BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 331: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 331
Offentligt

UDKAST august 2022

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 331

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, ud-

lændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Udmøntning af dele af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi,

Aftale om initiativer på asbestområdet, anbefalinger fra Det Midlertidige

AMO-udvalg m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021 og lov nr. 566 af

10. maj 2022, x foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 3, nr. 1,

ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

§ 6, 2. pkt.,

ændres »Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler« til: »Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte nærmere regler«.

§ 6 d, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøudvalget hvert år drøf-

ter den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlemmerne af arbejdsmil-

jøorganisationen, og om der er den nødvendige sagkundskab om arbejds-

miljø til stede i virksomheden.«

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »inden

3 måneder efter valget eller udpeg-

ningen af den pågældende.« til: »senest 3 måneder efter tiltrædelse af ar-

bejdsmiljøorganisationen.«.

§ 10, stk. 2,

ændres »tillidsmænd« til: »tillidsrepræsentanter«.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod afskedi-

gelse og anden forringelse af sine forhold efter stk. 2, skal arbejdsmiljøre-

præsentanten have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1-3,«.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 331: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v., fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 15 a, stk. 1-4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejds-

pladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, når virksomheden har

mindst én ansat. Arbejdsgiveren skal derefter sørge for at gennemføre en

arbejdspladsvurdering, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmeto-

derne, arbejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for virksomhe-

dens arbejdsmiljø.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejds-

pladsvurdering skal gennemføres. Ved den valgte metode skal det dog sik-

res, at følgende elementer indgår:

1) En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, her-

under en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager.

Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af

virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) En skriftlig handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmil-

jøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Det skal fremgå af

planen, hvornår og hvordan de konstaterede problemer skal løses,

herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.

3) Gennemførelse af handlingsplan og opfølgning på de iværksatte

foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er

fyldestgørende og effektive.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at virksomhedens arbejdsmiljøfor-

hold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes mindst hvert

tredje år.

Stk. 4.

En arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, samt

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Stk. 5.

De skriftlige dele af arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virk-

somheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øv-

rige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 6.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller

de ansatte deltager i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæg-

gelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af arbejdspladsvurderin-

gen, jf. stk. 1-4.

UDKAST

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgive-

rens pligter efter stk. 1-5, herunder yderligere krav om skriftlighed og do-

kumentation i forhold til arbejdsgiverens pligt til at foretage visse risiko-

vurderinger i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 8-9.

Efter § 37 indsættes:

»§

37 a.

På byggepladser, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om

byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4, skal bygherren sikre, at arbejde på byg-

gepladsen forbliver standset bortset fra det arbejde, der skal tjene til at ef-

terkomme de afgørelser, der ligger til grund for byggepladsforbuddet, eller

som skal løse andre materielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet

har truffet afgørelse om over for virksomhederne på byggepladsen. Byg-

herren skal sikre, at alt øvrigt arbejde på byggepladsen ikke genoptages,

før Arbejdstilsynet har meddelt bygherren, at arbejdet kan genoptages.

Stk. 2.

Når Arbejdstilsynet har varslet bygherren, jf. § 77, stk. 3, skal byg-

herren orientere virksomhederne på byggepladsen herom.

Stk. 3.

Når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om byggepladsforbud, jf.

§ 77, stk. 4, skal bygherren sørge for, at der bliver afholdt et ekstraordinært

sikkerhedsmøde med virksomhederne på byggepladsen med henblik på, at

virksomhederne får rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstil-

synet har truffet afgørelse om over for virksomhederne på byggepladsen.

Stk. 4.

Når det ekstraordinære sikkerhedsmøde er afholdt, og de arbejds-

miljøproblemer, der ligger til grund for byggepladsforbuddet, jf. § 77, stk.

4, er bragt i orden, skal bygherren skriftligt give tilbagemelding herom til

Arbejdstilsynet. Bygherren eller dennes repræsentant skal herefter deltage

i Arbejdstilsynets gennemgang af, om forholdene på byggepladsen er bragt

i orden.«

10.

Efter § 49 c indsættes før overskriften før § 50:

»§

49 d.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejds-

giverens pligt til skriftligt at udlevere de oplysninger, som registreres om

den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte senest ved an-

sættelsesforholdets ophør, herunder om formen for udlevering af oplysnin-

ger m.v.«

11.

§ 72, stk. 2,

indsættes efter »jf. § 75«: », samt til analyse og statistisk

formål på arbejdsmiljøområdet, herunder til opfølgning på branche-, virk-

somheds- og arbejdsstedsniveau«.

12.

§ 77

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

UDKAST

»Stk. 3.

Arbejdstilsynet varsler bygherren forud for, at tilsynet indleder et

fokus på antallet af afgørelser på hele byggepladsen, der kan danne grundlag

for en afgørelse om byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4, når

der er tale om en byggeplads, hvor mindst to virksomheder arbejder

på byggepladsen i byggeperioden,

når tilsynet har gennemført et intensiveret tilsyn, og byggepladsen

fortsat vurderes at forudsætte en intensiveret tilsynsindsats.

Stk. 4.

Arbejdstilsynet kan påbyde bygherren, at alt arbejde på en bygge-

plads skal standses og ikke må genoptages (byggepladsforbud), før Arbejds-

tilsynet har givet meddelelse om genoptagelse af arbejdet, når

1) Arbejdstilsynet har gennemført tilsyn på hele eller dele af byggeplad-

sen minimum 4 gange indenfor 3 måneder efter varslingen, jf. stk. 3, og

2) Arbejdstilsynet over for virksomheder på byggepladsen har truffet

adskillige afgørelser for at afværge en overhængende, betydelig fare for

de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. stk. 2, eller om for-

hold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de

ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. stk. 1, og afgørelserne

til virksomhederne på byggepladsen ikke er tilstrækkelige til at sikre den

nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og skader på byg-

gepladsen.

Stk. 5.

Arbejde, der tjener til at efterkomme de afgørelser, der ligger til

grund for byggepladsforbuddet efter stk. 4, eller som skal løse andre mate-

rielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om

over for virksomheder på byggepladsen, må dog fortsat udføres.

Stk. 6.

Bygherren skal give skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet, når

tilsynet har truffet afgørelser om byggepladsforbud.

Stk. 7.

Når bygherren har givet skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet

om, at de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for afgørelsen til byg-

herren efter stk. 4, er bragt i orden, foretager Arbejdstilsynet snarest muligt

efter modtagelsen af meddelelsen herom en gennemgang af byggepladsen

med bygherren eller dennes repræsentant med henblik på at vurdere, om

arbejdet på byggepladsen kan genoptages. Arbejdstilsynet meddeler byg-

herren, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.

Stk. 8.

Arbejdstilsynet kan, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler

for det, eller i enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændigheder

meddele bygherren tilladelse til, at enkelte dele af arbejdet på byggepladsen

kan fortsætte eller genoptages uanset byggepladsforbuddet til bygherren ef-

ter stk. 4. Det er en forudsætning, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.«

UDKAST

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 9 og 10.

§ 77 b, stk. 4,

ændres »forholdene« til: », om aftalen er opfyldt«.

14.

§ 78 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »efter § 77, stk. 1 og 2, og § 77 a« til: »efter

§ 77, stk. 1-2 og 4, og § 77 a«.

15.

Efter § 80 a indsættes før overskriften før § 81:

»§

80 b.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan få terminal-

adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om ind-

komstregister til analyse og statistiskformål på arbejdsmiljøområdet, herun-

der til opfølgning på branche-, virksomheds- og arbejdsstedsniveau.«

16.

§ 81, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »efter § 77, stk. 2 og 3« til: »efter § 77,

stk. 2, 4 og 9«.

17.

§ 81, stk. 7,

ændres »i medfør af § 72 a, stk. 4« til: »i medfør af § 72

a, stk. 3«.

18.

§ 81 a, stk. 4,

udgår »De enkelte beskikkede medlemmer kan møde

med en eller flere bisiddere uden stemmeret.«.

19.

§ 82, stk. 1, nr. 3,

ændres »efter § 77« til: »efter § 77, stk. 1-2 og stk.

4 og stk. 9-10«.

§2

I lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

ændres ”1. april 2023” til: ” 1. juli 2024”.

§3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts

2022, foretages følgende ændring:

UDKAST

Efter § 34 a indsættes:

»§

34 b.

Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger

i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, til analyse- og sta-

tistikformål vedrørende tilskadekomne, som har fået anmeldt en arbejds-

skade, jf. §§ 31-32 og § 34.«

§4

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021,

som ændret bl.a. ved lov nr. 2195 af 29. december 2020, § 20 i lov nr. 2055

af 16. november 2021, § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, og senest

ved lov nr. [xx], foretages følgende ændringer:

I § 44 a, stk. 19, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i forbindelse

med gennemførelse af kontrollen anmode antrufne medarbejdere om at fo-

revise gyldig legitimation.«

§5

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2566

af 13. december 2021, som ændret ved lov nr. 159 af 31. januar 2022, fore-

tages følgende ændringer:

§ 7 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

En udenlandsk virksomhed, der er anmeldelsespligtig efter stk. 1

og som beskæftiger tredjelandsstatsborgere i den forbindelse, skal desuden

uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og ar-

bejdstilladelser for de pågældende personer.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 7 e, stk. 2,

indsættes som nyt sidste punktum:

»Tjenesteyderen skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomhe-

den, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.«

§ 7 e, stk. 3,

ændres: »oplyse eget navn og« til: »fremvise gyldig legiti-

mation og oplyse«.

§ 7 f

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

UDKAST

»Stk.

Kan tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke fremvise gyldig legi-

timation, jf. § 7 e, stk. 2 og 3, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at

forholdet bringes i orden inden en frist.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 10 a, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 7 a, stk. 1 eller 2« til: »§ 7 a, stk. 1-3«.

§ 10 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 3:

»4) Undlader at efterkomme påbud om legitimation i henhold til § 7 f, stk.

2.«

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 4 og § 5, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, 9, 12, 14, 16 og 19, træder i kraft den 1. januar 2025.

§7

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bygherrens pligt til i særlige tilfælde at efterkomme byggepladsforbud

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Hjemmel til at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om

byggepladsforbud

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Arbejdsmiljøorganisation på virksomheder med 1-9 ansatte

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Arbejdsmiljøkompetencer

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Arbejdspladsvurdering

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler om ar-

bejdsgiverens pligt til at udlevere oplysninger, som registreres om den an-

satte i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsmiljøloven

UDKAST

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Udelukkelse fra at kunne indgå nye aftaler om forbedring af arbejds-

miljøet

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Bisiddere for medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Ændringer af sproglig karakter

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

2.12. Ændring af bestemmelse om fortsættelse af gældende regler om of-

fentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.12.3. Den foreslåede ordning

2.13. Adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsskadesikrings-

loven

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.13.3. Den foreslåede ordning

2.14. Forslag om forevisning af legitimation efter anmodning fra Styrelsen

for International Rekruttering og Integration i forbindelse med kontrolbesøg

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeområdet)

2.14.1.2. Udlændinges oplysningspligt mv.

2.14.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)

2.14.1.4. Pligten til at medføre opholdskort mm.

2.14.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.15. Flere oplysninger i RUT ved udstationering af tredjelandsborgere

2.15.1. Gældende ret

2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.16. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

2.16.1. Gældende ret

2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Lovforslaget i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

3.2. Arbejdsgivers pligt til at udlevere personoplysninger, som registreres

om den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte

3.3. Adgang til personoplysninger i indkomstregistret efter lov om arbejds-

miljø og lov om arbejdsskadesikring

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget implementerer dele af en række politiske aftaler, som forud-

sætter ændringer i arbejdsmiljøloven, udlændingeloven og lov om udstatio-

nering af lønmodtagere m.v. Endvidere indeholder lovforslaget en række

forslag til ændringer, der ikke udmønter politiske aftaler.

Lovforslaget udmønter bl.a. en del af den politiske aftale fra den 21. januar

2022, som regeringen (Socialdemokratiet) har indgået med Dansk Folke-

parti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om

”En

ny reformpakke for dansk økonomi”. Aftalen indeholder en række re-

former, der vil styrke det danske arbejdsmarked.

På arbejdsmiljøområdet er aftalepartierne enige om, at virksomheder, der

gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven uden at vise viljen til at rette

op på forholdene, skal følges tættere af Arbejdstilsynet end i dag.

Dette gennemføres ved et intensiveret tilsyn, som iværksættes administrativt

uden lovændring og ved i arbejdsmiljøloven at indføre regler om bygge-

pladsforbud i særlige tilfælde. Det betyder, at Arbejdstilsynet i helt særlige

tilfælde skal kunne træffe afgørelse over for bygherren om byggepladsfor-

bud på byggepladser, hvor virksomhederne gentagne gange overtræder ar-

bejdsmiljølovgivningen, og hvor der gentagne gange har været overhæn-

gende eller betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed på bygge-

pladsen.

UDKAST

Aftalepartierne er endvidere enige om, at indsatsen mod brugen af illegal

arbejdskraft skal styrkes ved at indføre tiltag, som understøtter myndighe-

dernes indsats på området. Det følger af aftalen, at dette bl.a. skal ske ved at

stille krav om, at arbejdsgivere skal sørge for, at de ansatte efter anmodning

fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion fremviser identifikationspapirer.

Med lov nr. 1003 af 27. juni 2020 skærpede regeringen bødestraffen for

virksomheder, der ulovligt og under særligt skærpende omstændigheder be-

skæftiger udenlandsk arbejdskraft som led i udøvelsen af erhvervsvirksom-

hed. Med lov nr. 2195 af 29. december 2020 fik Styrelsen for International

Rekruttering og Integration hjemmel til at foretage selvstændige udgående

kontrolaktioner rettet mod virksomheder, der har udlændinge ansat med op-

holds- og arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, for hermed at forbedre sty-

relsens muligheder for at kontrollere, om betingelserne for en opholds- og

arbejdstilladelse overholdes. [Med lovforslag nr. xx af x. oktober 2022 fo-

reslår regeringen endvidere at supplere det skærpede strafniveau med en

mulighed for

–

i videre omfang end i dag

–

at idømme rettighedsfrakendelse

i sager om grovere overtrædelser af udlændingelovens regler om anvendelse

af illegal arbejdskraft for hermed at forebygge overtrædelser af udlændin-

geloven og samtidig klart markere, at ulovlig beskæftigelse af udlændinge

er uacceptabelt.]

Med dette lovforslag ønsker regeringen yderligere at styrke det retlige værn

mod anvendelsen af illegal arbejdskraft og forhindre, at mennesker

–

uden

fornøden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilladelse

–

arbejder til

lavere lønninger og under uacceptable forhold, hvilket står i skarp kontrast

til den danske model.

Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration

har indsatser mod det illegale arbejdsmarked, der med dette lovforslag vil

styrkes.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration deltager i fysiske til-

syn sammen med politiet, SKAT og Arbejdstilsynet. Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration bistår politiet med fokus på, om de an-

trufne udlændinge har opholds- og arbejdstilladelse. Derudover foretager

styrelsen selvstændige udgående kontrolaktioner med henblik på at kontrol-

lere, om betingelserne for en meddelt opholds- og arbejdstilladelse er over-

holdt.

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det, at Styrelsen for International Rekruttering og

Integration i forbindelse med de selvstændige kontrolbesøg skal kunne an-

mode om forevisning af legitimation med henblik på at kontrollere, at ud-

lændinge ikke arbejder uden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstil-

ladelse. Der henvises til afsnit 2.14.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet og således at enhver, der udfører arbejde i

Danmark efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal fremvise gyldig legiti-

mation. Såfremt tjenesteyderen eller de ansatte ikke kan fremvise gyldig le-

gitimation kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i

orden inden en frist. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes

med bøde.

Som et led at styrke indsatsen mod brugen af illegal arbejdskraft, er aftale-

partierne endvidere enige i at give mulighed for flere oplysningskrav i RUT-

registret. Med lovforslaget foreslås det således, at udenlandske tjenesteydere

skal uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og

arbejdstilladelser ved anmeldelse i RUT, når der udstationeres tredjelands-

statsborgere.

Lovforslaget udmønter endvidere de dele af anbefalingerne fra det midlerti-

dige AMO-udvalg, der kræver ændringer i arbejdsmiljøloven. Det midlerti-

dige AMO-udvalg blev nedsat som følge af den politiske aftale fra april

2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet m.v. mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alli-

ance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Udvalget skulle

drøfte potentialet for et forbedret AMO-system, herunder om arbejdsplads-

vurderingen (APV) kan blive et mere aktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet.

Drøftelserne skulle munde ud i anbefalinger til og eventuelle konkrete for-

slag til justering af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Det midlertidige AMO-udvalg kom med sine anbefalinger i udvalgets af-

rapportering i marts 2022. Anbefalingerne blev derefter forelagt forligskred-

sen bag den politiske aftale fra april 2019, som bakkede op om anbefalin-

gerne.

Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at sikre beskyttelse mod afske-

digelse og anden forringelse af forholdene for arbejdsmiljørepræsentanter,

som ikke kan hente en særlig beskyttelse i en overenskomst.

UDKAST

Lovforslaget indeholder også forslag om ændringer, som skal understøtte

virksomhedernes systematiske og strategiske arbejdsmiljøarbejde. Med for-

slaget bliver APV et mere aktivt og handlingsorienteret redskab, og opgaven

med den årlige arbejdsmiljødrøftelse bliver lettet for virksomhederne, fordi

kravet om kompetenceudviklingsplan foreslås ophævet.

Derudover indeholder lovforslaget en ændring, der skal sikre fleksibilitet i

organiseringen af samarbejdet om arbejdsmiljø på midlertidige og skiftende

arbejdssteder.

Lovforslaget udmønter ligeledes en del af den politiske aftale fra den 18.

maj 2022, som regeringen (Socialdemokratiet) har indgået med Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne,

Alternativet og Kristendemokraterne om initiativer på asbestområdet.

Aftalen indeholder 12 initiativer, der skal styrke indsatsen mod udsættelse

for asbest. Et af disse initiativer indebærer, at arbejdsgiveren fremadrettet

skal forpligtes til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte, fx via e-

Boks eller mit.dk, så de ansatte selv vil kunne opbevare deres protokoller til

en eventuel senere arbejdsskadesag. Initiativet forudsætter en ændring af ar-

bejdsmiljøloven.

Lovforslaget indeholder derfor et forslag om, at bemyndige beskæftigelses-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at ud-

levere de oplysninger, der registreres om den ansatte i en asbestprotokol til

den ansatte selv.

Lovforslaget indeholder herudover en række forslag til ændringer, der ikke

udmønter politiske aftaler. Lovforslaget indeholder et forslag om, at Ar-

bejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø får termi-

naladgang til nødvendige oplysninger fra indkomstregistret til brug for ana-

lyse- og statistikformål på arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om, at kontrol af skriftlige af-

taler om forbedring af arbejdsmiljøet justeres, så det ikke er hele virksom-

heden, der i en periode udelukkes fra at indgå nye aftaler, hvis aftalen ikke

er opfyldt inden for den aftalte frist. Det foreslås desuden, at bestemmelsen

om, at Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer kan møde med en bisidder,

udgår, da muligheden ikke har været anvendt i praksis.

UDKAST

Derudover indeholder lovforslaget en ændring af bestemmelsen i § 2, stk. 2,

i lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Af be-

stemmelsen fremgår, at de gældende regler om offentliggørelse af virksom-

hedernes arbejdsmiljø finder anvendelse indtil 1. april 2023, hvor den nu-

værende smiley-ordning skulle være erstattet af en ny visningsordning. På

grund af forsinkelser i Arbejdstilsynets IT-modernisering foreslås bestem-

melsen i § 2, stk. 2, ændret, så de gældende regler om offentliggørelse af

virksomhedernes arbejdsmiljø finder anvendelse indtil 1. juli 2024.

Endelig foreslås mindre ændringer af teknisk og sproglig karakter.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bygherrens pligt til i særlige tilfælde at efterkomme et byggeplads-

forbud

2.1.1. Gældende ret

Gældende regler om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (arbejdsmiljøloven), fremgår

af lovens § 37.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 37, stk. 1, at bygherren ved bygge- og

anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme ar-

bejdssted, skal planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til

fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Lovens § 37, stk. 2-5, indeholder bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bygherrens pligter

inden for rammen i lovens § 37, stk. 1.

Det fremgår endelig af lovens § 37, stk. 6, at bygherren i øvrigt skal med-

virke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejde sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ved bygherre forstås den fysiske eller juridiske person for hvis regning, der

udføres et bygge- og anlægsarbejde. Det kan fx være enkeltpersoner eller

enkeltmandsvirksomheder, selskaber, offentlige og private institutioner

samt organisationer og foreninger.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra 21. januar 2022,

om ”En

ny reform-

pakke for dansk økonomi”, at virksomheder, der gentagne gange overtræder

UDKAST

arbejdsmiljøloven uden at vise viljen til at rette op på forholdene, skal følges

tættere af Arbejdstilsynet end i dag.

Arbejdstilsynet har i dag hjemmel til at gribe ind med bl.a. strakspåbud og

forbud, over for de enkelte virksomheder, der overtræder arbejdsmiljølov-

givningen, når tilsynet konstaterer alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen. Men det er Arbejdstilsynets erfaring, at på visse byggepladser

er dette ikke tilstrækkeligt til at stoppe virksomhedernes gentagne overtræ-

delser af arbejdsmiljølovgivningen.

Virksomheders gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor

der er betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed er

særligt problematisk ved bygge- og anlægsarbejde, hvor der arbejder flere

virksomheder på byggepladsen, da virksomhedernes overtrædelser kan

medføre, at også andre virksomheders medarbejdere bliver bragt i farlige

situationer.

På nogle særlige byggepladser, hvor arbejdsmiljøarbejdet over tid ikke fun-

gerer, er det problematisk, at ingen påtager sig ansvaret for at sikre arbejds-

miljøet på hele byggepladsen.

Hvis flere virksomheder over tid og i forlængelse af hinanden på en bygge-

plads vedvarende overtræder arbejdsmiljøreglerne, hvor der er fare for de

ansattes og andres sikkerhed og sundhed, vurderes det, at der i særlige til-

fælde er behov for, at ansvaret for arbejdsmiljøet på hele byggepladsen kan

placeres hos ét ansvarssubjekt.

For at sikre arbejdsmiljøet for de ansatte på byggepladser i de få og særlige

tilfælde, hvor der over tid sker mange gentagne alvorlige overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, vil et middel til, at Arbejdstilsynet mere effektivt

kan gribe ind overfor arbejdet på byggepladsen, bidrage til at forhindre, at

der sker alvorlige arbejdsulykker og -skader.

Bygherren har ikke det direkte arbejdsmiljøansvar for det bygge- og anlægs-

arbejde, der udføres af virksomhederne på byggepladsen, men det er byg-

herren, der betaler for byggeriet, og det er bygherrens byggeri og bygge-

plads.

Bygherren råder således, som den eneste aktør på byggepladsen, over samt-

lige aktiviteter, der foregår på byggepladsen, og det ligger i bygherrens be-

føjelser at standse og igangsætte virksomhedernes arbejde på byggepladsen.

UDKAST

Dertil kommer, at bygherren efter gældende regler i arbejdsmiljølovgivnin-

gen har pligt til at planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til

fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed og gennem denne forpligtelse

har mulighed for at påvirke arbejdsmiljøet på byggepladsen.

Derfor lægges der op til i særlige tilfælde at kunne pålægge bygherren en ny

forpligtelse til at sikre, at arbejdet på byggepladsen forbliver standset i en

periode, indtil der er rettet op på de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på byg-

gepladsen, når Arbejdstilsynet har truffet en afgørelse om byggepladsfor-

bud.

En sådan afgørelse om byggepladsforbud overfor bygherren er en relativt

indgribende afgørelse. Det vurderes, at afgørelsen er proportional, fordi den

forudsætter gentagne og systematiske brud på arbejdsmiljølovgivningen,

hvor der er fare for ansattes sikkerhed og sundhed, og fordi der vedvarende

konstateres alvorlige arbejdsmiljøproblemer på byggepladsen.

Arbejdstilsynet forudsættes gennem fokuseret løbende tilsyn og opfølgning

at have gennemført et intensiveret tilsyn på byggepladsen forud for en afgø-

relse om byggepladsforbud til bygherren, der forpligtes til at sikre, at arbej-

det på byggepladsen forbliver standset i en periode, indtil der er rettet op på

de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på byggepladsen.

Sådanne afgørelser om byggepladsforbud til bygherren forventes at blive

afgivet i få tilfælde, herunder især henset til, at bygherren forud for en sådan

afgørelse vil blive varslet om risikoen for, at Arbejdstilsynet kan afgive byg-

gepladsforbud til bygherren, og bygherren derfor forinden sammen med de

øvrige virksomheder på byggepladsen får mulighed for at rette op på ar-

bejdsmiljøforholdene, hvorved afgørelsen til bygherren ikke bliver aktuelt.

Muligheden for, at der kan træffes afgørelse om byggepladsforbud, kan til-

lige medvirke til at motivere bygherren yderligere til at løfte de allerede

gældende forpligtelser i relation til planlægning, afgrænsning og koordine-

ring på byggepladsen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en ny § 37 a, hvor bygherren vil få nye pligter. For-

slaget om nye pligter til bygherren skal ses i sammenhæng med forslaget til

en ny § 77, stk. 4, som indebærer, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde, kan

træffe afgørelse om byggepladsforbud over for bygherren.

UDKAST

En afgørelse til bygherren om byggepladsforbud foreslås at forudsætte, at

en række nærmere betingelser alle er opfyldte. Der henvises til den foreslå-

ede ordning under afsnit 2.2.3 om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe af-

gørelse om byggepladsforbud.

Med forslaget om indførelse af en ny § 37 a vil bygherren få følgende nye

pligter, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om byggepladsforbud, jf.

den foreslåede nye § 77, stk. 4:

For det første foreslås det, at bygherren ved Arbejdstilsynets byggepladsfor-

bud forpligtes til at sikre, at arbejdet på byggepladsen standses og ikke gen-

optages, før Arbejdstilsynet har meddelt bygherren, at arbejdet kan genop-

tages. Arbejde, der skal tjene til at løse materielle arbejdsmiljøproblemer,

som Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, kan dog fortsat pågå.

For det andet foreslås det, at bygherren ved Arbejdstilsynets byggepladsfor-

bud forpligtes til at sørge for, at der afholdes et ekstraordinært sikkerheds-

møde med virksomhederne på byggepladsen med henblik på, at virksomhe-

derne får rettet op på arbejdsmiljøproblemerne på byggepladsen.

For det tredje foreslås det at forpligte bygherren til at meddele til Arbejds-

tilsynet, når byggepladsforbuddet er efterkommet. Dette er med henblik på,

at bygherren eller dennes repræsentant kan deltage i Arbejdstilsynets gen-

nemgang af byggepladsen for at se på om arbejdsmiljøforholdene på byg-

gepladsen er bragt i orden, og arbejdet på pladsen kan genoptages.

Formålet med forslaget om nye pligter til bygherren er i særlige tilfælde at

sikre, at arbejdsmiljøet på hele byggepladsen prioriteres via bygherren.

Dette for fremadrettet at forebygge alvorlige arbejdsulykker og skader på

hele byggepladsen.

De nye pligter til bygherren forudsættes at indtræde i forhold til byggeplad-

ser, hvor der over tid er vedvarende og alvorlige arbejdsmiljøproblemer,

herunder hvor virksomheder, der udfører eller lader arbejde udføre på byg-

gepladsen, gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen, og hvor

der er overhængende eller betydelig fare for de ansatte eller andre på byg-

gepladsen.

UDKAST

De eksisterende forpligtelser, der gælder for bygherren efter lovens § 37 og

regler, der er udstedet i medfør af § 37, vil fortsat gælde ved siden af de nye

pligter efter den foreslåede § 37 a.

Det foreslås desuden, at den foreslåede bestemmelse i § 37 a tilføjes i lovens

§ 2, stk. 3, nr. 1, om det udvidede område, hvor der med de gældende regler

allerede er henvist til § 37 om bygherrens eksisterende forpligtelser efter

arbejdsmiljøloven. Dette medfører, at bygherrens pligter efter § 37 a også

gælder i forhold til afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer på byggepladsen

over for andre virksomheder end arbejdsgivere, der lader arbejde udføre.

Andre virksomheder end arbejdsgivere, der lader arbejde udføre, kan fx

være selvstændige uden ansatte.

Indførelsen af den foreslåede § 37 a medfører ingen ændringer i arbejdsgi-

verens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen.

At arbejdsgiveren er den hovedansvarlige for, at arbejdsmiljøet efter lovens

regler, herunder navnlig § 15, jf. kapitel 5-8, lovens kapitel 9-11 samt loven

kapitel 2, er i orden, vil gælde uændret med indførelsen af den forslåede §

37 a.

Det indebærer, at arbejdsgiveren fortsat vil være ansvarlig for arbejdsmiljøet

overfor egne ansatte, uanset bygherrens nye pligter efter den foreslåede § 37

De enkelte virksomheder, herunder bl.a. arbejdsgivere og selvstændige uden

ansatte m.fl., der modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet om overtrædelser

af arbejdsmiljølovgivningen, vil fortsat være ansvarlige for at følge op på

de enkelte afgørelser, som de modtager fra Arbejdstilsynet.

2.2. Hjemmel til at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan træffe afgø-

relse om byggepladsforbud

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsmiljølovens gældende regler indeholder ikke hjemmel til, at Ar-

bejdstilsynet over for bygherren kan træffe afgørelse om at standse alt ar-

bejdet på en byggeplads.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller

mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at

UDKAST

forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Det følger af den gæl-

dende lovs § 77, stk. 1.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse om strakspåbud, efter § 77, stk. 1, når til-

synet konstaterer en overtrædelse, og der er en betydelig fare i den konkrete

arbejdssituation, men faren ikke er overhængende.

Faren kan være betydelig, men ikke overhængende, hvis den ansatte på kon-

stateringstidspunktet ikke er i umiddelbar nærhed af faren. Faren kan også

være betydelig, men ikke overhængende, hvis der er tale om en sundheds-

farlig påvirkning, hvor skaden ikke altid indtræder med det samme. Det gæl-

der fx ved udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Der er betydelig fare,

hvis skadespotentialet er højt. Det betyder, at der er betydelig fare, når det

er sandsynligt, at der opstår en alvorlig personskade.

Strakspåbud, som afgives, hvor der er betydelig fare i en konkret arbejdssi-

tuation, skal efterkommes straks. Det betyder, at modtageren af påbuddet

straks skal tage initiativ til at etablere de nødvendige foranstaltninger til på-

buddets efterkommelse.

Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende,

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan til-

synet påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret

konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et

stof eller et materiale standses, eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Det følger af den gældende arbejdsmiljølovs § 77, stk. 2.

Faren er overhængende, hvis den er til stede i den konkrete arbejdssituation,

som den tilsynsførende iagttager, og det på grund af arbejdets karakter er

sandsynligt, at en ulykke eller en akut fysisk eller psykisk overbelastning

kan indtræde som følge heraf. Faren er betydelig, hvis det er sandsynligt,

at der opstår en alvorlig personskade ved en tilskadekomst.

Et forbud, efter lovens § 77, stk. 2, indebærer, at arbejdet ikke må genopta-

ges, før det kan udføres fuldt forsvarligt.

UDKAST

Arbejdstilsynet træffer afgørelse efter den gældende lovs § 77, stk. 1 og stk.

2, når tilsynet på et tilsynsbesøg konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen. Afgørelserne træffes over for de enkelte virksomheder, her-

under fx arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, som er ansvarlige for

det konkrete arbejde på arbejdsstedet.

De fleste forbud og strakspåbud, som Arbejdstilsynet træffer afgørelse om

ved konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, afgives til ar-

bejdsgivere.

Arbejdstilsynets øvrige reaktionstyper, herunder fx påbud med frist, er ikke

gengivet her, idet forslaget om en ny hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan

træffe afgørelse om byggepladsforbud alene relaterer til tilsynets afgørelser

om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen til virksomhederne på byg-

gepladsen i form af forbud, jf. § 77, stk. 2 og strakspåbud, hvor der er bety-

delig fare i en konkret arbejdssituation, jf. § 77, stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra januar 2022

om ”En

ny reformpakke

for dansk økonomi”, at virksomheder, der gentagne gange overtræder ar-

bejdsmiljøloven uden at vise viljen til at rette op på forholdene, skal følges

tættere af Arbejdstilsynet end i dag.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse over for de enkelte virksomheder, der

overtræder arbejdsmiljølovgivningen, når tilsynet konstaterer alvorlige

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forholdene bringes i orden straks. Når det er

nødvendigt for at afværge en overhængende betydelig fare for de ansattes

eller andres sikkerhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås,

herunder at arbejdet i øvrigt strandses.

Imidlertid er det Arbejdstilsynets erfaring, at på visse byggepladser er disse

former for reaktioner ikke tilstrækkelige til at stoppe virksomhedernes gen-

tagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Virksomheders gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor

der er betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, er

særligt problematisk ved bygge- og anlægsarbejde, hvor der arbejder flere

virksomheder på byggepladsen, da virksomhedernes overtrædelser kan

medføre, at også andre virksomheder bliver bragt i farlige situationer.

UDKAST

Arbejdet på en byggeplads involverer flere virksomheder, der arbejder på

kryds og tværs af byggepladsen og i kortere eller længere perioder, hvorfor

ansvaret for arbejdsmiljøet på hele byggepladsen over tid, efter gældende

regler, ikke kan placeres hos ét ansvarssubjekt, og derfor kan resultere i, at

ingen påtager sig ansvaret for at sikre arbejdsmiljøet på hele byggepladsen,

når pladsen over tid har vedvarende alvorlige arbejdsmiljøproblemer.

I nogle få særlige tilfælde er der byggepladser, hvor der over tid sker så

mange gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, at Ar-

bejdstilsynet har brug for et middel til at kunne gribe mere effektivt ind med

henblik på at forhindre, at der sker alvorlige arbejdsulykker og -skader.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde

kan træffe afgørelse om byggepladsforbud over for bygherren.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 4, vil medføre, at Arbejdstilsynet i

særlige tilfælde kan påbyde bygherre at standse arbejdet på hele byggeplad-

sen og stille krav om, at arbejdet ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har

meddelt, at arbejdet kan genoptages. Arbejdstilsynet vil dog med forslaget

ikke standse det arbejde på byggepladsen, der skal tjene til at løse de mate-

rielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om

over for virksomhederne på byggepladsen.

Formålet med forslaget om at indføre en hjemmel til, at Arbejdstilsynet i

særlige tilfælde kan træffe afgørelse om byggepladsforbud, er at give tilsy-

net mulighed for at kunne gribe ind over for byggepladser, hvor der over tid

er vedvarende og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, herunder hvor de virk-

somhederne på byggepladsen, gentagne gange overtræder arbejdsmiljølov-

givningen, og hvor der er overhængende eller betydelige fare for de ansattes

eller andres sikkerhed eller sundhed på byggepladsen.

Det foreslås, at der forud for en afgørelse om byggepladsforbud er gennem-

ført et intensiveret tilsyn, herunder kommunikation til potentielle fokusvirk-

somheder, samt fokuseret løbende tilsyn og opfølgning.

Det foreslås således også, at Arbejdstilsynet varsler bygherren forud for, at

tilsynet indleder et særligt fokus på antallet af afgørelser på hele byggeplad-

sen, der kan danne grundlag for en afgørelse om byggepladsforbud.

UDKAST

Det foreslås videre, at en række betingelser alle skal være opfyldte, for at

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om byggepladsforbud.

Det foreslås, at den første betingelse er, at der på byggepladsen skal være

mindst to virksomheder, der udfører arbejde eller lader arbejde udføre på

byggepladsen i byggeperioden. Det betyder, at der skal være en vis aktivitet

på byggepladsen, hvor flere virksomheder udfører arbejde.

Det foreslås, at den anden betingelse er, at Arbejdstilsynet har været på til-

synsbesøg på byggepladsen mindst 4 gange indenfor 3 måneder. Det bety-

der, at der for en periode skal være en vis tilsynsaktivitet på den pågældende

byggeplads, hvor Arbejdstilsynet har haft mulighed for at følge arbejdsmil-

jøforholdene på pladsen.

Det foreslås, at den tredje betingelse er, at Arbejdstilsynet inden for 3 må-

neder skal have afgivet adskillige afgørelser, som holdes op mod det antal

ansatte, der er beskæftiget på byggepladsen. Det betyder, at der tages højde

for forskellen i aktiviteten på små og store byggepladser. Afgørelsen om

byggepladsforbud skal sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige ar-

bejdsulykker og skader på byggepladsen.

Antallet af ansatte forudsættes som udgangspunkt at blive bestemt ud fra det

antal ansatte, som fremgår af den anmeldelse af byggepladsen, som bygher-

ren, efter gældende regler, er forpligtet til at foretage til Arbejdstilsynet.

Efter gældende regler skal bygherren anmelde byggepladsen til Arbejdstil-

synet, inden arbejdet påbegyndes, hvis arbejdets forventede varighed over-

stiger 30 arbejdsdage og mindst 20 ansatte er beskæftiget samtidigt, eller

den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage. Det følger af § 21

i bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter. Ifølge

bilag 4 til bekendtgørelsen skal anmeldelsen blandt andet indeholde oplys-

ning om det forventede største antal arbejdstagere på byggepladsen.

Det foreslås, at de afgørelser, der tælles med som en del af den tredje betin-

gelse for, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om byggepladsforbud, er

afgørelser, der er afgivet for at afværge en overhængende, betydelig fare for

de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. lovens § 77, stk. 2, eller

afgivet om forhold, der strider mod loven eller regler i medfør af loven, der

skal bringes i orden straks på grund af betydelige fare for de ansattes eller

andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at Arbejdstilsynet snarest muligt efter modtagelsen

af meddelelsen fra bygherren om, at byggepladsforbuddet er efterkommet,

foretager en gennemgang af byggepladsen.

Arbejdstilsynets gennemgang på byggepladsen sker sammen med bygher-

ren eller dennes repræsentant og med henblik på vurdering af, om arbejdet

på byggepladsen må genoptages, jf. også forslagets § 37 a, stk. 3.

Det foreslås endelig, at Arbejdstilsynet meddeler bygherren om, at alt ar-

bejde på byggepladsen må genoptages.

Det foreslås desuden, at afgørelser om byggepladsforbud til bygherren om-

fattes af visningsordningen, jf. lovens § 78 a. Det betyder, at en afgørelse

om byggepladsforbud bliver en del af den ordning, der viser, at Arbejdstil-

synet har været på tilsynsbesøg, samt at bygherren har fået en afgørelse.

Formålet vil være at skabe større gennemsigtighed og understøtte arbejds-

miljøindsatsen.

Arbejdstilsynets eksisterende adgang til at træffe afgørelse efter lovens § 77,

stk. 1 og stk. 2, vil fortsat gælde ved siden af den nye hjemmel til at træffe

afgørelse om byggepladsforbud.

Det indebærer også, at arbejdsgiveren fortsat vil være ansvarlig for arbejds-

miljøet overfor egne ansatte.

Det betyder, at de enkelte virksomheder, herunder arbejdsgivere og andre,

der modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, fortsat er ansvarlige for at ef-

terkomme de enkelte afgørelser, som de modtager fra Arbejdstilsynet.

2.3. Arbejdsmiljøorganisation på virksomheder med 1-9 ansatte

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 6, 1. pkt., i arbejdsmiljøloven, at samarbejdet

om sikkerhed og sundhed skal ske ved løbende direkte kontakt og dialog

mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere i virksomhe-

der med 1-9 ansatte. Det vil sige, at virksomheder med 1-9 ansatte ikke er

forpligtede til at organisere samarbejdet om sikkerhed og sundhed i en ar-

bejdsmiljøorganisation. Beskæftigelsesministeren er efter den gældende §

6, 2. pkt., i loven bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om opbygning

af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder.

Bemyndigelsen er i dag brugt til at fastsætte regler om opbygning af en ar-

UDKAST

bejdsmiljøorganisation på skiftende eller midlertidige arbejdssteder, herun-

der i bygge- og anlægsbranchen, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme

arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode på mindst

14 dage.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at der

efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, 2. pkt., kan fastsættes regler, der

udgør undtagelser til hovedreglen om, at der ikke skal opbygges en arbejds-

miljøorganisation i virksomheder med 1-9 ansatte. Samtidig bør bemyndi-

gelsen ikke nødvendigvis udnyttes til at fastsætte særregler for samtlige

midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste ar-

bejdssted.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, 2. pkt., ændres

ved, at der tilføjes et

”dog”.

Den foreslåede ændring vil binde § 6, 1. og 2. pkt. bedre sammen sprog-

ligt, fordi det kommer til at fremgå tydeligere, at bemyndigelsen til at fast-

sætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse

brancher eller typer af virksomheder er en undtagelse til udgangspunktet

om, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i virksomheder med 1-9 an-

satte skal ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgive-

ren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil fortsat blive anvendt til at fastsætte sær-

regler for midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhe-

dens faste arbejdssted, når der er tale om bygge- og anlægsarbejde. Det er

imidlertid ikke hensigten, at der fremover skal udstedes særregler om op-

bygning af arbejdsmiljøorganisation ved 5 ansatte for

samtlige

midlerti-

dige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejds-

sted.

2.4. Arbejdsmiljøkompetencer

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsgiveren skal ifølge den gældende arbejdsmiljølovs § 6 d, stk. 3,

sørge for, at der hvert år udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for med-

lemmerne af arbejdsmiljøorganisationen vedrørende den supplerende ar-

bejdsmiljøuddannelse.

UDKAST

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., at arbejdsgiveren skal sørge

for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obli-

gatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage inden 3 måneder

efter valget eller udpegningen af den pågældende.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det fremgår af afrapporteringen fra det midlertidige AMO-udvalg, at ud-

valget drøftede, at det er en forudsætning for et effektivt arbejdsmiljøar-

bejde, at de nødvendige kompetencer er til stede i virksomheden eller om

nødvendigt indhentes via bistand fra eksterne arbejdsmiljøprofessionelle.

Det fremgår endvidere, at udvalget var enige om, at medlemmerne af ar-

bejdsmiljøorganisationen skal have kompetencer, som er relevante i for-

hold til arbejdsmiljøorganisationens roller og opgaver.

Det midlertidige AMO-udvalg har imidlertid anbefalet at ophæve kravet

om kompetenceudviklingsplan for medlemmer af arbejdsmiljøorganisatio-

nen. Årsagen er ifølge udvalget, at kompetenceudviklingsplanen ikke fun-

gerer efter hensigten og derved ikke tilfører den værdi for arbejdsmiljøar-

bejdet, som den var tiltænkt. Udvalget anbefalede også, at arbejdsmiljøud-

valget fortsat hvert år skal drøfte den supplerende uddannelse af medlem-

merne af arbejdsmiljøorganisationen, og at arbejdsmiljøudvalget derud-

over skal drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø

til stede i virksomheden.

Det midlertidige AMO-udvalg anbefalede desuden at ændre reglerne, såle-

des at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal have gennemført

den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter vedkom-

mende har

tiltrådt

arbejdsmiljøorganisationen i stedet for inden 3 måneder

efter, vedkommende er valg eller udpeget.

Beskæftigelsesministeriet er enig i det midlertidige AMO-udvalgs anbefa-

linger om at ophæve kravet om kompetenceudviklingsplan og sikre, at ar-

bejdsmiljøkompetencer fortsat drøftes i arbejdsmiljøudvalget, samt at ændre

reglerne vedrørende tidspunktet for gennemførelse af den obligatoriske ar-

bejdsmiljøuddannelse for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.

Det er hensigtsmæssigt at justere reglerne, så de administrative byrder bliver

lettet for virksomhederne, samtidig med at det fortsat sikres, at arbejdsmil-

jøkompetencer drøftes hvert år.

I forhold til tidspunktet for gennemførelsen af den obligatoriske arbejdsmil-

jøuddannelse er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mere re-

UDKAST

levant at lade dette tidspunkt afhænge af, hvornår medlemmet tiltræder ar-

bejdsmiljøorganisationen og således begynder at få brug for uddannelsen,

end at lade det afhænge af, hvornår vedkommende er valgt eller udpeget.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 6 d, stk. 3, om kompetenceudviklingsplan, ophæ-

ves. Det foreslås, at arbejdsgiveren fortsat skal sørge for, at arbejdsmiljøud-

valget hvert år drøfter den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlem-

merne af arbejdsmiljøorganisationen, og at arbejdsmiljøudvalget derudover

drøfter, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i

virksomheden.

Formålet med den foreslåede ordning er at sikre systematiske drøftelser om,

hvorvidt der er de nødvendige arbejdsmiljøkompetencer i arbejdsmiljøorga-

nisationen og i virksomheden generelt. Medlemmerne af arbejdsmiljøudval-

get vil typisk have viden om, hvilke arbejdsmiljøkompetencer arbejdsmiljø-

organisationen har brug for at tilegne sig det kommende år. Ligeledes vil

arbejdsmiljøudvalget ofte have viden om, hvorvidt der er den nødvendige

sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden, eller om det er nød-

vendigt at tilføre denne viden. Det er arbejdsgiveren, der har beslutnings-

kompetencen, ligesom det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at indhente

ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejds-

miljø til stadighed er fuldt forsvarligt, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder

over den nødvendige sagkundskab, jf. § 12 i arbejdsmiljøloven.

Den foreslåede § 9, stk. 1, kommer til at betyde, at arbejdsgiveren skal

sørge for, at et medlem af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført den

obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter, at vedkom-

mende har tiltrådt arbejdsmiljøorganisationen, i stedet for inden 3 måneder

efter at vedkommende er valgt (når medlemmet er arbejdsmiljørepræsen-

tant) eller udpeget (når medlemmet er arbejdsleder). I de situationer, hvor

tiltrædelsestidspunktet ligger på et senere tidspunkt end tidspunktet for

valg eller udpegning, vil det betyde, at der vil være længere tid til at gen-

nemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.

2.5. Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at arbejds-

miljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af

forholdene på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller

tilsvarende faglige område.

UDKAST

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

En dom fra Højesteret har fastslået, at bestemmelsen om den særlige beskyt-

telse af arbejdsmiljørepræsentanter ikke medfører beskyttelse i de tilfælde,

hvor arbejdet ikke er dækket af en overenskomst

inden for vedkommende

eller tilsvarende faglige område.

Det midlertidige AMO-udvalg havde der-

for til opgave at komme med en anbefaling til ændring af de gældende reg-

ler. Det midlertidige AMO-udvalg lod sig inspirere af Samarbejdsaftalen

mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Dan-

mark (LO) (nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH). Det følger af afta-

len, at medlemmer af samarbejdsudvalgets gruppe b, der ikke i forvejen ny-

der særlig beskyttelse mod afskedigelse, gives 6 ugers opsigelsesvarsel ud

over det varsel, der eventuelt er fastsat i den kollektive overenskomst. Ifølge

Samarbejdsaftalen kan det længere varsel dog højst svare til opsigelsesvars-

let for en tillidsrepræsentant inden for vedkommende eller tilsvarende fag-

lige område.

Beskæftigelsesministeriet finder det væsentligt, at loven sikrer samtlige ar-

bejdsmiljørepræsentanter en særlig beskyttelse mod afskedigelse og anden

forringelse af forholdene. Samtidig hæfter ministeriet sig ved, at arbejds-

markedets parter i det midlertidige AMO-udvalg er enige om, at arbejdsmil-

jørepræsentanter, som ikke allerede er beskyttet mod afskedigelse og anden

forringelse af forholdene, skal sikres et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 3, der vil sikre arbejdsmiljørepræ-

sentanter, som ikke er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af

forholdene efter stk. 2, et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger. Bestemmel-

sen skal således fungere som sikkerhedsnet for de arbejdsmiljørepræsentan-

ter, som ikke nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse og anden forrin-

gelse af forholdene efter stk. 2.

2.6. Arbejdspladsvurdering

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 15 a, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) af arbejdspladsen un-

der hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der

anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Kravet om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en APV, er

en implementering af Rådets direktiv 89/391/ØEF af 12. juni 1989 om

UDKAST

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet). Direktivet pålægger arbejds-

giveren en række generelle forpligtelser, herunder at have en vurdering af

risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet til sin rådighed samt at

fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes. Begge dele skal

være i form af dokumenter, dvs. at der er et skriftlighedskrav. I Danmark er

kravene implementeret i reglerne om APV. Reglerne om APV beskriver

også, at APV’en skal

omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmil-

jøproblemer, og hvordan de løses, og at dette skal ske under iagttagelse af

de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Kra-

vet om at iagttage forebyggelsesprincipperne implementerer arbejdsgivers

pligt til at iagttage de generelle forebyggelsesprincipper, som angivet i Ram-

medirektivet.

APV’en skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhe-

dens ledelse,

de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med APV’en.

En APV skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder

og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og

sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

En APV skal indeholde følgende elementer: Identifikation og kortlægning

af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af virksom-

hedens arbejdsmiljøproblemer, prioritering og opstilling af en handlingsplan

til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer samt retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen

på arbejdspladsvurderingen.

Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligter i forbindelse med udarbejdelse af APV. Desuden er ministeren be-

myndiget til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at ind-

drage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrette-

læggelsen og gennemførelsen af samt opfølgning på APV. Bemyndigelsen

er udmøntet i en række bekendtgørelser, herunder bl.a. bekendtgørelse nr.

1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse og bekendtgørelse nr. 478

af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. I be-

kendtgørelse om arbejdets udførelse anvendes bemyndigelsen bl.a. til at

fastsætte nærmere regler om, under hvilke hensyn APV skal udarbejdes. I

UDKAST

bekendtgørelsen om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære anven-

des bemyndigelsen bl.a. til at fastsætte nærmere regler om de særlige ele-

menter, der skal indgå i en ATEX-APV, og om særlige krav til ajourføring

af ATEX-APV.

I forhold til Arbejdstilsynets tilsynspraksis vedrørende APV, fremgår det af

bemærkningerne til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

fremsat den 29. november 2006, at ”Formålet

med forslaget er at tydelig-

gøre og præcisere, at APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a, stk. 1-3, er

et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige

tilsynsbeføjelser,

jf. lovens § 72 og § 77.”

Arbejdstilsynet har således i dag

hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om APV, herunder de

enkelte indholdsmæssige elementer.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det midlertidige AMO-udvalg skulle

bl.a. drøfte, om APV’en kunne blive

et mere aktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet. AMO-udvalget anbefalede i

den forbindelse, at

det bliver tydeliggjort i reglerne, at APV’en er en proces,

der skal gennemføres, og at

APV’en skal gennemføres,

når virksomheden

har mindst en ansat, og derefter når der sker ændringer i arbejdet, arbejds-

metoderne, arbejdsprocesserne med videre, som kan have betydning for

virksomhedens arbejdsmiljø.

Det midlertidige AMO-udvalg fandt også, at man med fordel kan styrke fo-

kus på APV’ens handlingsplan, der skal understøtte det faktiske forebyg-

gende arbejde i virksomhederne, samt at man kan styrke fokus på opfølg-

ningen på de igangsatte handlinger. Ifølge udvalget kan dette styrke APV’en

som et aktivt og handlingsorienteret redskab, der kan understøtte virksom-

hedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde, således at arbejdsmiljøproble-

mer forebygges og løses, hvis de opstår.

Ligeledes anbefalede det midlertidige AMO-udvalg, at det tydeliggøres i

reglerne,

at der i APV’en skal indgå

en risikovurdering af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, ligesom det tydeligt skal fremgå, hvilke dele af

APV’en der skal dokumenteres skriftligt.

Beskæftigelsesministeriet er enig i det midlertidige AMO-udvalgs anbefa-

linger og finder det hensigtsmæssigt at implementere dem. Særligt findes

det hensigtsmæssigt at sætte fokus på, at APV’en er en

dynamisk proces, og

at APV-arbejdet skal have fokus på handling.

2.6.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at lovens § 15 a, stk. 1-4, om APV, nyaffattes. Der er ikke med

forslaget tilsigtet ændringer i retstilstanden. Således indføres der ikke med

forslaget nye krav til arbejdsgiveren eller

til arbejdet med APV’en, herunder

til de skriftlige dele af APV’en.

Formålet med nyaffattelsen er overordnet at gøre APV-arbejdet lettere for

virksomhederne at forstå, således at virksomhederne i højere grad vil bruge

APV’en

som et aktivt redskab, og således at virksomhedernes systematiske

arbejdsmiljøarbejde fremmes.

Med den foreslåede ordning styrkes

fokus på, at APV’en er en

dynamisk

proces, som involverer nogle skriftlige elementer. I dag er det ikke alle virk-

somheder, der arbejder med APV’en som det dynamiske værktøj, det

er til-

tænkt at være. Nogle virksomheder udarbejder kun APV’en hvert 3. år

uden

hensyntagen til de løbende ændringer, der sker i virksomheden, og som kan

have betydning for arbejdsmiljøet, og nogle virksomheder har primært fokus

på at kortlægge arbejdsmiljøet og i mindre grad fokus på at igangsætte og

følge op på handlinger, der kan forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer.

Formålet med forslaget er at påvirke virksomhedernes tænkning omkring

APV-arbejdet, således at der gennemføres APV, når virksomheden har

mindst en ansat, og derefter når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmeto-

derne, arbejdsprocesserne med videre, som kan have betydning for virksom-

hedens arbejdsmiljø. Det kan fx være, at de ansatte skal til at arbejde med

borgere med andre behov end hidtil, at der indkøbes en ny type maskine,

eller at der sker en omstrukturering i virksomheden. Der skal således lø-

bende foretages afdækning og risikovurdering af virksomhedens arbejds-

processer mv. for at forebygge og håndtere eventuelle arbejdsmiljøproble-

mer.

Forslaget styrker endvidere et fokus på handlingsplanen, således at det bli-

ver tydeligt, at processen skal fortsætte med handling og opfølgning, på bag-

grund af den foretagne risikovurdering, således at der handles på eventuelle

arbejdsmiljøproblemer samt følges op på, om løsningerne har virket.

Forslaget vil medføre, at det

tydeligt fremgår, at APV’en skal rumme en

risikovurdering. På den måde lægger forslaget sig tættere op ad Rammedi-

rektivets ordlyd (risk assessment).

Endelig vil forslaget medføre tydelighed omkring,

hvilke dele af APV’en

der skal være skriftlige. Forslaget ændrer ikke på det nuværende skriftlig-

UDKAST

hedskrav. De skriftlige dele af APV’en er

en beskrivelse af eventuelle ar-

bejdsmiljøproblemer, herunder deres art, alvor, omfang og årsager samt

handlingsplanen.

Forslaget ændrer ikke på beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter, og vil således fortsat blive

brugt til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter, herunder

yderligere krav om skriftlighed og dokumentation i forhold til arbejdsgive-

rens pligt til at foretage visse risikovurderinger i forbindelse med gennem-

førelse af arbejdspladsvurdering. Forslaget er således en præcisering af, at

beskæftigelsesministeren

er bemyndiget til at fastsætte

yderligere krav om

skriftlighed og dokumentation, end hvad der fremgår af den foreslåede be-

stemmelse i § 15 a, stk. 2, i forhold til visse risikovurderinger. Bemyndigel-

sen er nødvendig for at leve op kravene i visse direktiver, bl.a.

Rådets di-

rektiv 99/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikker-

hed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare

hidrørende fra eksplosiv atmosfære, som er implementeret i

bekendtgørelse

om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Direktivet foreskriver,

at arbejdsgiveren skal sikre, at der udarbejdes et eksplosionssikringsdoku-

ment, og at dette løbende ajourføres. Det er fastsat i direktivet, at en række

elementer skal fremgå af eksplosionsdokumentet. Implementering af direk-

tivet kræver, at ministeren kan fastsætte særlige regler om skriftlighed eller

dokumentation i forbindelse med

arbejdsgiverens pligt til at foretage visse

risikovurderinger i forbindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurde-

ring.

Forslaget tilsigter ingen ændring af Arbejdstilsynets tilsynsbeføjelse i for-

hold til virksomhedernes APV-arbejde. APV vil således fortsat i sin helhed

være et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sæd-

vanlige tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77. Dette indebærer, at Ar-

bejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om

APV, herunder de enkelte indholdsmæssige elementer.

2.7. Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler om

arbejdsgivers pligt til at udlevere oplysninger, som registreres om den

ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte

2.7.1. Gældende ret

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens gældende § 22, stk. 1, er der i bekendt-

gørelse nr. 1792 af 18. december 2015, som regulerer arbejde, hvor der fo-

rekommer asbest, og øvrigt arbejde, der kan være forbundet med risiko for

UDKAST

udsættelse for asbest, fastsat regler om, at arbejdsgiveren skal registrere an-

satte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af dennes arbejde

samt den udsættelse for asbest, der er forbundet hermed.

Efter reglerne i bekendtgørelsen skal arbejdsgiveren opbevare oplysnin-

gerne i protokollen i mindst 40 år efter, at udsættelsen for asbest er ophørt.

Ved virksomhedsophør skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet.

Efter gældende regler skal Arbejdstilsynet og den undersøgende læge have

adgang til denne protokol. Ligeledes skal de ansatte have adgang til de re-

gistrerede oplysninger i protokollen for så vidt angår oplysninger for deres

egen person. De ansatte og deres repræsentanter inden for virksomheden

eller anlægget skal have adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i

protokollen.

Efter gældende regler er arbejdsgiveren ikke pålagt en pligt til skriftligt at

udlevere de pågældende oplysninger til den enkelte ansatte. Der gælder

alene en adgang for de ansatte til de oplysninger, der er registreret om deres

egen person i asbestprotokollen, samt de kollektive og anonyme oplysninger

i protokollen.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen implementerer kravene om registrering

af de arbejdstagere, som udfører arbejde, hvor de er udsat for eller kan for-

modes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer i en

protokol, jf. artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod

farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest.

Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke hjemmel til at pålægge arbejdsgi-

veren pligt til skriftligt at udlevere de oplysninger, som registreres om den

ansatte i asbestprotokollen, til den pågældende ansatte.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Forslaget er en opfølgning på den politiske aftale af 18. maj 2022 mellem

regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,

Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristende-

mokraterne om initiativer på asbestområdet. Partierne bag aftalen er enige

om, at indsatsen mod udsættelse for asbest skal styrkes yderligere. Aftale-

partierne er derfor enige om at iværksætte 12 yderligere initiativer, der skal

UDKAST

styrke indsatsen. Et initiativ i denne aftale går ud på at forpligte arbejdsgi-

veren til at sende asbestprotokoller til de berørte ansatte, så de ansatte selv

vil kunne opbevare deres protokoller til en eventuel senere arbejdsskadesag.

På denne måde sikres det, at ikke kun arbejdsgiveren har oplysningerne i sin

besiddelse, men også at den berørte ansatte selv modtager oplysningerne

skriftligt.

Udsættelse for asbest og indånding af asbeststøv, kan med tiden føre til, at

lungevævet omdannes til arvæv (fibrose) og udvikler sig til lungesygdom-

men asbestose. Sygdom, som kan opstå som følge af udsættelse for asbest

og indånding af asbestfibre, viser sig oftest mange år (30-40 år) efter udsæt-

telsen. Når den ansatte skal have behandlet sin sag i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring og have anerkendt sygdomme som bl.a. asbestose, som en er-

hvervssygdom, kan det på sigt være hensigtsmæssigt, at den ansatte kan do-

kumentere arbejdet med og udsættelse for asbest ved hjælp af oplysningerne

i en asbestprotokol. Da sygdomme som bl.a. asbestose først viser sig mange

år efter udsættelsen for asbest, kan indhentelse af oplysningerne fra asbest-

protokollen blive en udfordring for den ansatte, hvis indhentelsen sker 30-

40 år efter et bestemt udført arbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at den ansatte

selv er i besiddelse af oplysningerne i asbestprotokollen, når arbejdsgiveren

har udfyldt asbestprotokollen.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor at indføre en bemyndigelsesbe-

stemmelse i arbejdsmiljøloven, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere

regler om arbejdsgiveren pligt til skriftligt at udlevere de oplysninger, som

arbejdsgiveren registrerer i asbestprotokollen om den ansatte og dennes ar-

bejde, til den enkelte ansatte senest ved ansættelsesforholdets ophør.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, pkt. 10, vil medføre, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligt til skriftligt at udlevere de oplysninger, som registreres om den ansatte

i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte senest ved ansættelsesfor-

holdets ophør, herunder regler om formen for udlevering af oplysninger m.v.

Hensigten med forslaget om at pålægge arbejdsgiveren pligt til skriftligt at

udlevere oplysningerne er at sikre, at den ansatte også selv får oplysningerne

i asbestprotokollen i sin besiddelse.

UDKAST

Skriftlighedskravet i den foreslåede bestemmelse i § 49 d skal opfattes bredt

og vil kunne opfyldes ved, at arbejdsgiveren fx sender de pågældende op-

lysninger digitalt til den ansatte eller udleverer en papirkopi af asbestproto-

kollen med oplysningerne om den pågældende ansatte og dennes arbejde.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse tænkes bl.a. udmøntet til at fast-

sætte nærmere regler om formen for udlevering af oplysninger, herunder

ved eventuel anvendelse af digital kommunikation.

Det er ikke hensigten at pålægge en pligt til at foretage udlevering af oplys-

ninger ved anvendelse af digital kommunikation. Hvis arbejdsgiveren imid-

lertid anvender en digital løsning til at udlevere oplysningerne fra protokol-

len, fx systemer til modtagelse af digital post så som e-boks, mit.dk eller en

e-mail anvist af den ansatte, vil oplysningerne blive anset for at være kom-

met frem, når de er tilgængelige for den ansatte.

Forslaget ændrer ikke på arbejdsgiverens pligt til at opbevare oplysningerne

i protokollen i mindst 40 år efter udsættelsen for asbest er ophørt, eller plig-

ten til at sende protokollen til Arbejdstilsynet ved virksomhedsophør.

2. 8. Adgang til oplysninger i indkomstregistret efter arbejdsmiljøloven

2. 8. 1. Gældende ret

Videregivelse og behandling af personoplysninger reguleres af forordning

nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforord-

ningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databe-

skyttelsesloven).

Indkomstregistret indeholder oplysninger for ca. 3,5 mio. borgere og er ind-

samlet primært til brug for skatteberegning. En offentlig myndighed kan kun

få terminaladgang til indkomstregisteret og bruge oplysningerne til andet

formål, hvis den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan

få sådan adgang jf. § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022

om et indkomstregister (indkomstregisterloven). Videregivelse af oplysnin-

ger fra indkomstregistreret eller terminaladgang til oplysninger i indkomst-

registeret kræver således udtrykkelig lovhjemmel i anden lovgivning.

UDKAST

Adgang til indkomstregistret kan som følge af ovenstående ikke ske alene

med henvisning til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e) om

behandling, som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt. Det skal fremgå udtrykkeligt i lov-

givningen før en offentlig myndighed kan få terminaladgang til registret.

Arbejdstilsynet har efter den gældende arbejdsmiljølovs § 72, stk. 2, en så-

dan udtrykkelig lovhjemmel til at få terminaladgang til indkomstregistret i

forbindelse med Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsopgaver. Be-

stemmelsen indeholder alene en hjemmel til, at Arbejdstilsynet på baggrund

af oplysninger om tilskadekomnes CPR-nummer fra en arbejdsskade- eller

erhvervssygdomsanmeldelse kan få overført oplysninger om arbejdsgive-

rens CVR-nummer fra indkomstregistret, som kan identificere den virksom-

hed, hvor skaden er opstået. Arbejdstilsynet har ikke adgang til at få overført

oplysninger til andre formål, herunder til brug for statistik og analyse.

Der er ikke i dag en hjemmel til, at Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistreret.

2. 8. 2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Arbejdstilsynet, for at kunne målrette

sine forebyggelsesindsatser, har behov for adgang til oplysninger fra ind-

komstregistret med henblik på at kunne kontakte de ansatte direkte med kon-

krete arbejdsmiljøspørgsmål til brug for analyse og statistik. Det kan fx være

ved at foretage spørgeskemaundersøgelser med henblik på at få oplysninger

om de ansattes arbejdsmiljø i praksis. Ved at indsamle viden direkte fra de

ansatte, kan Arbejdstilsynets indsatser gennemføres på et mere fyldestgø-

rende grundlag og dermed kan Arbejdstilsynet opnå større effekt i forhold

til løsning af arbejdsmiljøudfordringer i praksis.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser vil Arbejdstilsynet have be-

hov for oplysninger fra indkomstregisteret om bl.a. navn, kontaktoplysnin-

ger, alder, arbejdsgiver (CVR-nummer), beskæftigelsesbrøk (hvor mange

timer om ugen der arbejdes) og start- og sluttidspunkt for ansættelse.

Oplysninger om beskæftigelsesbrøk og start- og sluttidspunkt er nødvendige

for at kunne præcisere informationssøgninger, så Arbejdstilsynet ikke kon-

takter deltidsansatte eller personer, der lige er startet i jobbet, i forbindelse

med undersøgelserne.

UDKAST

I 2021 foretog Arbejdstilsynet en undersøgelse i forhold til renovationsbran-

chen med fokus på, hvordan de ansatte kunne passe bedre på sig selv i ar-

bejdet med en række konkrete gode råd, som de ansatte kunne anvende i

hverdagen. Det var i den forbindelse vanskeligt for Arbejdstilsynet at finde

ud af, hvad der rent faktisk var af udfordringer for de ansatte i hverdagen og

dermed at målrette sin indsats. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det

ville have styrket udviklingen af indsatsen

–

og andre lignende indsatser

–

hvis Arbejdstilsynet havde tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne kon-

takte de ansatte i branchen direkte med en spørgeskemaundersøgelse, som

Arbejdstilsynet kunne basere sin indsats på.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er en sektorforskningsin-

stitution under Beskæftigelsesministeriet, som forsker, formidler og uddan-

ner inden for arbejdsmiljøområdet, og som dermed bidrager til at udvikle et

sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø ligeledes har brug for adgang til oplysninger fra indkomstre-

gistret til brug for udarbejdelse af analyse og statistik på arbejdsmiljøområ-

det, herunder bl.a. til undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø i Danmark.

2. 8. 3.

Den foreslåede ordning

Med forslaget sikres det, at Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø får adgang til oplysninger fra indkomstregistreret til

brug for analyse og statistisk.

Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil kun

få adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige, jf. bemærknin-

gerne til lov om et indkomstregister, hvorefter terminaladgang kun vil kunne

opnås i det omfang, myndigheden kan og skal bruge oplysningerne fra ind-

komstregistret.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer således ikke fravigelse af da-

tabeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet og

Det Nationale Forskningscenter vil endvidere sikre, at der kun gives adgang

UDKAST

til oplysningerne for medarbejdere, som er autoriserede hertil. I overens-

stemmelse med databeskyttelseslovgivningen vil autorisationen alene blive

givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil oplysnin-

gerne indhentes. Der henvises i forhold til samkøring til Justitsministeriets

betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 86-87 og

side 96-97.

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

Forslaget forudsætter tillige, at Arbejdstilsynet og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø skal indgå en særskilt dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i indkomstregistret,

før Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan

få adgang til at bruge oplysningerne i indkomstregisteret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre en tilsvarende

adgang til indkomstregistret i arbejdsskadesikringsloven og vil samtidig

kunne bidrage til understøttelse af udarbejdelse af analyser, som rækker ind

i både arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Der henvises til af-

snit 2.13.

2.9. Udelukkelse fra at kunne indgå nye aftaler om forbedring af ar-

bejdsmiljøet

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 77 b, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, at Arbejds-

tilsynet kan indgå skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af ar-

bejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer

inden for en aftalt frist.

Aftaler kan ifølge den gældende § 77 b, stk. 2, indgås i to tilfælde. I det ene

tilfælde, kan der indgås aftale, når Arbejdstilsynet har konstateret en over-

trædelse af reglerne, og arbejdsgiveren ønsker at løse problemet flere steder

på virksomheden. I det andet tilfælde kan der indgås aftale, når Arbejdstil-

synet har mistanke om en overtrædelse af reglerne, og arbejdsgiveren ønsker

at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er mistanke om.

Det fremgår af § 77 b, stk. 4, at en aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at

kontrollere forholdene.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

UDKAST

Bestemmelsen i § 77 b om aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet blev ind-

ført den 1. september 2020 med lov nr. 1554 af 27. december 2019 om æn-

dring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring.

Ordningen med aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet er blevet en succes,

idet der i perioden 1. september 2020 til 1. maj 2022 er indgået 1512 aftaler

mellem Arbejdstilsynet og en arbejdsgiver, heraf 28 aftaler vedrørende kon-

staterede overtrædelser og 1.484 aftaler vedrørende mistanke om overtræ-

delser.

Det er Arbejdstilsynets erfaring, at de indgåede aftaler i vidt omfang bliver

opfyldt af arbejdsgiveren.

Imidlertid er der nogle større arbejdspladser, fx kommunerne, der ikke øn-

sker at indgå aftaler, fordi en manglende opfyldelse af en aftale medfører, at

hele den juridiske enhed, dvs. hele kommunen med alle dens institutioner

m.v., bliver udelukket fra at kunne indgå en ny aftale inden for en vis peri-

ode. Dette gælder også, selv om en aftale alene vedrører en enkelt institu-

tion, dvs. en enkelt produktionsenhed, fx en børnehave, når produktionsen-

heden ikke opfylder aftalen inden for den aftalte frist.

At det er hele den juridiske enhed, der udelukkes fra at kunne indgå aftale

om forbedring af arbejdsmiljøet, følger af bemærkningerne til lov nr. 1554

af 27. december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om ar-

bejdsskadesikring. Det fremgår af lovforslag nr. L 65 om ændring af lov om

arbejdsmiljø, lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsska-

desikring fremsat den 19. november 2019, afsnit 2.3.4 om den foreslåede

ordning, at det forudsættes, at Arbejdstilsynet ikke vil kunne indgå et nyt

aftaleforløb med arbejdsgiveren om løsning af et arbejdsmiljøproblem inden

for en vis periode efter den forrige aftales udløb i de situationer, hvor ar-

bejdsmiljøproblemet ikke blev løst via den indgåede aftale.

Beskæftigelsesministeriet finder det uhensigtsmæssigt, at større arbejds-

pladser, som fx kommuner, afholder sig fra at indgå aftaler om forbedring

af arbejdsmiljøet, når Arbejdstilsynet har gode erfaringer med aftalerne.

På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at justere reglen om kontrol af

forholdene efter afslutningen af en aftale, så det som udgangspunkt er den

enkelte produktionsenhed, der ikke har opfyldt aftalen om forbedring af ar-

bejdsmiljøet inden for den aftalte frist, som udelukkes fra at kunne indgå

nye aftaler inden for en vis periode efter den forrige aftales udløb.

UDKAST

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 b,

stk. 4, ændres, så det præciseres, at en aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for

at kontrollere, om aftalen er opfyldt.

Ændringen foretages for fremover som udgangspunkt kun at udelukke pro-

duktionsenheder fra at kunne indgå nye aftaler, hvis en indgået aftale ikke

er opfyldt inden for fristen. Dermed vil hele juridiske enheder ikke blive

udelukket fra at kunne indgå nye aftaler efter den forrige aftales udløb, når

det alene er den enkelte produktionsenhed, der ikke har opfyldt en indgået

aftale inden for fristen. Udelukkelsen fra at kunne indgå nye aftaler vil fort-

sat kun ske i en vis periode.

Hvis flere produktionsenheder inden for samme juridiske enhed ikke opfyl-

der indgåede aftaler inden for de aftalte frister, vil den juridiske enhed dog

alligevel kunne blive udelukket fra at indgå nye aftaler inden for en vis pe-

riode efter de forrige aftalers udløb. Der vil dog fx skulle være en vis tids-

mæssig sammenhæng mellem de enkelte produktionsenheders manglende

opfyldelse af de indgåede aftaler, før hele den juridiske enhed vil blive ude-

lukket fra at kunne indgå nye aftaler inden for en vis periode.

2.10. Besiddere for medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 81 a, stk. 4, 3. punktum, i arbejdsmiljøloven,

at de enkelte beskikkede medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet kan møde

med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

Arbejdstilsynets afgørelser efter arbejdsmiljøloven kan indbringes for Ar-

bejdsmiljøklagenævnet. Nævnets sammensætning fremgår af arbejdsmiljø-

lovens gældende § 81 a, stk. 1. Heraf fremgår, at Arbejdsmiljøklagenævnet

består af en formand, 10 beskikkede medlemmer, der er er udpeget af ar-

bejdsmarkedets parter, samt to beskikkede medlemmer med særlig sagkund-

skab.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Bestemmelsen i den gældende § 81 a, stk. 4, 3. punktum blev indført i for-

bindelse med oprettelsen af Arbejdsmiljøklagenævnet den 1. januar 1999,

jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af arbejdsmiljøloven. Efter denne

dato har klager over Arbejdstilsynets afgørelser kunne indbringes for et uaf-

hængigt klagenævn.

UDKAST

Bestemmelsen om, at de beskikkede medlemmer af klagenævnet kan møde

med en eller flere bisiddere uden stemmeret har så vidt vides ikke været

anvendt på noget tidspunkt.

Bestemmelsen forekommer ikke relevant, da bisiddere typisk anvendes i

forbindelse med parter, der har ret til at lade sig bistå af andre i forbindelse

med sager, som behandles af den offentlige forvaltning. Arbejdsmiljøklage-

nævnets beskikkede medlemmer ville være inhabile, hvis de var direkte part

i en sag, der blev behandlet af nævnet.

Samtidig sørger klagenævnets sekretariat for, at de enkelte sager er tilstræk-

keligt oplyst til, at formanden og de beskikkede medlemmer kan træffe af-

gørelse i sagerne. Opstår der spørgsmål af faglig karakter, har de beskikkede

medlemmer adgang til at spørge nævnets to medlemmer med henholdsvis

særlig teknisk sagkundskab og særlig arbejdsmedicinsk kundskab, som del-

tager i møderne uden stemmeret.

På den baggrund finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt at

ophæve bestemmelsen om, at de beskikkede medlemmer af klagenævnet

kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 81 a, stk. 4, 3. punktum, om at de enkelte beskik-

kede medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet kan møde med en eller flere

bisiddere uden stemmeret, ophæves.

Arbejdsmiljøklagenævnets beskikkede medlemmer vil dermed ikke have

mulighed for at møde op med en eller flere bisiddere uden stemmeret, når

der afholdes møder i nævnet.

2.11. Ændring af sproglig karakter

2.11.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at

arbejds-

miljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af

sine forhold på samme måde som

tillidsmænd

inden for vedkommende el-

ler tilsvarende faglige område.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

I den nuværende arbejdsmiljølov benyttes ordet

”tillidsrepræsentant” frem

for

”tillidsmand”

alle steder på nær i § 10, stk. 2. Ordene er synonyme, men

UDKAST

det findes hensigtsmæssigt at ensrette lovens sprogbrug og benytte en køns-

neutral betegnelse.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2, om arbejdsmiljørepræsen-

tantens beskyttelse, ændres, således at ordet

”tillidsmænd”

ændres til

”til-

lidsrepræsentanter”. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i retstil-

standen. Der er alene tale om en sproglig ensretning, som tillige sikrer, at

bestemmelsen bliver kønsneutral.

2.12. Ændring af bestemmelse om fortsættelse af gældende regler om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

2.12.1. Gældende ret

Med virkning fra 1. juli 2022 blev arbejdsmiljøloven ændret, jf. lov nr. 566

af 10. maj 2022, således at bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk.

1 og 2, om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø blev erstattet

af nye bestemmelser i § 78 a, stk. 1 - 3, om offentliggørelse af oplysninger

om virksomhedernes arbejdsmiljø.

De gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i

§ 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af

16. november 2021, samt regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat anven-

delse indtil den 1. april 2023.

Med hjemmel i § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2062 af 16. november 2021, er bekendtgørelse nr. 621 af 8. april

2021 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. (smiley-be-

kendtgørelsen) udstedt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 134, fremsat den 23. februar

2022, at den nuværende smiley-ordning skal gælde frem til, at den nye vis-

ningsordning er implementeret, og at det forventes, at den nye visningsord-

ning vil være udviklet og fuldt implementeret på Arbejdstilsynets hjemme-

side i løbet af 1. kvartal 2023. Videre fremgår det, at baggrunden herfor er,

at der skal udvikles et nyt og omfattende IT-system til understøtning af den

nye visningsordning.

2.122. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det var planen, at den nye visningsordning skulle erstatte den nuværende

smiley-ordning i løbet af 1. kvartal 2023.

Imidlertid er Arbejdstilsynets IT-modernisering blevet forsinket, da det var

været nødvendigt at gennemføre et nyt udbud af Arbejdstilsynets IT-ram-

meaftale.

UDKAST

Dette betyder bl.a., at indførelsen af den nye visningsordning, der skal er-

statte den nuværende smiley-ordning, bliver forsinket, da den nye visnings-

ordning er afhængig af IT-moderniseringen.

På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at forlænge den nuværende

smiley-ordning frem til færdigudviklingen og implementeringen af den nye

visningsordning. Det forventes, at den nye visningsordning vil være færdig-

udviklet og implementeret i løbet af 2. kvartal 2024.

2.12.3. Den foreslåede ordning

Da den nye visningsordning ikke vil være færdigudviklet og implementeret

i løbet af 1. kvartal 2023, foreslås det, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr.

566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø, ændres, således at

de gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

finder anvendelse i en længere periode, nemlig frem til den 1. juli 2024. Det

forventes, at den nye visningsordning vil være færdigudviklet og implemen-

teret i løbet af 2. kvartal 2024.

Forslaget medfører, at de gældende regler om den nuværende smiley-ord-

ningen, jf. smiley-bekendtgørelsen, vil kunne gælde frem til, at den nye vis-

ningsordning er implementeret, dog senest frem til den 1. juli 2024.

Der skal udstedes en ny bekendtgørelse om den nye visningsordning på bag-

grund af ændringen af arbejdsmiljøloven pr. 1. juli 2022. Den nye bekendt-

gørelse vil skulle træde i kraft og erstatte den gældende smiley-ordning, når

den nye visningsordning er udviklet og fuldt implementeret på Arbejdstil-

synets hjemmeside, hvilket forventes at ske senest den 1. juli 2024.

2.13. Adgang til oplysninger i indkomstregistret efter lov om arbejds-

skadesikring

2.13.1. Gældende ret

Videregivelse og behandling af personoplysninger reguleres af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Indkomstregistret indeholder oplysninger for ca. 3,5 mio. borgere og er ind-

samlet primært til brug for skatteberegning. En offentlig myndighed kan kun

få terminaladgang til indkomstregisteret og bruge oplysningerne til andet

formål, hvis den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan

få sådan adgang, jf. § 7, stk. 1, i indkomstregisterloven. Videregivelse af

oplysninger fra indkomstregistreret eller terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret kræver således udtrykkelig lovhjemmel i anden lovgiv-

ning.

UDKAST

Adgang til indkomstregistret kan som følge af ovenstående ikke ske alene

med henvisning til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e) om

behandling, som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige har fået pålagt. Det skal fremgå udtrykkeligt i lov-

givningen, før en offentlig myndighed kan få terminaladgang til registret.

Arbejdstilsynet har ikke efter lov om arbejdsskadesikring adgang til at an-

vende data fra indkomstregistret til analyseformål og statistik. Det betyder

blandt andet, at Arbejdstilsynet er begrænset i direkte at anvende data fra

indkomstregistret i statistiske analyser, hvor Arbejdstilsynet fx ønsker at

følge tilskadekomnes erhvervsmæssige tilknytning efter en arbejdsskade

med henblik på bl.a. udarbejdelse af initiativer og lovgivning, som kan

styrke tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at Arbejdstilsynet har behov for adgang

til oplysninger fra indkomstregistret for at kunne målrette initiativer, der kan

understøtte personer med en arbejdsskadesag til at bevare tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade.

Data fra indkomstregistret kan bidrage til analyser og statistik om, hvilke

grupper af tilskadekomne der er mest udsatte for at miste tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Det kan fx være ved at koble ar-

bejdsskadedata om diagnose/skadetype, varigt mén og tab af erhvervsevne

med indkomstdata, der kan styrke vidensgrundlaget vedrørende personer,

der statistisk set har størst risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytningen

efter en arbejdsskade. Data om udviklingen i indkomst for personer med en

arbejdsskade før og efter arbejdsskaden vil endvidere kunne bidrage til et

styrket oplysningsgrundlag forud for udarbejdelse af initiativer og lovgiv-

ning på arbejdsskadeområdet. Arbejdstilsynet har begrænset adgang til disse

data i dag.

Arbejdstilsynet vil have behov for oplysninger fra indkomstregisteret om

bl.a. indkomst, indkomsttype, herunder eventuelle sociale ydelser, alder, ar-

bejdsgiver, beskæftigelsesbrøk (hvor mange timer om ugen der arbejdes),

samt start- og sluttidspunkt for ansættelse, fordelt på forskellige perioder.

2.13.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund, at Arbejdstilsynet får adgang til oplysnin-

ger fra indkomstregistreret til brug for analyse og statistisk vedrørende til-

skadekomne, som har fået anmeldt en arbejdsskade.

UDKAST

Arbejdstilsynet vil kun få adgang til oplysninger, som er relevante og nød-

vendige, jf. bemærkningerne til lov om et indkomstregister, hvorefter termi-

naladgang kun vil kunne opnås i det omfang, Arbejdstilsynet kan og skal

bruge oplysningerne fra indkomstregistret.

De behandlinger af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget

hos Arbejdstilsynet, skal leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer såle-

des ikke fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-

loven.

Det følger bl.a. af artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, at behandling af

personoplysninger skal være sagligt og proportionalt. Arbejdstilsynet vil

endvidere sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for medarbejdere,

som er autoriserede hertil. I overensstemmelse med databeskyttelseslovgiv-

ningen vil autorisationen alene blive givet til medarbejdere, der er beskæf-

tiget med de formål, hvortil oplysningerne indhentes. Der henvises i forhold

til samkøring til Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databe-

skyttelsesforordningen, side 86-87 og side 96-97.

Forslaget vil sikre, at der også efter databeskyttelsesreglerne er et klart og

sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne.

Forslaget forudsætter tillige, at Arbejdstilsynet skal indgå en særskilt data-

udvekslingsaftale med Skatteministeriet om behandling af oplysningerne i

indkomstregistret, før Arbejdstilsynet kan få adgang til at bruge oplysnin-

gerne i indkomstregisteret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre en tilsvarende

adgang til indkomstregistret i arbejdsmiljøloven og vil samtidig kunne bi-

drage til at understøtte udarbejdelse af analyser, som rækker ind i både ar-

bejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2. 8.

2.14. Forslag om forevisning af legitimation efter anmodning fra Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med

kontrolbesøg

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeområdet)

Det indgår som del af Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-

ons almindelige myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at

betingelserne for de opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder,

overholdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at udlæn-

dinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.

UDKAST

Hovedparten af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kon-

trolindsats gennemføres på baggrund af registersamkøring, hvor oplysnin-

ger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra

bl.a. Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomst-

registret, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10.

Herudover deltager Styrelsen for International Rekruttering og Integration

bl.a. i udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samarbejde med Arbejds-

tilsynet, Skattestyrelsen og politiet, primært i regi af den fælles myndigheds-

indsats for ordnede forhold (Social Dumping). Styrelsen for International

Rekruttering og Integration bistår politiet med kontrol af, om en antruffen

udlænding har lovligt ophold i Danmark og ret til at arbejde, og styrelsen

vejleder om de rettigheder, som er knyttet til udlændingens opholdsgrund-

lag. Styrelsen for International Rekruttering og Integration deltager ved

denne type kontrolbesøg kun i aktioner, hvor politiet deltager.

Ved lov nr. 2195 af 29. december 2020 om ændring af udlændingeloven

(Formodningsafslag på erhvervsområdet og praktikantområdet, adgang for

Styrelsen for International Rekruttering og Integration til at foretage selv-

stændige udgående kontrolaktioner, pålæg til virksomheder om at føre log-

bog, styrket kontrol via faste kontrolattachéer og adgang for Styrelsen for

International Rekruttering og Integration til i kontroløjemed at indhente op-

lysninger fra SafeSeaNet), som trådte i kraft den 1. januar 2021, fik Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration i udlændingelovens § 44 a,

stk. 19, hjemmel til selvstændigt at foretage kontrolbesøg hos virksomheder.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk. 19, blev indført med henblik

på at styrke Styrelsen for International Rekruttering og Integrations mulig-

heder for at opdage misbrug med udstedte opholds- og arbejdstilladelser,

idet eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger, som udlændin-

gen og/eller virksomheden har indberettet til styrelsen, og de faktiske for-

hold ved kontrolbesøgene herved kan afdækkes.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 1. pkt., at

Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, hvis det skønnes nødvendigt, til en-

hver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksom-

heder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse ud-

stedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlæn-

dingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om

betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes.

UDKAST

Af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 2. og 3 pkt., følger det, at adgangen til

kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og arbejdssteder uden for virk-

somhedens lokaler, og at kontrol dog ikke kan gennemføres på en ejendom,

der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations adgang til kontrol

gælder den ejendom og de lokaler, hvori virksomheden drives, dvs. den er-

hvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler samt arbejds-

steder uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være de steder, hvor

et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde. Styrelsen for International

Rekruttering og Integration har adgang til at foretage kontrol på de lokalite-

ter, hvor den ansatte (udlændingen) fysisk udfører arbejde (arbejdsstedet)

for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse mellem de op-

lysninger, som styrelsen har fået fra den ansatte, og den faktiske virkelighed

ude på arbejdsstedet. Kontroladgangen omfatter tillige arbejdssteder, der er

beliggende som en del af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes faste

arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en cateringvirksomhed drives fra et

køkken, der er beliggende i et privat hjem, når arbejdstageren har sit faste

arbejdssted der. Det kan også være en frisørsalon eller en butik, der er ind-

rettet i lokaler, der er en del af et privat hjem. Kontroladgangen omfatter

dog ikke arbejdssteder, der er beliggende i ejendomme, der tjener til privat-

bolig eller fritidsbolig for en anden end udlændingen eller arbejdsgiveren

(tredjemand).

Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 20, at politiet om fornødent

yder Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gen-

nemførelse af kontrollen efter stk. 19.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan gennemføre ud-

gående kontrol efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19, når styrelsen vurde-

rer, at det konkret er nødvendigt. Det kan f.eks. være kontrol af udlændinge

med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter positivli-

sten, positivlisten for faglærte eller beløbsordningen). Kontroladgangen om-

fatter bl.a. tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion i forbindelse med en udgående kontrolaktion sammen med politiet fin-

der det nødvendigt, i tillæg til at bistå politiet med at konstatere, om en per-

son har en opholds- og arbejdstilladelse, selvstændigt at foretage yderligere

kontrol af, om betingelserne for en udstedt opholds- og arbejdstilladelse er

overholdt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan også

benytte kontroladgangen f.eks. i forlængelse af, at styrelsen i forbindelse

med en samkøring af registerdata finder oplysninger, der konkret giver an-

ledning til yderligere kontrol, eller på baggrund af konkrete henvendelser

UDKAST

fra andre myndigheder om virksomheden, eller hvis styrelsen som led i sty-

relsens almindelige sagsbehandling konkret finder anledning til at foretage

vilkårskontrol.

Vurderingen af, om en udgående kontrol er nødvendig, foretages under iagt-

tagelse af det almindelige proportionalitetsprincip og § 2 i lov om retssik-

kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-

ter. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således over-

veje, om andre mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan benyttes, li-

gesom styrelsens behov for adgang skal vejes op mod de gener, som indgre-

bet medfører for udlænding og arbejdsgiver.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolbesøg er som

udgangspunkt uvarslede, og styrelsen kan som led i kontrolbesøgene stille

udlændingen og arbejdsgiveren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og

arbejdsforhold med henblik på at fastslå, om betingelserne for en opholds-

og arbejdstilladelse overholdes. Det kan f.eks. være spørgsmål vedrørende

arbejdsopgaver, arbejdstider og lønforhold mv. Udlændingen og arbejdsgi-

veren vil have pligt til at besvare disse spørgsmål, jf. udlændingelovens §

40, stk. 1 og 3.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udgående kontrol

administreres i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltnin-

gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration anvender således kontrolbestemmel-

sen, når dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er nogen

konkret mistanke om, at udlændingen eller den, der beskæftiger en udlæn-

ding, har begået et strafbart forhold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration opretter på baggrund

af de oplysninger, som fremkommer under en udgående kontrol, en sag med

henblik på journalisering af oplysninger. Ligeledes vurderer Styrelsen for

International Rekruttering og Integration i de konkrete tilfælde, hvorvidt der

er grundlag for at påbegynde sagsbehandling med henblik på at vurdere, om

opholds- og arbejdstilladelsen skal inddrages, og/eller om der er forhold, der

skal politianmeldes. Det bemærkes, at hvis Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration i forbindelse med et kontrolbesøg med rimelig

grund mistænker, at der er begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens

bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. rets-

sikkerhedslovens § 9, stk. 1, og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration vil i så fald overdrage sagen til politiet.

UDKAST

2.14.1.2. Udlændinges oplysningspligt mv.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en udlænding oplysnings-

pligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele

de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilla-

delse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder

sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre personer, som skønnes at kunne

bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at

meddele disse oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.

Endvidere har den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som

har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2,

nr. 1-9 og 12-14, oplysningspligt over for udlændingemyndighederne, idet

denne skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration

de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for ar-

bejdstilladelsen er eller har været overholdt, jf. udlændingelovens § 40, stk.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med bøde eller un-

der skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 1 år, jf. udlændingelo-

vens § 60, stk.1.

Endvidere følger det af udlændingelovens § 40, stk. 6, at udlændingemyn-

dighederne kan kræve, at erklæring til oplysning i sager, der henhører under

udlændingeloven, afgives på tro og love. Afgivelse af en falsk erklæring på

tro og love kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter straffelovens

§ 161.

2.14.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121

af 12. november 2019 (herefter retssikkerhedsloven), er der gennemført en

samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at fore-

tage visse former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse.

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som for-

valtningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb,

der er omfattet af loven (kapitel 2).

Det følger således af § 2, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Efter § 3 finder forvaltningslo-

UDKAST

vens regler om bl.a. inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejled-

ning mv. anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af tvangsindgreb.

Efter § 4 er der pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om ind-

holdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksæt-

telse af et tvangsindgreb.

Herudover følger det af § 5, at parten forud for gennemførelsen af en beslut-

ning om iværksættelse af et tvangsindgreb skal underrettes om beslutningen.

Bestemmelsen fastsætter en række krav til underretningen, herunder at un-

derretningen skal ske skriftligt senest 14 dage inden, at tvangsindgrebet gen-

nemføres.

Kravet om forudgående underretning kan fraviges helt eller delvist i en

række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemfø-

relse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives (§ 5, stk.

4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder

findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige

interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets uden-

rigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU

(§ 5, stk. 4, nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter

forholdets særlige karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forud-

gående underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§

5, stk. 4, nr. 5). Hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gen-

nemføres uden forudgående underretning, skal beslutningen samtidig med

gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt.

Efter § 6 må tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embeds-

steder, som udgangspunkt kun foretages mod forevisning af legitimation, og

efter § 7 skal tvangsindgrebet foretages så skånsomt, som omstændighe-

derne tillader det.

Efter § 8 skal myndigheden udfærdige rapport om udførelsen af indgrebet,

hvis myndigheden under gennemførelsen af et tvangsindgreb finder, at den,

som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lovgivningen m.v. Rap-

porten skal snarest muligt udleveres til vedkommende. Hvis myndigheden

ikke finder, at den, som indgrebet er rettet imod, har tilsidesat regler i lov-

givningen m.v., skal myndigheden efter stk. 2 udfærdige og udlevere en rap-

port om udførelsen af indgrebet, hvis en part fremsætter begæring om det.

Retssikkerhedsloven indeholder endvidere regler om forholdet til straffe-

retsplejen ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel

3).

UDKAST

Det følger således af § 9 bl.a., at hvis en enkeltperson eller juridisk person

med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse,

kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe

oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennem-

føres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen. Det gælder dog

ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe op-

lysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af

straf.

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere

sig selv, jf. § 10. Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mis-

tanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertræ-

delse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om

pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mis-

tænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilveje-

bragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ-

delse. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke

har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmel-

sen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov om retssikkerhed ved forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 3.

2.14.1.4. Pligten til at medføre opholdskort mm.

Det følger af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 744 af 22. april 2021 om

udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen), at en ud-

lænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land

eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af af-

talen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz,

under ophold her i landet til stadighed skal medføre dokumentation for sin

danske opholdstilladelse.

Dokumentation for opholdstilladelse gives i form af et opholdskort (et pla-

stikkort i kreditkortformat), hvoraf bl.a. gyldighedsperioden fremgår, og

hvorvidt den pågældende har ret til at arbejde.

Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 2, fremgår det at en udlænding,

der er omfattet af stk. 1, til brug for udstedelsen af opholdskort med biome-

triske kendetegn inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen

eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skal henvende

sig til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og

Integration for at få optaget biometriske kendetegn.

UDKAST

Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 3 fremgår det, at en udlænding,

der er omfattet af stk. 1, til brug for udstedelsen af opholdskort med biome-

triske kendetegn, skal oplyse Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration om sin adresse i Danmark inden for den

frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration.

Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der

er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under ophold her i landet til stadighed

medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegiti-

mation afleveret til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre

dokumentation herfor. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 32,

stk. 4.

Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der

er omfattet af stk. 1, og er udlændingen ikke i besiddelse af pas eller anden

rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadig-

hed medføre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration

eller politiet har udstedt sådan dokumentation. Dette følger af udlændinge-

bekendtgørelsens § 32, stk. 5.

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 6, at der kan opkræves

gebyr for udstedelse af opholdskort, der udstedes på grund af kortets bort-

komst eller ødelæggelse, eller når udlændingen ønsker ændringer i kortets

oplysninger, der kan henføres til den pågældendes egen beslutning eller

handlemåde. Der opkræves dog ikke gebyr for opholdskort, der udstedes

ved ændring af personnummer, ved ændring af udlændingenummer eller

personidentitet, ved ændring af opholdsgrundlag eller ved navneændring i

forbindelse med indgåelse af ægteskab eller i forbindelse med skilsmisse.

Af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, følger det, at en udlænding, der

ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den

Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse ud-

stedt af et andet Schengenland, under ophold her i landet til stadighed skal

medbringe sin opholdstilladelse og sit pas eller anden rejselegitimation, jf.

dog stk. 3. Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, sidste

pkt., at § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

UDKAST

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 3, at en udlænding, der

har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schen-

genland, eller som har visum til ophold af mere end 90 dages varighed be-

grænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), uanset bestemmelserne i

stk. 1 og 2, har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv

om den pågældende ikke er i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, skal en udlænding, der har

visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset

til et andet Schengenland (langtidsvisum), og som i medfør af Schengen-

konventionens artikel 21 har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i

indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, under ophold her i landet

til stadighed medføre sit visum og sit pas eller anden rejselegitimation, jf.

dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Overtrædelse af udlændingebekendtgørelsens § 32 og § 33 straffes med

bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40.

2.14.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrolbesøg i med-

før af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, kan alene foretages hos virksomhe-

der, der har udlændinge ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt

af styrelsen, ligesom det alene er de udlændinge, som styrelsen har meddelt

opholds- og arbejdstilladelse, der kan være genstand for kontrollen. På be-

søgene kontrollerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes, bl.a. ved at

stille spørgsmål til udlændingen og arbejdsgiveren om løn- og arbejdsfor-

hold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i dag ikke hjem-

mel til selvstændigt ved kontrolbesøg at kontrollere andre udlændinge, der

arbejder hos virksomheden. En udlænding, som af Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration har fået meddelt opholds- og arbejdstilla-

delse stedfæstet til en anden virksomhed, end den, der modtager kontrolbe-

søg, men som reelt arbejder for den virksomhed, som modtager kontrolbe-

søget, arbejder i strid med betingelserne for sin opholds- og arbejdstilla-

delse. En sådan situation er ikke i dag omfattet af styrelsens kontrol efter

udlændingelovens § 44 a, stk. 19.

For at styrke den nuværende myndighedsindsats mod illegal arbejdskraft fo-

reslås det derfor, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i

forbindelse med deres kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19,

UDKAST

skal kunne anmode de medarbejdere, herunder danske statsborgere, som an-

træffes hos virksomheder under kontrolbesøg, om forevisning af gyldig le-

gitimation. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens

§ 44 a, stk. 19, 4. pkt.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Det bemærkes hertil, at udlændinge, der er statsborgere uden for

de nordiske

lande, EU/EØS eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere), og som er meddelt

opholdstilladelse i Danmark, har pligt til under opholdet at bære et opholds-

kort udstedt af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration, jf. udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 1. Har en

udlænding ikke endnu fået udstedt et sådant, kan udlændingen i stedet frem-

vise

sit pas eller anden rejselegitimation, som udlændingen efter reglen i

udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 4, i så fald har pligt til at medføre

under opholdet i Danmark. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre dokumentation herfor,

jf. også udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 4.

Tredjelandsstatsborgere, der ikke har opholdstilladelse i Danmark, men op-

holdstilladelse udstedt af et andet Schengenland, har pligt til under opholdet

at medføre opholdstilladelse og pas eller anden rejselegitimation, jf. udlæn-

dingebekendtgørelsens § 33, stk. 1. De tredjelandsstatsborgere, der har lang-

tidsvisum med gyldighed begrænset til et andet Schengenland, og som i

medfør af Schengenkonventionens artikel 21 har ret til at indrejse og op-

holde sig her i landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal

i stedet forevise visum og pas eller anden rejselegitimation. De tredjelands-

statsborgere, der alene rejser gennem Danmark på en opholdstilladelse eller

tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland eller på et langtidsvi-

sum begrænset til et andet Schengenland, behøver dog ikke at forevise pas

eller anden rejselegitimation, men kan blot forevise opholdstilladelsen, til-

bagerejsetilladelsen eller visummet som bevis for lovligt ophold.

Såfremt en tredjelandsstatsborger omfattet af udlændingebekendtgørelsens

§ 32 eller § 33, ikke kan eller vil fremvise dokumentation for lovligt ophold,

vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejlede vedkom-

mende om kravene vedrørende dokumentation for lovligt ophold i udlæn-

UDKAST

dingebekendtgørelsens § 32 og § 33, og styrelsen vil om fornødent politian-

melde forholdet med henblik på eventuel efterforskning og strafforfølgning

i henhold til udlændingebekendtgørelsens § 40.

Den foreslåede bestemmelse vil hjælpe Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration med at kontrollere, om der er medarbejdere, som ar-

bejder uden arbejdstilladelse eller i strid med betingelserne for en opholds-

og arbejdstilladelse, som styrelsen har meddelt, og som dermed arbejder

ulovligt i Danmark.

Der ændres ikke med den foreslåede bestemmelse på de regler, der i øvrigt

gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udførelse

af kontrolbesøgene efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19. Ligesom det er

tilfældet i dag, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration

således fortsat skulle udføre kontrolbesøgene i overensstemmelse med lov

om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligter og forbuddet mod selvinkriminering. Adgangen til at anmode

om forevisning af legitimation må dermed bl.a. alene ske som led i en ad-

ministrativ kontrol, hvor der ikke er nogen konkret mistanke om, at udlæn-

dingen, eller den der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart for-

hold.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil fortsat skulle op-

rette en sag med henblik på journalisering af oplysninger på baggrund af de

oplysninger, som fremkommer under en udgående kontrol. Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration vil også som i dag i de konkrete til-

fælde vurdere, hvorvidt der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling,

herunder med henblik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal

inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politianmeldes. Hvis Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med et kon-

trolbesøg med rimelig grund mistænker, at der er begået et strafbart forhold,

vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb

skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.

2.15. Flere oplysninger i RUT ved udstationering af tredjelandsborgere

2.15.1. Gældende ret

Udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt leverer tjenesteydelser i Dan-

mark, er omfattet af anmeldelsespligten til RUT, jf. udstationeringslovens

§§7 a-f. Anmeldelsespligten gælder både virksomheder med ansatte og selv-

stændigt erhvervsdrivende uden ansatte i visse risikobrancher.

UDKAST

RUT har til formål at understøtte myndighedernes, herunder Arbejdstilsy-

nets, politiets og skattemyndighedernes arbejde med at håndhæve de regler,

der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, som udfører ar-

bejde i Danmark. Registret er desuden et centralt redskab i arbejdsmarkedets

parters arbejde med at sikre løn- og arbejdsvilkår via kollektive overens-

komster for udenlandske lønmodtagere, som arbejder i Danmark.

Oplysningerne anvendes også til at udarbejde statistikker i forbindelse med

overvågning af arbejdsmarkedet, ligesom ATP anvender oplysningerne i

forbindelse med administrationen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-

nerede (AFU).

Erhvervsstyrelsen administrerer RUT og står dermed for vedligeholdelsen

og den tekniske udvikling af registret.

Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbejdet igangsættes

i Danmark. For hver tjenesteydelse skal følgende oplysninger anmeldes:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Virksomhedens branchekode.

5) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.

6) Oplysninger om socialsikringsforhold i hjemlandet.

7) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med tjenesteydelsen, hvis

hvervgiveren ikke er en privatperson.

Anmeldelsespligten til RUT for virksomheder med ansatte gælder som ud-

gangspunkt ved levering af tjenesteydelser inden for alle brancher, men der

er dog visse undtagelser fra anmeldelsespligten, fx for visse kortvarige ud-

stationeringer, jf. udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, og bekendtgørelse nr.

517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmeldelsespligten til Regi-

stret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) (Kortvarige udstationeringer).

Manglende anmeldelse, anmeldelse af urigtige eller mangelfulde oplysnin-

ger eller anmeldelse, der ikke foretages rettidigt, kan straffes med bøde, jf.

udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1.

UDKAST

Det er forudsat i forarbejderne til udstationeringslovens § 10 a, at bødeni-

veauet for udenlandske virksomheders manglende overholdelse af anmel-

delsespligten til RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde. Straffen fordobles til

20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket bl.a. omfatter gen-

tagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der tidligere er dømt for manglende

RUT-anmeldelse, vender tilbage til Danmark eller skifter arbejdssted i Dan-

mark uden at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i RUT

Arbejdstilsynet har siden 1. juni 2010 haft opgaven med at føre tilsyn med

overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT, herunder ved brug af bl.a. ad-

ministrative bødeforelæg.

Den fri bevægelighed for personer er traktatfæstet i TEUF artikel 21. TEUF

artikel 21 giver med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i

traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, alle unionsborgere en

primær og individuel ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-

nes område.

Tredjelandsstatsborgere har ikke en selvstændig ret til fri bevægelighed. De

kan dog i visse tilfælde aflede en ret til at tage ophold og arbejde i EU-

medlemsstaterne. Denne accessoriske ret kan bl.a. afledes af en fysisk eller

juridisk person, som er omfattet af de EU-retlige regler om fri bevægelighed

og fri udveksling af tjenesteydelser. Den fri udveksling af tjenesteydelser er

traktatfæstet i TEUF artikel 56 og suppleres af EU-Domstolens praksis på

området.

Tredjelandsborgeres adgang til ophold og arbejde i EU er reguleret dels i

medlemsstaternes nationale ret, dels i EU’s regler om bl.a. indvandring,

hvor der er vedtaget en række direktiver af såvel specifik som mere generel

karakter, der regulerer adgang til lovligt ophold og arbejde i EU for tredje-

landsstatsborgere. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke i ved-

tagelsen af EU’s regler om den fælles indvandringspolitik, og disse regler

er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Det er en konsekvens af reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at en

tjenesteyder, der er etableret i en medlemsstat, har ret til at udstationere sine

ansatte i forbindelse med, at tjenesteyderen skal levere en tjenesteydelse i

en anden medlemsstat, herunder Danmark, uden at der i den forbindelse kan

UDKAST

stilles krav om arbejdstilladelse. Adgangen for en tjenesteyder til at udstati-

onere sine ansatte i forbindelse med levering af en tjenesteydelse gælder

uanset de ansattes nationalitet.

En tredjelandsstatsborger kan således aflede en ret til ophold og arbejde un-

der udførelsen af en konkret opgave. Retten afledes af den ret, som tredje-

landsstatsborgerens arbejdsgiver har til at levere tjenesteydelser i en anden

medlemsstat. Denne afledte ret til ophold og arbejde er dermed begrænset

til leveringen af en tjenesteydelse, i tilfælde hvor den fri udveksling af tje-

nesteydelser udøves af en virksomhed etableret i EU.

Der gælder en række betingelser for den afledte ret til ophold og arbejde.

Det kræves bl.a., at den ansatte tredjelandsborger er reelt udstationeret

–

det

vil sige at den pågældende er fast beskæftiget i en virksomhed, som er etab-

leret i én medlemsstat og leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat.

Det kræves også, at den pågældende

–

før udstationeringen

–

lovligt har op-

holdt sig i virksomhedens etableringsland og har ret til at arbejde dér, og at

den pågældende opfylder reglerne om indrejse i det land, hvortil den pågæl-

dende udstationeres. I Danmark skal den ansatte således opfylde udlændin-

gelovens regler om indrejse, dvs. være visumfri, være meddelt visum til eller

opholdstilladelse i Danmark eller have en gyldig opholdstilladelse i et andet

Schengenland og have mulighed for at vende tilbage til hjemlandet eller

virksomhedens etableringsland efter udførelsen af arbejdet.

Hjemlen til tredjelandsstatsborgeres lovlige ophold i Danmark i forbindelse

med, at de udfører opgaver som led i den fri udveksling af tjenesteydelser

som netop beskrevet, findes i udlændingeloven og EU-opholdsbekendtgø-

relsen, jf. herved navnlig EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, der for-

melt fastslår den traktatfæstede ret i dansk ret.

Såfremt en tredjestatslandsborger, som har påberåbt sig lovligt ophold på

baggrund af EU-reglerne om den fri udveksling af tjenesteydelser, viser sig

ikke at være omfattet af disse regler, og ikke i øvrigt har ret til ophold og

arbejde efter udlændingelovens regler, kan Udlændingestyrelsen på bag-

grund af reglerne beskrevet nedenfor træffe afgørelse om administrativ ud-

visning af Danmark. Hvis politiet i forbindelse med en kontrol i en konkret

sag således finder, at der er tvivl om lovligheden af en tredjelandsstatsbor-

geres ophold og arbejde på baggrund af EU-reglerne, kan politiet forelægge

sagen for Udlændingestyrelsen, der herefter kan træffe afgørelse om even-

tuel udvisning i sagen.

UDKAST

Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, kan en udlænding, der ikke har

haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvi-

ses, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold er grund til

at antage, at udlændingen vil tage ophold eller vil arbejde her i landet uden

fornøden tilladelse.

Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må

antages at virke særligt belastende for den pågældende, jf. udlændingelo-

vens § 26, stk. 1. Der skal endvidere taget hensyn til, om de omstændighe-

der, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været

udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning, jf. ud-

lændingelovens § 26 a.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1 medfører en udvisning for at ar-

bejde uden fornøden tilladelse, at udlændingen får et indrejseforbud til Dan-

mark i 2 år, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 5.

Der kan endvidere ske udvisning af en udlænding, der opholder sig i Dan-

mark uden fornøden tilladelse, jf. udlændingelovens § 25 b.

En udvisning for ulovligt ophold medfører, at udlændingen såfremt der er

tale om en tredjelandsstatsborger, får et indrejseforbud til Danmark i 2 år.

Endvidere indberettes den pågældende som uønsket i SIS II (Schengenin-

formationssystemet), jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 1 og § 58 g, stk.

1, nr. 8.

Afgørelser om administrativ udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a og §

25 b træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenæv-

net.

2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Regeringen arbejder for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og

arbejdsvilkår og inden for de regler, der gælder for EU’s indre marked, her-

under rammerne for den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Den frie be-

vægelighed skal også være fair bevægelighed.

Som det er beskrevet i afsnit 2.15.1. kan tredjelandsstatsborgere aflede en

ret til ophold og arbejde i Danmark, når den pågældende reelt er udstatione-

ret i forbindelse med levering af en tjenesteydelse. Der ses imidlertid ek-

sempler på omgåelse af udstationeringsreglerne, hvor personer rekrutteres

UDKAST

fra tredjelande til et EU-land alene med henblik på via reglerne om fri be-

vægelighed at arbejde i et andet EU-land, fx Danmark.

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

indeholder bl.a. et initiativ

om, at der skal indføres krav om flere oplysninger i RUT med henblik på at

styrke myndighedernes indsats mod illegal arbejdskraft.

RUT indeholder som beskrevet i afsnit 2.15.1. en række oplysninger om de

personer, der beskæftiges i Danmark som led i levering af tjenesteydelser.

Det er imidlertid Beskæftigelsesministeriets vurdering, at registret med for-

del kan suppleres med yderligere oplysninger ved udstationering af tredje-

landsstatsborgere med henblik på myndighedernes kontrol af, om disse ud-

stationeringer sker inden for reglerne herom.

Det foreslås, at der indføres et nyt krav om upload i RUT af tjenesteydelse-

saftalen, ansættelseskontrakter og arbejdstilladelser ved udstationering af

tredjelandsstatsborgere. Et sådan krav vil understøtte myndighedernes hånd-

hævelse af reglerne om lovligt ophold i Danmark for udstationerede tredje-

landsstatsborgere.

Tjenesteydelsesaftalen vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af,

om der er tale om en reel udstationering fra et andet EU-land til Danmark i

forbindelse med levering af en tjenesteydelse. Er der tale om en reel udsta-

tionering, kan den udstationerede tredjelandsstatsborger være omfattet af

EU-reglerne og dermed undtaget for kravet om dansk arbejdstilladelse. Er

der derimod ikke tale om en reel udstationering, kan Udlændingestyrelsen

som beskrevet i afsnit 2.15.1. træffe afgørelse om udvisning.

Ansættelseskontrakten og arbejdstilladelsen vil kunne bidrage til at belyse,

hvem der er arbejdsgiver for den pågældende tredjelandsstatsborger, og om

den pågældende har den fornødne arbejdstilladelse i det land, som han eller

hun udstationeres fra. Tilsvarende vil et upload af ansættelseskontrakten

kunne understøtte Arbejdstilsynet, hvor der på tilsynet er problemer med at

få afklaret den ansvarlige arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven.

Det bemærkes, at det forhold, at de relevante dokumenter er uploadet i RUT,

ikke er ensbetydende med at der foreligger et reelt ansættelsesforhold og der

skal således altid foretages en konkret og individuel vurdering af sagen.

Ved møde med tredjelandsstatsborgere ansat i en udenlandsk virksomhed,

der ikke har uploadet tjenesteydelsesaftale, arbejdstilladelse og ansættelses-

UDKAST

kontrakt i overensstemmelse med reglerne, underretter Arbejdstilsynet po-

litiet. Arbejdstilsynet konstaterer alene, om der er sket upload; ægtheden af

dokumenterne efterprøves ikke i den sammenhæng.

Det foreslås, at oplysningskravet håndhæves iom. Arbejdstilsynets alminde-

lige tilsyn med manglende/mangelfuld registrering i RUT, jf. udstatione-

ringslovens § 7 e-f og § 10 a, stk. 1, nr. 1. Arbejdstilsynet vil således kunne

udstede påbud om upload af tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrakter

og arbejdstilladelser i RUT ved udstationering af tredjelandsstatsborgere.

Efterkommes påbuddet ikke, vil Arbejdstilsynet underrette politiet herom.

Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurde-

ring af sagens omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

2.16. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet

2.16.1. Gældende ret

Det fremgår af udstationeringslovens § 7 e, stk. 3, at enhver, der udfører

arbejde i Danmark, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget

navn og navnet på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til

brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders overhol-

delse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1.

Efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 1, kan Arbejdstilsynet, såfremt en

virksomhed har undladt at foretage anmeldelse efter § 7 a, påbyde virksom-

heden, at anmeldelse sker straks.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved indrejse, under

ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet

dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse

kan godkendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet

eller rejselegitimationen under ophold her i landet på begæring forevises for

offentlige myndigheder.

I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tjenesteydere skal

sørge for, at personer der beskæftiges af virksomheden kan fremvise gyldig

legitimation til Arbejdstilsynet.

UDKAST

2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

I forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol med anmeldelsespligten til RUT,

føres der bl.a. kontrol med, om der er foretaget korrekt anmeldelse af iden-

titeten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-

ringsperiodens varighed, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6.

Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der kan være vanskeligheder forbundet

med at fastslå, om et navn, der oplyses mundtligt, er det samme som det, der

er registreret i RUT, hvis ikke man har mulighed for at se navnet på skrift.

Forslaget vil dermed understøtte kontrollen med, om de anmeldte oplysnin-

ger til RUT er korrekte.

Dertil kommer, at Arbejdstilsynet oplever at møde tredjelandsstatsborgere,

der udgiver sig for at være EU-borgere. De tilsynsførende kan fx opdage, at

der er tale om tredjelandsborgere, når de via tolk finder ud af, at den pågæl-

dende ikke kan tale sproget i det land, som den pågældende oplyser at være

fra. Et krav om at fremvise legitimation vil dermed også styrke Arbejdstil-

synets mulighed for at bistå politiet med at identificere mulig illegal arbejds-

kraft på det danske arbejdsmarked ved at underrette politiet i situationer,

hvor der er mistanke herom.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at et effektivt legitimations-

krav bedst fremmes ved, at den udenlandske tjenesteyder pålægges at sørge

for, at personer som beskæftiges af virksomheden kan fremvise gyldig legi-

timation. Tjenesteyderen er i forvejen ansvarssubjekt i forhold til en række

forpligtelser over for myndighederne og kan i sin rolle som arbejdsgiver

sørge for, at gyldig legitimation forefindes hos de beskæftigede.

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

indeholder således bl.a. et

initiativ om, at arbejdsgivere skal sørge for, at de ansatte efter anmodning

fra Arbejdstilsynet fremviser identifikationspapirer.

Det foreslås, at initiativet udmøntes ved at indføre et krav i udstationerings-

loven om, at udenlandske tjenesteydere

skal sørge for, at enhver der beskæf-

tiges af virksomheden kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.

Kravet omfatter også tjenesteyderen selv, herunder hvor denne er selvstæn-

digt erhvervsdrivende uden ansatte.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere

UDKAST

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Hvis Arbejdstilsynet møder udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med til-

syn, vil den tilsynsførende kunne efterspørge gyldig legitimation for at kon-

trollere, om den pågældende er anmeldt i RUT. Viser legitimationen, at ved-

kommende er tredjelandsstatsborger, kan Arbejdstilsynet inddrage dette i

vurderingen af, om politiet bør underrettes i forhold til eventuel kontrol af

arbejdstilladelser.

Kan tjenesteyderen eller de ansatte ikke fremvise gyldig legitimation kan

Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden inden en

frist. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes med bøde.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Lovforslaget i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

Lovforslaget indebærer behandling af personoplysninger omfattet af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter databe-

skyttelsesforordningen, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende be-

stemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesloven). Databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller

delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og

for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register, jf. forordningens artikel 2, stk. 1. Ved behand-

ling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller uden brug

af automatisk behandling

–

som personoplysninger gøres til genstand for, fx

indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpas-

ning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmis-

sion, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling el-

ler samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4, nr. 1, enhver

form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person

(»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk per-

son, der direkte eller indirekte kan identificeres.

UDKAST

De grundlæggende principper i forordningens artikel 5, stk. 1, skal altid iagt-

tages i forbindelse med behandling af personoplysninger efter lovforslagets

bestemmelser. De grundlæggende principper for behandling af personoplys-

ninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behand-

linger af personoplysninger omfattet af forordningen. Det følger bl.a. heraf,

at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og gennemsigtig-

hed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Endvidere skal personoplys-

ninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vi-

derebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbe-

grænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Herudover skal per-

sonoplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering),

jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven skal ligeledes iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør

af denne lov. Herunder skal bl.a. oplysningspligten over for de registrerede,

jf. databeskyttelsesforordningen artikel 13 og 14 iagttages. Således følger,

at når der indsamles personoplysninger om en ansat, enten hos den ansatte

selv eller hos andre, bør den dataansvarlige iagttage den almindelige oplys-

ningspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

3.2. Arbejdsgivers pligt til at udlevere personoplysninger, som registreres

om den ansatte i en asbestprotokol, til den pågældende ansatte

Forslaget om at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte nær-

mere regler om arbejdsgiverens pligt til at udlevere oplysninger fra asbest-

protokollen til den pågældende ansatte vil indebære en adgang for arbejds-

giveren til at behandle almindelige personoplysninger.

Som beskrevet ovenfor i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.1., er der

med hjemmel i arbejdsmiljølovens gældende § 22, stk. 1, i dag fastsat regler

i bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015, som regulerer arbejde, hvor

der forekommer asbest, og øvrigt arbejde, der kan være forbundet med ri-

siko for udsættelse for asbest, om, at arbejdsgiveren skal registrere ansatte i

en protokol med angivelse af arten og varigheden af dennes arbejde samt

den udsættelse for asbest, der er forbundet hermed. Der gælder ligeledes

allerede i dag regler i bekendtgørelsen om, at arbejdsgiveren skal opbevare

oplysningerne i protokollen i mindst 40 år efter, at udsættelsen for asbest er

ophørt, samt regler om, at protokollen skal sendes til Arbejdstilsynet ved

virksomhedsophør.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har dermed alene til hensigt at

indføre nye regler om, at de i forvejen registrerede oplysninger i asbestpro-

tokollen om den ansatte udleveres til den pågældende ansatte.

Med forslaget indføres der nationale særregler for behandling af ikke-føl-

somme personoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra d.

Det vurderes, at behandlingen af disse oplysninger kan foretages inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens reg-

ler.

Behandlingen af almindelige personoplysninger, som kan ske i medfør af

dette forslags bestemmelser, vurderes at have hjemmel i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra d, idet behandlingen vil være nødvendig

for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interes-

ser.

3.2. Adgang til personoplysninger i indkomstregistret efter lov om arbejds-

miljø og lov om arbejdsskadesikring

Forslaget om at give Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø adgang til oplysninger i indkomstregistret, vil indebære en ad-

gang for Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø til at behandle almindelige personoplysninger til brug for analyse og

statistisk.

Som beskrevet ovenfor i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.1., kan

en offentlig myndighed efter indkomstregisterloven få adgang til personop-

lysninger i indkomstregistret, hvis der er udtrykkelig lovhjemmel hertil. Ar-

bejdstilsynet har i dag en sådan adgang til indkomstregistreret, som dog er

begrænset til Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsopgaver efter ar-

bejdsmiljøloven. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ikke

adgang til personoplysninger i indkomstregistreret.

Forslaget indebærer nationale særregler for behandling af ikke-følsomme

personoplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 15 samt § 3, nr. 1, jf. da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Det vurderes, at behandlingen af oplysninger kan foretages inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler.

Behandlingen af almindelige personoplysninger, som kan ske i medfør af

UDKAST

dette forslags bestemmelser, vurderes at have hjemmel i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen vil være nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhø-

rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt.

Som beskrevet ovenfor i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.3. vil for-

slaget sikre et klart og sikkert retsgrundlag for behandling af personoplys-

ninger hos Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø i overensstemmelse med de regler, som er fastlagt i indkomstregister-

loven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Behandling af personoplysninger fra indkomstregistret i medfør af denne

lov forudsætter desuden, at der foreligger en særskilt dataudvekslingsaftale

med Skatteministeriet jf. også de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8 og

de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 11 og 15 samt § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8 og de spe-

cielle bemærkninger til bestemmelserne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget implementerer aftale om ”En reformpakke for dansk økonomi”

mellem Regeringen (S), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk

Folkeparti og Kristendemokraterne. Der forventes som følge af aftalen afsat

10,4 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til implementering, drift og vedligehol-

delse af it-understøttelse samt håndhævelse. De samlede beløb forventes

fordelt med 5,2 mio. kr. årligt til SIRI, 5,1 mio. kr. til Arbejdstilsynet i 2024

og derefter 5,2 mio. kr. årligt samt 0,1 mio. kr. til Erhvervsstyrelsen i 2024.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have nævneværdige økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige. Forslaget vurderes ikke at have implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget om at ophæve kravet om kompetenceudviklingsplan vurderes at

ville medføre en mindreudgift for alle juridiske enheder med 10 eller flere

ansatte, idet de ikke længere vil skulle udarbejde en kompetenceudviklings-

plan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Den samlede mindre-

udgift for erhvervslivet vurderes til 5,6 mio. kr.

UDKAST

Forslaget om at beskytte de arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke i forvejen

er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene, vurderes

at medrøre en merudgift for erhvervslivet på 1 mio. kr.

Forslaget om at ændre i bemyndigelsen for beskæftigelsesministeren til at

fastsætte regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse bran-

cher eller typer af virksomheder har til formål at udstede regler om, at det

fremover kun er på skiftende eller midlertidige arbejdssteder i bygge- og

anlægsbranchen, at der skal opbygges en arbejdsmiljøorganisation, når 5 el-

ler flere ansatte arbejder for samme arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og ar-

bejdet foregår i en periode på mindst 14 dage. Forslaget vurderes at medføre

en mindreudgift på 12,4 mio. kr. for erhvervslivet.

Forslaget om at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte nær-

mere regler om arbejdsgiverens pligt til at udlevere oplysninger fra asbest-

protokollen til den pågældende ansatte vil indebære, at arbejdsgiveren skal

anvende begrænset tid på at udlevere oplysningerne til den enkelte ansatte

uanset udleveringsform (digital meddelelse, papirprint eller almindelig post-

forsendelse). Selve oplysningerne er allerede registreret af arbejdsgiveren

efter gældende regler, hvorfor forslaget alene indebærer, at arbejdsgiveren

som noget nyt skal anvende tid på at udlevere oplysningerne til de enkelte

ansatte. Der vil dog kunne forekomme omkostninger til frankering af post-

forsendelse i det omfang denne forsendelsesform anvendes, hvilket må for-

ventes at blive i begrænset omfang. Samlet vurderes de økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet af forslaget at være meget be-

grænsede.

Forslaget om indførelse af et byggepladsforbud over for bygherren vurderes

i praksis kun at ville blive anvendt i få tilfælde. Byggepladsforbuddet for-

udsætter adskillige alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på

byggepladsen over en vis periode. Hvis arbejdsmiljølovgivningen overhol-

des af alle virksomheder på en byggeplads, vil indførelsen af reglerne om

byggepladsforbud ikke i praksis have økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Det kan dog ikke udelukkes, at der på en byg-

geplads, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om byggepladsforbud,

kan være virksomheder, som oplever økonomiske eller administrative kon-

sekvenser pga. byggepladsforbuddet, selvom de ikke har overtrådt arbejds-

miljølovgivningen. De økonomiske konsekvenser kan i konkrete tilfælde

være betydelige, idet virksomheder konkret kan være nødsaget til at stoppe

sine aktiviteter på byggepladsen, herunder selvom Arbejdstilsynet ikke har

UDKAST

truffet afgørelse om en konstateret overtrædelse af arbejdsmiljølovgivnin-

gen over for den pågældende virksomhed. På store byggepladsen vil risi-

koen for, at flere virksomheder oplever økonomiske eller administrative

konsekvenser være relativt større end ved mindre byggepladser, idet aktivi-

teten på større byggepladser sædvanligvis er større end på mindre bygge-

pladser.

Lovforslagets øvrige forslag vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer vedrørende indførelse af hjemmel til, at Arbejds-

tilsynet kan træffe afgørelse om byggepladsforbud over for bygherren er i

overensstemmelse med Rådets direktiv (92/57/EØF) af 24. juni 1992 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile

byggepladser (Byggepladsdirektivet).

De foreslåede ændringer vedrørende APV og arbejdsmiljørepræsentantens

afskedigelsesbeskyttelse er i overensstemmelse med Rådets Direktiv

(89/391/EØF) af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedi-

rektivet).

De foreslåede ændringer af udstationeringsloven er i overensstemmelse med

artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.

maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af ar-

bejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informations-

systemet for det indre marked (»IMI-forordningen«).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig

UDKAST

frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder i artikel 14,

stk. 2, et forbud mod systematisk kontrol af retten til ophold for unionsbor-

gere, der udøver retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Forbud-

det indebærer, at der ikke automatisk, løbende eller med bestemte intervaller

må foretages kontrol af, at betingelserne for lovligt ophold er opfyldt, og at

kontrol, for ikke at komme i strid med dette forbud, alene kan ske, når der

er rimelig tvivl om, hvorvidt opholdsgrundlaget er til stede. Forbuddet mod

systematisk kontrol gælder tilsvarende i forhold til familiemedlemmer (uan-

set nationalitet), der afleder rettigheder af unionsborgeren, som følge af den-

nes udøvelse af retten til fri bevægelighed, samt for udlændinge (uanset na-

tionalitet), der er udstationeret med henblik på levering af en tjenesteydelse

på vegne af en unionsborger, der er etableret i en anden medlemsstat.

Forslaget om fremvisning af identifikationspapirer efter anmodning fra Sty-

relsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med kon-

trolbesøg indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion, med henblik på at kontrollere at udlændinge, som styrelsen har meddelt

opholds- og arbejdstilladelse ikke arbejder i strid med betingelserne herfor,

skal kunne anmode alle medarbejdere hos en virksomhed om forevisning af

gyldig legitimation.

Det forhold at også personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed

vil kunne blive anmodet om at forevise legitimation i forbindelse med Sty-

relsen for International Rekruttering og Integrations kontrolbesøg efter ud-

lændingelovens § 44 a, stk. 19, vurderes ikke at være i strid med EU-retten,

idet der ikke er tale om systematisk kontrol af deres ret til ophold, men en

kontrol, hvor alle medarbejdere, herunder danske statsborgere, anmodes om

at fremvise legitimation med henblik på at identificere udlændinge, som

måtte arbejde i strid med en meddelt opholds- og arbejdstilladelse.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 18. august 2022 til den 15. sep-

tember 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Amnesti

NU, Amnesty International, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds-

markedets Tillægspension, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet,

Arbejdsmiljørådgiverne, Arbejdsskadeforeningen AVS, Asylret

Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-,

Anlægs- og Trækartellet, Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Central-

UDKAST

organisationernes Fællesudvalg, Contea, Dahlberg, Danes Worldwide, Dan-

marks Biblioteksforening, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ung-

dom (DFUNK), Dansk Sygeplejeråd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatil-

synet, Den Danske Aktuarforening, Det Faglige Hus, DIGNITY

–

Dansk

Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Er-

hvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Er-

hvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland,

Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund,

Foreningen af Interne Revisorer, Forsikring & Pension, Finansrådet, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening (FA), Folkehøjskolernes Forening i Dan-

mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Finanstilsynet, Forhand-

lingsfællesskabet, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,

Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR-Danske Revisorer, Færøernes Lands-

styre, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A, Håndværks-

rådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgivningen, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder

International Community/Erhverv Aarhus, ITD Arbejdsgiver, Kirkens Inte-

grationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kooperatio-

nen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes

Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns

Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Mel-

lemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond

for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Offentligt Ansattes

Organisationer, Producentforeningen, PROSA

–

Forbundet af It-professio-

nelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigs-

revisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter (Det Nationale Inte-

grationsråd), Sedgwick Leif Hansen, SOS Racisme, Skatteforvaltningen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SMVdanmark,

Tandlægeforeningen, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-

live-stay southern Denmark, Trafikstyrelsen, Udbetaling Danmark og

WTW, Ældresagen, Ægteskab uden grænser.

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Der forventes afsat 10,4 mio. kr. år-

ligt fra 2024.

Udgifter til implementering afholdes

inden for den samlede forventede

ramme på 10,4 mio. kr. fra 2024.

Økonomiske

Ophævelse af krav om kompetenceud- Arbejdsmiljørepræsentantens afske-

konsekvenser for viklingsplan: kr. 5,6 mio. kr.

digelsesbeskyttelse: kr. 1 mio. kr.

erhvervslivet

Ophævelse af kravet om AMO på ude-

arbejdssteder (med undtagelse af

bygge- og anlægsbranchen): 12,4 mio.

kr.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget er i overensstemmelse med Rådets Direktiv (92/57/EØF) af

retten

24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midler-

tidige eller mobile byggepladser (Byggepladsdirektivet) og Rådets Direktiv

(89/391/EØF) af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedi-

rektivet).

Nej

UDKAST

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 2, stk. 3, nr. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 1, at for arbejde,

der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på

samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at byg-

herrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§

30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 2, stk. 3, nr. 1,

tilføjes § 37 a, som er en

ny bestemmelse, der fastsætter nye pligter over for bygherren, når Arbejds-

tilsynet har truffet afgørelse om byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4.

Det betyder, at bygherrens nye pligter efter § 37 a også vil være omfattet af

lovens udvidede område.

Til nr. 2 (§ 6, 2. pkt.)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, 1. pkt., at samarbejdet om

sikkerhed og sundhed i virksomheder med 1-9 ansatte skal

ske ved løbende

direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle

arbejdsledere. Videre fremgår det af den gældende bestemmelse i § 6, 2.

pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opbyg-

ning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksom-

heder.

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det at ændre »Beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler« til »Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte

nærmere regler« i arbejdsmiljølovens

§ 6, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår mere tydeligt, at be-

myndigelsen til at fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejds-

miljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder er en undta-

gelse til udgangspunktet om, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed i

virksomheder med 1-9 ansatte ikke behøver at foregå i en arbejdsmiljøor-

ganisation, men skal ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem ar-

bejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.

Det er ikke længere hensigten, at der skal laves særregler om opbygning af

en arbejdsmiljøorganisation ved 5 ansatte for

samtlige

midlertidige eller

skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted. Bemyn-

digelsen vil fortsat blive anvendt til at fastsætte særregler for midlertidige

eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, når

der er tale om bygge- og anlægsarbejde.

Til nr. 3 (§ 6 d)

Efter den gældende § 6 d, stk. 3,

skal arbejdsgiveren sørge for, at der udar-

bejdes en kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøor-

ganisationen vedrørende den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6 d, stk. 3,

at kravet om kompe-

tenceudviklingsplan ikke videreføres. Det foreslås i bestemmelsen, at ar-

bejdsgiveren fortsat skal sørge for, at arbejdsmiljøudvalget hvert år drøfter

den supplerende arbejdsmiljøuddannelse af medlemmerne af arbejdsmiljø-

organisationen, og derudover at arbejdsmiljøudvalget drøfter, om der er den

nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at arbejdsmiljøudvalget på den årlige

arbejdsmiljødrøftelse skal drøfte hvilke arbejdsmiljøkompetencer, der er re-

levante for virksomheden, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen

tilegner sig på den supplerende arbejdsmiljøuddannelse det pågældende år,

ligesom udvalget skal drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om

arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Til nr. 4 (§ 9, stk. 1, 1. pkt.)

UDKAST

Det følger af den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., at arbejdsgiveren skal sørge

for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obli-

gatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage inden 3 måneder

efter valget eller udpegningen af den pågældende.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

ændres, således at den

obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse skal være gennemført senest 3 måne-

der efter tiltrædelse af arbejdsmiljøorganisationen.

Det betyder, at der maksimalt vil skulle gå 3 måneder fra medlemmet af

arbejdsmiljøorganisationen har påbegyndt sit arbejde i arbejdsmiljøorgani-

sationen til medlemmet har gennemført uddannelsen. Ændringen stiller så-

ledes virksomhederne ens, uanset hvornår valget eller udpegningen af med-

lemmet har fundet sted.

Til nr. 5 (§ 10, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, at

arbejdsmiljøre-

præsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forhol-

dene på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsva-

rende faglige område.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5,

ændres ”tillidsmænd” til ”til-

lidsrepræsentanter”.

Det betyder, at lovens sprogbrug vil blive ensrettet, og at loven vil benytte

en kønsneutral betegnelse for tillidsrepræsentanter.

Til nr. 6 (til § 10, stk. 3)

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 10, stk. 3,

der er ny, sikres en beskyt-

telse mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene for de arbejdsmil-

jørepræsentanter, der ikke kan hente en særlig beskyttelse i den nuværende

bestemmelse i § 10, stk. 2.

Det betyder, at en arbejdsmiljørepræsentant, som ikke er beskyttet mod af-

skedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillids-

repræsentanter efter bestemmelsen i § 10, stk. 2, fordi arbejdet ikke er dæk-

ket af en overenskomst inden for vedkommende eller tilsvarende faglige

område, skal have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.

UDKAST

Der henvises til pkt. 2.5.2. om baggrunden herfor.

Til nr. 7 (§ 10, stk. 4)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, at uoverensstem-

melser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål om hvilke reg-

ler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne afgø-

res ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige vold-

giftsretter.

Det foreslås, at henvisningen i § 10, stk. 3, som bliver

§ 10, stk. 4,

ændres

fra »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1-3,«.

Det betyder, at bestemmelsen i § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, fastslår, at

også uoverensstemmelser

om beskyttelsen efter stk. 3, herunder spørgsmål

om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af

reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og

faglige voldgiftsretter.

Til nr. 8 (§ 15 a)

AD § 15 a, stk. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, at arbejdsgiveren

skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sik-

kerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til

arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt

virksomhedens størrelse og organisering. Det fremgår også, at en APV skal

revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdspro-

cesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed un-

der arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 1,

videreføres arbejdsgiverens

almindelige pligt til at sørge for, at der gennemføres en APV af arbejdsmil-

jøet på arbejdspladsen. Dog foreslås ordlyden i bestemmelsen ændret fra, at

en APV skal

udarbejdes,

til at en APV skal

gennemføres.

Det foreslås end-

videre at tydeliggøre i bestemmelsen, at der skal gennemføres APV, når

virksomheden har mindst en ansat, og at arbejdsgiveren derefter skal sørge

for at gennemføre APV’en, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmeto-

derne, arbejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for virksomhedens

arbejdsmiljø.

UDKAST

Det er ikke hensigten at ændre gældende retstilstand, men at styrke fokus

på, at APV er en proces, hvori der indgår nogle skriftlige elementer.

AD § 15 a, stk. 2

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 2, at en APV skal omfatte en stil-

lingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses,

under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmil-

jølovgivningen. Det fremgår videre, at vurderingen skal indeholde følgende

elementer: 1)

Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø-

forhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproble-

mer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksom-

hedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på hand-

lingsplanen.

I den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2,

er det skrevet eksplicit, at

arbejdsgiveren selv kan vælge, efter hvilken metode en APV skal gennem-

føres. Uanset hvilken metode arbejdsgiveren vælger, skal det sikres, at føl-

gende elementer indgår: 1) En risikovurdering af virksomhedens arbejds-

miljøproblemer, herunder en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang

og årsager. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning

af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Skriftlig handlingsplan til løsning

af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart.

Det skal fremgå af planen, hvornår og hvordan de konstaterede problemer

skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne.

3) Gennemførelse af handlingsplan og opfølgning på de iværksatte foran-

staltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er fyldestgø-

rende og effektive.

Metodefriheden betyder, at arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljø-

organisationen eller de ansatte kan beslutte, efter hvilken metode APV’en

gennemføres. For eksempel kan en kortlægning af virksomhedens arbejds-

miljøforhold gennemføres på mange forskellige måder, og den mest hen-

sigtsmæssige måde kan afhænge af hvilke arbejdsmiljøforhold, der ønskes

afdækket, herunder om det er fysiske eller psykiske forhold. En afdækning

kan eksempelvis ske ved interviews med de ansatte, trivselsundersøgelser,

spørgeskemaer eller brug af materiale fra Arbejdstilsynet eller branchefæl-

lesskaberne for arbejdsmiljø.

Videre betyder den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2, nr. 1,

at risiko-

vurdering er et element i APV’en,

og at risikovurderingen skal foretages på

baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Virksom-

heden skal således risikovurdere de arbejdsmiljøproblemer, der er fundet

under afdækningen. Risikovurderingen kan fx foretages mundtligt, men der

UDKAST

er krav om skriftlighed omkring beskrivelsen af problemernes art, alvor,

omfang og årsager.

I den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2, nr. 2,

gøres det tydeligt, at en

skriftlig handlingsplan er et element i APV’en. Den skriftlige handlingsplan

skal bruges til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der udgør en risiko for

sikkerhed og sundhed, som ikke kan løses umiddelbart, og som ikke er ef-

fektivt forebygget. Det skal fremgå af planen, hvornår og hvordan de kon-

staterede problemer skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gen-

nemføre løsningerne. Hvis et konstateret arbejdsmiljøproblem kan løses

umiddelbart, skal det ikke fremgå af handlingsplanen, men i stedet skal det

løses umiddelbart. Det er således forebyggelse og handling, der er målet for

APV-arbejdet. Handlingsplanen er et redskab til at opnå dette.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk.

nr. 3,

fastslås det, at hand-

lingsplanen skal gennemføres, og at der skal ske opfølgning på de iværksatte

foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende og ef-

fektive.

Virkningen af forslaget bliver således, at det bliver mere tydeligt i reglerne,

at APV-arbejdet ikke kan stoppe, når der er lavet en skriftlig handlingsplan,

men at virksomhederne skal sørge for at følge op på, om løsningerne er fyl-

destgørende og effektive, og handle på det, hvis det ikke er tilfældet. I hand-

lingsplanen bør alvorlige arbejdsmiljøproblemer naturligvis prioriteres at

blive løst før mindre alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsgiveren kan

dog ikke prioritere ikke at løse et arbejdsmiljøproblem.

AD § 15 a, stk. 3

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 1, 3. pkt., at

APV’en skal

revideres,

når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v.,

og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet,

dog senest hvert tredje år.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 3,

skal arbejdsgiveren sørge

for, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmil-

jøproblemer, afdækkes mindst hvert tredje år. Den foreslåede bestemmelse

skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1,

hvoraf det fremgår,

at APV’en skal gennemføres, når der sker ændringer i

arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne med videre, når der sker

ændringer, der kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 15, a, stk. 3, præciserer således, at arbejds-

giveren

–

ud over at sørge for, at

APV’en

gennemføres på foranledning af

ændringer efter stk. 1

–

skal sørge for at afdække virksomhedens arbejds-

miljøforhold mindst hvert tredje år. Hvis virksomheden under afdækningen

bliver opmærksom på arbejdsmiljøproblemer, fortsættes APV-processen

med risikovurdering, handlingsplan til løsning af de arbejdsmiljøproblemer,

som ikke kan løses umiddelbart, gennemførelse af handlingsplan og opfølg-

ning.

AD § 15 a, stk. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i

§ 15 a, stk. 1, 1. pkt., at APV’en

skal udarbejdes

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organise-

ring. Videre fremgår det af § 15 a, stk. 2, 1. pkt., at en APV skal omfatte en

stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses,

under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmil-

jølovgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 4,

foretages en sammenskriv-

ning af de nuværende bestemmelser i § 15 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.,

således at det fremgår, at en APV skal gennemføres under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, samt

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering

Det betyder, at forslaget viderefører reglerne om, at en

APV skal gennem-

føres under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i ar-

bejdsmiljølovgivningen samt under hensyntagen til arbejdets art, de arbejds-

metoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse

og organisering. Det er en integreret del af APV-arbejdet og arbejdsmiljø-

arbejdet i øvrigt, at forebyggelsesprincipperne, som angivet i Rammedirek-

tivet og implementeret i dansk arbejdsmiljølovgivning, skal iagttages. Der-

udover underbygger bestemmelsen, at APV’en er et af den enkelte virksom-

heds værktøjer til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Gennemførel-

sen af en APV vil være forskellig fra virksomhed til virksomhed, fordi virk-

somheden skal tage højde for arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejds-

processer, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

AD § 15 a, stk. 5

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 1, 2. pkt., at

APV’en

skal forefindes

i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte

og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen.

Med den foreslåede bestemmelse

i § 15 a, stk. 5,

videreføres § 15 a, stk. 1,

2. pkt., med præciseringer, således at det fremgår, at det er de skriftlige dele

UDKAST

af APV’en, der

skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virk-

somhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Ændringen betyder, at det gøres tydeligt, at det er de skriftlige dele af

APV’en,

der skal forefindes og være til rådighed. De skriftlige dele af

APV’en kan forefindes i papirform,

elektronisk eller begge dele. Det er dog

afgørende, at APV’en er til

rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere,

øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Det vurderes, at det er overflødigt at skrive, at Arbejdstilsynet fører tilsyn

med APV’en, da

det følger af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, at Ar-

bejdstilsynet påser, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i lo-

ven, overholdes.

AD § 15 a, stk. 6

I den nugældende § 15 a, stk. 3, i arbejdsmiljøloven, fastslås det, at arbejds-

giveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlæg-

ningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på ar-

bejdspladsvurderingen. Bestemmelsen konkretiserer således samarbejds-

pligten, jf. arbejdsmiljølovens § 5, i forhold til APV’en.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 6,

videreføres den nugæl-

dende bestemmelse i § 15 a, stk. 3, dog med mindre sproglige ændringer.

Forslaget angiver, at

arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisa-

tionen eller - hvis en sådan ikke skal organiseres

–

de ansatte deltager i hele

processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølg-

ning og ajourføring af

APV’en.

Videre betyder den foreslåede ændring, at det tydeliggøres, at arbejdsmiljø-

organisationen eller de ansatte skal deltage i

hele

processen vedrørende

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af

APV’en.

Endelig betyder ændringen, at det tydeliggøres, at arbejdsmiljøorganisatio-

nen eller de ansatte også skal deltage i ajourføringen

af APV’en. Med

ajourføring menes ajourføring af

de skriftlige dele af APV’en,

når der sker

ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan

have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, og når virksomhedens ar-

bejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes

mindst hvert tredje år.

AD § 15 a, stk. 7

I den nugældende bestemmelse i § 15 a, stk. 4, er beskæftigelsesministeren

bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter

i forbin-

delse med udarbejdelse af APV. Desuden er ministeren bemyndiget til at

UDKAST

fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at inddrage arbejds-

miljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af samt opfølgning på APV. Bemyndigelsen er udmøntet i

en række bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober

2018 om arbejdets udførelse og bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om

arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 7,

videreføres lovens gæl-

dende bestemmelse i § 15 a, stk. 4. Der er ikke med forslaget tilsigtet æn-

dringer i retstilstanden. I den foreslåede bestemmelse bemyndiges beskæf-

tigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter

efter stk. 1-5, herunder yderligere krav om skriftlighed og dokumentation i

forhold til arbejdsgiverens pligt til at foretage visse risikovurderinger i for-

bindelse med gennemførelse af arbejdspladsvurdering.

Den foreslåede bestemmelse viderefører beskæftigelsesministerens bemyn-

digelse til at fastsætte regler om arbejdsgiverens pligter om APV i bekendt-

gørelse om arbejdets udførelse. Derudover tydeliggør den foreslåede æn-

dring, at ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om yderligere krav

om skriftlighed og dokumentation i forhold til arbejdsgiverens pligt til at

foretage visse risikovurderinger i forbindelse med gennemførelse af APV.

Denne bemyndigelse er i dag udmøntet i en række bekendtgørelser, som

implementerer EU-direktiver, bl.a. i bekendtgørelse

nr. 478 af 10. juni 2003

om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære og bekendtgørelse nr.

1795 af 18. december 2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftri-

sikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Til nr. 9 (ny § 37 a)

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at pålægge

bygherren pligter ved udstedelse af byggepladsforbud.

Derfor foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse om bygherrens plig-

ter i § 37 a.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 1, 1. pkt.,

at bygherren

skal sikre, at arbejde på byggepladsen standses og forbliver standset, når

Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4.

Alt arbejde skal standses og forblive standset bortset fra det arbejde, der skal

tjene til at efterkomme de afgørelser, der ligger til grund for byggepladsfor-

UDKAST

buddet, eller som skal løse andre materielle arbejdsmiljøproblemer, som Ar-

bejdstilsynet har truffet afgørelse om over for virksomhederne på bygge-

pladsen.

Formålet med bestemmelsen er at pålægge bygherren særlige forpligtelser i

forhold til at prioritere arbejdsmiljøarbejdet på en byggeplads i de tilfælde,

hvor Arbejdstilsynet træffer afgørelse om byggepladsforbud. Forpligtel-

serne over for bygherren skal medvirke til at forebygge, at der sker arbejds-

ulykker og -skader i forbindelse med arbejdet på byggepladsen.

De enkelte virksomheder, herunder bl.a. arbejdsgivere, selvstændige uden

ansatte og andre virksomheder, som arbejder eller lader arbejde udføre på

byggepladsen, vil fortsat være ansvarlige for at efterkomme de afgørelser

om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som de modtager fra Ar-

bejdstilsynet. Det betyder også, at arbejdsgiverne fortsat vil være ansvarlige

for arbejdsmiljøet overfor egne ansatte.

Med den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 1, 1. pkt. vil bygherren ved

byggepladsforbud skulle sikre, at det arbejde, der pågår på hele byggeplad-

sen, standses og forbliver standset. Det betyder, at bygherren forpligtes til

at sørge for at standse alt det almindelige bygge- og anlægsarbejde, som

udføres af virksomhederne på byggepladsen. Forpligtelsen til at standse ar-

bejdet på byggepladsen angår dog ikke virksomhedernes arbejde med at ud-

bedre de materielle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet

afgørelse om over for virksomhederne på byggepladsen. Ved materielle ar-

bejdsmiljøproblemer forstås overtrædelser, der indebærer en direkte risiko

for sikkerhed eller sundhed.

Materielle arbejdsmiljøproblemer, der kan løses under et byggepladsforbud,

kan fx være opsætning af rækværk på et stillads, hvor Arbejdstilsynet har

afgivet påbud om at sikre mod fare for nedstyrtning.

Derimod vil fx en opstilling af et nyt stillads som udgangspunkt ikke kunne

foregå under byggepladsforbuddet, medmindre det alene skal tjene til at op-

fylde et påbud, som Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om over for en virk-

somhed på byggepladsen.

Arbejde med at udbedre formelle arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsy-

net har truffet afgørelse om, herunder f.eks. påbud om at udarbejde en APV,

kan heller ikke foregå på byggepladsen under et byggepladsforbud.

UDKAST

Endvidere vil levering af materialer, udstyr mv. til byggepladsen ikke kunne

foregå på selve byggepladsen under byggepladsforbuddet, medmindre der

er tale om helt særlige omstændigheder. Der henvises til de særlige bemærk-

ninger til § 77, stk. 6.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 1, 2. pkt.,

at bygherren

skal sikre, at alt øvrigt arbejde på byggepladsen ikke genoptages, før Ar-

bejdstilsynet har meddelt, at arbejdet kan genoptages.

Med den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 1, 2. pkt., vil bygherren skulle

sørge for, at byggepladsforbuddet gennemføres på hele byggepladsen, og at

arbejdet ikke genoptages, før Arbejdstilsynet har givet meddelelse herom.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 2,

at bygherren skal

orientere virksomhederne på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har varslet

bygherren, jf. § 77, stk. 4.

Det betyder, at bygherren skal orientere virksomhederne på byggepladsen,

når bygherren af Arbejdstilsynet er varslet forud for at tilsynet indleder et

særligt fokus på antallet af afgørelser på hele byggepladsen, der kan danne

grundlag for en afgørelse om byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4.

Formålet med bygherrens orienteringspligt over for virksomhederne er at

sikre, at virksomhederne bliver opmærksomme på risikoen for, at Arbejds-

tilsynet potentielt, hvis betingelserne herfor er opfyldte, jf. § 77, stk. 4, kan

træffe afgørelse om byggepladsforbud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 3,

at når Arbejdstil-

synet har truffet afgørelse om byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4, skal byg-

herren sørge for, at der bliver afholdt et ekstraordinært sikkerhedsmøde med

virksomhederne på byggepladsen med henblik på, at virksomhederne får

rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet afgø-

relse om over for virksomhederne på byggepladsen.

Formålet med afholdelse af det ekstraordinære sikkerhedsmøde er via byg-

herren at få sat fokus på arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen, herunder at

få virksomhederne til at rette op på de arbejdsmiljøproblemer, som Arbejds-

tilsynet har truffet afgørelse om over for virksomhederne på byggepladsen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 3, vil bygherren skulle sørge

for at indkalde arbejdsgivere og andre virksomheder, som har ansvar for

UDKAST

arbejdsmiljøforholdene på byggepladsen til det ekstraordinære sikkerheds-

møde. Andre virksomheder kan fx være selvstændige uden ansatte. Ligele-

des forudsættes det, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationerne på

byggepladsen eller repræsentanter for de ansatte i de virksomheder, der ikke

har arbejdsmiljøorganisation, deltager til det ekstraordinære sikkerheds-

møde. Det betyder, at arbejdsgiverne eller disses repræsentanter, arbejds-

miljørepræsentanterne og arbejdslederne i arbejdsmiljøorganisationen for-

udsættes at deltage på mødet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 4, 1. pkt.,

at når det

ekstraordinære sikkerhedsmøde er afholdt, og de arbejdsmiljøproblemer,

der ligger til grund for byggepladsforbuddet, jf. § 77, stk. 4, er bragt i orden,

skal bygherren skriftligt give tilbagemelding herom til Arbejdstilsynet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 37 a, stk. 4, 1. pkt., vil bygherren samlet

skulle melde tilbage til Arbejdstilsynet om byggepladsforbuddet er efter-

kommet. Det kan fx ske ved i tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet at ved-

lægge et referat fra det ekstraordinære sikkerhedsmøde og samtidig oplyse

om status for arbejdsmiljøforholdene på byggepladsen, herunder om de ar-

bejdsmiljøproblemer, der lå til grund for byggepladsforbuddet, er bragt i or-

den.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 37 a, stk. 4, 2. pkt.,

at bygherren

eller dennes repræsentant herefter (efter tilbagemeldingen til Arbejdstilsy-

net, jf. stk. 4, 1. pkt.) skal deltage i Arbejdstilsynets gennemgang af, om

forholdene på byggepladsen er bragt i orden.

Formålet med bestemmelsen er at forpligte bygherren ellers dennes repræ-

sentant til at deltage i Arbejdstilsynets gennemgang af byggepladsen efter

modtagelsen af tilbagemeldingen på byggepladsforbuddet. Det betyder

også, at bygherren eller bygherrens repræsentant samtidig får lejlighed til

sammen med Arbejdstilsynet at påse, om der er rettet op på arbejdsmiljøfor-

holdene på byggepladsen.

Såfremt en bygherre ikke efterkommer et byggepladsforbud, vil bygherren

kunne straffes efter arbejdsmiljølovens kapitel 15.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 49 d)

UDKAST

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at stille krav

om, at arbejdsgiveren skal udlevere oplysninger fra asbestprotokollen til den

pågældende ansatte.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 49 d,

hvorefter beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgiverens pligt til skriftligt

at udlevere de oplysninger, som registreres om den ansatte i en asbestproto-

kol, til den pågældende ansatte senest ved ansættelsesforholdets ophør, her-

under om formen for udlevering af oplysninger m.v.

Formålet er generelt at sikre, at den ansatte selv får oplysningerne i asbest-

protokollen i sin besiddelse. Forslaget ændrer således ikke på arbejdsgive-

rens pligt til at opbevare oplysningerne i protokollen i mindst 40 år efter

udsættelsen for asbest er ophørt, eller pligten til at sende protokollen til Ar-

bejdstilsynet ved virksomhedsophør.

Oplysningerne, som skal udleveres, skal være fyldestgørende og omfatte

samtlige oplysninger, der er registreret om den pågældende ansatte og den-

nes arbejde i asbestprotokollen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 49 tænkes bl.a. udmøntet til

at fastsætte nærmere regler om formen for udleveringen, herunder ved even-

tuel anvendelse af digital kommunikation.

Skriftlighedskravet i den foreslåede bestemmelse skal opfattes bredt og kan

opfyldes ved at oplysningerne udleveres ved anvendelse af elektronisk for-

mat eller papirformat. Arbejdsgiveren vil kunne opfylde kravet ved fx at

udlevere en kopi af asbestprotokollen indeholdende de konkrete oplysninger

om den pågældende ansatte og dennes arbejde.

Det er ikke hensigten at pålægge arbejdsgiveren en pligt til at foretage ud-

leveringen af oplysningerne ved anvendelse af digital kommunikation. Men

hvis arbejdsgiveren anvender en digital løsning til at udlevere oplysningerne

fra protokollen, fx. systemer til modtagelse af digital post som e-boks,

mit.dk eller en e-mail anvist af den ansatte, vil oplysningerne blive anset for

at være kommet frem, når de er tilgængelige for den ansatte.

En meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten (den ansatte)

på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En

meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt,

UDKAST

hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af med-

delelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig

bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er dermed tilsvarende retsvirk-

ninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågæl-

dende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse. En medde-

lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke

kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som

det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan næv-

nes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende

har mistet koden til sin digitale signatur.

Til nr. 11 (§ 72, stk. 2)

Det fremgår af § 72, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan få

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov

om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssy-

stem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på

baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75.

Med lovforslaget foreslås det, at der efter

”jf.

§ 75” indsættes

”samt

til ana-

lyse og statistiskformål på arbejdsmiljøområdet, herunder til opfølgning på

branche-, virksomheds- og arbejdsstedsniveau.”. Det betyder, at Arbejdstil-

synets adgang til oplysninger i indkomstregistret udvides til også at omfatte

oplysninger til brug for analyse og statistikformål.

Adgangen til oplysninger vil fortsat blive begrænset til oplysninger, der er

nødvendige for Arbejdstilsynets planlægning og tilrettelæggelse af tilsyns-

arbejdet og den forebyggende indsats i forhold til virksomheder og brancher.

Arbejdstilsynets terminaladgang vil ske i overensstemmelse med databe-

skyttelseslovgivningen. Der vil alene ske behandling af personoplysninger,

der er saglige og proportionale, og adgangen vil blive begrænset til autori-

serede medarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysnin-

gerne er indhentet.

Forslaget forudsætter, at Arbejdstilsynet indgår en særskilt dataudvekslings-

aftale med Skatteministeriet om behandling af oplysninger i indkomstregi-

stret, før Arbejdstilsynet kan få adgang til at bruge oplysningerne i ind-

komstregisteret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

UDKAST

Til nr. 12 (ny § 77, stk. 3-8)

Efter gældende § 77, stk. 2, kan Arbejdstilsynet standse arbejdet, hvor der

er en overhængende og betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed

og sundhed, men Arbejdstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at

træffe afgørelse om, at alt øvrigt arbejde på byggepladsen standses.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 3,

at arbejdstilsynet

varsler bygherren forud for, at tilsynet indleder et fokus på antallet af afgø-

relser på hele byggepladsen, der kan danne grundlag for en afgørelse om

byggepladsforbud, jf. § 77, stk. 4, når

1) der er tale om en byggeplads, hvor mindst to virksomheder arbejder på

byggepladsen i byggeperioden,

2) når tilsynet har gennemført et intensiveret tilsyn, og byggepladsen fortsat

vurderes at forudsætte en intensiveret tilsynsindsats.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 3, vil medføre, at bygherren varsles

forud for, at Arbejdstilsynet vil ”tælle afgørelser”, der kan danne grundlag

for en afgørelse om byggepladsforbud.

Formålet med bestemmelsen er, at bygherren med varslet dermed får mulig-

hed for at sørge for, at arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen opprioriteres

med det samme, og dermed fjerne eller mindske risikoen for at der træffes

afgørelse om byggepladsforbud.

Med den foreslåede bestemmelse afgives varsel, hvor mindst to virksomhe-

der arbejder på byggepladsen i byggeperioden, og når tilsynet har gennem-

ført et intensiveret tilsyn, og byggepladsen fortsat vurderes at forudsætte en

intensiveret tilsynsindsats.

Det betyder, at varslet for det første er betinget af, at der skal være tale om

en byggeplads, hvor mindst to virksomheder arbejder på byggepladsen i

byggeperioden.

Virksomheder kan både være arbejdsgivere, selvstændige uden ansatte og

andre virksomheder, der modtager afgørelser af Arbejdstilsynet i henhold til

arbejdsmiljøloven.

UDKAST

Varslet er for det andet betinget af, at Arbejdstilsynet har gennemført et in-

tensiveret tilsyn, og byggepladsen fortsat vurderes at forudsætte en intensi-

veret tilsynsindsats.

Et intensiveret tilsyn dækker over kommunikation til potentielle fokusvirk-

somheder, samt fokuseret løbende tilsyn og opfølgning.

Vurdering af, hvorvidt byggepladsen fortsat vurderes at forudsætte en inten-

siveret tilsynsindsats vil afhænge af en konkret vurdering af arbejdsmiljø-

forholdene på byggepladsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 4,

at Arbejdstilsynet

kan påbyde bygherren, at alt arbejde på en byggeplads skal standses og ikke

må genoptages (byggepladsforbud), før Arbejdstilsynet har givet medde-

lelse om genoptagelse af arbejdet, når

1) Arbejdstilsynet har gennemført tilsyn på hele eller dele af byggepladsen

minimum 4 gange indenfor 3 måneder, og

2) Arbejdstilsynet over for virksomheder på byggepladsen har truffet ad-

skillige afgørelser for at afværge en overhængende, betydelig fare for de

ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. stk. 2, eller om forhold, der

skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller

andres sikkerhed eller sundhed, jf. stk. 1, og når afgørelserne til virksomhe-

derne på byggepladsen ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige fo-

rebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og skader på byggepladsen.

Formålet med en ny hjemmel, hvor Arbejdstilsynet får adgang til at træffe

afgørelse om et byggepladsforbud, er at give Arbejdstilsynet mulighed for i

særlige tilfælde at kunne gribe ind over for byggepladser, hvor der for en

periode har været vedvarende og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, herunder

hvor de virksomheder, der udfører eller lader arbejde udføre på byggeplad-

sen, gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er al-

vorlig fare for de ansatte eller andre på byggepladsen, og hvor afgørelserne

til virksomhederne på byggepladsen ikke er tilstrækkelige til at sikre den

nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og skader på bygge-

pladsen.

Arbejdstilsynet får med muligheden for at træffe afgørelse i form af et byg-

gepladsforbud til bygherren et stærkere redskab til at gribe ind over for byg-

UDKAST

gepladser med alvorlige gentagne arbejdsmiljøproblemer. Dette med hen-

blik på, at arbejdsmiljøet på sådanne byggepladser opprioriteres, så risikoen

for arbejdsulykker og faren for sundhedsskadelige påvirkninger forebygges.

Det følger videre af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 4,

at Arbejdstil-

synet kan afgive byggepladsforbud, når en række betingelser er opfyldte.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 4,

nr. 1,

at Arbejdstil-

synets adgang til at afgive et byggepladsforbud er betinget af, at Arbejdstil-

synet har været på byggepladsen minimum 4 gange indenfor 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 4, nr. 1, vil medføre, at der for en

periode skal være en vis tilsynsaktivitet på den pågældende byggeplads for,

at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om byggepladsforbud.

Det betyder, at Arbejdstilsynet i tiden forud for en periode på indtil 3 måne-

der har været ude på byggepladsen flere gange, og at tilsynet indenfor 3

måneders perioden som minimum er på tilsynsbesøg 4 gange, og hvor der

på hver af de 4 tilsynsbesøg er konstateret en eller flere alvorlige overtræ-

delser af arbejdsmiljølovgivningen.

På det tilsynsbesøg, som udløser byggepladsforbuddet, forudsættes det, at

Arbejdstilsynet som minimum skal have truffet mindst 1 afgørelse enten for

at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sik-

kerhed eller sundhed, eller om forhold, der skal bringes i orden straks på

grund af betydelige fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 4,

nr. 2,

at Arbejdstil-

synets adgang til at afgive et byggepladsforbud er betinget af, at

Arbejdstilsynet over for virksomheder på byggepladsen, har truffet adskil-

lige afgørelser om at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansat-

tes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller om forhold, der

skal bringes i orden straks på grund af betydelige fare for de ansattes eller

andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at de afgørel-

ser, som lægges til grund for en afgørelse om byggepladsforbud vil være

enten forbud, jf. § 77, stk. 2, eller strakspåbud, hvor der er betydelig fare i

en konkret arbejdssituation, jf. § 77, stk. 1.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 4, nr. 3,

, at Arbejds-

tilsynet over for virksomheder på byggepladsen har truffet adskillige afgø-

relser enten i form af forbud, jf. § 77, stk. 2, eller i form af strakspåbud, hvor

der er betydelig fare i en konkret arbejdssituation, jf. § 77, stk. 1, og at af-

gørelserne til virksomhederne på byggepladsen ikke er tilstrækkelige til at

sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og skader på

byggepladsen.

Ved adskillige afgørelser forudsættes det, at antallet af afgørelser, som Ar-

bejdstilsynet har afgivet indenfor 3 måneder i løbet af 4 tilsynsbesøg på byg-

gepladsen skal have et vist omfang.

Samtidig forudsættes antallet af afgørelser at skulle sammenholdes med an-

tallet af beskæftigede på byggepladsen i byggeperioden

Det betyder, at der vil blive taget højde for forskellen i aktiviteten på hen-

holdsvis mindre og større byggepladser.

For mindre byggepladser, hvor der er under 50 ansatte forudsættes det, at

Arbejdstilsynets adgang til at afgive et byggepladsforbud som udgangs-

punkt vil være betinget af, at Arbejdstilsynet har afgivet op til ca. 15 afgø-

relser over for virksomheder på byggepladsen, hvor der er under 50 ansatte,

der er beskæftiget på byggepladsen i byggeperioden. De ca. 15 afgørelser

forudsættes dog at kunne afvige konkret i opad eller nedadgående retning

afhængig af hensynet til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige

arbejdsulykker og skader på byggepladsen.

For større byggepladser, hvor der er 50 eller flere ansatte forudsættes det, at

Arbejdstilsynets adgang til at afgive et byggepladsforbud som udgangs-

punkt vil være betinget af, at Arbejdstilsynet har afgivet op til ca. 20 afgø-

relser over for virksomheder på byggepladsen. De ca. 20 afgørelser forud-

sættes dog at kunne afvige konkret i opad eller nedadgående retning af-

hængig af hensynet til at sikre den nødvendige forebyggelsen af alvorlige

arbejdsulykker og skader på byggepladsen.

Antallet af ansatte, der er beskæftiget på byggepladsen, forudsættes som ud-

gangspunkt at blive bestemt ud fra det antal ansatte, som fremgår af den

anmeldelse af byggepladsen, som bygherren, efter gældende arbejdsmiljø-

regler, er forpligtet til at foretage til Arbejdstilsynet.

Efter de gældende regler skal bygherren anmelde byggepladsen til Arbejds-

tilsynet, inden arbejdet påbegyndes, hvis arbejdets forventede varighed

UDKAST

overstiger 30 arbejdsdage og mindst 20 ansatte er beskæftiget samtidigt, el-

ler den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage. Dette følger

af § 21 i bekendtgørelse om bygherrens pligter. Ifølge bilag 4 til bekendtgø-

relsen skal anmeldelsen blandt andet indeholde oplysning om det forventede

største antal arbejdstagere på byggepladsen.

På byggepladser, som ikke er anmeldepligtige, og på de pladser, som er an-

meldepligtige, men som ikke er anmeldt, vil det mindst mulige antal ansatte,

dvs. under 50 ansatte, som udgangspunkt blive lagt til grund, medmindre

Arbejdstilsynet konstaterer, at der er 50 eller flere ansatte beskæftiget på

byggepladsen eller der i øvrigt foreligger sikker dokumentation for, at an-

tallet at ansatte på byggepladsen er 50 eller derover.

Virksomheder kan både være arbejdsgivere, selvstændige uden ansatte og

andre virksomheder, der modtager afgørelser af Arbejdstilsynet i henhold til

arbejdsmiljølovgivningen.

Efter at der er truffet afgørelse om byggepladsforbud over for bygherren

efter § 77, stk. 4, kan Arbejdstilsynet først igen træffe afgørelse om bygge-

pladsforbud på den pågældende byggeplads, når betingelserne for et bygge-

pladsforbud er opfyldt på ny. Det betyder, at de afgørelser, der lå til grund

for det første byggepladsforbud, ikke kan tælle med i en eventuel anden af-

gørelse om byggepladsforbud på byggepladsen. Tilsvarende skal de øvrige

betingelser, jf. forslaget til § 77, stk. 4, på ny være opfyldte for, at Arbejds-

tilsynet igen kan træffe afgørelse om byggepladsforbud over for bygherren

på byggepladsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 5, 1. pkt.,

at arbejde,

der tjener til at efterkomme de afgørelser, der ligger til grund for bygge-

pladsforbuddet efter stk. 4, eller som skal løse andre materielle arbejdsmil-

jøproblemer, som Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om over for virksom-

heder på byggepladsen, fortsat må udføres.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 5, 1. pkt., vil medføre, at det arbejde,

der skal løse de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for byggeplads-

forbuddet, kan ske under byggepladsforbuddet.

Det betyder, at virksomhederne under byggepladsforbuddet fx kan arbejde

med at sikre forhold omkring nedstyrtningsfare på byggepladsen, og i øvrigt

arbejde med at løse de arbejdsmiljøproblemer, der følger af de afgørelser til

virksomhederne, som ligger til grund for byggepladsforbuddet.

UDKAST

Det betyder videre, at virksomhederne under byggepladsforbuddet kan ar-

bejde med at løse andre materielle arbejdsmiljøproblemer end dem, der lig-

ger til grund for byggepladsforbuddet, herunder fx efterkommelse af et på-

bud om at udbedre arbejdsmiljøet i form af rod og uorden på byggepladsen,

hvor der ikke er skadeforværrende faktorer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 6,

at bygherren skal

give skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet, når tilsynet har truffet afgø-

relse om byggepladsforbud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 7, 1. pkt.,

at når byg-

herren har givet skriftlig tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at de ar-

bejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for afgørelsen til bygherren efter

stk. 4, er bragt i orden, foretager Arbejdstilsynet snarest muligt efter modta-

gelsen af meddelelsen herom en gennemgang af byggepladsen med bygher-

ren eller dennes repræsentant med henblik på at vurdere, om arbejdet på

byggepladsen kan genoptages.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 7, 1. pkt., vil medføre, at Arbejds-

tilsynet på baggrund af bygherrens meddelelse om efterkommelse af bygge-

pladsforbuddet vil foretage en gennemgang af byggepladsen for at kontrol-

lere arbejdsmiljøforholdene på byggepladsen, herunder om de arbejdsmil-

jøproblemer, der lå til grund for byggepladsforbuddet, er bragt i orden. Ar-

bejdstilsynet vil foretage gennemgangen snarest muligt efter modtagelsen

af bygherrens meddelelse. Det betyder, at Arbejdstilsynet snarest muligt vil

meddele bygherren, hvornår Arbejdstilsynet vil foretage en gennemgang,

hvor bygherren eller dennes repræsentant kan deltage.

Bygherrens repræsentant vil ofte fx kunne være bygherrens koordinator.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 7, 2. pkt.,

at Arbejds-

tilsynet meddeler bygherren, om arbejderne på byggepladsen kan genopta-

ges.

Den foreslåede bestemmelse i § 77, stk. 7, 2. pkt., vil medføre, at Arbejds-

tilsynet - på baggrund af gennemgangen af byggepladsen sammen med byg-

herren eller dennes repræsentant - vil foretage en vurdering af, om bygge-

pladsen kan genåbnes. Vurderingen af, om byggepladsen kan genåbnes, vil

afhænge af, om de arbejdsmiljøproblemer, der lå til grund for byggeplads-

forbuddet, er blevet løst på byggepladsen.

UDKAST

Hvis Arbejdstilsynet ved gennemgangen konstaterer, at de arbejdsmiljøpro-

blemer, der lå til grund for byggepladsforbuddet, ikke er blevet løst, og det

er åbenbart, at der fortsat er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på byggeplad-

sen, vil Arbejdstilsynet ikke give meddelelse om, at arbejdet på byggeplad-

sen kan genoptages.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 8, 1. pkt.,

at Arbejds-

tilsynet, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i enkelt-

stående tilfælde under helt særlige omstændigheder kan meddele bygherren

tilladelse til, at enkelte dele af arbejdet på byggepladsen kan fortsætte eller

genoptages, uanset byggepladsforbuddet efter § 77, stk. 4.

Det følger videre af den foreståede bestemmelse i

§ 77, stk. 8, 2. pkt.,

at det

er en forudsætning for Arbejdstilsynets tilladelse, at enkelte dele af arbejdet

på byggepladsen kan fortsætte eller genoptages uanset byggepladsforbud-

det, og at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan fx være hensynet til sundheds-

eller forsyningssikkerheden, eller andre samfundsmæssige faktorer. Det vil

ikke være et væsentligt samfundsmæssigt hensyn, at et byggepladsforbud

kan medføre betydelig økonomiske konsekvenser, herunder konkurs, afske-

digelser eller kurstab.

Enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændigheder kan fx være ar-

bejde med kritisk betonstøbning eller andre lignende særlige arbejdsproces-

ser på byggepladsen kan fortsætte under byggepladsforbuddet, forudsat at

Arbejdstilsynet giver tilladelse hertil.

Standsning af arbejdet ved et byggepladsforbud på et tidspunkt, hvor der på

byggepladsen pågår støbning af beton, hvor støbeskel ikke må forekomme,

kan resultere i, at den afhærdede beton skal brydes op igen, eller der fx skal

anvendes store mængder farligt epoxy eller lignende fx til at sikre mod

vandindtrængning i opståede støbeskel.

Arbejdstilsynet forudsættes derfor, hvis det er nødvendigt, at kunne give til-

ladelse til, at afgrænset støbearbejde kan fortsætte, trods byggepladsforbud-

det, herunder forudsat at støbearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt.

UDKAST

En genoptagelse af arbejdet ved en planlagt leverance af flydebeton til støb-

ning på byggepladsen vil Arbejdstilsynet tilsvarende kunne give tilladelse

til under byggepladsforbuddet. Det forudsætter, at arbejdet kan foregå sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det forudsættes, at adgangen til at opnå tilladelse efter denne bestemmelse

er begrænset til enkeltstående og helt særlige tilfælde. Det forudsættes, at

når det afgrænsede arbejde, som Arbejdstilsynet giver tilladelse til, er af-

sluttet, så gælder byggepladsforbuddet fuldt ud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til 13 (§ 77 b)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 77 b, stk. 4, at en skriftlig

aftale med arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning af

et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist vil blive

fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene.

Med lovforslaget foreslås det at ændre

”forholdene”

til

”om

aftalen er op-

fyldt” i arbejdsmiljølovens § 77 b, stk. 4. Der er tale om en sproglig æn-

dring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærknin-

gerne at beskrive, hvem der bliver udelukket fra at kunne indgå nye aftaler,

hvis en aftale ikke opfyldes inden for den aftalte frist.

Med ændringen er det forudsat, at udelukkelsen fra at kunne indgå nye af-

taler inden for en vis periode, hvis en aftale ikke opfyldes inden for den af-

talte frist, som udgangspunkt skal gælde for den produktionsenhed, som

aftalen vedrører.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, pkt. 13, vil medføre, at det

fremover som udgangspunkt alene vil være den produktionsenhed, som af-

talen vedrører, der bliver udelukket fra at kunne indgå ny aftale inden for en

vis periode, hvis en indgået aftale ikke er blevet opfyldt inden for fristen.

Dermed vil hele den juridiske enhed ikke blive udelukket fra at kunne indgå

nye aftaler i en vis periode efter den forrige aftales udløb, når det alene er

den enkelte produktionsenhed, der ikke har opfyldt en indgået aftale inden

for fristen.

UDKAST

Hvis en produktionsenhed, fx en børnehave, ikke opfylder en aftale inden

for den aftalte frist, vil det fremover som udgangspunkt alene være produk-

tionsenheden, dvs. børnehaven, og ikke hele den juridiske enhed, fx kom-

munen, der vil være udelukket fra at kunne indgå en ny aftale inden for en

vis periode efter den forrige aftales udløb.

Hvis flere forskellige produktionsenheder, fx forskellige skoler eller et vist

antal vuggestuer og plejecentre, inden for samme juridiske enhed, fx samme

kommune, ikke opfylder indgåede aftaler inden for de aftalte frister, vil hele

den juridiske enhed kunne blive udelukket fra at indgå nye aftaler inden for

en vis periode efter de forrige aftalers udløb. Det vil dog være en betingelse

for at kunne udelukke den juridiske enhed fra at indgå nye aftaler inden for

en vis periode, at der fx er en vis tidsmæssig sammenhæng mellem de en-

kelte produktionsenheders manglende opfyldelse af de indgåede aftaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 (§ 78 a, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 78 a, stk.

1, nr. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse

af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Ar-

bejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den en-

kelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1-

3, og § 77 a og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejds-

tilsynets afgørelser.

Det foreslås i § 1, nr. 14, at tilføje § 77, stk. 4 til bestemmelsen.

Det vil medføre, at afgørelser om byggepladsforbud, jf. forslaget til ny § 77,

stk. 4, vil indgå i visningsordningen.

Det betyder, at en afgørelse om et byggepladsforbud bliver en del af den

ordning, der viser, at Arbejdstilsynet har været på tilsynsbesøg, samt at virk-

somheden har fået en afgørelse. Visningen af afgørelser om et byggeplads-

forbud vil dermed bidrage til at skabe større gennemsigtighed og understøtte

arbejdsmiljøindsatsen.

UDKAST

Til nr. 15 (ny § 80 b)

Med forslaget indføres en ny bestemmelse i § 80 b, hvorefter Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan få adgang til nødvendige oplysnin-

ger i indkomstregisteret.

Hermed får Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø direkte ad-

gang til nødvendige oplysninger til brug for analyse og statistiskformål på

arbejdsmiljøområdet, herunder til opfølgning på branche-, virksomheds- og

arbejdsstedsniveau. Forskningscenteret vil behandle oplysningerne i forbin-

delse med forskning til gavn for Arbejdstilsynets forebyggende arbejde på

arbejdsmiljøområdet.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs terminaladgang vil ske i

overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Der vil alene ske be-

handling af personoplysninger, der er saglige og proportionale, og adgangen

vil blive begrænset til autoriserede medarbejdere, der er beskæftiget med de

opgaver, hvortil oplysningerne er indhentet.

Forslaget forudsætter, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

indgår en særskilt dataudvekslingsaftale med Skatteministeriet om behand-

ling af oplysninger i indkomstregistret, før forskningscenteret kan få adgang

til at bruge oplysningerne i indkomstregisteret til analyse og statistik.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.8.

Til nr. 16 (§ 81, stk. 3)

Det fremgår af den gældende

§ 81, stk. 3,

at rettidig klage har opsættende

virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller næv-

net bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1,

som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2, og 3, har

ikke opsættende virkning.

Det foreslås, at den foreslåede nye bestemmelse i § 77, stk. 4, om bygge-

pladsforbud indsættes i 2. led i bestemmelsen i § 81, stk. 3.

Med den foreslåede ændring af § 81, stk. 3, vil Arbejdstilsynets afgørelser

om byggepladsforbud over for bygherren, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 77, stk. 4, dermed ikke have opsættende virkning.

UDKAST

Det betyder, at bygherren skal efterkomme byggepladsforbuddet, selv om

der er klaget over afgørelsen.

Med bestemmelsen udvides området for, hvornår en klage ikke har opsæt-

tende virkning, til ud over at omfatte klager over afgørelser, om forhold, der

skal bringes i orden straks efter § 77, stk. 1, og klager over forbud efter §

77, stk. 2, og markedsføringsforbud efter gældende § 77, stk. 3, også kom-

mer til at omfatte klager over byggepladsforbud efter den foreslåede nye

bestemmelse i § 77, stk. 4.

Udvidelsen sker for at begrænse muligheden for at udskyde opfyldelsen af

det foreslåede byggepladsforbud.

Til 17 (§ 81, stk. 7)

Det fremgår af § den gældende § 81, stk. 7, at Arbejdstilsynets offentliggø-

relse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk.

2, og Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet ef-

ter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 4, ikke kan påklages til anden ad-

ministrativ myndighed.

Det foreslås, at der i

§ 81, stk. 7,

henvises til § 72 a, stk. 3, i stedet for til §

72 a, stk. 4.

Med forslaget rettes op på en teknisk fejl, som er sket i forbindelse med

forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskade-

sikring (Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats

og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.) (L 65), som blev fremsat den

19. november 2019 og vedtaget som lov nr. 1554 af 27. december 2019.

Til 18 (§ 81 a, stk. 4)

Det fremgår af § 81 a, stk. 4, 3. pkt., i arbejdsmiljøloven, at de enkelte be-

skikkede medlemmer af Arbejdsmiljøklagenævnet kan møde med en eller

flere bisiddere uden stemmeret.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 81 a, stk. 4, 3. pkt.,

at de beskik-

kede medlemmers mulighed for at møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret ophæves.

UDKAST

Bestemmelsen har så vidt vides ikke været anvendt i praksis på noget tids-

punkt. Samtidig sikrer klagenævnets sekretariat, at de enkelte sager er til-

strækkeligt oplyst, således at formanden og de beskikkede medlemmer kan

træffe afgørelse i sagerne på et oplyst grundlag. I nævnets møder deltager to

medlemmer med henholdsvis særlig teknisk sagkundskab og særlig arbejds-

medicinsk kundskab. Disse to medlemmer har ikke stemmeret. Nævnets øv-

rige medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål af teknisk og sund-

hedsfaglig karakter til disse to særligt sagkyndige medlemmer. Hertil kom-

mer, at brugen af bisiddere typisk er tiltænkt situationer, hvor en part har

behov for at lade sig bistå af andre i forbindelse med sager, som behandles

af den offentlige forvaltning, hvilket ikke er den situation, nævnets medlem-

mer befinder sig i ved møderne i klagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 (§ 82, stk. 1, nr. 3)

Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3, i arbejdsmiljøloven, at den som ikke efter-

kommer påbud efter § 77 kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 82, stk. 1, nr. 3,

at den som ikke

efterkommer påbud efter § 77, stk. 1-2, stk. 4 og stk. 8-9, kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år.

Ændringen betyder, at manglende efterkommelse af et byggepladsforbud,

efter den foreslåede § 77, stk. 4, gøres strafbart.

Bødeniveauet over for bygherre for manglende efterkommelse af et bygge-

pladsforbud forudsættes at skulle have en ”afskrækkende virkning”, sådan

at bygherre motiveres til at efterkommer en afgørelse om byggepladsforbud,

herunder så det ikke skal kunne betale sig for bygherren at undlade at rea-

gere på et byggepladsforbud.

Endvidere forudsættes det at bygherre, der ikke efterkommer et byggeplads-

forbud, ifalder ansvar i form af en bøde af en vis størrelse, herunder med

henblik på at bygherren ikke på et senere tidspunkt igen udelader at efter-

komme et byggepladsforbud.

Der forudsættes et bødeniveau over for bygeherren ved manglende efter-

kommelse af et byggepladsforbud på 100.000 kr.

UDKAST

Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1, nr. 3, ikke tilsigtet en

ændring af anvendelsesområdet og bødeniveauet i forhold til straf for den

som ikke efterkommer påbud efter § 77, stk. 1-2 og stk. 9-10.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om ar-

bejdsmiljø, finder de gældende regler om offentliggørelse af virksomheder-

nes arbejdsmiljø i § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 2062 af 16. november 2021, samt regler udstedt i medfør heraf,

anvendelse indtil 1. april 2023.

Bestemmelsen betyder, at de gældende regler for offentliggørelse af virk-

somhedernes arbejdsmiljø, herunder smiley-bekendtgørelsen, finder anven-

delse frem til det tidspunkt, hvor den nye visningsordning er implementeret,

dog senest frem til den 1. april 2023. Senest denne dato var det planen at

erstatte smiley-ordningen med en ny visningsordning.

Færdigudviklingen og implementeringen af den nye visningsordning bliver

imidlertid forsinket på grund af forsinkelser i Arbejdstilsynets IT-moderni-

sering.

Det forslås derfor, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 10. maj 2022

om ændring af lov om arbejdsmiljø, ændres, så de regler om offentliggørelse

af virksomhedernes arbejdsmiljø, som finder anvendelse frem til den 1. april

2023, forlænges, således at de finder anvendelse frem til den 1. juli 2024,

hvor den nye visningsordning forventes at være færdigudviklet og imple-

menteret.

Til § 3

Til nr. 1

UDKAST

Der er ikke i lov om arbejdsskadesikring i dag en bestemmelse, der giver

Arbejdstilsynet adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til

analyse- og statistikformål på arbejdsskadeområdet.

Med lovforslaget foreslås det, at der i lov om arbejdsskadesikring indsættes

en ny bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nød-

vendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregi-

ster, til analyse- og statistikformål vedrørende tilskadekomne, som har fået

anmeldt en arbejdsskade, jf. §§ 31-32 og § 34.

Adgangen til oplysninger vil blive begrænset til oplysninger, der er nødven-

dige for at kunne udarbejde analyser og statistik, der kan generere viden om

efterfølgende beskæftigelsestilknytning og

–mønstre

mv. for personer, der

har været udsat for en arbejdsskade. Det kan fx ske ved at koble arbejds-

skadedata om diagnose/skadetype, varigt mén og tab af erhvervsevne med

indkomstdata, der kan styrke vidensgrundlaget vedrørende personer, der sta-

tistisk har størst risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytningen efter en ar-

bejdsskade.

Arbejdstilsynets terminaladgang vil ske i overensstemmelse med databe-

skyttelseslovgivningen. Der vil alene ske behandling af personoplysninger,

der er saglige og proportionale, og adgangen vil blive begrænset til autori-

serede medarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysnin-

gerne er indhentet.

Forslaget forudsætter, at Arbejdstilsynet indgår en særskilt dataudvekslings-

aftale med Skatteministeriet om behandling af oplysninger i indkomstregi-

stret, før Arbejdstilsynet kan få adgang til at bruge oplysningerne i ind-

komstregisteret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.13.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der har

en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af styrel-

sen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og

arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for

UDKAST

opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Det følger også af bestemmelsen,

at adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og arbejdsste-

der uden for virksomhedens lokaler, og at kontrol dog ikke kan gennemføres

på en ejendom, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 20, at politiet om fornødent yder

Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gennem-

førelse af kontrollen efter stk. 19.

Styrelsen kan som led i kontrolbesøgene stille udlændingene og arbejdsgi-

veren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og arbejdsforhold med hen-

blik på at fastslå, om betingelserne for en opholds- og arbejdstilladelse over-

holdes. Det kan f.eks. være spørgsmål vedrørende arbejdsopgaver, arbejds-

tider og lønforhold mv., som de har pligt til at besvare, jf. udlændingelovens

§ 40, stk. 1 og 3.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration anvender bestemmel-

sen i udlændingelovens § 44 a, stk. 19, når dette sker som led i en admini-

strativ kontrol, og der ikke er nogen konkret mistanke om, at udlændingen,

eller den der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold i over-

ensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion i forbindelse med kontrolbesøg efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19,

skal kunne anmode antrufne alle medarbejdere hos virksomheden om at fo-

revise gyldig legitimation.

Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt i Danmark eller

i udlandet, kørekort eller sygesikringsbevis. For udenlandske arbejdstagere

kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-

tion. Det bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal være

udstedt af en offentlig myndighed.

Det bemærkes hertil, at udlændinge, der er statsborgere uden for de nordiske

lande, EU/EØS eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere), og som er meddelt

opholdstilladelse i Danmark, har pligt til under opholdet at bære et opholds-

kort udstedt af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekrut-

tering og Integration, jf. udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 1. Har en

udlænding ikke endnu fået udstedt et sådant, kan udlændingen i stedet frem-

vise sit pas eller anden rejselegitimation, som udlændingen efter reglen i

udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 4, i så fald har pligt til at medføre

under opholdet i Danmark. Er udlændingens rejselegitimation afleveret til