Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 6318
Orientering om potentielt kræftfremkaldende stoffer i sprayba-
serede rense og smøremidler
7. september 2022
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en ny videnskabelig artikel fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om muligt indhold af potentielt kræft-
fremkaldende stoffer i spraybaserede rense- og smøremidler. Miljøministeren har
tillige informeret Miljø- og Fødevareudvalget om artiklen.
NFA har lavet en opsummering af artiklens resultater, som jeg gerne vil dele med
jer:
”Artiklen indeholder en indledende vurdering af 82 spraybaserede rense-
og smøre-
midler, der markedsføres i EU til vedligeholdelse af maskiner og motorer på fx au-
toværksteder, i industrien, landbruget, på skibe, i tog m.v.
Ved gennemgang af produkternes sikkerhedsdatablade blev der konstateret potenti-
elt kræftfremkaldende stoffer og olieblandinger i 39 af produkterne. Konkret blev
der - ud af 376 identificerede indholdsstoffer - fundet 24 potentielt kræftfremkal-
dende enkeltstoffer og 28 potentielt kræftfremkaldende olieblandinger i disse pro-
dukter. Der er tale om velkendte stoffer som bl.a. indgår i benzin, diesel og forskel-
lige oliebaserede produkter. Undersøgelsen bygger på informationer om stofsam-
mensætning fundet i sikkerhedsdatablade hentet fra internettet. Der blev ikke fore-
taget kontrol af oplysningerne i sikkerhedsdatabladene, herunder information om
nødvendige forholdsregler for sikker anvendelse af produkterne og mængderne af
de kræftfremkaldende indholdsstoffer.
Undersøgelsen belyser således ikke, om de produkterne er korrekt faremærkede, og
om de lever op til gældende regler på området. Det er endvidere ikke undersøgt,
hvilke anvendelser produkterne efter leverandørens oplysninger er egnet til og der-
med, hvorvidt der findes substitutionsmuligheder m.v. Ansattes potentielle udsæt-
telse samt brug af beskyttelsesudstyr ved anvendelse af de 39 produkter er heller
ikke undersøgt, herunder i hvor stort et omfang produkterne anvendes i de rele-
vante brancher og i hvilke mængder. Dette medfører, at den faktiske kræftrisiko
ved brug af de 39 produkter heller ikke er undersøgt.”