handicap og alder for dets opståen

3.3 Køn, alder og herkomst

3.4 Barrierer for ligeværdig deltagelse?

3.5

3.6

Arbejdsevne, evne til at læse og skrive og mestringsforventninger

Opsamling

4.1

4.2

Beskæftigelse og jobsøgning

Arbejdsmarkedsstatus

Beskæftigelsesgab

4.3 Ledighedsgab

4.4 Ikke-beskæftigedes jobsøgning og ønsker om job

4.5

4.6

4.7

Ydelser til ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker job

Beskæftigelsesvilkår under covid-19

Opsamling

5.1

5.2

Uddannelse og beskæftigelse

Hvilke uddannelser har personer med handicap?

Sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

5.3

5.4

Stigende beskæftigelse: Hvad betyder et stigende

uddannelsesniveau?

Opsamling

6.1

6.2

6.3

Ordinære job og fleksjob

Hvor mange har job på særlige vilkår?

Branche, arbejdsfunktion og personaleledelse

Arbejdstid

6.4 Tilknytning til arbejdsplads

6.5

6.6

Kvalifikationskrav og barrierer for jobmobilitet

Opsamling

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Dekomponeringsanalyse

Bilag 2 Udvalgte opgørelser for seks hovedkategorier af handicap

Større eller mindre handicap?

Alder for handicappets opståen

Uddannelse

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Arbejdsevne, evne til at læse og skrive og mestringsforventninger

Arbejdsmarkedsstatus

Ansættelse på særlige vilkår

102

105

107

108

109

110

112

114

115

Bilag 3 Udvalgte opgørelser for alder for handicappets opståen

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Arbejdsmarkedsstatus

116

118

Bilag 4 Bilagstabeller til kapitel 5

120

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Hovedresultater

Det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund er en høj arbejdsmar-

kedsdeltagelse, som samtidig fremmer den enkeltes levestandard og mulighe-

der for livsudfoldelse. Personer med handicap er i væsentligt mindre omfang i

beskæftigelse end personer uden handicap.

Denne undersøgelse skal bidrage med viden til at understøtte, at beskæftigel-

sessituationen for personer med handicap forbedres. Undersøgelsens pri-

mære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse for 4.

kvartal 2021, hvortil der er knyttet et tillægsmodul med spørgsmål om handi-

cap og beskæftigelse.

Undersøgelsens formål er bl.a.:

▪

at beskrive, hvor mange personer der har et handicap

at kortlægge beskæftigelse blandt personer med handicap

at belyse sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for per-

soner med handicap

at kortlægge, hvad der karakteriserer beskæftigelsen for personer med

handicap, der er beskæftiget i hhv. ordinære job og fleksjob.

▪

61 pct. af personerne med handicap er i beskæftigelse mod 86 pct. af perso-

nerne uden handicap. Beskæftigelsesandelene for personer med større og

mindre handicap er hhv. 39 og 74 pct. Beskæftigelsesgabet mellem personer

med og uden handicap er på 25 procentpoint i 2021, hvilket er det mindste

gab i perioden 2008-2021.

Beskæftigelsen er steget mere fra 2020 til 2021 for personer med end for per-

soner uden handicap (5,5 vs. 1,7 procentpoint). Det vil sige, at beskæftigel-

sesfremgangen i denne periode især har været til gavn for personer med han-

dicap.

Beskæftigelsesstigningen fra 2020 til 2021 kan tilskrives, at a) beskæftigelsen

er steget med 4,7 procentpoint for personer med større handicap, og b) sam-

mensætningen af gruppen af personer med handicap er ændret, idet flere af

dem har et mindre handicap i 2021 end i 2020. Sidstnævnte bidrager til be-

skæftigelsesstigningen, fordi flere af personerne med mindre handicap end af

personerne med større handicap er i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

I 2021 stod 35 pct. af den samlede gruppe af personer med handicap uden for

arbejdsstyrken. Den tilsvarende andel for personer med større handicap var

58 pct. Disse andele er de mindste i perioden 2008-2021. Den opgjorte be-

skæftigelsesudvikling kan dog være påvirket af, at opfattelsen af at have et

handicap (med vores opgørelsesmetode) ser ud til at have ændret sig over tid.

Personer med handicap har mindre uddannelse end personer uden handicap.

Uddannelse øger beskæftigelsessandsynligheden for både personer med og

personer uden handicap, men den positive sammenhæng mellem uddannelse

og beskæftigelse ser ud til at være mest udtalt for personer med handicap.

Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 30 pct. af den stigning i beskæfti-

gelsesandelen for personer med handicap, der har fundet sted i perioden

2008-2021. For personer uden handicap kan et stigende uddannelsesniveau

forklare 19 pct. af gruppens stigning i beskæftigelsesandelen i perioden.

Cirka hver femte af de beskæftigede med handicap er beskæftiget på særlige

vilkår. Blandt de beskæftigede med større handicap drejer det sig om halvde-

len. Størstedelen af de beskæftigede på særlige vilkår har et fleksjob.

Beskæftigede med handicap i fleksjob adskiller sig på en række måder fra be-

skæftigede med handicap i ordinære job: For eksempel har færre af dem per-

sonaleledelse, de arbejder typisk markant færre timer pr. uge, og færre af dem

ønsker at forøge deres ugentlige arbejdstid. Desuden er der markant flere af

dem, der oplever, at deres handicap udgør en barriere for jobmobilitet.

Beskæftigede med handicap i ordinære job ligner langt hen ad vejen de tilsva-

rende beskæftigede uden handicap, men der er også forskelle. For eksempel

ønsker flere af de ordinært beskæftigede med handicap at arbejde flere timer

pr. uge, lidt flere af dem har en midlertidig ansættelse, og færre af dem ople-

ver, at de har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

I det følgende har vi beskrevet undersøgelsens baggrund og formål. Desuden

har vi redegjort for den definition og operationalisering af ’handicap’, som er

anvendt.

1.1

Baggrund

Det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund er en høj arbejdsmar-

kedsdeltagelse, som også bidrager positivt til den enkeltes levestandard og

muligheder for livsudfoldelse. Personer med handicap er i væsentligt mindre

omfang i beskæftigelse end personer uden handicap. I 4. kvartal 2020 var 55

pct. af de 16-64-årige med handicap i beskæftigelse mod 84 pct. af de 16-64-

årige uden handicap. Den tilsvarende andel blandt 16-64-årige med større

handicap var 34 pct. (Larsen et al., 2021). En række kortlægninger for ud-

valgte år i perioden 2002-2019 tegner et lignende billede (Kjeldsen et al.,

2013; Larsen & Høgelund, 2009; Larsen et al., 2020; Miiller et al., 2006; Rode

Larsen & Høgelund, 2014; Rode Larsen & Høgelund, 2015; Rode Larsen & Lar-

sen, 2017; Thomsen & Høgelund, 2011).

Denne undersøgelse er den tredje i en række årligt tilbagevendende analyser

af beskæftigelsen for personer med handicap. Undersøgelsen er iværksat som

en del af satspuljeaftalen for 2019. Den daværende VLAK regering indgik i

2018 en bred politisk aftale om, at

”flere mennesker med handicap skal i be-

skæftigelse”

(Beskæftigelsesministeriet, 2018). Frem til 2025 er målsætnin-

gen, at flere af de personer med et større selvoplevet handicap, som er på en

midlertidig ydelse, kommer ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i or-

dinær beskæftigelse eller i et fleksjob (Beskæftigelsesministeriet & Børne- og

Socialministeriet, 2018).

1.2

Formål

Undersøgelsen skal – i tråd med den politiske plan – bidrage med viden til at un-

derstøtte, at beskæftigelsessituationen for personer med handicap forbedres.

Formålet med undersøgelsen er:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

▪

at beskrive, hvor mange personer der har et handicap, og hvad der karakte-

riserer denne gruppe (kapitel 3)

at kortlægge beskæftigelse og jobsøgning blandt personer med handicap,

herunder beskæftigelsessituationen under covid-19 (kapitel 4)

at belyse sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for perso-

ner med handicap (kapitel 5)

at kortlægge, i hvilket omfang personer med handicap er beskæftiget i hhv.

ordinære job og fleksjob, og hvad der karakteriserer beskæftigelsen for

disse grupper (kapitel 6).

▪

Rapportens opgørelser skelner primært mellem personer med større og mindre

handicap. I opgørelserne i kapitel 6 skelner vi dog primært mellem fleksjob og

ordinære job. Desuden er udvalgte opgørelser foretaget for handicaptyper (se

Bilag 2) og alder for handicappets opståen (Bilag 3).

Undersøgelsens primære datagrundlag er spørgeskemaoplysninger fra Ar-

bejdskraftundersøgelsen for 4. kvartal 2021, hvortil vi har knyttet et tillægs-

modul med spørgsmål om handicap og beskæftigelse. For nærmere beskri-

velse af datagrundlaget, se kapitel 2.

1.3

Definition og operationalisering af ’handicap’

Der findes ikke én definition af handicap, der anvendes i alle sammenhænge.

Vi tager her udgangspunkt i FN’s og WHO’s handicapbegreber.

I FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006

define-

res personer med handicap som:

Vedtaget 2006 i FN; ratificeret 2009 af Danmark.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

FN’s handicapdefinition, der sætter

den internationale standard på om-

rådet, har to centrale komponenter,

nemlig en

langvarig funktionsned-

sættelse

, som i samspil med forskel-

lige barrierer

hindrer ligeværdig del-

tagelse i samfundslivet

“

Ifølge WHO er handi-

cap:

… et paraplybegreb

for funktionsnedsæt-

telser, aktivitetsbe-

grænsninger og del-

tagelsesbegrænsnin-

ger. Det betegner de

negative aspekter af

interaktionen mellem

en person (med en

given helbredstil-

stand) og personens

kontekstuelle fakto-

rer (miljø- og person-

lige faktorer).

WHO, 2001

Personer, der har en

langvarig fysisk, psy-

kisk, intellektuel eller

sensorisk funktions-

nedsættelse, som i

samspil med forskel-

lige barrierer kan hin-

dre dem i fuldt og ef-

fektivt at deltage i

samfundslivet på lige

fod med andre.

FN, 2017: Art. 1

Både FN’s og WHO’s handi-

capbegreber er relationelle

handicapbegreber, dvs. at

handicap defineres i for-

hold til omgivelserne. Et di-

agnosticeret helbredspro-

blem (funktionsnedsæt-

telse) fører ikke nødven-

digvis til et handicap, fx en

velbehandlet sukkersyge.

Det er alene tilfældet, hvis

funktionsnedsættelsen har

en negativ indvirkning på

personens virke i sociale

og arbejdsmæssige sam-

menhænge. En fysisk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

svækkelse, der ikke er diagnosticeret medicinsk, kan derimod godt udgøre et

handicap, hvis den medfører sociale eller arbejdsmæssige begrænsninger

(Rode Larsen & Larsen, 2017: 26).

Vores fremgangsmåde til at måle handicap er den samme som den, der har

været anvendt i de foregående undersøgelser af handicap og beskæftigelse

gennemført af VIVE (tidligere SFI). Derved sikrer vi kontinuitet i forhold til de

tidligere undersøgelser – en kontinuitet, der gør det muligt for os at belyse ud-

viklingen over tid på en lang række områder.

Handicap er derfor målt som selvvurderet handicap baseret på følgende

spørgsmål (svarmuligheder angivet i kantet parentes):

▪

Har du et længerevarende helbredsproblem eller handicap? [ja, nej]

Vil du sige, at der er tale om et mindre helbredsproblem/handicap eller et

større helbredsproblem/handicap? [mindre helbredsproblem/handicap,

større helbredsproblem/handicap]

Hvilket helbredsproblem eller handicap er der tale om? (kun det væsentlig-

ste nævnt) [En liste på 26 handicap og helbredsproblemer, inkl. ’andet’].

▪

I rapporten har vi generelt brugt betegnelsen ‘personer med handicap’ om per-

soner, der ifølge eget udsagn har et handicap eller et længerevarende hel-

bredsproblem.

Den operationalisering af handicap, som de tre spørgsmål er udtryk for, er me-

get bred. Personer med kroniske sygdomme – fx sukkersyge eller bipolar li-

delse – inkluderes også, selvom deres helbredsproblemer ikke nødvendigvis

begrænser dem i deres daglige aktiviteter. Forekomsten af handicap vil derfor

potentielt blive overvurderet blandt bestemte grupper. Omvendt kan forekom-

sten af handicap blive undervurderet blandt andre grupper. Det kan fx være

tilfældet for personer, der på grund af deres handicap ikke kan deltage i den

gennemførte spørgeskemaundersøgelse, se afsnit 2.1, og for personer, der

ikke selv oplever at have et handicap eller ikke ønsker at oplyse om det, fordi

det er forbundet med stigma. Det brede selvrapporterede mål for helbreds-

problemer og handicap indebærer alt i alt en risiko for, at der vil opstå bias i

forekomsten af handicap (Rode Larsen & Larsen, 2017: 26-27).

Vores mål for handicap er som udgangspunkt ikke relationelt. Der er imidlertid

tegn på, at vi med den simple måling af forekomst og sværhedsgrad af handi-

cap indfanger det relationelle handicapbegreb: Især personer med større han-

dicap (operationaliseret som angivet ovenfor) oplever ifølge Larsen, Jakobsen

& Mikkelsen (2020) i vid udstrækning, at deres handicap forhindrer dem i

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

”

fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

”. ’Sam-

fundslivet’ omfatter her sociale og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge,

se også afsnit 3.4. Dette taler for, at vi med den anførte operationalisering af

handicap lever op til den internationale standard.

Den anvendte, simple operationalisering af handicapbegrebet betyder med

andre ord formentlig, at ændringer i omgivelserne kan spille en rolle for, hvor

mange der angiver at have et handicap. For eksempel kan den generelle kon-

junkturudvikling eller forekomsten af covid-19 pandemien formentlig påvirke

den enkeltes opfattelse af, om vedkommende har et handicap eller ej, og der-

med påvirke den opnåede svarfordeling. Desuden kan det have betydning,

hvad man opfatter som et handicap, og hvor legitimt det er at give udtryk for,

at man har et handicap på et givet tidspunkt. I denne forbindelse kan fx det

forhold, at flere i befolkningen får en psykiatrisk diagnose, se PwC (2021),

gøre det mere legitimt at angive, at man har et psykisk handicap. Vores opgø-

relse af antallet og andelen af personer med handicap er derfor næppe uaf-

hængig af ændringer i omgivelserne.

Tilsvarende må vi formode, at den enkeltes opfattelse af, om vedkommendes

handicap er større eller mindre, er meget subjektiv og ligeledes påvirket af

omgivelserne. For eksempel kan det have betydning, hvor gode behandlings-

muligheder der findes, og hvor rummeligt arbejdsmarkedet er.

Et centralt formål med rapporten er at opgøre beskæftigelsen for personer

med handicap. Vores opgørelse af beskæftigelsesudviklingen for denne

gruppe er næppe upåvirket af, at opfattelsen af, hvad der er et handicap, for-

mentlig kan ændre sig over tid. Dette er vigtigt at have in mente, når den op-

gjorte beskæftigelsesudvikling for personer med handicap vurderes.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Data og metode

I dette kapitel har vi beskrevet undersøgelsens datagrundlag og de metoder,

vi har anvendt.

2.1

Datagrundlag

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraftun-

dersøgelse (AKU) for 4. kvartal 2021. Til AKU for dette kvartal har vi – ligesom

i de tidligere undersøgelser, se fx Larsen, Jakobsen og Mikkelsen (2020; 2021)

– fået knyttet et tillægsmodel med spørgsmål om handicap og beskæftigelse.

Desuden har vi trukket på AKU-data med tilsvarende tillægsmoduler fra tidli-

gere år. AKU-data er koblet med registeroplysninger.

I det følgende har vi beskrevet de AKU-data, vi anvender. Vi har også beskre-

vet de registerdata, der indgår. Desuden har vi redegjort for, hvordan arbejds-

markedsstatus (beskæftigelse, ledighed og uden for arbejdsstyrken) er defi-

neret i rapporten. Endelig har vi diskuteret betydningen af, at rapporten pri-

mært er baseret på selvrapporterede oplysninger.

2.1.1

AKU-data

AKU er en interviewundersøgelse, som belyser befolkningens tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen i AKU har siden 1. kvartal 2021

været den 15-89-årige befolkning i Danmark.

Interviewene er indhentet enten

via web-skema eller som telefoninterview, og invitationsbreve til undersøgel-

sen er udsendt via e-Boks

(Danmarks Statistik, 2022b).

Det primære formål med AKU er at opgøre, hvor mange der hhv. er beskæfti-

gede, arbejdsløse (kaldet AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Desuden

afdækker undersøgelsen emner som arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøg-

ning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb (Danmarks Statistik, 2022b).

Opregning og repræsentativitet

AKU-undersøgelsen er stikprøvebaseret, og i trækningen af stikprøven har

Danmarks Statistik anvendt en række registre, der indeholder baggrundsop-

lysninger om interviewpersonerne. For at måle arbejdsløshed bedst muligt

Tidligere bestod undersøgelsespopulationen af 15-74-årige (Danmarks Statistik, 2022b).

Personer, der ikke er tilmeldt e-Boks, får tilsendt invitationsbrevet som almindeligt brev.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

overrepræsenterer Danmarks Statistik tidligere arbejdsløse. Når de udtrukne

personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, korrigeres for

overrepræsentationen af tidligere arbejdsløse. Der korrigeres desuden for,

hvordan befolkningen er fordelt på forhold som køn, alder, uddannelse, region,

arbejdsmarkedsstatus, ledighed og modtagelse af offentlige ydelser (Dan-

marks Statistik, 2022b). For en nærmere beskrivelse af opregningen, se Dan-

marks Statistik (2019).

Danmarks Statistik betragter AKU som en pålidelig statistik for befolkningens

tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom der er usikkerhed knyttet til udvælgel-

sen af stikprøve og struktur i bortfaldet. Vurderingen skal ses i lyset af, at stik-

prøven er relativt stor, og at der er kontinuerlige forbedringer i opregningsme-

toder. Danmarks Statistik kan dog ikke helt udelukke, at der er systematisk

skævhed i AKU. Dette vil i givet fald typisk i højere grad påvirke niveauet (fx

procentfordelingen) end udviklingen over tid. Covid-19 pandemien kan dog

have påvirket sammensætningen af respondenter i dataindsamlingen til AKU

(Danmarks Statistik, 2022b), se også afsnit 1.3.

Observationsantal og svarprocent

15.956 personer i alderen 15-89 år deltog i AKU for 4. kvartal 2021. I denne

undersøgelse har vi fokus på personer, der er 16-64 år. Af de 15.956 personer,

der deltog i AKU i 4. kvartal 2021, har vi derfor frasorteret dem, der var under

16 år eller over 64 år. Desuden har vi frasorteret de personer, hvor en anden

har besvaret spørgsmålene for dem (kaldet ‘proxy-interview’). Endelig har vi

frasorteret seks personer, som angiver, at de har et handicap, men som ikke

har angivet, om de har et større eller mindre handicap, og som i øvrigt har

uoplyst på en lang række centrale variabler. Vi står dermed tilbage med en

stikprøve på 11.489 personer. Af Tabel 2.1 nederst fremgår, hvor mange af de

udvalgte personer fra 4. kvartal 2021 der har et handicap, og hvor mange af

dem der har hhv. et større og et mindre handicap.

Af Tabel 2.1 fremgår også tal for de tidligere AKU-undersøgelser fra 2008 og

frem, der indgår i denne undersøgelse. Det drejer sig om data fra 1. kvartal i

årene 2008, 2010, 2012 og 2014, data fra 1. og 2. kvartal 2016

og data fra 4.

kvartal 2019 og 2020. For nærmere beskrivelse af disse data, se (Kjeldsen et

al., 2013; Larsen & Høgelund, 2009; Larsen et al., 2020; 2021; Rode Larsen &

Høgelund, 2014; Rode Larsen & Høgelund, 2015; Rode Larsen & Larsen, 2017;

Thomsen & Høgelund, 2011). Disse data er – ligesom data for 4. kvartal 2021 –

afgrænset til at bestå af 16-64-årige respondenter, der selv har besvaret

spørgsmålene.

I data for 2016 indgår samtlige fire paneler af deltagere i AKU fra 1. kvartal 2016 samt et enkelt panel

af deltagere fra 2. kvartal 2016, se Rode Larsen & Larsen (2017).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.1

16-64-årige respondenter, der selv har besvaret spørgeskema. I alt

og særskilt efter, om respondent har et handicap eller ej, og

underopdelt efter sværhedsgrad af handicappet. Arbejdskraftunder-

søgelsen, udvalgte kvartaler. Uvægtet og opregnet antal.

Større

handicap

2008, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2010, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2012, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2014, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2016, 1. og 2. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2019, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2020, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2021, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

969

302.315

1.389

357.507

1.289

312.683

1.598

474.341

1.433

348.238

1.395

355.031

1.584

334.783

1.541

353.964

Mindre

handicap

Handicap,

i alt

Intet

handicap

I alt

1.533

298.444

3.074

652.407

14.547

2.876.121

17.621

3.529.361

1.142

226.128

2.726

560.911

14.482

2.913.563

17.208

3.474.474

1.314

261.786

2.709

616.817

15.234

2.796.306

17.943

3.413.124

1.146

228.550

2.579

576.788

15.265

2.826.516

17.844

3.403.304

2.018

492.801

3.616

967.142

14.695

3.334.565

18.312

4.302.054

1.613

377.061

2.902

689.744

11.135

2.585.333

14.037

3.275.077

1.667

401.041

3.056

758.548

10.974

2.618.161

14.030

3.376.709

1.758

507.383

2.727

809.698

8.762

2.582.799

11.489

3.392.497

Det samlede observationsantal i de AKU-datasæt, vi anvender, er faldet siden

2016, se Tabel 2.1. En medvirkede årsag er ifølge Danmarks Statistik (2021b),

at stikprøven af personer, der udtrækkes til at deltage i AKU, gradvist er ble-

vet reduceret. En yderligere forklaring er, at svarprocenten er faldet siden 4.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

kvartal 2019, se Figur 2.1. Det fremgår, at svarprocenten i 4. kvartal 2021 er på

45 pct. Bortfaldet består bl.a. af personer, der ikke er opnået kontakt med,

personer, der på grund af sygdom eller handicap ikke havde mulighed for at

deltage, og personer, som nægtede at deltage (Danmarks Statistik, 2021b).

Med andre ord er ikke alle personer med (formentlig især større) handicap re-

præsenteret i denne undersøgelse.

Figur 2.1

Svarprocenter i Arbejdskraftundersøgelsen, udvalgte

kvartaler.

Procent

2008KV1 2010KV1 2012KV1 2014KV1 2016KV1 2016KV2 2019KV4 2020KV4 2021KV4

Kilde:

Oplyst af Danmarks Statistiks AKU-kontor.

Når vi anvender AKU-data til at belyse udviklingen over tid, er det ifølge Dan-

marks Statistik vigtigt at være opmærksom på, at der er databrud før og efter

2016. Et markant databrud mellem vores data for 2014 og 2016 skyldes et

skift af dataindsamler, en lav svarprocent og en ny dataindsamlingsmetode

(webbesvarelse blev en mulighed, mens det tidligere kun var muligt at svare

pr. telefon). Databruddet mellem vores data for 2016 og 2019 skyldes endnu

et skift af dataindsamler og en forøgelse af svarprocenten. En ny opregning

har forsøgt at korrigere for disse databrud, men den anvendte opregningsme-

tode justerer ikke fuldt ud herfor (Danmarks Statistik, 2021b; Danmarks Stati-

stik, 2022b; Larsen et al., 2020).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Danmarks Statistik betegner svarprocenten for 1. kvartal 2016 som ’usædvan-

ligt lav’ (Danmarks Statistik, 2022b). I dette lys er det bekymrende, at svarpro-

centen i 4. kvartal 2021 er på niveau med svarprocenten for 1. kvartal 2016, se

Figur 2.1. En særlig problematik i 1. kvartal 2016 var imidlertid dels skiftet af

både dataleverandør og dataindsamlingsmetode, dels at bortfaldet var mere

skævt end ellers, hvilket opregningen ikke fuldt ud kunne tage højde for. Som

udgangspunkt regner vi derfor med, at kvaliteten af data er bedre i 4. kvartal

2021 trods den lave svarprocent.

2.1.2

Registerdata

De anvendte AKU-data er koblet med registeroplysninger. Det drejer sig om

oplysninger om etnisk oprindelse og uddannelse (opgjort for perioden 1964-

2020) samt oplysninger om modtagelse af overførselsindkomst (DREAM)

, der

er opgjort på ugebasis.

2.1.3

Arbejdsmarkedsstatus: Definitioner

For at afgrænse, hvem der hhv. er beskæftiget, ledig og uden for arbejdsstyr-

ken, har vi valgt at anvende samme tilgang som anvendt i AKU. Denne tilgang

følger nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale

arbejdsorganisation (ILO) (Danmarks Statistik, 2022b).

Beskæftigede:

AKU-beskæftigede

omfatter:

Personer, der i referenceugen

har arbejdet minimum én betalt time,

eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer,

samt personer, som er midlertidigt fraværende fra jobbet på grund

af fx ferie, sygdom eller barselsorlov.

Til brug for sammenkoblingen af AKU med ugeoplysninger fra DREAM anvender vi oplysninger fra

DREAM for den uge, hvor respondenten er blevet interviewet.

Denne undersøgelse er ligesom Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2020; 2021) baseret på tal for 4. kvar-

tal, mens de forudgående undersøgelser er baseret på data fra 1. kvartal (bortset fra 2016, hvor der

også indgik data for 2. kvartal). Det er potentielt en udfordring i forbindelse med vores opgørelse af

beskæftigelsesudviklingen, jf. kapitel 4, at data stammer fra forskellige kvartaler i året. En opgørelse

baseret på AKU-beskæftigelse kan således være påvirket af sæsonudsving. For at få et indblik i, om

den fundne beskæftigelsesudvikling er robust over for sæsonudsving, blev det i Larsen, Jakobsen &

Mikkelsen (2020) undersøgt, om brug af en alternativ beskæftigelsesdefinition, hvor personer med

lønmodtagerjob af kortere varighed ikke betragtes som beskæftigede, giver et andet resultat. Det

viste sig ikke at være tilfældet.

Alle personer interviewes om deres forhold til arbejdsmarkedet i en bestemt uge. Denne uge betegnes

’referenceugen’ (Danmarks Statistik, 2022b).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Ledige:

AKU-ledige

omfatter:

Ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for 4

uger

forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for

2 uger efter referenceugen.

Personer uden for arbejdsstyrken:

Personer uden for arbejdsstyrken omfatter

dem, der hverken er kategoriseret som AKU-beskæftigede eller AKU-ledige.

2.1.4

Brug af AKU-data: Muligheder og begrænsninger

AKU-data og det dertil knyttede tillægsmodul er velegnet til at kortlægge be-

skæftigelse og beskæftigelsesmuligheder blandt personer med handicap.

Brugen af AKU data med tillægsmodul gør det for det første muligt at identifi-

cere personer med handicap. For det andet kan vi få mere opdaterede oplys-

ninger om beskæftigelse fra AKU end ved anvendelse af registerdata.

Brug af AKU-data indebærer dog samtidig, at datagrundlaget er langt mindre,

end det typisk er tilfældet, når der anvendes registerdata. Det betyder fx, at

mulighederne for at gennemføre analyser for udvalgte grupper af personer

med handicap, fx unge eller ledige, er begrænsede på grund af et for lille data-

grundlag – en problematik, der er forstærket af, at datagrundlaget for 4. kvartal

2021 som nævnt er mindre end for tidligere år. For det andet kan resultaterne

være præget af subjektivitet, idet de er baseret på respondenternes egne ople-

velser og vurderinger af deres situation. For eksempler på betydningen af brug af

data, der potentielt er præget af subjektivitet, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen

(2021).

2.2

Metode

I dette afsnit har vi først præsenteret de forskellige beskrivende analyser, vi

har anvendt. Dernæst har vi beskrevet, hvor mange observationer der skal til,

for at et resultat kan præsenteres, og hvordan data er vægtet. Endelig har vi

redegjort for, hvilke typer af sammenligninger, vi har foretaget i rapporten, og

hvordan vi har testet for statistisk signifikans.

Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til

venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om til-

ladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selv-

stændig regnes også som aktiv søgning (Danmarks Statistik, 2022b).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

2.2.1

Beskrivende analyser

For at få et retvisende billede af, hvilke faktorer der kan gøre en forskel for

beskæftigelsessituationen for personer med handicap, ville det kræve, at vi

gennemførte kausale analyser. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre så-

danne typer analyser på det foreliggende datagrundlag. Det skal derfor under-

streges, at rapportens resultater ikke er kausale, dvs. at de ikke siger noget

om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Rapportens resultater er i ste-

det baseret på forskellige typer af beskrivende analyser af sammenhænge.

Fordelinger og gennemsnit

For at undersøge sammenhængen mellem to karakteristika har vi for det før-

ste anvendt fordelinger, der er præsenteret i figurer eller krydstabeller. For

det andet har vi anvendt gennemsnitsberegninger. For eksempel har vi op-

gjort, hvilken arbejdsevne personer med og uden handicap og personer med

hhv. større og mindre handicap har i gennemsnit.

Regressionsanalyse

Vi har desuden anvendt multiple regressionsanalyser for at analysere sam-

menhænge. Regressionsanalyserne gør det muligt at undersøge, om der er en

statistisk signifikant positiv eller negativ sammenhæng (for signifikanstest, se

afsnit 2.2.3) mellem en række baggrundskarakteristika (uafhængige variabler)

på den ene side og den afhængige variabel på den anden side, når vi samtidig

holder værdien af de øvrige karakteristika fast. Regressionsanalyserne i denne

rapport tager afsæt i en lineær regressionsmodel, hvor den afhængige varia-

bel er en 0/1 variabel, der beskriver, om personer er i beskæftigelse (værdi =

1) eller ikke er i beskæftigelse (værdi = 0). I kapitel 5 har vi anvendt regressi-

onsanalyse til at undersøge, hvilken betydning uddannelse har for sandsynlig-

heden for at være i beskæftigelse, når vi kontrollerer for andre personkarakte-

ristika som køn og alder. Vi har undersøgt, om betydningen af uddannelse va-

rierer for personer med og uden handicap og over årerne. Til dette formål har

vi interageret variablene for uddannelsesniveau og handicap. Er interaktions-

leddene mellem de to variable statistisk signifikante, er betydningen af uddan-

nelsesniveau forskellig for de to grupper.

Med afsæt i resultaterne af den lineære regression har vi endvidere beregnet

sandsynligheden for at være i beskæftigelse givet et specifikt karakteristikum,

fx at man har et handicap, har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse

eller både har et handicap og grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I

disse opgørelser antager værdien for de øvrige forklarende variabler (fx alder,

herkomst og uddannelsesniveau) gennemsnitsværdien for alle. Dette gør det

muligt at belyse, om den undersøgte sandsynlighed isoleret set er forskellig fx

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

for personer med og uden handicap, der i øvrigt er ”ens”, når det gælder de

øvrige baggrundskarakteristika.

De beregnede beskæftigelsessandsynligheder er vist i figurer, hvor der er ind-

sat et 90-procents-konfidensinterval for hver beregning. Hvis konfidensinter-

vallerne for fx personer med og uden handicap ikke overlapper hinanden for et

givent karakteristikum, fx det at have en lang videregående uddannelse, er

beskæftigelsessandsynligheden for personer med en lang videregående ud-

dannelse statistisk signifikant forskellig for personer med og uden handicap på

(mindst) et 10-procents-niveau. Det vil sige, at der højst er 10 pct.s risiko for,

at denne konklusion er forkert.

Dekomponeringsanalyse

I kapitel 5 har vi anvendt den såkaldte Blinder-Oaxaca-dekomponeringsana-

lyse til at undersøge, i hvilket omfang et øget uddannelsesniveau bidrager til

at forklare en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap

fra 2008 til 2021.

Dekomponeringsanalysen

er foretaget i to trin. Først er der gennemført re-

gressionsanalyser af faktorer af betydning for beskæftigelsessandsynligheden

for personer med handicap. Analyserne er foretaget for hhv. 2008 og 2021.

Den afhængige variabel er, om man er i beskæftigelse eller ej, mens de forkla-

rende variabler er uddannelsesniveau, køn, alder og herkomst, samt om man

har en partner eller ej. Heraf vil det bl.a. fremgå, at beskæftigelsessandsynlig-

heden stiger med stigende uddannelsesniveau. Dernæst er forskellen i be-

skæftigelsesfrekvensen dekomponeret i den del, der vedrører ’forskelle i ka-

rakteristika’ og den resterende del, der her blot betegnes ’Rest’. ’Forskelle i ka-

rakteristika’ handler om, at personer med handicap har forskellige karakteri-

stika i 2008 og 2021, fx at personer med handicap har mere uddannelse i 2021

end i 2008. ’Rest’ kan tilskrives, at a) de målte karakteristika har forskellig be-

tydning for beskæftigelsessandsynligheden for personer med handicap i de to

år og b) uobserverbare forhold, det vil her sige andre forhold af betydning for

beskæftigelsesfrekvensen, som analysen ikke tager højde for. Metoden er be-

skrevet nærmere i Bilag 1.

2.2.2

Krav til observationsantal og vægtning

For at præsentere et givet resultat forudsætter det, at mindst tre responden-

ter har afgivet det pågældende svar. Denne afgrænsning er foretaget for at

sikre, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor

Vi har anvendt STATA-kommandoerne ’regress’ og ’margins’ til disse analyser.

Vi har anvendt STATA-kommandoen ’oaxaca’ (Jann, 2008) til denne analyse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

mindre end tre respondenter har anført et givet svar, er svarkategorier enten

lagt sammen eller besvarelser er udeladt af opgørelserne. Sidstnævnte er

markeret med ’-’. Hvis der er for få observationer i en enkelt kategori i en for-

deling, er vi nødsaget til også at fjerne procenttallet i en ekstra kategori, fordi

man ellers vil kunne regne sig frem til procenttallet i den kategori, hvor obser-

vationstallet er for lille. I sådanne tilfælde har vi fjernet procenttallet i den eks-

tra kategori, hvor procenttallet er mindst.

2.2.3

Sammenligninger og signifikanstest

Vi har undersøgt, om resultater for personer med handicap adskiller sig fra re-

sultater for personer uden handicap. Desuden har vi i udvalgte dele også set

på, om resultaterne for personer med større handicap og personer med min-

dre handicap adskiller sig fra resultater for personer uden handicap. Resulta-

terne giver os et billede af de særlige forhold, der gør sig gældende for perso-

ner med handicap. Nogle problemstillinger vedrører alene personer med han-

dicap. I sådanne tilfælde har vi undersøgt, om resultater for personer med

større og mindre handicap er forskellige.

I kapitel 6 har vi desuden undersøgt, om forskellige forhold relateret til be-

skæftigelsen – fx stilling, arbejdstid, tilknytning til arbejdssted og kvalifikati-

onskrav – er anderledes for beskæftigede med handicap i ordinære job end for

a) beskæftigede med handicap i fleksjob og b) beskæftigede uden handicap.

Endelig har vi – hvor det har været muligt og meningsfuldt – belyst udviklingen

over tid. I disse tilfælde har vi undersøgt, om resultatet for et givet undersø-

gelsesår adskiller sig fra resultatet for det forudgående undersøgelsesår.

For at afgøre, om der er en væsentlig (statistisk signifikant) forskel mellem re-

sultater for to grupper (eller to år), har vi i rapporten støttet os til en statistisk

test, som populært sagt fortæller os, hvor sikre vi kan være på, at de målte

forskelle er reelle. Testen giver en såkaldt p-værdi, som altid er mellem 0 og 1,

og jo mindre p-værdien er, desto mere sikre kan vi være på, at der er reel for-

skel på resultaterne for de grupper, vi sammenligner.

Vi har valgt at konkludere, at der er statistisk signifikant forskel på resultater

for to grupper/år, hvis p-værdien er mindre end 0,1. I tabeller er statistisk sig-

nifikans markeret med *. I figurer fremgår statistisk signifikans af en anmærk-

ning til figuren.

Vi har anvendt STATA-kommandoen ’svy’ med optionen ’pweight’ for at vægte data op til populatio-

nen.

Rapportens resultater er baseret på en delmængde af de indsamlede survey-data (11.489 ud af

15.956 observationer, jf. ovenfor). For at få retvisende signifikanstest er de beregnede standardaf-

vigelser dog baseret på det fulde datasæt, se fx Stata (2021).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Der er forskel på, hvad en indsat stjerne (*) er udtryk for afhængig af, hvad

der sammenlignes:

Opgørelser, hvor

personer med handicap

(evt. underopdelt på større og min-

dre handicap)

sammenlignes med personer uden handicap:

▪

En stjerne ud for ‘større handicap’, ‘mindre handicap’ eller ‘handicap i alt’ an-

giver, at forskellen mellem resultatet for den pågældende gruppe og resul-

tatet for personer uden handicap er statistisk signifikant.

Opgørelser, hvor

personer med større og mindre handicap

indgår, mens per-

soner uden handicap er udeladt:

▪

En stjerne ud for ‘større handicap’ angiver, at der er statistisk signifikant for-

skel på resultatet for personer med større og mindre handicap.

Opgørelser, hvor beskæftigede med handicap er underopdelt efter jobtype

(ordinært job og fleksjob), og hvor beskæftigede uden handicap også indgår:

▪

En stjerne ud for hhv. a) fleksjob for personer med handicap og b) be-

skæftigelse for personer uden handicap angiver, at forskellen mellem re-

sultatet for den pågældende ’jobtype’ og ordinære job for personer med

handicap er statistisk signifikant.

I opgørelser

over tid

angiver en stjerne ud for et givet undersøgelsesår, at re-

sultatet for det pågældende år er statistisk signifikant forskelligt fra resultatet

for det forudgående undersøgelsesår.

Resultater af regressionsanalyser er præsenteret som betakoefficienter for

specifikke variable givet andre baggrundskarakteristika. Resultater af dekompo-

neringsanalyser er præsenteret som specifikke variables bidrag til at forklare

ændring i beskæftigelse givet andre baggrundskarakteristika. Også her betrag-

tes resultater som statistisk signifikante, hvis p-værdien er mindre end 0,1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Personer med handicap og

deres karakteristika

Formålet med dette kapitel er at vise, hvor mange der har et handicap, og be-

skrive, hvad der karakteriserer denne gruppe.

3.1

Hvor mange har et handicap?

24 pct. af befolkningen i alde-

ren 16-64 år har i 2021 ifølge

eget udsagn et handicap eller

et længerevarende helbreds-

problem (benævnt ’handicap’

her og i det følgende), se Fi-

gur 3.1.

9 pct. af de 16-64-årige angi-

ver, at de har et større handi-

cap, mens 15 pct. angiver, at

de har et mindre handicap.

Det vil sige, at 37 pct. af per-

sonerne med handicap har et

større handicap.

Opregnet til befolkningen sva-

rer de anførte tal til, at ca.

810.000 personer i alderen 16-

64 år har et handicap. Heraf

har ca. 300.000 et større han-

dicap, mens ca. 510.000 har et

mindre handicap.

Andelen af 16-64-årige, der angiver at have et handicap, er steget fra 17 pct. i

2014 til 24 pct. i 2021, se Figur 3.2 (vi ser her bort fra udviklingen omkring

2016 pga. databrud, se afsnit 2.1). Dette må betegnes som en relativt markant

stigning. Spørgsmålet er, i hvilket omfang stigningen er reel, og i hvilket om-

fang, den er påvirket af vores metode til opgørelse af handicap, jf. diskussio-

nen heraf i afsnit 1.3.

Anm.:

Opregnet antal: 3.392.497. Uvægtet antal: 11.489. For spørgs-

målsfor-muleringer, se afsnit 1.3.

Figur 3.1

Hvor mange har et handicap?

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har

et større, et mindre eller ikke noget handicap, 2021.

Vægtet procent.

8,9%

15,0%

Større

handicap

Mindre

handicap

Intet

handicap

76,1%

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

En sammenligning med resul-

tater i Amilon, Østergaard og

Olsen (2021) taler for, at vores

opgørelsesmetode spiller en

rolle. I Amilon, Østergaard og

Olsen (2021) er ligeledes an-

vendt et selvvurderet mål for

handicap. Imidlertid finder

Amilon, Østergaard og Olsen

(2021) dels, at væsentlig flere

af de 16-64-årige havde et

handicap eller et længereva-

rende helbredsproblem i 2020,

nemlig 31 pct., dels at andelen

af personer med handicap ikke

ændrede sig nævneværdigt fra

2012 til 2020.

Opgørelsesmetoden anvendt i

Amilon, Østergaard og Olsen

(2021) adskiller sig ved, at der er spurgt

eksplicit

særskilt

til forekomsten af

a) længerevarende fysisk helbredsproblem eller handicap og b) længereva-

rende psykisk lidelse. Sammenligningen af de to opgørelser tyder på, at man

med opgørelsesmetoden anvendt i Amilon, Østergaard og Olsen (2021) dels

indfanger væsentlig flere personer med handicap, dels får et mere stabilt mål

for forekomsten af handicap. Sidstnævnte indikerer, at opgørelsen i Amilon,

Østergaard og Olsen (2021) er mindre påvirket af, at opfattelsen af at have et

handicap kan ændre sig over tid.

Stigningen i andelen af personer med handicap fra 2020 til 2021 i denne un-

dersøgelse kan alene tilskrives, at flere anfører, at de har et mindre handicap,

se Figur 3.3. Andelen af personer med mindre handicap er steget relativt mar-

kant i denne periode, nemlig fra 12 til 15 pct. I samme periode er andelen af

personer med større handicap derimod faldet fra knap 11 til ca. 9 pct. Stignin-

gen i andelen af personer med mindre handicap kan dermed være en følge af

to forskellige tendenser:

Anm.:

Figur 3.2

Andel personer med handicap

over tid

Andel af befolkningen i alderen 16-64 år, der har et

handicap, kvartaler i udvalgte år i perioden 2008-2021.

Vægtet procent.

Procent

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1. Ændringen fra år til

år er i alle tilfælde statistisk signifikant. Tal for 2016 skal fortol-

kes med varsomhed, se afsnit 2.1.

18,5

16,1

18,1 16,9

22,5 21,1 22,5 23,9

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

◼

Flere oplever at have et handicap, jf. ovenfor

Nogle af dem, der tidligere har karakteriseret deres handicap som større,

betragter det som et mindre handicap i 2021.

Sidstnævnte kan fx være tilfældet, hvis den historisk høje beskæftigelse har

betydet, at flere personer med større handicap har fået et job. Vi vender til-

bage til dette i kapitel 4. I næste afsnit ser vi bl.a. nærmere på, hvilke typer af

(mindre) handicap der er mere udbredt i 2021 end i 2020.

Andelen af personer, der anfører, at de har et mindre handicap, er ikke alene

steget fra 2020 til 2021, men er steget fra 7 til 15 pct. siden 2014, se Figur 3.3.

Andelen af personer med større handicap har derimod ligget nogenlunde sta-

bilt på 9-11 pct. Udviklingen kan bl.a. afspejle, at det er blevet mere legitimt at

angive, at man har et psykisk handicap, se også afsnit 1.3.

Figur 3.3

Andel personer med større og mindre handicap over tid

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har et større eller et mindre handicap, kvar-

taler i udvalgte år i perioden 2008-2021. Vægtet procent.

Procent

2008

2010

2012

Større handicap

2014

2016

2019

2020

2021

10,0

9,6

10,4

10,2

11,0

9,5

10,6

8,9

11,5

8,5

6,5

7,7

6,7

11,5

11,9

15,0

Mindre handicap

Anm.:

For uvægtet og opregnet antal, se afsnit 2.1. Statistisk signifikant forskel mellem årene for a) større handicap: 2010-2012 (*),

2014-2016, 2016-2019, 2019-2020 og 2020-2021, b) mindre handicap: 2008-2010, 2010-2012, 2012-2014, 2014-2016, 2020-

2021. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 2.1.

Andelen af personer, der anfører at have et større handicap, er steget fra 2019

til 2020, hvorefter den er faldet igen i 2021. Covid-19-pandemien kan have bi-

draget til denne udvikling, hvis personer med handicap oplevede, at deres

handicap udgjorde en større barriere for ligeværdig deltagelse i samfundslivet

i 2020 end i de omkringliggende år. Der er tegn på, at handicappet udgjorde

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

en større barriere i 2020 end i 2019: Personer med større handicap oplevede i

større omfang begrænsninger i sociale sammenhænge i 2020 end i 2019. Des-

uden oplevede personer med større handicap en mere negativ beskæftigel-

sesudvikling i denne periode end personer med mindre handicap og personer

uden handicap (Larsen et al., 2021). I afsnit 3.4 ser vi nærmere på, om handi-

cappet udgør en mindre barriere i 2021 end i 2020. Desuden ser vi i kapitel 4

nærmere på beskæftigelsesudviklingen i perioden for personer med handicap.

3.2

Type af handicap og alder for dets opståen

I dette og de efterfølgende afsnit viser vi, hvad der karakteriserer personer

med handicap. Vi har først set på, hvilken type af handicap der er tale om, og

hvor gammel personen var, da handicappet opstod.

3.2.1

Type af handicap

Til brug for vores beskrivelse af ’handicaptype’ har vi spurgt personer med

handicap, hvad der er deres væsentligste handicap eller længerevarende hel-

bredsproblem. De havde 26 fortrykte svarmuligheder. Vi har grupperet sva-

rene i seks hovedtyper:

▪

Mobilitetshandicap

Sanse- og kommunikationshandicap

Psykisk handicap

Kognitivt handicap

Sygdom

Andet.

Af Tabel 3.1 fremgår, hvordan personer med handicap er fordelt på de seks

hovedtyper, der igen er underopdelt på de specifikke typer af handicap. For-

delingen af personer med handicap på de seks hovedtyper i 2021 ligner den

tilsvarende fordeling i 2020 (Larsen et al., 2021).

For 36 pct. af personerne med handicap gælder, at de har et mobilitetshandi-

cap som deres væsentligste handicap. Den største gruppe under denne ho-

vedtype er personer, der har ’problemer med ryg eller nakke, inkl. gigt’. De ud-

gør 20 pct. af alle.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

25 pct. af personerne med handicap har en længerevarende sygdom. De stør-

ste grupper er her personer med ’åndedrætsproblemer’ og personer med ’pro-

blemer med hjerne, blodtryk eller kredsløb’. De udgør begge 5 pct. af alle. Per-

soner med længerevarende sygdom er overrepræsenteret blandt personer

med mindre handicap. Af Bilagstabel 2.1 i Bilag 2 fremgår, at kun 29 pct. af

personerne med længerevarende sygdom angiver, at der er tale om et større

handicap.

For 15 pct. af personerne med handicap gælder, at de har et psykisk handicap.

Den største undergruppe er her personer med ’fobier, panikangst, socialfobi,

OCD, kronisk/alvorlig stress eller PTSD’, som udgør 6 pct. af alle med handi-

cap. Personer med et psykisk handicap er overrepræsenteret blandt personer

med større handicap. 47 pct. af personerne med et psykisk handicap betrag-

ter dette som et større handicap, se Bilagstabel 2.1.

Tabel 3.1

Personer med handicap fordelt på hovedtyper af væsentligste

handicap og underopdelt på specifikke typer af væsentligste

handicap, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2021.

Vægtet procent.

Større

handicap*

Mobilitetshandicap

Problemer med ryg eller nakke (inkl. gigt)

Problemer med ben eller fødder (inkl. gigt)

Problemer med arme eller hænder (inkl. gigt)

Sanse- og kommunikationshandicap

Blind eller synsnedsættelse (også ved brug af briller etc.)

Nedsat hørelse trods brug af høreapparat

Døv eller talebesvær

Psykisk handicap

Stemmehøring, skizofreni eller psykose

Depression, mani eller bipolar lidelse

Fobier, panikangst, socialfobi, OCD

, kronisk/alvorlig stress,

PTSD

Spiseforstyrrelse

Anden psykisk lidelse

Kognitivt handicap

33,8

21,1

7,4

5,4

1,7

1,5

19,0

2,4

4,7

Mindre

handicap

36,6

18,7

11,6

6,3

2,5

0,9

12,7

0,4

4,0

Handicap,

i alt

35,5

19,6

10,0

5,9

2,2

1,1

0,9

0,2

15,1

1,2

4,2

7,6

0,6

3,6

9,3

4,8

0,3

3,2

6,1

5,9

0,4

3,4

7,3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Større

handicap*

Autismespektrumforstyrrelse

ADD eller ADHD

Udviklingshandicap

Hjerneskade

Sygdom

Åndedrætsproblemer

Problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb

Problemer med mave, lever, nyrer eller fordøjelse

Sukkersyge, diabetes

Hudlidelse

Allergi

Ordblind

Epilepsi, anfald

Anden fremadskridende sygdom

Andet

Andet helbredsproblem eller handicap

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

Mindre

handicap

1,7

3,0

0,4

1,1

28,6

6,9

5,2

3,7

5,1

2,7

0,9

1,2

13,5

100,0

507.383

1.758

Handicap,

i alt

2,4

2,9

0,2

1,9

25,1

5,1

4,9

3,4

3,9

1,1

1,8

0,9

3,2

14,8

100,0

809.698

2.727

3,5

2,6

0,0

3,1

19,3

2,1

4,4

3,0

1,9

0,3

0,7

6,6

16,9

100,0

302.315

969

I de tilfælde, hvor observationsantallet er for lille til, at resultaterne for den specifikke handicaptype kan præsenteres særskilt for

større og mindre handicap (markeret med ’-’), indgår andelen med den pågældende handicaptype alene i den samlede andel for den

pågældende hovedtype af handicap.

Note:

Der er spurgt særskilt til, om man er døv eller har talebesvær. De to kategorier er lagt sammen på grund af for få observationer.

OCD: Obsessive Compulsive Disorder, der er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller handlinger.

PTSD:

Posttraumatisk stresssyndrom.

For eksempel spasticitet, blodprop i hjernen mv.

Eksempler på fremadskridende sygdomme er

kræft, sklerose, HIV eller Parkinsons syge.

7 pct. af personerne med handicap har et kognitivt handicap. Den største un-

dergruppe under denne hovedtype er personer med ’ADD eller ADHD’. Denne

gruppe udgør 3 pct. af alle. Personer med et kognitivt handicap er overrepræ-

senteret blandt personer med et større handicap. 47 pct. af personerne med

et kognitivt handicap betragter det som et større handicap, se Bilagstabel 2.1.

Cirka 2 pct. af alle personerne med handicap har et sanse- eller kommunikati-

onshandicap. De største undergrupper er her personer i kategorierne ’blind el-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

ler synsnedsættelse’ og ’nedsat hørelse trods brug af høreapparat’. Begge ud-

gør ca. 1 pct. af alle. Kun 29 pct. af personerne med et sanse- eller kommuni-

kationshandicap betragter deres handicap som større, se Bilagstabel 2.1.

Vi finder de resterende 15 pct. af personerne med handicap i kategorien ’an-

det’. Placeringen i denne kategori er formentlig udtryk for, at de ikke har kun-

net indplacere sig i de øvrige 25 fortrykte kategorier.

I afsnit 3.1 fandt vi, at andelen af 16-64-årige, der har et handicap, er steget

fra 2020 til 2021. Resultaterne viste også, at især andelen af personer med

mindre handicap er steget. Vi har set på, hvilke typer af (mindre) handicap der

er mere udbredte i 2021 end i 2020, se tabel 3.2.

Vi finder, at stigningen i andelen af 16-64-årige med handicap kan tilskrives,

at der er relativt flere, der har et mobilitetshandicap, og relativt flere, der har

en længerevarende sygdom. De to grupper er forøget med hhv. 0,8 og 0,6

procentpoint fra 2020 til 2021.

Stigningen i andelen af personer med et mobilitetshandicap dækker over, at

andelen, der har et mindre mobilitetshandicap, er steget med 1,5 procentpoint,

mens andelen med et større mobilitetshandicap er faldet med 0,7 procentpo-

int. Stigningen i andelen af personer med længerevarende sygdom dækker til-

svarende over, at andelen, der har en længerevarende sygdom, som betragtes

som et mindre helbredsproblem, er steget med 0,8 procentpoint, mens ande-

len, der har en længerevarende sygdom, som betragtes som et større hel-

bredsproblem, er faldet med 0,2 procentpoint.

Endelig er det værd at bemærke, at andelen af personer med et psykisk han-

dicap ser ud til at være faldet en smule fra 2020 til 2021. Udviklingen dækker

over, at andelen med større psykiske handicap er faldet mere, end andelen

med mindre psykiske handicap er steget. En medvirkende årsag kan være, at

større psykiske handicap måske var mere udbredt, da covid-19-pandemien

var på sit højeste.

Opgørelsen af handicaptyper har ændret sig fra 2016 til 2019 (Larsen et al., 2020). Det er derfor des-

værre ikke muligt at få et retvisende billede af, hvilket typer af handicap der er blevet mere udbredt

i perioden fra 2014 til 2021, hvor den opgjorte andel personer med handicap er steget relativt mar-

kant, se afsnit 3.1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt efter, om de har et handicap

eller ej. Personer med handicap er fordelt på handicaptype og

underopdelt på, om handicappet er større eller mindre, 2020 og 2021

(procent) og ændring fra 2020 til 2021 (procentpoint).

2020

Mobilitetshandicap

Større handicap

Mindre handicap

Sanse- og kommunikationshandicap

Større handicap

Mindre handicap

Psykisk handicap

Større handicap

Mindre handicap

Kognitivt handicap

Større handicap

Mindre handicap

Sygdom

Større handicap

Mindre handicap

Andet

Større handicap

Mindre handicap

Intet handicap

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

7,7

3,7

4,0

0,5

0,1

0,4

3,8

2,2

1,6

1,7

0,9

0,8

5,4

2,0

3,5

3,3

1,7

1,6

77,5

100,0

3.376.709

14.030

2021

8,5

3,0

5,5

0,5

0,2

0,4

3,6

1,7

1,9

1,7

0,8

0,9

6,0

1,7

4,3

3,5

1,5

2,0

76,1

100,0

3.392.497

11.489

2020-2021

0,8

-0,7

1,5

0,0

-0,2

-0,5

0,3

0,1

-0,1

0,2

0,6

-0,2

0,8

0,2

-0,2

0,4

-1,4

3.2.2

Alder for handicappets opståen

Cirka halvdelen af personerne med handicap har fået deres handicap, efter at

de fyldte 30 år, se Tabel 3.3. 21 pct. har fået handicappet, da de var i alderen

16-29 år, mens 19 pct. har fået handicappet, før de fyldte 16 år. Heraf har de 9

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

pct. et medfødt handicap. 11 pct. kan ikke svare på, hvornår deres handicap

opstod.

Personer med større og mindre handicap adskiller sig ved, at lidt flere (53 vs.

47 pct.) af personerne med større handicap har fået deres handicap efter 30-

årsalderen, mens lidt færre (16 vs. 20 pct.) har fået det, før de fyldte 16 år.

Fordelingen på alderen for handicappets opståen adskiller sig ikke nævnevær-

digt fra den tilsvarende fordeling i 2020 – det gælder for både personer med

større og personer med mindre handicap.

Tabel 3.3

Personer med handicap fordelt på alder ved handicappets opståen, i

alt og særskilt for større og mindre handicap, 2021. Vægtet procent.

Større handicap*

Medfødt

1-15 år

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

9,1

7,0

20,0

17,8

16,9

18,2

11,0

100,0

301.982

968

Mindre handicap

8,4

11,8

21,2

14,9

16,5

15,8

11,4

100,0

507.383

1.758

Handicap i alt

8,7

10,0

20,7

16,0

16,6

16,7

11,2

100,0

809.366

2.726

Især personer med et kognitivt handicap (38 pct.) og personer med et sanse-

og kommunikationshandicap (30 pct.) anfører, at deres handicap er medfødt,

se Bilagstabel 2.2. Personer med et psykisk handicap skiller sig ud ved, at re-

lativt mange (30 pct.) har fået deres handicap, da de var 16-29 år. For perso-

ner med mobilitetshandicap og personer med sygdom gælder, at relativt

mange (hhv. 61 og 51 pct.) har fået deres handicap, efter at de fyldte 30 år.

Fordelingen på alderen for handicappets opståen i 2021 adskiller sig statistisk signifikant fra den til-

svarende fordeling i 2020 (Larsen et al., 2021). Den væsentligste forskel er dog, at relativt færre

svarer ’ved ikke’ i 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

3.3

Køn, alder og herkomst

55 pct. af personer med han-

dicap er kvinder. Det vil sige,

at kvinder er svagt overre-

præsenteret blandt personer,

der angiver at have et handi-

cap, se Figur 3.4. Denne over-

repræsentation gælder uanset

handicappets sværhedsgrad.

Til sammenligning er kvinde-

andelen blandt personer uden

handicap 48 pct.

Kvindeandelen blandt perso-

ner med handicap var på

samme niveau i 2019 og 2020

(Larsen et al., 2020; 2021).

Personer med handicap er i

gennemsnit 45 år, se tabel

3.4. Gennemsnitsalderen er

størst blandt personer med

større handicap (47 år).

Samme billede tegnede sig i

2019 og 2020 (Larsen et al.,

2020; 2021).

Personer med handicap er ældre end personer uden handicap, der i gennem-

snit er 40 år, se tabel 3.4. Aldersforskellen mellem personer med og uden han-

dicap viser sig især ved, at relativt flere af personerne med handicap er 50-64

år (45 vs. 29 pct.), mens relativt færre er 16-29 år (19 vs. 29 pct.). Forskellen

skal ses i lyset af, at ca. halvdelen af personerne med handicap har fået deres

handicap, efter at de er fyldt 30 år, jf. afsnit 3.2.

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1. Personer med han-

dicap i alt, personer med større handicap og personer med min-

dre handicap adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden

handicap.

Figur 3.4

Kønsfordeling blandt

personer med handicap

Personer fordelt på køn. Særskilt efter, om de har et

handicap eller ej, og om handicappet er større eller

mindre, 2021. Vægtet procent.

Procent

100

Større

handicap

Mindre Handicap i

Intet

handicap

alt

handicap

Mænd

Kvinder

45,3

44,4

44,7

52,2

54,7

55,7

55,3

47,8

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.4

Personer fordelt efter alder. Særskilt efter, om de har et handicap

eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet

procent.

Større handicap*

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

14,1

14,8

19,8

51,3

100,0

46,9

302.315

969

Mindre handicap*

22,4

17,0

19,2

41,4

100,0

43,4

507.383

1.758

Handicap i alt*

19,3

16,2

19,4

45,1

100,0

44,7

809.698

2.727

Intet handicap

28,7

21,3

21,0

29,0

100,0

39,7

2.582.799

8.762

Tabel 3.5

Personer fordelt efter herkomst. Særskilt efter, om de har et handicap

eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet

procent.

Større handicap

Dansk

Indvandrer

Efterkommer

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

89,8

9,6

0,7

100,0

301.684

967

Mindre handicap*

93,3

5,7

1,0

100,0

507.383

1.758

Handicap i alt*

92,0

7,2

0,9

100,0

809.067

2.725

Intet handicap

87,9

10,5

1,7

100,0

2.582.799

8.762

8 pct. af personerne med handicap er indvandrere eller efterkommere, se ta-

bel 3.5. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere 12 pct. af per-

sonerne uden handicap, dvs. at disse grupper ifølge vores opgørelse er lidt

underrepræsenterede blandt personer med handicap. Samme billede tegnede

sig i 2019 og 2020 (Larsen et al., 2020; 2021). Blandt personer med større

handicap udgør indvandrere og efterkommere 10 pct.

Det er overraskende, at indvandrere er underrepræsenterede blandt personer

med handicap, da indvandrere generelt har dårligere helbred, fx når man ser

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

på langvarig sygdom eller psykisk sundhed (Singhammer, 2008). Underrepræ-

sentationen af indvandrere og efterkommere kan potentielt være et resultat

af, at etniske danskere generelt set har en større tilbøjelighed til at anføre, at

de har et handicap end ikke-etniske danskere. For nærmere diskussion heraf,

se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2021).

3.4

Barrierer for ligeværdig deltagelse?

I dette afsnit ser vi på, i hvilket omfang personer med handicap oplever barrie-

rer i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Resultaterne giver et indtryk

af, i hvilket omfang handicappet opleves at udgøre en barriere for ligeværdig

deltagelse i samfundet.

Lidt mere end halvdelen (52 pct.) af personerne med handicap oplever, at

handicappet i høj eller nogen grad udgør en begrænsning i sociale sammen-

hænge, se . 27 pct. anfører, at dette slet ikke er tilfældet. Som forventet ople-

ver markant flere af personerne med større handicap end af personerne med

mindre handicap denne type begrænsning i høj eller nogen grad (80 vs. 35

pct.), mens markant færre (10 vs. 37 pct.) slet ikke oplever dette.

42 pct. af personerne med handicap oplever i høj eller nogen grad begræns-

ninger i arbejdsmæssige sammenhænge i 2021, se . Dertil kommer 20 pct., der

i vores opgørelse går under betegnelsen ’helt uden for arbejdsmarkedet’. For

definition heraf, se note 1 til . 19 pct. af personerne med handicap anfører, at

de slet ikke oplever begrænsninger i arbejdsmæssige sammenhænge.

Ikke overraskende oplever relativt flere af personerne med større handicap

end af personerne med mindre handicap i høj eller nogen grad begrænsninger

i arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge (52 vs. 36 pct.). Desuden står mar-

kant flere af dem helt uden for arbejdsmarkedet (39 vs. 9 pct.), mens markant

færre (4 vs. 28 pct.) slet ikke oplever arbejdsmæssige begrænsninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.5

Begrænsninger i sociale sammenhænge

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de oplever, at handicappet begrænser

dem i sociale sammenhænge, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2021. Vægtet

procent.

Procent

100

5,6

38,4

29,2

34,0

27,9

42,0

21,1

I høj grad

17,7

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

9,6

10,0

Større handicap

37,3

27,2

Mindre handicap

Handicap i alt

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 297.354/953; mindre handicap: 506.200/1.754; handicap, i alt: 803.553/2.707.

Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (< 1 pct.). Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra

personer med mindre handicap.

Især personer med psykiske eller kognitive handicap oplever begrænsninger i

sociale og arbejdsmæssige sammenhænge, mens personer med sygdom i

mindst omfang oplever sådanne begrænsninger, se Bilagstabel 2.4 og Bilag-

stabel 2.5. Billedet er mindre entydigt, når vi skelner mellem, hvornår handi-

cappet er opstået, se Bilagstabel 3.1. og Bilagstabel 3.2.

En sammenligning af resultaterne med resultater i Larsen, Jakobsen & Mikkel-

sen (2021) viser, at lidt færre af personerne med handicap oplever begræns-

ninger i både sociale og arbejdsmæssige sammenhænge i 2021 end i 2020.

Den mindre andel, der oplever begrænsninger i sociale sammenhænge i 2021,

hænger sammen med, at relativt flere af personerne med handicap har et

min-

dre

handicap i 2021, se afsnit 3.1. For gruppen af personer med mindre handi-

cap gælder dog samtidig, at sammensætningen af denne gruppe også har æn-

dret sig lidt fra 2020 til 2021: Der er relativt set lidt

færre

i denne gruppe, der

slet ikke oplever begrænsninger i sociale sammenhænge i 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Den mindre andel, der oplever begrænsninger i arbejdsmæssige sammen-

hænge i 2021, viser sig ved, at relativt færre er ’helt uden for arbejdsmarkedet’

eller oplever begrænsninger i arbejdsmæssige sammenhænge i høj grad, mens

relativt flere oplever dette i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke. Forskellen

mellem de to år kan afspejle en forbedret beskæftigelsessituation fra 2020 til

2021. Vi vender tilbage til dette i kapitel 4. Desuden kan udviklingen også her

hænge sammen med, at relativt færre af personerne med handicap har et

min-

dre

handicap. Resultaterne for grupperne af personer med hhv. større og min-

dre handicap hver for sig adskiller sig derimod ikke statistisk signifikant fra re-

sultaterne for 2020.

Figur 3.6

Begrænsninger i arbejdsmæssige sammenhænge

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de oplever, at handicappet begrænser

dem i arbejdsmæssige sammenhænge

, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2021.

Vægtet procent.

Procent

100

20,0

5,6

3,7

Større handicap

Mindre handicap

28,4

31,7

24,9

26,9

19,0

19,2

Handicap i alt

38,9

8,8

8,2

27,8

Helt uden for arbejdsmarkedet

20,0

16,9

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 299.311/959; mindre handicap: 504.496/1.750; handicap, i alt: 803.807/2.709. Per-

soner, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (< 1 pct.). Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra

personer med mindre handicap.

Note:

Spørgsmålet er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der enten har lovning på arbejde (om

mere end 3 måneder) eller ønsker at arbejde. De resterende personer, der her betegnes som ’Helt uden for arbejdsmarkedet’,

er tilføjet til beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige begrænsninger blandt personer med handicap

som helhed.

Andelen af personer med større handicap er som nævnt faldet fra 2020 til

2021. En medvirkende årsag kan være, at personer med handicap – generelt

set – i mindre omfang har oplevet begrænsninger i sociale og arbejdsmæssige

sammenhænge i 2021. En mere gunstig beskæftigelsesudvikling kan også

have spillet en rolle. Vi vender tilbage til dette i kapitel 4 og 5.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

3.5

Arbejdsevne, evne til at læse og skrive og

mestringsforventninger

I dette afsnit ser vi på, hvordan personer med handicap vurderer deres ar-

bejdsevne, deres evne til at læse og skrive samt deres tillid til, at de kan løse

de problemer, de møder. Sidstnævnte kalder vi

mestringsforventninger

3.5.1

Arbejdsevne

Vi har opgjort selvvurderet arbejdsevne på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder,

at man slet ikke kan arbejde, mens 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne.

Personer med handicap vurderer – med afsæt i denne skala – i gennemsnit, at

de har en arbejdsevne på lidt over 6, se tabel 3.6. 27 pct. af dem har en ar-

bejdsevne på 1-3, mens 25 pct. har en arbejdsevne på 10. Til sammenligning

er den gennemsnitlige arbejdsevne 9,5 for personer uden handicap. Kun lidt

over 1 pct. af denne gruppe vurderer at have en arbejdsevne på 1-3, mens 78

pct. vurderer at have en arbejdsevne på 10.

Personer med handicap har generelt set en bedre selvvurderet arbejdsevne i

2021 end i 2020, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2021). Udviklingen hænger

sammen med, at relativt flere af dem har et mindre handicap i 2021, se afsnit 3.1.

Personer med større handicap vurderer i gennemsnit, at de har en arbejds-

evne på lidt under 4. 57 pct. af dem vurderer, at de har en arbejdsevne på 1-3,

mens kun 5 pct. vurderer at have en arbejdsevne på 10. Arbejdsevnen er fal-

det for personer med større handicap i perioden 2008-2020, men der er ikke

nævneværdig forskel på denne gruppes arbejdsevne i 2020 og 2021.

Personer med mindre handicap har som forventet en bedre selvvurderet ar-

bejdsevne end personer med større handicap. For personer med mindre han-

dicap ligger gennemsnittet på næsten 8 i 2021. Kun 9 pct. af dem anfører at

have en arbejdsevne på 1-3, mens 38 pct. angiver en arbejdsevne på 10. Den

selvvurderede arbejdsevne for personer med mindre handicap ligger på et lidt

lavere niveau i 2021 end i 2020 (Larsen et al., 2021).

Personer med psykiske eller kognitive handicap er de grupper, der i gennem-

snit vurderer deres arbejdsevne lavest, mens personer med sanse- og kom-

munikationshandicap og personer med sygdom vurderer den højest, se Bilag-

stabel 2.6.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.6

Personer fordelt efter selvvurderet arbejdsevne opgjort på en skala

fra 1-10. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om

handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent og

gennemsnit.

Større handicap*

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

Mindre handicap*

3,2

2,1

3,7

4,8

6,3

5,1

8,4

13,3

15,6

37,6

100,0

7,8

504.055

1.747

Handicap i alt*

12,7

7,0

7,1

6,1

8,3

5,2

7,4

9,8

11,1

25,4

100,0

6,3

798.540

2.691

Intet handicap

0,7

0,2

0,5

0,4

1,1

0,9

2,2

6,6

9,3

78,0

100,0

9,5

2.558.723

8.686

28,9

15,3

13,0

8,3

11,8

5,2

5,8

3,8

3,3

4,7

100,0

3,7

294.484

944

Spørgsmålsformulering:

”Hvordan opfatter du din arbejdsevne nu. Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan

arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne”

. Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (i alt 1,0 pct. af alle).

3.5.2

Evne til at læse og skrive

De fleste, nemlig 80 pct., af personerne med handicap kan uden besvær læse

og skrive på papir eller skærm. Den tilsvarende andel blandt personer uden

handicap er 93 pct., se Tabel 3.7. Cirka 5 pct. af personerne med handicap

kan slet ikke læse og skrive eller kan kun gøre dette med meget besvær. Den

tilsvarende andel blandt personer uden handicap er 2 pct.

Andelen af personer med handicap, der slet ikke kan læse, eller som kun kan

gøre dette med meget besvær, er lidt mindre i 2021 end i 2019, se Larsen, Ja-

kobsen & Mikkelsen (2020). En medvirkende årsag er givetvis, at relativt flere

af personerne med handicap har et mindre handicap i 2021.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.7

Personer med handicap fordelt efter, om de kan læse og skrive på

papir eller skærm. Særskilt for personer med og uden handicap og for

personer med større og mindre handicap, 2021. Vægtet gennemsnit.

Større handicap*

Mindre handicap*

Handicap i

alt*

79,6

15,0

4,4

1,0

100,0

809.698

2.727

Intet handicap

Ja, uden besvær

Ja, med lidt besvær

Ja, med meget besvær

Nej, slet ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

68,9

20,6

8,7

1,8

100,0

302.315

969

86,0

11,7

1,8

0,5

100,0

507.383

1.758

93,0

5,1

0,8

1,1

100,0

2.582.799

8.762

Relativt flere af personerne med større handicap end af personerne med min-

dre handicap kan slet ikke læse og skrive eller kan kun gøre dette med meget

besvær (ca. 11 vs. ca. 2 pct.). For personer med mindre handicap gælder, at

lidt færre af dem kan læse og skrive uden besvær i 2021 end i 2019, se Lar-

sen, Jakobsen & Mikkelsen (2020).

De største grupper af personer, der enten ikke kan eller har store udfordringer

med at læse og skrive, finder vi blandt personer med sanse- og kommunikati-

onshandicap, men også blandt personer med kognitive handicap, se Bilagsta-

bel 2.7.

3.5.3

Mestringsforventninger

Personer med handicap oplever i mindre grad end personer uden handicap, at

de har tillid til, at de kan klare de problemer, de møder. 54 pct. af personerne

med handicap er ’meget enige’ i, at de kan klare disse problemer mod 83 pct.

af personerne uden handicap, se Tabel 3.8. 10 pct. af personerne med handi-

cap er (lidt eller meget) uenige i dette mod kun 1 pct. af personerne uden han-

dicap.

Personer med større handicap har i mindre omfang tillid til, at de kan klare de

problemer, de møder, end personer med mindre handicap: Hver tredje af per-

sonerne med handicap er ’meget enige’ i, at de kan klare disse problemer, mod

2 ud af 3 af personerne med mindre handicap. Tilsvarende er 19 pct. af perso-

nerne med større handicap (meget eller lidt) uenige i dette mod kun 5 pct. af

personerne med mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.8

Personer fordelt efter mestringsforventninger. Særskilt for personer

med og uden handicap og for personer med større og mindre

handicap, 2021. Vægtet gennemsnit.

Større handicap*

Mindre handicap*

Handicap i

alt*

54,2

21,5

14,4

6,4

3,5

100,0

809.698

2.727

Intet handicap

Meget enig

Lidt enig

Hverken enig eller uenig

Lidt uenig

Meget uenig

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

32,9

25,0

23,2

11,0

7,9

100,0

302.315

969

66,9

19,4

9,2

3,7

0,8

100,0

507.383

1.758

83,2

12,4

3,1

0,7

0,6

100,0

2.582.799

8.762

Spørgsmålsformulering:

”Hvor enig eller uenig er du i følgende: Jeg har tillid til, at jeg kan klare de problemer, jeg møder”

Der er tilsyneladende en generel tendens til, at forventningerne til mestring er

faldende fra 2019 til 2021: I 2021 er der relativt færre, der er ’meget enige’ i, at

de har tillid til, at de kan klare de problemer, de møder. Denne udvikling viser

sig blandt både personer med og uden handicap og blandt både personer med

større og personer med mindre handicap. En mulig årsag til udviklingen kan

være covid-19-pandemien, der kan have bidraget til, at verden generelt ople-

ves som mere uforudsigelig, hvorfor færre kan have tiltro til, at de kan hånd-

tere alle de udfordringer, de møder.

Personer, der har begrænset tillid til, at de kan klare de problemer, de møder,

finder vi især blandt personer med psykiske eller kognitive handicap, se Bilag-

stabel 2.8.

3.6

Opsamling

Næsten hver fjerde i befolkningen i alderen 16-64 år angiver i 2021, at de har

et handicap. Dette svarer til mere end 800.000 personer. 37 pct. af dem angi-

ver, at de har et større handicap svarende til ca. 300.000 personer. De mest

udbredte typer af (væsentligste) handicap er mobilitetshandicap (36 pct.) og

længerevarende sygdom (25 pct.).

Andelen af personer, der angiver at have et handicap, er steget siden 2014.

Stigningen viser sig ved, at relativt flere angiver at have et mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

For 2020 til 2021 er især andelen af personer med et mindre mobilitetshandi-

cap og andelen med en længerevarende sygdom, som betragtes som et min-

dre helbredsproblem, steget. Andelen af personer, der angiver at have et

større handicap, har ligget nogenlunde stabilt på 9-11 pct. i perioden 2014-

2021. Senest er denne andel steget lidt fra 2019 til 2020, mens den faldt igen

fra 2020 til 2021.

Den fundne stigning i andelen af personer, der anfører at have et (mindre)

handicap, ser bl.a. ud til at hænge sammen med den anvendte opgørelsesme-

tode.

Halvdelen af personerne med handicap har fået handicappet, efter at de fyldte

30 år, mens 9 pct. af dem har et medfødt handicap. Personer med større han-

dicap adskiller sig her fra personer med mindre handicap ved, at lidt flere af

dem først har fået handicappet, efter at de fyldte 30 år.

Personer med handicap vurderer i gennemsnit deres arbejdsevne – opgjort på

en skala fra 1 til 10 (hvor 1 = man kan slet ikke arbejde, og 10 = man har fuld

arbejdsevne) – til at ligge lige over 6. Gennemsnittet for personer med større

og mindre handicap er hhv. lidt under 4 og næsten 8. Til sammenligning er

gennemsnittet for personer uden handicap 9,5.

5 pct. af personerne med handicap kan slet ikke læse og skrive på papir eller

skærm eller kan kun gøre det med meget besvær. De tilsvarende andele for

personer med større og mindre handicap er hhv. 11 og 2 pct.

Personer med handicap oplever i mindre grad end personer uden handicap, at

de har tillid til, at de kan klare de problemer, de møder. 10 pct. af dem er

uenige i, at de har tillid til, at de kan klare de problemer, de møder, mod kun 1

pct. af personerne uden handicap. De tilsvarende andele for personer med

større handicap er 19 og 5 pct.

Især personer med psykiske og kognitive handicap har udfordringer. De har i

gennemsnit en lavere arbejdsevne end andre grupper. Desuden oplever flere

af dem begrænsninger i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge pga. han-

dicappet. Endelig har flere af dem begrænset tillid til, at de kan klare de udfor-

dringer, de møder.

Resultaterne for personer med handicap tegner et billede af, at der på den ene

side er flere af dem, der har et mindre handicap, og på den anden side, at dem

med mindre handicap er en lidt svagere gruppe i 2021 end tidligere. Sidst-

nævnte viser sig ved, at personer med mindre handicap i gennemsnit har en

lidt lavere arbejdsevne, lidt færre af dem oplever slet ikke begrænsninger i so-

ciale sammenhænge, og lidt færre af dem kan læse og skrive uden besvær.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelse og jobsøgning

I dette kapitel viser vi, hvordan beskæftigelses- og arbejdsmarkedssituationen

ser ud for personer med handicap, og hvordan den har udviklet sig fra 2008 til

2021. Vi har også opgjort beskæftigelses- og ledighedsgabet mellem personer

med og uden handicap for at belyse konjunkturfølsomheden og beskæftigel-

sespotentialet for personer med handicap. Desuden har vi undersøgt, i hvilken

grad ikke-beskæftigede med handicap søger beskæftigelse, og hvor mange af

dem der ønsker et job. Endelig har vi undersøgt, hvad der kendetegnede be-

skæftigelsesvilkårene under covid-19, herunder benyttelse af hjemmearbejde

og lønkompensationsordning samt arbejdspres og frygt for afskedigelse og

helbred.

Arbejdsmarkedet i Danmark var ved udgangen 2021 – hvor data til denne rap-

port er indsamlet – kendetegnet ved høj beskæftigelse og lav ledighed. Det

har skabt en situation, hvor der flere steder er mangel på arbejdskraft. I sep-

tember 2021 meldte 48 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen

om mangel på arbejdskraft, mens dette gjorde sig gældende for 33 pct. af

virksomhederne i serviceerhvervene (Danmarks Statistik, 2021a). Samtidig er

der mangel på kvalificeret arbejdskraft på de store velfærdsområder i den of-

fentlige sektor (Larsen & Jakobsen, 2022).

Beskæftigelsen steg for alvor i

2. kvartal 2021 efter en kor-

tere periode med beskæfti-

gelsesfald og stigende ledig-

hed (bl.a. pga. de covid-19-

relaterede restriktioner), se

Figur 4.1. Dette beskæftigel-

Lønmodtagere (i 1.000)

Beskæftigede lønmodtagere, januar 2008-marts 2022.

Antal (i 1.000).

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde:

Danmarks Statistik (2022a). Variablen LBESK03 er anvendt.

Figur 4.1

Beskæftigede lønmodtagere

sesfald viste sig især for per-

soner med handicap (Larsen

et al., 2021). Før covid-19-

pandemien indtraf, var der

generelt økonomisk højkon-

junktur i Danmark. Beskæfti-

gelsesfremgangen, der star-

tede fra 2. kvartal 2021, er

med andre ord en fortsæt-

telse af den udvikling, der var

i gang før covid-19-pande-

mien. I 4. kvartal af 2021 var

antallet af restriktioner, der

begrænsede den økonomiske

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

aktivitet, igen relativt få, hvilket kan have bidraget til at få beskæftigelsen til at

stige igen. Vi viser i dette kapitel, i hvilken grad den seneste beskæftigelses-

fremgang gør sig gældende for personer med handicap.

4.1

Arbejdsmarkedsstatus

I dette afsnit ser vi på, hvordan personer med handicap fordeler sig på ar-

bejdsmarkedsstatus, det vil sige, hvorvidt de er beskæftigede, ledige eller

uden for arbejdsstyrken. Herudover viser vi, hvordan de beskæftigede fordeler

sig på lønmodtagere og selvstændige. De anvendte definitioner af beskæfti-

gelse, ledighed og en placering uden for arbejdsstyrken er beskrevet i afsnit 2.1.

Beskæftigelsen er som forventet lavere for personer med handicap end for

personer uden handicap: Beskæftigelsesandelen for de to grupper er hhv. 61

og 86 pct. i 4. kvartal 2021, se Tabel 4.1. Beskæftigelsen er særligt lav for per-

soner med større handicap, idet 39 pct. i denne gruppe var i beskæftigelse

mod 74 pct. blandt personer med mindre handicap. Den største beskæftigelses-

andel for personer med handicap finder vi blandt personer med sanse- og kom-

munikationshandicap og personer med længerevarende sygdom, se Bilagstabel

2.9. For begge grupper gælder, at beskæftigelsesandelen er 71 pct. Beskæfti-

gelsesandelen er omvendt lavest blandt personer med psykiske eller kognitive

handicap, nemlig hhv. 33 og 37 pct. Vi finder desuden, at beskæftigelsesan-

delen i 2021 er større for personer, hvis handicap er opstået i alderen 30-64

år, end for personer, der har et medfødt handicap eller et handicap, der er op-

stået i alderen 0-29 år, se Bilagstabel 3.3.

Som følge af den lavere beskæftigelsesgrad er andelen af personer med han-

dicap, der hhv. er lønmodtagere og selvstændige, selvsagt også lavere end for

personer uden handicap. Andelen af personer, der er selvstændige, er for-

holdsvis ens for personer med større og mindre handicap, hhv. 4 og 5 pct.

mod 7 pct. for personer uden handicap. Ser vi imidlertid på sammensætningen

inden for

gruppen af beskæftigede, finder vi en tendens til, at lidt flere af de

beskæftigede med større handicap er selvstændige, nemlig 9 pct., mod 6 og 8

pct. for hhv. personer med mindre og personer uden handicap (tal er ikke vist i

Tabel 4.1).

Kun 3 pct. af personerne med større handicap er ledige. Dette skal dog ses i

lyset af, at 58 pct. af dem står uden for arbejdsstyrken. De tilsvarende andele

for personer uden handicap er hhv. 3 og 11 pct.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.1

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsestype.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

Større handicap*

Beskæftigede

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyr-

ken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

39,0

35,5

3,6

61,0

3,0

Mindre handicap*

73,7

69,1

4,6

26,3

4,7

Handicap i alt*

60,8

56,5

4,2

39,2

4,1

Intet handicap

85,6

78,6

7,0

14,4

3,4

58,0

100

302.315

969

21,6

100

507.383

1.758

35,2

100

809.698

2.727

11,0

100

2.582.799

8.762

Vi har også set på, hvordan de undersøgte gruppers arbejdsmarkedsstatus

har udviklet sig i perioden 2008-2021, se Tabel 4.2. Vi fokuserer her særligt på

udviklingen fra 2020 til 2021.

Beskæftigelsen er steget for både personer med og uden handicap fra 2020 til

2021, men er mest udtalt for personer med handicap. For denne gruppe er be-

skæftigelsen steget med 5,5 procentpoint mod 1,7 procentpoint for personer

uden handicap. Mens beskæftigelsesfremgangen for personer med handicap

er modsvaret af et fald i andelen af personer uden for arbejdsstyrken, er det

primært andelen af ledige, der er faldet for personer uden handicap. At ud-

sving i beskæftigelsen for personer med handicap primært modsvares af ud-

sving i andelen, der står uden for arbejdsstyrken, kan tale for, at det er mere

udbredt i denne gruppe, at nogle opgiver at søge job, når beskæftigelsesmu-

lighederne er begrænsede. Dette betegnes også

discouraged worker effect

se fx Benati (2001).

Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at andelen af personer

med handicap, der står uden for arbejdsstyrken i 2021, er den laveste i perio-

den fra 2008 til 2021. Andelen af personer med handicap uden for arbejds-

styrken er faldet siden 2012, bortset fra en lille stigning i 2020.

Beskæftigelsesfremgangen for personer med handicap viser sig særligt blandt

personer med større handicap. For denne gruppe er beskæftigelsen steget

med næsten 4,7 procentpoint. Støttet beskæftigelse står for ca. 60 pct. af

stigningen, se kapitel 6. Samtidig er andelen af personer med større handicap,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

der er uden for arbejdsstyrken, faldet med 5 procentpoint, mens andelen af le-

dige stort set er uændret. Beskæftigelsen for personer med mindre handicap

er derimod stort set uændret fra 2020 til 2021. Samtidig er andelen af ledige i

denne gruppe faldet med 1,2 procentpoint, mens andelen af personer uden for

arbejdsstyrken er steget med 1,4 procentpoint.

Tabel 4.2

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsestype.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2019, 2020 og

2021. Vægtet procent.

2008

Større handicap

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Mindre handicap

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Handicap i alt

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

51,4

47,4

4,0

48,6

2,3

74,5

69,0

5,5

25,5

2,4

23,1

100,0

32,0

29,2

2,8

68,0

2,2

65,8

100,0

2010

30,4

27,7

2,6

69,6

4,3

65,3

100,0

68,1

61,9

6,2

31,9

5,1

26,8

100,0

45,6

41,5

4,0

54,4

4,6

2012

2014

2016

2019

2020

34,3

31,5

2,9

65,7

2,7

63,0

100,0

2021

39,0

35,5

3,6

61,0

3,0

58,0

100,0

27,1

23,9

3,1

72,9

4,3

68,7

100,0

29,2

26,3

2,9

70,8

4,4

66,4

100,0

31,7

29,1

2,6

68,3

4,0

64,4

100,0

36,8

32,9

3,8

63,2

3,9

59,4

100,0

67,8

62,5

5,3

32,2

7,0

25,2

100,0

66,5

62,5

3,9

33,5

7,7

25,9

100,0

69,6

64,8

4,9

30,4

6,2

24,2

100,0

74,8

70,6

4,1

25,2

4,4

20,8

100,0

57,6

53,5

4,0

42,4

4,2

74,0

69,2

4,8

26,0

5,8

20,2

100,0

73,7

69,1

4,6

26,3

4,7

21,6

100,0

44,3

40,3

4,0

55,7

5,4

44,0

40,7

3,3

56,0

5,7

51,0

47,3

3,7

49,0

5,1

55,3

51,4

3,9

44,7

4,3

60,8

56,5

4,2

39,2

4,1

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

2008

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Intet handicap

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1.

2010

49,8

100,0

2012

50,2

100,0

2014

50,3

100,0

2016

43,9

100,0

80,6

74,0

6,6

19,4

4,8

14,6

100,0

2019

38,3

100,0

84,0

77,4

6,6

16,0

4,0

12,0

100,0

2020

40,4

100,0

83,9

76,9

6,9

16,1

4,7

11,3

100,0

2021

35,2

100,0

85,6

78,6

7,0

14,4

3,4

11,0

100,0

46,3

100,0

81,8

74,5

7,2

18,2

3,1

15,1

100,0

77,8

71,4

6,3

22,2

6,8

15,5

100,0

78,9

72,3

6,6

21,1

6,6

14,4

100,0

77,9

71,2

6,7

22,1

5,8

16,2

100,0

Det generelle billede for udviklingen i perioden 2020-2021 er dermed, at an-

delen af beskæftigede er steget blandt personer både med og uden handicap.

Samtidig er andelen af personer med handicap, der står uden for arbejdstyr-

ken, faldet, mens denne andel stort set er uændret for personer uden handi-

cap.

Beskæftigelsesstigningen og faldet i andelen af personer uden for arbejds-

styrken viser sig alene for personer med større handicap. Personer med min-

dre handicap har derimod oplevet et marginalt fald i beskæftigelsen, mens an-

delen af denne gruppe, der står uden for arbejdsstyrken, er steget. Forskellen

mellem personer med større og mindre handicap kan tale for, at den førom-

talte

discouraged worker effects

især viser sig blandt personer med større

handicap. Den fundne udvikling for personer med mindre handicap fra 2020 til

2021 kan bl.a. afspejle, at denne gruppe ser ud til at være blevet en lidt sva-

gere gruppe, i forbindelse med at gruppen er blevet større, se kapitel 3.

Resultaterne viser, at beskæftigelsesstigningen fra 2020 til 2021 for personer

med handicap er en følge af:

▪

beskæftigelsen er steget for personer med større handicap

en større andel af gruppen angiver at have et mindre handicap.

Den ændrede sammensætning af gruppen af personer med handicap bidrager

til beskæftigelsesfremgangen, fordi beskæftigelsesandelen som nævnt er

markant større for personer med mindre handicap end for personer med større

handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Det er vigtigt at have in mente, at den opgjorte beskæftigelsesudvikling kan

være påvirket af, at opfattelsen af at have et handicap (med vores opgørel-

sesmetode) ser ud til at have ændret sig over tid, se afsnit 1.3 og 3.1.

4.2

Beskæftigelsesgab

I dette afsnit viser vi, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig for personer

med handicap sammenlignet med personer uden handicap med afsæt i et så-

kaldt beskæftigelsesgab, se Figur 4.2. Beskæftigelsesgabet er udregnet som

forskellen mellem de to gruppers beskæftigelsesfrekvens. Figur 4.2 giver der-

med et billede af forskellen i beskæftigelsesudviklingen for de to grupper, her-

under hvor konjunkturfølsom gruppernes beskæftigelse er.

Beskæftigelsen er som sagt steget mere for personer med handicap end for

personer uden handicap fra 2020 til 2021. Som resultat heraf er beskæftigel-

sesgabet mellem de to grupper faldet fra 28 til 25 procentpoint, se Figur 4.2.

Dette er det laveste beskæftigelsesgab i perioden 2008-2021. Tidligere un-

dersøgelser viser, at beskæftigelsen er mere konjunkturfølsom for personer

med end for personer uden handicap (Larsen et al., 2020; 2021). Dette resul-

tat viser sig også i Figur 4.2. Den generelle konjunktursituation blev som

nævnt forbedret fra 2020 til 2021. Udviklingen i beskæftigelsesgabet viser, at

denne forbedring især har været til gavn for personer med handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.2

Beskæftigelsesgab mellem personer med og uden handicap

Andel beskæftigede med og uden et handicap og beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper,

2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2019, 2020 og 2021. Vægtet procent.

100

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

Intet handicap

Handicap i alt

Beskæftigelsesgab

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1. Statistisk signifikant forskel (10-procents-niveau) i beskæftigelsesfrekvensen

mellem årene for a) handicap, i alt: 2008-2010, 2014-2016, 2016-2019 og 2020-2021, og for b) Intet handicap: 2008-2010,

2010-2012, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019 og 2020-2021.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfrekven-

sen for personer med handicap.

Udviklingen i beskæftigelsesgabet i forhold til personer uden handicap er i Fi-

gur 4.3 vist særskilt for personer med hhv. større og mindre handicap. Det

fremgår, at beskæftigelsesgabet er faldet for personer med større handicap

fra 2020 til 2021, mens det er steget for personer med mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.3

Beskæftigelsesgab mellem personer med hhv. større og

mindre handicap og personer uden handicap

Andel beskæftigede med og uden handicap og beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper.

Særskilt for a) personer med større handicap og b) personer med mindre handicap, 2008,

2010, 2012, 2014, 2016, 2019, 2020 og 2021. Vægtet procent.

a) Personer med større handicap

100

Procent

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Intet handicap

Større handicap

Beskæftigelsesgab

Anm.:

b) Personer med mindre handicap

100

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Intet handicap

Mindre handicap

Beskæftigelsesgab

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1. Statistisk signifikant forskel (10-procents-niveau) i beskæftigelsesfrekvensen

mellem årene for a) større handicap: 2010-2012, 2016-2019 og 2020-2021 og for b) mindre handicap: 2008-2010 og 2016-

2019.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfrekven-

sen for personer med handicap.

For personer med større handicap falder beskæftigelsesgabet fra 50 til 47

procentpoint fra 2020 til 2021. Dermed er beskæftigelsesgabet i 2021 det la-

veste for denne gruppe i perioden 2008-2021. For personer med mindre han-

dicap, der har et betydeligt lavere beskæftigelsesgab, stiger beskæftigelses-

gabet derimod fra 10 til 12 procentpoint fra 2020 til 2021.

Der kan være flere forklaringer på udviklingen i beskæftigelsesgabet fra 2020

til 2021. Covid-19 havde tilsyneladende konsekvenser for især personer med

større handicap, hvilket formentlig bidrog til, at beskæftigelsesgabet steg fra

2019 til 2020 (Larsen et al., 2021). Den efterfølgende beskæftigelsesfremgang

er samtidig primært kommet personer med større handicap til gavn, hvorfor

gabet er faldet igen i 2021. For personer med mindre handicap kan stigningen i

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

beskæftigelsesgabet i 2021 som nævnt hænge sammen med, at denne gruppe

samlet set ser ud til at være en lidt svagere gruppe i 2021 end i 2020, se kapi-

tel 3.

4.3

Ledighedsgab

I dette afsnit undersøger vi med udgangspunkt i en opgørelse af ledighedsga-

bet, hvordan ledigheden har udviklet sig i perioden 2008-2021 for personer

med handicap sammenlignet med personer uden handicap. Opgørelsen af le-

dighedsgabet er baseret på ledighedsprocenten. Denne ledighedsprocent ad-

skiller sig fra den andel af ledige, vi afrapporterede i afsnit 4.1. I afsnit 4.1 viste

vi, hvor stor en andel af den samlede population der er ledige. Ledighedspro-

centen er derimod beregnet som antallet af ledige som andel af antallet af

personer, der er i arbejdstyrken (dvs. summen af ledige og beskæftigede). Le-

dige er her personer uden for beskæftigelse, der søger arbejde og kan starte

på et job inden for 2 uger.

Ledighedsgabet er opgjort som ledighedsprocen-

ten for personer med handicap minus ledighedsprocenten for personer uden

handicap. Hvis ledighedsgabet er stort, er det et tegn på, at det er sværere for

ledige med handicap at finde beskæftigelse end for ledige uden handicap.

Ledigheden er igennem hele perioden 2008-2021 højere for personer med end

for personer uden handicap, og derfor er ledighedsgabet mellem de to grup-

per generelt større end 0, se Figur 4.4. Ledighedsgabet faldt fra 2014 til 2020

og var i 2020 på 2 procentpoint. I 2021 steg gabet til 2,5 procentpoint. Stig-

ningen er et resultat af, at ledighedsprocenten ganske vist faldt for begge

grupper fra 2020 til 2021, men den faldt mest for personer uden handicap.

Denne stigning i ledighedsgabet er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at det

er blevet sværere for personer med handicap at finde beskæftigelse. Stignin-

gen skal ses i lyset af, at andelen af personer med handicap, der står uden for

arbejdsstyrken, er faldet, og dette kan være et udtryk for, at flere af de ikke-

beskæftigede med handicap søger arbejde og kan starte på et job inden for 2

uger, når konjunktursituationen er god, og beskæftigelsesmulighederne er for-

bedrede. Dette er i øvrigt i tråd med den føromtalte forekomst af

discouraged

worker effect

, når beskæftigelsesmulighederne er begrænsede.

Bemærk, at AKU-ledighed, som er i fokus her, se afsnit 2.1, adskiller sig fra den registerbaserede le-

dighed (Danmarks Statistik, 2022c). Sidstnævnte omfatter registrerede ledige, der modtager dag-

penge eller kontanthjælp mv. som jobparate. Det vil sige, at fx studerende eller aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, der søger job og kan begynde på et job inden for 2 uger, er ledige ifølge AKU,

men ikke ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.4

Ledighedsgab mellem personer med og uden handicap

Andel ledige blandt personer med og uden et handicap og ledighedsgabet

mellem de to grup-

per, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2019, 2020 og 2021. Vægtet procent.

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

Intet handicap

Handicap i alt

Ledighedsgab

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1, der giver en indikation af det opregnede og uvægtede antal personer i arbejds-

styrken. Statistisk signifikant forskel (10-procents-niveau) i ledighedsprocenten mellem årene for a) handicap, i alt: 2008-

2010, 2014-2016 og 2016-2019; intet handicap: 2008-2010, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019, 2019-2020 og 2020-2021.

Note:

Ledighedsgabet er beregnet som ledighedsprocenten for personer med handicap minus ledighedsprocenten for personer

uden handicap.

Ledighedsprocenten er faldet for både personer med større og personer med

mindre handicap fra 2020 til 2021. Samtidig er ledighedsgabet imidlertid ste-

get for begge grupper, fordi ledigheden er faldet mest for personer uden han-

dicap. Dette ses i Figur 4.5, hvor ledighedsgabet er vist særskilt for større og

mindre handicap. Resultatet for personer med handicap viser sig dermed for

både personer med større og personer med mindre handicap. I 2021 var ledig-

hedsgabet 3,3 procentpoint for personer med større handicap og 2,2 procent-

point for personer med mindre handicap. Gennem hele perioden har ledig-

hedsgabet været større for personer med større handicap end for personer

med mindre handicap. En årsag kan være, at ikke-beskæftigede med større

handicap, der søger arbejde og kan starte et job inden for 2 uger, har vanske-

ligere ved at finde beskæftigelse end den tilsvarende gruppe af personer med

mindre handicap. En anden/yderligere årsag kan være, at beskæftigede med

større handicap har større risiko for at miste deres job end beskæftigede med

mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.5

Ledighedsgab mellem personer med hhv. større og mindre

handicap og personer uden handicap

Andel ledige blandt personer med og uden handicap og ledighedsgabet

mellem de to grupper

for a) personer med større handicap og b) personer med mindre handicap, 2008, 2010, 2012,

2014, 2016, 2019, 2020 og 2021. Vægtet procent.

a) Personer med større

handicap

b) Personer med mindre

handicap

Procent

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

-5

Intet handicap

Ledighedsgab

Større handicap

-5

Intet handicap

Ledighedsgab

Mindre handicap

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 2.1, der giver en indikation af det opregnede og uvægtede antal personer i arbejd-

styrken. Statistisk signifikant forskel (10-procents-niveau) i ledighedsprocenten mellem årene for større handicap: 2008-

2010; mindre handicap: 2008-2010, 2016-2019, 2019-2020; intet handicap: 2008-2010, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019,

2019-2020.

Note:

Ledighedsgabet er beregnet som ledighedsprocenten for personer med handicap minus ledighedsprocenten for personer

uden handicap.

4.4

Ikke-beskæftigedes jobsøgning og ønsker om

job

Markant flere af personerne med handicap – og især af personerne med større

handicap – end af personerne uden handicap er ikke-beskæftigede. I dette af-

snit ser vi på sammensætningen af de ikke-beskæftigede. Vi viser, hvor stor

en andel af dem der søger et job eller ønsker et job. Herudover viser vi, hvilke

jobsøgningskanaler der er de mest benyttede blandt ikke-beskæftigede.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.6

Hvor mange af de ikke-beskæftigede søger eller ønsker et

job?

Ikke-beskæftigede fordelt efter, om de søger eller ønsker job. Særskilt efter, om personerne

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

100

Procent

6,3

Større handicap

Søger job

Mindre handicap

25,5

22,5

13,1

Handicap i alt

Intet handicap

Ønsker ikke job

26,6

26,0

27,9

21,5

50,9

68,1

60,9

50,5

Søger ikke, men ønsker job

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 11.892/547; mindre handicap: 133.380/423; handicap, i alt: 317.653/970; Intet han-

dicap: 371.345/1.278. Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden han-

dicap.

En større andel af de ikke-beskæftigede med handicap end af de ikke-be-

skæftigede uden handicap ønsker ikke et job (61 vs. 51 pct.), se Figur 4.6.

Samtidig er der en lavere andel af de ikke-beskæftigede med handicap, der

søger et job (13 vs. 28 pct.). Disse forskelle mellem ikke-beskæftigede med og

uden handicap er særlig udtalt for ikke-beskæftigede med større handicap. 68

pct. af de ikke-beskæftigede med større handicap ønsker ikke job, mens kun 6

pct. af dem søger job.

Vi zoomer dernæst ind på den gruppe af Ikke-beskæftigede, der enten søger

job eller ønsker et job (her betegnet ’de udvalgte ikke-beskæftigede’), se Figur

4.7, idet vi formoder, at det største beskæftigelsespotentiale blandt de ikke-

beskæftigede findes her.

Blandt de udvalgte ikke-beskæftigede må personer, der søger job og kan be-

gynde inden for 2 uger, betragtes som dem, der er tættest på arbejdsmarke-

det. Denne gruppe udgør 27 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede med han-

dicap mod 48 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede uden handicap, se Figur

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

4.7. For 56 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede med handicap gælder der-

imod, at de hverken søger job eller kan begynde inden for 2 uger. Denne

gruppe udgør 28 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede uden handicap.

Figur 4.7

Hvor mange af de ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker

job, er jobsøgende og kan begynde inden for 2 uger?

Ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker job, fordelt efter, om de søger job, og om de kan

begynde inden for 2 uger. Særskilt efter, om personerne har et handicap eller ej, og om handi-

cappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

100

Større handicap

Mindre handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Ønsker job, men søger ikke og kan ikke begynde inden for 2 uger

Ønsker job og kan begynde inden for 2 uger, men søger ikke job

Søger job, men kan ikke begynde inden for 2 uger

Søger job og kan begynde inden for 2 uger

9,5

4,6

15,3

70,7

11,4

9,2

10,5

7,0

36,7

26,6

48,0

42,7

55,9

15,5

8,5

28,1

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 58.653/151; mindre handicap: 65.454/195; handicap, i alt: 124.107/346; Intet handi-

cap: 182.878/601. Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handi-

cap.

Sammensætningen af de udvalgte ikke-beskæftigede med handicap er meget

afhængig af handicappets størrelse. 15 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede

med større handicap søger job og kan begynde inden for 2 uger mod 37 pct.

af de udvalgte ikke-beskæftigede med mindre handicap. Denne forskel af-

spejler, at ikke-beskæftigede med handicap, der søger eller ønsker et job –

ikke overraskende – i større omfang er tilgængelige for arbejdsmarkedet, de-

sto mindre handicappet er.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.3

Andel af ikke-beskæftigede, der har søgt job inden for de seneste 4

uger, som har anvendt udvalgte jobsøgningskanaler. Særskilt efter,

om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller

mindre, 2021. Vægtet procent.

Større handicap

Andel, der ….

… har indrykket

eller svaret på

stillingsopslag

… har læst stil-

lingsopslag

… har lavet eller

opdateret CV og

lagt det ud online

… har kontaktet

arbejdsgivere di-

rekte

… har kontaktet

familie eller be-

kendte

… har kontaktet

kommune, a-

kasse eller job-

center

… har været til

samtale og/eller

prøve

Anden metode

Opregnet antal

personer

Uvægtet antal

personer

Anm.:

Mindre handicap

Handicap i alt

Intet handicap

31,4

45,9*

41,3*

28,7

50,8

68,5*

62,9*

38,8

39,3*

49,6*

46,4*

26,5

35,1

36,2*

35,9*

25,3

20,0

28,3*

25,7*

18,0

29,6

31,8*

31,1*

18,9

20,2

17,5*

14.919

33,3*

11,6

32.134

29,1*

13,4*

47.053

18,5

6,7

159.042

113

161

634

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 14.919/48; mindre handicap: 32.134/113; handicap, i alt: 47.053/161; Intet handicap:

159.042/634

Overordnet set anvender ikke-beskæftigede med handicap, der har været

jobsøgende inden for de seneste 4 uger, flere forskellige jobsøgningskanaler

end den tilsvarende gruppe af ikke-beskæftigede uden handicap, se Tabel

4.3. Desuden gælder det for hver af de anførte jobsøgningskanaler, at andelen

er størst blandt ikke-beskæftigede med handicap. Forskellen mellem ikke-be-

skæftigede med og uden handicap viser sig især for ikke-beskæftigede med

mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

4.5

Ydelser til ikke-beskæftigede, der søger eller

ønsker job

Dette afsnit viser, hvilke ydelser ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker et

job, modtager. Vi får dermed et indblik i, hvor tæt disse ikke-beskæftigede er

på arbejdsmarkedet.

Der er stor forskel på, hvordan ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker job

(også her betegnet ’de udvalgte ikke-beskæftigede’), er fordelt på ydelser af-

hængigt af, om de har et handicap eller ej, se Figur 4.8. 15 pct. af de udvalgte

ikke-beskæftigede med handicap modtager dagpenge eller er jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere mv.

Disse ikke-beskæftigede må formodes at være

dem, der er tættest på arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel af de udvalgte

ikke-beskæftigede uden handicap er 26 pct. Herudover modtager en for-

holdsvis stor andel af de udvalgte ikke-beskæftigede med handicap, nemlig

38 pct., ’andet’, som bl.a. dækker over ledighedsydelse, sygedagpenge, revali-

dering, ressourceforløb og førtidspension. De tilsvarende andele for de ud-

valgte ikke-beskæftigede er 50 pct. for personer med større handicap og 28

pct. for personer med mindre handicap. Samtidig er der lidt flere af de ud-

valgte ikke-beskæftigede med større handicap end af de udvalgte ikke-be-

skæftigede med mindre handicap, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmod-

tagere mv. Forskellene indikerer, at ikke-beskæftigede med større handicap,

det ønsker eller søger et job, generelt er lidt længere fra arbejdsmarkedet end

den tilsvarende gruppe af ikke-beskæftigede med mindre handicap.

10 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede med handicap modtager SU – dvs. er

under uddannelse – mod 25 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede uden han-

dicap. 19 pct. af de udvalgte ikke-beskæftigede med handicap mod 40 pct. af

de udvalgte ikke-beskæftigede uden handicap modtager ikke nogen ydelse.

En af forklaringerne på sidstnævnte forskel kan være, at færre af de udvalgte

ikke-beskæftigede med handicap har en partner, som i en periode kan for-

sørge dem.

Kontanthjælpsmodtagere mv. dækker her over personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller

SHO-ydelse (Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelse eller Overgangsydelse).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.8

Ydelser til ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker job

Ikke-beskæftigede, der søger eller ønsker job, fordelt efter forskellige typer af ydelser. Sær-

skilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2021.

Vægtet procent

100

Procent

Større handicap

Mindre handicap

Aktivitetsparat

Handicap i alt

Andet

Intet handicap

Total

Dagpenge og jobparat

Ingen ydelse

16,8

2,3

22,2

14,1

18,6

9,9

17,9

25,1

3,7

26,0

49,5

28,1

38,2

5,6

14,3

22,4

18,6

39,7

11,8

15,4

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 58.892/152; mindre handicap: 65.454/195; handicap, i alt: 124.346/347; Intet han-

dicap: 184.511/608. Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handi-

cap. ’Dagpenge og jobparat’ dækker også over dagpengemodtagere, jobparate, som modtager kontanthjælp eller SHO-

ydelse, og (åbenlyst) uddannelsesparate, som modtager uddannelseshjælp. ´Aktivitetsparat’ dækker over aktivitetsparate,

som modtager kontanthjælp, SHO-ydelse eller uddannelseshjælp. Andet’ omfatter ledighedsydelse, sygedagpenge, revalide-

ring, ressourceforløb, efterløn, fleksydelse og førtidspension.

4.6

Beskæftigelsesvilkår under covid-19

I dette afsnit viser vi, hvor mange der har været hjemsendt på lønkompensati-

onsordningen, samt hvor længe de har været hjemsendt. Lønkompensations-

ordningen var en af de største beskæftigelsespolitiske tiltag under covid-19,

og dette afsnit afdækker, i hvilket omfang beskæftigede med handicap har

været omfattet af ordningen. Vi undersøger også, om beskæftigede med han-

dicap har oplevet et øget arbejdspres, frygt for afskedigelse og bekymring for

helbredet under covid-19. Spørgsmålene, der er afrapporteret i dette afsnit, er

besvaret af personer, der enten var lønmodtager på interviewtidspunktet eller

var lønmodtager et år tidligere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

4.6.1

Hjemsendt på lønkompensationsordningen

Hjemsendelse på lønkompensation kan have fundet sted på arbejdsgiverens

initiativ eller kan være et resultat af en fælles aftale mellem lønmodtager og

arbejdsgiver. En hjemsendelse på lønkompensation er dermed ikke nødven-

digvis en ufrivillig hjemsendelse. Hjemsendelse som en fælles aftale mellem

lønmodtager og arbejdsgiver kan potentielt især have været relevant for per-

soner med handicap, hvis de eksempelvis har været (særligt) bekymrede for

deres helbred.

20 pct. af lønmodtagerne med handicap angiver, at de har været hjemsendt

på lønkompensation, mens dette gør sig gældende for en lidt mindre andel af

lønmodtagerne uden handicap, nemlig 17 pct., se Figur 4.9. Der er ikke næv-

neværdig forskel på lønmodtagere med større og mindre handicap i denne for-

bindelse.

Figur 4.9

Hjemsendt på lønkompensationsordning under covid-19

Lønmodtagere fordelt efter, om de var hjemsendt på lønkompensationsordning under covid-

19. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre,

2021. Vægtet procent.

100

2,0

2,6

2,5

2,2

77,0

77,3

81,1

21,0

Større handicap

20,0

Mindre handicap

Nej

20,3

Handicap i alt

Ved ikke

16,8

Intet handicap

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 118.482/419; mindre handicap: 374.490/1.334; handicap, i alt:492.972 1.753; Intet

handicap: 2.117.143/7.158. Personer med handicap i alt og personer med mindre handicap adskiller sig statistisk signifikant

fra personer uden handicap.

Note:

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Varigheden af hjemsendelsen på lønkompensationsordningen er ikke nævne-

værdig forskellig for lønmodtagere med og uden handicap, se Figur 4.10. 37

pct. af lønmodtagerne med handicap har været hjemsendt på lønkompensati-

onsordningen én måned eller mindre, mens 34 pct. har været hjemsendt 2-3

måneder.

Lønmodtagere med større handicap adskiller sig ved, at 40 pct. af dem har

været hjemsendt i mere end 3 måneder, mens dette kun gør sig gældende for

28 pct. af lønmodtagerne uden handicap. Resultatet stemmer overens med, at

personer med større handicap har oplevet større beskæftigelsesmæssige kon-

sekvenser under covid-19 end andre grupper. Resultatet kan afspejle, at be-

skæftigede med større handicap i større omfang end andre har været hjem-

sendt på lønkompensation for at forebygge afskedigelse.

Figur 4.10

Varighed af hjemsendelse på lønkompensationsordning

under covid-19

Lønmodtagere, der var hjemsendt på lønkompensationsordning under covid-19, fordelt efter

varighed af hjemsendelsen. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej og om handicappet er

større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

100

Procent

11,4

28,9

7,3

17,4

8,4

20,4

10,3

18,0

38,4

22,8

34,3

30,9

36,9

40,7

Større handicap

Mindre handicap

2-3 måneder

Handicap i alt

3-6 måneder

Intet handicap

Mere end 6 måneder

Én måned eller mindre

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 24.711/85; mindre handicap: 70.066/248; handicap, i alt: 94.777/333; Intet handi-

cap: 335.994/1.085. Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handicap.

Note:

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan potentielt forøge muligheden for at komme ind på ar-

bejdsmarkedet for personer med visse typer af handicap, eksempelvis mobili-

tetshandicap.

Op mod 30 pct. af lønmodtagerne med og uden handicap arbejder regelmæs-

sigt eller af og til hjemme. Denne andel har ligget relativt stabilt i perioden

2008-2019, se Figur 4.11. Ikke overraskende steg denne andel i 2020, da co-

vid-19-pandemien ramte. For lønmodtagere med handicap steg andelen, der

regelmæssigt eller af og til arbejder hjemme, fra 27 til 32 pct. fra 2019 til 2020.

For lønmodtagere uden handicap steg denne andel mere markant, nemlig fra

26 til 40 pct.

Figur 4.11

Hjemmearbejde

Lønmodtagere fordelt efter, om og i hvilket omfang de har arbejdet hjemme inden for de sene-

ste 4 uger. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller

mindre, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2019 og 2021. Vægtet procent.

Lønmodtagere med handicap

100

Procent

15,1

75,3

74,1

72,0

77,0

72,2

72,5

68,2

67,4

Lønmodtagere uden handicap

100

70,6

70,5

68,6

69,0

60,5

66,3

68,6

62,7

Procent

19,4

25,1

15,7

15,0

16,6

13,8

20,6

19,6

20,3

18,4

18,5

18,6

20,0

24,9

23,2

9,6

9,3

12,3

16,7

9,2

8,1

7,1

20,1

11,1

11,0

12,8

11,0

8,8

8,2

12,2

11,9

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Ja, regelmæssigt

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Ja, af og til

Nej

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 118.042/422; mindre handicap: 374.490/1.334; handicap, i alt:491.738 1.756; Intet

handicap: 2.209.673/7.476.

Note:

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Fra 2020 til 2021 var der ikke de store ændringer i andelen af lønmodtagere,

der enten regelmæssigt eller af og til arbejder hjemme – dette gælder både

personer med og personer uden handicap. Der var dog for begge grupper en

forskydning fra at arbejde hjemme regelmæssigt til at arbejde hjemme af og

til. Spørgsmålet er, om det lidt højere niveau af hjemmearbejde, der viste sig

under covid-19-pandemien, bibeholdes i de kommende år. I givet fald kan det

potentielt være med til at skabe bedre beskæftigelsesmuligheder for personer

med handicap.

4.6.2

Arbejdspres, frygt for afskedigelse og bekymring for helbredet

I dette afsnit afdækker vi, om arbejdspresset er øget eller formindsket under

covid-19-pandemien, og om der har været en større frygt for afskedigelse.

Herudover ser vi på, om der under pandemien har været en øget bekymring

for helbredet, i forbindelse med at man er på arbejde.

Arbejdspres

Lidt flere af lønmodtagerne med handicap end af lønmodtagerne uden handi-

cap har oplevet et meget større arbejdspres under covid-19 end normalt (18

vs. 16 pct.), se Figur 4.12. Desuden har lidt færre af lønmodtagerne med han-

dicap oplevet, at arbejdspresset har været uændret (33 vs. 38 pct.).

Lidt færre af lønmodtagerne med større handicap end af lønmodtagerne med

mindre handicap har oplevet et større arbejdspres. 15 pct. af lønmodtagerne

med større handicap har oplevet et meget større arbejdspres, mens 24 pct.

har oplevet et lidt større arbejdspres. De tilsvarende andele for lønmodtagerne

med mindre handicap er hhv. 19 og 27 pct. Desuden har en lidt større andel af

lønmodtagerne med større handicap svaret ’ved ikke’ eller ’andet’. Sidst-

nævnte dækker bl.a. over, at en større andel af dem ikke har arbejdet under

covid-19-pandemien (6,4 pct. for større handicap mod 2,9 pct. for mindre

handicap).

At personer med større handicap i mindre omfang har oplevet et øget arbejds-

pres end personer med mindre handicap kan hænge sammen med, at en

større andel af dem er ansat på særlige vilkår, jf. kapitel 6. Personer ansat på

særlige vilkår kan potentielt have en større grad af beskyttelse, der forebyg-

ger et for stort arbejdspres.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.12

Arbejdspres under covid-19-pandemien

Lønmodtagere fordelt efter, om de har oplevet et større eller mindre arbejdspres under covid-

19-pandemien. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller

mindre, 2021. Vægtet procent.

100

Procent

Større handicap

Meget større

Mindre handicap

Uændret

Handicap i alt

Lidt mindre

Meget mindre

Intet handicap

Andet/Ved ikke

14,8

19,0

18,0

15,8

26,7

24,0

26,0

26,1

32,3

36,0

33,2

37,9

13,9

4,0

7,3

11,2

3,4

7,5

11,8

3,5

7,4

9,9

3,4

6,8

Lidt større

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 118.482/419; mindre handicap: 374.490/1.334; handicap, i alt:492.972 1.753; Intet

handicap: 2.117.143/7.158. Personer med handicap i alt og personer med mindre handicap adskiller sig statistisk signifikant

fra personer uden handicap.

Note:

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

Frygt for afskedigelse

Langt de fleste lønmodtagere har – uanset handicap eller ej – slet ikke været

nervøse for at blive afskediget under covid-19. Dette gælder for 73 pct. af løn-

modtagerne med handicap mod 77 pct. af lønmodtagerne uden handicap, se

Tabel 4.4.

6 pct. af lønmodtagere med større handicap har i høj eller meget høj grad væ-

ret nervøse for afskedigelse mod 4 pct. af lønmodtagere med mindre handicap

og 3 pct. af lønmodtagere uden handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.4

Lønmodtagere fordelt efter, i hvilket omfang de har været nervøse for

at blive afskediget fra deres arbejde under covid-19-pandemien.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

Større handicap*

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej, slet ikke

Andet/Ved ikke

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre handicap*

2,1

2,0

5,7

7,9

74,1

8,2

374.490

1.334

Handicap i alt*

2,3

5,5

7,8

73,4

8,8

492.972

1.753

Intet handicap

1,2

1,8

5,8

7,6

76,8

6,9

2.117.143

7.158

2,7

3,2

4,8

7,5

71,2

10,6

118.482

419

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

Bekymring for helbredet

Især lønmodtagere med handicap har været nervøse for deres helbred under

covid-19-pandemien. 18 pct. af lønmodtagerne med handicap har i høj eller

meget høj grad været nervøse, mens dette gør sig gældende for 9 pct. af løn-

modtagerne uden handicap, se Figur 4.13.

Især lønmodtagere med større handicap har været nervøse for deres helbred.

24 pct. af denne gruppe har i høj eller meget høj grad været nervøse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.13

Nervøs for helbred i forbindelse med arbejde under covid-19-

pandemien

Lønmodtagere fordelt efter, i hvilken grad de har været nervøse for deres helbred i forbindelse

med deres arbejde under covid-19-pandemien. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej,

og om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

100

Procent

7,6

5,0

5,6

4,5

37,4

39,7

39,1

51,2

11,4

19,3

15,4

14,4

15,9

23,4

12,9

10,4

11,3

Større handicap

I meget høj grad

6,2

Mindre handicap

I nogen grad

I høj grad

22,4

19,7

11,0

7,4

Handicap i alt

I ringe grad

Nej, slet ikke

5,5

3,3

Intet handicap

Andet/Ved ikke

Anm.:

Opregnet/uvægtet antal: Større handicap: 118.482/419; mindre handicap: 374.490/1.334; handicap, i alt:492.972 1.753; Intet

handicap: 2.117.143/7.158. Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden

handicap.

Note:

’Lønmodtagere’ omfatter her personer, der på interviewtidspunktet er eller et år forinden var lønmodtagere.

4.7

Opsamling

Beskæftigelsen er lavere for personer med handicap end for personer uden

handicap. Blandt personer med handicap er 61 pct. i beskæftigelse mod 86

pct. af personerne uden handicap. Der er betydelige forskelle i beskæftigelsen

afhængig af handicappets størrelse. 39 pct. af personerne med større handi-

cap er i beskæftigelse mod 74 pct. af personerne med mindre handicap.

Tidligere rapporter har fundet, at beskæftigelsen for personer med handicap

er mere konjunkturfølsom end for personer uden handicap. Resultaterne i

dette kapitel peger i samme retning, idet beskæftigelsen er steget mere for

personer med end for personer uden handicap fra 2020 til 2021, hvor beskæf-

tigelsen generelt set er steget relativt markant.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Den store beskæftigelsesfremgang for personer med handicap betyder også,

at beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er faldet. Be-

skæftigelsesgabet er i dag det laveste i perioden 2008-2021. Det er i denne

forbindelse dog vigtigt at have in mente, at den opgjorte beskæftigelsesudvik-

ling kan være påvirket af, at opfattelsen af at have et handicap (med vores

opgørelsesmetode) ser ud til at have ændret sig over tid.

Ledighedsgabet mellem personer med og uden handicap er steget fra 2020 til

2021, fordi ledigheden er faldet mindre for personer med end for personer

uden handicap. Til gengæld er andelen af personer med handicap, der er uden

for arbejdsstyrken, faldet relativt markant fra 2020 til 2021. I 2021 er denne

andel 35 pct., hvilket er den laveste andel i perioden 2008-2021.

Udsving i beskæftigelsen for personer med handicap ser ud til især at blive

modsvaret af udsving i andelen af personer uden for arbejdsstyrken. Dette

gælder tilsyneladende primært personer med større handicap. Resultaterne

kan tale for, at der især blandt personer med (større) handicap findes nogle,

der opgiver at søge job, når beskæftigelsesmulighederne er begrænsede,

også kaldet

discouraged worker effect

. Dette kan bidrage til den mere kon-

junkturfølsomme beskæftigelsesudvikling for personer med handicap.

Færre af de ikke-beskæftigede med handicap end af de ikke-beskæftigede

uden handicap søger eller ønsker et job. Desuden ser Ikke-beskæftigede med

handicap, der søger eller ønsker et job, ud til typisk at være længere fra ar-

bejdsmarkedet end den tilsvarende gruppe af personer uden handicap. Dette

resultat viser sig ved, at færre af de ikke-beskæftigede med handicap søger

job og kan tiltræde inden for 2 uger. Resultatet viser sig også, når vi sammen-

ligner de ydelser, som ikke-beskæftigede med og uden handicap, der ønsker

eller søger job, modtager.

Under covid-19 var lidt flere af lønmodtagerne med end af lønmodtagerne

uden handicap hjemsendt på lønkompensationsordningen. Samtidig var løn-

modtagerne med handicap hjemsendt i lidt længere tid. Forskellene mellem de

to grupper er dog relativt små.

Relativt set lidt flere af lønmodtagere med handicap end af lønmodtagerne

uden handicap har oplevet et større arbejdspres under covid-19. Samtidig har

lidt flere af lønmodtagere med handicap frygtet at blive afskediget, og flere af

dem har været nervøse for deres helbred i forbindelse med deres arbejde.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse har stor betydning for den enkeltes beskæftigelsesmuligheder. I

dette kapitel har vi derfor fokus på uddannelsesniveauet og sammenhængen

mellem uddannelse og beskæftigelse for personer med handicap. Vi ser først

på, hvordan personer med handicap er fordelt på deres højeste fuldførte ud-

dannelse. Dernæst ser vi på, om sammenhængen mellem uddannelse og be-

skæftigelse er stærkere for personer med end for personer uden handicap. I

forlængelse heraf viser vi, om det stigende uddannelsesniveau har bidraget til

at forklare stigningen i beskæftigelsen fra 2008 til 2021 (se kapitel 4, som vi-

ser, at beskæftigelsesfrekvensen er steget i den nævnte periode).

5.1

Hvilke uddannelser har personer med

handicap?

Tidligere undersøgelser viser, at uddannelsesniveauet er lavere for personer

med handicap end for personer uden handicap, se fx Larsen, Jakobsen & Mik-

kelsen (2020) og Amilon, Østergaard & Olsen (2021). Det samme finder vi i

denne undersøgelse, se Tabel 5.1, som viser, hvordan personer med og uden

handicap er fordelt på højeste fuldførte uddannelse i 2021. Sammenlignet med

personer uden handicap har relativt flere personer med handicap en grund-

skoleuddannelse og relativt færre en gymnasial eller videregående uddan-

nelse. Især personer med et større handicap har et lavt uddannelsesniveau.

Andelen med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er 44 pct. for per-

soner med større handicap, 27 pct. for personer med mindre handicap og 25

pct. for personer uden handicap. Andelen med en lang videregående uddan-

nelse som højeste fuldførte uddannelse er 3 pct. for personer med større han-

dicap, 9 pct. for personer med mindre handicap og 13 pct. for personer uden

handicap.

Mens andelen med en videregående uddannelse er relativt lav for personer

med handicap, er andelen af dem, der har en erhvervsfaglig uddannelse, en

smule højere end for personer uden handicap. 31 pct. af personerne med

større handicap og 29 pct. af personerne med mindre handicap har en sådan

uddannelse mod 27 pct. af personerne uden handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.1

Personer fordelt efter uddannelsesniveau. Særskilt efter, om de har

et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2021.

Vægtet procent.

Større

handicap*

Mindre

handicap*

27,0

11,5

29,1

4,7

18,3

9,3

100,0

507.383

1.758

Handicap

i alt*

33,3

9,9

29,7

4,0

16,2

7,0

100,0

809.698

2.727

Intet

handicap

25,1

11,9

26,8

4,7

18,2

13,2

100,0

3.392.497

8.762

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående ud-

dannelse

Lange videregående uddannelse

I alt, procent

Opregnet antal

Uvægtet antal

43,9

7,2

30,5

2,8

12,6

3,0

100,0

302.315

969

Uddannelsesniveauet for personer med handicap varierer med alderen for

handicappets opståen, se Tabel 5.2. Personer, hvor handicappet er medfødt

eller er opstået i 0-29-årsalderen, har en lavere andel med en erhvervsfaglig

eller videregående uddannelse end personer, hvor handicappet er opstået i

30-64-årsalderen.

Generelt tager mange deres uddannelse, inden de fylder 30 år, og mange af

de personer, der får et handicap i 30-64-årsalderen, vil derfor have taget den

uddannelse, de havde planlagt at få, inden de fik deres handicap. Det for-

holdsvis lave uddannelsesniveau blandt personer, som har fået deres handi-

cap, før de fyldte 30 år, afspejler dermed, at et handicap kan være en barriere

for at tage en uddannelse. Dette understøttes af tidligere undersøgelser, som

viser, at unge med handicap har et større fravær i 9. klasse, i mindre omfang

tager folkeskolens afgangsprøve, får lavere karakterer ved afslutningen af 9.

klasse og i mindre omfang gennemfører en ungdomsuddannelse end unge

uden handicap (Amilon et al., 2021; Mortensen et al., 2020; Phil & Salmon,

2021). Sidstnævnte hænger bl.a. sammen med, at unge med handicap har et

relativt stort frafald på uddannelserne. Flere unge med handicap fremhæver,

at deres sygdom eller handicap var årsagen til frafaldet, eller at frafaldet

skyldtes stress, depression eller lignende (Amilon et al., 2021).

Fordelingen i Tabel 5.2 tyder endvidere på, at unge med større handicap i større omfang vælger er-

hvervsfaglige uddannelser end videregående uddannelser. Dette underbygges af en analyse fra Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at blandt 18-årige, der er i gang med en uddannelse, er

relativt flere personer med handicap end personer uden handicap i gang med en erhvervsfaglig ud-

dannelse (Phil & Kirkbak, 2019).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.2

Personer med handicap fordelt efter uddannelsesniveau. Særskilt

efter alder for handicappets opståen, og om handicappet er større

eller mindre, 2021. Vægtet procent.

Medfødt eller 0-29 år

30-64 år

Ved ikke

Større handicap

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Videregående uddannelser

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Mindre handicap

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Videregående uddannelser

I alt, procent

Opregnet antal

Uvægtet antal

Handicap i alt

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Videregående uddannelser

I alt, procent

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

medfødt eller opstået i 0-29 års alderen

54,1

10,8

19,3

15,7

100,0

109.044

302

36,3

3,9

39,5

20,3

100,0

159.861

559

30,6

18,2

21,7

29,4

100,0

210.014

655

21,6

5,1

36,3

37,0

100,0

239.710

922

38,7

15,7

20,9

24,7

100,0

319.059

957

27,5

4,6

37,6

30,4

100,0

399.570

1.481

40,1

12,8

25,8

21,3

100,0

90.737

288

36,2

13,8

26,6

23,5

100,0

57.659

181

46,8

11,0

24,6

17,6

100,0

33.078

107

*Statistisk signifikant forskel mellem uddannelsesfordelingen for denne gruppe og fordelingen for personer, hvor handicappet er

Endelig er det værd at bemærke, at personer, hvis handicap er opstået i 30-

64-årsalderen, har en højere andel med en erhvervsfaglig uddannelse og en

lavere andel med en videregående uddannelse end personer uden handicap,

se Tabel 5.1 og Tabel 5.2. Forskellen kan bl.a. være et udtryk for, at personer

med en erhvervsfaglig uddannelse har en større risiko for at få et handicap

end personer med en videregående uddannelse. Personer med et handicap

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

opstået i 30-64-årsalderen er samtidig ældre i gennemsnit end personer uden

handicap vist i Tabel 5.1.

Da andelen, der tager en erhvervsfaglig uddan-

nelse, har været faldende i de senere år (Amilon et al., 2021),

kan den for-

skellige alderssammensætning også bidrage til at forklare den forholdsvis

store andel af personer med et handicap opstået i 30-64-årsalderen, som har

en erhvervsfaglig uddannelse.

Tabel 5.3

Personer med en erhvervsfaglig uddannelse fordelt efter

uddannelsesretning. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent.

Større

handicap*

Bygge- og anlægsteknik

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Mekanik, jern og metal

Social og sundhed

Teknik, teknologi og industriel produktion

Service

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Andet

I alt, procent

Opregnet antal

Uvægtet antal

9,8

33,2

15,2

18,7

9,0

6,9

4,2

2,9

100

92.333

332

Mindre

handicap*

7,4

38,7

13,1

13,2

9,9

6,3

5,8

5,7

100

147.891

510

Handicap

i alt*

8,3

36,6

13,9

15,3

9,6

6,5

5,2

4,6

100

240.223

842

Intet

handicap

11,9

34,0

14,1

9,7

11,8

7,1

6,5

4,9

100

693.143

2.272

Det er ikke kun uddannelsesniveauet, der varierer for personer med og uden

handicap, men også, hvilke erhvervsfaglige og videregående uddannelser per-

soner i de to grupper har gennemført. Dette fremgår af Tabel 5.3 og 5.4, som

viser, hvordan hhv. personer med en erhvervsfaglig uddannelse og personer

med en videregående uddannelse er fordelt på uddannelsesretning. Blandt

personer med en erhvervsfaglig uddannelse er personer med handicap især

overrepræsenterede inden for retningen ’social og sundhed’. Andelen med en

uddannelse inden for ’social og sundhed’ er 19 pct. for personer med større

handicap, 13 pct. for personer med mindre handicap og 10 pct. for personer

uden handicap. Omvendt er personer med handicap fx underrepræsenterede

Personer, hvis handicap er opstået i 30-64-årsalderen, er 53 år i gennemsnit, mens gennemsnitsalde-

ren for personer uden handicap er 40 år.

Det er variablen STATUS10, som er anvendt.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

inden for uddannelsesretningerne ’bygge- og anlægsteknik’ og ’teknik, tekno-

logi og industriel produktion’ (Tabel 5.3).

Tabel 5.4

Personer med en videregående uddannelse fordelt efter

uddannelsesretning. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

om handicappet er større eller mindre, 2021. Vægtet procent

Større

handicap*

Bygge- og anlægsteknik

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Mekanik, jern og metal

Social og sundhed

Samfundsvidenskab

Undervisning og læring

Teknik, teknologi og industriel produktion

Naturvidenskab

Andet

I alt, procent

Opregnet antal

Uvægtet antal

1,5

10,8

3,2

41,0

6,3

15,2

6,4

2,5

13,1

100

55.496

217

Mindre

handicap*

2,7

13,2

1,8

35,2

9,7

10,2

7,4

2,9

16,9

100

164.119

640

Handicap

i alt*

2,4

12,6

2,1

36,7

8,9

11,5

7,1

2,8

16,0

100

219.615

857

Intet

handicap

4,0

18,4

2,0

26,1

9,4

8,7

4,4

17,5

100

933.061

3.329

Blandt personer med en videregående uddannelse er personer med handicap

også i høj grad overrepræsenterede inden for retningen ’social og sundhed’.

Blandt personer med en videregående uddannelse er andelen med en uddan-

nelse inden for ’social og sundhed’ 41 pct. for personer med større handicap,

35 pct. for personer med mindre handicap og 26 pct. for personer uden handi-

cap. Omvendt er personer med handicap underrepræsenterede inden for ud-

dannelsesretningen ’erhvervsøkonomi, administration og jura’. Blandt personer

med en videregående uddannelse er andelen med en uddannelse inden for

denne retning 11 pct. for personer med større handicap, 13 pct. for personer

med mindre handicap og 18 pct. for personer uden handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

5.2

Sammenhæng mellem uddannelse og

beskæftigelse

Uddannelse øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse – det gælder

både for personer med og uden handicap, se fx Rode Larsen & Høgelund

(2015) og Rode Larsen & Larsen (2017). Tidligere undersøgelser tyder endvi-

dere på, at uddannelse betyder mere for personer med handicap end for per-

soner uden handicap, se fx Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2020). I dette af-

snit undersøger vi nærmere, om den positive sammenhæng mellem uddan-

nelse og beskæftigelse er mest udtalt for personer med handicap.

Personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har ifølge Tabel

5.5 – og i overensstemmelse med tidligere undersøgelser – en lavere beskæf-

tigelsesfrekvens end personer med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse. Dette gælder både personer med og uden handicap. Personer med en

lang videregående uddannelse har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Vi fin-

der også, at forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for personer med

grundskole og personer med en lang videregående uddannelse er størst for

personer med handicap. Dette tyder ligesom Larsen, Jakobsen & Mikkelsen

(2020) på, at sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse er stær-

kere for personer med handicap end for personer uden handicap.

For at undersøge, om den stærkere sammenhæng er statistisk signifikant, har

vi gennemført en regressionsanalyse for hvert af årene 2008, 2010, 2012,

2014, 2016, 2019, 2020 og 2021, hvor beskæftigelsessandsynligheden er den

afhængige variabel, og hvor vi medtager interaktionsled mellem uddannelses-

niveau, og om personen har et handicap eller ej. Er koefficienterne til interakti-

onsleddene positive og statistisk signifikante, er sammenhængen mellem ud-

dannelse og beskæftigelsessandsynlighed stærkere for personer med handi-

cap end for personer uden handicap. Vi finder positive og statistisk signifi-

kante koefficienter til interaktionsleddene for alle. Resultatet er vist for 2008

og 2021 i Bilagstabel 4.1.

Regressionsresultaterne underbygger dermed, at

uddannelse har stærkere betydning for personer med end for personer uden

handicap.

Regressionsresultaterne for de øvrige år kan fås ved henvendelse til rapportens forfattere.

Vi har også gennemført regressionsanalyser særskilt for personer med og uden handicap, hvor vi har

medtaget interaktionsled mellem år og uddannelsesniveau med det formål at undersøge, om betyd-

ningen af uddannelse for beskæftigelsessandsynlighed har ændret sig fra 2008 til 2021. Resulta-

terne tyder ikke på, at betydningen af uddannelse har ændret sig over tid. Disse regressionsresulta-

ter kan få ved henvendelse til forfatterne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.5

Beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige særskilt efter om de har et

handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, og

særskilt efter uddannelsesniveau, 2021. Vægtet procent.

Større handicap

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddan-

nelser

Korte videregående ud-

dannelser

Mellemlange videregå-

ende uddannelser

Lange videregående ud-

dannelser

Anm.:

Mindre handicap

60,2

59,8

Handicap i alt

46,6

52,4

Intet handicap

73,2

77,0

32,7

32,5

40,2

79,4

64,3

92,1

56,4

86,3

78,6

91,3

51,5

81,3

72,7

90,7

68,3

90,9

87,2

94,6

Det mindste beregningsgrundlag har vi for personer med mindre handicap med kort videregående uddannelse, hvor opreg-

net/uvægtet antal personer er 3.291/12.

For at illustrere, at uddannelse ser ud til at betyde mest for personer med han-

dicap, har vi med afsæt i resultaterne af de lineære regressionsanalyser be-

regnet sandsynligheden for at være i beskæftigelse for personer med et givet

uddannelsesniveau for hvert af de undersøgte år. Sandsynlighederne er be-

regnet særskilt for personer med og uden handicap, mens de øvrige forkla-

rende variabler (køn, alder og herkomst samt om personen har en partner eller

ej) antager gennemsnitsværdien for alle (se også afsnit 2.2). De beregnede

sandsynligheder er vist i Figur 5.1 for personer med hhv. en grundskoleuddan-

nelse, en erhvervsfaglig uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse

og en lang videregående uddannelse.

Figuren illustrerer, at der er væsentlig større forskel på beskæftigelsessand-

synligheden for personer med en grundskoleuddannelse og en videregående

uddannelse blandt personer med handicap end blandt personer uden handi-

cap. Figuren illustrerer også, at forskellen i beskæftigelsessandsynligheden for

personer med og uden handicap især er stor for personer med grundskole

som højeste fuldførte uddannelse.

Spørgsmålet er, hvad der forklarer den relativt stærke sammenhæng mellem

uddannelse og beskæftigelse for personer med handicap. Internationale un-

dersøgelser viser, at uddannelse har en kausal effekt på lønindkomst (Card,

1999), men vi kan ikke på baggrund af denne analyse sige noget om kausali-

tet. Vi kan med andre ord ikke sige med sikkerhed, at uddannelse har en

større

kausal

effekt på beskæftigelsessandsynligheden for personer med han-

dicap end for personer uden handicap.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.1

Beregnet beskæftigelsessandsynlighed for personer med

udvalgte uddannelsesniveauer. Særskilt efter, om de har et

handicap eller ej. Vægtet procent med et 90-procents-

konfidensinterval.

Handicap i alt

100

Procent

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Grundskole

MVU

LVU

100

Intet handicap

2008 2010 2012 2014 2016 2019 2020 2021

Grundskole

MVU

LVU

Anm.:

De beregnede sandsynligheder er baseret på regressionsanalyser for hvert undersøgelsesår fra 2008 til 2021. Resultaterne af

regressionsanalyserne for 2008 og 2021 er vist i Bilagstabel 4.1. Resultater for de øvrige år kan fås ved henvendelse til rap-

portens forfattere.

Note:

Der er anvendt følgende forkortelser: ’EU’: erhvervsfaglig uddannelse; ’MVU’: mellemlang videregående uddannelse; ’LVU’:

lang videregående uddannelse.

Der kan være flere forklaringer på den store forskel på beskæftigelsessand-

synligheden for personer med handicap, afhængigt af om de har grundskole

eller uddannelse ud over grundskolen. En af forklaringerne kan være, at handi-

cappet er en stor barriere både for at tage en uddannelse og for at opnå be-

skæftigelse for mange af dem, der har grundskole som højeste fuldførte ud-

dannelse. En anden – og kausal – forklaring på den store forskel kan være, at

uddannelse kan være et vigtigt signal om god arbejdsevne, især for personer

med handicap: Er arbejdsgiverne generelt usikre på ressourcerne hos perso-

ner med handicap, kan en uddannelse bidrage til at signalere en arbejdsevne

på et vist niveau.

Uanset uddannelsesniveau har personer med handicap dog en lavere beskæf-

tigelsessandsynlighed end personer uden handicap. Forskellen kan bl.a.

hænge sammen med informationsasymmetri på arbejdsmarkedet, hvor både

arbejdsgiver og jobansøger mangler information. Denne asymmetri kan være

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

en særlig udfordring for personer med handicap. Arbejdsgiveren har svært

ved at vurdere jobansøgerens reelle produktivitet, herunder hvad en evt. funk-

tionsnedsættelse betyder for udførelsen af arbejdsopgaverne, og kan af den

grund fravælge en jobansøger med handicap. Jobansøgeren har sjældent (til-

strækkelig) viden om arbejdspladsens tilgængelighed (hvilket kan være vigtigt

for personer med et fysisk handicap) eller virksomhedens holdning til at have

personer med handicap ansat (Bredgaard & Thuesen, 2020). Mangel på net-

værk og arbejdsmarkedserfaring kan desuden være en særlig barriere for per-

soner med handicap. Tidligere undersøgelser viser, at personer med handicap

har færre jobrelevante netværk end personer uden handicap (Thuesen & Shar-

mshiri-Petersen, 2020). Manglende arbejdsmarkedserfaring kan også gøre det

svært at finde job efter endt uddannelse for personer med handicap (Holt,

2020). Manglen på arbejdsmarkedserfaring kan bl.a. hænge sammen med, at

personer med handicap i mindre omfang har fritids- og studiejob end personer

uden handicap (Larsen et al., 2020).

5.3

Stigende beskæftigelse: Hvad betyder et

stigende uddannelsesniveau?

Som det fremgår af kapitel 4, stiger beskæftigelsesfrekvensen for personer

med handicap fra 51,4 pct. i 2008 til 60,8 pct. i 2021. I dette afsnit har vi un-

dersøgt, om en ændret sammensætning af gruppen af personer med handicap

bidrager til at forklare det stigende beskæftigelsesniveau for denne gruppe fra

2008 til 2021.

Til dette formål har vi anvendt dekomponeringsmetoden, se illustration heraf i

Figur 5.2.

Ved brug af denne metode har vi ”opløst” forskellen på beskæfti-

gelsesfrekvensen i 2008 og 2021 i en del, der hænger sammen med, at perso-

ner med handicap er fordelt forskelligt på en række karakteristika, herunder

uddannelsesniveau (i figuren kaldet ’ forskelle i karakteristika’), og i den reste-

rende del (i figuren kaldet ’rest’).

Vores fokus er på, hvor stor en del af stigningen i beskæftigelsesfrekvensen

der kan tilskrives, at personer med handicap er anderledes sammensat i 2021

end i 2008. Det vil sige, at vi har fokus på at opgøre betydningen af ’forskelle i

karakteristika’, jf. Figur 5.2. Det primære formål er at belyse, om et stigende

uddannelsesniveau har bidraget til den stigende beskæftigelse. (Larsen, Ja-

kobsen & Mikkelsen (2020) viser, at uddannelsesniveauet for personer med

handicap er steget fra 2008 til 2019). Vi ser dog også på, om ’forskelle i karak-

teristika’, hvad angår køn, alder og herkomst, samt om man har en partner el-

ler ej, har bidraget til beskæftigelsesstigningen. Vi har lavet en tilsvarende

For nærmere beskrivelse af dekomponeringsmetoden, se afsnit 2.2 og Bilag 1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

analyse for personer uden handicap. Beskæftigelsesfrekvensen er også steget

for personer uden handicap fra 2008 til 2021 – stigningen (fra 81,8 pct. til 85,6

pct.) er dog mindre end for personer med handicap.

Figur 5.2

Oversigt over dekomponeringsanalyse

Opløsning af forskel på beskæftigelsesfrekvens i 2008 og 2021 i en del, der hænger sammen

med, at personernes sammensætning på karakteristika er forskellig i de to år, og i den reste-

rende del.

Vi viser først, hvordan sammensætningen af personer med og uden handicap

på uddannelsesniveau og på de øvrige nævnte karakteristika har ændret sig

fra 2008 til 2021. Dernæst viser vi, hvorvidt ændringer i uddannelsesniveauet

har bidraget til beskæftigelsesstigningen fra 2008 til 2021.

Både personer med og uden handicap har et højere uddannelsesniveau i 2021

end i 2008: Relativt færre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse,

mens relativt flere har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse

(Tabel 5.6). Personer med handicap er yngre i gennemsnit i 2021 end i 2008:

Relativt flere er 16-29 år, og relativt færre er 49-64 år. Alderssammensætnin-

gen blandt personer uden handicap er derimod stort set den samme i 2021

som i 2008: Andelen af 16-29-årige er omtrent den samme i de to år, mens lidt

færre er 30-49 år, og lidt flere er 50-64 år i 2021.

Lidt færre af personerne med handicap er indvandrere i 2021 end i 2008,

mens lidt flere er efterkommere. Blandt personer uden handicap udgør både

indvandrere og efterkommere derimod en større andel i 2021. I begge grupper

har relativt færre en partner i 2021 end i 2008 (Tabel 5.6).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.6

Fordeling på karakteristika i 2008 og 2021. Særskilt for personer med

og uden handicap. Vægtet procent.

Handicap i alt

2008

Uddannelse

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

I alt

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Herkomst

Dansk

Indvandrer

Efterkommer

I alt

Partner

Nej

I alt

Opregnet antal (min)

Uvægtet antal (min)

Anm.:

Intet handicap

2021

2008

2021

30,8

9,4

32,4

4,2

15,2

8,1

100,0

25,1

11,9

26,8

4,7

18,2

13,2

100,0

44,6

5,2

33,3

2,7

11,6

2,5

100,0

33,3

9,9

29,7

4,0

16,2

7,0

100,0

45,2

54,8

100,0

44,7

55,3

100,0

51,7

48,3

100,0

52,2

47,8

100,0

13,5

15,5

23,4

47,5

100,0

19,3

16,2

19,4

45,1

100,0

28,6

22,4

26,7

100,0

28,7

21,3

21,0

29,0

100,0

91,7

7,9

0,4

100,0

92,0

7,2

0,9

100,0

91,5

7,3

1,2

100,0

87,9

10,5

1,7

100,0

37,3

62,7

100,0

652.407

3.071

42,7

57,3

100,0

809.698

2.725

34,3

65,7

100,0

2.873.970

14.547

37,9

62,1

100,0

2.582.799

8.762

*Statistisk signifikant forskel på uddannelsesfordelingen for 2021 og 2008.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Spørgsmålet er, om den ændrede sammensætning på uddannelse og andre

karakteristika fra 2008 til 2021 bidrager til at forklare den stigende beskæfti-

gelse. Dette undersøger vi som nævnt med dekomponeringsmetoden, og re-

sultaterne heraf er vist i Tabel 5.7. I den første række i tabellen er stigningen i

beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2021 vist. Beskæftigelsesfrekvensen er

steget med 9,4 procentpoint (60,8-51,4) for personer med handicap og med

3,8 procentpoint for personer uden handicap. Det er disse beskæftigelsesstig-

ninger, som vi forsøger at forklare med dekomponeringsanalysen. Fortolknin-

gen af bidrag fra ’forskelle i karakteristika’ er beskrevet i Boks 5.1.

En ændret sammensætning af gruppen af personer med handicap kan ifølge

analyserne vist i Tabel 5.7 forklare 2,0 procentpoint af stigningen i gruppens

beskæftigelsesfrekvens fra 2008 til 2021 på 9,4 procentpoint. Det svarer til, at

21 pct. af beskæftigelsesstigningen kan tilskrives ’forskelle i karakteristika’.

Det stigende uddannelsesniveau forklarer 2,8 procentpoint svarende til 30

pct. af beskæftigelsesstigningen. Grunden til, at det samlede bidrag fra ’for-

skelle i karakteristika’ er mindre end bidraget fra ændringen i uddannelsesni-

veau er bl.a., at faldet i andelen af personer med handicap, der har en partner,

omvendt bidrager til et fald i beskæftigelsesfrekvensen. Dette fald kan tilskri-

ves, at der er en positiv sammenhæng mellem at have en partner og sandsyn-

ligheden for at være i beskæftigelse, se Bilagstabel 4.2.

Beskæftigelsesstigningen har som nævnt været mindre fra 2008 til 2021 for

personer uden handicap end for personer med handicap, men det er også en

mindre andel af beskæftigelsesstigningen, som er forklaret med ’forskelle i ka-

rakteristika’: En ændret sammensætning forklarer 0,4 procentpoint af beskæf-

tigelsesstigningen på 3,8 procentpoint, hvilket svarer til 11 pct. af beskæftigel-

sesstigningen for personer uden handicap. Et stigende uddannelsesniveau

forklarer 19 pct. af beskæftigelsesstigningen, hvilket også er en mindre andel

end for personer med handicap.

Regressionsanalyserne, der ligger bag dekomponeringsanalyserne, er vist i Bilagstabel 3.2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.7

Dekomponeringsanalyse af forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem

2008 og 2021. Særskilt for personer med og uden handicap. Vægtet

procentpoint og vægtet procent.

Personer med handicap

Personer uden handicap

Procentpoint

Forskel i beskæftigelsesfrekvens

Forskelle i karakteristika, i alt

Uddannelsesniveau

Køn

Alder

Partner

Herkomst

Rest, i alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

9,4

2,0

2,8

0,0

-0,2

-0,7

0,1

7,4

5.801

1.462.106

Procent

100,0

21,1

30,4

-0,4

-2,5

-7,7

1,3

78,9

Procentpoint

3,8

0,4

0,7

0,0

-0,1

3,3

23.309

5.459.753

Procent

100,0

10,9

18,7

0,8

-3,2

-3,3

-2,2

89,1

Analyserne viser, at et stigende uddannelsesniveau bidrager til at forklare

stigningen i beskæftigelsesfrekvensen. Det meste af beskæftigelsesstignin-

gen falder dog i kategorien ’Rest’ (79 pct. for personer med handicap og 98

pct. for personer uden handicap). Denne del kan, som det fremgår af Figur 5.2,

tilskrives forskellig beskæftigelsessandsynlighed for personer i 2008 og 2021

med samme karakteristika (fx at beskæftigelsessandsynligheden for personer

med grundskole er forøget fra 2008 til 2021) eller uobserverbare forhold, som

analysen ikke tager højde for (fx forbedret kvalitet af støtten til personer med

handicap i forhold til at få en uddannelse eller komme i beskæftigelse og for-

bedret mulighed for at få et fleksjob).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Boks 5.1

Dekomponeringsanalyse: Fortolkning af bidrag fra forskelle i

karakteristika

▪

Bidrag med positivt fortegn: Hvis fordelingen på det pågældende karak-

teristikum havde været den samme i 2021 som i 2008, ville forskellen i

beskæftigelsesfrekvensen have været mindre (reduktionen svarer til bi-

dragets størrelse). Det vil sige, at hvis personer med handicap fx havde

haft samme (lavere) uddannelsesniveau i 2021 som i 2008, ville stignin-

gen i beskæftigelsesfrekvensen have været mindre.

Bidrag med negativt fortegn: Hvis fordelingen på det pågældende ka-

rakteristikum havde været den samme i 2021 som i 2008, ville forskellen

i beskæftigelsesfrekvensen have været større (stigningen svarer til bi-

dragets størrelse). Det vil sige, at hvis fx personer med handicap i 2021

havde haft samme (lavere) andel uden en partner som i 2008, så ville

stigningen i beskæftigelsesfrekvensen have været større.

▪

5.4

Opsamling

Flere af personerne med handicap end af personerne uden handicap har en

grundskoleuddannelse, og færre af dem har en gymnasial eller videregående

uddannelse. Især personer med et større handicap har et lavt uddannelsesni-

veau. Andelen med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er 44 pct.

for personer med større handicap, 27 pct. for personer med mindre handicap

og 25 pct. for personer uden handicap.

Uddannelsesniveauet for personer med handicap afhænger af alderen for

handicappets opståen. Personer, der har et medfødt handicap eller et handi-

cap, der er opstået i 0-29-årsalderen, har et lavere uddannelsesniveau end

personer med et handicap, der er opstået i 30-64-årsalderen. Det forholdsvist

lave uddannelsesniveau for personer, som har fået deres handicap, før de

fyldte 30 år, afspejler dermed, at et handicap kan være en barriere for at tage

en uddannelse.

Uddannelse øger beskæftigelsessandsynligheden for både personer med og

uden handicap, men den positive sammenhæng mellem uddannelse og be-

skæftigelse er tilsyneladende mest udtalt for personer med handicap.

Beskæftigelsesfrekvensen er steget for personer med handicap fra 2008 til

2021, se kapitel 4. Stigningen i denne gruppes uddannelsesniveau forklarer 30

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

pct. af stigningen i gruppens beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekven-

sen er også steget for personer uden handicap. Stigningen er dog mindre for

personer uden end for personer med handicap. En stigning i uddannelsesni-

veauet forklarer 19 pct. af stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for personer

uden handicap. Det meste af beskæftigelsesstigningen kan dog tilskrives for-

skelle i beskæftigelsessandsynligheden for personer i 2008 og 2021 med

samme karakteristika og/eller uobserverbare forhold, som analysen i sagens

natur ikke kan tage højde for.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Ordinære job og fleksjob

Frem til 2025 er der en politisk målsætning om, at flere af de personer, der har

et større selvoplevet handicap, og som er på en midlertidig ydelse, kommer

ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et

fleksjob (se kapitel 1).

Formålet med dette kapitel er for det første at vise, hvordan personer med

handicap er fordelt på ordinære job og job på særlige vilkår, herunder fleksjob

(her kaldet

jobtyper

). Vi ser i denne forbindelse også på, hvordan beskæftigel-

sesfremgangen fra 2020 til 2021 for personer med handicap, se kapitel 4, er

fordelt på disse jobtyper.

Jobforhold spiller en central rolle for beskæftigedes levestandard og mulighe-

der for livsudfoldelse. Formålet med kapitlet er derfor for det andet at vise,

hvad der karakteriserer beskæftigelsen for personer med handicap afhængigt

af deres jobtype. Vi karakteriserer her beskæftigelsen med hensyn til branche,

arbejdsfunktion, personaleledelse, arbejdstid, tilknytning til arbejdsplads, kva-

lifikationskrav og barrierer for jobmobilitet.

6.1

Hvor mange har job på særlige vilkår?

20 pct. af de beskæftigede med handicap har et job på særlige vilkår, se Tabel

6.1. Heraf har de 15 pct. et fleksjob. Job på særlige vilkår omfatter her – ud

over fleksjob – bl.a. løntilskudsjob for førtidspensionister, aftalebaserede skå-

nejob uden offentligt tilskud, job under isbryderordningen og beskyttet be-

skæftigelse (disse jobtyper er i det følgende betegnet ’andet job på særlige

vilkår’). 78 pct. har et ordinært job, mens 2 pct. ikke ved, om de er ansat på

særlige vilkår.

Blandt beskæftigede med større handicap har halvdelen (49 pct.) et job på

særlige vilkår, hvoraf flertallet (38 pct.) er ansat i et fleksjob. De tilsvarende

andele for beskæftigede med mindre handicap er hhv. 11 og 8 pct. 47 pct. af

de beskæftigede med større handicap og 88 pct. af de beskæftigede med

mindre handicap har et ordinært job. Især beskæftigede med et kognitivt han-

dicap er beskæftigede på særlige vilkår, se Bilagstabel 2.10. Kun 44 pct. af

dem har et ordinært job, mens 36 pct. har et fleksjob.

Beskæftigelsen er steget med 5,5 procentpoint fra 2020 til 2021 for personer

med handicap, se kapitel 4. Af Figur 6.1 fremgår, hvordan denne beskæftigel-

sesfremgang er fordelt på jobtyper. Beskæftigelsesfremgangen for personer

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

med handicap viser sig især ved, at relativt flere (4,7 procentpoint) af dem er i

ordinære job i 2021. Desuden er andelen af personer med handicap i ’andet

job på særlige vilkår’ (dvs. andet job end fleksjob) steget med 0,8 procentpo-

int. Andelen af personer i fleksjob er derimod næsten uændret.

Tabel 6.1

Beskæftigede med handicap fordelt på jobtype. I alt og særskilt efter,

om handicappet er større eller mindre. Vægtet procent.

Større handicap*

Ordinært job

Fleksjob

Andet job på særlige vilkår

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

Mindre handicap

87,6

8,1

2,6

1,6

100,0

373.696

1.334

Handicap i alt

77,9

15,3

4,6

2,2

100,0

491.738

1.756

47,2

37,8

11,0

4,0

100,0

118.042

422

Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål:

Er du ansat i job på særlige vilkår pga. helbredsproblemet eller handicappet? Vi tæn-

ker på fx fleksjob eller i et løntilskudsjob for førtidspensionister

. Respondenterne har kunnet svare ’ja’ (til forskellige typer af job på

særlige vilkår), ’nej’ eller ’ved ikke’. Personer, der har svaret nej til, at de er ansat på særlige vilkår, er her kategoriseret som værende

i ’ordinært job’.

Note:

’Andet job på særlige vilkår’ omfatter bl.a. løntilskudsjob for førtidspensionister, aftalebaserede skånejob uden offentligt tilskud, job

under isbryderordningen og beskyttet beskæftigelse.

Udviklingen fra 2020 til 2021 er forskellig for personer med større og mindre

handicap. For personer med mindre handicap gælder, at beskæftigelsen er

stort set den samme i 2021 som i 2020, se kapitel 4. Desuden er denne grup-

pes fordeling på jobtype stort set den samme i de to år: 7-8 pct. af de be-

skæftigede med mindre handicap er ansat på særlige vilkår.

Beskæftigelsen for personer med større handicap er derimod steget med 4,7

procentpoint fra 2020 til 2021, se kapitel 4. Beskæftigelsesfremgangen for

denne gruppe viser sig især ved, at relativt flere af dem har et job på særlige

vilkår (ca. 3 procentpoint ligeligt fordelt på fleksjob og andet job på særlige

vilkår). En mindre del (knap 1 procentpoint) af stigningen kan tilskrives, at rela-

tivt flere af personerne med større handicap har et ordinært job.

Antallet

af personer med handicap i fleksjob er dog ifølge vores opgørelse steget (ikke vist i figur).

Den sidste del af stigningen viser sig ved, at relativt flere (1 procentpoint) har svaret ’ved ikke’ i 2021,

dvs. at lidt flere af personerne med større handicap har anført, at de ikke ved, om de er ansat på

særlige vilkår.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Stigningen i andelen af personer med større handicap, der har job på særlige

vilkår, slår ikke igennem blandt personer med handicap generelt set. Det skyl-

des for det første, at kun 37 pct. (mod 47 pct. i 2020) af personerne med han-

dicap har et større handicap, se afsnit 3.1 og Larsen, Jakobsen & Mikkelsen

(2021). For det andet er beskæftigelsen markant mindre blandt personer med

større handicap end blandt personer med mindre handicap, se kapitel 4.

Figur 6.1

Fordeling på jobtype i 2020 og 2021

Andel beskæftigede med handicap fordelt på jobtype. I alt og særskilt efter handicappets stør-

relse, 2020 og 2021. Vægtet procent.

Procent

Ved ikke

Ordinært job

Andet job på

særlige vilkår

64,8

18,4

4,3

14,8

2021

1,4

6,0

2020

1,9

6,0

2021

2,0

9,5

2020

2,8

9,3

2021

64,5

42,6

17,6

2,8

13,4

2020

Større handicap

Anm.:

Fleksjob

47,3

Mindre handicap

Handicap i alt

For opregnet/uvægtet antal, se afsnit 2.1, Tabel 2.1. Statistisk signifikant forskel mellem 2020 og 2021 for handicap i alt og

for større handicap.

6.2

Branche, arbejdsfunktion og personaleledelse

I dette og de resterende afsnit i kapitlet ser vi på, hvad der karakteriserer be-

skæftigelsen for personer med handicap i 2021 afhængigt af jobtype. Vi har

her valgt at skelne mellem, om de beskæftigede er i fleksjob eller har et ordi-

nært job.

Vi sammenligner undervejs a) beskæftigede med handicap i hhv.

ordinære job og fleksjob og b) beskæftigede i ordinære job blandt personer

Antallet af respondenter i kategorien ’andet job på særlige vilkår’ er for lille til, at det giver mening at

lave særskilte opgørelser for denne gruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

med og uden handicap. Sidstnævnte sammenligning tager afsæt i en anta-

gelse om, at alle beskæftigede uden handicap har et ordinært job.

27, 28

Vi af-

rapporterer også løbende resultater for personer med handicap i alt.

29, 30

Der er ikke de helt store forskelle på, hvordan beskæftigede med handicap er

fordelt på branche afhængigt af deres jobtype, se Tabel 6.2. 42-44 pct. er be-

skæftigede inden for ’offentlig forvaltning og service’, 25-29 pct. er beskæfti-

gede inden for ’byggeri, handel og transport’, og 18-19 pct. er beskæftigede

inden for ’service, finans og ejendom’, og 10-14 pct. er beskæftigede inden for

’landbrug samt fremstillings- og forsyningsvirksomhed’.

Tabel 6.2

Beskæftigede fordelt på branche. Personer med handicap i alt og

særskilt efter jobtype og personer uden handicap i ordinære job,

2021. Vægtet procent.

Handicap

Intet handicap

Ordinært job

Landbrug, fremstillings- og forsyningsvirk-

somhed

Byggeri, handel og transport

Service, finans og ejendom

Offentlig forvaltning og service

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Fleksjob

I alt

Ordinært job*

14,1

24,5

19,1

42,2

100,0

378.769

1.347

9,8

28,5

17,5

44,2

100,0

74.749

292

13,0

25,2

19,3

42,5

100,0

487.213

1.743

14,6

25,3

22,0

38,0

100,0

2.198.560

7.445

Branchefordelingen for beskæftigede med handicap ligner også fordelingen

for beskæftigede uden handicap, når vi fokuserer på beskæftigede i ordinære

job: Der er dog lidt færre af personerne med handicap, der er beskæftigede

Spørgsmål om ansættelse på særlige vilkår er alene stillet til personer med handicap.

I tabeller er statistisk signifikant forskel mellem beskæftigede med handicap i hhv. ordinære job og

fleksjob markeret med * ud for ’handicap, fleksjob’, mens statistisk signifikant forskel mellem be-

skæftigede i ordinære job blandt personer med og uden handicap er markeret med * ud for ’intet

handicap, ordinært job’. I figurer fremgår statistisk signifikant forskel mellem grupperne af anmærk-

ning.

Det maksimale opregnede/uvægtede antal for de undersøgte grupper i dette og de resterende afsnit

fremgår af Tabel 6.3. Beregningsgrundlaget er i nogle tilfælde en smule mindre end anført her, fordi

specifikke spørgsmål ikke er stillet til alle beskæftigede, men kun til lønmodtagere og beskæftigede

i øvrigt, der har en lønaftale, og fordi spørgsmål i enkelte tilfælde er besvaret med ’ved ikke’.

Kapitlets resultater for ’handicap i alt’ afviger statistisk signifikant fra resultaterne for ’intet handicap,

ordinært job’, med mindre andet er anført.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

inden for ’service, finans og ejendom’ (19 vs. 22 pct.), mens lidt flere af dem er

beskæftigede inden for ’offentlig forvaltning og service’ (42 vs. 38 pct.).

Der er større forskelle mellem beskæftigede med handicap afhængigt af job-

type, når vi ser på fordelingen på arbejdsfunktioner, se Tabel 6.3. Flere af de

beskæftigede i fleksjob end af de beskæftigede i ordinære job har ’almindeligt

kontor- og kundeservicearbejde’ (17 vs. 7 pct.), ’service- og salgsarbejde’ (28

vs. 19 pct.) samt andet manuelt arbejde (23 vs. 8 pct.), mens færre af dem har

’arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau’ (10 vs. 28 pct.) og ’arbejde,

der forudsætter viden på mellemniveau’ (13 vs. 18 pct.).

Tabel 6.3

Beskæftigede fordelt på arbejdsfunktioner. Personer med handicap i

alt og særskilt efter jobtype og personer uden handicap i ordinære

job, 2021. Vægtet procent.

Handicap

Intet handicap

Ordinært job

Militært arbejde

Ledelsesarbejde

Arbejde, der forudsætter viden på højeste ni-

veau

Arbejde, der forudsætter viden på mellemni-

veau

Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde

Service- og salgsarbejde

Håndværkspræget arbejde

Operatør-, monterings- og transportarbejde

Andet manuelt arbejde

Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri

og uoplyst

I alt

Opregnet antal

0,4

2,2

Fleksjob*

0,0

I alt

0,3

1,8

Ordinært job*

0,5

3,0

28,4

10,4

25,0

29,1

18,1

6,7

19,0

6,3

8,1

13,0

16,7

27,6

3,7

3,4

22,5

17,1

8,2

20,1

5,7

11,6

19,3

6,1

17,4

7,6

4,8

8,9

4,6

100,0

2,7

100,0

4,5

100,0

492.0

1.757

3,2

100,0

383.002

1.359

75.040

293

2.211.093

7.482

Uvægtet antal

Omvendt er der meget begrænset forskel på, hvordan beskæftigede i ordi-

nære job (afhængigt af, om de har et handicap eller ej) er fordelt på arbejds-

funktioner. Eksempler på små forskelle er, at lidt flere af disse beskæftigede

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

med handicap har ’service- og salgsarbejde’ (19 vs. 17 pct.), mens lidt færre af

dem har ’håndværkspræget arbejde’ (6 vs. 8 pct.).

Uafhængigt af arbejdsfunktion kan beskæftigede have personaleledelse som

arbejdsopgave. Beskæftigede med handicap har i væsentligt mindre omfang

personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, hvis de er i fleksjob, end

hvis de har et ordinært job (3 vs. 13 pct.).

På dette område er der derimod

relativt begrænset forskel på beskæftigede med og uden handicap, hvis vi

alene ser på dem, der har et ordinært job (13 vs. 15 pct.) (tal for personalele-

delse ikke vist i tabel).

6.3

Arbejdstid

Det normale antal arbejdstimer pr. uge varierer markant, afhængigt af om be-

skæftigede med handicap har et ordinært job eller et fleksjob, se Tabel 6.4. 40

pct. af de beskæftigede i fleksjob arbejder 10 timer pr. uge eller derunder, 51

pct. arbejder 11-20 timer, mens kun 9 pct. arbejder mere end 20 timer. For be-

skæftigede med handicap i ordinære job gælder derimod, at 90 pct. arbejder

mere end 20 timer.

Den ugentlige arbejdstid for beskæftigede med handicap i ordinære job ligner

langt mere arbejdstiden for tilsvarende beskæftigede uden handicap. Små for-

skelle er, at lidt færre af de beskæftigede med handicap i ordinære job arbej-

der 37 timer eller mere pr. uge (71 vs. 74 pct.), mens lidt flere af dem arbejder

28-36 timer pr. uge (16 vs. 14 pct.).

Vi har også set på, hvad deltidsbeskæftigede

angiver som årsag til, at de har

et deltidsjob, se Tabel 6.5. Hele 97 pct. af de beskæftigede i fleksjob angiver

ikke overraskende ’sygdom, handicap, fleksjob’ som årsag til, at de er deltids-

beskæftigede (ikke vist i tabel). Blandt beskæftigede i ordinære job gælder

dette kun 11 og 3 pct. for hhv. personer med og personer uden handicap.

Andel beskæftigede med handicap i alt, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, er

12 pct.

Der er ikke fuld overensstemmelse mellem deltidsbeskæftigelse og det anførte normale antal arbejds-

timer pr. uge (se også note 1 til Tabel 6.5): Knap 1 pct. (vægtet) af alle, der anfører, at de arbejder

på deltid, arbejder normalt mindst 37 timer pr. uge, mens 9 pct. af alle, der anfører, at de arbejder

på fuldtid, normalt arbejder mindre end 37 timer pr. uge. Heraf arbejder langt størstedelen 28-36

timer pr. uge.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.4

Beskæftigede fordelt på normalt antal arbejdstimer pr. uge. Personer

med handicap i alt og særskilt efter jobtype og personer uden

handicap i ordinære job, 2021. Vægtet procent.

Handicap,

ordinært job

1-5 timer

6-10 timer

11-15 timer

16-20 timer

21-27 timer

28-36 timer

37+ timer

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

1,8

4,0

1,7

2,4

3,1

15,7

71,3

100,0

383.002

1.359

Handicap, fleksjob*

Handicap i alt

Intet handicap,

ordinært job*

1,4

4,1

2,4

2,1

2,2

13,6

74,3

100,0

2.209.673

7.478

12,0

28,2

25,1

25,5

4,8

1,9

2,6

100,0

75.040

293

3,7

8,3

5,7

6,4

4,1

13,5

58,2

100,0

491.738

1.756

Tabel 6.5

Deltidsbeskæftigede

fordelt på årsager til at arbejde på deltid.

Personer med handicap i alt og særskilt for dem, der er i ordinære job,

og personer uden handicap i ordinære job, 2021. Vægtet procent.

Handicap,

ordinært job

Kombinerer arbejde med uddannelse

Sygdom, handicap, fleksjob

Passer børn eller andre familiemedlemmer

Andre familiemæssige grunde

Andre personlige grunde

Kan ikke få job på fuld tid

Andre grunde

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Handicap i alt

Intet handicap,

ordinært job*

38,2

3,0

2,9

24,8

3,2

9,8

18,2

100,0

446.439

1730

24,3

11,0

0,8

31,0

3,4

12,5

16,9

100,0

90.016

347

12,4

51,0

0,6

16,8

1,7

7,0

10,6

100,0

180.325

685

Deltidsbeskæftigelse er her baseret på følgende spørgsmål:

Er du beskæftiget på fuldtid eller deltid?

Datagrundlaget gør det ikke

muligt at lave særskilt opgørelse for ’fleksjob’.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigede med handicap i ordinære job angiver derimod især ’andre famili-

emæssige grunde’ (end ’passe børn eller andre familiemedlemmer’) (31 pct.).

og ’kombinerer arbejde med uddannelse’ (24 pct.) som årsager til at have et

deltidsjob. De samme årsager er også de mest udbredte blandt tilsvarende

beskæftigede uden handicap, om end der her er relativt færre, der angiver

’andre familiemæssige grunde (25 pct.), og relativt flere, der angiver ’kombine-

rer arbejde med uddannelse’ (38 pct.). Det er også værd at bemærke, at 13

pct. af de beskæftigede med handicap i ordinære job angiver ’kan ikke få job

på fuld tid’ som årsag til deltidsbeskæftigelse. Den tilsvarende andel blandt til-

svarende beskæftigede uden handicap er lidt lavere, nemlig 10 pct.

I den aktuelle situation med

omfattende arbejdskraftman-

gel i både den offentlige og

den private sektor, se fx Lar-

sen & Jakobsen (2022), er det

særligt relevant at belyse, i

hvilket omfang beskæftigede

med handicap ønsker at ar-

bejde flere timer pr. uge, end

de gjorde på interviewtids-

punktet.

Blandt de beskæftigede med

handicap er der færre af dem,

der har et fleksjob end af

dem, der har et ordinært job,

der ønsker at arbejde flere ti-

mer pr. uge, end de gjorde på

interviewtidspunktet (9 vs. 17

pct.), se Figur 6.2.

Når vi alene ser på beskæftigede i ordinære job, er der relativt flest personer

med handicap, der ønsker at arbejde flere timer, nemlig 17 pct. Den tilsva-

rende andel blandt beskæftigede uden handicap er 12 pct.

Vi har også undersøgt, hvor stor en andel af de beskæftigede der har fleksibel

arbejdstid.

Dette gælder ca. 55 pct. af de beskæftigede (tal ikke vist i tabel).

I dette tilfælde er der ikke forskel på vilkårene for beskæftigede med handicap

afhængigt af jobtype eller mellem beskæftigede med og uden handicap, der

har ordinære job.

Anm.:

Figur 6.2

Flere arbejdstimer

Andel beskæftigede, der ønsker at forøge det antal ti-

mer, de normalt arbejder pr. uge. Personer med handi-

cap i alt og særskilt efter jobtype og personer uden

handicap i ordinære job, 2021. Vægtet procent.

Procent

17,1

Ordinært job

Fleksjob

Handicap

I alt

Ordinært job

Intet

handicap

9,2

16,1

12,2

Statistisk signifikant forskel mellem ’handicap, ordinært job’ og

hhv. ’handicap, fleksjob’ og ’intet handicap, ordinært job’.

Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål:

Skal du møde og gå hjem på faste tidspunkter, eller

har du flekstid?

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

6.4

Tilknytning til arbejdsplads

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan beskæftigede med handicap er knyt-

tet til deres arbejdsplads.

Vi ser først på, i hvilket omfang beskæftigede med handicap i fleksjob arbej-

dede på samme arbejdsplads, før de fik tilbudt deres aktuelle job. Vi anvender

her personer med handicap, der er ansat i et andet job på særlige vilkår, som

sammenligningsgrundlag. Resultaterne giver en indikation af, i hvilket omfang

personer i fleksjob er blevet fastholdt på deres arbejdsplads i forbindelse med

overgangen til fleksjobbet.

Tabel 6.6

Beskæftigede med handicap, der har job på særlige vilkår, fordelt på,

om de arbejdede på samme arbejdsplads, på en anden arbejdsplads

eller slet ikke arbejdede, før de fik tilbudt deres aktuelle job, i alt og

særskilt efter jobtype, 2021. Vægtet procent.

Fleksjob

Andet job på

særlige vilkår

57,1

18,0

24,9

100,0

16.657

Job på særlige

vilkår i alt

40,5

38,6

20,9

100,0

89.755

342

Ja, jeg arbejdede på samme arbejdsplads

Nej, jeg arbejdede på en anden arbejdsplads

Nej, jeg arbejdede slet ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

36,7

43,3

20,0

100,0

73.098

288

’Andet job på særlige vilkår’ omfatter bl.a. løntilskudsjob for førtidspensionister, aftalebaserede skånejob uden offentligt tilskud, job

under isbryderordningen og beskyttet beskæftigelse.

37 pct. af de beskæftigede i fleksjob arbejdede på samme arbejdsplads, før

de fik tilbudt deres aktuelle job, se Tabel 6.6. Denne andel er relativt lav, når vi

sammenligner de beskæftigede i fleksjob med beskæftigede med handicap,

der har et andet job på særlige vilkår (57 pct.). Den lavere andel af beskæfti-

gede i fleksjob, der er blevet fastholdt på arbejdspladsen, hænger givetvis

sammen med, at man i dag typisk kun kan blive ansat i fleksjob på sin hidtidige

arbejdsplads, hvis man forinden har været ansat på arbejdspladsen i 12 måne-

der under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår (Beskæftigel-

sesministeriet, 2019). Til gengæld er der væsentligt flere af de beskæftigede i

fleksjob, der tidligere arbejdede på en anden arbejdsplads (43 vs. 18 pct.).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Vi ser dernæst på, hvor mange af de beskæftigede med handicap der har et

midlertidigt job. Vi finder, at denne andel er markant mindre blandt personer i

fleksjob end blandt de personer med handicap, der har et ordinært job (5 vs.

13 pct.), se Figur 6.3.

5 pct. af de beskæftigede i

fleksjob anfører, at de har en

midlertidig ansættelse. Denne

andel forekommer lille, set i

lyset af at fleksjob som ud-

gangspunkt kun bevilges for

en periode på 5 år, hvorefter

jobcentret skal tage stilling til,

om personen i fleksjobbet

fortsat opfylder betingelserne

for at få et fleksjob. Personer

over 40 år kan dog – efter det

første fleksjob – få bevilliget

et permanent fleksjob (Be-

skæftigelsesministeriet,

2019). En medvirkende årsag

til den lave andel kan derfor

være, at 81 pct. af personerne

i fleksjob er over 40 år. Foku-

serer vi alene på personer i

fleksjob under 40 år, er ande-

len af midlertidigt ansatte lidt højere, men også relativt lav, nemlig 10 pct. En

mulig forklaring på, at andelen også er relativt lav for personer under 40 år,

kan være, at personer under 40 år med et fleksjob typisk anser det som en

formalitet at få forlænget fleksjobbet (aldersopdelte tal ikke vist i tabel).

Ser vi alene på beskæftigede i ordinære job, finder vi, at der er lidt flere, der

har en midlertidig ansættelse blandt beskæftigede med end blandt beskæfti-

gede uden handicap (13 vs. 10 pct.).

Vi har også set på varigheden af og årsagen til midlertidige ansættelser. Data-

grundlaget er desværre her for spinkelt til at belyse situationen for beskæfti-

gede i fleksjob.

Midlertidige ansættelser af kort varighed er mere udbredt blandt beskæfti-

gede med handicap i ordinære job end blandt tilsvarende beskæftigede uden

handicap: Andelen af midlertidigt ansatte med et job af op til et års varighed i

de to grupper er hhv. 48 og 38 pct., se Tabel 6.7.

Anm.:

Figur 6.3

Midlertidig ansættelse

Andel beskæftigede, der har en midlertidig ansættelse.

Personer med handicap i alt og særskilt efter jobtype

og personer uden handicap i ordinære job, 2021. Væg-

tet procent.

Procent

Ordinært

job

Fleksjob

Handicap

I alt

Ordinært

job

Intet

handicap

4,7

13,0

12,1

10,3

Statistisk signifikant forskel mellem ’Handicap, ordinært job’ og

hhv. ’Handicap, fleksjob’ og ’intet handicap, ordinært job’.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.7

Beskæftigede med midlertidig ansættelse fordelt efter varigheden af

ansættelsen. Personer med handicap i alt og særskilt for dem, der er i

ordinære job, og personer uden handicap i ordinære job, 2021.

Vægtet procent.

Handicap, ordinært job

< 1 mdr.

1-3 mdr.

3-6 mdr.

6-12 mdr.

12-18 mdr.

18-24 mdr.

24-36 mdr.

36+ mdr.

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

4,6

14,9

7,1

21,2

11,0

9,1

9,3

23,0

100,0

49.813

162

Handicap i alt

4,1

16,5

10,5

20,1

10,7

8,0

8,2

21,9

100,0

59.377

191

Intet handicap, ordinært job*

3,0

7,6

11,3

16,0

17,3

6,5

13,3

25,0

100,0

226.523

801

Årsagerne til de midlertidige ansættelser adskiller sig derimod ikke nævne-

værdigt, når vi sammenligner beskæftigede med og uden handicap. Dette

gælder uanset, om vi ser på alle beskæftigede med handicap eller alene foku-

serer på dem, der har et ordinært job. De mest udbredte årsager (andele ved-

rører beskæftigede med handicap i ordinære job – tal ikke vist i tabel) er ’ansat

som lærling/elev’ (31 pct.), ’har selv ønsket det’ (26 pct.), ’kunne ikke få fast

beskæftigelse’ (18 pct.), og ’job findes ikke som fastansættelse’ (16 pct.).

Den lidt større udbredelse af midlertidige ansættelser kan være medvirkende

til, at lidt færre af lønmodtagerne med handicap end af lønmodtagerne uden

handicap er tilfredse med sikkerheden i deres ansættelse. Cirka 85 pct. af løn-

modtagerne med handicap er – uanset jobtype – tilfredse eller meget tilfredse

med sikkerheden i deres ansættelse mod 91 pct. af lønmodtagerne uden han-

dicap, se Tabel 6.8.

Tabel 6.8

Lønmodtagere fordelt efter, hvor tilfredse de er med sikkerheden i

deres ansættelse. Personer med handicap i alt og særskilt efter

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

jobtype og personer uden handicap i ordinære job, 2021. Vægtet

procent.

Handicap,

ordinært job

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

50,9

34,3

10,7

4,1

100,0

352.735

1.253

Handicap,

fleksjob

48,2

37,6

11,6

2,7

100,0

73.290

286

Handicap i alt

Intet handicap,

ordinært job *

57,3

33,8

6,7

2,2

100,0

2.027.697

6.874

51,6

33,8

10,8

3,8

100,0

456.900

1.635

6.5

Kvalifikationskrav og barrierer for jobmobilitet

I dette afsnit ser vi på, i hvilket omfang beskæftigede med handicap oplever,

at deres kvalifikationer matcher deres jobkrav, og om deres helbredsproblem

eller handicap hæmmer deres muligheder for jobmobilitet.

Markant færre af de beskæftigede med handicap i fleksjob end af de beskæf-

tigede med handicap i ordinære job oplever, at de har kvalifikationerne til at

klare mere krævende opgaver end dem, de skal udføre i deres aktuelle job. 31

pct. af de beskæftigede med fleksjob anfører, at dette i høj eller nogen grad er

tilfældet mod 72 pct. af de beskæftigede med handicap i ordinære job, se den

øverste halvdel af Tabel 6.9.

Samtidig er der færre af de beskæftigede med handicap i fleksjob end af de

beskæftigede med handicap i ordinære job, der angiver at have behov for

mere uddannelse eller oplæring for at klare de opgaver, de har på interview-

tidspunktet. 67 pct. af dem med fleksjob mener, at dette slet ikke er tilfældet

mod 53 pct. af dem med ordinære job, se den nederste halvdel af Tabel 6.9.

Resultaterne for beskæftigede med handicap kan umiddelbart tale for, at især

beskæftigede i fleksjob oplever, at deres kvalifikationer matcher de jobkrav,

de møder i deres aktuelle job. En medvirkende årsag til de fundne forskelle

kan imidlertid også være, at beskæftigede med handicap i ordinære job i

større omfang dels har kvalifikationer, der gør det muligt at bestride flere for-

skellige job, dels oplever, at jobkravene løbende er under forandring.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Forskellene er mindre, når vi sammenligner beskæftigede med og uden handi-

cap i ordinære job. Vi finder dog, at færre af de beskæftigede med handicap i

høj grad mener, at de har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver

(27 vs. 35 pct.). Forskellen mellem de to grupper peger i samme retning, men

er mindre udtalt, når det gælder, om de mener at have behov for mere uddan-

nelse eller oplæring for at klare deres opgaver. I dette tilfælde angiver 21 pct.

af de beskæftigede med handicap mod 25 pct. af de beskæftigede uden han-

dicap, at dette i høj eller nogen grad er tilfældet.

Tabel 6.9

Beskæftigede fordelt efter, i hvilket omfang de a) har kvalifika-

tionerne til at klare mere krævende opgaver end dem, de skal udføre i

deres nuværende job og b) har behov for mere uddannelse eller

oplæring for at klare deres nuværende opgaver. Personer med

handicap i alt og særskilt efter jobtype og personer uden handicap i

ordinære job, 2021. Vægtet procent.

Handicap,

ordinært job

Kan klare mere krævende op-

gaver

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

Har behov for mere uddan-

nelse/oplæring

I høj/nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

21,3

21,7

52,7

4,4

100,0

383.002

1.359

26,7

45,6

9,7

8,3

9,7

100,0

Handicap,

fleksjob

Handicap

i alt

Intet handicap,

ordinært job

11,9

28,6

18,4

28,5

12,6

100,0

24,0

41,8

11,2

12,1

11,0

100,0

34,5

47,6

5,5

4,3

8,1

100,0

11,4

18,0

66,5

4,2

100,0

75.040

293

18,8

20,5

55,8

4,8

100,0

491.738

1.756

24,7

18,6

51,4

5,3

100,0

2.209.673

7.478

Afslutningsvis ser vi på, om jobtypen har betydning for, om beskæftigede med

handicap oplever, at deres helbredsproblem eller handicap har hæmmet deres

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

muligheder for jobmobilitet. Vi finder, at en relativt stor andel af de beskæfti-

gede med handicap i fleksjob oplever, at dette er tilfældet, se Figur 6.4. Lidt

mere end halvdelen (53-57 pct.) af denne gruppe mener, at de har været

hæmmet, når det gælder deres mulighed for at skifte til et job i en anden bran-

che eller et andet fagområde og i forhold til avancement/forfremmelse. 45 pct.

af dem angiver, at de har oplevet begrænsninger i forhold til at opnå bedre

overensstemmelse mellem arbejde og kvalifikationer. Endelig mener 36 pct.,

at de har været hæmmet i forhold til muligheden for at få et mere selvstændigt

arbejde. Lignende resultater fremgår af Holt et al. (2015). Resultaterne kan po-

tentielt være udtryk for, at nogle beskæftigede i fleksjob føler sig fastlåst i

jobbet.

Figur 6.4

Handicap som barriere for jobmobilitet

Andel beskæftigede med handicap, der mener, at helbredsproblemet eller handicappet har

hæmmet dem med hensyn til a) avancement/forfremmelse, b) at opnå bedre overensstem-

melse mellem arbejde og kvalifikationer, c) at få et mere selvstændigt arbejde og d) mulighed

for at skifte til et job i en anden branche eller på et andet fagområde. I alt og særskilt efter job-

type, 2021. Vægtet procent.

Mulighed for at skifte til anden

branche/fagområde

11,9

6,3

16,0

9,1

15,3

7,0

Fleksjob

26,9

20,1

35,9

56,6

Få et mere selvstændigt arbejde

Opnå bedre overensstemmelse

mellem arbejde og kvalifikationer

45,4

Avancement/forfremmelse

53,0

Procent

Ordinært job

Handicap i alt

Anm.:

I alle tilfælde statistisk signifikant forskel mellem ’ordinært job’ og ’fleksjob’’.

De anførte andele er markant mindre for beskæftigede med handicap i ordi-

nære job, nemlig under 10 pct. i 3 ud af 4 tilfælde. Det er dog værd at be-

mærke, at 20 pct. af dem mener, at deres helbredsproblem eller handicap har

hæmmet dem i forhold til deres mulighed for at skifte til anden branche eller

fagområde. Det vil sige, at der også er en del beskæftigede med handicap i

ordinære job, der oplever begrænsninger.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

6.6

Opsamling

Cirka hver femte af de beskæftigede med handicap er beskæftiget på særlige

vilkår. Blandt beskæftigede med større handicap gælder det halvdelen, mens

det gælder ca. hver tiende af de beskæftigede med mindre handicap. Største-

delen af de beskæftigede på særlige vilkår har et fleksjob. 37 pct. af de be-

skæftigede i fleksjob arbejdede på samme arbejdsplads, før de fik tilbudt de-

res aktuelle job. Den tilsvarende andel blandt beskæftigede med handicap, der

har et andet job på særlige vilkår, er 57 pct.

En væsentlig andel af den beskæftigelsesmæssige fremgang, som personer

med handicap har oplevet fra 2020 til 2021, kan tilskrives, at flere af dem har

et ordinært job. Ser vi isoleret på beskæftigelsesstigningen for personer med

større handicap, finder vi imidlertid, at den især kan tilskrives, at flere har et

job på særlige vilkår – en stigning, der er ligeligt fordelt på fleksjob og på an-

dre job på særlige vilkår.

Med det formål at karakterisere beskæftigede med handicap i fleksjob har vi

sammenlignet dem med beskæftigede med handicap i ordinære job.

Beskæftigede i fleksjob er fordelt anderledes på arbejdsfunktioner end de be-

skæftigede med handicap, der har et ordinært job: Flere af dem har alminde-

ligt kontor- og kundeservicearbejde, service- og salgsarbejde samt andet ma-

nuelt arbejde, mens færre har arbejde, der forudsætter viden på højeste ni-

veau eller mellemniveau. Beskæftigede i fleksjob adskiller sig også ved, at re-

lativt få af dem har personaleledelse (3 vs. 13 pct.). Der er derimod ikke de

store forskelle på de to grupper, når det gælder deres fordeling på branche.

Beskæftigede med fleksjob har markant færre timer pr. uge end beskæftigede

med handicap i ordinære job: 40 pct. af dem arbejder kun op til 10 timer pr.

uge, mens kun 9 pct. arbejder mere end 20 timer pr. uge. Til sammenligning

arbejder 90 pct. af de beskæftigede med handicap mere end 20 timer pr. uge.

Færre af de beskæftigede i fleksjob (9 vs. 17 pct.) ønsker at forøge deres

ugentlige arbejdstid. Endelig har 55 pct. af de beskæftigede i fleksjob fleksibel

arbejdstid. På dette punkt er de på niveau med beskæftigede med handicap i

ordinære job.

Relativt få (5 vs. 13 pct.) af de beskæftigede i fleksjob har en midlertidig an-

sættelse. Den lave andel forekommer lille i lyset af, at fleksjob er midlertidige

for personer under 40 år. Resultaterne kan indikere, at personer i fleksjob ty-

pisk anser det som en formalitet at få fleksjobbet forlænget.

Færre af de beskæftigede i fleksjob end af de beskæftigede med handicap i

ordinære job oplever, at de har kvalifikationerne til at klare mere krævende

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

opgaver end dem, de skal udføre i deres aktuelle job. Samtidig oplever færre

af dem, at de har behov for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres

arbejdsopgaver. Forskellene mellem de to grupper kan bl.a. være en følge af,

at beskæftigede med handicap i ordinære job i større omfang dels har kvalifi-

kationer, der gør det muligt at bestride flere forskellige job, dels oplever, at

jobkravene løbende er under forandring.

Markant flere af de beskæftigede i fleksjob end af de beskæftigede med han-

dicap i ordinære job oplever, at deres helbredsproblem eller handicap har

hæmmet deres muligheder for jobmobilitet. Dette gælder både muligheden for

at skifte til et job i en anden branche eller et andet fagområde og for at avan-

cere/blive forfremmet. Mange har også oplevet begrænsninger i forhold til at

opnå bedre overensstemmelse mellem arbejde og kvalifikationer, og at de har

været hæmmet i forhold til muligheden for at få et mere selvstændigt arbejde.

Resultaterne kan potentielt være udtryk for, at nogle beskæftigede i fleksjob

føler sig fastlåst i jobbet.

Vi har også sammenlignet beskæftigede med og uden handicap i ordinære job.

De to grupper ligner i høj grad hinanden, når det gælder branche, arbejdsfunk-

tion, andel, der har personaleledelse, ugentlig arbejdstid og årsager til deltids-

arbejde. Der er dog lidt flere af de beskæftigede med handicap, der ønsker at

arbejde flere timer pr. uge (17 vs. 12 pct.). Desuden har lidt flere af dem en

midlertidig ansættelse (13 vs. 10 pct.), og lidt flere af de midlertidigt ansatte i

denne gruppe har en ansættelse på 1 års varighed eller derunder (48 vs. 38

pct.). Endelig er der færre af de beskæftigede med handicap, der mener, at de

har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver end dem, de skal ud-

føre i deres aktuelle job.

Endelig skal bemærkes, at der også blandt beskæftigede med handicap i ordi-

nære job er nogle, der oplever begrænsninger i forhold til jobmobilitet pga. de-

res helbredsproblem eller handicap: 20 pct. af dem mener, at det har hæmmet

dem i forhold til deres mulighed for at skifte til anden branche eller fagområde.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion

Beskæftigelsen er væsentligt lavere blandt personer med handicap end blandt

personer uden handicap. Denne undersøgelse skal bidrage med viden til at

understøtte en politisk målsætning om, at der frem mod 2025 skal flere perso-

ner med handicap i beskæftigelse.

Undersøgelsens formål er:

▪

at beskrive, hvor mange personer der har et handicap, og hvad der karakte-

riserer denne gruppe

at kortlægge beskæftigelse og jobsøgning blandt personer med handicap,

herunder beskæftigelsessituationen under covid-19

at belyse sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse for perso-

ner med handicap

at kortlægge, i hvilket omfang personer med handicap er beskæftiget i hhv.

ordinære job og fleksjob, og hvad der karakteriserer beskæftigelsen for

disse grupper.

▪

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraftun-

dersøgelse for 4. kvartal 2021, hvortil der er knyttet et tillægsmodul med

spørgsmål om handicap og beskæftigelse. Undersøgelsens resultater er den

eneste eksisterende statistiske kilde (baseret på officielle definitioner) til op-

gørelse af beskæftigelsessituationen for personer med handicap i Danmark.

I det følgende har vi beskrevet de vigtigste resultater af undersøgelsen.

Næsten hver fjerde har et handicap

I 2021 har 24 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år ifølge eget udsagn et

handicap eller et længerevarende helbredsproblem (i det følgende blot beteg-

net ’handicap’). Dette svarer til, at ca. 810.000 personer i aldersgruppen har et

handicap. 37 pct. af dem – svarende til ca. 300.000 personer – angiver, at de

har et større handicap. De mest udbredte typer af handicap er mobilitetshan-

dicap (36 pct.) og længerevarende sygdom (25 pct.). Denne opgørelse er ba-

seret på oplysninger om, hvad den enkelte betragter som sit væsentligste

handicap eller længerevarende helbredsproblem.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Flere har et mindre handicap

Andelen af personer, der angiver at have et handicap, er steget fra 17 pct. i

2014 til 24 pct. i 2021. I samme periode er andelen af personer med mindre

handicap steget fra 7 til 15 pct., mens andelen af personer med større handi-

cap har ligget nogenlunde stabilt på 9-11 pct. Den fundne stigning i andelen af

personer, der anfører at have et mindre handicap, ser dog bl.a. ud til at hænge

sammen med den anvendte opgørelsesmetode.

Især personer med psykiske og kognitive

handicap har udfordringer

Personer med psykiske eller kognitive handicap vurderer i gennemsnit deres

arbejdsevne lavere end andre personer med handicap. Desuden oplever flere

af dem begrænsninger i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Endelig

har flere af dem begrænset tillid til, at de kan klare de udfordringer, de møder.

Det mindste beskæftigelsesgab siden 2008

61 pct. af personerne med handicap er i beskæftigelse i 2021 mod 86 pct. af

personerne uden handicap. De tilsvarende andele for personer med større og

mindre handicap er hhv. 39 og 74 pct. Beskæftigelsesgabet mellem personer

med og uden handicap på 25 procentpoint er det mindste gab i perioden

2008-2021. Den opgjorte beskæftigelsesudvikling kan dog være påvirket af,

at opfattelsen af at have et handicap (med vores opgørelsesmetode) ser ud til

at have ændret sig over tid.

Beskæftigelsesfremgang især til gavn for

personer med handicap

Beskæftigelsen er steget mere for personer med end for personer uden handi-

cap fra 2020 til 2021 (5,5 vs. 1,7 procentpoint). Stigningen kan tilskrives, at a)

beskæftigelsen er steget med 4,7 procentpoint for personer med større handi-

cap, og b) flere af personerne med handicap har et mindre handicap. Sidst-

nævnte bidrager til beskæftigelsesstigningen, fordi flere af personerne med

mindre handicap end af personerne med større handicap er i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Færrest uden for arbejdsstyrken siden 2008

35 pct. af personerne med handicap er uden for arbejdstyrken i 2021. Blandt

personer med større handicap drejer det sig om 58 pct. Disse andele er de

mindste i perioden 2008-2021. En placering uden for arbejdsstyrken er her

udtryk for, at man hverken er i beskæftigelse eller aktivt har søgt job inden for

4 uger og kan tiltræde et job inden for 2 uger.

Færre af de ikke-beskæftigede ønsker job

Flere af de ikke-beskæftigede med handicap end af de beskæftigede uden

handicap ønsker ikke at få et job (61 vs. 51 pct.). Blandt de ikke-beskæftigede,

der gerne vil have et arbejde (det vil her sige, at de søger eller ønsker job), er

der markant færre af personerne med handicap (27 vs. 48 pct.), der søger job

og kan begynde inden for 2 uger. Resultaterne tyder på, at ikke-beskæftigede

med handicap er endnu længere væk fra arbejdsmarkedet end ikke-beskæfti-

gede uden handicap. En sammenligning af de ydelser, som ikke-beskæftigede

med og uden handicap, der ønsker og søger job, modtager, peger i samme

retning.

Mere udbredt at opgive at søge job

Rapportens resultater tyder på, at det er mere udbredt blandt personer med

end blandt personer uden handicap at opgive at søge job, når beskæftigelses-

mulighederne er begrænsede, også kaldet

discouraged worker effect

. Dette

kan medvirke til, at beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap er

mere konjunkturfølsom end for personer uden handicap.

Flere var nervøse for deres helbred under

covid-19-pandemien

18 pct. af lønmodtagerne med handicap var i høj eller meget høj grad nervøse

for deres helbred i forbindelse med deres arbejde under covid-19. Blandt løn-

modtagere med større handicap drejede det sig om 24 pct. Den tilsvarende

andel blandt lønmodtagere uden handicap var 9 pct.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Tilbøjeligheden til at arbejde hjemme steg mindre (fra 27 til 32 pct.) under co-

vid-19 blandt lønmodtagere med handicap end blandt lønmodtagere uden

handicap (fra 31 til 40 pct.).

Forskellene mellem lønmodtagere med og uden handicap er mindre, når det

gælder, hvor mange af dem der var hjemsendt på lønkompensation (20 vs. 17

pct.) og hvor mange af dem der oplevede et meget større arbejdspres under

covid-19 (18 vs. 16 pct.).

Handicap kan være en barriere for uddannelse

Personer med handicap har mindre uddannelse end personer uden handicap.

Forskellen viser sig bl.a. ved, at flere af personerne med handicap har grund-

skole som højeste fuldførte uddannelse, mens færre af dem har en gymnasial

eller en videregående uddannelse.

Det lavere uddannelsesniveau er bl.a. en følge af, at handicappet kan være en

barriere for at tage en uddannelse. Dette viser sig ved, at personer, der har et

handicap, der enten er medfødt eller er opstået, før de fyldte 30 år, har et la-

vere uddannelsesniveau end personer, der har fået handicappet efter 30-

årsalderen.

Uddannelse ser ud til at være vigtigere for

beskæftigelse

Beskæftigelsessandsynligheden stiger med stigende uddannelsesniveau for

både personer med og uden handicap, men den positive sammenhæng ser ud

til at være stærkest for personer med handicap.

Beskæftigelsesfrekvensen er højere i 2021 end i 2008 for både personer med

og uden handicap, men forskellen er størst for personer med handicap. For

personer med handicap gælder, at et stigende uddannelsesniveau for denne

gruppe kan forklare 30 pct. af stigningen i gruppens beskæftigelsesfrekvens

fra 2008 til 2021. Den tilsvarende andel for personer uden handicap er 19 pct.

100

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

De fleste beskæftigede har et ordinært job

Op mod 80 pct. af de beskæftigede med handicap har et ordinært job, mens

15 pct. har et fleksjob. De resterende er typisk ansat i et andet job på særlige

vilkår, fx et løntilskudsjob for førtidspensionister eller et aftalebaseret skåne-

job uden offentligt tilskud. For personer med større handicap gælder, at næ-

sten halvdelen har et ordinært job, mens op mod 40 pct. har et fleksjob.

Mange beskæftigede i fleksjob oplever

barrierer for jobmobilitet

Beskæftigede med handicap i fleksjob adskiller sig på en række måder fra be-

skæftigede med handicap i ordinære job: For eksempel har færre af dem per-

sonaleledelse (3 vs. 13 pct.), de arbejder typisk markant færre timer pr. uge

(40 pct. arbejder 10 timer eller derunder, mens 90 pct. af de ordinært beskæf-

tigede arbejder mere end 20 timer pr. uge), og færre af dem ønsker at forøge

deres ugentlige arbejdstid (9 vs. 17 pct.). Desuden er der markant flere af

dem, der oplever, at deres handicap udgør en barriere for jobmobilitet. For ek-

sempel anfører 57 pct. af dem, at deres helbredsproblem eller handicap har

hæmmet dem med hensyn til deres mulighed for at skifte til et job i en anden

branche eller på et andet fagområde. Den tilsvarende andel for de beskæfti-

gede med handicap i ordinære job er 20 pct.

Beskæftigede i ordinære job ligner

beskæftigede uden handicap

Beskæftigede med handicap i ordinære job ligner langt hen ad vejen de tilsva-

rende beskæftigede uden handicap, men der er også forskelle. For eksempel

ønsker flere af de ordinært beskæftigede med handicap at arbejde flere timer

pr. uge (17 vs. 12 pct.), lidt flere af dem har en midlertidig ansættelse (13 vs.

10 pct.), og færre af dem oplever, at de i høj grad har kvalifikationerne til at

klare mere krævende opgaver (27 vs. 35 pct.).

101

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

Amilon, A., Østergaard, S.V., & Olsen, R. F. (2021).

Mennesker med handicap:

Hverdagsliv og levevilkår 2020

. København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Benati, L. (2001). Some empirical evidence on the ‘discouraged worker’ effect.

Economics Letters, 70

(3), 387-395.

Beskæftigelsesministeriet. (2018).

Aftale om udmøntning af satspuljen for

2019 på beskæftigelsesområdet

. København: Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet. (2019).

Lov nr. 548 af 07/05/2019: Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

. København: Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet, & Børne- og Socialministeriet. (2018).

Udspil: Flere

mennesker med handicap skal i job

. København: Beskæftigelsesministe-

riet.

Bredgaard, T., & Thuesen, F. (2020). Integreret arbejdsmarkedsforståelse. In

T. Bredgaard, F. Amby, H. Holt & F. Thuesen (Eds.),

Handicap og beskæf-

tigelse: Fra barrierer til broer

(pp. 35-55). København: Djøf Forlag.

Card, D. (1999). The causal effect of education on earnings. In O. C. Ash-

enfelter, & D. Card (Eds.),

Handbook of labor economics, volume 3A

(pp.

1801-1863). Amsterdam: Elsevier.

Danmarks Statistik (2019).

2019-opregningens effekt på arbejdskraftundersø-

gelsens hovedtal

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2021a). Mangel på arbejdskraft spreder sig.

Nyt Fra Dan-

marks Statistik, 349.

Danmarks Statistik (2021b).

Statistikdokumentation for arbejdskraftundersø-

gelsen 2020 4. kvartal

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2022a). Statistikbanken. Retrieved from https://statistik-

banken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Danmarks Statistik (2022b).

Statistikdokumentation for arbejdskraftundersø-

gelsen (AKU) 2021 4. kvartal

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2022c).

Statistiskdokumentation for registeret ledighed

2022

. København: Danmarks Statistik.

Holt, H. (2020). Et vendepunkt i et livsforløb. In T. Bredgaard, F. Amby, H. Holt

& F. Thuesen (Eds.),

Handicap og beskæftigelse: Fra barrierer til broer

(pp. 161-182). København: Djøf Forlag.

Holt, H., Larsen, M., Bach, H.B., & Jensen, S. (2015).

Borgere i fleksjob efter re-

formen

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

102

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Jann, B. (2008). The Blinder–Oaxaca decomposition for linear regression mo-

dels.

The Stata Journal, 8

(4), 453-479.

Kjeldsen, M.M., Houlberg, H.S., & Høgelund, J. (2013).

Handicap og beskæfti-

gelse: Udviklingen mellem 2002 og 2012

. København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, B., & Høgelund, J. (2009).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen

mellem 2002 og 2008

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Larsen, M., Jakobsen, V., & Mikkelsen, C.H. (2021).

Handicap og beskæftigelse

2020: Viden til at understøtte at flere personer med handicap kommer i

beskæftigelse

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd.

Larsen, M., Jakobsen, V., & Mikkelsen, C.H. (2020).

Handicap og beskæfti-

Analysecenter for Velfærd.

gelse 2019: Viden til at understøtte at flere personer med handicap kom-

mer i beskæftigelse

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Larsen, M., & Jakobsen, V. (2022).

Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfor-

Velfærd.

dringer på de store velfærdsområder: Forundersøgelse af eksisterende

viden

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Miiller, M.M., Høgelund, J., & Geerdsen, P.P. (2006).

Handicap og beskæfti-

gelse: Udviklingen mellem 2002 og 2005

. København: Socialforskningsin-

stituttet.

Mortensen, N.P., Andreasen, A.G., & Tegtmejer, T. (2020).

Uddannelsesresul-

tater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser

. Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Oaxaca, R.L., & Ransom, M.R. (1994). On discrimination and the decomposition

of wage differentials.

Journal of Econometrics, 61

(1), 5-21.

Phil, M.D., & Kirkbak, J. (2019).

Mange unge med handicap får ikke en ung-

domsuddannelse

. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Phil, M.D., & Salmon, R. (2021).

Unge med diagnoser har svær start på uddan-

nelseslivet

. København: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.

PwC (2021).

Målgrupperne i socialpsykiatrien: Registeranalyse

. Hellerup: PwC.

Rode Larsen, M., & Høgelund, J. (2014).

Handicap, uddannelse og beskæfti-

gelse

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rode Larsen, M., & Høgelund, J. (2015).

Handicap og beskæftigelse: Udviklin-

gen mellem 2002-2014

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

103

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Rode Larsen, M., & Larsen, M. (2017).

Handicap, beskæftigelse og uddannelse

i 2016

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Singhammer, J. (2008).

Etniske minoriteters sundhed

. Aarhus: Center for fol-

kesundhed, Region Midtjylland.

Stata (2021). Subpopulation estimation – subpopulation estimation for survey.

Stata survey data reference manual: Release 17

(pp. 67-72). Texas: Stata

Press.

Thomsen, L.B., & Høgelund, J. (2011).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen

mellem 2002 og 2010

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Thuesen, F., & Sharmshiri-Petersen, D. (2020). Sociale netværk og deres be-

tydning for jobsøgning og beskæftigelse. In T. Bredgaard, F. Amby, H.

Holt & F. Thuesen (Eds.),

Handicap og beskæftigelse: Fra barrierer til

broer

(pp. 107-131). København: Djøf Forlag.

104

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1 Dekomponeringsanalyse

For at beregne, i hvor høj grad den observerede, gennemsnitlige forskel i be-

skæftigelsesfrekvensen mellem 2008 og 2021 hænger sammen med udvalgte

forklarende variabler, anvender vi den traditionelle Blinder-Oaxaca-dekompo-

neringsmetode, se fx Oaxaca & Ransom (1994). Ved hjælp af denne metode

dekomponerer vi forskellen i beskæftigelsesfrekvensen. Vi foretager analysen

i to trin. Først udfører vi en regressionsanalyse med udgangspunkt i hhv. 2008

og 2021, og dernæst dekomponerer vi forskellen i beskæftigelsesfrekvens ved

hjælp af regressionsresultaterne. Beregningsformlen for regressionsanaly-

serne er:

(A.1)

(A.2)

��

= ��

��½

+ ��

Den afhængige variabel beskriver, om personen er i beskæftigelse eller ej (B) i

hhv. 2008 og 2021. De forklarende variabler (fx uddannelse og alder) er angi-

vet ved vektorerne X

2008

og X

2021

. Sammenhængen mellem beskæftigelses-

sandsynligheden og de forklarende variabler måles ved hhv. β

2008

og β

2021

Disse størrelser er koefficienter til de forklarende variabler. Da de forklarende

variabler ikke ’forklarer’ beskæftigelsessandsynligheden helt præcist, indehol-

der regressionsligningerne også et fejlled, ε

2008

og ε

2021

Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem 2008 og 2021 er defineret som:

(A.3)

hvor

��

= ��

− ��

angiver den gennemsnitlige beskæftigelsessandsynlighed

(beskæftigelsesfrekvens) i hhv. 2008 og 2021.

Resultaterne af regressionsanalysen gør det muligt at opdele forskellen i be-

skæftigelsesfrekvensen i en ’forklaret’ og en ’uforklaret’ del. Med andre ord

kan forskellen dekomponeres på følgende måde:

Beskæftigelsesfrekvensen findes ud fra regressionsligningerne:

(A.4)

(A.5)

hvor

��

= ��

��½

angiver gennemsnittet af de forklarende variabler i hhv. 2008

er de estimerede koefficienter. Forskellen i (A.3) kan nu

og 2021, og

dekomponeres på følgende måde:

105

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

(A.6)

��

= ��

��½

(��½

��½

− ��

− ��½

− ��

��½

)

��½

+ ��

��½

− ��

��½

= ��

= (��

− ��

)��½

+ ��

Det første led (efter lighedstegnet i tredje linje) er lig med den ‘forklarede’ del,

dvs. forskellen mellem gennemsnittet af de forklarende variabler i hhv. 2021 og

2008 ganget med koefficienterne fra regressionsligningen baseret på 2008 (A.2).

Dette led betegner vi ’forskelle i karakteristika’.

Det andet led (efter lighedstegnet i tredje linje) er lig med den ’uforklarede’

del, dvs. forskellen i beskæftigelsen blandt personer med samme karakteri-

stika (inkl. et konstantled), der her er beregnet som forskellen mellem koeffici-

enterne i regressionsligningerne for hhv. 2008 og 2021 (A.1 og A.2) ganget

med de gennemsnitlige forklarende variabler fra 2021. Dette led betegner vi

’rest’.

106

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2 Udvalgte opgørelser for seks

hovedkategorier af handicap

Større eller mindre handicap?

Bilagstabel 2.1

Personer med handicap fordelt efter, om handicappet er større

eller mindre. I alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Væg-

tet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munikati-

onshan-

dicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap, i alt

Større han-

dicap

Mindre

handicap

I alt

Opregnet

antal

Uvægtet

antal

35,5

28,6

47,1

47,4

28,7

42,8

37,3

64,5

100,0

71,4

100,0

52,9

100,0

52,6

100,0

71,3

100,0

57,2

100,0

62,7

100,0

287.780

17.901

121.867

59.148

203.505

119.497

809.698

1.012

356

166

705

422

2.727

107

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Alder for handicappets opståen

Bilagstabel 2.2

Personer med handicap fordelt efter alder ved handicappets

opståen. I alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Vægtet

procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munikati-

onshan-

dicap

29,6

15,9

9,5

7,0

16,5

13,4

8,1

100,0

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap, i alt

Medfødt

1-15 år

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Opregnet an-

tal

Uvægtet an-

tal

3,2

5,4

22,9

22,0

20,0

18,8

7,8

100,0

5,4

13,7

30,0

14,2

11,4

6,6

18,6

100,0

38,4

11,1

10,2

3,9

6,1

9,7

20,5

100,0

8,9

14,9

16,1

12,1

17,2

22,0

8,7

100,0

7,0

7,6

20,9

17,5

18,2

16,9

11,9

100,0

8,7

10,0

20,7

16,0

16,6

16,7

11,2

100,0

287.780

17.901

121.867

59.148

203.505

119.165

809.366

1.012

356

166

705

421

2.726

108

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Uddannelse

Bilagstabel 2.3

Personer med handicap fordelt efter højeste fuldførte uddan-

nelse. I alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Vægtet

procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handi-

cap

31,0

Psykisk

handi-

cap

Kogni-

tivt han-

dicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap, i alt

Grundskole

Gymnasial uddan-

nelse

Erhvervsfaglig ud-

dannelse

Kort videregående

uddannelse

Mellemlang vide-

regående uddan-

nelse

Lang videregå-

ende uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

34,4

35,2

57,1

32,2

32,5

35,2

5,5

11,0

19,2

9,1

8,8

7,8

9,1

35,5

23,3

23,0

19,7

29,5

26,8

29,4

4,5

4,0

3,1

1,9

3,9

4,1

3,9

14,7

18,1

15,7

9,4

17,1

19,4

15,8

5,4

100,0

287.780

1.012

12,6

100,0

17.901

3,7

100,0

121.867

356

2,9

100,0

59.148

166

8,6

100,0

203.505

705

9,4

100,0

119.497

422

6,5

100,0

809.698

2.727

Oplysninger om uddannelse er baseret på registerdata for 2020.

109

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Bilagstabel 2.4

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de ople-

ver, at handicappet begrænser dem i sociale sammenhænge. I

alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handicap

22,6

17,1

46,6

13,7

100,0

17.901

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap i alt

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

27,3

25,6

34,6

12,5

100,0

286.222

1.008

3,3

14,1

45,4

37,1

100,0

121.867

356

7,4

14,8

42,3

35,4

100,0

59.148

166

46,3

22,6

22,9

8,2

100,0

202.975

703

29,4

18,7

33,6

18,2

100,0

115.441

408

27,2

21,1

34,0

17,7

100,0

803.553

2.707

Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (0,8 pct. af alle).

110

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 2.5

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de ople-

ver, at handicappet begrænser dem i arbejdsmæssige sam-

menhænge

. I alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Væg-

tet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munikati-

onshan-

dicap

17,6

26,0

26,5

7,8

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

Slet ikke

I ringe grad

I nogen

grad

I høj grad

Helt uden

for ar-

bejdsmar-

kedet

I alt

Opregnet

antal

Uvægtet

antal

Anm.:

Note:

14,1

19,4

31,4

17,4

5,8

11,0

27,4

28,3

5,7

17,0

27,3

24,5

37,3

22,5

17,0

7,4

21,0

19,9

18,6

18,1

19,2

19,0

24,9

16,9

17,6

100,0

22,1

100,0

27,5

100,0

25,4

100,0

15,7

100,0

22,4

100,0

20,0

100,0

285.878

17.901

121.056

58.501

203.017

117.454

803.807

1.008

354

164

703

414

2.709

Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (0,7 pct. af alle).

Spørgsmålet er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der enten har lovning på arbejde (om mere end

3 måneder) eller som ønsker arbejde. De resterende personer, som vi betegner som ’Helt uden for arbejdsmarkedet’, er tilføjet til

beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige begrænsninger i gruppen af personer med handicap som helhed.

111

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsevne, evne til at læse og skrive og

mestringsforventninger

Bilagstabel 2.6

Personer med handicap fordelt efter arbejdsevne opgjort på en

skala fra 1-10. I alt og særskilt efter type af handicap, 2021.

Vægtet procent og gennemsnit.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse- og

kommu-

nikati-

onshan-

dicap

18,5

14,1

67,4

100,0

7,4

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

1-3

4-7

8-10

I alt

Gennem-

snit

Opregnet

antal

Uvægtet

antal

Anm.:

23,3

30,5

46,2

100,0

6,4

44,1

32,7

23,1

100,0

4,7

36,5

41,1

22,4

100,0

4,9

17,3

17,0

65,7

100,0

7,5

30,0

24,6

45,5

100,0

6,1

26,7

26,9

46,3

100,0

6,3

283.708

17.901

120.571

57.962

202.237

116.162

798.540

1.000

352

162

700

411

2.691

Spørgsmålsformulering: ”Hvordan opfatter du din arbejdsevne nu? Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan

arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne”. Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (i alt 1,0 pct. af alle).

112

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 2.7

Personer med handicap fordelt efter, om de kan læse og skrive

på papir eller skærm. I alt og særskilt efter type af handicap,

2021. Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap i alt

Ja, uden be-

svær

Ja, med lidt be-

svær

Nej eller med

meget besvær

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

82,5

64,5

74,6

64,2

85,0

78,5

79,6

12,7

4,8

100,0

287.780

1.012

15,1

20,4

100,0

17.901

19,5

5,9

100,0

121.867

356

26,4

9,4

100,0

59.148

166

12,1

2,8

100,0

203.505

705

15,4

6,1

100,0

119.497

422

15,0

5,4

100,0

809.698

2.727

Bilagstabel 2.8

Personer med handicap fordelt efter mestringsforventninger. I

alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handicap

65,9

20,8

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

Meget enig

Lidt enig

Hverken enig

eller uenig

Lidt eller me-

get uenig

I alt

Opregnet an-

tal

Uvægtet antal

Anm.:

60,7

20,5

23,2

30,9

23,3

31,1

68,9

17,1

58,9

17,0

54,2

21,5

12,4

6,5

100,0

5,5

7,8

100,0

19,0

27,0

100,0

28,5

17,1

100,0

9,8

4,2

100,0

17,0

7,1

100,0

14,4

9,9

100,0

287.780

1.012

17.901

121.867

356

59.148

166

203.505

705

119.497

422

809.698

2.727

Spørgsmålsformulering: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende: Jeg har tillid til, at jeg kan klare de problemer, jeg møder”.

113

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedsstatus

Bilagstabel 2.9

Personer med handicap fordelt efter arbejdsmarkedsstatus. I

alt og særskilt efter type af handicap, 2021. Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handicap

71,2

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

Beskæftigede

Ledige

Uden for ar-

bejdsstyrken

I alt

Opregnet an-

tal

Uvægtet antal

68,6

3,5

33,2

5,2

37,0

4,1

71,0

4,6

62,8

3,5

60,8

4,1

27,8

100,0

61,6

100,0

58,9

100,0

24,4

100,0

33,6

100,0

35,2

100,0

287.780

1.012

17.901

121.867

356

59.148

166

203.505

705

119.497

422

809.698

2.727

114

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Ansættelse på særlige vilkår

Bilagstabel 2.10

Beskæftigede med handicap fordelt på jobtype. I alt og særskilt

efter type af handicap. Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munika-

tions-

handicap

93,7

100,0

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

Ordinært job

Fleksjob

Andet job på

særlige vilkår

Ved ikke

I alt

Opregnet an-

tal

Uvægtet antal

Anm.:

78,4

16,1

3,9

1,6

100,0

64,5

19,2

8,5

7,7

100,0

44,3

36,3

14,1

5,3

100,0

86,7

9,4

2,9

1,0

100,0

73,8

18,3

5,2

2,7

100,0

77,9

15,3

4,6

2,2

100,0

197.489

719

12.444

40.465

136

21.872

144.392

514

75.077

279

491.738

1.756

Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: Er du ansat i job på særlige vilkår pga. helbredsproblemet eller handicappet? Vi tæn-

ker på fx fleksjob eller i et løntilskudsjob for førtidspensionister. Respondenterne har kunnet svare ’ja’ (til forskellige typer af job på

særlige vilkår), ’nej’ eller ’ved ikke’. Personer, der har svaret nej til, at de er ansat på særlige vilkår, er her kategoriseret som værende

i ’ordinært job’.

Note:

Andet job på særlige vilkår omfatter løntilskudsjob for førtidspensionister, aftalebaserede skånejob uden offentligt tilskud, job un-

der isbryderordningen og beskyttet beskæftigelse.

115

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3 Udvalgte opgørelser for alder for

handicappets opståen

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Bilagstabel 3.1

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de ople-

ver, at handicappet begrænser dem i sociale sammenhænge, i

alt og særskilt efter alder for handicappets opståen, 2021.

Vægtet procent.

Medfødt eller 0-29 år

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

30-64 år

27,0

20,9

36,5

15,6

100,0

399.378

1.480

Ved ikke

18,5

21,2

36,2

24,1

100,0

85.117

270

Handicap i alt

27,2

21,1

34,0

17,7

100,0

803.553

2.707

29,8

21,3

30,2

18,7

100,0

319.059

957

Personer, der har svaret ’ved ikke’ til, om handicappet begrænser dem i sociale sammenhænge, er frasorteret (< 1 pct.). Grupperne

’medfødt eller 0-29 år’, ’30-64 år’ og ’ved ikke’ adskiller sig alle statistisk signifikant fra hinanden.

116

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 3.2

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de ople-

ver, at handicappet begrænser dem i arbejdsmæssige sam-

menhænge

. I alt og særskilt efter alder for handicappets op-

ståen, 2021. Vægtet procent.

Medfødt eller 0-29 år

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

Helt uden for arbejdsmarkedet

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

30-64 år

17,8

25,1

16,9

22,3

100,0

399.099

1.479

Ved ikke

13,7

16,0

24,9

18,9

26,6

100,0

87.459

277

Handicap i alt

19,2

19,0

24,9

16,9

20,0

100,0

803.807

2.709

22,5

21,2

24,7

16,4

15,2

100,0

317.249

953

Personer, der har svaret ’ved ikke’ til, om handicappet begrænser dem i arbejdsmæssige sammenhænge, er frasorteret (0,7 pct. af

alle). Gruppen ’medfødt eller 0-29 år’, adskiller sig statistisk signifikant fra både gruppen ’30-64 år’ og gruppen ’ved ikke’.

Note:

Spørgsmålet er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der enten har lovning på arbejde (om mere end

3 måneder) eller som ønsker arbejde. De resterende personer, som vi betegner som ’Helt uden for arbejdsmarkedet’, er tilføjet til

beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige begrænsninger i gruppen af personer med handicap som helhed.

117

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedsstatus

Bilagstabel 3.3

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus og beskæftigel-

sestype. Særskilt efter alder for handicappets opståen, 2014,

2016, 2019, 2020 og 2021. Vægtet procent.

2014

Medfødt eller 0-29 år

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

30-64 år

Beskæftigelse

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Ved ikke

Beskæftigelse

39,9

43,9

39,6

4,3

56,1

5,0

51,1

100,0

322.208

1.445

44,7

42,8

1,8

55,3

6,8

48,6

100,0

222.706

996

2016

51,3

48,2

3,1

48,7

5,8

42,9

100,0

369.191

1.323

51,7

47,4

4,3

48,3

4,1

44,2

100,0

519.159

1.982

2019

2020

2021

55,8

52,8

3,0

44,2

5,1

39,2

100,0

274.354

1.056

61,2

56,1

5,0

38,8

3,6

35,2

100,0

346.807

1.564

55,1

52,3

2,8

44,9

4,4

40,6

100,0

296.322

1.078

59,0

55,1

3,8

41,0

4,7

36,3

100,0

319.059

957

58,8

53,4

5,4

41,2

4,1

37,1

100,0

359.758

1.576

65,2

60,8

4,4

34,8

3,6

31,2

100,0

399.903

1.482

44,9

46,5

43,5

47,4

Med afsæt i tallene i tabellen har vi desuden set på, om gruppernes beskæftigelsesfrekvens og ledig-

hedsprocent ændrer sig signifikant over årene. Vi finder, at der er statistisk signifikant forskel (10-

procents-niveau) på beskæftigelsesfrekvensen mellem årene for ’medfødt eller 0-29 år’: 2014-2016,

2016-2019, og ’30-64 år’: 2014-2016, 2016-2019, 2020-2021. For ’ved ikke’ er der ikke signifikant

forskel mellem årene. Desuden finder vi, at der er statistisk signifikant forskel (10-procents-niveau)

på ledighedsprocenten mellem årene for ’30-64 år’: 2014-2016 og ’ved ikke’: 2016-2019. For ’med-

født eller 0-29 år’ er der ikke signifikant forskel mellem årene.

118

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

2014

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

36,8

3,1

60,1

5,2

55,0

100,0

31.873

138

2016

42,0

2,9

55,1

8,2

46,9

100,0

78.792

311

2019

43,4

3,1

53,5

3,0

50,5

100,0

68.583

282

2020

42,1

1,4

56,5

5,2

51,3

100,0

102.468

402

2021

42,7

4,7

52,6

3,8

48,9

100,0

90.737

288

119

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4 Bilagstabeller til kapitel 5

Bilagstabel 4.1

Lineær regression: Betydning af handicap og uddannelse og in-

teraktionen mellem disse for beskæftigelsessandsynligheden.

Koefficienter og standardfejl (sidstnævnte i parentes). Særskilt

for 2008 og 2021. Vægtet.

2008

Handicap

-0,388*

(0,031)

Gymnasial uddannelse

0,065*

(0,016)

Erhvervsfaglig uddannelse

0,123*

(0,010)

Kort videregående uddannelse

0,175*

(0,013)

Mellemlang videregående uddannelse

0,139*

(0,011)

Lang videregående uddannelse

0,135*

(0,012)

Kvinde

-0,062*

(0,007)

16-29 år

-0,190*

(0,010)

30-39 år

-0,034*

(0,007)

50-64 år

-0,194*

(0,008)

Har partner

0,059*

(0,008)

Indvandrer

-0,106*

(0,018)

Efterkommer

-0,047

2021

-0,299*

(0,037)

0,054*

(0,018)

0,140*

(0,014)

0,131*

(0,018)

0,140*

(0,015)

0,167*

(0,015)

-0,052*

(0,008)

-0,130*

(0,013)

-0,053*

(0,011)

-0,067*

(0,009)

0,034*

(0,010)

-0,026

(0,018)

0,003

120

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

2008

(0,046)

Handicap # Gymnasial uddannelse

0,129*

(0,048)

Handicap # Erhvervsfaglig uddannelse

0,054*

(0,024)

Handicap # Kort videregående uddannelse

0,139*

(0,050)

Handicap # Mellemlang videregående uddannelse

0,132*

(0,031)

Handicap # Lang videregående uddannelse

0,305*

(0,044)

Handicap # Kvinde

-0,045*

(0,020)

Handicap # 16-29 år

0,261*

(0,038)

Handicap # 30-39 år

0,026

(0,031)

Handicap # 50-64 år

-0,007

(0,024)

Handicap # Har partner

0,089*

(0,022)

Handicap # Indvandrer

-0,029

(0,042)

Handicap # Efterkommer

-0,001

(0,152)

Konstant

0,846*

(0,011)

Uvægtet antal personer

Anm.:

2021

(0,035)

0,007

(0,045)

0,006

(0,031)

0,142*

(0,047)

0,103*

(0,034)

0,201*

(0,037)

-0,042*

(0,022)

0,049

(0,038)

0,008

(0,036)

-0,043*

(0,026)

0,098*

(0,024)

-0,020

(0,046)

0,178*

(0,095)

0,833*

(0,015)

11.487

17.610

Referenceperson: Person uden handicap, grundskoleuddannelse, mand, 40-49 år, har ingen partner og har dansk herkomst.

121

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 4.2

Regressionsanalyser til dekomponeringsanalyse. Lineær re-

gression: Betydning af uddannelse for beskæftigelsessandsyn-

ligheden. Særskilt for personer med og uden handicap. Koeffi-

cienter og standardfejl (sidstnævnte i parentes). Særskilt for

2008 og 2021. Vægtet.

Personer med handicap

2008

Gymnasial uddannelse

0,194*

(0,045)

Erhvervsfaglig uddannelse

0,178*

(0,022)

Kort videregående uddannelse

0,315*

(0,049)

Mellemlang videregående uddannelse

0,271*

(0,029)

Lang videregående uddannelse

0,440*

(0,042)

Kvinde

-0,106*

(0,019)

16-29 år

0,071*

(0,037)

30-39 år

-0,008

(0,031)

50-64 år

-0,201*

(0,023)

Har partner

0,148*

(0,020)

Indvandrer

-0,134*

(0,038)

Efterkommer

-0,049

(0,145)

Konstant

0,458*

(0,029)

Observations

Anm.:

Personer uden handicap

2008

0,065*

(0,016)

0,123*

(0,010)

0,175*

(0,013)

0,139*

(0,011)

0,135*

(0,012)

-0,062*

(0,007)

-0,190*

(0,010)

-0,034*

(0,007)

-0,194*

(0,008)

0,059*

(0,008)

-0,106*

(0,018)

-0,047

(0,046)

0,846*

(0,011)

14,539

2021

0,054*

(0,018)

0,140*

(0,014)

0,131*

(0,018)

0,140*

(0,015)

0,167*

(0,015)

-0,052*

(0,008)

-0,130*

(0,013)

-0,053*

(0,011)

-0,067*

(0,009)

0,034*

(0,010)

-0,026

(0,018)

0,003

(0,035)

0,833*

(0,015)

8,762

2021

0,061

(0,041)

0,146*

(0,028)

0,272*

(0,044)

0,243*

(0,031)

0,367*

(0,034)

-0,094*

(0,020)

-0,081*

(0,036)

-0,045

(0,035)

-0,110*

(0,025)

0,132*

(0,022)

-0,046

(0,042)

0,180*

(0,088)

0,534*

(0,033)

2.725

3.071

Referenceperson: Person uden handicap, grundskoleuddannelse, mand, 40-49 år, har ingen partner og har dansk herkomst.

122

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 374: ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021, fra beskæftigelsesministeren