BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 355
Offentligt

Sammenhænge

mellem

kombinationer

af faktorer

i det

psykosociale

arbejdsmiljø og

helbredsrelaterede

udfald blandt

arbejdstagere

i Danmark

Thomas Clausen, Iben Karlsen, Louise Dalsager, Jeppe Karl Sørensen og Jesper Kristiansen

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Sammenhænge mellem kombinationer af

faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø og

helbredsrelaterede udfald blandt

arbejdstagere i Danmark

Thomas Clausen

Iben Karlsen

Louise Dalsager

Jeppe Karl Sørensen

Jesper Kristiansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2022

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

NFA-rapport

Titel

Forfattere

Udgiver

Udgivet

Finansiel støtte

ISBN

Internetudgave

Sammenhænge mellem kombinationer af faktorer i det psykosociale

arbejdsmiljø og helbredsrelaterede udfald blandt arbejdstagere i Danmark

Thomas Clausen, Iben Karlsen, Louise Dalsager, Jeppe Karl Sørensen og

Jesper Kristiansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Juni 2022

Undersøgelsen er finansieret af Arbejdstilsynet

87-7904-391-6

nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

nfa.dk

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Når man ser på det psykosociale arbejdsmiljø og på medarbejdernes trivsel, så er det tit

oplevelsen, at tingene spiller sammen. De forskellige arbejdsmiljøfaktorer påvirker

hinanden, og hvis man vil ændre nogle forhold, er det ofte ikke nok at fokusere på en

enkelt faktor.

I denne rapport præsenterer vi resultaterne fra et projekt, hvor der er gennemført

statistiske analyser af kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø og de

helbredsmæssige konsekvenser af disse eksponeringer hos medarbejderne.

Projektet er bevilliget fra Arbejdstilsynet, og det er gennemført af Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Rapportens analyser baserer sig på en analysemetode, der i høj grad er i stand til at

indfange kompleksiteten i det psykosociale arbejdsmiljø, hvor arbejdstagere på samme

tid eksponeres for forskellige faktorer. Projektet bidrager derfor med ny viden om de

helbredsmæssige konsekvenser af, at arbejdstagere oplever kombinationer af faktorer i

det psykosociale arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

Derudover har der i projektet været indlagt workshops undervejs, hvor resultaterne er

blevet præsenteret og drøftet med repræsentanter fra Arbejdstilsynet, hvilket udover

herværende rapport har resulteret i gode illustrative fakta-ark, der sammenfatter og

illustrerer projektets resultater på en enkel måde.

Rapporten præsenterer viden, der kan bidrage til at understøtte ambitionen fra den

nationale arbejdsmiljøstrategi om at reducere antallet af arbejdstagere på det danske

arbejdsmarked, der udsættes for belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø.

Undersøgelsens resultater kan således anvendes i forbindelse med forebyggelsen af

negative helbredskonsekvenser af kombinationsbelastninger i det psykosociale

arbejdsmiljø. Dels kan resultaterne anvendes til at identificere brancheområder, der har

særlige udfordringer i det psykosociale arbejdsmiljø; dels kan resultaterne anvendes til

inspiration for den lokale arbejdsmiljøindsats på arbejdspladser.

Derudover håber vi, at Arbejdstilsynet i deres dialog med arbejdspladserne kan blive un-

derstøttet i at fange og drøfte de mange nuancer og kompleksiteter, der kan være i spil.

Der skal rettes en varm tak til de to eksterne lektører Henrik Lund, Lektor på Institut for

Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, og Karl Bang Christensen, Professor på

Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,

for grundige og konstruktive kommentarer til en tidligere version af denne rapport.

Endelig ønsker vi at takke de arbejdstagere, som beredvilligt tog sig tid til at deltage i

spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred, samt de fagpersoner, der stillede

op til vores workshops. Alle har de bidraget til at tilvejebringe grundlaget for denne

rapport.

Henriette Bjørn Nielsen, Forskningschef,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Forord ........................................................................................................... 3

Sammenfatning ............................................................................................. 7

Summary ...................................................................................................... 9

1. Indledning .............................................................................................. 11

1.1 Baggrund .............................................................................................13

1.2 Hvad er kombinationseffekter? ................................................................14

2. Metode .................................................................................................... 16

2.1 Undersøgelsens population .....................................................................16

2.2 Undersøgelsens datagrundlag .................................................................16

2.2.1 Uafhængige variable .......................................................................16

2.2.2 Afhængige variable .........................................................................17

2.2.3 Kovariater ......................................................................................18

2.3 Statistisk analyse ..................................................................................18

3. Resultater ............................................................................................... 20

3.1 Sammenhænge mellem de fire uafhængige variable og de to udfaldsvariable 20

3.1.1 Sammenfatning ..............................................................................21

3.2 Kombinationen af høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og

tidspres .....................................................................................................22

3.2.1 Høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og tidspres og

sammenhæng med risiko for langvarigt sygefravær ....................................23

3.2.2 Høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og tidspres og

sammenhæng med depressive symptomer .................................................25

3.2.3 Sammenfatning ..............................................................................26

3.3 Kombinationen af høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold ..........27

3.3.1 Høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold og sammenhæng med

risiko for langvarigt sygefravær ................................................................28

3.3.2 Høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold og sammenhæng med

depressive symptomer .............................................................................30

3.3.3 Sammenfatning ..............................................................................31

3.4 Kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold .32

3.4.1 Stor arbejdsmængde og tidspres, arbejdsrelateret vold og sammenhæng

risiko for langvarigt sygefravær ................................................................33

3.4.2 Stor arbejdsmængde og tidspres, arbejdsrelateret vold og sammenhæng

med depressive symptomer ......................................................................35

3.4.3 Sammenfatning ..............................................................................36

3.5 Kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav ......................................................................................37

3.5.1 Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav og

sammenhæng med risiko for langvarigt sygefravær ....................................39

3.5.2 Stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og modstridende krav og

sammenhæng med depressive symptomer .................................................40

3.5.3 Sammenfatning ..............................................................................41

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

4. Forebyggelse og håndtering af kombinationseffekter ............................. 43

4.1 Læring fra projektet

Integreret Voldsforebyggelse

.....................................43

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

Den Integrerede tilgang ...................................................................44

En arbejdspladstilpasset tilgang ........................................................45

Arbejde på flere organisatoriske niveauer ..........................................46

Systematik og kontinuitet ................................................................46

5. Afsluttende diskussion ............................................................................ 48

5.1 Diskussion af undersøgelsens resultater ...................................................48

5.1.1 Hvilke mekanismer er i spil?.............................................................49

5.1.2 Hvilke jobgrupper er det, der især rapporterer om kombinationer af

faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø? ....................................................50

5.2 Forebyggelse af kombinationseffekter gennem komplekse

arbejdsmiljøindsatser ..................................................................................51

5.3 Metodiske overvejelser ...........................................................................53

5.4 Konklusion ............................................................................................55

Bilagstabeller .............................................................................................. 56

Referencer .................................................................................................. 61

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

I denne rapport undersøger vi de helbredsrelaterede konsekvenser af den samtidige

eksponering for kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.

Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemadata fra danske arbejdstagere, og vi har set

nærmere på følgende kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø:



Høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

Analyserne er gennemført som prospektive analyser, og vi har set nærmere på to

helbredsrelaterede udfald: Langvarigt sygefravær og forhøjede depressive symptomer.

Resultaterne viser, at svarpersoner, der rapporterer at være eksponeret for én eller flere

af de fire ovenstående kombinationer af potentielle belastninger i det psykosociale

arbejdsmiljø, har en endnu større risiko for langvarigt sygefravær og forhøjede

depressive symptomer end, hvis de havde rapporteret én eller ingen af de ovenstående

eksponeringer.

I analyserne finder vi både

additive kombinationseffekter

(hvor den samlede effekt af de to

relevante eksponeringer svarer til summen af de enkelte eksponeringer) og

forstærkende

kombinationseffekter

(hvor den samlede effekt af de to relevante eksponeringer er

signifikant større end summen af effekten af de enkelte eksponeringer). Tabel 0.1 neden-

for giver et overblik over de typer af kombinationseffekter, vi fandt i analyserne.

Tabel 0.1: Oversigt over typer af sammenhænge mellem kombinationer af

arbejdsmiljøfaktorer og de to helbredsrelaterede udfald

Langvarigt

Depressive

sygefravær

symptomer

Høje følelsesmæssige krav og stor

Additiv

Forstærkende

arbejdsmængde og tidspres

kombinationseffekt

Høje følelsesmæssige krav og

Additiv

arbejdsrelateret vold

kombinationseffekt kombinationseffekt

Stor arbejdsmængde og tidspres og

Forstærkende

Additiv

arbejdsrelateret vold

kombinationseffekt

Stor arbejdsmængde og tidspres og

Forstærkende

Additiv

uklare krav og modstridende krav

kombinationseffekt

Rapporten indeholder også en række anbefalinger til, hvordan en forebyggende indsats

med fordel kan gribes an, med henblik på at forebygge negative helbredsmæssige

konsekvenser af, at arbejdstagere eksponeres for konkrete kombinationer af belastninger

i det psykosociale arbejdsmiljø.

Ved at basere den forebyggende indsats på et samarbejde mellem ledere og

medarbejdere, der i videst mulige omfang tager højde for arbejdspladsens behov og

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

vilkår, får man de bedste chancer for, at arbejdspladser får udviklet og implementeret de

mest effektive forebyggende indsatser.

Endelig skal det anføres, at undersøgelsen bidrager med ny viden inden for feltet. Der er

kun få studier, der har undersøgt den samtidige eksponering mellem forskellige krav i

arbejdet og relevante arbejdsrelaterede udfald, og disse eksisterende studier har flere

metodemæssige begrænsninger, som denne undersøgelse tager højde for.

I denne rapport er analyserne således blevet gennemført som prospektive analyser i en

stor undersøgelsespopulation, hvor vi har målt langvarigt sygefravær på baggrund af

registeroplysninger og depressive symptomer gennem et klinisk valideret spørgeskema.

Undersøgelsen er således designet på en sådan måde, at vi undgår nogle af de

begrænsninger, der kendetegner de tidligere undersøgelser på området.

Samlet set tyder resultaterne på, at den samtidige eksponering for to potentielle

belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø (fx

stor arbejdsmængde og tidspres

høje

følelsesmæssige krav)

er forbundet med større helbredsrisici end i tilfælde, hvor

arbejdstagere eksponeres for enkelte potentielle belastninger i arbejdsmiljøet (fx

stor

arbejdsmængde og tidspres).

Resultaterne fra denne rapport peger således på et væsentligt forebyggelsespotentiale

ved at have en øget opmærksomhed på mulige kombinationseffekter i det psykosociale

arbejdsmiljø på arbejdspladser i Danmark.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Summary

This report examines the health-related consequences of the simultaneous exposure to

combinations of factors in the psychosocial work environment (combination effects). The

study is based on questionnaire data from Danish workers, and we have focused on the

following combinations of factors in the psychosocial work environment:

•

High emotional demands

and

high workload and time pressure

•

High emotional demands

and

work-related violence

•

High workload and time pressure

and

work-related violence

•

High workload and time pressure

and

unclear and conflicting demands

The analyses were conducted as prospective analyses, and we have examined two

health-related outcomes: Long-term sickness absence and elevated depressive

symptoms.

The results show that respondents who report being exposed to one or more of the four

abovementioned combinations of factors in the psychosocial work environment have an

even bigger risk of long-term sickness absence and elevated depressive symptoms than if

they had reported one or none of the above exposures.

In the analyses we find

additive combination effects

(where the joint effect of the two

relevant exposures corresponds to the sum of the two individual exposures) and

synergistic combination effects

(where the joint effect of the two relevant exposures is

significantly larger than the sum of the effects of the two individual exposures). Table 0.2

provides an overview of the types of combination effects that we observed in the

analyses.

Table 0.2: Overview of types of associations between combinations of self-reported

exposures and the two health-related outcomes

Long-term

Depressive

sickness absence

symptoms

High emotional demands and high

Additive

Synergistic

workload and time pressure

combination effect

High emotional demands and work-

Additive

related violence

combination effect combination effect

High workload and time pressure and

Synergistic

Additive

work-related violence

combination effect

High workload and time pressure and

Synergistic

Additive

unclear and conflicting demands

combination effect

The report also contains a number of recommendations for how preventive measures can

be applied to prevent negative health consequences of workers being exposed to specific

combinations of factors in the psychosocial work environment.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Preventive efforts based on a collaboration between managers and employees that takes

the needs and conditions of the workplace into account, provides the best opportunities

for workplaces to develop and implement the most effective preventive efforts.

Finally, it should be noted that the study contributes with new knowledge in the field.

There are only a few studies that have examined associations between the simultaneous

exposure to different demands at work, and relevant work-related outcomes and these

existing studies have several methodological limitations, which this study takes into

account. In this report, the analyses have been conducted as prospective analyses in a

large study population. We have measured long-term sickness absence on the basis of

registry information and depressive symptoms through a clinically validated

questionnaire. The study is thus designed so that we avoid some of the limitations that

characterize the previous studies in the field.

The results suggest that the simultaneous exposure to two job demands in the

psychosocial work environment (e.g., high workload and time pressure and high

emotional demands) is associated with greater health risks than in cases where workers

are exposed to individual job demands in the work environment (e.g., high workload

and time pressure).

The results from this report, therefore, point to a significant prevention potential by

having an increased awareness of possible combination effects in the psychosocial work

environment in workplaces in Denmark.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

I den psykosociale arbejdsmiljøforskning er der blevet offentliggjort en lang række

undersøgelser, der belyser sammenhænge mellem faktorer i det psykosociale

arbejdsmiljø – fx kvantitative krav, arbejdstempo, følelsesmæssige krav samt vold og

trusler i arbejdet – og forskellige helbredsrelaterede udfald, som fx langvarigt

sygefravær og psykologisk velbefindende/mentalt helbred. Denne forskning tyder på, at

stor arbejdsmængde (Bowling et al., 2010; Clausen et al., 2014a, b; Nieuwenhuijsen et al.,

2010), høje følelsesmæssige krav (Clausen & Borg, 2010; Rugulies et al., 2010) og

udsættelse for vold og trusler om vold (Clausen et al., 2012; Clausen et al., 2013; Madsen

et al., 2011; Nyberg et al., 2021; Xu et al., 2019) hænger sammen med nedsat helbred og

trivsel blandt arbejdstagerne.

Forskningen på området er imidlertid karakteriseret ved, at de relevante faktorer i det

psykosociale arbejdsmiljø som oftest er blevet analyseret som enkeltstående faktorer. Det

vil sige, at man i analysen af sammenhængen mellem fx

arbejdsrelateret vold

og helbred,

har antaget, at sammenhængen ikke er påvirket af andre psykosociale faktorer, fx

tilstedeværelsen af

stor arbejdsmængde og tidspres.

Derfor er det på baggrund af den

eksisterende forskning ikke muligt at drage håndfaste konklusioner om, hvorvidt den

samtidige tilstedeværelse af to eller flere faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø – fx stor

arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold – kan bidrage til at øge risikoen for

negative helbredsudfald udover den risiko, der er forbundet med udsættelse for hver af

de enkelte faktorer. I det følgende vil den risiko, der er, ved at være udsat for mere end

én faktor i det psykosociale arbejdsmiljø, blive omtalt som ’kombinationseffekter’.

Tidligere analyser har undersøgt kombinationer af krav i arbejdet (som fx stor

arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav) og positive faktorer (også

kaldet ressourcer) i arbejdet (fx ledelseskvalitet og retfærdighed) i det psykosociale

arbejdsmiljø (Bakker et al., 2006; Clausen et al., 2014b; Clausen et al., 2019; Gluschkoff et

al., 2017; Madsen et al., 2014). Disse studier tyder blandt andet på, at oplevelse af

retfærdighed på arbejdspladsen har betydning for sammenhængen mellem vold og

søvnforstyrrelser (Gluschkoff et al., 2017) således, at sammenhængen mellem vold og

søvnforstyrrelser er kraftigere for personer, der oplever en lav grad af retfærdighed end

for personer, der oplever en høj grad af retfærdighed på arbejdspladsen. I forlængelse

heraf viser et andet studie, at sammenhængen mellem mobning og risiko for

førtidspension er stærkere for personer med lav ledelsesopbakning end for personer

med en høj grad af ledelsesmæssig opbakning (Clausen et al., 2019).

Der er imidlertid kun få studier, der har undersøgt kombinationer af forskellige krav i

arbejdet og relevante arbejdsrelaterede udfald. Fx finder Geisler og kolleger (2019), at

sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og oplevelsen af ’kvalitet i arbejdet’ er

positiv for svarpersoner med lav arbejdsmængde, lavt arbejdstempo og lave

rollekonflikter, mens sammenhængen er negativ for svarpersoner med høj

arbejdsmængde, højt arbejdstempo og høje rollekonflikter. Analysen viser ligeledes, at

arbejdstempo påvirker sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og oplevelse af

mening i arbejdet. I forlængelse heraf finder Jimmieson og kolleger (2017), at kravene i

arbejdet (kognitive krav og tidspres) påvirkede sammenhængen mellem følelsesmæssige

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

krav og svarpersonernes trivsel i arbejdet. Disse to studier tyder således på, at den

samtidige udsættelse for forskellige krav i arbejdet har betydning for arbejdstageres

trivsel i arbejdet og for deres muligheder for at udføre deres arbejdsopgaver. De to

undersøgelser har imidlertid flere begrænsninger, der svækker konklusionsgrundlaget

for de to undersøgelser. For det første baserer de sig på små studiepopulationer, der ikke

er repræsentative for arbejdsmarkedet som helhed. For det andet har de to undersøgelser

ikke fokus på deciderede helbredsrelaterede udfald. For det tredje baserer de to

undersøgelser sig på tværsnitsdata, hvor informationer om de variable, der indgår i

undersøgelserne, er indsamlet på samme tid. Givet, at det ikke er muligt at foretage en

tidsmæssig adskillelse af de uafhængige og afhængige variable, er det således heller ikke

muligt at drage konklusioner vedrørende retningen på de observerede sammenhænge.

For det fjerde, er alle variable indsamlet gennem spørgeskema, hvilket indebærer risiko

for rapporteringsbias og fælles metode varians (Podsakoff et al., 2003).

Formålet med nærværende rapport er at beskrive resultater fra en række prospektive

analyser af de helbredsrelaterede konsekvenser af den samtidige eksponering for

følgende kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

I analyserne undersøger vi to helbredsrelaterede udfald: Langvarigt sygefravær og

forhøjede depressive symptomer.

Analyserne bliver gennemført som prospektive analyser i en stor undersøgelses-

population, og vi måler langvarigt sygefravær på baggrund af registeroplysninger og

depressive symptomer gennem en klinisk valideret spørgeskema. Undersøgelsen er

således designet på en sådan måde, at vi undgår de begrænsninger, der kendetegner de

studier, vi har refereret ovenfor og de resultater, der præsenteres i denne rapport, udgør

således et mere robust konklusionsgrundlag end de tidligere undersøgelser på området.

I rapporten vil vi også inddrage erfaringer fra interventionsprojekter, der er gennemført

af forskere på NFA med henblik på at give inspiration til, hvordan man kan identificere

og gennemføre indsatser, der kan bidrage til at forebygge negative helbredsmæssige

konsekvenser af, at arbejdstagere samtidigt eksponeres for konkrete kombinationer af

potentielle belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1.1 Baggrund

Arbejdstilsynet (AT) har anmodet det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) om at gennemføre en række analyser, der kan belyse kombinationseffekter

mellem forskellige faktorer, der kan betegnes som

mulige

belastninger i det psykosociale

arbejdsmiljø. AT og NFA har i fællesskab identificeret de typer af kombinationer, der vil

blive undersøgt. I projektet vil der, som nævnt ovenfor, blive fokuseret på følgende

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø:



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

I forbindelse med planlægningen af analyserne drøftede NFA og AT mulighederne for

både at gennemføre analyserne på hele undersøgelsespopulationen og i en række

analyser, hvor vi stratificerede populationen i overordnede jobgrupper, som fx:

Videnarbejde

Klientrettet arbejde

Arbejde inden for produktion og transport

Kunderettet arbejde

Formålet med de stratificerede analyser ville være at identificere overordnede

jobgrupper, der var i særlig risiko for hhv. langvarigt sygefravær og depressive

symptomer. I forbindelse med gennemførelsen af analyserne fandt vi imidlertid, at der

var en meget lav forekomst af høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold i

jobgruppe 1 (Videnarbejde), 3 (Arbejde inden for produktion og transport) og 4

(Kunderettet arbejde). Det indebærer, at det statistiske grundlag ikke er tilstrækkeligt

robust til at gennemføre stratificerede analyser for disse jobgrupper, og vi har således

valgt ikke at udføre de stratificerede analyser for de fire overordnede jobgrupper.

Vi undersøger derfor sammenhængene mellem de fire kombinationer af faktorer i det

psykosociale arbejdsmiljø og de to udfaldsmål (langvarigt sygefravær og depressive

symptomer) for hele undersøgelsespopulationen. Som alternativ til de stratificerede

analyser viser vi i stedet de branchegrupper, der har en forekomst af de fire

kombinationer, der ligger over gennemsnittet for undersøgelsespopulationen. Dette

giver en tydelig indikation af hvilke jobgrupper, der især rapporterer at være udsat for

hver af de fire kombinationer i deres psykosociale arbejdsmiljø, og dermed også har en

forøget risiko for hhv. langvarigt sygefravær og forhøjede depressive symptomer.

I forbindelse med projektet blev der endvidere afholdt tre workshops med tilsyns-

førende fra Arbejdstilsynet samt medarbejdere fra Arbejdstilsynets Kontor for Psykisk

arbejdsmiljø og Sygefravær. På disse workshops diskuterede forskergruppen løbende

undersøgelsens resultater med medarbejderne fra Arbejdstilsynet, og indholdet af disse

drøftelser har indgået i fortolkningen af undersøgelsens resultater.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1.2 Hvad er kombinationseffekter?

Når man ser på effekten af den samtidige tilstedeværelse af forskellige faktorer i det

psykosociale arbejdsmiljø, kan man tale om tre former for kombinationseffekter:

Additiv kombinationseffekt:

I dette scenarie taler man om en additiv

kombinationseffekt, hvis den samlede effekt af to faktorer svarer til summen af

effekterne af de to faktorer enkeltvis. Et eksempel på dette scenarie kan være en

analyse af den kombinerede effekt af

høje følelsesmæssige krav

stor

arbejdsmængde og tidspres

i forhold til risiko for sygefravær. I dette eksempel

antages det, at personer med

høje følelsesmæssige krav

har 1,3 gange øget risiko for

sygefravær, og at personer med

stor arbejdsmængde og tidspres

har 1,3 gange øget

risiko for sygefravær. I tilfælde af en additiv kombinationseffekt har personer

med både

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

en 1,6 gange

øget risiko for sygefravær i forhold til personer, der ikke oplever disse

belastninger.

Forstærkende kombinationseffekt:

I dette scenarie taler man om en

forstærkende kombinationseffekt, hvis den samlede effekt af to faktorer er større

end summen af effekterne af de to faktorer enkeltvis (en såkaldt synergistisk

interaktion). Et eksempel på dette scenarie kan være en analyse af den

kombinerede effekt af

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

forhold til risiko for sygefravær. I dette eksempel antages det ligeledes, at

personer med

høje følelsesmæssige krav

har 1,3 gange øget risiko for sygefravær, og

at personer med

stor arbejdsmængde og tidspres

har 1,3 gange øget risiko for

sygefravær. I tilfælde af en synergistisk interaktion har personer med både

høje

følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

risiko for sygefravær, der er

signifikant større end

1,6

(se fodnote 1).

Beskyttende kombinationseffekt:

I dette scenarie taler man om en beskyttende

kombinationseffekt, hvis den samlede effekt af to faktorer er mindre end

summen af effekterne af de to faktorer enkeltvis (en såkaldt antagonistisk

interaktion). Et eksempel på dette scenarie kan være en analyse af den

kombinerede effekt af

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

forhold til risiko for sygefravær. I dette eksempel antages det ligeledes, at

personer med

høje følelsesmæssige krav

har 1,3 gange øget risiko for sygefravær, og

at personer med

stor arbejdsmængde og tidspres

har 1,3 gange øget risiko for

sygefravær. I tilfælde af en antagonistisk interaktion har personer med både

høje

følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

en risiko for sygefravær, der

er signifikant mindre end 1,6 (se fodnote 1).

Vores forståelse af kombinationseffekter tager afsæt i litteraturen omkring biologisk

interaktion (Ahlbom & Alfredsson, 2005), der fokuserer på den gensidige afhængighed

mellem to prædiktorer (uafhængige variable) i deres sammenhæng med en given

Bemærk, at regnestykket for den additive kombinationseffekt er: 1,3 + 1,3 – 1 = 1,6. I

regnestykket trækkes 1 fra, da referencegruppens risiko (=1) ellers kommer til at indgå to gange.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

afhængig variabel. Hvis de to prædiktorer er uafhængige af hinanden i deres

sammenhæng med en given afhængig variabel, kan sammenhængen ifølge Ahlbom og

Alfredsson (2005) beskrives som en additiv effekt, da kombinationseffekten af de to

variable vil svare til summen af den risiko, der kan tilskrives hver af de to prædiktorer

(fx 1,3+1,3-1=1.6).

Hvis der derimod er en gensidig afhængighed mellem to prædiktorer i deres

sammenhæng med en given afhængig variabel, kan man tale om biologisk interaktion,

da de to prædiktorer påvirker hinanden i deres sammenhæng med den afhængige

variabel (Ahlbom & Alfredsson, 2005). Den biologiske interaktion kan enten vise sig som

forstærkende effekt

(se ovenfor), hvor den observerede risiko vil være

større

end

summen af den risiko, der kan tilskrives hver af de to prædiktorer. Den biologiske

interaktion kan også vise sig som en

beskyttende effekt

(se ovenfor), hvor den observerede

risiko vil være

mindre

end summen af den risiko, der kan tilskrives hver af de to

prædiktorer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

2. Metode

I det følgende vil undersøgelsens metodiske og analytiske udgangspunkt kort blive

beskrevet.

2.1 Undersøgelsens population

Analyserne baserer sig på data fra NFA’s spørgeskemaundersøgelse

Arbejdsmiljø og

helbred

(AH), der blev gennemført i 2012, 2014, 2016 og 2018. Undersøgelsen er

repræsentativ for arbejdstagere i Danmark og baserer sig på svar fra ca. 80.000

enkeltpersoner og indeholder svar på spørgsmål, der operationaliserer en lang række

dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø.

I analysen opererer vi med to udfaldsvariable, og populationerne i de to analyser er lidt

forskellige. Den analyse, der undersøger risiko for langvarigt sygefravær, baserer sig på

de tre første runder af AH (2012, 2014 og 2016) og indeholder svar fra 55.467

arbejdstagere. I denne population er 51,7 procent kvinder og gennemsnitsalderen 45,2 år

(SD=11,4).

I den analyse, hvor vi undersøger sammenhængen mellem de fire arbejdsmiljøfaktorer

og risiko for forhøjede depressive symptomer, har vi kombineret de fire runder af AH i

to grupper. Vi analyserer således den prospektive sammenhæng mellem kombinationer

af de fire faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø målt i 2012 og depressive symptomer i

2014. På samme måde har vi også udført en prospektiv analyse af sammenhænge

mellem de kombinationer af de fire faktorer målt i 2016 og depressive symptomer i 2018.

Denne analyse baserer sig på svar fra 22.606 arbejdstagere. I denne population er 53,8

procent kvinder og gennemsnitsalderen 47,3 år (SD=10,0).

2.2 Undersøgelsens datagrundlag

2.2.1 Uafhængige variable

Projektets uafhængige variable udgøres således af følgende faktorer i det psykosociale

arbejdsmiljø, der måles ved hjælp af de spørgsmål, der fremgår af underpunkterne

nedenfor:



Stor arbejdsmængde og tidspres

Hvor ofte oplever du, at du ikke har tid nok til alle dine arbejdsopgaver?

Er det nødvendigt at holde et højt arbejdstempo?

Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, der sætter dig under tidspres?

Hvor ofte har du tidsfrister, der er svære at overholde?

Høje følelsesmæssige krav

Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?



BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Hvor ofte har du i dit arbejde kontakt til personer, der befinder sig i vanskelige

situationer (personer, der fx er ramt af alvorlig sygdom, ulykke, sorg, krise eller

sociale problemer)?



Arbejdsrelateret vold

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din

arbejdsplads?

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din

arbejdsplads?

Uklare krav og modstridende krav

Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?



De spørgsmål, der udgør de enkelte faktorer lægges sammen i skalaer, der ’scores’ fra 0

til 100. Skalaerne kodes således, at en høj skalaværdi viser, at det fænomen, som skalaen

måler, forekommer i høj grad. En høj score på skalaen om fx stor arbejdsmængde og

tidspres viser således, at svarpersonen i høj grad oplever at have en stor arbejdsmængde

og tidspres.

I analyserne af kombinationer af arbejdsmiljøfaktorer og de to helbredsudfald, er det af

analysetekniske årsager nødvendigt at dikotomisere de fire uafhængige variable.

Variablene

stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav

uklare krav og

modstridende krav

er kontinuerte variable, og vi har dikotomiseret de tre variable ved at

dele dem i to lige store grupper ved medianen. Den øvre halvdel på de tre variable

betragtes som ’eksponeret’ for hhv.

stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav

uklare krav og modstridende krav,

mens den nedre halvdel på de tre variable betragtes

som ’ikke-eksponeret’.

For variablen

arbejdsrelateret vold

har vi kodet svarpersoner, der har svaret, at de ’Ja,

sjældnere’, ’ Ja, månedligt’, ’ Ja, ugentligt’ eller ’ Ja, dagligt’ har været udsat for vold

eller

trusler om vold som ’eksponeret’ for

arbejdsrelateret vold,

mens svarpersoner, der har

svaret ’Nej, aldrig’ til de to spørgsmål om vold eller trusler om vold, er kodet som ’ikke-

eksponeret’.

2.2.2 Afhængige variable

I analyserne vil vi anvende to variable, der bidrager til at beskrive svarpersonernes

helbredstilstand: Et registerbaseret mål for langvarigt sygefravær og et selvrapporteret

mål for depressive symptomer.

Dette spørgsmål blev stillet i runderne i 2014, 2016 og 2018. I 2012 var spørgsmålet formuleret på

den følgende måde: ”Hvor ofte skal du tage stilling til fx klienters, patienters eller elevers

problemer i dit arbejde (ikke dine kollegers problemer)?”

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Langvarigt sygefravær måles ved at følge respondenterne fra AH-undersøgelserne i

DREAM-registret (Hjollund et al., 2007) i en ét-årig opfølgningsperiode. Langvarigt

sygefravær defineres som en fraværsperiode på seks eller flere sammenhængende uger

med sygefravær i opfølgningsperioden. Sygefravær måles med en seks-ugers periode for

at sikre, at medarbejderne har været fraværende i mindst 30 sammenhængende

kalenderdage.

Depressive symptomer måles med Major Depressive Inventory (MDI (Olsen et al., 2003;

Olsen et al., 2004; Rugulies et al., 2012)), som er et klinisk valideret spørgeskema. MDI

består af 12 spørgsmål, der måler tilstedeværelsen af symptomer på depression i de

foregående to uger i overensstemmelse med de diagnostiske kriterier i ICD-10 (Bech et

al., 2001). Spørgsmålene scores fra 0 (”på intet tidspunkt”) til 5 (”hele tiden”). For to af

spørgsmålene (spørgsmål 8 og 9 samt 10 og 11) medtages kun dét spørgsmål med den

højeste score. Scoren for de 10 tilbageværende spørgsmål summeres, og der dannes

derved en samlet MDI-score, der går fra 0 til 50. Hvis en svarperson havde en samlet

MDI-score

≥ 21, klassificerede vi personen som havende depressive symptomer. Dette er

et klinisk valideret og tidligere anvendt skæringspunkt for depression (Bech et al., 2015).

Med det valgte skæringspunkt (

MDI-score

≥ 21) er denne udfaldsvariabel således udtryk

for

forhøjede depressive symptomer,

der kan indikere symptomer på klinisk depression.

MDI indgår i alle runder af AH-undersøgelsen.

2.2.3 Kovariater

Alle analyser vil blive justeret for svarpersonernes køn, alder, uddannelse og jobtype.

Alle kovariater er målt i registre fra Danmarks Statistik.

2.3 Statistisk analyse

I analysen ser vi nærmere på prospektive sammenhænge mellem kombinationer af de

fire faktorer og to udfaldsvariable: Langvarigt sygefravær og forhøjede depressive

symptomer. De fire uafhængige variable er som beskrevet ovenfor af analysetekniske

grunde blevet dikotomiseret.

Analysen af sammenhænge mellem uafhængige variable og risiko for langvarigt

sygefravær er blevet gennemført ved hjælp af Cox regressionsanalyse. Vi har analyseret

sammenhængen mellem de uafhængige variable og risiko for langvarigt sygefravær ved

at følge respondenterne i DREAM-registret i den ét-årige opfølgningsperiode.

Respondenter, der havde sygefravær i seks sammenhængende uger i

opfølgningsperioden, blev kodet som tilfælde af langvarigt sygefravær. Vi ekskluderede

respondenter, der immigrerede, trak sig tilbage eller afgik ved døden i den et-årige

opfølgningsperiode fra analyserne. I analyserne har vi anvendt kalendertid som

underliggende tidsakse. Risikoen udtrykkes i Hazard Ratio (HR). En HR større end 1 er

udtryk for en forhøjet risiko for langvarigt sygefravær, mens en HR mindre end 1

indikerer formindsket risiko for langvarigt sygefravær. Analyserne er justeret for

ovennævnte kovariater. Respondenter, der havde sygefravær i en toårig periode inden

svartidspunktet, blev ekskluderet fra analyserne.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Analyser af sammenhænge mellem uafhængige variable og depressive symptomer

(MDI) er blevet analyseret ved hjælp af logistisk regressionsanalyse. Risikoen udtrykkes

i Odds Ratio (OR). En OR større end 1 er udtryk for en forhøjet risiko for et højt niveau af

depressive symptomer, mens en OR mindre end 1 indikerer en formindsket risiko for

depressive symptomer. Som beskrevet ovenfor er analyserne blevet gennemført som

prospektive analyser, hvor vi undersøger sammenhænge mellem uafhængige variable

målt i én AH-runde og depressive symptomer målt i den efterfølgende runde.

Analyserne er justeret for ovennævnte kovariater. Respondenter, der havde depressive

symptomer på det tidspunkt, hvor vi målte de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer (dvs. de

to baselines i 2012 og 2016), blev ekskluderet fra analyserne.

Analysen af kombinationseffekter gennemføres som en såkaldt additiv interaktions-

analyse (Andersson et al., 2005). Analysen baserer sig på en antagelse om additivtet i den

kombinerede effekt af to uafhængige variable i forhold til en given afhængig variabel. I

analysen undersøges det, om den kombinerede effekt af to uafhængige variable afviger

fra additivitet – enten i form af en

forstærkende

(synergistisk) effekt eller i form af

beskyttende

(antagonistisk) effekt, som beskrevet i afsnit 1.2. I analysen definerer vi

afvigelse fra additivitet som en statistisk signifikant RERI-koefficient (RERI: Relative

Excess Risk due to Interaction).

Alle analyser er gennemført i SAS 9.4 (SAS Inc., Cary, US) og i den analyseskabelon, der

er publiceret af Andersson og kolleger (2005).

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3. Resultater

I det følgende vil vi gennemgå resultaterne fra analyserne af kombinationer af de

udvalgte faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø i forhold til prædiktion af to

helbredsrelaterede udfald: Langvarigt sygefravær og forhøjede depressive symptomer.

3.1 Sammenhænge mellem de fire uafhængige

variable og de to udfaldsvariable

I analyserne af kombinationer af de valgte faktorer og de to helbredsudfald, er det af

analysetekniske årsager nødvendigt at dikotomisere de uafhængige variable (se evt.

afsnit 2.2.1). Vi vil derfor indlede resultatafsnittet med en inspektion af de fire

uafhængige variable (stor

arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare krav og

modstridende krav

arbejdsrelateret vold)

med henblik på at undersøge, hvordan de fire

uafhængige variable som enkeltstående faktorer i dikotomiseret form hænger sammen

med de to udfaldsvariable: Risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer.

Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af svarpersoner, der er kodet som eksponerede for de

forhold i det psykosociale arbejdsmiljø, der beskrives af de fire uafhængige variable.

Tabel 3.1.1: Andel af populationen, der er kodet som ’eksponeret’ for de fire

arbejdsmiljøfaktorer, der indgår i analyserne

Gruppe af eksponerede

Antal

Procent

Stor arbejdsmængde og tidspres

28.879

53,5

Høje følelsesmæssige krav

31.103

57,3

Uklare krav og modstridende krav

24.884

45,8

Arbejdsrelateret vold

5.669

10,6

Tabel 3.1.1 viser, at omkring halvdelen af populationen er kodet som eksponeret for

stor

arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav

uklare krav og modstridende krav,

mens

godt 10 procent er kodet som eksponeret for

arbejdsrelateret vold.

Tabel 3.1.2 viser, at sammenhængene mellem de fire uafhængige variable og

udfaldsvariablen

risiko for langvarigt sygefravær

er statistisk signifikante. For variablene

stor arbejdsmængde og tidspres

(HR=1,25),

høje følelsesmæssige krav

(HR=1,25) og

uklare krav

og modstridende krav

(HR=1,28) viser estimaterne (HR), at de eksponerede svarpersoner

har en forøget risiko for langvarigt sygefravær, når man sammenligner med gruppen af

ikke-eksponerede svarpersoner. For de svarpersoner, der svarer, at de har været

eksponeret for

arbejdsrelateret vold,

viser tabel 3.1.2 en forøget risiko for langvarigt

sygefravær (HR=1,59), når man sammenligner med den ikke-eksponerede gruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.1.2: Sammenhænge mellem hver af de fire uafhængige variable og risiko for

langvarigt sygefravær. Øvre halvdel vs. nedre halvdel.

Cases

(%)

95% CI

Stor arbejdsmængde Eksponeret

28.879

1.313 (4,6) 1,25 1,15-1,36

og tidspres

Ikke eksponeret

25.106

981 (3,9)

1 Reference

Høje følelses-

Eksponeret

31.103

1.488 (4,8) 1,25 1,14-1,37

mæssige krav

Ikke eksponeret

23.227

824 (3,6)

1 Reference

Uklare krav og

Eksponeret

24.884

1.155 (4,6) 1,28 1,18-1,39

modstridende krav

Ikke eksponeret

29.461

1.157 (3,9)

1 Reference

Arbejdsrelateret

Eksponeret

5.669

375 (6,6) 1,59 1,34-1,88

vold

Ikke eksponeret

48.016

1.897 (4,0)

1 Reference

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med langvarigt sygefravær; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95 procent

konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

I forlængelse heraf viser tabel 3.1.3, at sammenhængene mellem de fire uafhængige

variable og udfaldsvariablen

depressive symptomer

er statistisk signifikante. Tabellen

viser, at svarpersoner, der rapporterer

stor arbejdsmængde og tidspres

(OR=1,87),

høje

følelsesmæssige krav

(OR=1,49),

uklare krav og modstridende krav

(OR=1,67) og

arbejdsrelateret

vold

(OR=1,82) har en forøget risiko for at udvise depressive symptomer sammenlignet

med svarpersoner, der ikke rapporterer et højt niveau af de fire uafhængige variable.

Tabel 3.1.3: Sammenhænge mellem hver af de fire uafhængige variable og depressive

symptomer. Øvre halvdel vs. nedre halvdel.

Cases

(%)

95% CI

Stor arbejdsmængde Eksponeret

10.257

683 (6,7) 1,87 1,64-2,14

og tidspres

Ikke eksponeret

9.195

338 (3,7)

1 Reference

Høje følelses-

Eksponeret

10.133

628 (6,2) 1,49 1,29-1,71

mæssige krav

Ikke eksponeret

9.219

392 (4,3)

1 Reference

Uklare krav og

Eksponeret

8.667

569 (6,6) 1,67 1,47-1,90

modstridende krav

Ikke eksponeret

10.887

451 (4,1)

1 Reference

Arbejdsrelateret

Eksponeret

2.056

166 (8,1) 1,82 1,41-2,37

vold

Ikke eksponeret

16.364

854 (5,2)

1 Reference

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med depressive symptomer; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95

procent konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

Herudover har vi gennemført en følsomhedsanalyse, hvor vi har begrænset gruppen af

eksponerede til de 25 procent af populationen (den øverste kvartil) på de tre kontinuerte

variable (stor

arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav

uklare krav og

modstridende krav).

Resultaterne fra følsomhedsanalysen viser de samme tendenser som

de resultater, der er rapporteret i tabel 3.1.2 og 3.1.3 (se bilagstabel 2 og 3).

3.1.1 Sammenfatning

Resultaterne viser således, at svarpersoner, der er kodet som eksponerede for hver af de

fire arbejdsmiljøfaktorer (stor

arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare

krav og modstridende krav

arbejdsrelateret vold)

har en signifikant forøget risiko for

langvarigt sygefravær og for depressive symptomer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

I det følgende vil vi se nærmere på resultaterne fra analysen af følgende kombinationer

af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø og deres sammenhæng med risiko for

langvarigt sygefravær og depressive symptomer:



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres



Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold



Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold



Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

3.2 Kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

stor arbejdsmængde og tidspres

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

stor arbejdsmængde og tidspres hænger sammen med de to helbredsrelaterede

udfaldsvariable: langvarigt sygefravær og depressive symptomer.

Følelsesmæssige krav er en kendt risikofaktor i forbindelse med arbejde med mennesker

(borgere, klienter, patienter). Følelsesmæssige krav er svære at forebygge,

da de ofte er

et vilkår i arbejdet. Arbejdspladsens indsats i forbindelse med høje følelsesmæssige krav

vil derfor i høj grad fokusere på, at de bliver håndteret, således at oplevelsen af høje

følelsesmæssige krav ikke fører til negative konsekvenser for arbejdstageres helbred og

trivsel. Håndteringen af konsekvenserne af følelsesmæssige krav formodes derfor at

være en vigtig forebyggende aktivitet i jobs, hvor der findes høje følelsesmæssige krav.

Håndteringen kan være

formel

(fx organisatoriske formelle systemer og processer til at

tage hånd om medarbejdere, som har været udsat for følelsesmæssige belastninger), eller

uformel

(fx i form af kollegial og ledelsesmæssig støtte). Det kan imidlertid forventes, at

både den formelle og den uformelle håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet

kan blive påvirket af forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen.

Man kan derfor forvente, at arbejdstagere, der på samme tid er eksponeret for høje følelsesmæssige

krav og stor arbejdsmængde og tidspres har en større risiko for langvarigt sygefravær og

depressive symptomer end arbejdstagere, der kun er udsat for én eller ingen af de to faktorer.

Som nævnt ovenfor, har vi kodet gruppen af svarpersoner, der er eksponeret for høje

følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres som den halvdel, der har den

højeste score på de to variable. Idet vi har to dikotome variable, kan vi inddele vores

population i de fire grupper, der fremgår af tabel 3.2.1. Tabellen viser også, hvordan de

fire grupper fordeler sig på de to udfaldsvariable.

Forstået som primær forebyggelse: Dvs. reducere forekomsten af følelsesmæssige krav eller helt

undgå at følelsesmæssige krav forekommer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2.1: Eksponeringsgrupper i kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor

arbejdsmængde og tidspres

for de to udfaldsvariable (procent)

Langvarigt Depressive

sygefravær symptomer

Hverken eksponeret for høje følelsesmæssige krav eller

22,6

25,1

stor arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for høje følelsesmæssige krav, men ikke stor

23,9

22,0

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres, men ikke

20,2

22,6

høje følelsesmæssige krav

Eksponeret for både høje følelsesmæssige krav og stor

33,4

30,3

arbejdsmængde og tidspres

Tabel 3.2.2 viser de brancher, der har en højere forekomst af kombinationen

høje

følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

end gennemsnittet for arbejdstagere i

Danmark.

Tabel 3.2.2: Forekomst af eksponering for både

høje følelsesmæssige krav

stor

arbejdsmængde og tidspres

i de brancher, der ligger over gennemsnittet for

undersøgelsespopulationen

Branche

Forekomst (%)

Hospitaler

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Læger, tandlæger og dyrlæger

Undervisning

Daginstitutioner

Frisører og anden personlig pleje

Politi, beredskab og fængsler

Tabel 3.2.2 viser, at det især er svarpersoner fra branchegrupper med en høj grad af

kontakt til borgere, klienter eller patienter, der rapporterer en høj forekomst af

eksponering for

både

høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres.

Tabel 3.2.2 viser videre, at der er store forskelle på forekomsten af kombinationen af høje

følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres i de mest eksponerede

brancher.

3.2.1 Høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og

tidspres og sammenhæng med risiko for langvarigt sygefravær

Figur 3.2.1 og tabel 3.2.3 viser, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

stor arbejdsmængde og tidspres hænger sammen med udfaldsvariablen

risiko for

langvarigt sygefravær.

Se bilagstabel 4 for resultater for 36 brancher.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.2.1: Sammenhænge mellem kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor

arbejdsmængde og tidspres

og risiko for

langvarigt sygefravær.

Figur 3.2.1 viser en additiv kombinationseffekt af den samtidige eksponering for høje

følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres i forhold til prædiktion af risiko

for langvarigt sygefravær. Dette indtryk bekræftes i tabel 3.2.3, der viser, at

risikoestimatet for den gruppe, der

både

rapporterer stor arbejdsmængde og tidspres og

høje følelsesmæssige krav, ikke er væsentligt større end summen af risikoestimaterne for

de to grupper, der enten er eksponeret for høje følelsesmæssige krav eller stor

arbejdsmængde og tidspres. Analysen viser videre, at RERI-koefficienten ikke er

statistisk signifikant (RERI=0,06; 95% CI: -0,15-0,26), hvilket indebærer, at vi observerer

en kombinationseffekt mellem høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og

tidspres i forhold til risikoen for langvarigt sygefravær, der

ikke

afviger fra additivitet.

Tabel 3.2.3: Sammenhænge med langvarigt sygefravær for de fire eksponeringsgrup-

per i kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres.

Cases

(%) HR

95% CI

Hverken eksponeret for høje

følelsesmæssige krav eller stor

12.160

410 (3.4)

Reference

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for høje følelsesmæssige

krav, men ikke stor arbejdsmængde og

12.846

568 (4.4)

1,22 1,07-1,39

tidspres

Eksponeret for stor arbejdsmængde og

tidspres, men ikke høje følelsesmæssige

krav

Eksponeret for både høje følelsesmæssige

krav og stor arbejdsmængde og tidspres

10.845

17.964

402 (3.7)

910 (5.1)

1,22

1,50

1,06-1,40

1,33-1,70

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med langvarigt sygefravær; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95 procent

konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3.2.2 Høje følelsesmæssige krav, stor arbejdsmængde og

tidspres og sammenhæng med depressive symptomer

Figur 3.2.2 og tabel 3.2.4 viser, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

stor arbejdsmængde og tidspres hænger sammen med udfaldsvariablen

depressive

symptomer.

Figur 3.2.2 viser en klar forstærkende kombinationseffekt af den samtidige eksponering

for høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres i forhold til prædiktion

af depressive symptomer. Dette indtryk bekræftes i tabel 3.2.4, der viser, at

risikoestimatet for den dobbelteksponerede gruppe er klart større end summen af

risikoestimaterne for de to grupper, der enten er eksponeret for høje følelsesmæssige

krav eller stor arbejdsmængde og tidspres. Analysen viser videre, at RERI-koefficienten

er statistisk signifikant (RERI=0,57; 95% CI: 0,19-0,95). Dette resultat tyder således på, at

den kombinerede effekt af høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

afviger fra additivitet på en måde, der tyder på en synergistisk interaktion mellem høje

følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres i forhold til prædiktion af

depressive symptomer.

Figur 3.2.2: Sammenhænge mellem kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor

arbejdsmængde og tidspres

og risiko for

depressive symptomer.

Dette resultat tyder således på, at kombinationen af høje følelsesmæssige krav og stor

arbejdsmængde og tidspres har en gensidigt forstærkende effekt i forhold til risiko for

depressive symptomer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.2.4: Sammenhænge med depressive symptomer for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og

tidspres.

Cases

(%) OR

95% CI

Hverken eksponeret for høje

følelsesmæssige krav eller stor

5.095

165 (3,2)

Reference

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for høje følelsesmæssige

krav, men ikke stor arbejdsmængde

4.473

171 (3,8)

1,24 0,99-1,55

og tidspres

Eksponeret for stor arbejdsmængde

og tidspres, men ikke høje

4.581

227 (5,0)

1,63 1,33-2,01

følelsesmæssige krav

Eksponeret for både høje

følelsesmæssige krav og stor

6.141

454 (7,4)

2,44 2,02-2,96

arbejdsmængde og tidspres

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med depressive symptomer; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95

procent konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

3.2.3 Sammenfatning

Analysen viser, at den samtidige eksponering for høje følelsesmæssige krav og stor

arbejdsmængde og tidspres indebærer en større risiko for både langvarigt sygefravær og

for depressive symptomer end i tilfælde, hvor der rapporteres en enkelt eller ingen

eksponering for de to arbejdsmiljøfaktorer.

Den samtidige udsættelse for stor arbejdsmængde og tidspres og høje følelsesmæssige

krav indebærer således en forøget risiko for langvarigt sygefravær (i form af en additiv

kombinationseffekt) og depressive symptomer (i form af en forstærkende

kombinationseffekt).

Resultaterne viser videre, at det især er arbejdstagere i jobs med en høj grad af kontakt til

borgere, klienter eller patienter, som fx Hospitaler, Døgninstitutioner og hjemmepleje,

Læger, tandlæger og dyrlæger, Undervisning, Daginstitutioner, Frisører og anden

personlig pleje samt Politi, beredskab og fængsler, der rapporterer om en høj forekomst

af kombinationen af høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres. Disse

grupper må dermed forventes at have en højere risiko for langvarigt sygefravær og

depressive symptomer end andre arbejdstagere.

Der kan være forskellige årsager til, at høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde

og tidspres fører til større risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer, når

man er udsat for begge faktorer end, hvis man blot er udsat for en eller ingen af de to

faktorer.

Kombinationen af høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres kan

hænge sammen med negative helbredsudfald, hvis arbejdstagere på grund af travlhed

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

og stor arbejdsmængde ikke har mulighed for at bruge den tid på relationer til borgere,

klienter eller patienter, der er behov for, for at skabe tryghed og trivsel hos borgeren,

hvilket igen kan føre til, at konflikter og følelsesmæssigt krævende situationer opstår.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan herudover betyde, at medarbejderne ikke er

tilstrækkeligt opmærksomme på hinandens trivsel og får fulgt op situationer, hvor

medarbejderne oplever høje følelsesmæssige krav. Stor arbejdsmængde og tidspres kan

således påvirke den sociale støtte i medarbejdergruppen og/eller give et presset

arbejdsmiljø, så man ikke får den nødvendige støtte fra kolleger.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan også være årsag til, at man i organisationen ikke får

igangsat forebyggende initiativer, eller får fulgt tilstrækkeligt op på problematikker

vedr. høje følelsesmæssige krav i arbejdet og/eller, at der ikke er tid og ressourcer til at

håndtere problematikkerne.

Her skal man også være opmærksom på, at der ikke skabes en negativ spiral, hvor man i

de udsatte brancher med stor arbejdsmængde og tidspres og høje følelsesmæssige krav

oplever en høj grad af personalegennemstrømning, samt at der opstår vanskeligheder

med at rekruttere nye medarbejdere. Dette kan igen skabe større tidspres og højere

arbejdsmængde for de tilbageværende medarbejdere, og derved kan forstærke de

ovenstående mekanismer.

3.3 Kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold

I det følgende undersøger vi, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold hænger sammen med de to helbredsrelaterede udfaldsvariable:

langvarigt sygefravær og depressive symptomer.

Arbejdsrelateret vold er i lighed med følelsesmæssige krav en kendt risikofaktor i

forbindelse med arbejde med mennesker (borgere, klienter, patienter). I modsætning til

følelsesmæssige krav kan arbejdsrelateret vold i højere grad forebygges. Både

forebyggelse af vold og trusler og håndteringen af konsekvenserne er derfor i fokus på

arbejdspladser, hvor vold og trusler udgør en reel risiko i arbejdsmiljøet.

Man kan dog forvente, at arbejdstagere, der på samme tid er eksponeret for høje følelsesmæssige

krav og arbejdsrelateret vold har en større risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer end arbejdstagere, der kun er udsat for én eller ingen af de to faktorer.

I analysen har vi kodet gruppen af svarpersoner, der er eksponeret for høje

følelsesmæssige krav som den halvdel, der har den højeste score på variablen.

Herudover har vi kodet gruppen af svarpersoner, der har svaret, at de enten har været

udsat for vold eller trusler om vold som eksponeret for arbejdsrelateret vold. Idet vi har

to dikotome variable, kan vi inddele vores population i de fire grupper, der fremgår af

tabel 3.3.1, der yderligere viser, hvordan de fire grupper fordeler sig på de to

udfaldsvariable. Tabel 3.3.1 viser videre, at arbejdsrelateret vold især forekommer blandt

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

arbejdstagere, der også rapporterer om høje følelsesmæssige krav i arbejdet, da andelen,

der både rapporterer at være eksponeret for høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold, er klart højere (9,4 procent) end andelen, der rapporterer

arbejdsrelateret vold, men ikke høje følelsesmæssige krav (1,2 procent).

Tabel 3.3.1: Eksponeringsgrupper

i kombinationen af høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

for de to udfaldsvariable (procent)

Langvarigt Depressive

sygefravær symptomer

Hverken eksponeret for høje følelsesmæssige krav eller

41,6

45,6

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for høje følelsesmæssige krav, men ikke

47,8

43,8

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold men ikke høje

1,2

1,5

følelsesmæssige krav

Eksponeret for både høje følelsesmæssige krav og

9,4

9,1

arbejdsrelateret vold

Tabel 3.3.2 viser, at det især er svarpersoner fra branchegrupper med en høj grad af

kontakt til borgere, klienter eller patienter, der rapporterer en høj forekomst af

eksponering for

både

høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold. Tabel 3.3.2 viser

videre, at der er store forskelle på forekomsten af kombinationen af høje følelsesmæssige

krav og arbejdsrelateret vold i de mest eksponerede brancher.

Tabel 3.3.2: Forekomst af eksponering for både

høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

i de brancher, der ligger over gennemsnittet for

undersøgelsespopulationen

Branche

Forekomst (%)

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Hospitaler

Politi, beredskab og fængsler

Daginstitutioner

Undervisning

Transport af passagerer

3.3.1 Høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold og

sammenhæng med risiko for langvarigt sygefravær

Figur 3.3.1 og tabel 3.3.3 viser, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold hænger sammen med udfaldsvariablen

risiko for langvarigt

sygefravær.

Se bilagstabel 5 for resultater for 36 brancher.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.3.1: Sammenhænge mellem kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

risiko for langvarigt sygefravær.

Figur 3.3.1 viser en additiv kombinationseffekt af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold i forhold til prædiktion af risiko for langvarigt sygefravær. Dette

indtryk bekræftes i tabel 3.3.3, der viser, at risikoestimatet for den dobbelteksponerede

gruppe er på størrelse med summen af risikoestimaterne for de to grupper, der enten er

eksponeret for høje følelsesmæssige krav eller arbejdsrelateret vold. Analysen viser

videre, at RERI-koefficienten er positiv, men ikke statistisk signifikant (RERI= 0,12; 95%

CI: -0,43-0,66). Dette indebærer, at vi observerer en additiv kombinationseffekt mellem

høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold i forhold til prædiktion af risiko for

langvarigt sygefravær, der

ikke

afviger statistisk signifikant fra additivitet.

Tabel 3.3.3: Sammenhænge med langvarigt sygefravær for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og

tidspres.

Cases

(%) HR

95% CI

Hverken eksponeret for høje

følelsesmæssige krav eller

22.261

776 (3.5)

Reference

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for høje følelsesmæssige

25.600

1,118 (4.4) 1,19 1,08-1,31

krav, men ikke arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold

622

32 (5.1)

1,46 1,02-2,08

men ikke høje følelsesmæssige krav

Eksponeret for både høje

følelsesmæssige krav og

5.034

342 (6.8)

1,76 1,53-2,02

arbejdsrelateret vold

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med langvarigt sygefravær; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95 procent

konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3.3.2 Høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold og

sammenhæng med depressive symptomer

Figur 3.3.2 og tabel 3.3.4 viser, hvordan kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold hænger sammen med udfaldsvariablen

depressive symptomer.

Figur 3.3.2 tyder på en additiv kombinationseffekt af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold i forhold til prædiktion af depressive symptomer. Dette indtryk

bekræftes i tabel 3.3.4, der viser, at risikoestimatet for den dobbelteksponerede gruppe er

på størrelse med summen af risikoestimaterne for de to grupper, der enten er eksponeret

for høje følelsesmæssige krav eller arbejdsrelateret vold. Analysen viser videre, at RERI-

koefficienten

ikke

er statistisk signifikant (RERI=0,11; 95% CI: -0,79-1,00). Dette resultat

tyder således på, at den kombinerede effekt af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold

ikke

afviger fra additivitet.

Figur 3.3.2: Sammenhænge mellem kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

og risiko for

depressive symptomer.

Resultaterne fra denne analyse indikerer således en additiv effekt af kombinationen af

høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold i forhold til forekomst af depressive

symptomer.

Tabel 3.3.4: Sammenhænge med depressive symptomer for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold.

Cases

(%) OR

95% CI

Hverken eksponeret for høje

følelsesmæssige krav eller

8.928

372 (4,17)

Reference

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for høje følelsesmæssige

8.584

479 (5,58)

1,43 1,23-1,65

krav, men ikke arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold men

299

18 (6,02)

1,66 1,01-2,71

ikke høje følelsesmæssige krav

Eksponeret for både høje følelsesmæssige

1.784

147 (8,24)

2,20 1,77-2,73

krav og arbejdsrelateret vold

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med depressive symptomer; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95

procent konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3.3.3 Sammenfatning

Analysen viser, at den samtidige eksponering for høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold indebærer en større risiko for både langvarigt sygefravær og for

depressive symptomer end i tilfælde, hvor der rapporteres en enkelt eller ingen

eksponering for de to arbejdsmiljøfaktorer.

Den samtidige udsættelse for arbejdsrelateret vold og høje følelsesmæssige krav

indebærer således en forøget risiko for langvarigt sygefravær (i form af en additiv

kombinationseffekt) og depressive symptomer (i form af en additiv kombinationseffekt),

som vi undersøger i denne analyse.

Herudover viser resultaterne, at det især er arbejdstagere i jobs med en høj grad af

borgerkontakt, især Døgninstitutioner og hjemmepleje, men også Hospitaler, Politi,

beredskab og fængsler, Daginstitutioner, Undervisning samt Transport af passagerer,

der rapporterer om en høj forekomst af kombinationen af høje følelsesmæssige krav og

arbejdsrelateret vold. Disse grupper må dermed forventes at have en højere risiko for

langvarigt sygefravær og depressive symptomer end andre arbejdstagere.

Der kan være forskellige årsager til, at høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

fører til større risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer, når man er

udsat for begge faktorer på samme tid i forhold til, hvis man blot er udsat for et eller

ingen af forholdene.

En høj forekomst af

arbejdsrelateret vold

kan i sig selv udgøre en følelsesmæssig

belastning, men kan også have betydning for mulighederne for at forebygge og håndtere

høje følelsesmæssige krav

i det omfang, at håndteringen af et miljø med en høj forekomst af

arbejdsrelateret vold

indebærer, at der ikke er tid og overskud til at forebygge og håndtere

høje følelsesmæssige krav.

Den ene problematik kan således komme til at skygge for den

anden problematik, så man ikke fokuserer på begge risici. En anden forklaring kan være,

at indsatser i forhold til håndtering af høje følelsesmæssige krav ikke prioriteres, fordi

medarbejderne forholder sig til den mere akutte risiko for arbejdsrelateret vold.

Kombinationen af

arbejdsrelateret vold

høje følelsesmæssige krav

kan skabe et

udfordrende arbejdsmiljø, der kan gøre det svært for medarbejderne at have overskud til

at støtte kollegaer og følge op på episoder med arbejdsrelateret vold. Ligeledes kan det

påvirke det samlede overskud i organisationen og bevirke, at man ikke får lavet formelle

indsatser til forebyggelse og håndtering af

arbejdsrelateret vold

høje følelsesmæssige krav.

I forhold til kombinationen af

arbejdsrelateret vold

høje følelsesmæssige krav

kan det også

være relevant at være opmærksom på, at der ikke skabes en negativ spiral, hvor man i

de udsatte brancher kan opleve en høj grad af personalegennemstrømning, samt at der

opstår vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere. Dette kan igen skabe større

pres på de tilbageværende medarbejdere, og derved kan forstærke de ovenstående

mekanismer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3.4 Kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres

og arbejdsrelateret vold

I det følgende undersøger vi, hvordan kombinationen af

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold

hænger sammen med risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer.

Arbejdsrelateret vold er en kendt risiko i forbindelse med arbejde med mennesker

(borgere, klienter, patienter). Både forebyggelse af vold og trusler og håndteringen af

konsekvenserne er derfor i fokus hos arbejdspladser, hvor vold og trusler udgør en

anerkendt arbejdsmiljørisiko. Håndteringen kan både bestå af formelle processer, som fx

tilpasning af arbejdsopgaver, ledelsesopfølgning, psykologibistand mv, samt uformelle

processer som social og kollegial emotionel støtte. Stor arbejdsmængde og tidspres

forventes at interferere med både

forebyggelse

af arbejdsrelateret vold og

håndtering

forhold til medarbejdere, der har været udsat for arbejdsrelateret vold.

Stor arbejdsmængde og tidspres forventes derfor at kunne føre til højere forekomst af

vold og trusler på en arbejdsplads, hvor der er risiko for vold og trusler, da en stor

arbejdsmængde og et højt tidspres kan føre til, at der ikke er kapacitet til en effektiv,

indsats i forhold til at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold. Samtidig kan det

også forventes, at forekomsten af arbejdsrelateret vold kan påvirke arbejdstageres

muligheder for at løse deres arbejdsopgaver. Det kan blandt andet være tilfældet, hvis

den arbejdsrelaterede vold påvirker opgaveløsningen, hvilket igen kan føre til

ophobning af opgaver og dermed en forøgelse af arbejdsmængde og tidspres.

Man kan derfor forvente, at arbejdstagere, der på samme tid er eksponeret for arbejdsrelateret vold

og stor arbejdsmængde og tidspres har en større risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer end arbejdstagere, der kun er udsat for én eller ingen af de to faktorer.

I analysen har vi kodet gruppen af svarpersoner, der er eksponeret for stor

arbejdsmængde og tidspres som den halvdel, der har den højeste score på variablen.

Herudover har vi kodet gruppen af svarpersoner, der har svaret, at de enten har været

udsat for vold eller trusler om vold som eksponeret for arbejdsrelateret vold. Idet vi har

to dikotome variable, kan vi inddele vores population i de fire grupper, der fremgår af

tabel 3.4.1. Tabellen viser også, hvordan de fire grupper fordeler sig på de to

udfaldsvariable

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.4.1: Eksponeringsgrupper i kombinationer af mellem

stor arbejdsmængde og

tidspres

arbejdsrelateret vold

for de to udfaldsvariable (procent)

Langvarigt Depressive

sygefravær symptomer

Hverken eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres

42,5

43,0

eller arbejdsrelateret vold

Eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres, men ikke

46,9

46,2

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold men ikke stor

4,0

4,1

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for både stor arbejdsmængde og tidspres og

6,6

6,7

arbejdsrelateret vold

Tabel 3.4.2 viser de brancher, der har en højere forekomst af kombinationen af

både

stor

arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold end gennemsnittet for arbejdstagere

i Danmark. Tabellen viser, at det især er svarpersoner fra branchegrupper med en høj

grad af kontakt til borgere, klienter eller patienter, der rapporterer eksponering for både

stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold. Tabel 3.4.2 viser også, at der er

store forskelle på forekomsten af kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres og

arbejdsrelateret vold i de mest eksponerede brancher.

Tabel 3.4.2: Forekomst af eksponering for både

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold

i de brancher, der ligger over gennemsnittet for

undersøgelsespopulationen

Branche

Forekomst (%)

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Hospitaler

Politi, beredskab og fængsler

Daginstitutioner

Undervisning

Transport af passagerer

Læger, tandlæger og dyrlæger

3.4.1 Stor arbejdsmængde og tidspres, arbejdsrelateret vold og

sammenhæng risiko for langvarigt sygefravær

Figur 3.4.1 og tabel 3.4.3 viser, hvordan kombinationen af stor arbejdsmængde og

tidspres og arbejdsrelateret vold hænger sammen med udfaldsvariablen

risiko for

langvarigt sygefravær.

Se bilagstabel 6 for resultater for 36 brancher.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.4.1: Sammenhænge mellem kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold

og risiko for

langvarigt sygefravær.

Figur 3.4.1 viser en forstærkende kombinationseffekt af stor arbejdsmængde og tidspres

og arbejdsrelateret vold i forhold til risikoen for langvarigt sygefravær (dvs. en

synergistisk interaktionseffekt). Dette indtryk bekræftes i tabel 3.4.3, der viser, at

risikoestimatet for den dobbelteksponerede gruppe er væsentligt større end summen af

risikoestimaterne for de to grupper, der enten er eksponeret for stor arbejdsmængde og

tidspres eller arbejdsrelateret vold. Analysen viser videre, at RERI-koefficienten er

positiv og statistisk signifikant (RERI= 0,36; 95% CI: 0,01-0,71). Dette indebærer, at vi

observerer en synergistisk kombinationseffekt mellem stor arbejdsmængde og tidspres

og arbejdsrelateret vold i forhold til risikoen for langvarigt sygefravær, der afviger fra

additivitet.

Tabel 3.4.3: Sammenhænge med langvarigt sygefravær for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold.

Cases

(%) HR

95% CI

Hverken eksponeret for stor

arbejdsmængde og tidspres eller

22.776

853 (3.7)

Reference

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for stor arbejdsmængde og

25.147

1,040 (4.1)

1,20

1,09-1,31

tidspres, men ikke arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold

men ikke stor arbejdsmængde og

2.131

113 (5.3)

1,34

1,10-1,64

tidspres

Eksponeret for både stor

arbejdsmængde og tidspres og

3.525

260 (7.4)

1,90

1,64-2,20

arbejdsrelateret vold

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med langvarigt sygefravær; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95 procent

konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3.4.2 Stor arbejdsmængde og tidspres, arbejdsrelateret vold og

sammenhæng med depressive symptomer

Figur 3.4.2 og tabel 3.4.4 viser, hvordan kombinationen af stor arbejdsmængde og

tidspres og arbejdsrelateret vold hænger sammen med udfaldsvariablen

depressive

symptomer.

Figur 3.4.2 tyder på en

forstærkende kombinationseffekt

af stor arbejdsmængde og

tidspres og

arbejdsrelateret vold

i forhold til prædiktion af depressive symptomer. Dette

indtryk bekræftes i tabel 3.4.4, der viser, at risikoestimatet for den dobbelteksponerede

gruppe er klart større end summen af risikoestimaterne for de to grupper, der enten er

eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres eller arbejdsrelateret vold. Analysen

viser dog, at RERI-koefficienten

ikke

er statistisk signifikant (RERI=0,73; 95% CI: -0,01-

1,47). Dette resultat tyder således på, at den kombinerede effekt af stor arbejdsmængde

og tidspres og arbejdsrelateret vold

ikke

afviger

statistisk signifikant

fra additivitet,

selvom den relativt høje RERI-koefficient kunne tyde på en synergistisk interaktion

mellem stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold i forhold til prædiktion

af depressive symptomer. Som det fremgår af tabel 3.4.1, er gruppen af svarpersoner, der

rapporterer eksponering for arbejdsrelateret vold relativt lille, hvilket indebærer, at

estimeringen af risikoestimater og RERI-koefficienten bliver usikker. Dette kan således

indikere, at den ikke-signifikante RERI-koefficient

muligvis

kan tilskrives lav statistisk

styrke.

Figur 3.4.2: Sammenhænge mellem kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold

og risiko for

depressive symptomer.

Resultaterne fra denne analyse indikerer således, at kombinationen af stor

arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold kan have en gensidigt forstærkende

effekt i forhold til risiko for forekomst af depressive symptomer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.4.4: Sammenhænge med depressive symptomer for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

arbejdsrelateret vold.

Cases

(%) OR

95% CI

Hverken eksponeret for stor

arbejdsmængde og tidspres eller

8.441

298 (3,53)

Reference

arbejdsrelateret vold

Eksponeret for stor arbejdsmængde og

9.073

554 (6,11)

1,81 1,57-2,10

tidspres, men ikke arbejdsrelateret vold

Eksponeret for arbejdsrelateret vold men

810

38 (4,69)

1,44 1,01-2,04

ikke stor arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for både stor arbejdsmængde

1.315

127 (9,66)

2,98 2,34-3,74

og tidspres og arbejdsrelateret vold

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med depressive symptomer; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95

procent konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

3.4.3 Sammenfatning

Analysen viser, at den samtidige eksponering for stor arbejdsmængde og tidspres og

arbejdsrelateret vold indebærer en større risiko for både langvarigt sygefravær og for

forekomst af depressive symptomer end i tilfælde, hvor der rapporteres en enkelt eller

ingen eksponering for de to arbejdsmiljøfaktorer.

Den samtidige udsættelse for

arbejdsrelateret vold

stor arbejdsmængde og tidspres

indebærer således en forøget risiko for langvarigt sygefravær (i form af en forstærkende

kombinationseffekt) og depressive symptomer (i form af en additiv kombinationseffekt).

Endelig viser resultaterne, at det især er arbejdstagere i jobs med en høj grad af

borgerkontakt, især Døgninstitutioner og hjemmepleje, men også Hospitaler, Politi,

beredskab og fængsler, Daginstitutioner, Undervisning samt Transport af passagerer,

der rapporterer om en høj forekomst af kombinationen af stor arbejdsmængde og

tidspres og arbejdsrelateret vold. Disse grupper må dermed forventes at have en højere

risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer end andre arbejdstagere.

Der kan være forskellige årsager til, at stor arbejdsmængde og tidspres og

arbejdsrelateret vold fører til større risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer, når man er udsat for begge faktorer på samme tid i forhold til, hvis man blot

er udsat for et eller ingen af de to faktorer.

I forhold til kombinationen af

arbejdsrelateret vold

stor arbejdsmængde og tidspres

kan

arbejdstagere på grund af travlhed og stor arbejdsmængde have vanskeligt ved at finde

den tid til relationsarbejdet i forhold til borgere, klienter eller patienter, der kan bidrage

til at forebygge arbejdsrelateret vold, og som vil kunne bidrage til at deeskalere

konfliktfyldte situationer.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan også føre til, at medarbejderne ikke har mulighed

for at være tilstrækkeligt opmærksomme på hinandens trivsel og på at få fulgt op på

konkrete episoder med arbejdsrelateret vold.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Stor arbejdsmængde og tidspres kan også være årsag til, at man på det formelle plan i

organisationen ikke får igangsat forebyggende initiativer eller får fulgt tilstrækkeligt op

på problematikker vedrørende arbejdsrelateret vold og/eller, at der ikke er tid og

ressourcer til at håndtere problematikkerne.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan også være årsag til utilstrækkelig oplæring af nye

medarbejdere og vikarer, der således ikke er klædt ordentlig på i forhold til det

voldsforebyggende arbejde og de konkrete arbejdsopgaver.

Endelig kan stor arbejdsmængde og tidspres også bevirke, at man ikke får overleveret

vigtig viden om en borger, indsat, patient eller klient mellem vagtskift, og derfor ikke

har den fornødne viden til at møde vedkommende. Det kan betyde, at man ikke får

afholdt personalemøder og afstemt tilgange medarbejderne imellem, eller at man ikke

har tid til at få organiseret arbejdet en måde, der er mest hensigtsmæssig i forhold til

forebyggelse af arbejdsrelateret vold (Karlsen et al., 2022).

3.5 Kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres

og uklare krav og modstridende krav

I det følgende undersøger vi, hvordan kombinationen af

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

hænger sammen med de to helbredsrelaterede

udfaldsvariable: langvarigt sygefravær og depressive symptomer.

Uklare krav og modstridende krav forekommer i mange forskellige typer af jobs.

Forebyggelse af uklare krav og modstridende krav kan fx bestå i, at arbejdspladsen

tydeliggør processer og fordeler og koordinerer roller og ansvar, samt man klæder

lederne bedre på til at formidle dette.

Stor arbejdsmængde og tidspres kan påvirke sådanne tiltag, så de nedprioriteres eller

ikke bliver effektueret. Stor arbejdsmængde og tidspres kan også tænkes at påvirke

håndteringen af negative konsekvenser af uklare krav og modstridende krav således, at

de berørte medarbejdere i højere grad er i risiko for at udvikle mistrivsel eller

helbredsproblemer. Omvendt kan uklare krav og modstridende krav i arbejdet tænkes at

påvirke arbejdsmængde og tidspres gennem uhensigtsmæssige arbejdsgange eller

decideret dobbeltarbejde og derved føre til mistrivsel og/eller helbredsproblemer.

Man kan derfor forvente, at arbejdstagere, der på samme tid er eksponeret for uklare krav og

modstridende krav og stor arbejdsmængde og tidspres har en større risiko for langvarigt

sygefravær og depressive symptomer end arbejdstagere, der kun er udsat for én eller ingen af de to

faktorer.

I analysen har vi kodet gruppen af svarpersoner, der er eksponeret for

stor arbejdsmængde

og tidspres

som den halvdel, der har den højeste score på variablen. Vi har ligeledes kodet

gruppen af svarpersoner, der er eksponeret for

uklare krav og modstridende krav

som den

halvdel, der har den højeste score på variablen. Idet vi har to dikotome variable, kan vi

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

inddele vores population i de fire grupper, der fremgår af tabel 3.5. Tabellen viser også,

hvordan de fire grupper fordeler sig på de to udfaldsvariable

Tabel 3.5.1: Eksponeringsgrupper i kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

for de to udfaldsvariable (procent)

Langvarigt

Depressive

sygefravær

symptomer

Hverken eksponeret for stor arbejdsmængde og

30,8

31,8

tidspres eller uklare krav og modstridende krav

Eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres,

23,5

24,2

men ikke uklare krav og modstridende krav

Eksponeret for uklare krav og modstridende krav

15,7

15,3

men ikke høje stor arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for både stor arbejdsmængde og

30,0

28,7

tidspres og uklare krav og modstridende krav

Tabel 3.5.2 viser de brancher, der har en højere forekomst af kombinationen af stor

arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav end gennemsnittet for

arbejdstagere i Danmark.

Tabel 3.5.2: Forekomst af eksponering for både

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

i de brancher, der ligger over gennemsnittet for

undersøgelsespopulationen

Branche

Forekomst (%)

Hospitaler

IT og telekommunikation

Universiteter og forskning

Metal og Maskiner

Politi, beredskab og fængsler

Film, presse og bøger

Kontor

Færdiggørelse af byggeri

Opførelse og nedrivning af byggeri

Undervisning

Slagterier

Transportmidler

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Transport af gods

Engros

Tabel 3.5.2 viser, at det både er svarpersoner fra branchegrupper med en høj grad af

kontakt til kunder, borgere eller klienter, vidensarbejdere samt branchegrupper inden

for industri og byggeri, der mest hyppigt rapporterer eksponering for

både

stor

arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav. Tabel 3.5.2 viser

videre, at forskellene mellem de mest eksponerede brancher er mindre for

Se bilagstabel 7 for resultater for 36 brancher.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

end for de tre andre kombinationer, der er blevet undersøgt i denne rapport.

3.5.1 Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav og sammenhæng med risiko for langvarigt

sygefravær

Figur 3.5.1 og tabel 3.5.3 viser, hvordan kombinationen af stor arbejdsmængde og

tidspres og uklare krav og modstridende krav hænger sammen med udfaldsvariablen

risiko for

langvarigt sygefravær.

Figur 3.5.1: Sammenhænge mellem kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

og risiko for

langvarigt sygefravær.

Figur 3.5.1 viser en forstærkende kombinationseffekt af stor arbejdsmængde og tidspres

og uklare krav og modstridende krav i forhold til risikoen for langvarigt sygefravær

(dvs. en synergistisk interaktionseffekt). Dette indtryk bekræftes i tabel 3.5.3, der viser, at

risikoestimatet for den dobbelteksponerede gruppe er større end summen af

risikoestimaterne for de to grupper, der enten er eksponeret for stor arbejdsmængde og

tidspres eller uklare krav og modstridende krav. Analysen viser videre, at RERI-

koefficienten er positiv og statistisk signifikant (RERI=0,23; 95% CI: 0,04-0,42). Dette

indebærer, at vi observerer en synergistisk kombinationseffekt mellem stor

arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav i forhold til

prædiktion af risiko for langvarigt sygefravær, der afviger fra additivitet. Dette resultat

skiller sig også ud fra de andre resultater i denne undersøgelse, da det viser, at

kombinationen af to faktorer, der i sig selv ikke hænger signifikant sammen med

udfaldsvariablen, har en signifikant sammenhæng med risikoen for langvarigt

sygefravær.

Resultaterne fra denne analyse adskiller sig fra de resultater, der blev rapporteret i tabel 3.1.2

ved, at disse resultater viser risiko for langvarigt sygefravær for arbejdstagere, der hhv.

rapporterer eksponering for stor arbejdsmængde og tidspres, men

ikke

uklare krav og

modstridende krav og eksponering for uklare krav og modstridende krav, men

ikke

stor

arbejdsmængde og tidspres. De resultater, der blev præsenteret i tabel 3.1.2, baserer sig på

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.5.3: Sammenhænge med langvarigt sygefravær for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og

modstridende krav.

Cases

(%) HR

95% CI

Hverken eksponeret for stor

arbejdsmængde og tidspres eller uklare

16.544

639 (3.9)

Reference

krav og modstridende krav

Eksponeret for stor arbejdsmængde og

tidspres, men ikke uklare krav og

8.473

340 (4.0)

1,11 0,98-1,24

modstridende krav

Eksponeret for uklare krav og

modstridende krav men ikke stor

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for både stor arbejdsmængde

og tidspres og uklare krav og

modstridende krav

12.664

507 (4.0)

1,12

0,98-1,28

16.143

804 (5.0)

1,46

1,31-1,62

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med langvarigt sygefravær; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95 procent

konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

3.5.2 Stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav og

modstridende krav og sammenhæng med depressive

symptomer

Figur 3.5.2 og tabel 3.5.4 viser, hvordan kombinationen af stor arbejdsmængde og

tidspres og uklare krav og modstridende krav hænger sammen med udfaldsvariablen

depressive symptomer.

Figur 3.5.2 tyder på en klar additiv kombinationseffekt af stor arbejdsmængde og

tidspres og uklare krav og modstridende krav i forhold til prædiktion af depressive

symptomer. Dette indtryk bekræftes i tabel 3.5.4, der viser, at risikoestimatet for den

dobbelteksponerede gruppe er klart større end summen af risikoestimaterne for de to

grupper, der enten er eksponeret for stor arbejdsmængde og tidspres eller uklare krav og

modstridende krav. Analysen viser videre, at RERI-koefficienten

ikke

er statistisk

signifikant (RERI=0,20; 95% CI: -0,25-0,65). Dette resultat viser således, at den

kombinerede effekt af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende

krav

ikke

afviger fra additivitet.

analyser af sammenhænge mellem en uafhængig variabel (fx stor arbejdsmængde og tidspres) og

en uafhængig variabel (fx langvarigt sygefravær), hvor vi

ikke

tager højde for, om respondenterne

også rapporterer om andre potentielle belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø, som fx uklare

krav og modstridende krav.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.5.2: Sammenhænge mellem kombinationer af

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav og modstridende krav

og risiko for

depressive symptomer.

Resultaterne fra denne analyse indikerer således en additiv kombinationseffekt af stor

arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold i forhold til risiko for forekomst af

depressive symptomer.

Tabel 3.5.4: Sammenhænge med depressive symptomer for de fire eksponerings-

grupper i kombinationer af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav.

Cases

(%) OR

95% CI

Hverken eksponeret for stor

arbejdsmængde og tidspres eller uklare

6.472

197 (3,04)

Reference

krav og modstridende krav

Eksponeret for stor arbejdsmængde og

tidspres, men ikke uklare krav og

4.941

253 (5,12)

1,80 1,48-2,17

modstridende krav

Eksponeret for uklare krav og

modstridende krav men ikke stor

3.118

139 (4,46)

1,58 1,27-1,98

arbejdsmængde og tidspres

Eksponeret for både stor arbejdsmængde

og tidspres og uklare krav og

5.848

428 (7,32)

2,58 2,17-3,07

modstridende krav

Note:

N=Antal;

Cases=Antal svarpersoner med depressive symptomer; HR=Hazard Ratio; 95% CI=95

procent konfidensinterval. Alle analyser er justeret for køn, alder, uddannelse og jobgruppe.

3.5.3 Sammenfatning

Analysen viser, at den samtidige eksponering for stor arbejdsmængde og tidspres og

uklare krav og modstridende krav indebærer en større risiko for både langvarigt

sygefravær (i form af en forstærkende kombinationseffekt) og for forekomst af

depressive symptomer (i form af en additiv kombinationseffekt) end i tilfælde, hvor der

rapporteres en enkelt eller ingen eksponering for de to arbejdsmiljøfaktorer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Herudover viser resultaterne et mere blandet billede af, hvilke brancher, der hyppigst

rapporterer om kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav. Resultaterne viser, at det både er arbejdstagere fra brancher med

klientrettet arbejde (Hospitaler, Undervisning og Døgninstitutioner og hjemmepleje),

arbejde inden for produktion og transport (Metal og Maskiner, Færdiggørelse af byggeri,

Opførelse og nedrivning af byggeri og Slagterier) samt arbejdstagere inden for

vidensarbejde (Universiteter og forskning, Film, presse og bøger), der hyppigst

rapporterer om denne kombination af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø. I

modsætning til de tre andre kombinationer, vi har undersøgt i denne rapport, finder vi,

at en bredere kreds af branchegrupper er konfronteret med kombinationen af stor

arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav.

Der kan være flere årsager til, at stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav fører til større risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer, når man er udsat for begge faktorer på samme tid i forhold til, hvis man blot

er udsat for et eller ingen af de to faktorer.

For at forebygge uklare krav og modstridende krav er det vigtigt, at man på

arbejdspladsen tydeliggør arbejdsprocesserne. Et centralt element i forebyggelsen er, at

ledere og medarbejdere fordeler og koordinerer roller og ansvar samt, at lederne klædes

på til at formidle dette.

Forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres kan påvirke sådanne forebyggende

tiltag, så de enten bliver nedprioriteret eller slet ikke bliver effektueret. Stor

arbejdsmængde og tidspres kan også tænkes at påvirke håndteringen af negative

konsekvenser af uklare krav og modstridende krav således, at medarbejderne i højere

grad er i risiko for at udvikle mistrivsel eller helbredsproblemer.

Omvendt kan uklare krav og modstridende krav i arbejdet tænkes at påvirke

arbejdsmængde og tidspres gennem uhensigtsmæssige arbejdsgange eller decideret

dobbeltarbejde og derved føre til mistrivsel og/eller helbredsproblemer.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

4. Forebyggelse og håndtering af

kombinationseffekter

På baggrund af analysen af de helbredsrelaterede konsekvenser af den samtidige

eksponering for to potentielt belastende faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, vil vi nu

kort belyse, hvordan man kan forebygge og håndtere potentielle belastninger i

arbejdsmiljøet. Da der ikke er lavet interventionsforskning direkte målrettet de

undersøgte kombinationer i det psykosociale arbejdsmiljø, er det i håndteringen af disse

problematikker i stedet oplagt at se på den læring, der er fra håndteringen af andre

komplekse arbejdsmiljøproblematikker. Med afsæt i den viden, er det muligt at

påbegynde det forebyggende arbejde og over tid opbygge viden og erfaring, der er

målrettet udfordringer med de konkrete kombinationer i det psykosociale arbejdsmiljø.

I den følgende beskrivelse af en tilgang, som arbejdspladser kan anvende til at afdække,

hvordan potentielle belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø fremtræder, forebygges

og håndteres, har vi valgt at tage udgangspunkt i erfaringerne fra interventionsprojektet

Integreret Voldsforebyggelse,

som netop er blevet gennemført i samarbejde mellem Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljømiljø, Regionshospitalet i Herning og

Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Denne tilgang til den forebyggende

indsats er relevant for denne rapport, da den lægger op til, at en integreret og

systematisk arbejdsmiljøindsats må tage sit afsæt i, at ledere og medarbejdere

samarbejder om at foretage en identifikation af arbejdsmiljøproblemer, der tager

udgangspunkt i den konkrete kontekst på arbejdspladsen samt at finde løsninger, der

målrettet adresserer de identificerede arbejdsmiljøproblemer.

Projektet blev gennemført i perioden fra 2017 til 2020 og havde til formål at øge

systematikken og samarbejdet mellem medarbejdere og ledere vedrørende forebyggelse

af vold og trusler. Interventionen blev afprøvet i to brancher med en høj forekomst af

vold og trusler om vold i arbejdet, nemlig psykiatrien og kriminalforsorgen. I alt 16

arbejdspladser blev rekrutteret (otte fra hver branche) og 13 gennemførte det fulde

interventionsforløb. Interventionen viser positive effekter i begge brancher, og i de to

faktabokse nedenfor beskriver vi projektets metode og resultater mere udførligt.

4.1 Læring fra projektet

Integreret Voldsforebyggelse

I det følgende lægger vi vægt på at beskrive den læring, som interventionsprojektet

Integreret Voldsforebyggelse

har bibragt med, og det kan indskydes, at denne læring er i

overensstemmelse med erfaringerne fra andre interventionsprojekter (Meng et al., 2018).

Udover de positive resultater af interventionen i de to højrisikobrancher, var der en

række grundlæggende og indbyrdes forbundne tilgange, som det lykkedes at udvikle og

implementere i projektet Integreret Voldsforebyggelse. Disse var 1) den integrerede

tilgang, 2) en arbejdspladstilpasset/skræddersyet tilgang, 3) at arbejde forebyggende på

flere organisatoriske niveauer og 4) at arbejde systematisk med voldsforebyggelse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Det er relevant at se nærmere på denne læring, der både bidrager med viden om, hvad

man kan gøre, når man skal arbejde med komplekse arbejdsmiljøproblematikker som

forebyggelse og håndtering af kombinationsfaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, og

når man skal arbejde specifikt med forebyggelse af vold og trusler om vold i arbejdet,

som indgår i to af de fire kombinationer i dette projektet. Nedenfor gennemgås derfor de

fire overordnede tilgange, som ligger til grund for projektet Integreret Voldsforebyggel-

se, som kan være inspirationskilde til at håndtere andre komplekse arbejdsmiljø-

problematikker.

Faktaboks: Kort om interventionen

Integreret voldsforebyggelse

Interventionen gik ud på at kortlægge den enkelte arbejdsplads’ voldsforebyggelses-

praksis og bruge den eksisterende viden som udgangspunkt for at afsøge nye typer af

løsninger. På et tre timers seminar blev alle medarbejdere og lederen inviteret til at

diskutere, hvad de var gode til, hvor de kunne blive bedre og brainstorme på konkrete

løsningsforslag. Brainstormen tog udgangspunkt i den viden, der var fra forskningen

om, hvad der har betydning for voldsforebyggelse, som fx arbejdets organisering,

introduktion af nye medarbejdere, tværfagligt samarbejde mv.

De mange ideer, der blev udviklet på medarbejderseminaret, blev samlet til en

liste/idébank og givet til den styregruppe, der havde ansvaret for projektet på hver af de

deltagende arbejdspladser. Styregruppen bestod af lederen, en arbejdsmiljørepræsentant

og to-fire medarbejdere. Styregruppen skulle herefter mødes en gang om måneden i

minimum seks måneder. På mødet blev listen med ideer til voldsforebyggelse

gennemgået. En idé, som der var opbakning og overskud til at igangsætte, blev udvalgt,

hvorefter der blev lavet en konkret handlingsplan for at realisere idéen, som derefter

blev udmøntet i praksis. Ved hvert styregruppemøde blev den tidligere handlingsplan

evalueret, evt. tilpasset og det blev vurderet, om der var ressourcer (tid og overskud) til

at igangsætte næste handlingsplan ud fra listen med ideer.

Interventionen blev gennemført uden tilførsel af midler til at udmønte

handlingsplanerne. De handlingsplaner, der blev sat i gang, var med meget få

undtagelser dem, der kunne gennemføres uden væsentlige økonomiske udgifter (fx ved

omorganisering af arbejdet, ved at indarbejde et diskussionspunkt på et eksisterende

personalemødet, ved at udarbejde en bedre struktur for overlevering eller lignende).

4.1.1 Den Integrerede tilgang

Interventionsprojektet om forebyggelse af vold og trusler i højrisikobrancher hedder

”Integreret Voldsforebyggelse”, fordi det bygger på en tilgang, hvor vi ønskede, at

ledere og medarbejdere skulle arbejde sammen om at identificere problemer, finde

løsninger og hjælpes ad med at føre dem ud i praksis.

Den integrerede tilgang er en operationalisering af ulykkesforskeren David DeJoys

(2005) teori om, at der er behov for at integrere både en lederinitieret tilgang (culture

change) og en medarbejderinddragende tilgang (behavior change) for at skabe en

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

egentlig kulturændring på arbejdspladsen således, at de to tilgange kombineres og

påvirker arbejdspladsen fra hver sin retning, henholdsvis en top-down og en bottom-up

påvirkning.

Den integrerede tilgang blev første gang afprøvet i et projekt om ulykkesforebyggelse

(DeJoy, 2005) og er herefter overført og afprøvet i forhold til voldsforebyggelse. Inden

for voldsforebyggelse bakkes tilgangen desuden op af et dansk studie (Gadegaard et al.,

2018), der fandt, at medarbejdere, der i en spørgeskemaundersøgelse ved baseline

svarede, at de samtidig oplevede opbakning fra øverste leder, nærmeste leder og

kollegaerne i forhold til voldsforebyggelse, et år efter havde lavere risiko for at

rapportere at være udsat for vold og trusler om vold i arbejdet. Dette tyder på, at

opbakning til det voldsforebyggende arbejde på alle organisatoriske niveauer er et

vigtigt forebyggende element.

Den integrerede tilgang blev operationaliseret 1) ved at sikre topledelsens opbakning til

arbejdspladsens/afdelingens arbejde med voldsforebyggelse, 2) til at der blev sat den

fornødne tid af til de voldsforebyggende aktiviteter (herunder at det var muligt at tage

medarbejdere ud til seminaret, og at styregruppen kunne mødes), og 3) til efterfølgende

at foretage de konkrete voldsforebyggende ændringer på arbejdspladsen (se punktet

”arbejde på flere organisatoriske niveauer”).

Udover vigtigheden af at sikre topledelsesopbakning, er den integrerede tilgang

grundkernen i interventionen, idet alle aktiviteter foregår i et samarbejde mellem ledere

og medarbejdere, og bygger på deres fælles engagement i forebyggelsesarbejdet.

Grundtanken i den integrerede tilgang er, at problemidentifikation og -løsning er et

fælles ansvar, og at den dobbeltrettede tilgang (top-down og bottom-up) er en

forudsætning for en reel kulturforandringsproces.

Erfaringerne tyder således på, at indsatser, der tager udgangspunkt i en integreret

tilgang, vil være effektive i forhold til at identificere vigtige problemer, finde løsninger

og i forhold til at implementere dem og føre dem ud i praksis.

4.1.2 En arbejdspladstilpasset tilgang

En arbejdspladstilpasset tilgang handler om at tage afsæt i den enkelte arbejdsplads. Det

gør man ved at starte på det niveau (forebyggelsesmæssigt) som arbejdspladsen er

kommet til, og ved at tage afsæt i de specifikke udfordringer og kontekstuelle forhold

der er på arbejdspladsen (herunder de fysiske rammer, bemandingssituationen,

opgavetyperne, og eksisterende ressourcer).

Den arbejdspladstilpassede tilgang tager afsæt i, at der ikke nødvendigvis er én løsning,

der passer til alle arbejdspladser, men at hver arbejdsplads har sine egne kendetegn,

omstændigheder, kultur, osv. Erfaringerne viser, at man får de bedste resultater, hvis

man starter der, hvor arbejdspladsen er, bygger på de kompetencer, de allerede har og

arbejder med de udfordringer, som de har ressourcer til - og er motiverede for - at løse.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Derudover handler tilgangen om at betragte medarbejderne og lederne som eksperter i

deres arbejdsmiljø og deres daglige praksis, så det er dem, der i fællesskab påpeger

udfordringer og finder passende løsninger. Herved skabes der motivation og ejerskab til

løsninger.

4.1.3 Arbejde på flere organisatoriske niveauer

Ved forebyggelse af vold og trusler samt en række andre komplekse arbejdsmiljø-

problematikker (fx de kombinationseffekter, som vi har beskrevet i denne rapport)

gælder det ofte, at der ikke er én simpel løsning. Der er ikke blot én ting, man skal

arbejde med, men flere forhold, der spiller sammen, og som ad forskellige veje (nogle

gange i kombination) er med til at skabe udfordringerne.

Dette betyder, at der oftest skal arbejdes på flere organisatoriske niveauer for at skabe

positive forandringer. I forhold til forebyggelse af vold og trusler, er der typisk noget

viden og nogle kompetencer, som den enkelte medarbejder skal have. Derudover er der

en lang række områder, som handler om samarbejdet mellem kollegaerne. Fx at sikre, at

alle har den samme viden, og at tilgangen bliver afstemt, så der ikke opstår splid i

personalegruppen, og at alle ved, hvad de skal gøre og hvad deres rolle er, når der

opstår en hændelse med vold eller trusler om vold. Derudover er der en række forhold

som fx arbejdets organisering, tværfagligt samarbejde og samarbejde med eksterne (fx

politi, kommuner, hospitaler), der skal håndteres og arbejdes med på et mere overordnet

niveau i organisationen, enten i topledelsen eller i andre ledelseslag.

Endnu en grund til, at den integrerede tilgang er vigtig, er, at løsningerne på andre

organisatoriske niveauer end det individuelle bliver lettere at implementere, når

medarbejdere og ledere i fællesskab har identificeret problemer og løsninger. Dette giver

mandat og legitimitet til arbejdsmiljøindsatser, fx i form af tværgående organisatoriske

tiltag.

Erfaringerne tyder således på, at arbejdsmiljøindsatser vil være mere effektive, hvis der

arbejdes på flere organisatoriske niveauer for at skabe positive forandringer.

4.1.4 Systematik og kontinuitet

Generelt er det en anbefaling at arbejde systematisk og kontinuerligt med arbejdsmiljø-

arbejdet. Dette er særligt vigtigt, når der er tale om komplekse arbejdsmiljø-

problematikker som fx vold og trusler, eller hvor der er flere arbejdsmiljøfaktorer i spil

på samme tid.

Den systematiske tilgang handler blandt andet om systematisk at indsamle data for at få

indsigt i de mønstre, der gør sig gældende i forhold til arbejdsmiljøproblematikken (fx

stor arbejdsmængde og tidspres, vold og trusler el.), så man kan finde de bedst mulige

løsninger og følge med i udviklingen på området.

Derudover er det vigtigt at arbejde systematisk og kontinuerligt med arbejdsmiljø-

problematikkerne, fordi der i forbindelse med de komplekse problematikker ikke er én

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

kendt løsning, der kan iværksættes og løse problemet. Problematikken vil ofte kræve

flere løsningstilgange (se punktet ”arbejde på flere organisatoriske niveauer”). Typisk er

der altså behov for at bringe forskellige typer af løsninger i spil og for at følge

problematikken i takt med, at den ændrer sig over tid. Fx kan der opstå nye

problematikker vedrørende voldsforebyggelse i takt med, at der kommer andre

klienttyper, i forbindelse med organisationsændringer, eller når ydre forhold uden for

arbejdspladsen ændrer sig. Ved at arbejde systematisk og kontinuerligt med centrale

arbejdsmiljøområder sikrer man en løbende tilpasning i sin forebyggelsestilgang.

Faktaboks: Resultater fra interventionen

Integreret voldsforebyggelse

De 13 arbejdspladser, der gennemførte interventionen, gennemførte den med en høj

implementeringsgrad. Den høje implementeringsgrad betyder, at arbejdspladserne kan

siges at have gennemført interventionsprogrammet. En høj implementeringsgrad er også

en betingelse for, at interventionen kan tilskrives de effekter på arbejdspladserne, som

man eventuelt observerer. Interventionen viste positive effekter i begge brancher.

I Psykiatrien viste interventionen positive (og statistisk signifikante) resultater, når vi så

på, i hvor høj grad der løbende blev justeret på arbejdspladsernes forebyggelsesindsats

som følge af registreringer og fælles erfaringer, som var hovedudfaldsmålet for

interventionen.

I Kriminalforsorgen var der også forbedringer på dette område, der dog ikke var

statistisk signifikante. Der var dog en række andre parametre på arbejdspladserne i

Kriminalforsorgen, hvor vi så signifikante forbedringer på tre områder, nemlig:

1) Øget grad af tryghed på arbejdet,

2) Øget tillid til dine kollegaers kompetencer til at forebygge vold og trusler,

3) Forbedringer på spørgsmålet, om medarbejderne vurderer, at de er en

afdeling, der løbende gør en indsats for at forebygge vold og trusler.

I Psykiatrien lå arbejdspladserne på et højt niveau på disse parametre, da vi målte dem

før for interventionen, og de forblev på dette høje niveau efter interventionen.

Samlet så vi altså positive forbedringer i begge brancher, men det var forskelligt, hvilke

områder, der blev forbedret i de to brancher, der startede meget forskellige steder i

forhold til deres voldsforebyggelsespraksis.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

5. Afsluttende diskussion

I denne rapport har vi set nærmere på de helbredsrelaterede konsekvenser af den

samtidige eksponering for kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø

blandt arbejdstagere i Danmark. I vores analyser har vi set nærmere på følgende

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø:



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

Vi har gennemført analyserne som prospektive analyser, og vi har set nærmere på to

helbredsrelaterede udfald: langvarigt sygefravær og forhøjede depressive symptomer.

5.1 Diskussion af undersøgelsens resultater

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at hver af de fire faktorer hænger sammen med de

to helbredsrelaterede udfaldsvariable, således, at svarpersoner, der rapporterer

stor

arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare krav og modstridende krav,

samt

arbejdsrelateret vold

har en større risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer end sammenligningsgruppen.

Resultaterne fra undersøgelsen viser videre, at svarpersoner, der rapporterer at være

eksponeret for de fire ovenstående kombinationer af potentielle belastninger i det

psykosociale arbejdsmiljø har en endnu større risiko for langvarigt sygefravær og

depressive symptomer end, hvis de havde rapporteret én eller ingen af de ovenstående

eksponeringer. Disse resultater gælder for sammenhængene mellem alle de undersøgte

kombinationer og de to helbredsudfald.

I analyserne finder vi, at nogle af kombinationer har

additive effekter

(hvor den samlede

effekt af de to relevante eksponeringer svarer til summen af effekten af de enkelte

eksponeringer), og at nogle kombinationer har

forstærkende effekter

(hvor den samlede

effekt af de to relevante eksponeringer er signifikant større end summen af effekten af de

enkelte eksponeringer). Tabel 5.1 giver et overblik over de observerede

kombinationseffekter.

I et enkelt tilfælde (i kombinationen mellem

stor arbejdsmængde og tidspres

uklare krav

og modstridende krav),

observerede vi, at kombinationen af de to faktorer, der i sig selv

ikke hang statistisk signifikant sammen med udfaldsvariablen, havde en statistisk

signifikant sammenhæng med risikoen for langvarigt sygefravær. Dette resultat

indikerer således, at faktorer der ikke i sig selv (dvs. i fraværet af den anden faktor)

udgør en helbredsrelateret risiko, kan have negativ betydning for arbejdstageres helbred

og trivsel, når de optræder i kombination med andre faktorer i det psykosociale

arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.1: Oversigt over typer af sammenhænge mellem kombinationer af

arbejdsmiljøfaktorer og de to helbredsrelaterede udfald

Langvarigt

Depressive

sygefravær

symptomer

Høje følelsesmæssige krav og stor

Additiv

Forstærkende

arbejdsmængde og tidspres

kombinationseffekt

Høje følelsesmæssige krav og

Additiv

arbejdsrelateret vold

kombinationseffekt kombinationseffekt

Stor arbejdsmængde og tidspres og

Forstærkende

Additiv

arbejdsrelateret vold

kombinationseffekt

Stor arbejdsmængde og tidspres og

Forstærkende

Additiv

uklare krav og modstridende krav

kombinationseffekt

Samlet set tyder resultaterne på, at den samtidige eksponering for to potentielle

belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø (fx

stor arbejdsmængde og tidspres

høje

følelsesmæssige krav)

er forbundet med større helbredsrisici end i tilfælde, hvor

arbejdstagere eksponeres for enkelte potentielle belastninger i arbejdsmiljøet (fx

stor

arbejdsmængde og tidspres).

5.1.1 Hvilke mekanismer er i spil?

Når arbejdstagere oplever høje krav i arbejdet eller kombinationer af høje krav i arbejdet,

som fx stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, arbejdsrelateret vold

eller uklare krav og modstridende krav, over længere perioder, kan det føre til negative

helbredsrelaterede udfald, som fx depressive symptomer eller langvarigt sygefravær.

Ifølge krav-ressource modellen (Schaufeli & Bakker, 2004) kan dette forklares med, at

arbejdstagere investerer energi og kræfter, når de håndterer kravene i arbejdet. Hvis

kravene er høje og forskelligartede (som fx ved kombinationer af faktorer) og hvis de

varer ved over længere tidsperioder, kan det indebære, at arbejdstagerens mentale og

fysiologiske ressourcer udtømmes, hvilket igen kan føre til mentale helbredsproblemer

og langvarigt sygefravær.

I forhold til de helbredsrelaterede konsekvenser af de fire konkrete kombinationer af

faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, som vi har undersøgt i denne rapport, har vi

fremsat nogle hypoteser om og forklaringer på, hvorfor vi forventer, at kombinationen af

faktorer er forbundet med en forøget helbredsrisiko i forhold til en situation, hvor

arbejdstagere rapporterer eksponering for en enkelt af de relevante faktorer. I det

følgende vil vi kort fremhæve mulige forklaringer på, at kombinationen af faktorer er

forbundet med en forøget helbredsrisiko.

Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

Forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til, at der mangler tid eller

overskud til en effektiv forebyggelse og/eller håndtering af høje følelsesmæssige krav i

arbejdet, hvilket kan indebære en forøget risiko for langvarigt sygefravær og depressive

symptomer. Herudover kan forebyggelse og håndtering af stor arbejdsmængde og

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

tidspres omvendt blive påvirket af de mulige ekstra belastninger, der følger af høje

følelsesmæssige krav i arbejdet.

Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

Den samtidige forekomst af høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold kan

indebære en forøget risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer, i det

omfang, at forekomsten af arbejdsrelateret vold fører til, at der mangler tid og overskud

til at håndtere konsekvenserne af høje følelsesmæssige krav. Omvendt kan det også

forventes, at en manglende forebyggelse af følelsesmæssigt krævende situationer kan

indebære en forøget risiko for vold.

Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

Forekomsten af stor arbejdsmængde og tidspres kan føre til, at kapaciteten til at

forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold ikke er tilstrækkelig, hvilket således kan

indebære en forøget risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer. En høj

forekomst af arbejdsrelateret vold kan imidlertid også forventes at påvirke

arbejdsmængde og tidspres, hvis den arbejdsrelaterede vold enten fører til sygefravær

og deraf følgende underbemanding, eller påvirker arbejdsgangene på en måde, der

påvirker effektiviteten i opgaveløsningen negativt.

Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

Den samtidige forekomst af stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og

modstridende krav kan indebære en forøget risiko for langvarigt sygefravær og

depressive symptomer. Dette resultat kan fortolkes således, at forekomsten af stor

arbejdsmængde og tidspres kan føre til en øget forekomst af belastninger, der relaterer

sig til uklare krav og modstridende krav. Det kan imidlertid også forventes, at en høj

forekomst af uklare krav og modstridende krav kan bidrage til stor arbejdsmængde og

tidspres, hvis de uklare krav eller modstridende krav fører til uhensigtsmæssige

arbejdsgange eller decideret dobbeltarbejde.

5.1.2 Hvilke jobgrupper er det, der især rapporterer om

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø?

Når man ser på forekomsten af de fire kombinationer af faktorer i det psykosociale

arbejdsmiljø i forskellige branchegrupper, viste resultaterne, at der var store forskelle på

den branchespecifikke forekomst af følgende kombinationer:



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres



Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold



Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

For disse tre kombinationer, var det primært arbejdstagere i brancher med en høj grad af

kontakt til borgere, klienter, patienter mv., der rapporterede en høj forekomst af

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø. Eksempler på branchegrupper

er således Døgninstitutioner og hjemmepleje, Hospitaler, Politi, beredskab og fængsler,

Daginstitutioner, Undervisning samt Transport af passagerer. I forhold til den fjerde

kombination – stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav –

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

var det en mere blandet kreds af branchegrupper, der rapporterede en høj forekomst af

denne kombination.

Resultaterne fra analysen peger således på, at det især er arbejdstagere i brancher med

en høj grad af kontakt til borgere, klienter og patienter, der konfronteres med en høj

forekomst af kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, der igen er

forbundet med en forøget risiko for depressive symptomer og langvarigt sygefravær.

En opgørelse over sygefraværet blandt lønmodtagere i Danmark i 2019 (Flyvholm et al.,

2019) viser, at det højeste sygefravær findes inden for branchegrupper, der har en høj

grad af kontakt til borgere, klienter og patienter. Følgende branchegrupper, er de fem

grupper, der havde det højeste sygefravær i 2019: Døgninstitutioner og hjemmepleje,

Daginstitutioner, Hospitaler, Læger, tandlæger og dyrlæger og Undervisning (Flyvholm

et al., 2019). De samme tendenser gør sig gældende, hvis man ser nærmere på

jobgruppeniveauet. De ti jobgrupper, der har det højeste sygefravær, er alle jobgrupper,

der arbejder med en høj grad af kontakt til borgere, klienter og patienter, som fx social-

og sundhedsassistenter, pædagoger og specialpædagoger.

Disse resultater understøtter således resultaterne fra de analyser, der er beskrevet i

denne rapport. De viser, at der er et sammenfald mellem de branchegrupper, der

rapporterer en høj forekomst af kombinationer af stor arbejdsmængde og tidspres, høje

følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold og de branchegrupper, der har et højt

sygefravær på det danske arbejdsmarked (Flyvholm et al., 2019).

I det følgende vil vi kort diskutere, hvordan man, gennem komplekse

arbejdsmiljøindsatser, kan forebygge negative konsekvenser af eksponering for

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.

5.2 Forebyggelse af kombinationseffekter gennem

komplekse arbejdsmiljøindsatser

I forhold til en forebyggende indsats omkring arbejdsmiljøet peger resultaterne fra

denne rapport således på et væsentligt forebyggelsespotentiale i en øget opmærksomhed

på mulige kombinationseffekter i det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladser i

Danmark. Den forebyggende indsats kan enten fokusere

direkte

på kombinationer af

arbejdsmiljøfaktorer eller også kan den forebyggende indsats fokusere på en af de to

faktorer, der indgår i en kombination og på den måde reducere mulige kombinations-

belastninger.

I rapporten har vi også kort belyst, hvordan en forebyggende indsats med fordel kan

gribes an med henblik på at forebygge negative helbredsmæssige konsekvenser af, at

arbejdstagere eksponeres for konkrete kombinationer af potentielle belastninger i det

psykosociale arbejdsmiljø. På baggrund af erfaringer fra interventionsprojekter, der er

gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, tyder meget på, at en

effektiv forebyggelse skal tage udgangspunkt i følgende læringspunkter:

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1. En integreret tilgang til den forebyggende indsats

Forebyggelsen skal basere sig på en integreret tilgang, hvor ledere og

medarbejdere samarbejder om at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø.

2. En skræddersyet tilgang til den forebyggende indsats

Forebyggelsen skal basere sig på en arbejdspladstilpasset/skræddersyet tilgang,

hvor ledere og medarbejdere identificerer arbejdspladsens konkrete behov for

arbejdsmiljøforbedringer og sikrer, at arbejdsmiljøindsatsen passer ind i

arbejdsgangene.

3. Forebyggelse på flere organisatoriske niveauer

Forebyggelsen skal basere sig på, at den forebyggende indsats finder sted på flere

organisatoriske niveauer, så hele organisationen involveres i og geares til

indsatsen.

4. En systematisk tilgang

Forebyggelsen skal basere sig på en systematisk tilgang til den forebyggende

indsats.

5. Opmærksomhed på kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø

I dette projekt er fire kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø

blevet undersøgt. De fire undersøgte kombinationer viser enten en additiv effekt

eller en forstærkende effekt, der afviger fra additivitet. Der er derfor grund til at

være særligt opmærksom, når de fire typer af kombinationer, vi har analyseret i

denne rapport, manifesterer sig i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Det vil

fx være muligt at identificere mulige kombinationer af belastninger gennem de

trivselsmålinger, der gennemføres på mange arbejdspladser. En datadrevet

tilgang kan således være en relevant måde til identifikation af kombinationer af

mulige belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø. På den baggrund kan der

blive identificeret behov for forebyggende indsatser, der som nævnt ovenfor

enten kan have et direkte fokus på kombinationer af faktorer eller på den ene af

de faktorer, der indgår i kombinationen.

6. Særlig opmærksomhed på, hvordan kombinationerne viser sig i arbejdsmiljøet

Hvis man observerer, at medarbejdere på samme tid bliver udsat for to eller flere

af de arbejdsmiljøfaktorer, som vi har analyseret i denne rapport, er det vigtigt, at

afdække, hvordan og hvornår de mulige belastninger viser sig i arbejdsmiljøet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilke medarbejdere, der bliver

eksponeret. Det giver den mest klare forståelse af problemerne, og giver ligeledes

det bedste afsæt for at lave målrettede og effektive indsatser, der kan bidrage til

et bedre arbejdsmiljø.

7. Sammenhæng mellem problemer og løsninger

I dette projekt har fokus været på, hvorvidt risikoen for de negative helbreds-

konsekvenser øges, når man er udsat for flere faktorer i det psykosociale arbejds-

miljø samtidig. Mens der således kan være en øget risiko for arbejdstageres

helbred ved flere sammenfaldende påvirkninger, er det ikke sikkert, at der er én

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

løsning på problemet. Det kan være, at der skal bringes flere løsninger i spil. Det

anbefales derfor, at man i dialogen med virksomheden afdækker om og hvordan

de to arbejdsmiljøpåvirkninger hænger sammen. De kan opstå af forskellige

årsager, eller den ene kan føre til den anden (fx kan tidspres havde betydning for,

at der ikke er ressourcer til at arbejde med voldsforebyggelse eller andre

arbejdsmiljøproblematikker). Sammenhænge og årsager har naturligvis

betydning for udformningen af de konkrete løsninger, der skal iværksættes,

derfor er det centralt at afdække i hvilken grad, kombinationsfaktorerne hænger

sammen i praksis.

8. Brug konkrete eksempler fra andre arbejdsmiljøindsatser til inspiration

Indsaml konkrete løsningsforslag til inspiration for virksomheder med lignende

udfordringer med kombinationsfaktorer. I kan fx lave en dialog-værktøjskasse og

her kan det være en god ide, hvis arbejdspladser eller tilsynsførende bruger

konkrete eksempler på, hvad andre virksomheder har gjort for at løse lignede

påbud. Til dette formål kan man udarbejde et inspirationskatalog i takt med at

flere virksomheder begynder at arbejde med håndteringen og forebyggelsen af

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø. Idékataloget kan danne

afsæt for inspiration til konkrete løsninger fremadrettet.

Ved at følge de lærings- og opmærksomhedspunkter, der er blevet gennemgået i dette

afsnit, sikrer man sig de bedste muligheder for, at arbejdsmiljøindsatsen vil bidrage til, at

arbejdsmiljøproblemer bliver forebygget og håndteret samt, at der finder læring sted

omkring gennemførelse arbejdsmiljøindsatser sted på de involverede arbejdspladser.

5.3 Metodiske overvejelser

Vores forståelse af kombinationseffekter tager afsæt i litteraturen omkring biologisk

interaktion (Ahlbom & Alfredsson, 2005), der fokuserer på samspillet mellem to

prædiktorer (uafhængige variable) i deres sammenhæng med en given afhængig

variabel. Ifølge denne forståelse af biologisk interaktion skal der være mindst én

mekanisme (’pathway’) for udfaldet (sygefravær eller depressive symptomer), som er

betinget af, at begge faktorer er tilstede. Dette kan uddybes med et eksempel med de to

faktorer arbejdsrelateret vold og stor arbejdsmængde og tidspres. Vores analyser viser

fx, at

arbejdsrelateret vold

stor arbejdsmængde og tidspres

uafhængigt af hinanden hænger

sammen med risiko for langtidssygefravær, og at der en interaktion mellem dem, dvs.

der en forstærkende kombinationseffekt af disse to faktorer på sygefravær. At de

uafhængigt af hinanden hænger sammen med sygefravær betyder, at de hver for sig er

tilstrækkelig årsag til sygefravær.

Med andre ord, der er mindst én mekanisme, som

forbinder hver af disse faktorer med sygefravær uden, at den anden faktor behøver at

være til stede. Analyserne fortæller ikke noget om mekanismen eller mekanismerne, men

i det følgende vil vi præsentere en mulig fortolkning: Udsættelse for voldsepisoder

risikerer at føre til traumer, angst og mentale psykiske helbredsproblemer, som kan føre

til sygefravær. Resultaterne viser også en interaktion (dvs. en forstærkende

kombinationseffekt) mellem arbejdsrelateret vold og stor arbejdsmængde og tidspres.

Dette betyder, at der er mindst en mekanisme for sygefravær, som

kun

virker, hvis både

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsrelateret vold

stor arbejdsmængde og tidspres

begge er tilstede. Igen fortæller de

statistiske analyser ikke noget om, hvad det kan være for en mekanisme. Følgende

forslag er derfor en rent hypotetisk mekanisme: Sygefravær efter en voldsepisode kan

forebygges, hvis arbejdspladsen (leder, kolleger) reagerer hurtigt med social støtte og

arbejdstilpasning overfor den medarbejder, som har været udsat for volden. Men hvis

medarbejderen samtidig oplever stor arbejdsmængde og tidspres, kan det af tids- eller

ressourcemæssige årsager være vanskeligt for medarbejderen at tage imod disse tilbud.

Dermed bliver den forebyggende indsats ikke effektiv, og voldsepisoden kan føre til

sygefravær. Alene ud fra analyserne i denne rapport kan det i princippet ikke vides, om

der eksisterer en sådan mekanistisk sammenhæng. Imidlertid er arbejdspladsen et

komplekst socialt system og det er således muligt, at der kan eksistere sådanne meka-

nismer. Resultaterne i denne rapport peger derfor på behovet for yderligere forskning i

kombinationseffekter, herunder hvilke mekanismer der ligger bag de observerede

forstærkende kombinationseffekter, og hvordan mekanismerne fungerer i praksis.

En anden mulig begrænsning ved undersøgelsen kan være, at vi har dikotomiseret de tre

kontinuerte variable

stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav

uklare krav

og modstridende krav

ved at dele dem i to lige store grupper ved medianen. Det kan

indebære, at vi reducerer kompleksiteten i de tre variable og dermed risikerer at miste

vigtige nuancer i vores analyser. Det er imidlertid en forudsætning for analyserne, at de

uafhængige variable bliver dikotomiseret. Analyserne viser endvidere relativt ensartede

resultater ved forskellige skæringspunkter for dikotomiseringen (fx median og øvre

kvartil). I forhold til variablen

arbejdsrelateret vold,

har vi kodet variablen på en sådan

måde, at alle rapporteringer om vold og trusler – uanset hyppighed – bliver kodet som

tilfælde af arbejdsrelateret vold. Det kan indebære, at vi dermed mister vigtige nuancer i

analysen, da det dermed ikke er muligt at skelne mellem personer, der rapporterer

hyppig udsættelse for arbejdsrelateret vold og personer, der rapporterer mindre hyppig

udsættelse for vold. Selvom tidligere analyser tyder på, at hyppigheden af den

rapporterede udsættelse for vold, har betydning for risikoen for langvarigt sygefravær

(Clausen et al., 2012), har det ikke været muligt at inddrage dette aspekt i analyserne.

Det valgte udfaldsmål, depressive symptomer, er målt via spørgeskema. Der er således

ikke tale om klinisk diagnosticerede symptomer på depression, hvilket skal tages i

betragtning i vurderingen af undersøgelsens resultater. Det skal imidlertid påpeges, at

det spørgeskema til måling af depressive symptomer vi har anvendt i vores analyser, er

klinisk valideret, og at det valgte skæringspunkt for forhøjede depressive symptomer, er

et klinisk valideret og tidligere anvendt skæringspunkt for depression (Bech et al., 2015).

Som nævnt i kapitel 2, er der sket en ændring i et af de to spørgsmål, der er blevet brugt

til at operationalisere følelsesmæssige krav i arbejdet. Det kan være en begrænsning for

undersøgelsen af de kombinationer, som indeholder følelsesmæssige krav i arbejdet. Det

skal imidlertid bemærkes, at korrelationerne mellem de anvendte spørgsmål er relativt

ens i de tre runder af

Arbejdsmiljø og Helbred,

der indgår i denne undersøgelse, hvilket

indikerer, at de anvendte spørgsmål tilbyder en sammenlignelig måling af

følelsesmæssige krav i arbejdet.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

5.4 Konklusion

I denne rapport har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fundet, at følgende

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med en

forøget risiko for langvarigt sygefravær og forhøjede depressive symptomer:



Høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og arbejdsrelateret vold

Stor arbejdsmængde og tidspres og uklare krav og modstridende krav

I rapporten anvises også mulige strategier, som kan bringes i anvendelse i forbindelse

med arbejdspladsers indsats for at forebygge de helbredsrelaterede konsekvenser af

kombinationer af faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.

Rapporten bidrager med ny viden inden for den psykosociale arbejdsmiljøforskning,

idet den gennem analyser af kombinationer af faktorer bidrager til at indfange en del af

den kompleksitet, der karakteriserer det psykosociale arbejdsmiljøfelt, hvor mange

faktorer er i spil på samme tid. Den anvendte analyseform åbner for en mere nuanceret

analyse af spørgeskemadata. Disse analyser kan bidrage til at belyse det psykosociale

arbejdsmiljøs komplekse belastningsformer, når der er flere risikofaktorer i spil på

samme tid. Metoden kan således bidrage til en udbygge vores forståelse af dynamikker i

det psykosociale arbejdsmiljø, der kan beskrives som ’negative spiraler’, og giver

samtidig en viden, der kan bidrage til at bryde sådanne negative spiraler.

Det er også en styrke, at resultaterne baserer sig på omfattende, prospektive analyser af

spørgeskema- og registerdata fra en stor undersøgelsespopulation. Som nævnt

indledningsvist er der kun få studier, der har undersøgt samspillet mellem forskellige

krav i arbejdet og relevante arbejdsrelaterede udfald (Geisler et al., 2019; Jimmieson et

al., 2017), og disse studier har flere begrænsninger, som denne undersøgelse råder bod

på.

Analyserne i denne rapport er således blevet gennemført som prospektive analyser i en

stor undersøgelsespopulation, og vi har målt langvarigt sygefravær på baggrund af

registeroplysninger og depressive symptomer gennem spørgeskema. Undersøgelsen er

således designet på en sådan måde, at vi undgår de metodemæssige begrænsninger, der

kendetegner de tidligere undersøgelser på området, og bidrager dermed med et mere

sikkert konklusionsgrundlag end de eksisterende analyser på området.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabeller

Bilagstabel 1: Andel af populationen, der er kodet som ’eksponeret’ for de fire

arbejdsmiljøfaktorer, der indgår i analyserne ved et skæringspunkt ved den øverste

kvartil på de kontinuerte variable: Stor arbejdsmængde og tidspres, Høje

følelsesmæssige krav og Uklare krav og modstridende krav

Gruppe af eksponerede

Antal

Procent

Stor arbejdsmængde og tidspres

15.442

28,6

Høje følelsesmæssige krav

12.526

23.1

Uklare krav og modstridende krav

11.374

20,9

Arbejdsrelateret vold

5.669

10,6

Bilagstabel 2: Sammenhænge mellem de fire uafhængige variable og risiko for

langvarigt sygefravær. Øvre kvartil vs. den resterende del af populationen.

95% CI

Stor arbejdsmængde og tidspres

1,31

1,20-1,43

Høje følelsesmæssige krav

1,33

1,20-1,46

Uklare krav og modstridende krav

1,35

1,23-1,49

Arbejdsrelateret vold

1,59

1,34-1,88

Bilagstabel 3: Sammenhænge mellem de fire uafhængige variable og depressive

symptomer. Øvre kvartil vs. den resterende del af populationen.

95% CI

Stor arbejdsmængde og tidspres

1,91

1,68-2,17

Høje følelsesmæssige krav

1,54

1,34-1,79

Uklare krav og modstridende krav

1,98

1,72-2,28

Arbejdsrelateret vold

1,82

1,41-2,37

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 4: Andel, der rapporterer eksponering for både

høje følelsesmæssige krav

stor arbejdsmængde og tidspres

i 36 brancher

Branche

Andel (%)

Hospitaler

58,1

Døgninstitutioner og hjemmepleje

50,8

Læger, tandlæger og dyrlæger

50,5

Undervisning

45,6

Daginstitutioner

42,3

Frisører og anden personlig pleje

36,6

Politi, beredskab og fængsler

35,6

Kontor

32,7

Universiteter og forskning

31,9

Film, presse og bøger

31,6

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

31,1

Hotel og camping

29,0

Restauranter og barer

26,1

Kultur og sport

26,0

IT og telekommunikation

26,0

Engros

25,3

Kemi og medicin

24,3

Elektronik

23,9

Plast, glas og beton

23,9

Transportmidler

23,5

Butikker

23,4

Rengøring

23,3

Transport af passagerer

22,3

Installation og reparation af maskiner og udstyr

22,2

Anlægsarbejde

22,2

Metal og maskiner

22,2

Opførelse og nedrivning af byggeri

22,1

Færdiggørelse af byggeri

21,5

Energi og råstoffer

20,9

Træ og møbler

20,9

Transport af gods

20,6

Slagterier

20,4

Landbrug, skovbrug og fiskeri

19,8

Nærings- og nydelsesmidler

19,1

Vand, kloak og affald

19,1

Tekstil og papir

18,8

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 5: Andel, der rapporterer eksponering for både

høje følelsesmæssige krav

arbejdsrelateret vold

i 36 brancher

Branche

Andel (%)

Døgninstitutioner og hjemmepleje

40,6

Hospitaler

21,9

Politi, beredskab og fængsler

18,3

Daginstitutioner

17,7

Undervisning

17,4

Transport af passagerer

11,9

Læger, tandlæger og dyrlæger

8,9

Restauranter og barer

5,1

Kontor

4,2

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

4,1

Rengøring

4,1

Kultur og sport

3,2

Transport af gods

3,2

Butikker

3,1

Vand, kloak og affald

2,8

Frisører og anden personlig pleje

2,2

Hotel og camping

2,0

Slagterier

1,8

Anlægsarbejde

1,8

Landbrug, skovbrug og fiskeri

1,5

Transportmidler

1,2

Opførelse og nedrivning af byggeri

1,2

Tekstil og papir

1,1

Film, presse og bøger

1,1

Plast, glas og beton

1,1

Energi og råstoffer

1,0

Installation og reparation af maskiner og udstyr

0,8

Universiteter og forskning

0,7

Metal og maskiner

0,7

Nærings- og nydelsesmidler

0,6

Elektronik

0,6

Engros

0,6

Færdiggørelse af byggeri

0,5

IT og telekommunikation

0,5

Kemi og medicin

0,2

Træ og møbler

0,2

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 6: Andel, der rapporterer eksponering for både

stor arbejdsmængde og

tidspres

arbejdsrelateret vold

i 36 brancher

Branche

Andel (%)

Døgninstitutioner og hjemmepleje

26,0

Hospitaler

17,1

Politi, beredskab og fængsler

11,8

Daginstitutioner

10,8

Undervisning

10,7

Transport af passagerer

9,2

Læger, tandlæger og dyrlæger

6,5

Restauranter og barer

4,0

Transport af gods

3,5

Kontor

3,5

Butikker

3,1

Rengøring

3,0

Hotel og camping

2,9

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

2,6

Slagterier

2,5

Anlægsarbejde

2,3

Vand, kloak og affald

2,3

Kultur og sport

2,0

Opførelse og nedrivning af byggeri

1,8

Transportmidler

1,8

Landbrug, skovbrug og fiskeri

1,6

Færdiggørelse af byggeri

1,4

Plast, glas og beton

1,3

Film, presse og bøger

1,3

Frisører og anden personlig pleje

1,1

Metal og maskiner

0,9

Tekstil og papir

0,9

Installation og reparation af maskiner og udstyr

0,8

IT og telekommunikation

0,7

Nærings- og nydelsesmidler

0,7

Engros

0,6

Elektronik

0,6

Træ og møbler

0,6

Universiteter og forskning

0,6

Kemi og medicin

0,4

Energi og råstoffer

0,4

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabel 7: Andel, der rapporterer eksponering for både

stor arbejdsmængde og

tidspres

uklare krav og modstridende krav

i 36 brancher

Branche

Andel (%)

Hospitaler

36,8

IT og telekommunikation

36,0

Universiteter og forskning

33,8

Metal og maskiner

33,2

Politi, beredskab og fængsler

32,8

Film, presse og bøger

32,3

Kontor

31,9

Færdiggørelse af byggeri

31,8

Opførelse og nedrivning af byggeri

31,3

Undervisning

31,2

Slagterier

31,1

Transportmidler

31,0

Døgninstitutioner og hjemmepleje

30,8

Transport af gods

30,5

Engros

30,4

Anlægsarbejde

29,7

Træ og møbler

28,8

Hotel og camping

28,7

Kemi og medicin

28,5

Læger, tandlæger og dyrlæger

27,8

Elektronik

27,6

Installation og reparation af maskiner og udstyr

27,6

Plast, glas og beton

27,5

Restauranter og barer

27,0

Daginstitutioner

26,5

Nærings- og nydelsesmidler

26,3

Butikker

25,0

Kultur og sport

24,3

Energi og råstoffer

23,9

Tekstil og papir

23,7

Rengøring

23,5

Transport af passagerer

22,4

Landbrug, skovbrug og fiskeri

21,9

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

20,2

Vand, kloak og affald

19,1

Frisører og anden personlig pleje

16,1

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Referencer

Ahlbom A, Alfredsson L. Interaction: A word with two meanings creates confusion. Eur

J Epidemiol 2005;20(7):563-564. 10.1007/s10654-005-4410-4

Andersson T, Alfredsson L, Källberg H, Zdravkovic S, Ahlbom A. Calculating measures

of biological interaction. Eur J Epidemiol 2005;20(7):575-579. 10.1007/s10654-005-7835-x

Bakker AB, Hakanen JJ, Demerouti E, Xanthopoulou D. Job resources boost work

engagement, particularly when job demands are high. Journal of Educational

Psychology 2006;99(2):274-284.

Bech P, Rasmussen NA, Olsen LR, Noerholm V, Abildgaard W. The sensitivity and

specificity of the Major Depression Inventory, using the Present State Examination as the

index of diagnostic validity. J Affect Disord 2001;66(2-3):159-164. 10.1016/s0165-

0327(00)00309-8

Bech P, Timmerby N, Martiny K, Lunde M, Soendergaard S. Psychometric evaluation of

the Major Depression Inventory (MDI) as depression severity scale using the LEAD

(Longitudinal Expert Assessment of All Data) as index of validity. BMC Psychiatry

2015;15:190. 10.1186/s12888-015-0529-3

Bowling NA, Eschleman KJ, Wang Q. A meta-analytic examination of the relationship

between job satisfaction and subjective well-being. Journal of Occupational and

Organizational Psychology 2010;83(4):915-934.

Clausen T, Borg V. Do positive work-related states mediate the association between

psychosocial work characteristics and turnover? A longitudinal analysis. International

Journal of Stress Management 2010;17(4):308-324.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial job demands and job resources predict long-

term sickness absence? An analysis of register-based outcomes using pooled data on

39,408 individuals in four occupational groups. International Archives of Occupational

and Environmental Health 2014a;87:909-917.

Clausen T, Burr H, Borg V. Do psychosocial work conditions predict risk of disability

pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled data on 40,554

observations. Scandinavian Journal of Public Health 2014b;42(4):377-384.

Clausen T, Conway PM, Burr H, Kristensen TS, Hansen AM, Garde AH, Hogh A. Does

leadership support buffer the effect of workplace bullying on the risk of disability

pensioning? An analysis of register-based outcomes using pooled survey data from

24,538 employees. International Archives of Occupational and Environmental Health

2019;92:941-948.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Clausen T, Hogh A, Borg V. Acts of offensive behaviour and risk of long-term sickness

absence in the Danish elder-care services: a prospective analysis of register-based

outcomes. Int. Arch. Occup Environ Health 2012;85(4):381-387.

Clausen T, Hogh A, Carneiro IG, Borg V. Does psychological wellbeing mediate the

association between acts of offensive behaviour and turnover among care workers? A

longitudinal analysis. Journal of Advanced Nursing 2013;69(6):1301-1313.

DeJoy DM. Behavior Change versus Culture Change: Divergent Approaches to

Managing Workplace Safety. Safety Science 2005;43:105-129.

Flyvholm M, Thorsen S, Bültmann U. Fraværsrapport 2019. Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes sygefravær i Danmark - belyst ud fra register- og spørgeskemadata.

København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019.

Gadegaard CA, Andersen LP, Hogh A. Effects of Violence Prevention Behavior on

Exposure to Workplace Violence and Threats: A Follow-Up Study. J Interpers Violence

2018;33(7):1096-1117. 10.1177/0886260515614558

Geisler M, Berthelsen H, Hakanen JJ. No Job Demand Is an Island - Interaction Effects

Between Emotional Demands and Other Types of Job Demands. Front Psychol

2019;10:873. 10.3389/fpsyg.2019.00873

Gluschkoff K, Elovainio M, Hintsa T, Pentti J, Salo P, Kivimaki M, Vahtera J.

Organisational justice protects against the negative effect of workplace violence on

teachers' sleep: a longitudinal cohort study. Occup. Environ. Med 2017;74(7):511-516.

Hjollund NH, Larsen FB, Andersen JH. Register-based follow-up of social benefits and

other transfer payments: accuracy and degree of completeness in a Danish

interdepartmental administrative database compared with a population-based survey.

Scandinavian Journal of Public Health 2007;35(5):497-502.

Jimmieson NL, Tucker MK, Walsh AJ. Interaction effects among multiple job demands:

an examination of healthcare workers across different contexts. Anxiety Stress Coping

2017;30(3):317-332. 10.1080/10615806.2016.1229471

Karlsen IL, Andersen DR, Jaspers S, Sønderbo Andersen LP, Aust B. Workplace's

Development of Activities and Action Plans to Prevent Violence From Clients in High-

Risk Sectors. J Interpers Violence 2022:8862605221086633. 10.1177/08862605221086633

Madsen IE, Tripathi M, Borritz M, Rugulies R. Unnecessary work tasks and mental

health: a prospective analysis of Danish human service workers. Scand. J. Work Environ.

Health 2014;40(6):631-638.

Madsen IEH, Burr H, Diderichsen F, Pejtersen JH, Borritz M, Bjorner JB, Rugulies R.

Work-related violence and incidence use of psychotropics. American Journal of

Epidemiology 2011;174(12):1354-1362.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Meng A, Clausen T, Dinitzen K, Borg V. Social kapital, trivsel og effektivitet. Resultater

fra et interventionsprojekt i mejeriindustrien. København: Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018.

Nieuwenhuijsen K, Bruinvels D, Frings-Dresen M. Psychosocial work environment and

stress-related disorders, a systematic review. Occup Med (Lond) 2010;60(4):277-286.

Nyberg A, Kecklund G, Hanson LM, Rajaleid K. Workplace violence and health in

human service industries: a systematic review of prospective and longitudinal studies.

Occup Environ Med 2021;78(2):69-81. 10.1136/oemed-2020-106450

Olsen LR, Jensen DV, Noerholm V, Martiny K, Bech P. The internal and external validity

of the Major Depression Inventory in measuring severity of depressive states. Psychol.

Med 2003;33(2):351-356.

Olsen LR, Mortensen EL, Bech P. Prevalence of major depression and stress indicators in

the Danish general population. Acta Psychiatr. Scand 2004;109(2):96-103.

Podsakoff PM, MacKenzie SB, Lee JY, Podsakoff NP. Common method biases in

behavioral research: a critical review of the literature and recommended remedies.

Journal of Applied Psychology 2003;88(5):879-903.

Rugulies R, Aust B, Pejtersen JH. Do psychosocial work environment factors measured

with scales from the Copenhagen Psychosocial Questionnaire predict register-based

sickness absence of 3 or more weeks in Denmark? Scandinavian Journal of Public Health

2010;38(Supplement 3):42-50.

Rugulies R, Madsen IE, Hjarsbech PU, Hogh A, Borg V, Carneiro IG, Aust B. Bullying at

work and onset of a major depressive episode among Danish female eldercare workers.

Scand. J. Work Environ Health 2012;38(3):218-227.

Schaufeli WB, Bakker AB. Job demands, job resources, and their relationship with

burnout and engagement: A multi-sample study. Journal of Organizational Behavior

2004;25(3):293-315.

Xu T, Magnusson Hanson LL, Lange T, Starkopf L, Westerlund H, Madsen IEH,

Rugulies R, Pentti J, Stenholm S, Vahtera J, Hansen Å M, Virtanen M, Kivimäki M, Rod

NH. Workplace bullying and workplace violence as risk factors for cardiovascular

disease: a multi-cohort study. Eur Heart J 2019;40(14):1124-1134.

10.1093/eurheartj/ehy683

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 355: Orientering om ny forskningsviden om kombinationer af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk