BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 359
Offentligt

UDKAST 120922

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale

pensionsfond

(Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling og ophævelse af lov om den

sociale pensionsfond)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr.

831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 26 n, stk. 1, nr. 17,

ændres »skolepraktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.

§ 26 n, stk. 1,

indsættes som

nr. 19:

»19) Opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, hvor

opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens

beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold og med en løbende

arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren.«

§2

Lov nr. 521 af 28. oktober 1981 om den sociale pensionsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 27.

februar 2004, ophæves.

§3

Loven træder i kraft den 31. december 2022.

§4

Stk. 1.

Personer, som er født i perioden fra 1956 til og med 1961, og som forud for denne lovs

ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

manglende anciennitet, kan anmode Udbetaling Danmark om genoptagelse af afgørelsen om ret til

tidlig pension, medmindre vedkommende er omfattet af § 26 v, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2.

Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning om

genoptagelse efter stk. 1, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig

pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en SU-berettigende

uddannelse, jf. § 26, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26, stk. 1, nr. 19, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 3.

Anmodning om genoptagelse efter denne bestemmelse kan indgives i perioden fra den 1.

januar 2023 til og med den 30. juni 2023. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om

ret til tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.

Stk. 4.

Til personer, der opnår ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter stk. 1,

udbetales tidlig pension fra tidspunktet for anmodning om genoptagelse, såfremt personen ville

kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre vedkommende modtager fleksydelse

eller efterløn, jf. stk. 5. I tidlig pension, som udbetales for en periode forud for tilkendelsen,

fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der

er udbetalt for den samme periode.

Stk. 5.

Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den 1.

i måneden efter tidspunktet for overgang til tidlig pension efter afgørelsen om genoptagelse.

Stk. 6.

Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension

gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13

måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder

under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

1. Indledning

I forbindelse med implementeringen af tidlig pension har Beskæftigelsesministeriet erfaret, at nogle

personer oplever ikke at få anciennitet for perioder af deres arbejdsliv, hvor de har været i

obligatorisk ulønnet praktik på en SU-berettigende uddannelse, fordi det af den gældende lov

fremgår, at der skal være tale om skolepraktik, for at perioden kan medregnes til anciennitet eller

har haft perioder under opskoling. Opskoling var særligt udbredt inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet og på pædagogområdet i 1990’erne og frem. Her

blev eksempelvis

plejemedhjælpere, sygehjælpere og -plejere opskolet til social- og sundhedshjælpere eller social- og

sundhedsassistenter. Opskolingen skete ofte på opfordring fra arbejdsgiveren og med mulighed for

at vende tilbage til arbejdspladsen efter opskolingen. Medarbejdernes forsørgelsesgrundlag under

opskoling var voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse og senere også med en løbende

arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren i form af en

overenskomstbestemt opskolingsydelse eller godtgørelse.

I tråd med den eksisterende afgrænsning for anciennitetsgivende perioder foreslås det, at perioder

under opskoling med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren

skal indgå i anciennitetsberegningen. Det skyldes bl.a., at disse perioder er sammenlignelige med

uddannelse med løn, herunder elevløn på erhvervsuddannelse, hvilket udløser anciennitet efter

gældende regler. Personer, der inden lovens ikrafttrædelse har fået afslag på ret til tidlig pension

eller har fået tildelt mindre end fuld ret til tidlig pension, vil efter forslaget kunne anmode

Udbetaling Danmark om genoptagelse, hvis de har haft perioder under opskoling. Tilsvarende vil

forslaget give mulighed for, at personer vil kunne anmode om genoptagelse, såfremt de helt eller

delvist har fået afslag på tidlig pension som følge af, at en ulønnet obligatorisk praktik på en SU-

berettigende uddannelse ikke er foregået på uddannelsesstedet.

Med henblik på at sikre, at berørte personer, som potentielt vil kunne opnå ret til at overgå til tidlig

pension allerede i løbet af 2023, foreslås det desuden, at de ældste årgange som udgangspunkt vil få

ret til at få udbetalt tidlig pension fra anmodning om genoptagelse, dog tidligst den 1. januar 2023,

hvis de opfylder betingelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet.

Det foreslås at fravige kravet om forudgående arbejdsmarkedstilknytning, hvis der på tidspunktet

for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen er mindre end 13 måneder til overgang til tidlig

pension.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at ophæve lov om den sociale pensionsfond (DSP). Det

skyldes, at midlerne i fonden ventes at udløbe omkring udgangen af 2021, og Nationalbanken har

meddelt, at de sidste rentebetalinger pr. 1. april 2022 er bogført til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering.

Loven foreslås at træde i kraft 31. december 2022.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder

under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,

er ret til tidlig pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en lang

række år mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå

folkepensionsalderen.

Antallet af år på arbejdsmarkedet opgøres som udgangspunkt på baggrund af ATP-indbetalinger,

som er objektivt konstaterbare registerdata. De objektivt konstaterbare registerdata er suppleret af et

manuelt spor i form af fremlagt dokumentation fra personen for optjent anciennitet på

arbejdsmarkedet for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-land eller ved drift af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Der er også andre måder at optjene anciennitet på, som tager højde for forskellige arbejdsliv og

brancheforskelle. Den gældende bestemmelse i § 26 n medfører således, at visse perioder med

ydelser ud over perioder, hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig

virksomhed eller har været fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, kan

medregnes til optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår

således, hvornår perioder med uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes

til anciennitet.

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 16, medregnes perioder med ydelser under skolepraktik og

praktikpladskompenserende uddannelse. Ancienniteten for perioder med skolepraktik opgøres som

dage med skolepraktikydelse sat i forhold til året. Der tildeles anciennitet som ved

lønmodtagerbeskæftigelse efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, om opgørelse af

lønmodtagerbeskæftigelse uden ATP-bidrag for personer, der ikke er fyldt 18 år. Personen skal selv

dokumentere skolepraktikken.

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17, medregnes perioder med skolepraktik på SU-berettigende

uddannelser ved beregningen af anciennitet til tidlig pension. Der optjenes anciennitet for perioder

med obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Beregningen af anciennitet for perioder med

skolepraktik sker efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, det vil sige som for

lønmodtagerbeskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Ancienniteten opgøres som dage

med ydelser under skolepraktik.

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 18, medregnes perioder i det ordinære uddannelsessystem

påbegyndt efter det fyldte 40 år ved beregningen af anciennitet. Der tildeles anciennitet for perioder

med uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter, at man er fyldt 40 år. De ordinære

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

uddannelser omfatter erhvervsuddannelser og euv, gymnasiale uddannelser,

erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser, akademisk

overbygningsuddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser.

Der beregnes anciennitet på følgende måde:

Personen fyldte 40 år den 10. april 1992. Personen var indskrevet på en ordinær uddannelse i

perioden fra den 1. januar 1991 til den 1. januar 1993. Personen opnår anciennitet fra pågældende

fyldte 40 år til personen har afsluttet sin uddannelse.

Den 10. april

–

den 31. januar 1992 = 266 dage = 266 / 366 (skudår) = 0,727 års anciennitet.

Perioder under uddannelse, hvor en person udelukkende modtager voksenuddannelsesstøtte (VUS),

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), statens uddannelsesstøtte (SU) eller voksen- og

efteruddannelsesgodtgørelse (VEU), tæller ikke med i anciennitetsopgørelsen, medmindre støtten

ydes til en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.

De nærmere regler om dokumentation og opgørelse af anciennitetskrav for de enkelte elementer,

der kan medregnes til anciennitet, er fastsat ved bemyndigelse i bekendtgørelse om optjening,

beregning og dokumentation af anciennitet.

Den gældende lov indeholder regler om sagsbehandling og om udbetaling af tidlig pension. Efter

den gældende § 26 r, stk. 2, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter

Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1,

herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig

pension, jf. § 26 h.

Efter § 26 s er det en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til

arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at

Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal

være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt,

hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension dog ikke, hvis der på tidspunktet for

Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til tidlig pension er mindre end 12 måneder til, at personen

kan overgå til tidlig pension. Af bestemmelsen fremgår, hvad der medregnes til beskæftigelse, og

hvordan arbejdsmarkedstilknytningen skal være opfyldt, hvis personen vælger at udskyde

overgangen til tidlig pension til et senere tidspunkt.

Det følger af § 26 v, stk. 1, kan der ikke udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme

periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. Efter § 26 v, stk. 2, kan der ikke

udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter

denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende

udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension

efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Efter § 33, stk. 3, udbetaler Udbetaling Danmark tidlig pension månedsvis bagud med virkning fra

den 1. i måneden efter, at der er truffet endelig afgørelse om overgang til tidlig pension. Tidlig

pension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.

Den gældende lov indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter tidlig pension udbetales fra den

1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder

betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt

efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen,

fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Endelig er der på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om krav til

arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang til tidlig pension herunder særlige regler

for personer, der kan overgå til tidlig pension i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 28.

februar 2023.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 17, i lov om social pension bør

justeres således, at ordet skolepraktik udgår, og det fremgår af loven, at perioder med ulønnet

obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes til anciennitet.

Forslaget skyldes, at det kan give anledning til tvivl, hvilke praktikperioder der kan medregnes, når

det fremgår af lovteksten, at skolepraktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes, idet ordet

skolepraktik kan tolkes som det normalt er defineret på erhvervsuddannelsesområdet, hvor der ved

skolepraktik forstås, at det er en praktik, der foregår på uddannelsesstedet, når eleven ikke har

kunnet finde en elevplads på en virksomhed. Det er imidlertid hensigten med reglerne, at ulønnede

obligatoriske praktikperioder skal kunne medregnes til anciennitet uanset, om de foregår på

uddannelsesstedet eller i en virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer videre, at det er i tråd med den aktuelle afgrænsning af tidlig

pension, at perioder med opskoling, hvor arbejdsgiver løbende udbetaler en form for aflønning som

supplement, skal kunne medregnes i anciennitetsopgørelsen. Det kan f.eks. være opskolingsydelse

eller godtgørelse/særlig løn, som udbetales som supplement til en offentlig ydelse eksempelvis

orlovsydelse eller voksenuddannelsesstøtte (VUS). At opskoling med aflønning fra arbejdsgiveren

skal kunne medregnes til anciennitet skal bl.a. ses i lyset af, at elevløn også tæller med til

anciennitet.

Det er ministeriets vurdering, at perioder med opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og

hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning, skal kunne medregnes

til anciennitet, selv om opskoling er sket under særlige aflønningsforhold, hvor der ikke blev

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

indbetalt ATP-bidrag af den arbejdsgiverudbetalte del, bør det ikke betyde, at sådanne perioder med

opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og hvor arbejdsgiveren har bidraget til

medarbejderens forsørgelsesgrundlag, ikke skal kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension.

Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne tælle med i anciennitetsopgørelsen til

tidlig pension, når visse betingelser er opfyldt. Lønmodtageren skal have fået orlov fra sin

arbejdsgiver for at kunne deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme branche

til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært

eller faglært til erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche/erhverv,

hvor arbejdsgiveren løbende udbetaler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved

godtgørelse eller opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til samme

arbejdsgiver skulle være berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet.

Med det foreslåede vil personer, der har en forældet faguddannelse, som erstattes med en nyere,

tidssvarende faguddannelse også være omfattet, idet den forældede faguddannelse anses som

sidestillet med at være ufaglært. Omfattede opskolinger vil f.eks. kunne være opskoling fra

hjemmehjælper eller plejemedhjælper (tidligere sygehjælper) til social- og sundhedsassistent, fra

pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent, fra arbejdsmand til f.eks. elektriker, tagdækker eller

brolægger, fra ufaglært tjener til tjener, fra butiksansat til salgsassistent (detailhandelsuddannelsen)

eller fra ansat i lufthavnen til lufthavnsoperatør (lufthavnsuddannelsen).

En person anses som ufaglært, når personen højst har en uddannelse ud over grundskolen til og med

gymnasialt niveau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen

voksenuddannelse (AVU) vil ikke være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne

uddannelser ikke bliver faglært.

En person anses for faglært, når vedkommende har en erhvervsuddannelse efter lov om

erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende

social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om

landbrugsuddannelser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis

uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en

varighed, der kan sidestilles hermed.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, er uddannelser, der i niveau og varighed

maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der

ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært, når personen højst har en uddannelse, der

ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4

år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år).

Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav

uddannelsen har.

Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om

erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.

Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Det

afgørende vil være, at personen ville have været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin

beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt tilbage til den arbejdsgiver,

der bevilgede orloven.

Efter- og videreuddannelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil fortsat ikke udløse

anciennitet, medmindre personen opfylder et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på

baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.

Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om perioder under opskoling som beskrevet i

forslaget til § 1, nr. 2, og der vil derfor ikke kunne indhentes dokumentation ad denne vej for

perioder under opskoling. Dokumentation vil i stedet skulle ske som led i sagsbehandlingen i

forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om anciennitet.

De nærmere krav til dokumentation for opskolingsperioder vil blive fastsat i bekendtgørelse ved

anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 26 q, der giver mulighed for at fastsætte

nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på

arbejdsmarkedet.

Idet det vil kunne være vanskeligt for en person at dokumentere, at vedkommende har været under

opskoling, foreslås det, at der fastsættes regler om, at en person i tilstrækkelig grad skal kunne

sandsynliggøre, at vedkommende har været under opskoling i en periode, hvor der ikke er givet

anciennitet. Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om forskellige typer dokumentation, der i

sig selv eller eventuelt bestående af flere typer samlet vil kunne være egnet til at sandsynliggøre, at

ansøgeren af tidlig pension har haft en periode med opskoling. Det kan være bevillingen af orlov

eller tjenestefri med en form for aflønning fra arbejdsgiveren i opskolingsperioden, eksamens- eller

uddannelsesbevis eller lønsedler for perioden, hvoraf den arbejdsgiverudbetalte aflønning f.eks.

supplerende godtgørelse eller opskolingsydelse fremgår af lønsedlerne, ansættelseskontrakt(er),

hvoraf det fremgår, at personen er blevet opskolet, eller anden dokumentation for, at arbejdsgiveren

løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning til medarbejderen, f.eks. i henhold til en

overenskomst, dokumentation for at have arbejdet som f.eks. hjemmehjælper eller

pædagogmedhjælper før, og at vedkommende efter en periode med manglende ATP-indbetalinger

(dvs. hul i anciennitetsopgørelsen) vender tilbage til samme arbejdsgiver eller en tilsvarende

arbejdsgiver med en ny titel eller anden lønindplacering.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Det foreslås, at der fastsættes overgangsbestemmelser for de årgange, der forud for lovens

ikrafttræden kan have fået behandlet en ansøgning om tidlig pension. Det er personer, der er født i

perioden fra 1956 til og med 1961, som forud for lovens ikrafttræden kan have fået helt eller delvist

afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af manglende anciennitet. Det foreslås, at

sådanne personer vil kunne anmode Udbetaling Danmark om genoptagelse af afgørelsen om ret til

tidlig pension, medmindre vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension, får

udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der

svarer til folkepension efter lov om social pension, medmindre andet følger af EU-retten.

Det foreslås, at det vil være en betingelse for genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i

perioden, der kan medregnes til anciennitet, har været i ulønnet obligatorisk praktik på en SU-

berettigende uddannelse, jf. forslaget til § 1, nr. 1, eller har været under opskoling jf. lovens § 26,

stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Endvidere foreslås, at anmodning om

genoptagelse efter bestemmelsen kan ske i en tidsbegrænset periode fra lovens ikrafttræden den 1.

januar 2023 til og med den 30. juni 2023, og at Udbetaling Danmark så vidt muligt træffer afgørelse

inden 4 måneder efter modtagelse af anmodning om genoptagelse.

De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig pension genoptaget, antages at have

indrettet sig på ikke at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse, disse personer har

fået efter de hidtil gældende regler, og at de som følge heraf har haft et andet forsørgelsesgrundlag i

perioden frem til anmodning om genoptagelse. Med den foreslåede justering af ordningen, hvorefter

visse perioder med opskoling kan medregnes til anciennitet til tidlig pension, foreslås, at tidlig

pension tidligst vil kunne udbetales med virkning fra tidspunktet for anmodningen om

genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre

vedkommende modtager fleksydelse eller efterløn. Personer, der modtager fleksydelse eller efterløn

vil tidligst kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til

tidlig pension efter afgørelsen om genoptagelse.

For personer, der på grundlag af afgørelse efter genoptagelse vil kunne få udbetalt tidlig pension fra

anmodningstidspunktet, vil sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode, skulle fratrækkes i tidlig

pensionsudbetalingen.

Endelig foreslås det, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet efter den gældende lovs § 26 s

ikke skal gælde, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre

end tretten måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

2.2. Ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

2.2.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Den Sociale Pensionsfond er oprettet ved lov nr. 270 af 4. juni 1970 om den sociale pensionsfond,

hvor der indføres et særligt pensionsbidrag til finansiering af tillægspension til alle, der får social

pension. Denne lov er ophævet ved lov nr. 521 af 28. oktober 1981.

Med lov nr. 521 af 28. oktober 1981 stopper indbetalinger af det særlige folkepensionsbidrag til

Den Sociale Pensionsfond med virkning fra 1. januar 1982. Formuen forbliver i Den Sociale

Pensionsfond, og det fremgår af denne lov, at renterne af Den Sociale Pensionsfonds

obligationsbeholdning skal anvendes til pensionsforbedringer.

Ved lov nr. 1041 af 23. december 1998 om ændring af lov om den sociale pensionsfond

(Anvendelse af den sociale pensionsfonds grundkapital) er det fastsat, at der ud over renter fra

obligationsbeholdningen også kan overføres midler fra grundkapitalen til finansiering af

pensionsforbedringer, hvilket allerede skete ved tekstanmærkning nr. 50 i finansloven for 1996,

1997 og 1998 samt i finansloven for 1999. I tekstanmærkningen er fastlagt ændrede principper for

overførsel af beløb fra Den Sociale Pensionsfond til dækning af udgifterne ved de

pensionsforbedringer, der er gennemført under henvisning til Den Sociale Pensionsfond.

Gennem årene har udgifterne til pensionsforbedringer oversteget det løbende afkast på Den Sociale

Pensionsfonds midler, og med løbende overførsler fra fondens kapital til Beskæftigelsesministeriets

konto § 17.64.04 på Finansloven til finansiering af pensionsforbedringerne, er der dermed sket en

gradvis nedbringelse af fondens kapital.

Efter § 1 i lov om den sociale pensionsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 131 af 27. februar 2004,

anvendes renterne og grundkapitalen af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning i

overensstemmelse med den særlige lovgivning herom til ydelse af pensionsforbedringer til

personer, der har ret til social pension og til delpension. Renter og grundkapital, der ikke anvendes

til disse formål, henlægges til fonden.

Fondens midler administreres af Nationalbanken på vegne af staten. Til pensionsfondens konto

overføres renter af fondens formue samt provenu af udtrukne eller solgte obligationer.

Der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet

og Nationalbanken, som varetager opgaverne i forbindelse med Den Sociale Pensionsfond. Fonden

er opført på statsregnskabet.

I forbindelse med overvejelser om nedlukning har det været underlagt en selvstændig juridisk

vurdering, om Den Sociale Pensionsfond kan anses som en fond i fondslovens forstand. Idet fonden

ikke udgør et selvstændigt retssubjekt, som er en af de betingelser, der skal være opfyldt, for at der

kan være tale om en fond i fondslovens forstand, er Den Sociale Pensionsfond ikke omfattet af

fondsloven.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Det foreslås, at Den Sociale Pensionsfond nedlægges, og at lov om den sociale pensionsfond

ophæves. Det skyldes, at renter og grundkapital af Den Sociale Pensionsfonds

obligationsbeholdning er anvendt i overensstemmelse med den særlige lovgivning herom til ydelse

af pensionsforbedringer til personer, der har ret til social pension og til delpension, og at fonden

som følge heraf vil være tømt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at der er tale om en begrænset persongruppe, der med forslaget vil opnå mere

anciennitet ved opgørelse af retten til tidlig pension ved at medtælle opskolingsperioder som led i et

ansættelsesforhold og obligatoriske ulønnede praktikperioder på SU-berettigende uddannelser,

uanset om der er tale om skolepraktik eller ej. Det vurderes desuden, at den pågældende gruppe

allerede er indeholdt i den økonomi, der ligger til grund for indførelse af tidlig pension, da det med

den politiske aftale har været hensigten, at obligatoriske ulønnede praktikperioder på SU-

berettigende uddannelser skal kunne medregnes, og idet opskolingsperioder som led i et

ansættelsesforhold kan sidestilles med medtælling af anciennitet efter gældende regler for

uddannelse med perioder med elevløn, praktik med løn i en virksomhed og skolepraktik.

Ændringerne indebærer således ikke et yderligere finansieringsbehov.

Der kan imidlertid forventes at påløbe yderligere udgifter til administrationen af tidlig pension hos

Udbetaling Danmark, der administrerer tidlig pension. Udbetaling Danmark oplyser, at forslaget

skønnes at medføre implementeringsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. og driftsudgifter på ca. 0,8

mio. kr. i 2023 og herefter årligt 0,3 mio. kr. De øgede udgifter til administration af tidlig pension

finansieres af reserven afsat til implementering mv. af tidlig pension på § 35.11.19.

Regeringsreserven.

Lovforslagets element vedrørende en ophævelse af Den Sociale Pensionsfond vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regionerne.

De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de

kommunale parter.

Der er taget stilling de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. De syv principper vurderes

ikke at være relevante i forhold til den del af lovforslaget, der vedrører Den Sociale Pensionsfond

og nedlæggelsen af denne. Nedenfor gennemgås de principper, der er relevante for lovforslaget.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det formål, der forfølges

med lovforslaget herunder mulighed for genoptagelse efter anmodning. Eneste nye proceskrav i

lovforslaget er, at Udbetaling Danmark ved anmodning om genoptagelse så vidt muligt skal

behandle anmodningen inden for 4 måneder fra modtagelse af denne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale anmodning

om genoptagelse tilrettelægges. Der vil ikke blive udviklet en selvbetjeningsløsning til brug for

genoptagelse. Personer, der anmoder om genoptagelse, vil kunne henvende sig ved anvendelse

digital post. Det skyldes, at antallet af anmodninger forventes at blive for små til, at det kan

forsvares at udvikle en selvbetjeningsløsning til dette. Personer, der anmoder om genoptagelse, kan

benytte den eksisterende selvbetjeningsløsning til at indsende dokumentation. Personer, der er

fritaget fra digital kommunikation med Udbetaling Danmark, vil også være fritaget i forbindelse

med en anmodning om genoptagelse efter det foreslåede. Reglerne i bekendtgørelse om obligatorisk

digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., finder

anvendelse.

Princip 3 om automatisk sagsbehandling overholdes i det omfang, det er muligt, idet al

sagsbehandling hos Udbetaling Danmark generelt så vidt muligt foregår ved brug af automatisk

sagsbehandling. Behandling af en anmodning om genoptagelse vil dog kræve manuel

sagsbehandling, idet der ikke findes registerdata på opskolingsperioder, som defineret i den

foreslåede § 1, nr. 1.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige

it-infrastrukturer (NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto). Personer kan ved anmodning om

genoptagelse benytte digital post (sikker forbindelse). Ved uploading af dokumentation anvendes

Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsning. Udbetaling Danmark genbruger data vedr. den

allerede beregnede anciennitet. Håndteringen af anmodningen om genoptagelse, og særligt

håndteringen af evt. udbetaling med tilbagevirkende kraft vil være manuelle processer.

Princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ikke så relevant, da personen skal

sandsynliggøre/dokumentere grundlaget for genoptagelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for borgerne, da de personer, der ønsker

genoptagelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, selv skal anmode herom. Der sker således ikke

en automatisk genoptagelse, idet det ikke er muligt at udsøge relevante personer, der har fået afslag.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlig aspekter.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 29. august 2022 til den 26. september 2022 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),

Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Kommunernes

Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening,

Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,

Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,

Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet

for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,

Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Stat:

Lovforslaget skønnes at

medføre

implementeringsomkostninger

på ca. 0,5 mio. kr. og

driftsudgifter på ca. 0,8 mio.

kr. i 2023 og herefter årligt 0,3

mio. kr.

Kommuner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Regioner:

Ingen.

Ingen

Ingen.

Forslaget medfører mindre

administrative konsekvenser

for en lille gruppe personer,

hvis de er meddelt helt eller

delvist afslag på ret til tidlig

pension pga. manglende

tildeling af anciennitet for

praktikperioder på SU-

berettigende uddannelser, som

ikke har været skolepraktik

eller perioder under opskoling,

da de selv vil skulle anmode

Udbetaling Danmark om

genoptagelse af afgørelsen.

Ingen

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (Sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter

NEJ

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Specielle bemærkninger

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17, kan perioder med skolepraktik på SU-berettigende

uddannelser medregnes til anciennitet.

Der optjenes anciennitet for perioder med obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Der kan

alene optjenes anciennitet i det omfang, at personen ikke har modtaget løn under praktikperioden,

da der i denne situation vil være beregnet anciennitet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås at ændre ordlyden i

§ 26, n, stk. 1, nr. 17,

således, at kommer til at fremgå af

bestemmelsen, at perioder med ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser kan

medregnes til anciennitet.

Behovet for ændringen skyldes, at skolepraktik er et begreb, der historisk har været anvendt inden

for erhvervsskoleområdet og er betegnelsen for praktikperioder, der foregår på uddannelsesstedet,

når eleven ikke har kunnet finde en praktikplads på en virksomhed. Skolepraktik har således dækket

over et mere snævert område, end det er tilsigtet, at bestemmelsen i den gældende § 26 n, stk. 1, nr.

17.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå tydeligt, at ulønnede obligatoriske praktikperioder i kan

medregnes til anciennitet til tidlig pension. Det vil gælde uanset, om praktikperioden afholdes på

uddannelsesstedet eller i en virksomhed.

Ændringen vil medføre, at obligatorisk praktisk på alle SU-berettigede uddannelse vil kunne

medregnes til anciennitet.

Til nr. 2

Efter den gældende § 26 n i lov om social pension kan visse perioder med ydelser ud over perioder,

hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig virksomhed eller har været

fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, medregnes til optjening af

anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår, hvornår perioder med

uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes til anciennitet.

Det foreslås, at der i

§ 26 n, stk. 1,

som vedrører perioder, der kan medregnes til opgørelse af

anciennitet i Danmark, hvor en person har modtaget en eller flere af de i bestemmelsen oplistede

ydelser, indsættes et nyt nr. 19, hvorefter der vil kunne tildeles anciennitet for perioder under

opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, hvor

opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til beskæftigelsesanciennitet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold og med en løbende supplerende aflønning til

lønmodtageren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at personer, der på et tidspunkt i deres arbejdsliv som led i et

ansættelsesforhold er blevet opskolet til et mere tidssvarende eller højere uddannelsesniveau, vil

kunne medregne en sådan periode til anciennitet til tidlig pension. Det er en betingelse, at

arbejdsgiveren løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning under opskolingen, og at

opskolingen er sket til en tidssvarende offentlig anerkendt uddannelse inden for samme branche.

Det vil ikke være tilstrækkeligt, at personen har erhvervet flere kompetencer under deltagelse i

efteruddannelse som f.eks. en lagermedarbejder, der tager et gaffeltruckcertifikat og dermed

erhverver sig yderligere kompetencer, men ikke hæves i forhold til sit i øvrigt anerkendte

uddannelsesniveau. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt, hvis personen er blevet opskolet, men

hvor forsørgelsesgrundlaget i perioden med opskoling udelukkende f.eks. har været orlovsydelse til

uddannelse, og hvor arbejdsgiveren dermed ikke løbende har udbetalt en supplerende aflønning.

Som eksempel på offentlig anerkendt opskoling, hvor arbejdsgiver løbende har udbetalt en

supplerende aflønning, kan nævnes opskoling, som den fremgår af cirkulære nr. 60446 af 29. juni

1998 om organisationsaftale for social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, hvorefter

sygehjælpere kan opskoles til social- og sundhedsassistenter, og hvor arbejdsgiveren aflønner i form

af en ugentlig godtgørelse, som ydes ved siden af de ydelser, de ansatte under efteruddannelsen vil

være berettiget til efter den til enhver tid gældende lovgivning.

Baggrunden for det foreslåede er, at opskolingsperioder, hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt

en supplerende aflønning under opskolingen, er sammenlignelig med perioder med elevløn, og det

er derfor ikke rimeligt, at sådanne perioder ikke vil kunne medregnes til anciennitet til tidlig

pension.

Den foreslåede ændring har den konsekvens, at opskolingsperioder vil kunne tælle med til perioder

med arbejdsmarkedstilknytning og dermed bidrage til anciennitet til tidlig pension.

Til § 2

Det foreslås, at lov om den sociale pensionsfond ophæves.

Det skyldes, at fonden er tom, og der vil dermed ikke længere være en social

pensionsfondPensionsforbedringer til personer, der har ret til social pension og til delpension, vil

skulle finansieres på anden vis.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december 2022.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at hverken lov om social pension eller

lov om den sociale pensionsfond gælder for Færøerne og Grønland, og at disse love ikke indeholder

en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.

Til § 4

Efter den gældende § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,

er ret til tidlig pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en lang

række år mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå

folkepensionsalderen.

Siden den 1. august 2021 har det været muligt for de ældste årgange at ansøge om ret til tidlig

pension, og de første personer kunne overgå til tidlig pension den 1. januar 2022. Der vil blandt

disse være personer, der helt eller delvist har fået afslag på tidlig pension og deriblandt nogle, som

ville have fået ret til tidlig pension, hvis alle perioder med obligatorisk praktik på en SU-

berettigende uddannelse, som beskrevet i forslaget til § 1, nr. 1, og perioder under opskoling, som

beskrevet i forslaget til § 1, nr. 2, kunne tælle med til anciennitet, da disse personer ansøgte om

tidlig pension.

Udbetaling Danmark vil ikke have mulighed for at identificere de sager, hvor en person eventuelt

vil kunne tildeles yderligere anciennitet på baggrund af den foreslåede lovændring. Det skyldes, at

der ikke findes registerdata om perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser eller perioder

under opskoling, og at der efter gældende regler hverken tildeles anciennitet for perioder med

praktik på SU-berettigende uddannelser bortset fra perioder med skolepraktik eller perioder under

opskoling, idet der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Udbetaling Danmark er således ikke i besiddelse

af oplysninger, der er egnet til at udsøge de relevante sager.

På denne baggrund foreslås i

stk. 1,

at personer, som er født i perioden fra 1956 til og med 1961, og

som forud for denne lovs ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til

tidlig pension på grund af manglende anciennitet, kan anmode Udbetaling Danmark om

genoptagelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, medmindre vedkommende er omfattet af § 26 v,

stk. 2, i lov om social pension.

Det foreslåede betyder, at personer, der er født i perioden fra 1956 til og med 1961, som har fået

helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension, vil kunne anmode Udbetaling

Danmark om genoptagelse af afgørelsen, medmindre vedkommende har fået tilkendt førtidspension

eller seniorpension, får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt

udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension, medmindre andet følger

af EU-retten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Årgang 1956, 1957 og 1958 vil nå folkepensionsalderen som 67-årige i henholdsvis 2023, 2024 og

2025. Personer i disse tre årgange kan derfor ved genoptagelse af deres afgørelse om ret til tidlig

pension potentielt have ret til at overgå til tidlig pension med det samme, hvis de med afgørelsen

opnår fuld ret til tidlig pension (op til tre år). Årgang 1959, 1960 og 1961 vil også nå

folkepensionsalderen som 67-årige og vil kunne overgå til tidlig pension i henholdsvis 2023, 2024

og 2025 i det omfang, de opfylder betingelserne. Årgang 1959 vil således kunne have ret til tidlig

pension i op til 3 år fra 2023. Manglende medregning til anciennitet af perioder med obligatorisk

praktik på SU-berettigende uddannelse som i den foreslåede § 1, nr. 1, og opskoling som i den

foreslåede § 1, nr. 2, kan have medført, at sådanne personer har fået delvist afslag på ret til tidlig

pension. Tilsvarende gælder for årgang 1960 og 1961.

Det foreslåede vil have den virkning, at Udbetaling Danmark vil skulle genvurdere

anciennitetsopgørelsen på grundlag af anmodningen om genoptagelse af afgørelsen om ret til tidlig

pension.

Det foreslås i

stk. 2,

at det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning

om genoptagelse efter stk. 1, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig

pension, jf. § 26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en SU-berettigende

uddannelse, jf. § 26, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26, stk. 1, nr. 19, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Det betyder, at det vil være en betingelse for genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i

perioden, der vil kunne medregnes til anciennitet, har været i ulønnet obligatorisk praktik på en SU-

berettigende uddannelse, som beskrevet forslaget til § 1, nr. 1, har været under opskoling, som

beskrevet i § 26, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Bestemmelsen er rettet mod personer, der i løbet af deres tid på arbejdsmarkedet har haft en periode

med opskoling, som antages at ville kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension. Det vil ikke

være et krav for at anmode om genoptagelse, at personen kan gennemskue, hvor meget anciennitet

vedkommende vil kunne tildeles for perioden under opskoling eller en praktikperiode på en SU-

berettigende uddannelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at anmodning om genoptagelse efter denne bestemmelse vil kunne indgives i

perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. Udbetaling Danmark vil så vidt muligt

skulle træffe afgørelse om ret til tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.

Det vil medføre, at bestemmelsen vil skulle finde anvendelse i en tidsbegrænset periode på et halvt

år fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2023, og at Udbetaling Danmark som udgangspunkt vil

skulle træffe afgørelse i forhold til en anmodning om genoptagelse senest efter 4 måneder fra

modtagelse af anmodningen om genoptagelse. Fristen på 4 måneder for Udbetaling Danmark til at

træffe afgørelse vil ikke være en absolut frist. Der vil kunne være situationer, hvor Udbetaling

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

Danmark ikke vil kunne nå at træffe afgørelse inden for fristen, herunder bl.a. hvis afgørelsen vil

bero på indhentelse af dokumentation mv.

Det foreslås i

stk. 4,

at til personer, der opnår ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter

stk. 1, vil tidlig pension kunne udbetales fra tidspunktet for anmodning om genoptagelse, såfremt

personen ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre vedkommende

modtager fleksydelse eller efterløn, jf. stk. 5. I tidlig pension, som udbetales for en periode forud for

tilkendelsen, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig pension genoptaget, antages at have

indrettet sig på ikke at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse, disse personer har

fået efter de hidtil gældende regler og dermed at have haft et andet forsørgelsesgrundlag i perioden

frem til anmodning om genoptagelse. Når visse perioder med opskoling fremover vil kunne

medregnes til anciennitet til tidlig pension, foreslås for personer med opskolingsperioder, der har

fået afslag på en anmodning om tidlig pension, at tidlig pension tidligst vil kunne udbetales med

virkning fra tidspunktet for anmodningen om genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til

tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre vedkommende modtager fleksydelse eller efterløn.

Det betyder, at personer født i årgang 1956, 1957, 1958 og

–

afhængig af fødselsdato

–

årgang 1959

vil kunne få ret til at få udbetalt tidlig pension fra anmodningen om genoptagelse, dog tidligst den 1.

januar 2023, hvis de opfylder betingelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet,

medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse i perioden mellem

anmodningstidspunkt og overgang til tidlig pension. Personer i disse årgange vil potentielt kunne

have ret til tidlig pension fra den 1. januar 2023. Er der udbetalt fleksydelse eller efterløn efter

anmodningen om genoptagelse, vild er ikke kunne udbetales tidlig pension for denne periode.

For personer, der anmoder om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse, og som efter

anmodningstidspunktet modtager sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og

kontanthjælp, vil denne ydelse blive fratrukket i tidlig pension, der udbetales for en periode, der

ligger forud for tilkendelsen af tidlig pension.

Det foreslås i

stk. 5,

at til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig

pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til tidlig pension efter afgørelsen om

genoptagelse.

Forslaget betyder, at en person, der ønsker at overgå til tidlig pension fra fleksydelse eller efterløn,

tidligst vil kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til

tidlig pension på baggrund af en afgørelse om genoptagelse. Disse personer vil således ikke kunne

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 359: Lovudkast - Forslag til ændring af lov om social pension og lov om ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

UDKAST 120922

få udbetalt tidlig pension fra anmodningstidspunktet. Bestemmelsen følger samme princip som i §

33, stk. 3, i lov om social pension.

Det foreslås i

stk. 6,

at krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension

ikke gælder, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13

måneder til, at personen tidligst vil kunne overgå til tidlig pension.

Inden overgang til tidlig pension er det en betingelse, at personen opfylder et krav om

arbejdsmarkedstilknytning i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger fra 12 til 3

måneder inden overgang til tidlig pension. Det foreslås, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning

fraviges, hvis der på tidspunktet for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen er mindre end 13

måneder til overgang til tidlig pension. De 13 måneder er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor

Udbetaling Danmark udsender et brev med erindring om arbejdsmarkedstilknytning.

Den foreslåede fravigelse af kravet om forudgående arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til

tidlig pension vil kunne have betydning for personer født i årgang 1958-1960, som potentielt vil

kunne opnå ret til at overgå til tidlig pension i 2023 og 2024. Personer, der er født i 1961 og senere,

vil tidligst kunne overgå til tidlig pension i 2025. Det betyder, at de tidligst vil skulle opfylde

arbejdsmarkedstilknytningen fra 1. januar 2024, hvorfor der ikke vurderes et behov for en særskilt

overgangsordning for denne gruppe.