Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 365
Offentligt
Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.
I medfør af § 27, stk. 4, § 32, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, § 36, stk. 4, og § 48 a, stk. 2, i barselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i bekendtgørelsen anvendes ved behandling af sager om barselsdagpenge efter barselsloven,
herunder ved opgørelse af beskæftigelseskravet og beregning af barselsdagpenge.
Kapitel 2
Beskæftigelseskrav for lønmodtagere
§ 2.
Opgørelse af beskæftigelseskravet i lovens § 27, stk. 1, nr. 1, foretages som udgangspunkt på baggrund
af indberetninger om timer med lønindkomster i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 3.
Stk. 2.
Er der indberettet lønindkomst, uden at der foreligger oplysninger om løntimer, som indkomsten
vedrører, beregnes et timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i
bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Kan beskæftigelseskravet ikke opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden,
medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst medregnes timer med udbetaling fra
Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.
Stk. 4.
Indkomster og timer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal
fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
Beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret
§ 3.
I opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 27, stk. 1, nr. 1, medregnes timer efter lovens § 27,
stk. 2, som ikke er indberettet til indkomstregistret, i det omfang lønmodtageren kan fremlægge
dokumentation for timerne.
Stk. 2.
Lønindtægter, jf. § 4, som efter lovens § 27, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medregnes til
beskæftigelseskravet, og som ikke er indberettet i indkomstregistret, medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet. Det forudsætter, at lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indtægten, og
den periode indtægten vedrører.
Stk. 3.
Ved medregning af perioder som selvstændig erhvervsdrivende, jf. lovens § 27, stk. 2, nr. 2,
medregnes som udgangspunkt 18�½ time pr. uge. Der kan dog medregnes yderligere timer, såfremt
timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.
Kapitel 3
Lønindtægt og selvstændig erhvervsindtægt
§ 4.
Til lønindtægt regnes:
1) De indkomster, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et
lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
2) Arbejdsløshedsdagpenge samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
3) A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.
Stk. 2.
Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:
1) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.
2) Værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold.
3) Løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske
repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler.
4) Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Stk. 3.
Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er
omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.
Stk. 4.
Feriegodtgørelse medregnes ikke ved beregningen af timeindtægten i medfør af barselslovens § 33,
stk. 1.
§ 5.
Som indtægt for selvstændige erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad
skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter § 4,
stk. 1-3, regnes for lønindtægt.
Stk. 2.
Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er
tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.
Stk. 3.
Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig
erhvervsindtægt.
Kapitel 4
Beregning af barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af arbejdsfortjenesten ved
selvstændig virksomhed
§ 6.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til barselsdagpenge på
grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden, dog højst det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35,
stk. 1.
Stk. 2.
Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det
seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men
årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste
forudgående regnskabsår, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med
indsendelse af selvangivelsen.
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende, der har fået beregnet barselsdagpengene ud fra
skattemyndighedernes årsopgørelse for 2020, har dog ret til med virkning fra første fraværsdag at få
beregnet barselsdagpengene ud fra årsopgørelsen for 2019, hvis den selvstændige erhvervsdrivende senest
8 uger fra, at Udbetaling Danmark har orienteret den selvstændige erhvervsdrivende om muligheden
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
herfor, anmoder Udbetaling Danmark om at få ændret beregningen på denne måde. Hvis anmodning
indgives efter fristen på 8 uger, har den selvstændige ikke ret til at få ændret beregningen, medmindre den
selvstændige på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden, eller andre særligt
undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt. Hvis den selvstændige
erhvervsdrivende i 2019 har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som
selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet for 2019, gælder stk. 4 tilsvarende.
Stk. 4.
Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at
selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet
1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller
2) et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som
årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være Udbetaling Danmark i hænde 6 uger efter anmodningen om
barselsdagpenge.
Stk. 5.
Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer
dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 4.
Stk. 6.
En selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig en frivillig forsikring efter reglerne i
sygedagpengelovens kapitel 16, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35,
stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.
§ 7.
Som beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 6, stk. 1, anvendes årsopgørelsens
oplysninger om:
1) Overskud af virksomhed og udlejningsejendom.
2) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
3) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 5,
stk. 1 og 3.
Stk. 2.
Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 6, stk. 1, anvendes årsopgørelsens
oplysninger om:
1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.
2) Egne syge- og barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 5,
stk. 1 og 3.
Stk. 3.
Barselsdagpenge beregnet efter stk. 1 og 2, og barselsdagpenge udbetalt efter § 6, stk. 6, kan ikke
reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten.
Stk. 4.
Ved beregning af barselsdagpenge til personer, der før barselsdagpengeperiodens begyndelse
modtog en godtgørelse efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet
barn i hjemmet eller efter samme lov modtog vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge
efter barselslovens § 26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, anvendes årsopgørelsen for det senest
forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. § 6, stk. 4, nr. 2.
Kapitel 5
Beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
Opgørelse af timefortjenesten samt i særlige tilfælde af timetallet
§ 8.
Opgørelse af timefortjenesten efter lovens § 33, stk. 1, sker på baggrund af indberetninger fra den
aktuelle arbejdsgiver i henhold til lov om et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for fraværets begyndelse. Timefortjenesten beregnes for hvert aktuelle arbejdsforhold som et
gennemsnit af den samlede løn, der er indberettet i forhold til de dertil anførte løntimer. Feriegodtgørelse,
søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag, ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag efter lov om
arbejdsmarkedsfonde indgår ikke ved beregningen af timefortjenesten, jf. stk. 8.
Stk. 2.
Lønindkomster og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder,
skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
Stk. 3.
Lønindkomster fra den aktuelle arbejdsgiver, jf. § 4, som ikke er indberettet i indkomstregisteret, kan
medregnes ved beregningen, hvis lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indkomsten og den
periode, indkomsten vedrører.
Stk. 4.
Hvis der er indberettet lønindkomst fra aktuelle arbejdsgiver, men der ikke er oplysninger om timer,
som indkomsten vedrører, beregnes til brug for Udbetaling Danmarks opgørelse af timefortjeneste et
timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 2, stk. 8, i bekendtgørelse om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
For en lønmodtager, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser
arbejdsgiver den aftalte løn til brug for Udbetaling Danmarks opgørelse af timefortjeneste.
Stk. 6.
For en lønmodtager, der var sygemeldt uden løn eller med sygeløn forud for fraværets begyndelse,
opgøres timefortjenesten på baggrund af indberetninger fra den aktuelle arbejdsgiver i henhold til lov om
et indkomstregister i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder, hvor lønmodtageren havde fuld løn.
Stk. 7.
For en lønmodtager, der var i beskæftigelse dagen før fraværets begyndelse, men ikke på første
fraværsdag, jf. lovens § 27, stk. 1, nr. 1, anses den arbejdsgiver, lønmodtager var i beskæftigelse hos dagen
før fraværets begyndelse, ved beregningen af barselsdagpenge for at være den aktuelle arbejdsgiver.
Stk. 8.
Udbetaling Danmark beregner feriegodtgørelse, der efter stk. 1, fratrækkes ved beregningen af
timefortjenesten, ved at lægge lønmodtagerens eget bidrag til ATP og indbetaling til fradragsberettiget
arbejdsgiveradministreret pensionsordning til den A-indkomst, som lønmodtageren ifølge
indkomstregisteret skal betale am-bidrag af, og gange resultatet med 11,11 pct. Lønmodtagere, der får
mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 35, stk. 1, har ret til omberegning af timefortjenesten,
hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at den feriegodtgørelse, der er
lagt til grund for beregningen af timefortjenesten, udgør over 5 pct. mere end feriegodtgørelsen som
opgjort af arbejdsgiver. Hvis det fremgår af indkomstregisteret, at lønmodtageren er funktionær og at
arbejdsgiver har indberettet feriegodtgørelse som en del af lønnen i de seneste 3 afsluttede
kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, anmoder Udbetaling Danmark om nødvendigt
lønmodtageren om at oplyse den feriegodtgørelse, arbejdsgiver har beregnet.
§ 9.
For en lønmodtager, der har afbrudt en fraværsperiode, og som indenfor en kort periode efter
afbrydelsen på ny påbegynder barselsfravær, beregnes barselsdagpengene på grundlag af samme timetal
og timefortjeneste som i seneste forløb med barselsdagpenge, hvis lønmodtageren ikke har fået løn fra
aktuelle arbejdsgiver under afbrydelsen.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
2622586_0005.png
§ 10.
En lønmodtager har i særlige tilfælde ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren
eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til
beregningsgrundlaget.
Stk. 2.
Uanset størrelsen af lønstigningen har en moder, der er lønmodtager i fortsat ansættelse og selv får
udbetalt barselsdagpengene, efter anmodning ret til omberegning af timefortjenesten, hvis hun i perioden
fra 4 uger før fødslen og til og med 14 uger efter fødslen ville have fået en lønstigning. Det er en
forudsætning, at barselsdagpengene pr. time er beregnet til at være lavere end det beløb, der fremgår af
lovens § 35, stk. 1.
Stk. 3.
En lønmodtager har ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren kan fremlægge
dokumentation for ekstra indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Omberegningen
sker med udgangspunkt i den pensionsindbetaling, der er aftalt i ansættelseskontrakt eller lignende. Hvis
der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra
overenskomsten for det pågældende område.
Opgørelse af timetal og timefortjeneste for lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller
timefortjeneste
§ 11.
Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid eller timefortjeneste beregnes
barselsdagpenge under fraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den
gennemsnitlige timefortjeneste i
den seneste afsluttede kalendermåned forud for fraværets begyndelsede
seneste 4 uger før fraværets begyndelse.
Stk. 2.
Samme beregningsmåde kan anvendes for lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved fraværets
begyndelse er eller under fraværet midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som
følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.
Stk. 3.
En lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid, der kan dokumentere, at antallet af
arbejdstimer i
den seneste afsluttede kalendermåned 4-ugers perioden
ikke kan anses for sædvanligt, har
efter anmodning ret til at få beregnet barselsdagpengene ud fra det gennemsnitlige antal arbejdstimer og
den gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag.
Udbetaling Danmark beregner barselsdagpengene efter principperne i § 8.
Opgørelse af timetal og timefortjeneste for lønmodtagere med ukendt arbejdstid
§ 12.
Til lønmodtagere med ukendt arbejdstid beregnes barselsdagpenge på grundlag af det gennemsnitlige
beregnede antal arbejdstimer i
den seneste afsluttede kalendermåned forud for fraværets begyndelsede
seneste 4 uger før første fraværsdag.
En lønmodtager med ukendt arbejdstid, der kan dokumentere, at
indkomsten i
den seneste afsluttede kalendermåned 4-ugers perioden
ikke kan anses for sædvanlig, har
efter anmodning ret til at få beregnet barselsdagpengene ud fra indkomsten i de seneste 3 afsluttede
kalendermåneder forud for første fraværsdag. Udbetaling Danmark beregner barselsdagpengene efter
principperne i § 8.
Stk. 2.
For provisionslønnede sælgere foretages beregningen af det timetal, der udbetales barselsdagpenge
for, dog på grundlag af indkomsten i de seneste 9 måneder før fraværsperiodens begyndelse.
Stk. 3.
Barselsdagpengebeløbet udgør det timebeløb, der er beregnet efter lovens § 35, stk. 1, ganget med
det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1-2, jf. dog lovens § 34.
Beregning ved turnus, weekend m.v.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
§ 13.
Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i
turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens §
35, stk. 1.
Stk. 2.
For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det ugebeløb, der er nævnt i lovens
§ 35, stk. 1, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.
Stk. 3.
Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger
fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes barselsdagpengene på
grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og lønmodtagerens
timefortjeneste ved dagarbejdet, dog højest med det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1.
Stk. 4.
Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som
udgangspunkt alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige
arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale
overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for
weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 35, stk. 1.
Stk. 5.
Hvis fraværet påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes barselsdagpengene på grundlag af
henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes barselsdagpengene alene på grundlag af
den mistede timeindtægt.
Beregning af barselsdagpenge til delvist ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, nyuddannede m.fl.
samt ændring af satsen for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 14.
Barselsdagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige, beregnes for en fuldtidsforsikret ud fra 37 timer pr. uge,
fratrukket det antal timer pr. uge, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet. For en
deltidsforsikret beregnes barselsdagpenge for de supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud fra 30 timer pr.
uge, fratrukket det antal timer pr. uge, som den pågældende skulle have arbejdet under fraværet.
Stk. 2.
Til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige og har et ukendt eller
varierende antal arbejdstimer pr. uge, beregnes barselsdagpenge på grundlag af supplerende
arbejdsløshedsdagpenge ud fra 37 eller 30 timer pr. uge, jf. stk. 1, fratrukket det gennemsnitlige antal
arbejdstimer pr. uge, jf. § 11, stk. 1 og 3, eller § 12, stk. 1.
Stk. 3.
Hvis medlemmet har været delvist ledig i mindre end 4 uger og har et ukendt eller varierende antal
arbejdstimer pr. uge, beregnes barselsdagpengene på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud
fra 37 eller 30 timer pr. uge, jf. stk. 1, fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge, jf. § 11, stk.
1 og 3, eller § 12, stk. 1, i den tid, den pågældende har været ledig.
§ 15.
Når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville være blevet berettiget til en højere sats
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger,
regulerer Udbetaling Danmark den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf.
barselslovens § 36, stk. 1. Ændringen har virkning fra mandagen efter fødslen.
Stk. 2.
Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode Udbetaling Danmark om ændring af den sats, der
ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1, når den pågældende i
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
2622586_0007.png
andre tilfælde end efter stk. 1 ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.
§ 16.
Den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge til et medlem af en
arbejdsløshedskasse, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med
satsreguleringsprocenten på samme måde som efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 17.
Udbetaling Danmarks anmodning til arbejdsløshedskassen om at opgøre, hvorvidt et medlem af
arbejdsløshedskassen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, jf. lovens § 48 a,
sker på blanket DP 235 B.
§ 18.
Barselsdagpenge til nyuddannede, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4, udbetales med den sats, som
personen på første fraværsdag kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse med pr. dag, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
§ 19.
Barselsdagpenge til personer, der før barselsdagpengeperiodens begyndelse modtog en godtgørelse
efter lov om social service for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller
efter samme lov modtog et vederlag ved pasning af en døende eller modtog dagpenge efter barselslovens §
26 ved pasning af et alvorligt sygt barn, beregnes på grundlag af den beskæftigelse, som de pågældende
ville have haft, hvis de havde været i arbejde.
§ 20.
Barselsdagpenge til personer, der har været beskæftiget om bord i et skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, beregnes på samme måde som efter bekendtgørelse om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere.
Kapitel 6
Beregning af barselsdagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud
til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 21.
Barselsdagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. januar 2013, beregnes på
grundlag af det timetal, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.
Udbetaling Danmark beregner timefortjenesten efter principperne i §§ 8 og 9.
Stk. 2.
Barselsdagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, beregnes efter principperne i §§ 8 og 9. Ophører lønmodtagerens ansættelse i
fleksjobbet under barselsorloven, beregnes barselsdagpengene som 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb. Det samme gælder for en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som i
forhold til beregningen af barselsdagpenge anses som lønmodtager.
§ 22.
Barselsdagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i
egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter §§ 6 og 7, jf. dog §
21, stk. 2, og kan højst udgøre det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1. Tilskuddet, som den
selvstændige erhvervsdrivende modtager, medregnes ikke i arbejdsfortjenesten ved virksomheden.
Tilskuddet medfører ikke fradrag i de beregnede barselsdagpenge.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse m.v.
§ 23.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
9. januar 2023 4. juni 2021.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Orientering om løsning på sag om fejludbetalinger af barselsdagpenge ved varierende arbejdstid, fra beskæftigelsesministeren
2622586_0008.png
Stk. 2.
For en lønmodtager omfattet af §§ 11 eller 12 med første fraværsdag den 8. januar 2023 eller
tidligere anvendes det beregningsgrundlag, der følger af de indtil 9. januar 2023 gældende regler i §§ 11
eller 12 i bekendtgørelse nr. 1090 af 1. juni 2021.For en selvstændig erhvervsdrivende, der har fået
beregnet barselsdagpengene ud fra skattemyndighedernes årsopgørelse for 2020 og ikke i forbindelse med
tilkendelsen af barselsdagpenge har fået besked om, at beregningen kan ske ud fra skattemyndighedernes
årsopgørelse for 2019, skal Udbetaling Danmark orientere den selvstændige erhvervsdrivende om
muligheden for at få beregnet barselsdagpengene ud fra årsopgørelsen for 2019 og give den selvstændige
en frist på 8 uger til at anmode Udbetaling Danmark herom. Hvis anmodning om at få ændret beregningen
indgives senere end fastsat i 1. pkt., har den selvstændige ikke ret til at få ændret beregningen, medmindre
den selvstændige erhvervsdrivende på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til tiden,
eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket rettidigt.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr.
1090 af 1. juni 2021 953 af 17. september 2019
om opgørelse af
beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. ophæves.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den xx.xx 2022
Jens Erik Zebiz
/ Kirsten Brix Pedersen