Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 353
Offentligt
2617611_0001.png
Folketingets Beskædtigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om sygedagpenge
CVR 10172748
2. september 2022
J.nr. 22/12723
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har udarbejdet en ny lovbekendtgørelse af lov om sygedagpenge.
Ved en ny lovbekendtgørelse er der alene tale om, at de seneste lovændringer er
blevet skrevet sammen, så der er en samlet præsentation af gældende lov. Der er
dermed ikke tale om ændringer i forhold til gældende ret.
Den nye lovbekendtgørelse af lov om sygedagpenge sammenskriver den gældende
lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021 med senere ændringer, herunder de
lovændringer, der har været i forbindelse med covid-19 tiltag.
Af lovbekendtgørelsen fremgår også reglerne om, at personer der er straffet for
vold mod børn i nære relationer er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra
kommunen i en 3-årig karantæneperiode.
Derudover fremgår de ændringer, der blev indført som led i første delaftale om ny-
tænkning af beskæftigelsesindsatsen, og handler om at sygemeldte efter de første 6
måneder som udgangspunkt kan vælge om opfølgningen skal ske ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Den nye lovbekendtgørelse offentliggøres snarest på Retsinformation. Der vil i den
forbindelse blive udsendt et orienteringsbrev til kommuner og a-kasser m.fl. om
lovbekendtgørelsen samt lagt en nyhed herom på styrelsens hjemmeside.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister