Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt
Forslag
til
Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken,
engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som
enlige forsørgere
Kapitel 1
Ret til ekstra økonomisk støtte til modtagere af den supplerende
pensionsydelse
§ 1.
Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning ekstra økonomisk
støtte til en person, der har ret til og har fået udbetalt supplerende
pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk.
4.
Stk. 2.
Der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på 2.500 kr. i 2022
og 2.500 kr. i 2023.
Stk. 3.
Ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 og 2 finder
§ 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet
efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
Stk. 5.
En person, der den 1. november 2023 ikke automatisk har modtaget
ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har fået
udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan i perioden fra den 1.
november 2023 til og med den 31. december 2024 ansøge om at få udbetalt
ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra
økonomisk støtte skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den
31. december 2024.
§ 2.
Skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale den supplerende
pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social
pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.
1
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
§ 3.
Udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 administreres af
Udbetaling Danmark.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om
udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget
ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i
styrelsens statistiske datavarehus.
Kapitel 2
Ret til engangsbeløb til personer, der har modtaget visse
forsørgelsesydelser for 2022
§ 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på
2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt eller delvist modtog
en af følgende forsørgelsesydelser:
1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel
2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Stk. 2.
Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme
person.
Stk. 3.
Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter en
person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
§ 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning
engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto.
Modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via
udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist
en konto som NemKonto.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere
omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto
med henblik på udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes via
2
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af
CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til modtagere af
førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet om retten til
engangsbeløb og opfordrer disse personer om at oprette en NemKonto med
henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Stk. 4.
Ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke automatisk har
modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumentere at være
omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5. Ansøgningen om
engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
senest den 31. maj 2023.
Stk. 5.
Ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan
ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til
udbetaling af engangsbeløbet.
§ 6.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger
ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om
ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til
brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i uge 45 i
2022 ydelsesmodtagere som er nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra
arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til
styrelsens statistiske datavarehus. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes
i uge 45.
Stk. 3.
Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 blive behandlet
oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de personer,
som er omfattet af § 4.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger
om navn og adresse på de ydelsesmodtagere omfattet af § 4, der ikke har en
NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.
§ 7.
Engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager eller dennes
dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, skal
ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder
fejl i udsøgningsdata, jf. § 6, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000
kr.
3
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
§ 8.
Udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 9.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om
udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget
engangsbeløb efter §§ 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens
statistiske datavarehus.
Kapitel 3
Ret til engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium
som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere
§ 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på
2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog et af følgende:
1) Stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.
2) Stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk.
4, nr. 1.
Stk. 2.
Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme
person.
Stk. 3.
Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter
uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
§ 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning
engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af § 10, som har en
NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen
via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den
uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende
omfattet af § 10, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto
med henblik på udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes ved
almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Stk. 3.
Uddannelsessøgende, der den 15. november 2022 ikke automatisk
har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan ansøge om engangsbeløbet hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den uddannelsessøgende skal
dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise en NemKonto. Ansøgningen
om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension senest den 15. februar 2023.
4
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Stk. 4.
Personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om
engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en anden konto til udbetaling af
engangsbeløbet.
§ 12.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de
uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregiver oplysninger
om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets
Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 11, stk. 1.
Stk. 2.
Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 blive behandlet
oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de
uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger
om navn og adresse på de uddannelsessøgende omfattet af § 10, der ikke har
en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist og dataformat
for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.
§ 13.
Engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende eller
dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter §
10, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl,
herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 12, og det udbetalte beløb ikke
overstiger 4.000 kr.
§ 14.
Udbetaling af engangsbeløb efter § 10 administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 15.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om
udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget
engangsbeløb efter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens
statistiske datavarehus.
Kapitel 4
Fælles regler
§ 16.
Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10
er skattefri.
5
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Stk. 2.
Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10
indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige
forsørgelsesydelser, herunder pension og andre indkomst- og
formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse
ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre
husstandsmedlemmer.
Stk. 3.
En person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal selv
oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om
udbetalingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller
10.
Stk. 4.
For at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situationer, skal en person, der har
modtaget en ydelse, jf. §§ 1, 4 og 10, efter anmodning fra den relevante
myndighed dokumentere at have modtaget ydelsen.
§ 17.
Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10
kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til
udbetalingstidspunktet.
Stk. 2.
Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10
kan ikke anvendes til modregning.
Administration og finansiering
§ 18.
Staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløb efter denne lov.
Stk. 2.
Staten afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks
administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter denne lov
gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling
Danmark.
Stk. 3.
Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
administration af opgaverne efter denne lov om engangsbeløb til
overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg
på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.
Kapitel 5
Ikrafttræden
6
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
§ 19.
Loven træder i kraft den 14. september 2022.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 20.
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12.
februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
nr. 19:
»19) Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken,
engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som
enlige forsørgere.«
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 21.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0008.png
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................. 10
2. Baggrund ............................................................................................
1112
3. Lovforslagets hovedpunkter ...............................................................
1213
3.1 Udbetaling af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck1213
3.1.1. Gældende ret ...........................................................................
1213
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning .................................................................................................
1314
3.2. Engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet .....................................................................................
1516
3.2.1. Gældende ret ...........................................................................
1516
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning .................................................................................................
1718
3.3. Engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillæg
og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger ............................................
2223
8
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0009.png
3.3.1. Gældende ret ...........................................................................
2223
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning .....................................................................
2324
3.4. Klageadgang....................................................................................
2728
3.4.1. Gældende ret ...........................................................................
2728
3.5 Placering af opgaven hos Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets
Tillægspension .......................................................................................
2829
3.5.1. Gældende ret ...........................................................................
2829
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .....
2930
3.6. Forbud mod retsforfølgning ................................................................ 30
3.6.1 Gældende ret ................................................................................. 30
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .....
3031
3.7. Fritagelse fra formueopgørelsen frem til og med 2025....................... 31
3.7.1 Gældende ret ................................................................................. 31
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .....
3132
4.
Behandling
af
personoplysninger
og
forholdet
til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ........................
3132
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................
3338
5.1. Økonomiske konsekvenser .............................................................
3338
5.1.1 En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken ..........
3439
5.1.2 Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere ...............................
3540
5.2. Implementeringskonsekvenser ........................................................
3641
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
3944
7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................
3944
8. Klimamæssige konsekvenser .............................................................
3944
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...............................................
3944
10. Forholdet til EU-retten .....................................................................
3944
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. .....................................
3944
12. Sammenfattende skema
.................................................................
4045
9
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har den
24. juni 2022 indgået
Aftale om kompensation af borgere for stigende
energipriser.
Aftalen omfatter følgende midlertidige tiltag til
kompensation af borgerne for stigende energipriser:
- Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.
- Lempelse af elafgiften i 2022 og 2023.
- En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken.
- Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere.
- Engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere
på SU.
Dette lovforslag udmønter den del af den indgåede aftale, som vedrører
en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til
visse overførselsmodtagere og engangsbeløb til SU-handicaptillægs-
modtagere og enlige forsørgere på SU.
Det foreslås, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til en person, som
er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022. Det foreslås at
den ekstra økonomiske støtte udbetales som skattefri engangsbeløb på
2.500 kr. i løbet af 2022 og 2023. Den første udbetaling forventes at kunne
ske i september 2022.
Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til personer, som for
perioden fra og med den 1. marts til og med den 31. marts 2022 helt eller
delvist har modtaget førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn
eller fleksydelse. Formålet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som har
trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den foreslåede
administrationsmodel for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så
vidt muligt kan udbetales i januar 2023.
Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til uddannelsessøgende,
som for marts 2022 har modtaget SU-handicaptillæg eller SU-
forsørgertillæg som enlig forsørger. Engangsbeløbet skal understøtte nogle
af de uddannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres
indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde,
og som derfor forventes at blive særligt ramt af de aktuelle prisstigninger.
10
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Den foreslåede administrationsmodel for engangsbeløbet skal understøtte,
at beløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022.
Det foreslås, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene ikke
skal påvirke beregningen af eller medføre fradrag i pensionen,
forsørgelsesydelser eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige
ydelser til og med år 2025.
Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene
udbetales automatisk uden forudgående ansøgning med mulighed for, at
borgere i en nærmere afgrænset periode kan ansøge om at få udbetalt
støtten eller beløbene, hvis visse betingelser er opfyldt.
2. Baggrund
Formålet med den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck
er at give en økonomisk håndsrækning til de pensionister, som har en
begrænset likvid formue og relativt beskedne supplerede indkomster, og
som derfor rammes særligt hårdt af de stigende priser, uden – som andre
overførselsmodtagere – mulighed for at gøre brug af de mange
jobåbninger.
Aftalepartierne er enige om at udbetale skattefrie ekstra økonomisk støtte
på 2.500 kr. i både 2022 og 2023 til de ca. 290.000 folkepensionister, der
er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022.
Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere gives til en række
ydelsesmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Disse grupper kan blive særligt hårdt ramt af prisstigningerne, da de i
forvejen har et begrænset indtægtsgrundlag, er tilbagetrukket fra
arbejdsmarkedet, og ikke som andre overførselsmodtagere har mulighed
for at gøre brug af de mange jobåbninger.
Aftalepartierne er enige om at udbetale et skattefrit engangsbeløb på
2.000 kr. til personer, der i marts måned 2022 modtog enten
førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksydelse eller tidlig pension.
Engangsbeløb på 2.000 kr. gives til nogle af de uddannelsessøgende, der
kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden af deres SU-
stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive
særligt ramt af de aktuelle prisstigninger. Modtagergruppen er
uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog enten stipendium som
11
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig
erhvervsarbejde (herefter SU-handicaptillæg) eller modtog stipendium som
tillæg som enlige forsørgere (herefter SU-forsørgertillæg som enlig
forsørger).
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Udbetaling af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck
3.1.1. Gældende ret
Udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er reguleret i
lov om social pension, som fastsætter kriterierne for ret til ydelsen.
Det følger af § 72 d i lov om social pension, at der til folkepensionister,
som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. §
12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i § 72 d, stk. 2-6, udbetales en
årlig supplerende pensionsydelse.
Det er Udbetaling Danmark, som udbetaler folkepension, herunder
ældrecheck. Ældrechecken udbetales automatisk i januar måned, hvis
Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger. Ældrechecken kan
efterbetales, hvis pensionisten inden 6 måneder efter udgangen af januar
sender oplysninger om formuen, som viser, at formuen pr. 1. januar ikke
oversteg formuegrænsen, jf. § 39, stk. 7, i lov om social pension.
Desuden foretager Udbetaling Danmark efter § 39 b, stk.1, i lov om
social pension en årlig efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår på baggrund af pensionistens årsopgørelse og oplysninger fra
indkomstregistret. Efterreguleringen kan både medføre en efterbetaling af
for lidt udbetalt pension og et krav om tilbagebetaling af for meget
udbetalt pension, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder også for ældrechecken.
Pensionisten har efter § 41, stk. 1, i lov om social pension pligt til at
oplyse Udbetaling Danmark om forandringer i forhold, der kan forventes
at medføre ændringer i pensionen.
Hvis pensionisten tilsidesætter sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten
eller dennes dødsbo efter § 42, stk. 1, tilbagebetale det beløb, der er
modtaget med urette.
12
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger
skulle baseres på obligationsrettens almindelige regler om
tilbagesøgningskrav (condictio indebiti). Efter grundsætningen om
condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt et beløb, som den
pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve
beløbet tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt,
afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen i ond
tro.
Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administrativ og teknisk
bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis,
jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark.
Der er ikke fastsat regler om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til
pensionister, som har modtaget ældrecheck for en given periode.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den indgåede aftale om ekstra økonomisk støtte til modtagere af den
supplerende pensionsydelse (ældrecheck) for 2022 skal kompensere de
svagest stillede pensionister med små formuer og lave indkomster.
Formålet er at kompensere modtagerne af ældrecheck i en situation med
stigende energipriser grundet stigende inflation i det danske samfund.
Det foreslås derfor, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til en person,
som er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at den ekstra økonomiske
støtte udbetales som skattefri engangsbeløb på 2.500 kr. i løbet af både
2022 og 2023.
Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte udbetales automatisk
uden forudgående ansøgning af Udbetaling Danmark til pensionister, som i
forvejen er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022. En
automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede pensionister så vidt
muligt modtager den ekstra økonomiske støtte uden at skulle ansøge
herom.
For at sikre, at ekstra økonomisk støtte så vidt muligt udbetales
automatisk til hele den berettigede personkreds, der modtager ældrecheck
for 2022, bliver udbetalingerne foretaget i fire runder. Første udbetaling af
2.500 kr. vil så vidt muligt ske i september 2022 for de folkepensionister,
der frem til og med udbetalingstidspunktet har fået udbetalt ældrechecken
13
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
for 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1. kvartal 2023. Der vil
herefter være to automatiske udbetalinger af ekstra økonomisk støtte i
forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne i 2023 for det
foregående kalenderår, hvor pensionisten kan have fået ret til ældrecheck
for 2022 og dermed ret til ekstra økonomisk støtte.
Den sidste automatiske udbetaling vil ske ultimo 2023 på baggrund af en
ny udsøgning af målgruppen, hvor de pensionister, som tidligere har fået
udbetalt ekstra økonomisk støtte, dog ikke vil indgå.
Det foreslås, at der herefter fra den 1. november 2023 gives mulighed for,
at pensionisten kan ansøge om udbetaling af ekstra økonomisk støtte, hvis
vedkommende er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022,
men ikke har modtaget den i forbindelse med de automatiske udsøgninger
og udbetalinger.
En udbetaling af ældrechecken, der vedrører 2022, som f.eks. først sker i
2024, vil således efter ansøgning give ret til ekstra økonomisk støtte, hvis
pensionisten ikke tidligere har fået udbetalt støtten.
Forslaget giver mulighed for, at de pensionister, som f.eks. ikke har fået
efterreguleret pensionen inden den sidste automatiske udbetaling ultimo
2023, kan søge om ekstra økonomisk støtte frem til og med den 31.
december 2024, hvis det viser sig, at de i denne periode får efterbetalt
ældrechecken. Herefter vil der ikke blive udbetalt ekstra økonomisk støtte,
hverken ved automatisk udsøgning eller efter ansøgning.
Baggrunden for fristen for ansøgning den 31. december 2024 er hensynet
til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som udbetales
med henblik på at kompensere for de stigende priser, og som derfor bør
udbetales inden for den nærmeste fremtid.
Der vil være information om ordningen på f.eks. borger.dk og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside om den ekstra
økonomiske støtte således, at pensionisterne vil kunne henvende sig til
Udbetaling Danmark, hvis de ikke har fået den ekstra økonomiske støtte
udbetalt, selv om de har modtaget ældrecheck for 2022.
For at være omfattet af ordningen om ekstra økonomisk støtte skal
personen være berettiget til og have fået udbetalt ældrecheck for 2022, og
det er ikke afgørende, om ældrechecken har været nedsat på grund af
pensionistens tillægsprocent eller brøkpension. En folkepensionist, som
ikke har været berettiget til eller fået udbetalt en ældrecheck for 2022,
14
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
f.eks. som følge af for høj formue, en tillægsprocent på 0 eller som følge af
reglen om, at ældrechecken ikke udbetales, hvis den beregnede ydelse er
mindre end 200 kr., jf. § 72 d, stk. 5, i lov om social pension, er derimod
ikke berettiget til at få udbetalt ekstra økonomisk støtte.
De pensionister, som er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for
2022, og som derfor er omfattet af ordningen, vil modtage ekstra
økonomisk støtte, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet på
tidspunktet for udbetalingen af ældrechecken for 2022 eller på
udbetalingstidspunktet for den ekstra økonomiske støtte. Det gælder også,
hvis personen f.eks. har valgt at opsætte sin pension efter udbetalingen af
ældrechecken.
Det foreslås også, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til
dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved
døden. Ekstra økonomisk støtte tilfalder således ikke boet. Hvis dødsfaldet
sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er
blevet registreret i CPR, og den ekstra økonomisk støtte derfor udbetales
alligevel, vil støtten ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.
Dødsboet vil dog ikke efterfølgende få udbetalt de restende 2.500 kr., hvis
der kun er blevet udbetalt 2.500 kr. før eller kort tid efter dødsfaldet.
Endelig foreslås det, at pensionisten eller dennes dødsbo ikke skal
tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten skal
tilbagebetale ældrecheck for 2022, på grund af den årlige efterregulering af
pensionen eller fordi den er modtaget uberettiget eller mod bedre vidende.
Det skyldes, at borgerne må formodes at have forbrugt beløbet til at dække
stigende udgifter.
I øvrige tilfælde kan fejludbetalinger kræves tilbagebetalt efter
obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning
(condictio indebiti).
3.2. Engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage
fra arbejdsmarkedet
3.2.1. Gældende ret
Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser er fastsat i en række love, som
fastsætter kriterierne for ret til de enkelte ydelser. Ydelserne har meget
forskellig karakter alt efter indholdet af den enkelte ordning.
15
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Der er i dag ikke regler om engangsbeløb til modtagere af forsørgelses-
ydelser.
Nedenfor gennemgås de enkelte ydelser, som foreslås at udløse retten til
det foreslåede engangsbeløb.
Der ydes tidlig pension, seniorpension eller førtidspension (ny ordning)
efter lov om social pension samt førtidspension efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel
ordning). Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har været
omfattet af og fået tilkendt førtidspension efter de pensionsregler, der var
gældende indtil. 1. januar 2003. Der er således ikke nye personer, der
bliver omfattet af den gamle ordning, som derfor er under udfasning.
Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er
førtidspension en varig forsørgelsesydelse for personer i alderen 18 år til
folkepensionsalderen, der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat
arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som i
øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og 5 i lov om social
pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension en
forsørgelsesydelse for personer, som har højst 6 år til
folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensionsalderen. Det er
en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års beskæftigelse, og at personen har en
arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til
seneste job, jf. § 26 a i lov om social pension. Det er desuden en
betingelse, at personen opfylder de generelle betingelser for ret til social
pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.
Efter kapitel 3 b i lov om social pension er tidlig pension en
forsørgelsesydelse for personer, som har 3 år eller mindre til
folkepensionsalderen, og som endnu ikke har nået folkepensionsalderen.
Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet, hvilket er bestemmende for om ydelsen kan modtages i
1, 2 eller 3 år. Anciennitetskrav følger den til enhver tid gældende
pensionsalder. Det er desuden en betingelse, at personen opfylder de
16
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
generelle betingelser for ret til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i
lov om social pension.
Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales der
efterløn til personer, der er medlemmer af en a-kasse, og som i en længere
årrække har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Efterløn er en
tilbagetrækningsordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller
delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før
folkepensionsalderen.
Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til personer, der er
visiteret til fleksjob, og som har indbetalt et særskilt efterlønsbidrag og
eller fleksydelsesbidrag i en længere årrække. Fleksydelse er en
efterlønslignende ordning, der giver personer, som er visiteret til fleksjob,
mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet
efter gældende regler fire år før folkepensionsalderen.
For så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at kræve ydelser,
der er udbetalt ved en fejl, tilbagebetalt, indeholder de fleste ydelseslove
regler om, at personen, der modtager en ydelse eller et tilskud, har
oplysningspligt og i øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage,
hvis det er modtaget uberettiget mod bedre vidende.
Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger
skulle baseres på obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning
om tilbagesøgning (condictio indebiti). Efter grundsætningen om condictio
indebiti kan den, der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende
ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet
tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt,
afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen i god
tro.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for stigende
energipriser, at der skal gives et engangsbeløb til overførselsmodtagere,
der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og som har fået udbetalt
ydelsen for marts 2022.
17
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangsbeløb til
personer, som for perioden fra og med den 1. marts til og med den 31.
marts 2022 helt eller delvist har modtaget førtidspension, seniorpension,
tidlig pension, efterløn eller fleksydelse.
Formålet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som har trukket sig tilbage
fra arbejdsmarkedet. Engangsbeløbet målrettes med forslaget mod de
ydelsesmodtagere, som bliver særligt hårdt ramt af stigende energipriser,
da de i forvejen har et begrænset indtægtsgrundlag og ikke som andre
overførselsmodtagere har mulighed for at gøre brug af de mange
jobåbninger.
Forslaget vil indebære, at der skal have været en udbetaling af en ydelse,
til hel eller delvis forsørgelse for marts 2022. En person, som ikke har
modtaget en udbetaling for marts 2022 f.eks. som følge af, at ydelsen er
blevet indtægtsreguleret på baggrund af egne eller eventuel en ægtefælle
eller samlevers indtægt, er derfor ikke omfattet af ordningen.
Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for engangsbeløbet
for at sikre, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at
efterregistreringer indgår.
Det vil ikke have betydning for retten til beløbet, hvornår ydelsen for
marts er blevet udbetalt. En udbetaling, der vedrører marts 2022, som
f.eks. er sket i maj 2022, vil således give ret til engangsbeløbet.
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af Arbejdsmarkedets
Tillægspension til ydelsesmodtagerens NemKonto.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne træffe
afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til
engangsbeløbet, hvis det viser sig, at en person, som har modtaget en af de
nævnte ydelser for marts 2022, ikke har fået udbetalt engangsbeløbet ved
den automatiske udbetaling. Engangsbeløbet vil i disse sager blive udbetalt
på grundlag af dokumentation fra borgeren.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb pr.
ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som modtager flere forskellige
ydelser i perioden marts 2022, vil således kun modtage ét engangsbeløb på
2.000 kr.
18
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et
skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet
på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for marts 2022 eller på
udbetalingstidspunktet for engangsbeløbet.
Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så
vidt muligt kan udbetales i januar 2023.
Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbetales automatisk
på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra ydelsesmodtageren. En
automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere
modtager engangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig i. Dette
vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt kan ske i januar
2023.
Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplysninger om målgrupperne via
Styrelsens Statistiske Datavarehus og det statistiske datavarehus på
beskæftigelsesområdet. De udsøgte personnumre sendes til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler ydelsen uden
yderligere sagsbehandling.
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales på grundlag af data, således som
de er registreret i de relevante registre i uge 45 i 2022, hvoraf det vil
fremgå hvilke personer, der har modtaget en ydelse for en eller flere dage
for marts 2022. Den forskudte udsøgning sikrer, at registerdata så vidt
muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår i dataudtrækket. På
den måde sikres det, at så mange efterregistreringer som muligt om
udbetaling af ydelser for marts 2022 medtages som grundlag for en
automatisk udbetaling til målgruppen for engangsbeløbet. Derudover
tydeliggør bestemmelsen på baggrund af hvilke oplysninger og på hvilket
udsøgningstidspunkt af disse oplysninger, borgeren vil få ydelsen udbetalt
automatisk.
Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering vil dog kunne anvende data
i en anden uge, hvis der f.eks. opstår tekniske udfordringer med at anvende
data fra uge 45.
Engangsbeløbet udbetales så vidt muligt automatisk inden udgangen af
januar 2023.
19
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås derfor, at udbetaling af engangsbeløbet knyttes op på en
betingelse om, at en modtager skal have en NemKonto. De personer, der
ikke har fået udbetalt engangsbeløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil
kunne anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte deres NemId
eller MitId på NemKonto.dk eller via banken.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
kan udbetale engangsbeløbet på grund af, at personen ikke har en
NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension via Digital Post give
meddelelse til personen om muligheden for at få engangsbeløbet udbetalt,
hvis personen anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt
brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til personer, der ikke er
omfattet af, eller som er fritaget fra Digital Post.
Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i deres årsbrev til modtagere
af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet orienterer om
muligheden for at få udbetalt engangsbeløb.
Herudover vil der være information til målgrupperne på f.eks. borger.dk
og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekrutterings hjemmeside om
engangsbeløbet således, at personer i målgruppen vil kunne henvende sig
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangsbeløbet
udbetalt.
For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
oplyse personen om, hvorvidt den manglende udbetaling skyldes, at
personens personnummer ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund
for udbetaling til målgruppen, eller om det skyldes en manglende
NemKonto. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler efter 1. marts
2023 automatisk engangsbeløbet til personer, der først anviser en
NemKonto efter, at den første udbetaling har fundet sted. I de særlige
tilfælde, hvor en person ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed
ikke kan anvise en NemKonto, kan personen ansøge om engangsbeløbet
ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til
udbetaling af engangsbeløbet.
For de personer, der har modtaget en ydelse for marts 2022, men som ikke
har fået udbetalt engangsbeløbet f.eks. som følge af datafejl, foreslås det
videre, at disse personer kan henvende sig til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og anmode om at få engangsbeløbet udbetalt. Det er en
20
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan dokumentere, at
personen for marts 2022 fik udbetalt en af de nævnte ydelser. Det kan være
i form af en kopi af et kontoudtog fra banken eller en
udbetalingsmeddelelse. Det betyder, at personer, der har modtaget en
ydelse for marts 2022 uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved
henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage
engangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne, herunder at de har
anvist en NemKonto til udbetalingen.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan
ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det foreslås således, at der kan
ansøges om udbetaling af engangsbeløb efter de automatiske udbetalinger
er gennemført og i tre måneder derefter. Det vil sige fra den 1. marts 2023
til og med den 31. maj 2023.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangsbeløb, som
er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet, ikke skal
betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl
i udsøgningsdata, og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til 4.000
kr.
Forslaget vil hænge sammen med forslaget til § 5, hvorefter udbetalingen
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som udgangspunkt sker på baggrund
af data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter i
tilgængelige registre.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op til 4.000 kr., selv
om ydelsesmodtageren ikke var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen
f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse
med udbetalingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har indhentet fra tilgængelige registre i forbindelse med
udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis en myndighedsfejl medfører, at
ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt ydelsen automatisk, jf. forslaget
til § 5, har borgeren ret til at få beløbet efterbetalt. Der henvises til
bemærkningerne til § 5, stk. 2.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere,
om ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende ved
21
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelsesmodtageren vidste, at vedkommende
ikke havde ret til en af de ydelser for marts måned, der er en betingelse for
at være en del af målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde vil de uskrevne
regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at i de tilfælde,
hvor der ikke er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med
udbetalingen, skal det bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget
engangsbeløbet mod bedre vidende. Da ydelsen som udgangspunkt
udbetales automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige
forsørgelsesydelser, der er modtaget for marts 2022, vurderes det, at
muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger fra borgeren,
vil være minimal.
3.3. Engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-
handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger
3.3.1. Gældende ret
Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere ændringer, og
bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 med senere ændringer (SU-
bekendtgørelsen).
SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller
privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU udbetales med et beløb
pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret) og gives som
udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse
betingelser gives til uddannelse i udlandet.
De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde
for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1. Den
uddannelsessøgende skal f.eks. være indskrevet på og gennemgå en
uddannelse, der er godkendt som SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr.
1.
SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1.
Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse,
som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget
22
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (SU-
handicaptillæg), jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium som tillæg til
uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, jf. SU-lovens § 7, stk. 4, nr.
1 (SU-forsørgertillæg som enlig forsørger).
SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto og udbetales forud i
månedlige rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1 og 2.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for stigende
energipriser af 24. juni 2022, at der skal udbetales et skattefrit
engangsbeløb på 2.000 kr. i 2022 til SU-modtagere, der modtager SU-
handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Det følger
endvidere af aftalen, at modtagergruppen er uddannelsessøgende, der for
marts 2022 modtog enten SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som
enlig forsøger.
Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangsbeløb til
uddannelsessøgende, som for marts 2022 har modtaget SU-handicaptillæg
eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Engangsbeløbet skal
understøtte nogle af de uddannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved
at øge deres indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem
erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt ramt af de
aktuelle prisstigninger.
Det vil ikke have betydning for retten til engangsbeløbet, hvornår ydelsen
for marts 2022 er blevet udbetalt. En udbetaling for marts 2022, som f.eks.
først er sket i maj 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet.
Uddannelsessøgende, der ikke har modtaget en udbetaling af SU-
handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022
f.eks. fordi den uddannelsessøgende for denne måned har fravalgt SU, vil
ikke være berettiget til engangsbeløbet.
Det foreslås, at engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter
uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
Engangsbeløbet tilfalder således ikke boet.
23
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne træffe
afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til
engangsbeløbet, hvis det viser sig, at en uddannelsessøgende, som har
modtaget en af de nævnte tillægsstipendier for marts 2022, ikke har fået
udbetalt engangsbeløbet ved den automatiske udbetaling. Engangsbeløbet
vil i disse sager blive udbetalt på grundlag af dokumentation fra den
uddannelsessøgende.
Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb pr.
uddannelsessøgende. Uddannelsessøgende, der både har modtaget SU-
handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022,
vil således kun modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.
De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et
skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet
på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for marts 2022 eller på
udbetalingstidspunktet for engangsbeløbet.
Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så
vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022.
Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbetales automatisk
på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra den
uddannelsessøgende. En automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede
uddannelsessøgende modtager engangsbeløbet, uanset hvilken situation de
befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt
muligt kan ske hurtigst muligt i 2022.
Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der herefter udbetaler engangsbeløbet uden yderligere
sagsbehandling.
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist for Uddannelses- og
Forskningsstyrelsens fremsendelse af oplysninger med henblik på, at
engangsbeløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022.
24
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0025.png
Ligeledes fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket format
oplysningerne skal fremsendes i.
Det foreslås, at udbetaling af engangsbeløbet knyttes op på en betingelse
om, at en modtager skal have en NemKonto. De uddannelsessøgende, der
ikke har fået udbetalt engangsbeløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil
kunne anvise en konto, som NemKonto, enten ved at benytte deres NemId
eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
kan udbetale tilskuddet på grund af, at den uddannelsessøgende ikke har en
NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ved almindeligt brev
give meddelelse til den uddannelsessøgende om muligheden for at få
engangsbeløbet udbetalt, hvis den uddannelsessøgende anviser en
NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev til den
uddannelsessøgendes bopælsadresse ifølge CPR.
Herudover vil der være information til de uddannelsessøgende på f.eks.
borger.dk og
www.su.dk
om engangsbeløbet således, at
uddannelsessøgende i målgruppen vil kunne henvende sig til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangsbeløbet
udbetalt.
For uddannelsessøgende, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om, hvorvidt den
manglende udbetaling skyldes, at den uddannelsessøgendes personnummer
ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling til
målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler senest umiddelbart efter 1.
marts 2023 automatisk engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der først
anviser en NemKonto efter, at den første automatiske udbetaling har fundet
sted. SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på
udbetaling af SU. I de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for
udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager og ikke længere
har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere kan anvise en
NemKonto, kan personen ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets
Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.
25
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
For de uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handicaptillæg eller SU-
forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022, men som ikke har fået
udbetalt engangsbeløbet, f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at
disse uddannelsessøgende kan henvende sig til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og anmode om at få engangsbeløbet udbetalt. Det er en
forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at den uddannelsessøgende kan
dokumentere, at den uddannelsessøgende for marts 2022 fik udbetalt en af
de nævnte tillægsstipendier . Det kan være i form af en udskrift fra minSU,
hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Det betyder,
at uddannelsessøgende, der har modtaget et af de nævnte tillægsstipendier
for marts 2022 uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved
henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage
engangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.
Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan
ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det foreslås således, at der kan
ansøges om udbetaling af engangsbeløb efter de automatiske udbetalinger
er gennemført og til og med den 15. februar 2023.
Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangsbeløb, som
er udbetalt til en uddannelsessøgende, der ikke er berettiget til tilskuddet,
eller til dennes dødsbo, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes
en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og det beløb, som er
modtaget uberettiget, er op til 4.000 kr.
Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi
dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er
blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes
dødsbo, vil engangsbeløbet ligeledes ikke blive krævet tilbagebetalt fra
boet.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 11, hvorefter udbetalingen
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som udgangspunkt sker på baggrund
af data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-
administrative it-system US2000.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op til 4.000 kr., selv
om den uddannelsessøgende ikke var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen
26
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse
med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen har oversendt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere,
om den uddannelsessøgende har modtaget engangsbeløbet mod bedre
vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi den uddannelsessøgende vidste,
at vedkommende ikke havde ret til en af de tillægsstipendier for marts
måned, der er en betingelse for at være en del af målgruppen for
engangsbeløbet. I andre tilfælde vil de uskrevne regler om condictio
indebiti være gældende. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale
om en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a.
vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet mod bedre
vidende. Da engangsbeløbet som udgangspunkt udbetales automatisk på
baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er
modtaget for marts 2022, vurderes det, at muligheden for fejludbetalinger,
som skyldes fejloplysninger fra borgeren, vil være minimal.
3.4. Klageadgang
3.4.1. Gældende ret
Det er et kriterie for udbetalingen af ekstra økonomisk støtte, at personen
har været berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022 efter lov
om social pension. Tilsvarende er det et kriterie for udbetaling af
engangsbeløbet, at personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser,
der fremgår af lovforslagets §§ 4 og 10, for marts 2022. Der er i forhold til
disse ydelser klageadgang i det omfang, at det følger af øvrig lovgivning.
Der er f.eks. i forhold til ældrecheck klageadgang til Ankestyrelsen, jf. §
50, stk. 3, i lov om social pension og i forhold til efterløn er der i § 98 og
99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. klageadgang til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og dernæst til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Der er i forhold til retten til og udbetaling af SU,
herunder SU-handicaptillæg og forsørgertillæg for enlig forsørger, som
udgangspunkt klageadgang til Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, jf. SU-lovens § 46.
Udbetalingen af ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal varetages af
henholdsvis Udbetaling Danmark og af Arbejdsmarkedets Tillægspension,
og der vil derfor ikke være administrativ rekurs til staten som led i et
27
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
almindeligt over/underordnelsesforhold, idet hverken Udbetaling Danmark
eller Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår i det statslige hierarki.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at
etablere en klageadgang i forhold til ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløbet. Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet vurderer, at der ligeledes ikke er behov for at
etablere en klageadgang i forhold til engangsbeløbet. Baggrunden herfor
er, at afgørelserne herom er baseret på objektive kriterier, der let kan
konstateres af den udbetalende myndighed. Desuden har personen
mulighed for ved henvendelse til myndigheden at få rettet op på eventuelle
fejl i forbindelse med udsøgningen og udbetalingen eller at ansøge om
udbetaling af støtte eller tilskud i en periode efter, at den automatiske
udsøgning og udbetaling er afsluttet, hvis vedkommende efterfølgende
bliver berettiget til at modtage støtten eller tilskuddet.
Der er derfor ikke fastsat klageadgang til anden administrativ myndighed
for Udbetaling Danmark eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions
afgørelser efter denne lov.
Der vil således heller ikke kunne klages over et afslag på en ansøgning om
støtte eller engangsbeløb efter forslaget til § 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11,
stk. 3.
Myndighedens afgørelse om den ydelse, der giver ret til støtten eller
tilskuddet, fx ældrecheck eller efterløn, kan fortsat påklages efter de
gældende regler.
Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den berettigede
personkreds, jf. forslaget til §§ 1, 5 og 12, ikke udgør en forvaltningsretlig
afgørelse, men et processkridt, og at det derfor ifølge de forvaltningsretlige
regler ikke kan påklages.
3.5 Placering af opgaven hos Udbetaling Danmark og
Arbejdsmarkedets Tillægspension
3.5.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark administrerer i dag udbetalingen af folkepension,
herunder ældrecheck, mens Arbejdsmarkedets Tillægspension ligeledes
28
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
administrerer en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne,
hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af
registerbaserede data.
Herudover leverer Arbejdsmarkedets Tillægspension administrativ og
teknisk bistand til Udbetaling Danmark på omkostningsdækket basis, jf. §
15 i lov om Udbetaling Danmark.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling af både ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal være
enkelt at administrere, og administrationen skal sikre, at udbetalingerne
sker til berettigede personer, der for 2022 modtog ældrecheck eller for
marts 2022 helt eller delvist modtog offentlige forsørgelsesydelser som
nævnt i §§ 4 og 10.
Udbetaling af støtte og tilskud skal i størst muligt omfang ske uden
ansøgning og skal derfor kunne understøttes digitalt og så vidt muligt
baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for
afgrænsningen af berettigede personer i den relevante periode.
Det foreslås, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte
administreres af Udbetaling Danmark, mens udbetaling af de to
engangsbeløb varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget vil indebære, at både ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb
udbetales med administrativ og teknisk bistand fra henholdsvis Udbetaling
Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket
basis. Det vil indebære, at Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger,
herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med opgaven med udbetaling
af ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb fra staten.
Det foreslås, at staten finansierer Udbetaling Danmarks omkostninger med
at varetage administrationen af den ekstra økonomiske støtte og
Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger med at varetage
administrationen af engangsbeløbet.
Det foreslås også, at staten skal afholde udgifterne til ekstra økonomisk
støtte og til engangsbeløb efter loven.
29
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
3.6. Forbud mod retsforfølgning
3.6.1 Gældende ret
Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud, f.eks. ekstra
økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil for borgeren være en fordring.
Borgerne, herunder de ovenfor nævnte ydelsesmodtagere, kan som
udgangspunkt råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage
formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en
tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket
er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales
til særlige formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales
til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de
aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række
aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes
adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512
forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag (§
512, stk. 2).
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, indeholder i §§ 7-9 a regler
om modregning.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at krav på engangsbeløb hverken skal kunne overdrages eller
gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige eller private
kreditorer, frem til udbetalingstidspunktet. Det foreslås videre, at kravet på
engangsbeløbet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle
private eller offentlige krav.
Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om
overdragelse af kravet på engangsbeløbet, vil en sådan aftale være ugyldig.
Det samme vil gælde en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene vil være beskyttet mod
retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene
indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil
kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle
30
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod
beløbet.
3.7. Fritagelse fra formueopgørelsen frem til og med 2025
3.7.1 Gældende ret
Hvis ydelsesmodtageren ikke forbruger den ekstra økonomiske støtte
eller engangsbeløbene, men i stedet indsætter beløbet på en bankkonto i et
pengeinstitut eller lignende, vil beløbet blive indberettet til
skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Oplysningerne
anvendes bl.a. ved den årlige formueopgørelse vedrørende pension og
boligstøtte. Hvis den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene ikke
forbruges, vil den således kunne forøge formuen og dermed påvirke retten
til visse ydelser.
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås derfor, at der fastsættes en særregel, som vil medføre, at
ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene ikke skal indgå i tildeling og
beregning af eller medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til dennes
eventuelle ægtefælle, samlever eller hustandsmedlemmer frem til og med
år 2025.
Derfor foreslås det, at ydelsesmodtageren kan anmode den relevante
myndighed om at se bort fra den ekstra økonomiske støtte eller
engangsbeløbene i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i
forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2025.
Herefter vil den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene kunne
påvirke udbetalingen af visse ydelser, hvis ydelsen ikke er forbrugt inden
da, idet det efter udgangen af 2025 vil indgå i formueopgørelsen.
4. Behandling af personoplysninger og forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget vil indebære, at myndighederne vil være forpligtet til
behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af
oplysninger om personer, der modtager ældrecheck for 2022 eller offentlig
forsørgelsesydelse som nævnt i §§ 4 og 10 helt eller delvist for marts 2022.
Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige og fortrolige,
men ikke følsomme personoplysninger. Dog vil der efter Uddannelses- og
Forskningsministeriets vurdering være tale om behandling af følsomme
31
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
personoplysninger for så vidt angår personer, der for marts 2022 modtog
SU-handicaptillæg, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1.
Det vurderes, at forpligtelsen til indsamling, samkøring og videregivelse
kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1
litra e. Efter Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan personnumre
behandles med henblik på entydig dokumentation eller som
journalnummer. For så vidt angår behandlingen af oplysninger om
modtagere af SU-handicaptillæg vurderes de foreslåede bestemmelser at
kunne fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling af følsomme oplysninger kan
ske, når det er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares.
Den foreslåede behandling af personoplysningerne vurderes at være
nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede personkreds og sikre, at
alle berettigede personer så vidt muligt automatisk får udbetalt støtten eller
engangsbeløbene uden, at personen selv skal ansøge herom.
Det vurderes endvidere, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsens
udsøgning af oplysninger om, hvilke uddannelsessøgende der for marts
2022 modtog SU-handicaptillæg, er nødvendig for, at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i
forbindelse med udsøgningen af oplysninger alene udsøger – og
videregiver til Arbejdsmarkedets Tillægspension – personnumre på de
uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handicaptillæg for marts 2022.
Oplysninger om årsagen til, at de uddannelsessøgende modtager SU-
handicaptillæg, vil hverken blive udsøgt eller videregivet i forbindelse med
udbetalingen af engangsbeløbet.
Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 12 vil udgøre
nationale særregler for behandling af personoplysninger, og at denne ligger
inden for det nationale råderum, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 og 2.
Det vurderes endvidere, at bestemmelserne i lovforslaget vil fastlægge et
retskrav for den berettigede personkreds, som indebærer, at Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension kan behandle
oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
32
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det er derudover vurderingen, at de foreslåede regler sikre klarhed om
myndighedernes behandling, herunder indsamling, samkøring og
videregivelse af personoplysninger. Reglerne skal sikre at myndighedernes
behandling af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten
i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og
videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret,
og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser.
Det bemærkes, at personer, som ikke er blevet udsøgt som værende i
målgruppen for engangsbeløb efter §§ 6 og 12, og som derfor ikke har fået
udbetalt beløbet automatisk, vil have mulighed for at ansøge om
udbetaling efter forslaget til § 5, stk. 4, og § 11, stk. 3. Behandlingen af
ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af reglerne i
databeskyttelsesforordningens kapitel III om den registreredes rettigheder.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5,
forudsættes i øvrigt at vil blive iagttaget i forbindelse med de nævnte
behandlinger af personoplysninger, herunder i forbindelse med behandling
af oplysninger om ydelsesmodtagere.
Der henvises til forslagets §§ 6 og 12 og bemærkningerne hertil.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget udmøntes den del af Aftale om kompensation af borgere
for stigende energipriser, der vedrører en ekstra økonomisk støtte til
modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillæg
og forsørgertillæg som enlige forsørgere. Lovforslaget finansieres i
henhold til aftalen.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige merudgifter på
757,3 mio. kr. i 2022, 1.333,6 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024,
svarende til et mindreprovenu efter tilbageløb på 580,2 mio. kr. i 2022,
1.023,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, jf. tabel 1. Heraf udgør 6,2
33
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0034.png
mio. kr. i 2022, 4,0 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024
implementeringsomkostninger for det offentlige.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau.
Statslige udgifter
Heraf:
Ydelsesmæssige konsekvenser
Implementeringskonsekvenser
Kommunale udgifter
Umiddelbar virkning i alt
Virkning efter skat og tilbageløb
2022
757,3
751,1
6,2
0,0
757,3
580,2
2023
1.333,6
1.329,6
4,0
0,0
1.333,6
1.023,4
2024
0,3
0,0
0,3
0,0
0,3
0,3
2025
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2026
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
De statslige merudgifter i 2022 indarbejdes på lov om tillægsbevilling for
finansåret 2022.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og
regionerne.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
5.1.1 En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken
Folkepensionister i målgruppen for den ekstra økonomiske støtte er på
baggrund af indtægt- og formueforhold ud over den løbende
folkepensionsydelse også berettiget til den supplerende pensionsydelse i
2022. Den supplerende pensionsydelse bliver udbetalt én gang om året,
som udgangspunkt i januar. Der er i år udbetalt den supplerende
pensionsydelse til i alt ca. 290.000 folkepensionister inkl. pensionister
bosiddende i udlandet.
På den baggrund skønnes det, at et ekstra skattefrit beløb på samlet 5.000
kr., der udbetales i to rater på 2.500 kr. i hhv. 2022 og 2023, vil indebære
ydelsesmæssige merudgifter på 720,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. Efter
tilbageløb skønnes merudgifterne til 550,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023,
jf. tabel 2.
Tabel 2: Ydelsesmæssige konsekvenser som følge af en ekstra økonomisk støtte til
modtagere af ældrechecken
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau.
2022
2023
2024
2025
2026
34
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0035.png
Statslige udgifter
Heraf:
Engangstilskud til ydelsesmodtagere
Kommunale udgifter
Umiddelbar virkning i alt
720,0
720,0
0,0
720,0
720,0
720,0
0,0
720,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Virkning efter skat og tilbageløb
550,0
550,0
0,0
Anm.: Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da
engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefritagelsen
medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en
skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse. Engangstilskuddet vil dog medføre
et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes at svarer til 23 pct. af de
umiddelbare merudgifter til engangstilskuddet.
Den ekstra økonomiske støtte til folkepensionister administreres og
udbetales af Udbetaling Danmark og finansiers af staten. Udbetaling
Danmark oplyser, at forslaget skønnes, at medføre administrative udgifter
på ca. 3,7 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024 til
implementering og sagsbehandling mv.
5.1.2 Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere
Udbetaling af et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til
overførselsmodtagere, der for marts 2022 modtog enten førtidspension,
seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse samt SU-
handicaptillæg eller forsørgertillæg som enlig forsørger, skønnes at
omfatte i alt godt 320.000 personer. Heraf udgøre ca. 15.500
uddannelsessøgende, der forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 2.
halvdel 2022, og ca. 305.000 overførselsmodtagere på
tilbagetrækningsordninger, der forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 1.
halvdel 2023.
Det skønnes på den baggrund, at der i engangstilskud til
overførselsmodtagere vil blive udbetalt 31,1 mio. kr. i 2022 og 609,6 mio.
kr. i 2023, svarende til 24,0 mio. kr. i 2022 og 469,4 mio. kr. i 2023 efter
tilbageløb, jf. tabel 3.
Tabel 3: Ydelsesmæssige konsekvenser som følge af engangsbeløb til visse
overførselsmodtagere
Merudgifter i mio. kr.,
2022-niveau.
Statslige udgifter
Heraf:
Engangstilskud til ydelsesmodtagere
2022
31,1
31,1
2023
609,6
609,6
2024
0,0
0,0
2025
0,0
0,0
2026
0,0
0,0
35
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0036.png
Kommunale udgifter
Umiddelbar virkning i alt
0,0
31,1
0,0
609,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Virkning efter skat og tilbageløb
24,0
469,4
0,0
Anm.: Den foreslåede skattefritagelse er neutral over for de offentlige finanser, da
engangstilskuddet er fastsat under forudsætning om skattefritagelse. Skattefritagelsen
medfører endvidere ingen umiddelbar provenuvirkning, da der ikke er tale om en
skattefritagelse af en eksisterende skattepligtig ydelse. Engangstilskuddet vil dog medføre
et øget tilbageløb i form af moms og afgifter, der skønnes at svarer til 23 pct. af de
umiddelbare merudgifter til engangstilskuddet.
Engangsbeløbet til overførselsmodtagere administreres og udbetales af
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og finansiers af staten.
Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyser, at forslaget skønnes, at medføre
administrative udgifter på ca. 2,5 mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til
implementering og sagsbehandling mv.
Udbetalingen vil bl.a. ske på baggrund af en udsøgning fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering med cpr-numre på de borgere, der er
berettiget til beløbet. Der afsættes derfor endvidere 0,3 mio. kr. i 2022 til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til udgifter til udsøgning og
validering af dataudtræk. Det bemærkes, at udsøgningen af den del af
målgruppen som ikke kan udtrækkes på baggrund af allerede tilgængelig
data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sker ved at øvrige
myndigheder videresender de relevante oplysninger på de forskellige
målgrupper til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
5.2. Implementeringskonsekvenser
Ekstra økonomisk støtte skal efter lovforslaget som udgangspunkt
udbetales uden ansøgning af Udbetaling Danmark, som i forvejen
udbetaler ældrecheck til samme målgruppe.
Efter lovforslaget udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension uden
ansøgning et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, der for marts
2022 helt eller delvist modtog førtidspension, seniorpension, tidligpension,
efterløn eller fleksydelse.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler også et skattefrit
engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022
modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige forsørgere.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget har visse
implementeringskonsekvenser i form af behov for it-understøttelse, nye
arbejdsgange og betydning for borgerne, men at disse vurderes at være af
36
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
begrænset omfang. Implementeringskonsekvenserne er i lovforslaget søgt
minimeret ved i videst muligt omfang at basere ordningen på objektive
kriterier, som muliggør automatisk udbetaling og genbrug af eksisterende
offentlig it-infrastruktur. Desuden gives der adgang til at søge om ekstra
økonomisk støtte eller engangsbeløb, hvis personen ikke automatisk fik
udbetalt ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb, men mener sig
berettiget hertil.
Lovforslaget er udarbejdet efter principperne for digitaliseringsklar
lovgivning, idet udbetalingerne er baseret på et objektivt konstaterbart
kriterie om
ret til ældrecheck til en nærmere bestemt målgruppe i en given
periode,
modtagelse af førtidspension, seniorpension, tidlig pension,
efterløn eller fleksydelse for marts 2022, eller
modtagelse af stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige
forsørgere for marts 2022.
Udbetalingerne sker så vidt muligt automatisk på baggrund af
myndighedernes genbrug af data om målgruppen. Udbetaling Danmark
foretager udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på grund af de
oplysninger, Udbetaling Danmark i forvejen er i besiddelse af om
udbetaling af ældrecheck til folkepensionister. Arbejdsmarkedets
Tillægspension foretager udbetaling af engangsbeløb på grundlag af
oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forvejen
er i besiddelse af om modtagere af førtids- og seniorpension, tidlig
pension, efterløn og fleksydelse, og som Uddannelses- og
Forskningsministeriet i forvejen er i besiddelse af om uddannelsessøgende,
som modtager stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige forsørgere.
Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og klare regler, princip
3 om automatisk sagsbehandling og princip 4 om sammenhæng på tværs
og genbrug af data.
Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering. Udbetaling Danmark foretager i forvejen sikker
databehandling om samme målgruppe i forbindelse med administrationen
af pensionsreglerne.
37
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Lovforslaget indeholder endvidere regler om behandling af
personoplysninger for personer, der modtager engangsbeløbene. Der er i
konkret udformede lovbestemmelser taget stilling til, hvilke data der skal
indhentes til brug for udsøgning af målgruppen og administration af
tilskuddet, og der er redegjort for de databeskyttelsesretlige regler.
Endvidere er der taget stilling til betydningen af den automatiserede
udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere, der er omfattet af
målgruppen, men ikke får udbetalt tilskuddet automatisk, kan ansøge om
tilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter på baggrund
af dokumentation fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren
har ret til engangstilskuddet.
Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som
myndighed overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til
it-sikkerhed. Dataunderstøttelsen vil delvist basere sig på Udbetaling
Danmarks og Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende it-systemer.
Udbetalingen af ekstra økonomisk støtte vil ske via de kanaler, som
Udbetaling Danmark anvender til udbetaling af ældrechecken til samme
målgruppe. Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af
engangsbeløbene vil skulle ske til modtagernes NemKonto. Dermed lever
forslaget også op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.
Udbetaling Danmarks administration af den ekstra økonomiske støtte vil
med forslaget være omfattet af reglerne om digital kommunikation i lov
om Udbetaling Danmark. Der er i lovforslaget fastsat regler om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions digitale kommunikation til personer,
der får udbetalt engangsbeløb, eller som er berettiget hertil. Forslaget lever
dermed også op til princip 2.
For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl bemærkes det,
at for personer, der ansøger om engangsbeløb, er der ikke lagt op til, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage kontrol af, om borgeren
for marts 2022 har modtaget den ydelse, der udløser retten til
engangsbeløbet, idet dokumentation fra borgeren i form af en kopi af f.eks.
en udbetalingsmeddelelse må anses for at være tilstrækkeligt.
38
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for
borgerne, idet den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene i
overvejende grad vil blive udbetalt automatisk. Forslaget vil således alene
medføre administrative konsekvenser for borgere, der ikke har modtaget
ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene automatisk, samt for de
borgere, der er berettiget til engangsbeløbene og som ikke har en
NemKonto. Borgere, der ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte og
engangsbeløbene automatisk vil efter lovforslaget skulle søge om ydelsen
ved henholdsvis Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets
Tillægspension jf. forslaget § 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11, stk. 3. Borgere
der ikke har en NemKonto, vil skulle anvise en sådan.
8. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagets har i perioden fra den 15. august 2022 til den 16. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Revision, Bedre
Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-
39
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0040.png
kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler og –Gymnasier, Danske Erhvervsakademier, Lederne,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske
Seniorer, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen,
Faglige seniorer, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
Danske Lægestuderende, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forsikring & Pension, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforeningen
Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen,
Lærerstuderendes Landskreds, Mødrehjælpen, Pension Danmark,
Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for psykisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,
Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), SAND, SIND,
Sundhedskartellet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning,
Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreu
dgifter
(hvis
ja,
angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merud
gifter
(hvis
ja,
angiv
omfang/Hvis
nej,
anfør »Ingen«)
Stat:
Lovforslaget
skønnes samlet set at
medføre
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
40
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0041.png
ydelsesmæssige
merudgifter på
751,1 mio. kr. i 2022
og 1.329,6 mio. kr. i
2023.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsek Ingen
venser
for
stat,
kommuner og regioner
Stat:
Lovforslaget
skønnes samlet set at
medføre
administrative
konsekvenser på
6,2 mio. kr. i 2022,
4,0 mio. kr. i 2023
og 0,3 mio. kr. i
2024.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget skønnes at
have
begrænsede
administrative
konsekvenser
for
borgerne, idet den
ekstra økonomiske
støtte
og
engangsbeløbene i
overvejende grad vil
blive
udbetalt
automatisk.
Ingen
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
borgerne
Ingen
for
Ingen
for
Ingen
for
Klimamæssige
konsekvenser
41
Ingen
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0042.png
Miljø- og naturmæssige Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig
aspekter
Er i strid med de fem JA
NEJ
principper
for
X
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/Går videre
end minimumskrav i
EU-regulering (Sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter § 72 d i lov om social pension udbetales den supplerende
pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, der inden den 1. januar i
det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, i lov om social
pension og opfylder visse betingelser. Ældrecheck udbetales ikke, hvis
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue
overstiger formuegrænsen, som i 2022 er på 93.000 kr. Formuen opgøres
pr. 1. januar efter reglerne i § 14 b, stk. 2 og 3 og § 14 c i lov om social
pension på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven
senest er indberettet til skattemyndighederne.
Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes ældrechecken
afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social
pension. Ligeledes for folkepensionister, der er berettiget til en
procentandel af fuld pension (brøkpension) nedsættes ældrechecken i
forhold hertil, jf. § 5, stk. 2 og 3 i lov om social pension. Ældrechecken
udbetales af Udbetaling Danmark i januar måned, hvis Udbetaling
Danmark har de nødvendige oplysninger, jf. § 72 d, stk. 5. Hvis den
beregnede ældrecheck er mindre end 200 kr., udbetales den ikke.
Efter § 36, stk. 1, i lov om social pension afgør kommunalbestyrelsen, på
hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen
skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Pensionisten og
42
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
kommunalbestyrelsen kan også aftale, at kommunalbestyrelsen skal
administrere pensionen, jf. § 36, stk. 2. Kommunen giver efter stk. 3
Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, og
Udbetaling Danmark overfører den pension, som pensionisten ville have
fået udbetalt, til kommunen.
Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende
pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen
af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar,
som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter § 39 b, stk. 1, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Det gælder også for
den supplerende pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at Udbetaling Danmark uden ansøgning
udbetaler ekstra økonomisk støtte til en person, der har ret til og har fået
udbetalt supplerende pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d i lov om
social pension, jf. dog stk. 4.
Der vil efter forslaget være tale om en automatisk udbetaling, hvor
personen som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden
og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er
opfyldt.
Det følger af bestemmelsen, at pensionisten skal have fået udbetalt
ældrecheck for 2022 for at kunne få udbetalt ekstra økonomisk støtte. Det
er således ikke afgørende, hvornår udbetalingen af ældrechecken for 2022
finder sted.
Udbetalingstidspunktet for ældrechecken kan dog have betydning for,
hvornår den automatiske udbetaling af ekstra økonomisk støtte sker.
Det foreslås i
stk. 2,
at der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på
2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.
Første udbetaling af 2.500 kr. vil omfattet personer, som har fået udbetalt
ældrecheck i perioden fra januar og indtil udbetalingstidspunktet,
forventeligt i september 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1.
43
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
kvartal 2023 og vil som udgangspunkt omfatte præcis samme målgruppe.
Herefter vil der være yderligere 2 runder i 2023 for personer, som i
forbindelse med efterreguleringen for 2022 først får efterbetalt
ældrechecken i 2023. I disse tilfælde kan der eventuelt være tale om at
udbetale et samlet beløb på 5.000 kr., hvis personen ikke tidligere har
modtaget ekstra økonomisk støtte.
Hvis ældrechecken f.eks. ikke er blevet udbetalt i januar 2022, fordi
tillægsprocenten på daværende tidspunkt var 0, men pensionen
efterfølgende f.eks. i oktober 2022 omregnes og tillægsprocenten i den
forbindelse ændrer sig, vil der således ikke på dette tidspunkt ske
efterbetaling af ældrechecken. Ældrechecken vil i disse tilfælde først blive
efterbetalt i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2022, som
finder sted i 2023. I et sådant tilfælde vil udbetaling af ekstra økonomisk
støtte derfor først ske på baggrund af en fornyet udsøgning i 2023, når
efterreguleringen og udbetalingen af ældrechecken er gennemført.
Berettigelsen til udbetaling af ekstra økonomisk støtte opstår således i
disse tilfælde først, når der er sket efterregulering og i den forbindelse
udbetalt ældrecheck.
Tilsvarende kan der ske en samlet udbetaling til personer, som ikke
automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte og derfor søger om
udbetaling af støtten efterfølgende efter forslaget til stk. 5.
Dog vil der ikke kunne udbetales ekstra økonomisk støtte for personer,
som først får efterbetalt en ældrecheck for 2022 efter den 31. december
2024, da dette foreslås som frist for indgivelse af ansøgning om ekstra
økonomisk støtte efter den automatiske udsøgning er afsluttet ultimo 2023,
jf. forslagets § 1, stk. 5.
Hvis pensionisten er berettiget til ældrecheck for andre perioder end
2022, vil dette heller ikke give ret til ekstra økonomisk støtte, selv om en
ældrecheck for 2021 først efterbetales i 2022.
Forslaget vil således indebære, at folkepensionister, som ikke er
berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, heller ikke vil blive
berettiget til ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. Det gælder også,
hvis pensionisten ikke har fået udbetalt ældrecheck, fordi ældrecheckens
størrelse er under 200 kr., eller hvis ældrechecken er blevet tilbagebetalt
forud for udbetalingstidspunktet.
44
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås i
stk. 3,
at ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk.
1 og 2 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil indebære, at hvis en kommune efter reglerne i § 36 i lov om
social pension har indgået aftale med pensionisten eller har afgjort på
hvilken måde pensionen skal udbetales, fordi kommunen skønner, at
pensionisten ikke kan administrere pensionen, finder aftalen eller
afgørelsen herom tilsvarende anvendelse i forbindelse med en udbetaling
af ekstra økonomisk støtte til pensionisten.
Det foreslås i
stk. 4,
at ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 ikke udbetales
til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved
døden.
Ekstra økonomisk støtte tilfalder derfor ikke boet, selv om afdøde har
modtaget ældrecheck for 2022 og derfor formelt set er omfattet af
målgruppen. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og
derfor f.eks. endnu ikke er blevet registret i CPR, og den ekstra
økonomiske støtte derfor er blevet udbetalt, vil støtten dog ikke blive
krævet tilbagebetalt fra boet.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at en person, der den 1. november 2023 ikke
automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er
berettiget til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan
i perioden fra den 1. november 2023 til den 31. december 2024 ansøge om
at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark.
Ansøgningen om ekstra økonomisk støtte skal være modtaget hos
Udbetaling Danmark senest 31. december 2024.
Forslaget sikrer, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om ekstra
økonomisk støtte, hvis folkepensionisten ikke har modtaget en udbetaling
af ekstra økonomisk støtte automatisk fra Udbetaling Danmark efter den
årlige efterregulering af pensionen for det foregående kalenderår efter de
gældende regler i § 39 b i lov om social pension. Det kan f.eks. være
relevant i de tilfælde, hvor efterreguleringen først finder sted efter sidste
automatiske udsøgning ultimo 2023, og personen først her får efterbetalt
ældrecheck.
45
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Forslaget vil indebære, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til
personer, som søger herom efter fristens udløb, selv om personen eventuelt
først får efterbetalt ældrechecken i 2025 eller senere.
Hvis Udbetaling Danmark i den mellemliggende periode fra den første
udbetaling af ekstra økonomisk støtte bliver opmærksom på, at en person,
der har været berettiget til og fået udbetalt ældrecheck for 2022, ved en fejl
ikke har modtaget den ekstra økonomiske støtte automatisk efter § 1, vil
Udbetaling Danmark rette op på fejlen og udbetale ekstra økonomisk støtte
til den berettigede person. Hvis årsagen til, at personen ikke har modtaget
ekstra økonomisk støtte skyldes, at ældrechecken først er udbetalt efter den
automatiske kørsel, vil udbetaling dog først ske ved den næste automatiske
udsøgning, da det i sådanne tilfælde ikke beror på en fejl.
Til § 2
Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende
pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen
af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar,
som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter § 39 b, stk. 1 i lov om social pension, foretager Udbetaling
Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det
forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregistret. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for
meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales, jf.
§ 39 b, stk. 5. Det gælder også for den supplerende pensionsydelse efter §
72 d i lov om social pension.
Efter § 41 i lov om social pension har pensionisten pligt til at oplyse de
relevante myndigheder om ændringer i forhold, der kan forventes at
medføre ændringer i pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Efter § 41, stk. 3 i lov om social pension, kan Udbetaling Danmark
afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug
for beregning og udbetaling af pensionen.
46
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Efter § 42, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten eller dennes
dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, hvis en
pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod
bedre vidende uberettiget har modtaget pension, jf. dog stk. 2.
Efter § 42, stk. 2, i lov om social pension finder § 42, stk. 1, ikke
anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret efter § 39, og ved den
årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår, jf. § 39 b, med mindre der er tale om omregning og
efterregulering på grund af ændringer af pensionistens personlige forhold.
Det foreslås i
§ 2,
at hvis pensionisten eller dennes dødsbo skal
tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk. 5,
eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt ekstra økonomisk
støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.
Det sikres herved, at pensionisten ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk
støtte, selv om pensionisten skal tilbagebetale den ældrecheck, som ligger
til grund for udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte, f.eks. i
forbindelse med den årlige efterregulering af pensionen eller hvis
pensionisten har undladt at afgive oplysninger eller har indsendt forkerte
oplysninger til Udbetaling Danmark og derved fået udbetalt ældrechecken.
Tilsvarende gælder ved en eventuel uberettiget udbetaling af ældrecheck
og ekstra økonomisk støtte til pensionistens dødsbo.
Herudover vil de ulovbestemte regler om condictio indebiti være
gældende. Det betyder, at der i andre tilfælde af fejludbetalinger af ekstra
økonomisk støtte skal foretages en konkret vurdering af, om pensionisten
har modtaget ekstra økonomisk støtte mod bedre vidende, for at beløbet
kan kræves tilbagebetalt.
Til § 3
Udbetaling Danmark varetager i dag opgaven med administration og
udbetaling af en række offentlige ydelser. Det gælder bl.a. tilkendelse og
udbetaling af folkepension, herunder ældrecheck efter § 72 d i lov om
social pension.
47
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1
administreres af Udbetaling Danmark.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk
støtte til Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler ældrechecken til
målgruppen.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2,
at Udbetaling Danmark har pligt til at videregive
oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har
modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt
opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende
ovennævnte oplysninger om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik,
overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. §
38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.,
hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Oplysningerne om ordingen kan herefter køres sammen med andre
relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge
arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på
statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.
Til § 4
Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til ydelsesmodtagere.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler
et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt
eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:
1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller
kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
48
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til
engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har haft ret til
en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse
for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil således også give ret til
engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre perioder vil omvendt
ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling for februar
2022.
De enkelte ydelser, der giver ret til beløbet, jf. nr. 1-5, beskrives
overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt
2.2.1.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har
modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel
2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022,
jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt
engangsbeløb. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får
udbetalt førtidspension for marts 2022 f.eks. på grund af
indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis
personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har
modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022
efter § 26 e i lov om social pension, får ikke udbetalt engangsbeløbet. Det
samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt
seniorpension for marts 2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering,
strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst
unddrager sig strafforfølgning.
49
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget
tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget
efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget
fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Det foreslås i
§ 4, stk. 2,
at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb
efter § 4, stk. 1 til samme person.
Engangsbeløbet udbetales ikke til en person i målgruppen, der på
udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så vidt angår afdøde
personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR
inden forsøg på udbetaling.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til
dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved
døden.
Engangsbeløbet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har modtaget en af de
omfattede forsørgelsesydelser for marts 2022 og derfor er omfattet af
målgruppen, jf. forslaget til § 4. Hvis dødsfaldet sker kort tid før
udbetalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og
engangsbeløbet derfor udbetales alligevel, vil beløbet ikke blive krævet
tilbage fra boet.
Til § 5
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal
personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister
er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af
Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil
offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling
50
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til
lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som
modtager betalinger fra offentlige myndigheder.
Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om
Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som
er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen
af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige
myndighed.
Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige
myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med
udbetalinger til borgere og virksomheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling
fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en
specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller
virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i
bekendtgørelse om Nemkontoordningen.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension
uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af §
4, som har en NemKonto.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som
udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at
betingelserne er opfyldt.
Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at modtageren har
modtaget en af de ydelser, der er nævnt i § 4. Desuden er det en betingelse,
at personen har anvist en NemKonto.
Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til
personer med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt
muligt skal finde sted inden udgangen af januar 2023.
Det foreslås i § 5 stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløbet får
meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle
institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto.
51
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor borgeren har en
konto, der er anvist som borgerens NemKonto, som skal meddele borgeren
afgørelse om engangsbeløbet.
Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver
lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut,
hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som
NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed
skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der
skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver
borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid
ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat
være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig
skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.
Det foreslås i § 5 stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension
anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto,
om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund
af en liste over personnumre på de personer, der er berettiget til beløb, men
som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital Post med
oplysning om, at personen kan modtage beløbet, hvis den pågældende
anviser en NemKonto.
Det foreslås i § 5 stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via Digital Post
eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når
ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.
For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder
Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR personens
bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der
fremgår af CPR.
Det forventes, at udbetalingen af beløb efter stk. 2 vil ske ad to omgange i
perioden mellem den 1. marts 2023 og den 31. maj 2023.
52
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt
engangsbeløb efter § 4, og som inden 31. maj 2023 anviser en NemKonto,
også får udbetalt beløbet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i
udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 4, har en NemKonto og
derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk.
Det foreslås i § 5 stk. 3, at Udbetaling Danmark orienterer i deres
årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i
udlandet om retten til engangsbeløb og opfodrer disse personer om at
anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.
Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort
opmærksom både efter stk. 2 og efter stk. 3 på muligheden for at få
udbetalt engangsbeløb, og vil herefter have mulighed for at reagere, hvis
de fortsat ikke har modtaget engangsbeløbet.
Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit
NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.
Årsbrevet forventes udsendt i november 2022.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 1. pkt., at ydelsesmodtagere, der den 1. marts
2023 ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om
engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om,
hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for
engangsbeløbet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling
automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de
situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata
vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som
ydelsesmodtager for marts måned. Det gælder også i de situationer, hvor
personen er omfattet af den berettigede personkreds efter § 4, men ikke har
modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en
NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension
oplyse personen om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne
få beløbet udbetalt.
53
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen,
fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne
ovenfor.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være
omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5.
Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog eller en
udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe
afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de
myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 6.
Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 4, at beløbet
kan udbetales til en NemKonto. Personen skal derfor oplyse, at der forud
for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en
konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på
Nemkonto.dk eller via banken.
Borgeren vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet
udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod
skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 4 med en begrundelse
for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har
dokumenteret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat
ikke har anvist en NemKonto.
Det foreslås i § 5 stk. 4, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal
være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 31. maj
2023.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration
af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en
situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for
nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være
berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er blevet
udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i udlandet.
54
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
2611872_0055.png
Det foreslås i § 5, stk. 5, at ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet
en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en
anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.
Forslaget er en fravigelse af hovedreglen om at engangstilskuddet skal
udbetales til NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som
ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en
NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan
oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse
med ansøgningen, som sker efter stk. 4.
Forslaget giver mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning vil
kunne få udbetalt engangsbeløbet på anden vis end til en NemKonto.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til
den oplyste konto.
Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til
ansøgningsordningen efter stk. 4. Bestemmelsen giver således ikke
mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i
forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.
Til § 6
Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig
myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan
myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det
Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger,
herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre
offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller
Indenrigs- og
Boligministeriet
har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver
55
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets
Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension
for ydelsesmodtagere omfattet af § 4.
Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
videregive oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest i uge
49 med henblik på udbetaling i januar 2023.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere nævnt i stk. 1, på
grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der
er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om
personnumre på de personer, der er omfattet af § 4, til brug for
udsøgningen af den berettigede personkreds.
Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 45
i de nævnte registre, sikrer, at flest mulige ydelsesmodtagere for marts, jf.
§ 4, er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af
engangsbeløbet uden ansøgning efter forslaget til § 5, stk. 1.
Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse
med udbetalingen af engangsbeløbet, idet Arbejdsmarkedets
Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om
personnummer.
Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan
udtrækkes i uge 45.
Udtræk af data i en anden uge end uge 45 kan f.eks. være nødvendigt, hvis
der skulle opstå uforudsete forhindringer for at trække data fra uge 45.
56
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås i § 6, stk. 3, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk.
1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de
personer, som er omfattet af § 4.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til
brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle,
herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer,
der er omfattet af § 4, og videregive personnumrene for de
ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 13.
Det foreslås i § 6 stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler
oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 4,
der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde
adresser på de personer, der ikke har NemKonto, i CPR og ikke i andre it-
systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i
overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister.
Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at ATP kan genbruge
oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om
Det Centrale Personregister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3. om
forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at engangsbeløb, som er udbetalt til en
ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke er fuldt ud berettiget til det
udbetalte beløb efter § 4, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen
skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets §
6 og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.
57
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 6, hvorefter udbetalingen fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i tilgængelige registre.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det
udbetalte beløt, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, udgør op til
4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en
fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
indhentet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 6. Grænsen på
4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at tilbagebetale
beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000
kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl.
Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.
Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales
til dødsboet efter en ydelsesmodtager, der på udbetalingstidspunktet er
afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er
udbetalt til boet efter en ydelsesmodtager ikke blive krævet tilbagebetalt.
Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks.
også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og
derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.
Til § 8
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige
udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er
understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.
Det foreslås i § 8, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres
af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med
58
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på
omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger,
herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af
engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket
basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke
beregnes moms af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må
påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre
lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten
vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i
tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved
udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage
engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at
begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregiver
oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der
har modtaget engangsbeløb efter §§ 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring
styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende
ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløbet til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse
og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i Lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter
data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre
relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge
59
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på
statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.
Til § 10
Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til
uddannelsessøgende, der modtager SU.
Det foreslås i §
10, stk. 1, nr. 1,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for
marts 2022
modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.
Det foreslås i §
10, stk. 1, nr. 2,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for
marts 2022
modtog stipendium som tillæg til enlige forsørgere
efter SU-
lovens § 7, stk. 4, nr. 1.
Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til
engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har modtaget et
af det anførte tillægsstipendier, uanset hvornår tillægget er blevet udbetalt.
En udbetaling af tillægget for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil
således også give ret til engangsbeløbet. Idet SU er forudbetalt og
udbetales ved udgangen af den forudgående kalendermåned, vil
udbetalingen ultimo februar 2022 for støttemåneden marts 2022 give ret til
engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre støttemåneder vil
omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling af
tillæg, der er tildelt for februar 2022.
De enkelte tillægsstipendier, der giver ret til beløbet, jf. § 10, beskrives
overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt
2.3.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb
efter stk. 1 til samme person.
Det foreslåede vil medføre, at en uddannelsessøgende, der for marts 2022
både er berettiget til SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig
forsørger, alene vil modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.
60
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til
dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået
ved døden.
Det foreslåede vil medføre, at engangsbeløbet ikke tilfalder boet, selv om
afdøde har modtaget en af de omfattede tillægsstipendier for marts 2022,
og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 10.
For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension
tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbetaling.
Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi
dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er
blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes
dødsbo, vil engangsbeløbet dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.
Der henvises til bemærkningerne til § 13.
Til § 11
Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, skal personer over 18 år, som i
henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer,
og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et
pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med
frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme
gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale
Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra
offentlige myndigheder.
Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om
Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som
er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen
af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige
myndighed.
61
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige
myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med
udbetalinger til borgere og virksomheder.
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling
fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en
specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller
virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i
bekendtgørelse om Nemkontoordningen.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension
uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet
af § 10, som har en NemKonto.
Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor de
uddannelsessøgende som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende
dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.
Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at den
uddannelsessøgende har modtaget et af de tillægsstipendier, der er nævnt i
§ 10, stk. 1. Desuden er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har
anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende har således ikke krav på at
få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af
den uddannelsessøgende ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til
beløbet. Det gælder både uddannelsessøgende med bopæl i Danmark og
uddannelsessøgende med bopæl i udlandet.
Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til
uddannelsessøgende med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen
så vidt muligt vil finde sted inden udgangen af 2022.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
at modtagere af engangsbeløbet får
meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle
institut, hvor den uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.
Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor den
uddannelsessøgende har en konto, der er anvist som den
uddannelsessøgendes NemKonto, som skal meddele den
uddannelsessøgende afgørelse om engangsbeløbet.
62
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver
lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut,
hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er blevet anvist af den
uddannelsessøgende som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af
ydelsen.
Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed
skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der
skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver
borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid
ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat
være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig
skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2, 1. pkt.,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension
anmoder uddannelsessøgende omfattet af § 10, som ikke har en
NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af
engangsbeløbet.
Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund
af en liste over personnumre på de uddannelsessøgende, der er berettiget til
engangsbeløbet, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse
ved almindeligt brev med oplysning om, at den uddannelsessøgende kan
modtage beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2, 2. pkt.,
at anmodningen sendes ved almindeligt
brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR. Arbejdsmarkedets
Tillægspension finder via opslag i CPR den uddannelsessøgendes
bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der
fremgår af CPR.
Det forventes, at udbetalingen af engangsbeløb efter stk. 2 vil ske løbende
i perioden mellem den 15. november 2022 og den 15. februar 2023.
Forslaget skal sikre, at uddannelsessøgende, som ikke tidligere har fået
udbetalt engangsbeløb efter § 10, og som inden den 15. februar 2023
anviser en NemKonto, også får udbetalt engangsbeløbet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at hovedparten af
tillægsstipendiemodtagere i både Danmark og udlandet, som er omfattet af
63
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
målgruppen efter § 11, har en NemKonto og derved vil få udbetalt
engangsbeløbet automatisk. Dette skyldes, at det følger af SU-lovens § 38
b, stk. 1, at SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto, hvorfor
alle SU-modtagere har måtte anvise en NemKonto for at modtage SU.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
at uddannelsessøgende, der pr. 15.
november 2022 ikke har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan ansøge om
engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om,
hvorvidt en uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds
for engangsbeløbet, selvom den uddannelsessøgende ikke har modtaget en
udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder
f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i data
vedrørende den uddannelsessøgende, herunder at den uddannelsessøgende
f.eks. ikke fremgår som tillægsstipendiemodtager for marts måned. Det
gælder også i de situationer, hvor den uddannelsessøgende er omfattet af
den berettigede personkreds efter § 10, men ikke har modtaget
udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I
sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse den
uddannelsessøgende om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at
kunne få beløbet udbetalt.
Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen,
fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne
ovenfor.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3, 2. pkt.,
at den uddannelsessøgende skal
dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise en NemKonto.
Dokumentationen kan være i form af en udskrift fra minSU, hvori retten til
tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af den
uddannelsessøgendes egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension
vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som
har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 11.
Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 3, at beløbet
kan udbetales til en NemKonto. Den uddannelsessøgende skal derfor
64
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Den
uddannelsessøgende kan anvise en konto som NemKonto enten ved at
benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.
Den uddannelsessøgende vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis
engangsbeløbet udbetales til den uddannelsessøgende. Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter
stk. 3 med en begrundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi
den uddannelsessøgende ikke har dokumenteret at være omfattet af
målgruppen.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3, 3. pkt.,
at ansøgningen om engangsbeløb skal
være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 15. februar
2023.
Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration
af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en
situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for
nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af tillægsstipendierne, som
kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er
blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for
tillægsstipendiemodtagere i udlandet.
Det foreslås i
§ 11, stk. 4,
at personer, som ikke kan få oprettet en
NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en anden
konto til udbetaling af engangsbeløbet.
Forslaget vil være en fravigelse af hovedreglen om at engangstilskuddet skal
udbetales til en NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som
ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en
NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan
oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse med
ansøgningen, som sker efter stk. 4.
Det bemærkes, at SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med
henblik på udbetaling af SU, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1. Den foreslåede
bestemmelse sigter dermed på de særlige tilfælde, hvor en person på
tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager, og
ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere
kan anvise en NemKonto. I de tilfælde vil personen kunne ansøge om
65
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden
konto til udbetaling af engangsbeløbet.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til
den oplyste konto.
Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til
ansøgningsordningen efter stk. 3. Bestemmelsen giver således ikke
mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i
forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.
Til § 12
Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, at hvis en offentlig myndighed
har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden
indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale
Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder
beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige
myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet
har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger
de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregiver
oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til
Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangstilskud
efter § 11, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har pligt til
at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for
personer omfattet af § 10.
Det foreslås i
§ 12, stk. 2,
at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1
vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og
personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10.
66
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til brug
for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder
samkøre som udgangspunkt almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om
personnumre på de uddannelsessøgende, der er omfattet af § 10, og
videregive personnumrene for de tillægsstipendiemodtagere, som er
berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det
bemærkes dog, at oplysning om, at personer i den berettigede
modtagerkreds opfylder betingelserne for at modtage SU-handicaptillæg,
vurderes at være en følsom oplysning i sig selv, også selvom der ikke
behandles oplysninger om den specifikke årsag til, at tillægget modtages.
De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 19.
Det foreslås i
§ 12, stk. 3,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler
oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 10,
der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde
adresser på de uddannelsessøgende, der ikke har NemKonto i CPR og ikke
i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen
sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale
Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan genbruge oplysninger om adresse
fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale
Personregister.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3, om
forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det foreslås i
§ 12, stk. 4,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
en frist og dataformat for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.
Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil give
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en frist for, hvilken dato oplysninger
efter stk. 1 senest skal oversendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Fristen forventes fastsat under hensyntagen til, at engangsbeløbet til
tillægsstipendiemodtagerne, jf. forslagets § 10, stk. 1, så vidt muligt kan
blive udbetalt hurtigst muligt i 2022.
67
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Til § 13
Det foreslås i
§ 13,
at engangsbeløb, som er udbetalt til en
uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til
det udbetalte beløb efter § 10, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen
skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets §
12, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.
Forslaget hænger sammen med forslaget til § 12, hvorefter udbetalingen
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-administrative it-
system US2000.
Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af
engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det
udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, udgør op til
4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en
fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har trukket fra
SU-systemet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 12. Grænsen
på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at uddannelsessøgende har pligt til at
tilbagebetale det fulde beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det
udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl. Ved
fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
kræve det fulde beløb, der er modtaget uberettiget, tilbagebetalt i medfør
af reglerne om condictio indebiti.
Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke
udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på
udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund
af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en uddannelsessøgende ikke
blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i
udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid
før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i
CPR.
68
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Til § 14
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige
udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er
understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.
Det foreslås i
§ 14,
at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med
administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på
omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger,
herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af
engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket
basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke
beregnes moms af ydelserne.
Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må
påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre
lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten
vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i
tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved
udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage
engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at
begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.
Til § 15
Det foreslås i
§ 15,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive
oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har
modtaget engangsbeløb efter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i
styrelsens statistiske datavarehus.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får en pligt til
at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløb til
69
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik,
overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. §
38 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.,
hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.
Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre
relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge
arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på
statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.
Til § 16
Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter
statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for
modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt
skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til
skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er
der ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede ekstra
økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck.
Det foreslås i
§ 16, stk. 1,
at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter §§ 4 og 10 er skattefri.
På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at ekstra økonomiske
tilskud og engangsbeløb ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst.
Forslaget betyder, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb
efter § 4 og 10 ikke vil indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst
og dermed ikke vil få indflydelse i forbindelse med tildeling af en række
indkomstafhængige ydelser.
Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte midler vil dog efter
lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i
opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret
til ydelsen eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender
myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning
70
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af
ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager
ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for
formueopgørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til
at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til
at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end
oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2022 vil f.eks. først blive
anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2023,
og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af
formuen pr. 1. januar 2024 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2024.
Det foreslås i
§ 16, stk. 2,
at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter §§ 4 og 10 indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen
eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension, og
andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke
fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever
eller andre husstandsmedlemmer.
Det foreslås i
§ 16, stk. 3,
at en person, der modtager en offentlig
forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden, som udbetaler den
offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk støtte efter §
1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller 10.
Forslagene vil indebære, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb
hverken vil indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag
m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige
ydelser. Støtten vil heller ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens
økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et personligt tillæg
efter § 14, stk. 1, i lov om social pension.
Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori den ekstra økonomiske
støtte ikke skal indgå, kan f.eks. være boligstøtte og børnetilskud.
Efter forslaget ses der bort fra ekstra økonomisk støtte til og med år 2025.
Forslaget vil indebære, at den ekstra økonomiske støtte og
engangsbeløbene ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af
2025, og modtagerne af ekstra økonomisk støtte skal i denne periode selv
gøre opmærksom på, at støtten ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen
af ydelser eller tillæg.
71
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023 har brugt den
ekstra økonomiske støtte, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes
slutligning for skatteåret 2023. Disse oplysninger lægges som
udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2025, herunder den årlige
formueopgørelse den 1. januar 2025 i forbindelse med udbetaling af visse
ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde
kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Personen
vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se
bort fra den ekstra økonomiske støtte i forbindelse med f.eks. ansøgning
om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til
udgangen af 2025. Det vil f.eks. gælde i forhold til en ansøgning af
personligt tillæg eller helbredstillæg efter lov om social pension eller den
årlige formueopgørelse, som anvendes til brug for afgørelsen om
ældrecheck eller udbetaling af boligstøtte.
Forslaget vil også indebære, at den ekstra økonomiske støtte og
engangsbeløbene vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling
m.v. af offentlige ydelser fra 1. januar 2026, hvis den ekstra økonomiske
støtte ikke er forbrugt inden denne dato.
Det foreslås i § 16,
stk. 4,
at for at myndigheden kan se bort fra ekstra
økonomisk støtte og engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situationer, skal
modtageren af ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb efter anmodning
fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten.
Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den relevante
myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af den ekstra
økonomiske støtte eller engangsbeløbene. Det vil således f.eks. ikke være
relevant for Udbetaling Danmark at anmode om dokumentation for ekstra
økonomisk støtte.
Dokumentation for udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller
engangsbeløbene kan ske i form af afgørelsen om udbetalingen. Det vil
dog ikke være et krav, at personen godtgør, at den ekstra økonomiske
støtte eller engangsbeløbene ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden
formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse,
der opgøres på baggrund af formue.
72
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Til § 17
Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder
fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage
det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan
dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer
udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil
forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.
En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de
aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række
aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes
adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512
forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan overdrages eller gøres til genstand
for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.
Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra økonomisk
støtte og engangsbeløb skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til
ydelsesmodtageren. Forslaget vil således medføre, at der ikke kan støttes
ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager
overdrager retten til økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der i strid
med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse
af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig
tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.
Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der
være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på økonomisk støtte
eller engangsbeløb, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag
på gæld, og derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de stigende
forbrugspriser, som følge af inflation.
Økonomisk støtte og engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning
frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på
ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne
disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer
fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.
73
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Det foreslås videre i
§ 17, stk. 2,
at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan anvendes til modregning.
Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle
typer af modregning, herunder modregning i økonomisk støtte og
engangsbeløb for uberettiget modtagne sociale ydelser.
Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt
muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af den ekstra
økonomiske støtte og engangsbeløbene, dvs. at beløbene udbetales, så det
kan anvendes til at dække de stigende priser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til § 18
Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten
udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres
fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling
Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven
på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for
Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Det foreslås i
§ 18, stk. 1,
at staten afholder udgifterne til ekstra
økonomiske støtte og engangsbeløb efter denne lov.
Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen af den ekstra
økonomiske støtte og engangsbeløbene.
Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til den ekstra
økonomiske støtte og engangsbeløbene.
Det foreslås i § 18,
stk. 2,
at staten afholder alle udgifter til Udbetaling
Danmarks administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter
denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om
Udbetaling Danmark.
Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter
for den administrative og tekniske bistand, som Udbetaling Danmark
leverer i forbindelse med udbetaling af den ekstra økonomiske støtte.
74
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse.
Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af
udbetalingen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).
Det foreslås i
§ 18, stk. 3,
at staten afholder alle udgifter til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af engangsbeløb til
overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg
på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.
Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter
for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangsbeløbet til
overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2022.
Hastebehandlingen af lovforslaget skyldes Regeringens ønske om at lade
de aftalte midler komme borgerne til gode hurtigst muligt.
Formålet er at sikre, at første udbetaling af ekstra økonomisk støtte så
vidt muligt kan ske inden udgangen af september 2022.
Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets §
6, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den
automatiske udbetaling af engangsbeløbet så vidt muligt kan ske inden
udgangen af januar 2023.
Endelig er formålet at sikre, at de data, der udsøges af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 12, kan videregives til
Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af
engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog SU-
handicaptillæg eller forsørgertillæg som enlig forsørger, så vidt muligt kan
ske i 2022 i overensstemmelse med den politiske aftale.
Til § 20
75
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder
vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver
efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der
tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for
Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om
Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af
borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.
I lovforslagets § 3 foreslås det, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte
skal varetages af Udbetaling Danmark.
Det foreslås derfor i
§ 20,
at den foreslåede lov om ekstra økonomisk
skøtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til
overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og
til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af
en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere indsættes i § 1, stk. 1, i
lov om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 19.
Forslaget betyder, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte
vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling
Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og
sagsbehandling. Som følge af forslaget til § 18, stk. 1 om, at staten
afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov
om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der
regulerer administrationen.
Til § 21
Det foreslås i
§ 21,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er
overtaget af Færøerne og Grønland.
76