BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 328: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven (Regulering af bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked og varslingsfrist for udskydelse af orlov), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 328
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 328

Offentligt

Fremsat den [dato] af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven

(Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen og varslings-

frist for udskydelse af orlov)

§1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som

ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december

2021, foretages følgende ændringer:

4, stk. 2, 1. pkt.

4 a, stk. 1,

ændres »1.350 kr.« til: »1.300 kr.«

§2

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som ændret

ved lov nr. 343 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 16, stk. 1,

ændres

»forældreorloven« til: »fraværsretten« og »8 uger« til:

»6 uger«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 328: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven (Regulering af bidragssatsen i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked og varslingsfrist for udskydelse af orlov), fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre bidragssatsen fra 1.350 kr. til 1.300 kr.

for barselsudligningsordningen på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2. Lovforslagets baggrund

Bidragssatsen til barselsudligningsordningen fastsættes efter indstilling fra

bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er bestyrelsens indstil-

ling, at satsen med virkning fra den 1. januar 2023 bør være 1.300 kr.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Bidragssats

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgi-

vere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodta-

ger. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt krone-

beløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til

den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidra-

get, således at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Mini-

steren fastsætter nærmere regler herom.

Barselsudligningsordningen er ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 udvi-

det til at gælde selvstændige erhvervsdrivende, som med ordningen har fået

mulighed for kompensation under barselsorlov m.v. ud over den kompensa-

tion, som de almindelige barselsdagpenge udgør.

Det fremgår endvidere af barselsudligningsloven § 4 a, stk. 1, at udøvere af

selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til bar-

selsudligningsordningen.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansierende, således at

udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selv-

stændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private ar-

UDKAST

bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Det er imidlertid ikke hen-

sigten, at ordningen skal akkumulere midler, hvorfor bidragssatsen til ord-

ningen årligt reguleres, således at bidraget modsvarer de faktiske omkost-

ninger i ordningen.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i overensstemmelse med indstillingen fra bestyrelsens i Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, at det årlige bidrag nedsættes til 1.300 kr.

3.1. Varslingsfrist for udskudt orlov

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af barselslovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager, der ønsker at

udskyde op til 5 uger af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette arbejdsgi-

veren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Med ændringen af barselsloven ved lov nr. 343 af 22. marts 2022 blev løn-

modtageres frist for at underrette arbejdsgiver om afholdelsen af orlov efter

den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet ændret fra 8 uger til 6

uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Denne ændring af varslingsfristen blev ved ikke fejl ikke gennemført i bar-

selslovens § 16, stk. 1, for varsling af udskydelsen af orlov efter § 11.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at varslingsfristen i § 16, stk.

1, bør ændres for at ensrette barselslovens varslingsfrister, som forudsat i

lovændringen ved lov nr. 343 af 22. marts 2022.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor i

§ 16, stk. 1,

at ændre 8 uger til 6 uger.

Ændringen medfører, at en lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger

af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 6

uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Med ændringen fastsættes samme varslingsfrist for retsbaseret udskydelse

af orlov efter § 11 som for overdraget orlov efter § 7 a og orlov efter §§ 9

og 10.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vil medføre mindre økonomiske konsekvenser for private arbejds-

givere og selvstændigt erhvervsdrivende i form af en reduktion af den årlige

bidragssats fra 1.350 kr. til 1.300 kr. Reduktionen af bidragssatsen til 1.300

kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2023 vil blive opkrævet

40 mio. kr. mindre end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen

var fastholdt uændret på 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august 2021 til den 9. sep-

tember 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation

(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Til-

lægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige

Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistfor‐ bund, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvinde-

samfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Social-

rådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Regioner,

Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen

Mistet Barn, For‐ handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut

UDKAST

for Menneskerettigheder (IMR), ITD Arbejdsgiver, Kommunale Tjeneste-

mænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Kristelig Arbejdsgiverforening

(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsfor-

eningen Spædbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark,

Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Forslaget vil medføre mindre økono-

miske konsekvenser for private ar-

bejdsgivere og selvstændigt er-

hvervsdrivende i form af en reduk-

tion af den årlige bidragssats fra

1.350 kr. til 1.300 kr. Reduktionen af

bidragssatsen til 1.300 kr. pr. fuld-

tidsansat lønmodtager betyder, at der

i 2023 vil blive opkrævet 40 mio. kr.

mindre end der ville være blevet op-

krævet, såfremt bidragssatsen var

fastholdt uændret på 1.350 kr. pr.

fuldtidsansat lønmodtager.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgi-

vere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodta-

ger. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt krone-

beløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til

den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter indstilling bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,

således at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Ministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Det fremgår endvidere af barselsudligningsloven § 4 a, stk. 1, at udøvere af

selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til bar-

selsudligningsordningen.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 2, 1. pkt. og § 4 a, stk. 1,

ændres bidragssatsen fra

1.350 kr. til 1.300 kr.

Ændringen medfører, at bidragssatsen sænkes, således at der ikke akkumu-

leres midler i ordningen, men bidragssatsen modsvarer de faktiske omkost-

ninger i ordningen.

Til § 2

Det fremgår af barselslovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager, der ønsker at

udskyde op til 5 uger af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette arbejdsgi-

veren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Det foreslås i

§ 16, stk. 1,

at ændre forældreorloven til fraværsretten.

Den foreslåede ændring er en teknisk ændring, der ikke har til hensigt at

ændre i det materielle indhold i bestemmelsen.

Den sproglige ændring, som ensretter sprogbrugen i loven, blev ved en fejl

ikke medtaget i lov nr. 343 af 22. marts 2022, hvor begrebet forældreorlov

blev ændret til fravær.

UDKAST

Desuden foreslås det i

§ 16, stk. 1,

at ændre 8 uger til 6 uger.

Ændringen medfører, at en lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger

af forældreorloven, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 6

uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Med ændringen fastsættes samme varslingsfrist for retsbaseret udskydelse

af orlov efter § 11 som for overdraget orlov efter § 7 a og orlov efter §§ 9

og 10. Ændringen af varslingsfristen i § 16, stk. 1, blev ved en fejl ikke

medtaget i lov nr. 343 af 22. marts 2022.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås

ændret, heller ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder

en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I barselsudligningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 281 af 26. marts

2019, som ændret ved lov nr. 2198

af 29. december 2020 og lov nr.

2586 af 28. december 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 4.

Alle arbejdsgivere indbetaler et

bidrag til barselsudligningsordnin-

gen pr. ansat lønmodtager. Dog

indbetaler arbejdsgiveren ikke bi-

drag for lønmodtagere, som er til-

sluttet en godkendt decentral bar-

selsudligningsordning, jf. § 5. Be-

skæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om, at arbejdsgivere

fritages for at betale bidrag for sær-

lige lønmodtagergrupper.

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

Stk. 2.

Bidraget udgør et årligt kro-

»1.350 kr. « til: »1.300 kr.«.

nebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350

kr. Beløbet reguleres trinvis i for-

hold til den tid, lønmodtageren er

ansat pr. uge. Beskæftigelsesmini-

steren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension bidraget, således at

det modsvarer de faktiske omkost-

ninger i ordningen. Ministeren fast-

sætter nærmere regler herom.

Stk. 3-5.

---

UDKAST

§ 4 a.

Udøvere af selvstændig er-

hvervsvirksomhed betaler et årligt I

§ 4 a, stk. 1,

ændres »1.350 kr.«

bidrag på 1.350 kr. til barselsudlig- til: »1.300 kr.«.

ningsordningen, når følgende be-

tingelser er opfyldt:

1-2) ---

Stk. 2-4.

---

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 opkræves

årligt den 1. oktober.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om op-

krævning af bidrag efter stk. 1.«

§ 16.

En lønmodtager, der ønsker

at udskyde op til 5 uger af forældre- I

§ 16, stk. 1,

ændres

»forældreorlo-

orloven, jf. § 11, skal underrette ar-

ven« til: »fraværsretten« og »8 uger«

bejdsgiveren herom senest 8 uger

til: »6 uger«.

efter fødslen eller modtagelsen af

barnet.