Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt
2612121_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
10. august 2022
Nanna Skou Bonde
[email protected]
+45 7244 3404
22/06976-5
1/4
Offentlige bygherrer udarbejder fælles
standard for opgørelse af arbejdsulykker
Den 26. april 2022 godkendte toplederne under Transportministeriets ressortområde nedsættelsen af en
tværgående arbejdsgruppe til udarbejdelse af en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker.
Målet er at få udarbejdet en samlet og ensartet opgørelsesstandard, der benyttes på tværs af arbejdsplad-
ser, hvori ulykker registreres ens, således at det er muligt at sammenligne og benchmarke på tværs. Når
flere bygherrer anvender samme metodiske tilgang til deres ulykkesrapportering, kan der oparbejdes en fæl-
les viden, der bl.a. kan bidrage til forbedret målrettet indsats omkring arbejdsmiljøtiltag i organisationerne,
kvalitative beskrivelser af hændelsesforløb, der kan anvendes til fremtidig læring, benchmarking inden for
branchen og i egen organisation samt videndeling og læring mellem bygherrer.
Baggrund for beslutningen
Som opfølgning på samråd G i november 2019 besluttede Transportministeriet og Beskæftigelsesministeriet
i december 2019 at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af hhv. Arbejdstilsynet, Banedanmark, Bygnings-
styrelsen, Femern A/S og Vejdirektoratet til at indsamle erfaringer fra store infrastruktur- og byggeprojekter
ift. arbejdsmiljø. Arbejdet mundede ud i
8 anbefalinger
ift. styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,
der blev offentliggjort den 1. juli 2020. Der blev efterfølgende udarbejdet 6 implementeringstiltag til at under-
støtte, at anbefalingerne bliver omsat til praksis. Etableringen af en fælles og ensartet standard for opgørelse
af ulykkesfrekvens og incidens på byggeprojekter udgør én af implementeringstiltagene.
De 8 anbefalinger
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Tydeligere krav til arbejdsmiljø i kontrakter med bygherrerådgivere og projekterende
Konkrete krav til entreprenørernes arbejdsmiljøindsats i byggeperioden
Arbejdsmiljø og sikkerhed som gennemgående ledelsesmæssigt fokus hos bygherre
Fælles ambition for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde hos statslige bygherrer om, at ulykker
helt undgås
Fælles og ensartet standard for opgørelse af ulykker og beregning af ulykkesfrekvens (incidens)
Tidlig inddragelse af Arbejdstilsynet
Hurtig kommunikation om farligt arbejde mellem alle aktører på byggepladsen og med løbende
inddragelse af Arbejdstilsynet
Klar rolle- og ansvarsfordeling mellem bygherre, projekterende og entreprenør i det forebyg-
gende arbejdsmiljøarbejde, herunder tydelige og målbare krav og dokumentation
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 337: Orientering om arbejdet med at udvikle en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker på offentlige byggerier
2612121_0002.png
De 6 implementeringstiltag
Status
1. Etablering af netværk bestående af offent-
Etableret
lige bygherrer
Netværket består af hhv.
Femern A/S,
Metroselskabet,
Banedanmark,
Bygningsstyrelsen,
Vejdirektoratet,
Arbejdstilsynet,
Beskæftigelsesministeriet
Pt. er Vejdirektoratet ansvarlig for netværket og sørger
for løbende at orientere TRM og BM. Første netværks-
møde blev afholdt d. 4. april 2022 med et opfølgende
møde den 18. maj 2022.
2. Årlig drøftelse af arbejdsmiljø på Trans-
portministeriets Topledermøde
Igangsat
Arbejdsmiljø blev drøftet på topledermødet i august
2021 samt april 2022.
Igangsat
Der er igangsat årligt tilbagevendende møder med råd-
giverbranchen. Første møde blev afholdt d. 20. april
2021 og andet møde d. 8. marts 2022.
Godkendt og påbegyndes
Arbejdsgruppe igangsættes med BYGST som tovhol-
der.
Igangsat
Der er udarbejdet et koncept for tidlig dialog mellem
bygherrerne og Arbejdstilsynet, som er under imple-
mentering i Arbejdstilsynets system.
Igangsat
Arbejdstilsynet udarbejder medarbejderrettet grafisk
materiale samt materiale med gode råd til såvel byg-
herrer som entreprenører omkring overholdelse af reg-
lerne for arbejdsmiljøorganisationen og inddragelse af
arbejdsmiljørepræsentanten.
3. Forslag om koncept for samarbejde med
rådgiverbranchen
4. Etablering af fælles og ensartet standard
for opgørelse af ulykkesfrekvens og inci-
dens på byggeprojekter
5. Forslag om koncept for tidlig dialog mel-
lem bygherre og arbejdstilsynet
6. Forslag om kommunikationsinitiativ om
overholdelse af reglerne for arbejdsmiljø-
organisation og inddragelse af arbejdsmil-
jørepræsentanten
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 337: Orientering om arbejdet med at udvikle en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker på offentlige byggerier
2612121_0003.png
Arbejdet med arbejdsmiljø har affødt ovenstående årshjul, som Vejdirektoratet varetager. Årshjulet gentages
i det kommende år med møder med hhv. netværket for offentlige bygherrer samt rådgiverbranchen med hen-
blik på efterfølgende drøftelse på Transportministeriets topledermøde.
Det videre forløb
Den nedsatte arbejdsgruppe består af repræsentanter fra det offentlige bygherrenetværk med Bygningssty-
relsen som tovholder. Den 18. maj blev der afholdt et indledende møde i bygherrenetværket, hvor den over-
ordnede plan for udarbejdelsen af den fælles standard blev drøftet.
Udarbejdelse af den fælles standard for opgørelse af ulykker vil ske med udgangspunkt i rapporter fra Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) samt med inddragelse af relevante brancheaktører herun-
der Videntjenesten under BAM-BUS, NFA, Bygherreforeningen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter
fra arbejdsgiver og lønmodtager side.
NFA har i deres rapport om
Udvikling af en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker på store bygge-
riet
belyst mulighederne og ønskerne til en samlet standard for rapportering af ulykker på store byggeprojek-
ter. Rapporten viser, at det er nødvendigt at forholde sig til en række grundlæggende spørgsmål for at kunne
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 337: Orientering om arbejdet med at udvikle en fælles standard for opgørelse af arbejdsulykker på offentlige byggerier
2612121_0004.png
opstille en standard, som fx hvilken frekvensberegningsmetode man vil anvende, hvordan man vil foretage
registreringen, hvem der skal stå for registreringen, hvor mange variabler man vil registrere, samt hvilke sy-
stemer man vil anvende til rapportering, opsamling og analyse af data. Det er endvidere væsentligt at drøfte,
om standarden bør inddrage rapportering af nærved-hændelser, sikkerhedsobservationer og proaktive mål
for processerne i forebyggelsesarbejdet. Det er bl.a. afklaring af disse spørgsmål, der vil være arbejdsgrup-
pens udgangspunkt.
Foruden afklaring af rammer og formål vil en stor del af arbejdet bestå i at udvikle en opgørelsesstandard,
der kan benyttes på tværs, og derfor også tager højde for evt. forskelle bygherrerne imellem. Som følge
heraf vil der i det videre arbejde ligeledes være fokus på evt. forskelle i de enkelte bygherrers modenhed ift.
arbejdet med arbejdsmiljø og rapportering heraf.
Arbejdsgruppen vil i første omgang mødes til en workshop, hvor de forskellige problemstillinger kortlægges
og analyseres. På baggrund af dette arbejde vil hver bygherre undersøge i egen organisation, hvilke løsnin-
ger der anses for at være mulige. Herefter mødes arbejdsgruppen til endnu en workshop for at udvikle en
fælles standard for opgørelse af ulykker. Når denne er fastlagt, skal det kortlægges hvilke muligheder, der er
for at implementere løsningen, samt om det er muligt at udvikle et system til fælles brug.
Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde behandles i de respektive styrelser, hvorefter det forelægges tople-
delsen. Transportministeriet og Beskæftigelsesministeriet orienteres løbende. Resultaterne forventes forelagt
Transportministeriets topledelse i foråret 2023, hvorefter der udarbejdes en orientering til BEU og TRU.
Ift. finansiering bemærkes det, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for særskilt økonomi. De enkelte
bygherrer bidrager selv med egen arbejdstid samt evt. omkostninger forbundet med transport og forplejning.
Vejdirektoratet overdrog i juni 2022 det nuværende grundlag for en fælles opgørelsesstandard til Bygnings-
styrelsen. Vejdirektoratet, som deltager i arbejdsgruppen, vil fortsat være involveret i arbejdet.
4