Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2611870_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrechecken, engangsbe-
løb til overførselsmodtagere, der har trukket
sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangs-
beløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en funkti-
onsnedsættelse eller som enlige forsørgere
11. august 2022
J.nr. 22/08106
Ydelsespolitisk Center
FLF
Baggrund
Lovforslaget udmønter en del af Aftale om kompensation af borgere for stigende
energipriser, som regeringen den 24. juni 2022 har indgået med Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Formål
Formålet med lovforslaget er at give en økonomisk håndsrækning til:
Folkepensionister, som har en begrænset likvid formue og relativt beskedne
supplerende indkomster, og som derfor rammes særligt hårdt af de stigende pri-
ser, og ikke, som andre overførselsmodtagere, har mulighed for at gøre brug af
de mange jobåbninger.
Førtids- og seniorpensionister og modtagere af tidlig pension, efterløn og fleks-
ydelse, da de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og har et begrænset
indtægtsgrundlag, og ikke som andre overførselsmodtagere har mulighed for at
gøre brug af de mange jobåbninger.
SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som
enlig forsørger, da de kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden
af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes
at blive særligt ramt af de aktuelle prisstigninger.
Med lovforslaget udbetales en ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. til modtagere af
den supplerende pensionsydelse (”ældrechecken”), engangsbeløb på 2.000 kr. til
modtagere af en række tilbagetrækningsydelser, dvs. seniorpension, efterløn, tidlig
pension, førtidspension og fleksydelse, samt et engangsbeløb på 2.000 kr. til SU-
modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig
forsørger.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Høringssvar og høringsnotat på lovforslag om engangsbeløb efter Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, som forventes fremsat 23/8
Den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrechecken udbetales som to skat-
tefri engangsbeløb på hver 2.500 kr., hvoraf første rate kan udbetales mod slutnin-
gen af september 2022. Engangsbeløbet til SU-modtagere, der modtager SU-handi-
captillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, vil blive udbetalt senest i
midten af oktober. Engangsbeløbet til personer på tilbagetrækningsydelser på 2.000
kr. skattefrit vil blive udbetalt i starten af 2023. Det samme gælder for anden rate af
den ekstra økonomiske støtte på 2.500 kr.
Udbetalingerne indgår til og med 2025 ikke i tildelingen eller beregning af pension,
forsørgelsesydelser eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser
og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle,
samlever eller andre husstandsmedlemmer.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgrupper er
folkepensionister, som har fået udbetalt supplerende pensionsydelse
(Ӿldre-
checken”)
for år 2022,
personer, der for marts 2022 helt eller delvis fik udbetalt førtidspension, senior-
pension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse, og
uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg på
grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som
tillæg til enlige forsørgere.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til kvin-
der og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller utilsigtede
forskelle for mænd eller kvinder.
2