Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2605510_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ny kræft-klassificering af brandslukning af WHO
6. juli 2022
J.nr. 2022-10/519
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en videnskabelig artikel, der opsummerer resul-
taterne af en ny kræftevaluering af brandslukning foretaget af
WHO’s kræftforsk-
ningsinstitut (IARC).
IARC klassificerede i 2010 brandfolks erhvervsmæssige udsættelse som
muligvis
kræftfremkaldende. Resultaterne af de studier, der indgår i den nye kræftevalue-
ring, styrker evidensen for sammenhængen mellem brandslukning og risiko for
kræft. Det betyder, at IARC skærper klassificeringen, så brandslukning nu klassifi-
ceres som kræftfremkaldende for mennesker, hvilket er det højeste klassificerings-
niveau for den vurderede sammenhæng mellem brandslukning og risiko for kræft.
Evalueringen tager udgangspunkt i internationale studier, herunder studier fra NFA
og andre nordeuropæiske lande. Det bemærkes, at IARC udelukkende tager stilling
til kvaliteten og omfanget af evidens i de enkelte studier, og der tages derfor ikke
stilling til, hvor kræftfremkaldende arbejdsprocessen er (potensen). Da IARC-eva-
lueringen indeholder mange studier, vil der også kunne indgå studier af brandsluk-
ning i lande, der ikke er direkte sammenlignelige med danske forhold, herunder
bl.a. ift. regulering, sikkerhedsforanstaltninger, kvaliteten af de værnemidler, der
anvendes i forbindelse med brandslukning, og andre typer af brande (natur- og
skovbrande).
Arbejdstilsynet (AT) oplyser, at der er krav om, at brandslukningsarbejde skal fo-
regå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Under brand kan udvikles
mange forskellige sundhedsskadelige gasser og partikler, hvoraf nogle kan være
kræftfremkaldende, og brandslukning er derfor allerede i dag omfattet af AT’s
skrappe kræftregler. En ændret IARC klassificering vil derfor ikke indebære æn-
drede regler m.v.
Efter at IARC klassificerede brandslukningsarbejdet som muligvis kræftfremkal-
dende, har der i Danmark været et øget fokus på sikkerhedsforanstaltninger ved
brandslukning, hvilket indebar indgåelsen af en bred politisk aftale om brandfolks
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 317: Orientering om ny IARC-kræftklassificering af brandslukning, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmiljø i 2018. Aftalen er i dag udmøntet, og som en del af aftalen blev der
bl.a. gennemført en tilsynsindsats, som viste, at der på alle de 42 besøgte brandsta-
tioner var stort fokus på hygiejne og forbyggende tiltag for at mindske udsættelsen
for sod og brænderøgspartikler i arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesudvalget blev orien-
teret om afslutningen på udmøntningen af den politiske aftale den 30. november
2020.
Erhvervssygdomsudvalget afgør, hvilke sygdomme der opfylder kravene til at blive
optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, når der kommer ny viden på området. Jeg
er blevet oplyst om, at Erhvervssygdomsudvalget forventes at forholde sig til de
nye resultater med henblik på at vurdere, hvorvidt kræftsygdomme hos brandmænd
skal optages på fortegnelsen,
når IARC’s monografi publiceres i 2023.
NFA deltager i et nyt forskningsprojekt ledet af Arbejdsmedicinsk Klinik Bispe-
bjerg, der i øjeblikket gennemfører et opdateret studie af kræftforekomst hos dan-
ske brandfolk. NFA gennemfører derudover yderligere studier rettet mod at fore-
bygge sodpåvirkning ved brandslukning, som del af forskningsprojektet Biobrand
2. Beskæftigelsesudvalget vil blive orienteret, når resultaterne publiceres.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2