BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 367
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 367

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

(Udmøntning af

DA og FH’s

aftale om principper for justering af Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede)

§1

I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,

som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 6,

udgår »og en eventuel bod«.

§ 5, stk. 2

affattes således:

»stk. 2.

Fonden kan inddrive en bod, som er tilkendt ved fagretlig be-

handling, efter anmodning fra en faglig organisation, når:

1) boden vedrører arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udsta-

tioneret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med le-

vering af en tjenesteydelse,

2) arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den faglige organi-

sation,

3) boden ikke er forældet og

4) afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk. 1, er påteg-

net af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt

i EU- og EØS-lande. «

§ 5

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Fonden inddriver eventuelt ubetalte restancer til fonden.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 5, stk. 3,

som bliver til stk. 4, ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1, 2 og

3,«, og herefter indsættes »herunder om dokumentation for boden, om an-

modning til fonden og fordeling af omkostninger, der er forbundet med ind-

drivelsen.«

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 9

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Oplysninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger,

ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes,

må ikke uden lønmodtagerens udtrykkelige samtykke videregives til andre

end fondens administration i forbindelse med fondens sagsbehandling.

Stk. 3.

Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og

begrundelse finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i stk.

2.«

§ 13

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Beslutninger truffet af fondens bestyrelse i tilfælde af uenighed

mellem fondens administration og en faglig organisation om inddrivelse af

bod kan ikke indbringes for ankenævnet.

Stk. 3.

Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give en klager

helt eller delvist medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt medhold, sender

fonden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til an-

kenævnet.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 til 4 finder anvendelse for bod tilkendt ved fag-

retlig afgørelse efter lovens ikrafttrædelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Inddrivelse af bodsbeløb

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Indførelse af særlig tavshedspligt om lønmodtagerens identitet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Klageproces

–

undtagelse af bestyrelsesbeslutninger og indførelse af

obligatorisk remonstration

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det er en central prioritet for regeringen, at arbejde i Danmark sker under

ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette gælder både i forhold til danske virk-

somheder og i forhold til udenlandske tjenesteydere, der udfører opgaver i

Danmark som led i den fri bevægelighed.

Overenskomstsystemet, hvor arbejdsmarkedet parter aftaler løn og arbejds-

vilkår spiller en betydelig rolle på det danske arbejdsmarked og i samfundet.

Regeringen anerkender, at den danske aftalemodel, herunder indgåelsen af

og håndhævelsen af de kollektive overenskomster, er en væsentlig forud-

sætning for et robust og tilpasningsdygtigt arbejdsmarked i Danmark.

EU’s indre marked skaber vækst og bidrager til arbejdspladser i Danmark.

Samtidig indebærer den fri bevægelighed og en høj mobilitet af tjeneste-

ydere på tværs af grænser imidlertid nogle særligt udfordringer i forhold til

håndhævelsen af overenskomster på det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) blev i 2016 oprettet som

en selvstændig selvejende institution, der har til formål at sikre, at lønmod-

tagere, der udstationeres til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land, kan

få dækket et løntilgodehavende baseret på en kollektiv overenskomst, som

lønmodtagerens arbejdsgiver ikke har betalt i overensstemmelse med en af-

gørelse truffet i det danske fagretlige system

Samtidig medvirker ordningen til at forebygge, at udenlandske tjeneste-

ydere overtræder overenskomstaftalte ansættelsesvilkår i Danmark. AFU bi-

drager således til at understøtte håndhævelsen af kollektive overenskomster

i relation til udstationeringsområdet, og til at de fagretlige afgørelser kan

fuldbyrdes over for udstationerende arbejdsgivere.

AFU kan i dag inddrive fagretlig bod i udlandet på vegne af en faglig orga-

nisation, efter dennes anmodning, under forudsætning af, at der samtidig

anmeldes et løntilgodehavende til fonden.

Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at inddrive bod i ud-

landet i de sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete løntilgodehavender til

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

fonden. Forslaget understøtter effekten af fagretlig bod og styrker samtidig

inddrivelse af lønmodtagernes løntilgodehavender som fastslået fagretligt.

Regeringen vurderer, at en udvidet mulighed for fonden til at inddrive bod

vil kunne understøtte håndhævelsen af overenskomster, herunder at arbejde

i Danmark sker under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Denne del af lovforslaget udmønter

Aftale om principper for justering af

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

(herefter aftalen) som blev ind-

gået den 14. februar 2020 mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i forbindelse med overenskomst-

forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020 (herefter

”OK20”).

Lovforslaget sikrer desuden en beskyttelse af fortroligheden af lønmodtage-

rens identitet i forbindelse med AFU’s behandling af et løntilgodehavende

mv. Når oplysninger om lønmodtagerens identitet ikke bliver videregivet til

arbejdsgiveren, afskæres en eventuel risiko for at lønmodtageren udsættes

for repressalier fra arbejdsgiveren. Med forslaget forventes antallet af an-

meldte løntilgodehavender til fonden at øges og fonden vil således i højere

grad kunne sikre lønmodtagerne deres berettigede løntilgodehavender.

Endvidere medfører lovforslaget, at beslutninger om bod truffet af Arbejds-

markedets Fond for Udstationeredes bestyrelse ikke vil kunne påklages til

ankenævnet, ligesom der indføres en pligt for fonden til remonstration (gen-

vurdering) af fondens afgørelser.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen er opmærksom på, at AFU’s administration

og bestyrelse lø-

bende vurderer fonden for at fremme fonden formål og sikre de bedste for-

udsætninger for fondens virke.

I forbindelse med OK20 aftalte DA og FH, at der er behov for at justere

AFU. Aftalen om en justering af fonden indgår i Forligsmandens mæglings-

forslag af 21. mart 2020, punkt D.4.

Regeringen understøtter en udmøntning af aftalen, der lyder som følger:

Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstati-

onerede

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) er enige om, at der er behov for at justere Arbejdsmarkedets Fond for

Udstationerede (AFU). Justeringen har til formål at sikre, at AFU også kan

inddrive bodsbeløb i udlandet i sager, hvor der ikke er anmeldt konkrete

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

efterbetalingskrav til AFU. Det være sig ren bod, bod opgjort efter differen-

ceprincippet og bod indeholdende efterbetaling.

FH og DA er enige om at foreslå følgende justering af AFU'en i forbindelse

med den evaluering af ordningen, som Beskæftigelsesministeriet har iværk-

sat.

FH og DA er enige om følgende principper for en justering af AFU's mulig-

heder for at inddrivebod i udlandet:

AFU skal kunne inddrive bod i udlandet, når boden er tilkendt ved eksigibelt

forlig, faglig voldgift eller dom i Arbejdsretten. Boden skal vedrøre udstati-

onerede lønmodtageres arbejde i Danmark og være opgjort på en måde,

som overholder kravene i Bruxelles-I-forordningen, jf. § 10 i bekendtgørel-

sen om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det er ikke en betingelse for at kunne inddrive bod i udlandet, at der er

anmeldt efterbetalingskrav vedrørende samme sag til AFU.

Et fagforbund kan anmode AFU om at inddrive et bodsbeløb opgjort på

grundlag af udstationerede lønmodtageres lønkrav. Betingelsen er, at for-

bundet forgæves har søgt at inddrive kravet hos virksomheden. Betingel-

serne svarer til de gældende regler i AFU om påkrav.

Når et fagforbund anmoder AFU om at inddrive bodsbeløb i udlandet, fra-

skriver forbundet sig muligheden for at disponere over kravet, herunder en-

hver beslutning om processkridt i forbindelse med inddrivelsen, jf. § 13, stk.

2 i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Beslutning om indgåelse af forlig, indrømmelse af henstand eller opgivelse

af inddrivelse træffer AFU efter aftale med fagforbundet. En sådan beslut-

ning træffes under hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og om en sag er

af principiel betydning.

I tilfælde af manglende enighed mellem AFU og fagforbundet henvises sa-

gen til AFU's bestyrelse. I tilfælde af manglende enighed mellem FH og DA

i bestyrelsen afgøres sagen af formanden.

AFU udbetaler det inddrevne bodsbeløb til de(t) relevante fagforbund. For-

bundet indestår herefter for betaling af krav på efterbetaling fra identificer-

bare udstationerede lønmodtagere, der henvender sig med berettigede krav,

der vedrører bodsbeløbet. Forbundene forbeholder sig ret til at fradrage

rimelige omkostninger svarende til medlemskontingentet i udstationerings-

perioden som kompensation for at have etableret inddrivelsesfundamentet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Såfremt det alene er en del af bodsbeløbet, der er inddrevet, reduceres de(n)

pågældende lønmodtager(es) krav forholdsmæssigt.

AFU skal søge at få dækket omkostninger til inddrivelsen ved at blive tillagt

procesomkostninger i forbindelse med afgørelsen af sagen i udlandet.

Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at

inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker AFU omkostninger til inddri-

velsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet deler

AFU og forbundet omkostningerne til inddrivelse ligeligt. Tillagte proces-

omkostninger modregnes i forbundets andel af omkostningerne. AFU kan

dispensere for ovenstående retningslinje og dække alle inddrivelsesomkost-

ninger i udlandet i principielle sager.

Reglerne evalueres, når det skønnes hensigtsmæssigt af AFU's bestyrelse

eller senest 2 år efter deres indførelse.

Lovforslaget er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet på baggrund af

ovenstående aftale med inddragelse af DA og FH.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Inddrivelse af bodsbeløb

3.1.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

AFU kan i medfør af § 2 i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede (herefter AFU-loven) dække en udstationeret løn-

modtagers løntilgodehavende, baseret på en kollektiv overenskomst. En løn-

modtager eller dennes faglige organisation kan anmelde et løntilgodeha-

vende til fonden,

•

når løntilgodehavendet er fastslået ved fagretlig behandling,

•

når lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- el-

ler EØS-land af dennes arbejdsgiver i forbindelse med levering af

en tjenesteydelse

•

arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav fra

lønmodtageren eller den faglige organisation, og

•

løntilgodehavendet ikke er forældet.

Når et løntilgodehavende er anmeldt til AFU, indtræder fonden i kravet mod

arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling, jf. lovens § 5, stk. 1. Løntil-

godehavendet skal anmeldes i overensstemmelse med regler udstedt i med-

før af lovens § 2, stk. 6.

Fonden kan efter anmodning fra den faglige organisation ligeledes inddrive

en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et løntilgodehavende ved den

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

fagretlige sag, samt eventuelt øvrige ubetalte restancer til fonden, jf. lovens

§ 5 stk. 2. Ifølge bemærkningerne kan den faglige organisation også anmode

fonden om at overtage inddrivelsen af boden i situationer, hvor den faglige

organisation har modtaget betaling fra arbejdsgiveren for løntilgodehaven-

det, men ikke for boden, jf. Folketingstidende 2015-2016, C, L 177, side 19.

Beskæftigelsesministeren er efter lovens § 2, stk. 6, bemyndiget til at fast-

sætte regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumentation for løn-

tilgodehavendet og en eventuel bod, om identifikation af lønmodtageren og

om udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren er endvidere bemyndi-

get til at fastsætte nærmere regler om fondens inddrivelse efter lovens § 5,

stk. 3. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 472 af 25. april 2022 om

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (herefter AFU-bekendtgørel-

sen).

Efter AFU-bekendtgørelsen § 8, skal den faglige organisation fremsætte an-

modning til AFU om inddrivelse af boden samtidig med at løntilgodehaven-

det anmeldes til fonden, hvis den faglige organisation ønsker, at AFU skal

bistå med inddrivelsen. Således kan fonden ikke inddrive bod i sager, hvor

der ikke er anmeldt løntilgodehavende. Anmeldelsen skal indgives inden for

en frist på fire måneder efter at kravet er fastslået fagretligt, jf. § 7 stk. 3 i

AFU bekendtgørelsen. Såfremt løntilgodehavende og bod har været behand-

let separat, skal anmodning om inddrivelse af boden indgives senest fire

måneder efter at boden er fastslået fagretligt. Fonden kan gøre undtagelse

fra fristen, når der foreligger særlige omstændigheder.

De nærmere regler om en faglig organisations anmodning om inddrivelse af

bod, herunder om dokumentation for boden, er fastsat i AFU-bekendtgørel-

sen § 10. Anmodningen skal indeholde oplysninger om den pågældende fag-

lige organisation, der er part i sagen, boden størrelse og oplysninger om

eventuel delvis betaling fra arbejdsgiveren i henhold til den fagretlige afgø-

relse. Desuden skal den fagretlige afgørelse eller forliget være påtegnet i

overensstemmelse med § 34 a i lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august

2017 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (arbejdsretsloven), hvis det

er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU-og EØS-lande. Det er

desuden en betingelse, at den faglige organisation forgæves har søgt at ind-

drive boden hos arbejdsgiveren. Efter bestemmelsen sker fondens inddri-

velse i udlandet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-for-

ordningen, som gælder for Danmark i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1282

af 14. november 2018 om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenland-

ske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område.

Når en faglig organisation anmoder AFU om at inddrive bodsbeløb i udlan-

det, fraskriver den faglige organisation sig muligheden for at disponere over

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

kravet, herunder enhver beslutning om processkridt i forbindelse med ind-

drivelsen, jf. § 13, stk. 2 i AFU-bekendtgørelsen.

Det følger af bemærkningerne til § 5, at fonden først vil forsøge inddrivelse

i Danmark, i det omfang det er muligt, eventuelt via kontakt til den kontakt-

person, der er angivet i forbindelse med anmeldelsen i RUT-registret. Kan

der ikke ske inddrivelse i Danmark, vil inddrivelsesprocessen fortsætte i ud-

landet på den mest hensigtsmæssige måde. Dette kan ske ved brug af advo-

kat i virksomhedens etableringsland, jf. Folketingstidende 2015-2016, C, L

177, side 9.

Efter AFU-bekendtgørelsen § 20, stk. 1 indtræder fonden i kravet mod ar-

bejdsgiveren, når fonden har modtaget anmeldelse af et løntilgodehavende

og har sendt påkrav om betaling. Når fristen for arbejdsgiverens betaling til

fonden er udløbet, kan fonden søge det skyldige beløb samt en eventuel bod,

ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i udlandet i overens-

stemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen. For så vidt an-

går bod, indtræder fonden ikke i kravet mod arbejdsgiveren, men inddriver

bodsbeløbet på vegne af den faglige organisation. I tilfælde af arbejdsgivers

konkurs kan fonden anmelde samtlige krav i konkursboet efter det pågæl-

dende lands regler, jf. § 20, stk. 2. I en inddrivelsessag kan fonden undta-

gelsesvist afgøre, at inddrivelsessagen henlægges, under hensyn til ressour-

ceforbruget, jf. § 20, stk. 3. Desuden kan fonden, efter en konkret vurdering

og efter aftale med den berettigede faglige organisation, ligeledes beslutte

at indgå forlig eller give arbejdsgiveren henstand med betalingen af en bod,

der er tilkendt den faglige organisation. Såfremt den faglige organisation er

uenig med fondens beslutning, går inddrivelsen af boden tilbage til den fag-

lige organisation, jf. § 20, stk. 4.

I forbindelse med fondens inddrivelse i udlandet kan fonden søge advokat-

bistand og afholde udgifter hertil, jf. § 21 i AFU-bekendtgørelsen.

Såfremt fonden tilvejebringer midler gennem inddrivelse i udlandet, tilgår

disse fonden, dog ikke i det omfang fonden inddriver en bod på vegne af en

faglig organisation. I det omfang boden har kunnet inddrives, udbetales det

inddrevne beløb til den faglige organisation, når anmeldelsesfristen på 4 må-

neder er udløbet, jf. §§ 17 og 22 i AFU-bekendtgørelsen.

Fondens økonomi hviler i sig selv og fondens finansiering tilvejebringes

med obligatoriske bidrag fra alle private og offentlige danske ATP-arbejds-

givere og udenlandske virksomheder, der beskæftiger ansatte i forbindelse

med levering af en tjenesteydelse i Danmark. jf. § 3 i AFU-loven. Bidraget

er et kronebeløb pr. fuldtidsbeskæftiget ansat hos den pågældende arbejds-

giver. Bidraget for udenlandske virksomheder opstår ved levering af en tje-

nesteydelse i Danmark. Bidraget bliver reguleret årligt med henblik på at

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

tilpasse bidraget efter afholdte og forventede omkostninger i fonden. Bidra-

get udgør 7 kr. pr. ansat for 2022, og er aktuelt fastsat i bekendtgørelse nr.

2403 af 9. december 2021 om størrelsen af det ordinære bidrag til Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede i 2022.

Overenskomstsystemet, arbejdsretsloven og bod

Arbejdsretten er en specialdomstol, der er reguleret i arbejdsretsloven. Det

følger af arbejdsretsloven § 9 sammenholdt med § 11, at Arbejdsretten har

enekompetence til at pådømme en række forskellige sagstyper vedrørende

kollektive overenskomster, herunder sager om påståede overenskomstbrud.

Arbejdsretten behandler sager efter de almindelige bestemmelser om civil-

retlige sager i retsplejeloven, jf. § 17, stk. 1 i arbejdsretsloven.

En kollektiv overenskomst omfatter alt arbejde, der hører under overens-

komstens område, med mindre den udtrykkeligt indeholder bestemmelser i

modsat retning. En arbejdsgiver er således forpligtet til at efterleve en over-

enskomst også i forhold til arbejde der udføres af uorganiserede lønmodta-

gere. En udenlandsk arbejdsgiver er forpligtet efter en overenskomst på

samme måde som en dansk arbejdsgiver.

Efter arbejdsretslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., kan sager ved Arbejdsretten an-

lægges af og mod vedkommende arbejdsgiver- og lønmodtager organisa-

tion, uanset om overtrædelsen er foretaget eller kollektive kampskridt er

varslet eller iværksat af eller mod enkelte medlemmer af organisationen. En

faglig organisation kan rejse sag om fortolkningstvister og overenskomst-

brud, såfremt arbejdsgiveren ikke overholder overenskomsten, jf. arbejds-

retslovens § 9, stk. 1, nr. 1, og organisationen er påtaleberettiget både i for-

hold til arbejdsgiveren og i forhold til såvel organiserede som uorganiserede

lønmodtagere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. En kollek-

tiv overenskomst kan således håndhæves individuelt, af en faglig organisa-

tion på vegne af et medlem, og selvstændigt af fagforeningen som et over-

enskomstbrud.

Efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1, kan Arbejdsretten idømme den eller

dem, der har deltaget i det overenskomststridige forhold, en bod, der skal

tilfalde klageren. Dette betegnes i det følgende som

ren bod.

Består overenskomstkrænkelsen i undladelse af at betale et skyldigt penge-

beløb, kan dommen i stedet for bod gå ud på betaling af beløbet, jf. arbejds-

retslovens § 12, stk. 3. En dom om efterbetaling af et skyldigt pengebeløb

forudsætter således, at der er begået et overenskomstbrud, men arbejdsgive-

ren ifalder ikke et bodsansvar herfor, fx pga. manglende skyld hos arbejds-

giveren. Dette betegnes i det følgende som

ren efterbetaling.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Efter § 12, stk. 5, udmåler Arbejdsretten boden under hensyntagen til samt-

lige af sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har

været undskyldelig fra overtræderens side.

Efter fagretlig praksis kan Arbejdsretten foretage en markering af den en-

kelte lønmodtageres økonomiske tilgodehavende i sager, hvor der indgår

efterbetaling i boden, som en selvstændig del af det samlede beløb. Har den

klagende institution ikke foretaget en specificering af efterbetalingsbelø-

bene for hver enkelt lønmodtager, tilkender Arbejdsretten den klagende or-

ganisation et samlet bodsbeløb, jf. Jens Kristiansen, Den kollektive arbejds-

ret, 4 udg. 2021, s. 670. Dette betegnes i det følgende som

bod indeholdende

efterbetaling.

Arbejdsretten kan ved bodsudmålingen desuden tage udgangspunkt i den

besparelse, som arbejdsgiveren har opnået ved ikke at aflønne medarbej-

derne i overensstemmelse med overenskomsten. Til besparelsen kan Ar-

bejdsretten lægge et pønalt præget tillæg, vis størrelse afhænger af besparel-

sen og de øvrige konkrete omstændigheder, jf. Jens Kristiansen, Den kol-

lektive arbejdsret, 4 udg. 2021, s. 691. Dette betegnes i det følgende som

bod opgjort efter differenceprincippet.

Det følger af den fagretlige praksis, at det pønale tillæg udgør mellem 10 og

30 % af den besparelse, som arbejdsgiveren har haft ved ikke at aflønne efter

overenskomsten, jf. Jens Kristiansen, Den kollektive arbejdsret, 4 udg.

2021, s. 691. Beløbet kan være mindre eller større afhængig af sagens kon-

krete omstændigheder, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 5. Boden sanktionerer

misligholdelse af overenskomstmæssige forpligtelser og har til formål at

give en effektiv retlig beskyttelse af kollektive overenskomster.

Efter arbejdsretsloven § 34, stk. 1, kan Arbejdsrettens domme og afgørelser

samt afgørelser truffet ved mæglings-, organisations- og fællesmøder samt

af faglige voldgiftsretter, herunder afskedigelsesnævn, fuldbyrdes efter rets-

plejelovens regler om fuldbyrdelse af domme. Efter § 34, stk. 2, kan forlig

indgået for Arbejdsretten og ved de faglige instanser fuldbyrdes efter rets-

plejelovens regler om forlig, der er indgået for en ret. Tvangsfuldbyrdelse

sker efter retsplejelovens kapitel 45. Fuldbyrdelse af fagretlige afgørelser,

der vedrører arbejde udført af en udstationeret lønmodtager, herunder ind-

drivelse af krav på efterbetaling og/eller bod, vil typisk skulle ske i arbejds-

giverens etableringsland og således i overensstemmelse med bestemmel-

serne i Bruxelles-I-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) Nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-

delsretlige område (omarbejdning)).

Arbejdsretslovens § 34 blev med lov nr. 626 af 8. juni 2016 suppleret med

en ny § 34 a som led i implementeringen af håndhævelsesdirektivet (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhæ-

velse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i ud-

veksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre mar-

ked ( »IMI-forordningen«)). Efter tilføjelsen af § 34 a kan Arbejdsretten

påtegne fagretlige afgørelser og forlig som officielt bekræftede dokumenter

og udstede attester om den eksigible forpligtelse i det officielt bekræftede

dokument efter Bruxelles I-forordningens. Herefter skal afgørelserne inde-

holde de nødvendige oplysninger i relation til sagens parter, kravets stør-

relse, betalingsfrister, rentekrav mv Ifølge lovbemærkningerne, jf. Folke-

tingstidende C, 2015-2016, L 178, side 20, at AFU på baggrund af ændrin-

gen kan anvende Bruxelles I-forordningens regler i forbindelse med fondens

inddrivelse i udlandet. Navnlig opgørelsen af kravets størrelse og dets op-

gørelse som bod er relevant i forhold til AFU’s mulighed for en smidig ad-

ministration og inddrivelsestiltag.

En lønmodtager, der ikke er medlem af en overenskomstbærende organisa-

tion, kan efter retsplejelovens regler få behandlet en sag ved de almindelige

domsstole baseret på en individuel aftale, når denne henviser til en kollek-

tive aftale som en del af ansættelsesgrundlaget. Dette gælder også udstatio-

nerede lønmodtagere.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det arbejdsretlige system bygger på en forudsætning om, at en effektiv

håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskomster understøtter, at overens-

komsterne bliver efterlevet. Således medvirker den fagretlige bod til at sikre

en effektiv beskyttelse af kollektive overenskomster og dermed værne om

parternes gensidige tillid til en indgået overenskomst. Afgørelser og forlig

fra Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter kan fuldbyrdes i medfør af

retsplejelovens regler, jf. arbejdsretslovens § 34. Fogedretten anvender fag-

retlige afgørelser og forlig som grundlag for at foretage udlæg i virksomhe-

dens aktiver for at få pant eller sikkerhed i fx biler eller maskiner. Det for-

udsætter imidlertid, at der befinder sig aktiver i Danmark, der kan gøres ud-

læg i, hvilket særligt er en udfordring, når udenlandsk tjenesteyder kun be-

finder sig midlertidigt i landet.

Med lovforslaget gives AFU en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig

bod i udlandet på vegne af en faglig organisation og således vil fonden

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

kunne inddrive bod, uden at der samtidig anmeldes et løntilgodehavende til

fonden.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at AFU har en større ballast i

forhold til at forestå inddrivelse i udlandet sammenlignet med en faglig or-

ganisation, ligesom udgifterne ved inddrivelse fordeles på arbejdsmarkedets

aktører. Fondens udvidede mulighed for at inddrive bod vil således sikre en

fortsat inddrivelse af lønmodtagernes krav i medfør af en overenskomst og

understøtte en effektiv håndhævelse og fuldbyrdelse af overenskomster.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede efter anmodning

fra en faglig organisation skal kunne inddrive bod i udlandet, når boden er

tilkendt ved eksigibelt forlig, fagretlig voldgift eller dom i Arbejdsretten.

Boden skal vedrøre arbejde udført i Danmark af lønmodtagere, der er udsta-

tioneret til Danmark fra et andet EU-eller EØS land i forbindelse med leve-

ring af en tjenesteydelse. Endvidere skal den faglige organisation forgæves

have forsøgt at inddrive boden hos arbejdsgiveren.

Den foreslåede ændring af AFU-lovens § 5, stk. 2 medfører, at fonden vil

kunne inddrive bodsbeløb i udlandet i sager, uanset at der ikke er anmeldt

konkrete efterbetalingskrav (løntilgodehavender) til fonden.

Således vil fonden kunne inddrive bod, der tilkendt som ren bod, bod opgjort

efter differenceprincippet og bod indeholdende efterbetaling (løntilgodeha-

vender) efter reglerne i arbejdsretsloven og fagretlig praksis.

Det foreslås endvidere at ændre bemyndigelsesbestemmelserne i AFU-lo-

vens §§ 2, stk. 6 og 5, stk. 3, således at beskæftigelsesministerens bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om inddrivelse af bod vil blive samlet i § 5 stk.

3, som med lovforslaget bliver til stk. 4. Beskæftigelsesministeren vil efter

bestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om fondens inddrivelse af

bod, herunder om dokumentation for boden, om anmodning til fonden og

fordeling af omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 5, stk. 4, forudsættes endvidere anvendt

til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at såfremt en faglig organisa-

tion ønsker at fonden inddriver en bod tilkendt ved en fagretlig behandling,

jf. lovens § 5, stk. 2, skal den faglige organisation fremsætte anmodning

herom senest fire måneder efter, at boden er boden er fastslået fagretligt.

Fonden vil fortsat kunne gøre undtagelse fra fristen, når der foreligger sær-

lige omstændigheder.

Yderligere forudsættes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om fyl-

destgørende dokumentation for den tilkendte bod, der skal søges inddrevet,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

og som er nødvendig for AFU’s inddrivelse i udlandet, herunder

Arbejds-

rettens påtegning af afgørelsen, jf. arbejdsretslovens § 34 og 34 a, der ligger

til grund for anmodningen.

En faglig organisation fraskriver sig muligheden for at disponere over kra-

vet, herunder enhver beslutning om processkridt i forbindelse med inddri-

velsen, når den faglige organisation anmoder fonden om at inddrive bods-

beløb i udlandet, jf. § 13, stk. 2 i AFU-bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen i AFU-lovens § 10 forudsættes anvendt til ved bekendtgø-

relse at fastsætte regler om, at fonden kan søge det skyldige beløb og en

tilkendt bod, ekstraordinært bidrag og ubetalte restancer inddrevet i udlan-

det, når fristen for arbejdsgiverens betaling til fonden er udløbet, i overens-

stemmelse med bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for

Danmark i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 om

anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det

civil- og handelsretlige område.

Det forudsættes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-

sætte regler om, at en beslutning om bod, herunder indgåelse af forlig, ind-

rømmelse af henstand eller opgivelse af inddrivelse, der træffes efter aftale

med den faglige organisation, skal træffes under hensyn til procesrisiko,

procesøkonomi og om en sag er af principiel betydning. Det vil i den for-

bindelse være en betingelse, at fonden, som har kontakten til den udenland-

ske advokat eller inkassobureau, holder en tæt kontakt til vedkommende

faglige organisation omkring inddrivelsesprocessen. Fondens beslutning

skal dermed bero på en proportionalitetsvurdering i den konkrete sag. Be-

myndigelsen forudsættes desuden anvendt til ved bekendtgørelse at fast-

sætte regler om, at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens admini-

stration og den faglige organisation, vil sagen henvises til Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationeredes bestyrelse, og i tilfælde af manglende enighed

mellem FH og DA i bestyrelsen, vil sagen afgøres af formanden.

Bemyndigelsen forudsættes derudover anvendt til ved bekendtgørelse at

fastsætte regler,

som tager højde for AFU’s håndtering af de situationer,

hvor den udenlandske arbejdsgiver har indgivet konkursbegæring og hvor

inddrivelsesskridt må anses for at være udsigtsløse.

Bemyndigelsen forudsættes desuden anvendt til ved bekendtgørelse at fast-

sætte regler om, at fonden skal søge at få dækket omkostninger til inddrivel-

sen ved at blive tillagt procesomkostninger i forbindelse med afgørelsen af

sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en retssagsbehandling i udlan-

det kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bodsbeløbet, dækker fonden om-

kostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at inddrive mere end 80 pct. af

bodsbeløbet deler fonden og den faglige organisation omkostningerne til

inddrivelse ligeligt. Tillagte procesomkostninger modregnes i den faglige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

organisations andel af omkostningerne. Fonden vil kunne dispensere for

ovenstående retningslinje og dække alle inddrivelsesomkostninger i udlan-

det i principielle sager.

Inddrivelsesomkostninger er de omkostninger fonden afholder i forbindelse

med inddrivelse af bod i udlandet, fx en retsafgift, eller omkostninger til en

advokat eller et inkassobureau. Såfremt fonden ved de udenlandske retsin-

stanser får medhold i, at kravet kan inddrives, vil inddrivelsesomkostnin-

gerne blive pålagt skyldner i form af tillagte procesomkostninger, som fon-

den kan inddrives sammen med en bod.

Midler, som fonden tilvejebringer gennem inddrivelse i udlandet, tilgår fon-

den. Det gælder dog ikke i det omfang fonden inddriver et bodsbeløb på

vegne af en faglig organisation, som ikke kan henføres til en berettiget løn-

modtager. Fonden kan tidligst overføre et bodsbeløb til den faglige organi-

sation, når fristen for anmeldelse af et løntilgodehavende er udløbet, jf. §

17, stk. 1, i AFU-bekendtgørelsen. Herefter vil lønmodtagere tilknyttet den

pågældende tjenesteydelse ikke kunne anmelde krav vedrørende bodsbelø-

bet i fonden, idet boden er afregnet til den faglige organisation.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

3.2. Indførelse af særlig tavshedspligt om lønmodtagerens identitet

3.2.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

AFU kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myn-

digheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse staters garanti-

institutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse, jf. §

9 i AFU-loven. Fonden kan fx underrette en virksomheds etableringsland,

når virksomheden giver anledning til udbetaling fra fonden, ligesom fonden

underretter en garantiinstitution i arbejdsgiverens etableringsland om, at der

er sket udbetaling til dækning af en lønmodtagers løntilgodehavende, jf. Fol-

ketingstidende 2015-2016, C, L177, side 20.

AFU er en selvejende institution, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP). Fonden er omfattet af den offentlige forvaltning og

som sådan omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven m.v., jf. Folke-

tingstidende 2015-2016, C, L177, side 12.

Inddrivelse og udbetaling af et løntilgodehavende

AFU kan dække en udstationeret lønmodtagers løntilgodehavende, baseret

på en kollektiv overenskomst, jf. § 2 i AFU-loven. Betingelserne for fondens

dækning af et løntilgodehavende er nærmere beskrevet i lovforslagets pkt.

3.1.1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Er der i forbindelse med anmeldelsen afgivet urigtige oplysninger af løn-

modtageren eller den faglige organisation, eller har lønmodtageren eller den

faglige organisation undladt at give oplysninger af betydning for udbetaling

fra fonden, kan fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvis,

og at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales, jf. § 2, stk. 5 i AFU-

loven.

Beskæftigelsesministeren er i medfør af § 2, stk. 6, i AFU-loven bemyndiget

til at fastsætte regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumentation

for løntilgodehavendet og en eventuel bod, om identifikation af lønmodta-

geren og om udbetaling fra fonden. Beskæftigelsesministeren er endvidere

bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fondens inddrivelse i medfør

af § 5, stk. 3, i AFU-loven. Reglerne er udmøntet i AFU-bekendtgørelsen.

Det følger således af § 7 i AFU-bekendtgørelsen, at et løntilgodehavende

kan anmeldes til fonden, når lønmodtageren eller den faglige organisation,

der er part i den fagretlige sag, har sendt skriftligt påkrav om betaling i hen-

hold til den fagretlige afgørelse til arbejdsgiverens forretningsadresse i etab-

leringslandet, og betalingsfristen er udløbet.

I de fleste tilfælde sendes det skriftlige påkrav som et samlet krav på betaling

af hele domsbeløbet. Oplysninger om de enkelte lønmodtagere og størrelsen

på deres lønkrav tilvejebringes således oftest efter den fagretlige behandling

af sagen og påkravet til arbejdsgiveren, og først i forbindelse med en anmel-

delse af et løntilgodehavende til AFU.

Anmeldelsen skal indgives til fonden indenfor en frist på 4 måneder regnet

fra det tidspunkt, hvor kravet er fastslået ved fagretlig behandling.

Det følger endvidere af § 9 i AFU-bekendtgørelsen, at anmeldelse af et løn-

tilgodehavende til fonden skal ske ved digital anmeldelse på fondens hjem-

meside. Anmeldelsen skal indeholde en række oplysninger, som skal være

dokumenteret i forbindelse med den fagretlige afgørelse, herunder:

1) Løntilgodehavendet opgjort som et samlet beløb i danske kroner og

identificeret til en konkret lønmodtager.

2) Identiteten af lønmodtageren, jf. nr. 1, herunder eventuelt CPR-nummer.

3) Arbejdsgiverens navn, forretningsadresse, nationalt registreringsnum-

mer og kontaktoplysninger.

4) Oplysning om eventuel delvis indbetaling fra arbejdsgiveren i henhold

til den fagretlige afgørelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

5) Navn og adresse på den faglige organisation, der er part i den fagretlige

sag.

Anmeldelsen skal desuden indeholde følgende dokumentation:

1) Den fagretlige afgørelse eller forlig påtegnet i overensstemmelse med

Arbejdsretslovens § 34 a, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er

eksigibelt i EU- og EØS-lande.

2) Attest udstedt af Arbejdsretten i medfør af Bruxelles I-forordningen.

3) Dokumentation for, at der er fremsendt betalingspåkrav til arbejdsgive-

ren.

4) Kopi af lønmodtagerens pas, såfremt der ikke er oplyst CPR-nummer.

5) Fuldmagt fra lønmodtageren, såfremt udbetaling skal ske til den faglige

organisation.

6) Skattefritagelsesattest, hvis lønmodtageren er skattefritaget i Danmark.

Når et løntilgodehavende er anmeldt til fonden i overensstemmelse med reg-

ler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, indtræder fonden i kravet mod arbejdsgi-

veren og sender påkrav om betaling, jf. § 5, stk. 1, i AFU-loven. Fonden

udbetaler et beløb til dækning af løntilgodehavendet snarest muligt efter, at

fristen for arbejdsgiverens betaling til fonden er udløbet, jf. § 15 i AFU-

bekendtgørelsen. Fonden foretager udbetaling efter indeholdelse af eventuel

skat og indhenter skattekort fra eIndkomst på udbetalingstidspunktet, med

mindre lønmodtageren er skattefritaget i Danmark, jf. § 16 i AFU-bekendt-

gørelsen.

Opkrævning af ekstraordinært bidrag

AFU påligner arbejdsgiveren et ekstraordinært bidrag til dækning af fon-

dens udgifter, når fonden har foretaget udbetaling efter § 2, stk. 4, jf. § 4,

stk. 1, i AFU-loven. Fonden påligner en erhvervsdrivende hvervgiver et eks-

traordinært bidrag, når hvervgiveren er første danske hvervgiver i forbin-

delse med levering af en tjenesteydelse i Danmark, og arbejdsgiveren, der

har leveret den pågældende tjenesteydelse, har givet anledning til udbetaling

fra fonden og arbejdsgiveren ikke betaler et pålignet ekstraordinært bidrag,

jf. § 4, stk. 2, i AFU-loven.

Når den første danske hvervgiver kan blive mødt med krav om betaling af

ekstraordinært bidrag, får også hvervgivere og bygherre et incitament til på

forhånd, at sikre sig, at udenlandske arbejdsgivere, som man samarbejder

med, overholder sine forpligtelser mht. betaling af løn til medarbejdere, jf.

Folketingstidende 2015-2016, C, L 177, side 6.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af løntilgodehavendet, der er fastslået

ved fagretlig behandling og som fonden har dækket og betalt til lønmodta-

geren. Giver en arbejdsgiver anledning til udbetaling fra fonden flere gange

inden for en periode på 36 måneder, forhøjes det ekstraordinære bidrag til

40 pct. af det samlede løntilgodehavende anden gang og 50 pct. af det sam-

lede løntilgodehavende de følgende gange. Ekstraordinært bidrag forhøjes

kun for hvervgiveren, når denne på tidspunktet, hvor aftalen om tjeneste-

ydelsen indgås, vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren har givet anledning

til udbetaling fra fonden inden for de seneste 36 måneder, jf. § 4, stk. 3, i

AFU-loven.

AFU træffer afgørelse om, hvem der er første danske hvervgiver ved leve-

ring af den tjenesteydelse, som den fagretlige sag vedrører, og som det skyl-

dige løntilgodehavende og boden er opstået på baggrund af, jf. § 4, stk. 4, i

AFU-loven. Når fonden første gang sender en opkrævning på løntilgodeha-

vendet til den skyldige arbejdsgiver, orienterer fonden samtidig den virk-

somhed, som er første danske hvervgiver ved den tjenesteydelse, som det

udestående løntilgodehavende vedrører, jf. § 18 i AFU-bekendtgørelsen.

Afgørelsen træffes bl.a. på baggrund af oplysninger i Registret for Uden-

landske Tjenesteydere (RUT) og sendes med klagevejledning og klagefrist

til den danske hvervgiver. Afgørelsen indeholder oplysninger om størrelsen

på et eventuelt kommende ekstraordinært bidrag og den danske hvervgiver

bliver således opmærksom på, at denne potentielt risikerer at blive pålignet

et ekstraordinært bidrag. Den danske hvervgiver får ligeledes mulighed for

at påklage afgørelsen, hvis oplysningerne i RUT-registret er forkerte, jf. Fol-

ketingstidende 2015-2016, C, L 177, s. 18. En udenlandsk tjenesteyder skal

i forbindelse med anmeldelse i RUT oplyse dansk hvervgiver i jf. § 7 a, stk.

1, nr. 9 og § 7 a, stk. 2, nr. 9, i lov nr. 2566 af 13. december 2021, om

udstationering af lønmodtagere mv. Hvervgiveren bliver umiddelbart i for-

længelse heraf underrettet om, at denne er angivet som hvervgiver af en

udenlandsk tjenesteyder.

Efter AFU’s nuværende administrative praksis indeholder fondens påkrav

om betaling og opkrævning af ekstraordinært bidrag oplysninger om løn-

modtagerens identitet.

Forvaltningsloven

Det følger bl.a. af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse af forvaltningsloven, nr. 433

af 22 april 2014 (forvaltningsloven), at loven gælder for al virksomhed, der

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved

lov eller i henhold til lov.

Det følger af § 2, stk. 1, i forvaltningsloven, at loven gælder for behandlin-

gen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-

myndighed.

Det følger af § 9, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der er part i en sag, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan for-

lange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Det følger endvidere af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at hvis en part ikke

kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af be-

stemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vur-

deringer, der er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betyd-

ning for sagens afgørelse, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden

har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet

denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det følger videre af § 24, stk. 2, i forvaltningsloven, at en begrundelse for

en afgørelse om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplys-

ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

AFU er omfattet af forvaltningsloven, herunder bl.a. reglerne om partens

aktindsigt, partshøring og begrundelse mv., jf. kapitel 4-6 i forvaltningslo-

ven.

Sager, hvor fonden efter § 5, stk. 1, i AFU-loven er indtrådt i kravet mod

arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling, er ikke afgørelsessager i for-

valtningslovens forstand. Det skyldes, at AFU handler som kreditor i anled-

ning af allerede fastlagte krav i fagretlige afgørelser. Dog vil der, uanset at

der ikke består en retlig pligt til f.eks. at foretage partshøring eller begrunde

et påkrav, være tilfælde, hvor der alligevel bør partshøres mv. efter princip-

perne i forvaltningsloven.

Sager om påligning af ekstraordinært bidrag er derimod afgørelsessager i

forvaltningslovens forstand.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det har vist sig, at det kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for løn-

modtagerne og AFU’s virke, at arbejdsgiveren bliver bekendt med en løn-

modtagers identitet, når arbejdsgiveren modtager et påkrav om betaling fra

fonden vedrørende inddrivelse af et løntilgodehavende og opkrævning af

ekstraordinært bidrag. Fagbevægelsen har erfaret eksempler på, at der er

lønmodtagere, som udsættes for repressalier fra arbejdsgiverens side i disse

situationer.

Fagbevægelsen har erfaret, at dette har betydning for, hvor mange lønmod-

tagere, der foretager anmeldelse af et løntilgodehavende til fonden, og der-

med opnår dækning af deres løntilgodehavende igennem fonden. Det med-

fører en risiko for at underminere fondens formål, herunder at sikre de ud-

stationerede lønmodtageres løntilgodehavender og understøtte håndhævel-

sen af kollektive overenskomster i relation til udstationeringsområdet.

Det er Beskæftigelsesministeries vurdering, at det ikke er en forudsætning

for fondens inddrivelse af et løntilgodehavende, at fonden i den forbindelse

oplyser arbejdsgiveren om den konkrete lønmodtagers identitet, idet ar-

bejdsgiveren allerede ved en fagretlig afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes

umiddelbart i arbejdsgiverens etableringsland, er dømt til betaling af belø-

bet. Det bemærkes, at fagretlige afgørelser i udgangspunktet fastslår et sam-

let bodsbeløb, der tilkommer den faglige organisation.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at hensynet til at be-

skytte lønmodtagerens identitet opvejer en potentiel administrativ byrde for

arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren vil dokumentere, at der allerede er

sket betaling, eller ønsker afklaret, hvorvidt fonden allerede har dækket et

løntilgodehavende til en konkret lønmodtager.

Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at antallet af anmeldte

løntilgodehavender til AFU vil kunne øges, såfremt oplysninger om løn-

modtagerens identitet ikke bliver videregivet til arbejdsgiveren, og således,

at fonden i højere grad vil kunne sikre lønmodtagerne deres berettigede løn-

tilgodehavender.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en særlig tavshedspligt om oplysninger om løn-

modtagerens identitet, således at disse ikke må videregives til andre end

AFU’s administration i forbindelse med fondens behandling af sager om

lønmodtagerens løntilgodehavende mv., uden lønmodtagerens udtrykkelige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

samtykke. Det samme gælder andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodtage-

rens identitet direkte eller indirekte kan udledes.

Forslaget, der har til formål at sikre beskyttelse af fortroligheden af lønmod-

tagerens identitet ved fondens behandling af løntilgodehavender mv., inde-

bærer, at forvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt, kapitel 5 om parts-

høring og kapitel 6 om begrundelse mv. ikke vil finde anvendelse på oplys-

ninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke løn-

modtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.

Forslaget indebærer, at lønmodtagerens identitet vil skulle anonymiseres i

fondens påkrav om betaling og opkrævning af ekstraordinært bidrag. For-

slaget ændrer ikke på, at fonden er omfattet af forvaltningsloven, offentlig-

hedsloven mv. i relation til andre oplysninger, end oplysninger om lønmod-

tagerens identitet, herunder oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens iden-

titet direkte eller indirekte kan udledes.

Fonden vil således fortsat kunne partshøre over de øvrige oplysninger, der

lægges til grund for en afgørelse, ligesom fondens påkrav om betaling fort-

sat bør begrunde, at den anonymiserede lønmodtagers krav er omfattet af

den fagretlige afgørelse, at vedkommende har været udstationeret via virk-

somheden, som den fagretlige afgørelse vedrører, i den pågældende periode,

og at det anmeldte løntilgodehavende er i overensstemmelse med de krite-

rier og forudsætninger, der ligger til grund for den fagretlige afgørelse. Fon-

den vil endvidere kunne foretage partshøring over oplysningerne.

Bemyndigelsen i AFU-lovens § 2, stk. 6, forudsættes anvendt til ved be-

kendtgørelse at fastsætte regler om, at en anmeldelse af et løntilgodehavende

til fonden skal indeholde en tro- og love-erklæring underskrevet af lønmod-

tageren. Lønmodtageren vil således skulle erklære, at vedkommende ikke

forud for anmeldelsen af løntilgodehavendet har modtaget hel eller delvis

betaling fra arbejdsgiveren af et beløb svarende til

–

eller indeholdt i

–

det

anmeldte løntilgodehavende.

Såfremt arbejdsgiveren på tidspunktet for fondens påkrav om betaling vil

påvise, at der allerede er sket betaling af det konkrete løntilgodehavende,

indebærer forslaget endvidere, at arbejdsgiveren

–

uden kendskab til identi-

teten af lønmodtageren hvis løntilgodehavende fonden foretager inddrivelse

–

vil skulle dokumentere samtlige lønudbetalinger, som den fagretlige

afgørelse vedrører. Dokumentationen kan fx være lønsedler eller et udtræk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

fra arbejdsgiverens elektroniske lønsystem med en oversigt over de kon-

krete lønmodtagere og deres udbetalte løn.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil.

3.3. Klageproces

–

undtagelse af bestyrelsesbeslutninger og indførelse

af obligatorisk remonstration

3.3.1. Gældende ret

Det følger af § 13 i AFU-loven, at afgørelser efter loven inden for en frist

på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt modtageren af afgørelsen,

kan indbringes for det ankenævn, der er nedsat at beskæftigelsesministeren

i medfør af § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ankenævnet, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i

lov om Arbejdsmarkedets tillægspension, er Ankenævnet for ATP m.m.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at klager over beregningen,

beregningsperioder, opkrævning m.v. kan indbringes for nævnet, jf. Folke-

tingstidende 2015-2016, C, L177, side 21. Det er dermed muligt at indbringe

alle afgørelser truffet efter loven til ATP’s Ankenævn.

Der er i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til fonden med

henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden klagen evt. sendes vi-

dere til ATP’s ankenævn.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af lovforslagets afsnit 3.1.3, at der ved bekendtgørelse fastsættes

regler om, at i tilfælde af manglende enighed mellem fondens administration

og den faglige organisation om inddrivelse af bod, vil sagen kunne henvises

til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationeredes bestyrelse. Bestyrelsens be-

slutning vil skulle træffes ud fra hensyn til procesrisiko, procesøkonomi og

om en sag er af principiel betydning.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at sådanne beslutninger vil

have karakter af forhandlinger i bestyrelsen, der er sammensat af lige mange

repræsentanter fra arbejdsgiverside og lønmodtagerside samt en uafhængig

bestyrelsesformand, frem for afgørelser efter loven, og dermed ikke er egnet

til at blive behandlet af ATP’s Ankenævn.

Det foreslås derfor at undgå be-

styrelsens beslutning fra klageadgangen.

Med en pligt for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede til at revurdere

en truffet afgørelse (remonstration) vil fonden vil blandt andet kunne undgå

ekstra sagsgange i de tilfælde, hvor fonden

må bede ATP’s

Ankenævn om

at hjemvise klagen til fornyet behandling, f.eks. på grund af oplysninger,

som klager indsender til ankenævnet sammen med klagen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en omlægningen af klage-

sagsbehandlingen generelt vil kunne effektivisere klageprocessen og med-

virke til at skabe en mere smidig proces ud fra et teknisk og administrativt

synspunkt.

En ordning med obligatorisk remonstration kendes også fra barselsudlig-

ningsloven, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og et antal øvrige

ordninger, hvor administrationen foretages af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 13 i AFU-loven, at beslutninger om inddrivelse af bod, der

træffes af fondens bestyrelse i tilfælde af manglende enighed mellem fon-

dens administration og en faglige organisation, undtages fra at kunne ind-

bringes for ATP’s Ankenævn.

Forslaget indebærer, at beslutninger truffet af Arbejdsmarkeds Fond for Ud-

stationeredes bestyrelse om inddrivelse af bod ikke vil kunne påklages.

Det foreslås endvidere at ændre klageprocessen efter § 13 i AFU-loven så-

ledes, at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration (revurde-

ring). Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejds-

markedets Fond for Udstationerede efter bestemmelsen skal sendes til fon-

den, som har truffet afgørelsen.

Fonden vil herefter skulle foretage en revurdering af den trufne afgørelse på

det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle nye oplys-

ninger, som klager måtte vedlægge klagen. Såfremt fonden ikke giver klager

fuldt ud medhold, vil klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderin-

gen blive sendt videre til ankenævnet.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en

afgørelse i henhold til § 13, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor

afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet.

Forslaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klage-

frist i givet fald vil være overholdt, såfremt klagen indbringes for den myn-

dighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den dag, hvor afgø-

relsen er meddelt. Hvis en klage uanset klagevejledning fejlagtigt indgives

til rekursmyndigheden vil klagen normalt skulle anses for rettidig, såfremt

den er kommet frem til denne myndighed inden fristens udløb, jf. forvalt-

ningslovens § 7, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 367: Lovudkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre øgede udgifter for fonden i forbindelse

med inddrivelse af fagretlig bod i udlandet. Fonden skal søge at få dækket

omkostninger til inddrivelsen ved at blive tillagt procesomkostninger i for-

bindelse med afgørelsen af sagen i udlandet. Hvis det i forbindelse med en

retssagsbehandling i udlandet kun lykkes at inddrive op til 80 pct. af bods-

beløbet, dækker fonden omkostninger til inddrivelsen. Hvis det lykkes at

inddrive mere end 80 pct. af bodsbeløbet deler fonden og den faglige orga-

nisation omkostningerne til inddrivelse ligeligt.

Fondens udgifter foreslås finansieret af en forhøjelse af det ordinære bidrag

fra samtlige ATP-pligtige danske offentlige og private arbejdsgivere og fra

udenlandske virksomheder, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Dan-

mark. De økonomiske konsekvenser for det offentlige udgør alene arbejds-

giverudgifter i form af det årlige bidrag pr. ansat.

Bidraget udgør i 2022 7 kr. pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. Bidraget

bliver reguleret årligt med henblik på at tilpasse bidraget efter afholdte og

forventede omkostninger i fonden.

De samlede udgifter til fondens inddrivelse af fagretlig bod i udlandet skøn-

nes med stor usikkerhed at ville udgøre ca. 2-4 mio. kr. om året og ventes at

være fordelt på ca. 2-4 sager årligt. Den isolerede effekt af lovændringen

forventes med betydelig usikkerhed at medføre en bidragsstigning på 1-2 kr.

årligt pr. fuldtidsbeskæftigede lønmodtager. AFU’s budget for 2023 fast-

lægges først i andet halvår af 2022 og kan påvirkes af yderligere forhold i

ordningen.

Der forventes at være mindre udviklingsomkostninger til it.

Indbetaling af ordinære bidrag er i 2022 budgetteret til at udgør ca. 16,3 mio.

kr. årligt fordelt med ca. 72 pct. og 28 pct. mellem henholdsvis private og

offentlige arbejdsgivere.

Efter § 12 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan fonden

optage lån i et pengeinstitut eller lignende til dækning af et midlertidigt li-

kviditetsunderskud i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i

bidraget for de følgende år, såfremt den samlede likviditet i fonden nødven-

diggør dette. Bestemmelsen tager højde for, at fonden kan komme i en situ-

ation, hvor årets opkrævninger og opsparede midler ikke dækker fondens

faktiske omkostninger. Beløb til dækning af et midlertidigt likviditetsunder-

skud og omkostninger forbundet hermed fx renteudgifter og låneoptagelses-

gebyr dækkes således ved forhøjelse af arbejdsgiverbidraget de følgende år,

hvis den samlede likviditet nødvendiggør dette.