Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 331
Offentligt
2611303_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
Høring over udkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø,
lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udsta-
tionering af lønmodtagere m.v. (Udmøntning af dele af Aftale
om en ny reformpakke for dansk økonomi, Aftale om initiativer
på asbestområdet, anbefalinger fra Det Midlertidige AMO-ud-
valg m.v.)
18. august 2022
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. (Udmøntning af dele af Aftale om en ny reformpakke for dansk
økonomi, Aftale om initiativer på asbestområdet, anbefalinger fra Det Midlertidige
AMO-udvalg m.v.).
Lovforslaget følger bl.a. op på dele af
Aftale om en ny reformpakke for dansk øko-
nomi.
Formålet med lovforslaget er, at virksomheder, der gentagne gange overtræ-
der arbejdsmiljøloven, skal følges tættere af Arbejdstilsynet end i dag, og bygge-
pladser kan som alleryderste konsekvens lukkes, indtil arbejdsmiljøforholdene er
bragt i orden (byggepladsforbud). Formålet med lovforslaget er også at styrke ind-
satsen mod brugen af illegal arbejdskraft ved at indføre krav om, at arbejdsgiver
skal sørge for, at de ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) fremviser identifikationspapirer og
ved at stille krav om flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT).
Desuden har lovforslaget til formål at implementere dele af
anbefalingerne fra det
midlertidige AMO-udvalg
om en forbedring af arbejdsmiljørepræsentantens beskyt-
telse og om tydeliggørelse af reglerne om arbejdspladsvurdering.
Lovforslaget har endvidere til formål at implementere dele af den politiske
aftale
om initiativer på asbestområdet.
Herudover indeholder lovforslaget enkelte forslag til ændringer, der ikke udmønter
politiske aftaler, fx Arbejdstilsynets og Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljøs adgang til yderligere oplysninger i indkomstregistret m.v.
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 331: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven og lov om udstationering af lønmodtagere m.v., fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget sendes i høring den 18. august og forventes fremsat i november I.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2