Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5567
Orientering om høring af første lovforslag vedr. udmøntningen
af
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
26. august 2022
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg orienterer hermed om, at Beskæftigelsesministeriet i dag vil sende et lovforslag
i høring, der udmønter dele af
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesind-
satsen,
som blev indgået den 24. juni 2022 mellem regeringen, SF, EL, DF og Bent
Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian
Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech).
Aftalen indeholder bl.a. følgende elementer, som vedlagte lovforslag udmønter:
•
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering er ikke længere ret- og pligttil-
bud. Indsatsen skal i stedet i højere grad have fokus på ordinære løntimer, ordi-
nær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.
•
Ledige får i de første seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om samta-
ler med jobcentre og arbejdsløshedskasser skal afholdes ved personligt frem-
møde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Den første sam-
tale skal dog fortsat afholdes fysisk for alle målgrupper.
•
Forenklinger af opfølgning i skærpet tilsyn samt en reducering af fokusmålet for
personer, der skal have modtaget mindst ét aktivt tilbud i løbet af de seneste 12
måneder, fra 80 pct. til 70 pct.
•
Afskaffelse af kravet om, at kommunerne årligt skal udarbejde en beskæftigel-
sesplan og resultatrevision.
•
Afskaffelse af registreringskrav i Min Plan vedr. status på indsatser, så sagsbe-
handlerne ikke længere skal dokumentere løbende og afsluttende status for
igangsatte indsatser i Min Plan.
•
Afskaffelse af reglerne om vejledning af borgere om seks ugers jobrettet uddan-
nelse, så det fremover udelukkende er a-kasserne, der har pligt til at vejlede om
ordningen.
De resterende elementer af aftalen, som kæver lovændring, vil blive udmøntet i et
særskilt lovforslag, som forventes fremsat i februar 2023 med henblik på at kunne
træde i kraft den 1. januar 2024. Det gælder forenklingen af kontaktforløbet for for-
sikrede ledige, arbejdsløshedskasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre må-
neders ledighed og permanentgørelsen af lempelsen af uddannelsespålægget.
Lovforslaget forventes fremsat i november 2022 med henblik på ikrafttrædelse den
1. januar 2023.