Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om fejludbetalinger af barselsdagpenge til lønmod-
tagere med varierende arbejdstid
CVR 10172748
29. juni 2022
J.nr. 22/09145
–
2022-5309
Kære udvalgsmedlemmer
Udbetaling Danmark, som bl.a. står for udbetalingen af barselsdagpenge, har kon-
stateret fejl i beregningen af barselsdagpenge for lønmodtagere med varierende ar-
bejdstid. Udbetaling Danmark har oplyst, at det er sket som følge af en forkert kode
i barselssystemet implementeret i juli 2018.
En foreløbig opgørelse tyder på, at der i perioden juli 2018 til sommeren 2021 er
3.900 sager, hvor der er udbetalt ca. 22,5 mio. kr. for meget, mens der er ca. 2.700
sager, hvor der er udbetalt i alt 7,7 mio. kr. for lidt. Det bemærkes, at statens udgif-
ter til barselsdagpenge var knap 12 mia. kr. i 2021. Fejlen er kun sket for lønmodta-
gere med varierende arbejdstid, og de fleste lønmodtagere får opgjort barselsdag-
pengene ud fra en fast arbejdstid.
Udbetaling Danmark tilrettede systemet, men konstaterede efterfølgende, at der i
nogle sager ikke foreligger de nødvendige oplysninger i Indkomstregistret ved be-
regningen. Udbetaling Danmark konstaterede endvidere, at der er sket fejludbeta-
linger både før og efter tilretningen, og at der både er sager, hvor nogle borgere har
fået udbetalt for lidt og sager, hvor nogle borgere har fået udbetalt for meget. Bor-
gere, der har modtaget for lidt, vil få efterbetalt restbeløbet, mens borgere, der har
fået for meget, som udgangspunkt ikke vil skulle tilbagebetale det overskydende
beløb.
Jeg orienterer udvalget igen, når Udbetaling Danmark har det fulde overblik over
de fejludbetalte beløb.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard