Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2021
CVR 10172748
26. september 2022
J.nr.
Kære udvalgsmedlemmer
Beskæftigelsesministeriet gennemfører årligt en analyse af beskæftigelsessituatio-
nen for personer med handicap. Med
satspuljeaftalen for 2019 ”Flere mennesker
med handicap skal i job”
blev der afsat midler til finansiering af den årlige analyse
i årene 2020-2025.
VIVE har nu udarbejdet analysen for med udgangspunkt i data for 2021, som er
klar til at blive offentliggjort.
Rapporten viser overordnet, at det er gået væsentlig frem med beskæftigelsen for
personer med handicap sammenlignet med sidste år, hvor covid-19 havde en nega-
tiv indvirkning på beskæftigelsen. Rapporten viser, at beskæftigelsen ikke har væ-
ret højere blandt borgere med handicap i perioden fra 2008-2021.
Helt konkret viser årets rapport, at andelen af beskæftigede blandt personer med et
selvvurderet handicap er steget markant fra 55,3 pct. i 2020 til 60,8 pct. til 2021.
Andelen af beskæftigede blandt personer med handicap er fortsat lavere end ande-
len af beskæftigede blandt personer uden handicap. Dog er beskæftigelsesgabet det
laveste i perioden fra 2008-2021, og fra 2020 til 2021 er beskæftigelsesandelen for
borgere med handicap steget mere end for borgere uden et handicap.
Derudover vil jeg gerne fremhæve en række resultater fra rapporten:
•
Næsten hver fjerde i befolkningen i alderen 16-64 år angiver i 2021, at de har et
handicap. Det svarer til mere end 800.000 personer.
Personer med handicap har mindre uddannelse end personer uden handicap. Ud-
dannelse øger beskæftigelsessandsynligheden for både personer med og perso-
ner uden handicap, men betydningen af uddannelse for beskæftigelse ser ud til
at være mere udtalt for personer med handicap.
•