Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 332
Offentligt
2611672_0001.png
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
1)
I medfør af § 12, § 17, stk. 3, § 20, stk. 2, , § 39, stk. 1, § 40, § 41, § 57, § 63,
stk. 1-3, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.
november 2021, som ændret ved lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af
10. maj 2022 og lov nr. 893 af 21. juni 2022, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder endvidere,
1) for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, bortset fra, § 7, § 8, stk. 7, §
10 og §§ 18-23,
2) for arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, bortset fra, § 7,
§ 8, stk. 7, § 10 og §§ 18-23 og
3) for arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer i arbejdsgiverens
familie, som hører til hans husstand, bortset fra, § 7, stk. 1, §§ 8-10 og §§ 18-23.
§ 2.
Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere,
virksomhedsledere, arbejdsleder og øvrige ansatte, leverandører, projekterende,
reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler.
§ 3.
Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler,
som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdets udførelse.
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og
tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de
forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke
foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger,
detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de
samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de
ansattes sikkerhed eller sundhed.
§ 5.
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser,
arbejdsprocesser og metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse af tekniske
hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at
arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens
almindelige og specielle krav.
§ 6.
Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal deltage i planlægningen af
arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen af arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0002.png
Stk. 2.
I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes arbejdsmiljøorganisation, skal
de ansatte deltage i planlægningen af arbejdet, jf. §§ 4 og 5, samt i kontrollen med
arbejdsmiljøet, jf. kapitel 5.
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7.
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske
og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have
indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2.
Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på
kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres. Sådanne foranstaltninger
kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige
foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker
m.v.
Stk. 3.
Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan
Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om
pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Samme krav stilles, hvor der
anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
§ 8.
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt,
arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
Stk. 2.
Særlige følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende ansatte,
skal beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige.
Stk. 3.
Når arbejdsgiveren er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt
med, at en ansat er gravid eller ammer, skal arbejdsgiveren sørge for, at der i
vurderingen af sikkerhed og sundhed under arbejdet indgår en vurdering af, om den
ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller
amningen, jf. navnlig de nævnte agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold i bilag
2.
Stk. 4.
Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid eller
ammende er udsat for de nævnte påvirkninger i stk. 3, skal det ud fra en vurdering
af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne
risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, og til imødegåelse
heraf træffes i givet fald foranstaltninger efter stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller
indretning af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at
opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved
foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse,
herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Stk. 6.
Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i
overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravide eller
ammendes sikkerhed og sundhed.
Stk. 7. Arbejdsgiver skal sørge for, at vurderingen jf. stk. 4 forefindes i
virksomheden og revideres, når det har særlig betydning for sikkerhed og sundhed
under arbejdet.
§ 9.
Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes
Side 2/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0003.png
1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse på kort eller lang sigt, undgås eller begrænses,
2) at arbejdstempoet er således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse på kort eller lang sigt og
3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk
helbredsforringelse, undgås eller begrænses.
§ 10.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1) at udformning af arbejdspladser, inventar, tekniske hjælpemidler samt valg af
arbejds- og produktionsmetoder så vidt muligt passer til de personer, der skal
benytte disse og
2) at egnede og effektive hjælpemidler, såsom løfteanordninger og
transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at
arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Særlige krav
§ 11.
Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en
særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare
imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.
Stk. 2.
Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har
adgang til områder, hvor der er en særlig fare.
§ 12.
Hvis den legemlige eller åndelige tilstand hos en ansat ved visse arbejder
kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser, må den ansatte
ikke beskæftiges ved sådanne arbejder.
Stk. 2.
Hvis det vurderes, at foranstaltningerne efter § 8, stk. 4, ikke er
tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravide eller ammendes sikkerhed eller
sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for
sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra
elektrisk strøm, rystelser og lignende,
2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt
forebygget,
3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt
udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for
sikkerhed eller sundhed,
4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor
arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed
for sygdomssmitte og
5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal
herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller
kulde.
§ 14.
Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal derfor
holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og
fastsatte grænser skal overholdes.
§ 15.
Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under
arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den
tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.
Side 3/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0004.png
§ 16.
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra
stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er
rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier
skal overholdes.
§ 17.
Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller
bevægelser skal undgås. Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som
det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser
skal overholdes.
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 18.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset
ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig
oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives
oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres
arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.
Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med:
1) ansættelsen,
2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
4) indførelse af ny teknologi.
Stk. 2.
Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen,
herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages
regelmæssigt.
§ 19.
Arbejdsgiveren afholder eventuelle udgifter til den i § 18 nævnte oplæring,
som skal foregå i arbejdstiden.
§ 20.
Arbejdsgiveren skal sikre sig, at ansatte fra en fremmed virksomhed, der
udfører arbejde på virksomheden, får passende instruktion om de sikkerheds- og
sundhedsforhold på virksomheden, der har betydning for deres arbejde.
§ 21.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til
den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har
pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse
med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Stk. 2.
Inden sådan beskæftigelse påbegyndes, skal virksomheden over for den
fremmede virksomhed oplyse følgende, som denne er forpligtet til at videregive til
de personer, der skal beskæftiges:
1) det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er
nødvendige,
2) eventuelle krav til helbredsattester og
3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Kapitel 5
Kontrol med arbejdsmiljøet
§ 22.
Arbejdsgiveren skal sørge for,
Side 4/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0005.png
1) at der udarbejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og
vedligeholdelse i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
2) at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende
fysisk og psykisk førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte
under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. Om nødvendigt
skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand, og
3) at der udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan
foreligge særlig risiko for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan
foreligge særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren udpeger de personer, der skal varetage iværksættelsen af
foranstaltningerne og planerne efter stk. 1, nr. 2, og nr. 3, og de skal være fornødent
oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt råde over passende materiel under
hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De ansatte i virksomheden
skal underrettes om indholdet af de nævnte foranstaltninger og planer.
Stk. 3.
Der skal føres effektiv kontrol og tilsyn med, at de forskrifter,
foranstaltninger og planer, der er nævnt i stk. 1, overholdes. Kontrol og tilsyn skal
føres af personer med fornøden indsigt inden for det pågældende arbejdsområde.
§ 23.
Der skal føres effektiv kontrol med, at de sundhedsskadelige påvirkninger,
der er nævnt i §§ 13-16, imødegås. Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af
gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og materialer eller på grund af støj og
stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt, eller hvor det er nødvendigt,
til stadighed kontrolleres, om forholdene er i orden, herunder foretage de
nødvendige målinger for at gennemføre kontrollen. Måleresultater skal opbevares
og på forlangende fremvises for Arbejdstilsynet.
Kapitel 6
Detailregler og dispensationer
§ 24.
Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte detailregler for
arbejdets udførelse i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
Stk. 2.
I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om:
1) Særlige velfærdsforanstaltninger samt sådanne andre arbejdsmiljømæssige
foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning,
ulykker m.v. for arbejde, som må anses for at virke fysisk eller psykisk
belastende på kort eller lang sigt.
2) Opslag eller egnet markering.
3) Grænseværdier, herunder støjgrænser, vægtgrænser, temperaturer, stråling
m.v. samt kontrol med deres overholdelse.
4) At arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdomme, kun
må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse,
aflagt prøve eller opnået en bestemt alder.
5) Beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser,
der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdomme ved visse arbejder.
6) Begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.
Stk. 3.
Der kan i reglerne anvendes henvisninger til anerkendte normer og
standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan i reglerne bemyndige den centrale
afdeling og de lokale afdelinger i Arbejdstilsynet til i nærmere angiven omfang at
tillade afvigelser fra detailreglerne, jf. § 27.
Side 5/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0006.png
§ 25.
Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger og vejledninger, hvori
der gives nærmere retningslinjer for, hvorledes bestemmelserne i bekendtgørelsen
og detailregler kan opfyldes.
§ 26.
Hvor der for udførelsen af et arbejde tillige gælder anden lovgivning, kan
der ikke fastsættes regler efter foranstående bestemmelser uden forudgående
forhandling med de respektive myndigheder.
§ 27.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade
afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og
fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 89/391/EØF af 12.
juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet, direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om
supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på
arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et
vikaransættelsesforhold og direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under
arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 28.
Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om
arbejdsmiljø § 81.
Kapitel 8
Straf
§ 29.
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden
lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder § 4, § 5, , § 7, stk. 1, § 8, stk. 1-4 og 7, og §§ 10-23,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til
bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2.
For overtrædelse af § 4, § 5,, § 7, stk. 1, § 8, stk. 7, § 10, § 11, §§ 13-17
og §§ 22 og 23, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til
virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 30.
I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse
af bestemmelser i disse efter § 84 i arbejdsmiljøloven.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 31.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse
ophæves.
Side 6/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0007.png
Arbejdstilsynet, den
Sine Frederiksen
/ Sofie Bisbjerg
Side 7/11
Bilag 1
Generelle forebyggelsesprincipper
(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under
arbejdet).
1)
2)
3)
4)
Forhindring af risici.
Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
Bekæmpelse af risici ved kilden.
Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt
valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at
begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant
arbejde på helbredet.
Hensyntagen til den tekniske udvikling.
Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken
forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og
påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel
beskyttelse.
Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
5)
6)
7)
8)
9)
Bilag 2
Gravide og ammende, jf. § 8, stk. 3 og 4
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0008.png
1. Agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold
1.1. Agenser
1.1.1. Fysiske agenser, når disse anses for at være agenser, som medfører læsioner
på fostret og/eller kan medføre, at moderkagen river sig løs, navnlig:
a) stød, vibrationer eller bevægelser
b) manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og
lænd
c) støj
d) ioniserende stråling
e) ikke-ioniserende stråling
f) ekstrem kulde og varme
g) bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer -
enten inden for eller uden for virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre
fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med arbejdstagernes arbejdsopgaver.
1.1.2. Biologiske agenser
Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. § 2, stk. 2, og bilag 7 og 8 i
bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø, når disse agenser eller de
terapeutiske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for
den gravides og fostrets sundhed.
1.1.3. Kemiske agenser
Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og
fostrets sundhed:
a) stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om
klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger m.v. (CLP-
forordningen) inden for en eller flere af følgende farekategorier med en eller flere
af følgende faresætninger:
kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2
- H340 Kan forårsage genetiske effekter,
- H341 Mistænkt for at forårsage genetiske effekter,
carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2
- H350 Kan fremkalde kræft,
Side 8/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0009.png
- H350i Kan fremkalde kræft ved indånding,
- H351 Mistænkt for at fremkalde kræft,
reproduktionstoksicitet i kategori 1A, 1B eller 2 eller den supplerende kategori for
virkninger for eller via amning
- H360 Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn,
- H361 Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn,
- H362 Kan skade børn, der ammes,
specifik målorgantoksicitet - enkelt eksponering, kategori 1 eller 2
- H370 Forårsager organskader
- H371 Kan forårsage organskader
a) stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til
forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
b) organiske opløsningsmidler optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske
opløsningsmidler i At-vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer
c) hormonforstyrrende stoffer
d) bekæmpelsesmidler
e) anæstesigasser
f) kviksølv og kviksølvforbindelser
g) mitosehæmmende lægemidler
h) carbonmonoxid
i) kemiske agenser, som beviseligt medfører en farlig optagelse gennem huden,
herunder stoffer og materialer, der efter CLP-forordningen opfylder kriterierne for
klassificering og kan tildeles en eller flere af de følgende faresætninger:
- H310 Livsfarlig ved hudkontakt,
- H311 Giftig ved hudkontakt,
- H312 Farlig ved hudkontakt,
- H370 Forårsager organskader ved hudkontakt,
- H371 Kan forårsage organskader ved hudkontakt,
Side 9/11
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0010.png
- H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved
hudkontakt, og
Side 10/11
- H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering
ved hudkontakt.
1.2. Processer
Arbejdsprocesser, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om
foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og
materialer m.v., når disse anses for at være farlige for den gravide eller fostrets
sundhed.
1.3. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
2. Agenser og arbejdsforhold, der kan udgøre en særlig risiko for gravide
2.1. Agenser
2.1.1. Fysiske agenser
Arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre og ved dykning.
2.1.2. Biologiske agenser
Følgende biologiske agenser:
–
toxoplasma
–
rubeolevirus
medmindre der foreligger bevis for, at den gravide arbejdstager er beskyttet i
tilstrækkelig grad mod disse agenser, fordi hun er immun over for dem.
2.1.3. Kemiske agenser
Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den
menneskelige organisme.
2.2. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
3. Agenser og arbejdsforhold, der kan udgøre en særlig risiko for ammende
3.1. Agenser
3.1.1. Kemiske agenser
 BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 332: Udkast til bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, fra beskæftigelsesministeren
2611672_0011.png
Bly og blyforbindelser.
3.2. Arbejdsforhold
Arbejde under jorden i miner.
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni
1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2014/32/EU af 26. februar 2014, EU-
Tidende 2014, nr. L 96, side 149, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af
foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der
har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206,
side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-
Tidende 2007, nr. L 165, side 21, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er
gravide, som lige har født, eller som ammer, EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-Tidende 2014, nr.
L 65, side 1, og Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen
indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-
Tidende 2010, nr. L 134, side 66.
1)
Side 11/11