BrandFolkenes Cancerforening
BFC
Hvidovre d. 15.07.2022
Åbent brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Kære beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Det er med stor bekymring at jeg/BFC kan læse dine udtalelser i artiklen på
Beredskabsinfo den 11. juli 2022.
Det er naturligvis rigtigt at IARC har klassificeret brandfolks erhvervsmæssige udsættelse
til den allerhøjeste gruppe 1
kræftfremkaldende for mennesker
i deres monografi 132 som
i sin fulde længde først bliver offentliggjort i 2023.
Det er også rigtigt at der, i andre lande, findes flere forskellige typer af opgaver som
brandfolk udfører så som de såkaldte skovbrandfolk ligesom der kan være varianter af den
beskyttelse m.m. som brandfolk har til rådighed. Danske brandfolk arbejder med de mest
giftige brande (bygninger, industri, fly, skibe, biler osv.).
Men her stopper enigheden med dig.
At en opklassificering fra gruppe 2b
mulig kræftfremkaldende for mennesker
til gruppe 1
ikke skulle få Arbejdstilsynet (AT) til at skærpe kravene til yderligere forebyggende tiltag
bringer ikke kun undren, men også dyb bekymring. At brandslukning er omfattet
af AT’s
skærpede kræftregler
er svært at tro. Der er rigtig mange forebyggende tiltag som burde
iværksættes øjeblikkelig og som vi i BFC ofte har påpeget. Da AT startede deres tilsyn,
efter den politiske aftale i 2018, var vi i BFC i dialog med AT og tilbød at bistå dem med
viden, information og rådgivning som vi ved kan være afgørende for at få et retvisende
billede af den virkelige situation. Et tilbud som AT ikke ønskede, hvilket har medvirket til et
skævt billede. Et billede, som vi håber AT ved fremtidige tilsyn, vil kræve dokumentation
for, udover blot at konstatere, at der er fokus. AT er langt fra klædt på til denne opgave.
AT har lavet eftersyn, hvor man har set en ganske almindelige vaskemaskiner og
godkendt den som vaskemulighed. Det er under ingen omstændigheder godt nok, da man
her har med farlige partikler at gøre, hvilket kun bliver flyttet rundt i vaskevandet og ind i
dragten igen. Man har godkendt, skrevne procedure om forebyggende handlinger, men
har ikke sikret sig, at de rent faktisk er kendt af mandskabet, at de bliver trænet i
procedurerne og de bliver fulgt på brandstedet. I brandvæsner med frivillige, møder
brandfolkene op i deres civile tøj, trækker en branddragt på og kører afsted. Ved
hjemkomst tager de dragten af og kører hjem og tager bad. Den forurenede
civilbeklædning, smider de i vaskemaskinen, sammen med ungernes undertøj. Så er
forureningen nu spredt til hele familien. Pga. manglende midler, er der brandfolk der kun
har 1 branddragt, så hvis den skal vaskes, må man låne af en kollega. Altså en dragt man
M Bechs Allé 160,
2650 Hvidovre,
www.brandcancer.dk,
Modtager af Fællesskabsprisen 2015