BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 307
Offentligt

UDKAST

27. juni 2022

Beskæftigelsesudvalget 2021-22

BEU Alm.del - Bilag 307

Offentligt

Forslag

til

Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed

for én eller flere ansatte i Danmark.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af

eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om

boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkeds-

parter i Danmark og som gælder hele det danske område.

Stk. 3.

Loven finder ikke anvendelse, når en arbejdsgiver indkvarterer an-

satte uden for landets kommunegrænser og ansatte i staten, som får stillet

tjenestebolig til rådighed.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 3-6 finder ikke anvendelse i forbindelse med

chaufførers regulære ugentlige hvil, der skal afholdes uden for køretøjet, jf.

artikel 8, stk. 8, i køre- og hviletidsforordningen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor-

dan en arbejdsgiver kan dokumentere over for Arbejdstilsynet, at betingel-

serne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at und-

tage brancher og indkvarteringsforhold fra loven, hvor særlige forhold gør

sig gældende.

Kapitel 2

Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte

§ 2.

En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte,

skal sikre gode og tidssvarende boligforhold.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke

krav indkvarteringen skal opfylde, når en arbejdsgiver stiller bolig til rådig-

hed efter stk. 1.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 3.

En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte,

skal udarbejde en indkvarteringsplan med oplysninger om indkvarteringen.

Indkvarteringsplanen skal være udarbejdet senest ved indkvarteringens på-

begyndelse og skal opdateres, såfremt forholdene for indkvarteringen æn-

drer sig.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal informere de indkvarterede ansatte eller en

repræsentant for disse om indholdet af indkvarteringsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sikre, at planen er til rådighed for de indkvar-

terede ansatte og for Arbejdstilsynet enten fysisk eller elektronisk på ar-

bejdspladsen senest ved indkvarteringens påbegyndelse. Hvis et vikarbu-

reau stiller bolig til rådighed for én eller flere vikaransatte, skal vikarbu-

reauet sørge for, at indkvarteringsplanen er tilgængelig på brugervirksom-

heden.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til

indkvarteringsplanen.

Kapitel 3

Arbejdstilsynets tilsyn

§ 4.

Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbej-

det en indkvarteringsplan og i øvrigt opfylder kravene hertil, jf. § 3, stk. 1-

3, og regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4.

§ 5.

Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om boliger, hvor ansatte er ind-

kvarteret af en arbejdsgiver, overholder de krav, som følger af de regler,

der er udstedt i medfør af § 2, stk. 2.

§ 6.

Arbejdsgivere og ansatte skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet

give de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter §§ 4 og

Stk. 2.

Arbejdstilsynet har uden retskendelse mod behørig legitimation til

enhver tid adgang til den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for

én eller flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet

kan varetage sine opgaver i henhold til loven. Politiet yder om fornødent

bistand hertil.

Stk. 3.

Arbejdstilsynet kan som led i udøvelse af tilsyn efter §§ 4 og 5

uden retskendelse kræve relevant dokumentation udleveret, og foretage fo-

tografiske optagelser. Arbejdstilsynet kan anmode om at få udleveret ind-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

kvarteringsplanen. Arbejdstilsynet skal oplyse arbejdsgiveren og de ind-

kvarterede ansatte eller deres repræsentant om, hvilken dokumentation Ar-

bejdstilsynet har indsamlet.

§ 7.

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser om at udar-

bejde en indkvarteringsplan efter § 3, eller regler fastsat i medfør heraf,

kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren, at forholdene bringes i orden.

Stk. 2.

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt kravene til boligen i hen-

hold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2, kan Arbejdstilsynet påbyde ar-

bejdsgiveren at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist.

§ 8.

Arbejdsgiveren skal give Arbejdstilsynet meddelelse om, hvorledes

påbud efter § 7, stk. 1 og 2, agtes efterkommet. Arbejdstilsynet fastsætter

en rimelig frist for arbejdsgiverens meddelelse.

Stk. 2.

Ved meddelelse efter stk. 1 skal arbejdsgiver sikre, at de indkvar-

terede ansatte eller deres repræsentant inden fristens udløb er blevet gjort

bekendt med indholdet af arbejdsgiverens meddelelse.

§ 9.

Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse,

at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om boligfor-

hold.

Kapitel 4

Klageadgang

§ 10.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for Arbejdsmil-

jøklagenævnet, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-

dende.

Stk. 2.

Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder

afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklage-

nævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over

afgørelser om indkvarteringsplanen efter § 7, stk. 1, og klager over forhold

efter § 7, stk. 2, som skal udbedres straks, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbrin-

ges for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Straf

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 11.

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straf-

fes arbejdsgivere med bøde, hvis de

1) Stiller bolig til rådighed for ansatte, der ikke opfylder lovens krav

om gode og tidssvarende boligforhold i henhold til § 2

2) Undlader at efterkomme et påbud efter § 7, stk. 1, om arbejdsgivers

forpligtelser om en indkvarteringsplan i henhold til § 3, stk. 1 og 3.

3) Undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 2, om arbejdsgivers

forpligtelser om boligforhold efter regler fastsat i medfør af § 2, stk.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende om-

stændighed,

1) at der er begået en særlig grov overtrædelse af stk. 1, nr. 1,

2) at der tidligere er afgivet påbud om det samme eller tilsvarende for-

hold,

3) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, el-

ler

4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidli-

gere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af loven.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12.

I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan Beskæftigelsesmini-

steren fastsætte straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-

skrifterne og for overtrædelse af påbud i henhold til forskrifterne.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

§ 14.

I lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 712 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 5

ophæves.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 15.

I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 2566 af 13. december 2021, som ændret ved lov nr. 159 af 31. januar

2022, foretages følgende ændringer:

I § 5, stk. stk. 1, nr. 8, ændres »§§ 5 og 6« til: »§ 6«.

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Lov om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for an-

satte.«

§ 16.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere

ansatte

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.2.2. Krav til boligen ved indkvartering

3.1.2.3. Indkvarteringsplan

3.2. Arbejdstilsynets tilsyn

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Kommunale tilsyn

3.2.1.2. Arbejdstilsynets tilsyn

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Indkvarteringsplan

3.2.2.2. Reaktionsmuligheder vedrørende indkvarteringsplan

3.2.2.3. Tilsyn med boligforhold

3.2.2.4. Varsling og gennemførelse af Arbejdstilsynets tilsyn i boliger

3.2.2.5. Reaktionsmuligheder ved tilsyn

3.2.2.6 Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet

3.2.2.7. Klage

3.2.2.8. Straf

3.2.2.9. Strafudmåling

3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre generelle krav i lovgivningen om,

at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte i

Danmark, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, og at Arbejdstilsy-

net fører tilsyn hermed. Lovforslaget udmønter ét af elementerne fra

”Aftale

om en ny reformpakke for dansk økonomi - Hurtigere i job, et stærkere ar-

bejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder”, som

blev indgået den 21. januar 2022 mellem Regeringen (S), Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Med lovforslaget indføres der et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som

stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre gode og tidssva-

rende boligforhold. Arbejdsgiver skal i den forbindelse udarbejde en ind-

kvarteringsplan med nærmere oplysninger om boligens forhold, adresse for

indkvartering, antal beboere mv. Indkvarteringsplanen skal være tilgænge-

lig på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, om indkvarte-

ringsplanen er udarbejdet og få mulighed for at føre tilsyn med de boliger,

som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte.

2. Lovforslagets baggrund

Den frie bevægelighed inden for EU har betydet, at udenlandske arbejdsta-

gere i stigende omfang kommer til Danmark for at arbejde enten som ansatte

hos en dansk arbejdsgiver eller som udstationerede ansatte hos en uden-

landsk virksomhed, som midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark.

Dette har samtidig betydet, at der i forbindelse med en række sager i de

senere år er kommet øget fokus særligt på udenlandske ansattes indkvarte-

ringsforhold, når de bor og arbejder i Danmark enten som vandrende ar-

bejdstagere eller som udstationeret arbejdskraft. Der er således set eksem-

pler, hvor udenlandske arbejdstagere har boet under uacceptable forhold,

hvor forholdene ikke lever op til en acceptabel og nutidig dansk boligstan-

dard, fx med hensyn til toilet- og køkkenforhold, håndvask, varme, bolig-

areal mv. En række af sagerne har også været omtalt i medierne fx indkvar-

tering af srilankanske og filippinske chauffører i containere i Padborg, ru-

mænske byggearbejdere indkvarteret i forbindelse med byggeri i Holbæk,

og indkvartering af kinesiske kokke i baglokaler i tilknytning til restauran-

ten.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere,

som var forankret i Beskæftigelsesministeriet, havde til opgave at se på ini-

tiativer til beskyttelse af og bistand til sårbare udenlandske arbejdstagere og

retsforfølgning af bagmændene. Arbejdsgruppen offentliggjorde sine anbe-

falinger i en afrapportering i september 2021 og heriblandt var en anbefaling

om at indføre krav i lovgivningen om, at arbejdsgivere, som stiller bolig til

rådighed for ansatte, skal sikre de ansatte tidssvarende og ordentlige bolig-

forhold.

Anbefalingen er en del af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

- Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og

innovative virksomheder, som blev indgået den 21. januar 2022 mellem Re-

geringen (S), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Kristendemokraterne.

Da covid-19-pandemien og restriktionerne i Danmark var på sit højeste,

kom der et yderligere fokus på ansattes indkvarteringsforhold, idet det efter

sundhedsmyndighedernes vurdering havde betydning for sundheden og

smitteforebyggelsen på den enkelte arbejdsplads og i samfundet generelt,

hvordan de ansatte boede, særligt hvis de ansatte var indkvarteret af arbejds-

giveren i samme bolig. Således var der eksempler på smitteudbrud med co-

vid-19 blandt udenlandske ansatte på slagterier og byggepladser, hvor de

udenlandske ansatte var indkvarteret samme sted.

Der blev således midlertidigt indført lovgivning (lov om forebyggelse af

smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte)

med krav om, at arbejdsgivere, som stillede bolig til rådighed for ansatte,

skulle sikre en række mindstekrav til boligens indretning og rengøring mv.,

med det formål at forebygge smitte med covid-19. Kravene i den midlerti-

dige lov var baseret på de anbefalinger og retningslinjer, som Sundhedssty-

relsen udarbejdede om forebyggelse af smittespredning med covid-19

blandt ansatte, som var indkvarteret af arbejdsgiveren. Efter loven skulle en

arbejdsgiver bl.a. sikre, at boligen opfyldte krav om, at toilet- og badefaci-

liteter samt spise- og køkkenfaciliteter skulle være til rådighed for beboerne.

Arbejdsgivere skulle udarbejde en plan for smitteforebyggelsen i boligerne,

og planen skulle være til rådighed på arbejdspladsen, så Arbejdstilsynet

kunne føre tilsyn med planen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterede, at planen

ikke var udarbejdet eller var mangelfuld, ville arbejdsgiveren få et påbud

om at udarbejde en fyldestgørende plan og samtidig blev bopælskommunen

underrettet med henblik på, at kommunen kunne foretage et eventuelt tilsyn

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

i boligen. Kommunen fik hjemmel til at føre tilsyn med de konkrete bolig-

forhold, til at påbyde arbejdsgiveren at bringe boligforholdene i overens-

stemmelse med de fastsatte minimumskriterier, og til at påbyde, at arbejds-

giveren genhusede de ansatte, hvis de påbudte foranstaltninger ikke umid-

delbart kunne gennemføres, og det blev fundet nødvendigt. Hvis påbud fra

kommunen ikke blev efterkommet, kunne arbejdsgiveren straffes med bøde.

Loven (lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller

bolig til rådighed for ansatte) blev vedtaget den 2. februar 2021 med udløb

den 1. juli 2021. På baggrund af den fortsatte smitterisiko med covid-19 blev

loven forlænget til den 1. november 2021. Loven er dermed ikke længere

gældende.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Krav til arbejdsgiver som stiller bolig til rådighed for én eller flere

ansatte

3.1.1. Gældende ret

I Danmark er der i dag ikke generelle regler med krav til de boligforhold,

som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte. Der findes dog sær-

lovgivning i nogle enkelte brancher, som bl.a. lov om visse arbejdsforhold i

landbruget m.v. (medhjælperloven), der i § 5 fastsætter, at en lønmodtager,

som skal have logi som en del af lønnen, skal have gode og tidssvarende

boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.

Derudover er der regler om chaufførers indkvartering under deres regulære

ugentlige hvil, der skal afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i

forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen).

Artikel 8, stk. 8, stiller imidlertid specifikt krav om, at der i indkvarteringen

skal stilles passende sovefaciliteter og sanitære faciliteter til rådighed. Faci-

liteterne skal give den enkelte tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred.

Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet

udføres i dag henholdsvis i forbindelse med politiets vejkontrol og Færd-

selsstyrelsens administrative virksomhedskontrol.

Arbejdsgivere er i dag ikke i lovgivningen pålagt generelle pligter i forhold

til kvaliteten og indretningen af den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rå-

dighed for sine ansatte, ud over de generelle krav om, at en bygning skal

være godkendt til beboelse efter reglerne i byggelovgivningen mv.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Der er i dag således heller ikke forpligtelser for arbejdsgivere om at udar-

bejde en indkvarteringsplan, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for

én eller flere ansatte.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.1.2.1. Lovens anvendelsesområde

For at sikre, at ansatte, der indkvarteres af en arbejdsgiver, har gode og tids-

varende boligforhold, foreslås det, at der indføres generelle krav til indkvar-

teringen, når danske og udenlandske arbejdsgivere stiller bolig til rådighed

for ansatte i Danmark.

Det foreslås, at loven som udgangspunkt gælder for alle arbejdsgivere, som

stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, uanset branche, arbejds-

område eller varighed af indkvarteringen.

Det afgørende er, om arbejdsgiveren efter en konkret vurdering er den, der

reelt har stillet boligen til rådighed for ansatte i tilknytning til ansættelses-

forholdet og dermed også er nærmest til at sikre de ansattes indkvarterings-

forhold. For at være ansvarlig efter loven, skal arbejdsgiver have en vis til-

knytning og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvarteret og dermed også

indkvarteringens forhold.

I den situation, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed

for én eller flere ansatte, eller hvis arbejdsgiveren lejer eller på anden måde

fx via en mellemmand organiserer en bolig til de ansatte, vil arbejdsgiveren

være omfattet af loven. Er der alene tale om, at arbejdsgiver formidler en

kontakt med en eller flere udlejere, anses arbejdsgiver ikke for at stille bolig

til rådighed. Situationen, hvor de ansatte reelt selv har sørget for at finde

deres bolig, vil heller ikke være omfattet af loven.

I de tilfælde hvor et vikarbureau stiller bolig til rådighed for de vikaransatte,

vil vikarbureauet være omfattet af forpligtelserne efter denne lov.

Det foreslås, at visse områder undtages fra lovens anvendelse i de tilfælde,

hvor der allerede er etableret nogle faste rammer for indkvarteringen af de

ansatte, eller hvor det kan være fysisk umuligt at opfylde kravene efter

denne lov på grund af de fysiske rammer, som indkvarteringen foregår un-

der.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det gælder for indkvartering af ansatte uden for landets kommunegrænser,

hvorefter indkvartering på skibe og offshoreanlæg ikke omfattes af loven,

samt ansatte i staten, som får stillet tjenestebolig til rådighed, herunder an-

satte i forsvaret og folkekirken.

Det foreslås, at indkvartering på skibe og offshoreanlæg undtages fra loven,

idet der allerede er etableret nogle fysiske rammer, som indkvarteringen fo-

regår under på selve skibet eller offshoreanlægget. Det vurderes desuden at

være fysisk vanskeligt eller umuligt, at kunne leve op til kravene efter denne

lov.

Ansatte i forsvaret er også underlagt nogle fysiske rammer på kaserner, hvor

der bl.a. er sovesale, og det vil dermed være fysisk vanskeligt eller umuligt,

at kunne leve op til kravene efter denne lov.

Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for ansatte i staten, som får

stillet tjenestebolig til rådighed, herunder ansatte i folkekirken.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 3-6 ikke finder anvendelse i forbindelse

med chaufførers regulære ugentlige hvil, der skal afholdes uden for køretø-

jet, jf. artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsfor-

ordningen). Det vil betyde, at lovens bestemmelser om arbejdsgivers for-

pligtelse om at udarbejde en indkvarteringsplan, hvis arbejdsgiver stiller bo-

lig til rådighed for én eller flere ansatte og Arbejdstilsynets tilsyn hermed

samt Arbejdstilsynets tilsyn med boligen ikke finder anvendelse, hvis en ar-

bejdsgiver har indkvarteret en chauffør, som afholder sit regulære ugentlige

hvil.

Chauffører, der afholder deres regulære ugentlige hvil, foreslås undtaget,

idet der i dag allerede er kontrol med overholdelse af bestemmelserne på

køre- og hviletidsområdet, som udføres af politiet og Færdselsstyrelsen.

Arbejdsgivers indkvartering af chauffører under deres regulære ugentlige

hvil vil fortsat skulle overholde de materielle krav til indkvarteringen, som

bliver nærmere fastsat i en bekendtgørelse.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsatte nærmere

regler om at undtage brancher og indkvarteringsforhold, hvor særlige for-

hold gør sig gældende, eller hvis der er særlovgivning om indkvarterings-

forhold, hvor de generelle krav til indkvarteringsforhold ikke er egnede.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemyndigelsen forventes eksempelvis anvendt fx i forhold til au pairs. Au

pairs ophold i Danmark, herunder kravene til deres boligforhold, følger af

eksisterende regulering på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Au pairs som er indkvarteret og udelukkende udfører arbejde i arbejdsgivers

private bolig, forventes at blive undtaget fra loven.

Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfat-

tet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmel-

ser om boligforhold. Overenskomsten skal være indgået af de mest repræ-

sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælde for hele det danske om-

råde. Virksomheder, som har indgået udenlandske overenskomster, vil såle-

des ikke have mulighed for at blive undtaget fra loven.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan arbejdsgiveren kan dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ar-

bejdsgiveren er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som

indeholder bestemmelser om boligforhold, som er indgået af de mest repræ-

sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele det dan-

ske område.

Det er forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at arbejdsgiveren kan

indsende overenskomsten som dokumentation, og at arbejdsgiver ved fore-

spørgsel fra Arbejdstilsynet skal dokumentere, at vedkommende og de an-

satte er omfattet af overenskomsten. Arbejdstilsynet vil udarbejde retnings-

linjer for opfyldelse af arbejdsgiverens dokumentationsforpligtelse, som

parterne vil blive hørt om inden ikrafttrædelse.

3.1.2.2. Krav til boligen ved indkvartering

Det foreslås, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for ansatte,

skal sikre gode og tidssvarende boligforhold.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om, hvilke krav der skal være til indkvarteringen, når en

arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte. Ved at fast-

sætte nærmere krav til boligforholdene i en bekendtgørelse, bliver der mu-

lighed for løbende at tilpasse og opdatere kravene til den boligstandard, der

må forventes at være gældende i det danske samfund.

I det tilfælde, hvor indkvarteringen er kortvarig (under 7 dage), forventes

følgende krav at blive stillet til indkvarteringen: Soverum med vindue, der

kan åbnes, herunder skal den enkelte beboer have egen seng, mulighed for

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

opbevaring af private genstande i et aflåseligt skab eller lignende, bord og

stol og mindst et toilet og badefaciliteter pr. 5 indkvarterede, som kan aflå-

ses. Der skal desuden i indkvarteringen være elektricitet, varmt og koldt

vand og mulighed for opvarmning og regulering af temperaturen.

Hvis indkvarteringen er længerevarende (over 7 dage), vil der blive stillet

yderligere krav til indkvarteringen. De yderligere krav forventes at være:

Eget aflåseligt soverum med vindue, der kan åbnes, herunder skal den en-

kelte beboer have egen seng og adgang til vaskefaciliteter og mulighed for

at tørre tøj.

Hensynet til de yderligere krav ved en længerevarende indkvartering er, at

det vurderes, at ansatte i større omfang har behov for muligheden for privat-

liv og yderligere faciliteter, end hvis indkvarteringen varer under 7 dage.

Ansatte anses for at være indkvarteret i over 7 dage, når de skal bo i boligen,

som arbejdsgiver stiller til rådighed, i mere end 7 hverdage i en periode på

14 dage. Boligen, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for ansatte, der fx

er hjemme i egen bolig i weekenden, helligdage, ferie m.v., skal således også

overholde de yderligere krav, der stilles ved længerevarende indkvartering,

såfremt de ansatte bor i boligen i 7 hverdage i en periode på 14 dage.

Det bemærkes, at arbejdsgivere med den foreslåede lov ikke har ansvar for

mangler ved boligen, som alene skyldes de ansattes brug, hvis fx bad eller

toilet er blevet ødelagt som følge af de indkvarterede ansattes uhensigts-

mæssige adfærd. Arbejdsgiver har heller ikke ansvaret for de indkvarte-

rede ansattes manglende rengøring af boligen eller lignende.

3.1.2.3. Indkvarteringsplan

Det foreslås, at arbejdsgivere, som indkvarterer én eller flere ansatte i en

bolig, forpligtes til at udarbejde en indkvarteringsplan med oplysninger om

indkvarteringen.

Formålet med indkvarteringsplanen er, at den vil give Arbejdstilsynet et ind-

blik i, hvor arbejdsgivere indkvarterer sine ansatte, idet der i dag ikke findes

et register eller lignende, hvor sådanne oplysninger kan tilgås. På baggrund

af oplysningerne om bl.a. adresse for indkvarteringen i indkvarteringsplanen

kan Arbejdstilsynet tage ud til boligen og føre et tilsyn.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Endeligt kan en arbejdsgivers udarbejdelse af en indkvarteringsplan være

med til at oplyse arbejdsgiveren nærmere om de krav, som skal være op-

fyldt, når denne indkvarterer ansatte i en bolig.

Arbejdsgiveren har metodefrihed til udarbejdelse af indkvarteringsplanen,

men kan vælge at udfylde en skabelon for indkvarteringsplanen, som vil

ligge tilgængelig på Arbejdstilsynets hjemmeside på dansk, engelsk, tysk og

polsk samt eventuelt andre relevante sprog. Skabelonen for indkvarterings-

planen kan udfyldes elektronisk eller fysisk. Den vil blive udarbejdet, såle-

des at arbejdsgiveren lettest muligt kan udfylde den.

Indkvarteringsplanen skal være udarbejdet senest ved indkvarteringens på-

begyndelse og skal opdateres af arbejdsgiver, såfremt forholdene for ind-

kvarteringen ændrer sig. Det kan fx være i situationen, hvor der indkvarteres

flere personer end oprindeligt angivet af arbejdsgiver i indkvarteringspla-

nen.

Arbejdsgiveren forpligtes desuden til at informere de indkvarterede ansatte

eller en repræsentant for disse om indholdet af indkvarteringsplanen.

Arbejdsgiveren skal sikre sig, at indkvarteringsplanen er til rådighed for de

indkvarterede ansatte og for Arbejdstilsynet enten fysisk eller elektronisk på

arbejdspladsen senest ved indkvarteringens påbegyndelse. Dette skal med-

virke til, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om den er udarbejdet og om

Arbejdstilsynet vil føre et tilsyn med boligen, som arbejdsgiver stiller til

rådighed.

Hvis et vikarbureau stiller bolig til rådighed for én eller flere vikaransatte,

skal vikarbureauet sørge for, at indkvarteringsplanen er tilgængelig på bru-

gervirksomheden, af hensyn til Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn

med indkvarteringsplanen og af hensyn til vikarerne.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler om krav til indkvarteringsplanen. Kravene forventes at være:

Oplysninger om arbejdsgiver (navn, virksomhedsnavn, RUT-nr./CVR-nr.,

telefonnummer, e-mail), adresse for indkvarteringen, antal personer som er

indkvarteret, oplysninger for 1 kontaktperson pr. indkvartering (navn, e-

mail, telefonnummer og hvilket sprog der ønskes eventuelt kommunikation

på), oplysninger pr. indkvarteret ansat (navn og periode for indkvarteringens

varighed) samt boligens størrelse (m2). Desuden skal indkvarteringsplanen

indeholde oplysninger om boligens forhold, jf. de materielle krav til boligen.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

3.2. Tilsyn med boligforhold

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Kommunale tilsyn i ansattes indkvartering

Der er ikke i dag et tilsyn med, om de boligforhold, som arbejdsgivere stiller

til rådighed for deres ansatte, lever op til en sædvanlig og nutidig boligstan-

dard.

Men efter byfornyelsesloven fører kommunerne tilsyn med, at boliger ikke

udgør en sundheds- eller brandfare for beboerne, jf. § 75 i lov om byforny-

else og udvikling af byer (byfornyelsesloven). Tilsynet føres, når der ud fra

bygningens beliggenhed, indretning eller andre forhold er mistanke om

sundheds- eller brandfare.

Efter byfornyelseslovens § 75, stk. 2 og 4, skal der generelt ved vurderingen

af, om boliger er forbundet med sundhedsfare særligt tages hensyn til, om

boligerne yder tilfredsstillende beskyttelse mod fugt, kulde, varme og støj,

om de har adgang til dagslys, om de har adgang til luftfornyelse, om de giver

mulighed for tilstrækkelig opvarmning og om de har et tilfredsstillende in-

deklima. Derudover ses der på, om boligerne har adgang til drikkevand, af-

løb for spildevand og adgang til wc. Disse generelle krav, der ikke er nær-

mere definerede, er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal være i

alle boliger, jf. byfornyelseslovens § 75, stk. 3 og 4.

Kommunalbestyrelsen skal ved besigtigelse af boliger i forbindelse med til-

syn efter byfornyelsesloven iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved for-

valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-

hedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Efter rets-

sikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gennemførelsen af en

beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, underrettes om beslutnin-

gen.

Underretningen skal ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet

gennemføres. Underretningen skal overholde kravene, der følger af forvalt-

ningslovens § 24, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 2.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for en af myndighe-

den fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltnings-

lovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden

eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne i lovens § 5, stk. 1-

3, kan fraviges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede betin-

gelser er opfyldt. Som et eksempel kan nævnes, at forudgående underretning

til parten kan gives med et kortere varsel eller helt undlades, hvis øjemedet

med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt forudgående

underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, eller hvis

partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre pri-

vate eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2.

Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at hvis en beslutning

om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående under-

retning, jf. stk. 4, skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af ind-

grebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i stk. 2, nr. 1-4, nævnte

oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fra-

vigelsen af stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan beslutning efter stk. 6 meddeles

mundtligt, hvis hensynet til parten selv eller afgørende hensyn til andre pri-

vate eller offentlige interesser taler for, at et tvangsindgreb gennemføres,

inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig begrun-

delse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efter-

følgende at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal

fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er

gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt. Er be-

gæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget

begæringen, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt

om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet finder, at boligen er

sundheds- eller brandfarlig for beboerne, kan kommunalbestyrelsen kon-

demnere boligen, hvilket betyder, at der nedlægges forbud mod beboelse i

bygningen, jf. byfornyelsesloven § 76. Kommunalbestyrelsen kan i forbin-

delse med kondemneringen udstede påbud til ejeren om afhjælpende foran-

staltninger, der skal afhjælpe de problemer, der gør bygningen kondemna-

bel, jf. byfornyelsesloven § 75 a. Kommunalbestyrelsen har også mulighed

for at udstede påbud om nedrivning af hele eller dele af den kondemnerede

bygning, jf. byfornyelseslovens § 77.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Efter byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med

senere ændringer, påser kommunalbestyrelsen, at loven efterkommes. Bli-

ver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold i medfør af

byggeloven, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske

underordnet betydning.

3.2.1.2. Arbejdstilsynets tilsyn

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljøloven, og de regler, der er

udstedt i medfør af denne, overholdes, og at arbejdet til hver tid udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tilsynet bliver foretaget

på offentlige og private arbejdspladser i hele landet, og omfatter både det

fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Endvidere fører Arbejdstilsynet tilsyn

med overholdelse af lovgivningen om røgfri miljøer, kapitel 2 i lov om elek-

troniske cigaretter m.v., jf. arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1, og anmeldel-

sespligten til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) efter lov om

udstationering af lønmodtagere m.v., jf. § 7 e i lov om udstationering af

lønmodtagere m.v.

Arbejdstilsynet har ikke hjemmel til at føre tilsyn med boligforhold, når ar-

bejdsgivere indkvarterer deres ansatte. Arbejdstilsynet har endvidere ikke

hjemmel til at anmode om oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiver stiller bo-

lig til rådighed, herunder om boligen er tidsvarende.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2.2.1. Indkvarteringsplan

Med den foreslåede lov indføres der krav om, at arbejdsgivere, der stiller

bolig til rådighed for ansatte, skal udarbejde en indkvarteringsplan. Formå-

let med indkvarteringsplanen er, at Arbejdstilsynet som led i kontrolbesøg

på virksomheders arbejdssted kan få oplyst, hvilke ansatte der eventuelt har

fået stillet en bolig til rådighed af arbejdsgiver, og hvor boligen er belig-

gende, således at Arbejdstilsynet kan tilrettelægge og gennemføre et tilsyn

med boligforholdene.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Arbejdstil-

synet kan føre tilsyn med, om arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed,

overholder kravene om at udarbejde en indkvarteringsplan. Det skyldes, at

der med den foreslåede lov ikke er krav om, at arbejdsgivere skal indberette,

at de stiller bolig til rådighed for deres ansatte. Arbejdstilsynet vil derfor

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

sjældent have mulighed for at udføre et effektivt tilsyn med boligforhold,

før Arbejdstilsynet har set en indkvarteringsplan og talt med de indkvarte-

rede ansatte og arbejdsgiver på deres arbejdssted som led i Arbejdstilsynets

nuværende tilsyn med virksomheders overholdelse af arbejdsmiljøloven.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet som led i deres tilsyn på arbejdspladser med

kontrol af bl.a. overholdelse af arbejdsmiljøloven også kan spørge, om de

ansatte har fået stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver, herunder om

arbejdsgiveren har udarbejdet en indkvarteringsplan.

Det foreslås, at en arbejdsgiver efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal

kunne fremlægge en indkvarteringsplan ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg

på arbejdspladsen. Indkvarteringsplanen skal udarbejdes senest samtidig

med indkvarteringens påbegyndelse og være tilgængelig på arbejdspladsen

og til rådighed for de indkvarterede ansatte. I forbindelse med et tilsynsbe-

søg får arbejdsgiveren mulighed for at fremskaffe planen, fx elektronisk,

men oplysningerne skal være Arbejdstilsynet i hænde senest ved afslutnin-

gen af tilsynsbesøget. Indkvarteringsplanen kan være elektronisk eller fy-

sisk form.

Med lovforslaget forpligtes arbejdsgivere og ansatte til at give Arbejdstilsy-

net de oplysninger, der er relevante og nødvendige for at Arbejdstilsynet kan

føre tilsyn med indkvarteringsplanen og eventuelt boligen, hvor de ansatte

er indkvarteret. Hermed får Arbejdstilsynet hjemmel til at spørge ansatte og

arbejdsgivere om relevante oplysninger, som de tilsynsførende kan anvende

som led i deres tilsyn. I den forbindelse kan de tilsynsførende undersøge om

det, arbejdsgiver har anført i indkvarteringsplanen, stemmer overens med de

indkvarterede ansattes oplysninger.

Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn med indkvarteringsplanen er

nødvendig for effektivt at sikre og føre tilsyn med boliger, hvor ansatte ind-

kvarteres af deres arbejdsgivere.

3.2.2.2. Reaktionsmuligheder vedrørende indkvarteringsplan

Hvis arbejdsgiver ikke har udarbejdet en indkvarteringsplan, eller er ind-

kvarteringsplanen mangelfuld, foreslås det, at Arbejdstilsynet skal kunne

påbyde arbejdsgiveren straks at udarbejde en plan, som lever op til mini-

mumskravene. Arbejdsgiver skal underrette Arbejdstilsynet om, hvorledes

påbuddet agtes efterkommet. Arbejdstilsynet meddeler skriftligt til arbejds-

giveren, hvornår og hvordan tilbagemelding skal ske.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Manglende efterkommelse af påbud om indkvarteringsplanen vil kunne

straffes med bøde. Det vil fx være tilfældet, hvor Arbejdstilsynet har kon-

stateret, at arbejdsgiver ikke har efterkommet et påbud om at udarbejde en

indkvarteringsplan.

Arbejdstilsynets tilsyn vil være risikobaseret, således at tilsynet med even-

tuel indkvartering af ansatte vil være fokuseret på de brancher, hvor der for-

udsættes at være de største udfordringer med ansattes boligforhold. Risiko-

vurderingen vil bero på Arbejdstilsynets praksiserfaring med indsats mod

social dumping, hvor praksiserfaringerne fra covid-19-tilsynsindsatsen bl.a.

indikerede, at brancherne bygge- og anlæg, restauration, det grønne område

og slagteriområdet, benyttede sig af udenlandsk arbejdskraft i væsentligt

omfang.

3.2.2.3. Arbejdstilsynets tilsyn med bolig- og indkvarteringsforhold

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der er behov for at udvide Arbejdstil-

synets beføjelser som tilsynsmyndighed i forhold til arbejdsgivere, som stil-

ler bolig til rådighed for deres ansatte, således at Arbejdstilsynet kan føre

tilsyn med, at de ansattes boligforhold er gode og tidsvarende. Til trods for

de eksisterende regler og det kommunale tilsyn med om boliger udgør en

sundheds- eller brandfare for beboerne, er der set flere eksempler på, at sær-

ligt udenlandske ansatte er blevet indkvarteret af arbejdsgivere under for-

hold, som ikke har levet op til en sædvanlig og nutidig dansk boligstandard.

Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet få hjemmel til at føre tilsyn med, at de

boliger, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for én eller flere ansatte,

overholder de materielle krav til boligen, som vil blive nærmere fastsat ved

bekendtgørelse. Arbejdstilsynet skal udelukkende føre tilsyn med, om reg-

lerne i medfør af lovforslaget overholdes, og skal således ikke tillægges

kompetence i forhold til at føre tilsyn med de eksisterende regler om det

kommunale tilsyn med boliger efter § 75 i byfornyelsesloven. Arbejdstilsy-

nets vil heller ikke komme til at føre tilsyn med de boliger, hvor de ansatte

selv har indlogeret sig uden arbejdsgivers medvirken.

I de tilfælde, hvor det er uklart, om der består et ansættelsesforhold og om

arbejdsgiveren reelt har stillet bolig til rådighed, vil Arbejdstilsynet have

behov for at afklare, om dette er tilfældet, inden Arbejdstilsynet kan få ad-

gang til boligen for at føre tilsyn med boligforholdene. Afklaringen heraf

kan ske gennem kontakt til arbejdsgiver eller de indkvarterede ansatte, fx

ved at Arbejdstilsynet tager telefonisk eller fysisk kontakt til arbejdsgiveren

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

og den/de ansatte og får bekræftet, at der er et ansættelsesforhold og at bo-

ligen er stillet til rådighed af arbejdsgiver, forinden Arbejdstilsynet går ind

i boligen.

Arbejdstilsynet bemyndiges med lovforslaget til at føre et tilsyn med boli-

gen, når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte, og vil få mulighed

for at påbyde, at forhold ved boligen, som ikke lever op til kravene, skal

udbedres straks eller inden for en nærmere angivet frist.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive udmøntet i en bekendt-

gørelse, som vil opliste de materielle krav til boligen, der skal være over-

holdt, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.

Kravene til boligen vil bl.a. være krav om soverum med vindue, der kan

åbnes, egen seng, plads til opbevaring af private genstande i et aflåseligt

skab eller lignende, toilet- og badefaciliteter, el, vand og varme. Ved ind-

kvarteringer, der varer længere end 7 dage, vil der være yderligere krav til

boligen, fx adgang til vaskefaciliteter og mulighed for at tørre tøj.

Den foreslåede lov giver Arbejdstilsynet hjemmel til at indsamle og opbe-

vare kontaktoplysningerne på arbejdsgiver, de indkvarterede ansatte og de-

res repræsentant. Arbejdstilsynet vil være forpligtet til at oplyse om, at Ar-

bejdstilsynet kan opbevare personoplysningerne samt formålet med dette.

Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, og at bl.a. husun-

dersøgelse, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene må ske ef-

ter retskendelse. Med lovforslaget vil der blive fastsat lovhjemmel til, at Ar-

bejdstilsynet kan få adgang til private boliger, der er stillet til rådighed for

én eller flere ansatte, i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet

kan varetage sine opgaver i henhold til loven, herunder at føre tilsyn efter

de foreslåede §§ 4 og 5. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

Ved besigtigelser af boliger efter den foreslåede lov vil Arbejdstilsynet

skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven. Det forudsættes i den forbin-

delse, at Arbejdstilsynet i langt hovedparten af tilfælde vil have behov for

at fravige udgangspunktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter un-

derretning om et tilsynsbesøg skal ske skriftligt senest 14 dage, inden besø-

get gennemføres, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1. Det skal

ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke sker en

udnyttelse af sårbare arbejdstagere, der bliver indkvarteret af en arbejdsgi-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

ver under utidssvarende og uacceptable forhold, og at sikre, at myndighe-

derne har mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer

ansatte under sådanne forhold. Dette formål vil forspildes, hvis Arbejdstil-

synet forudgående skal varsle arbejdsgivere og de indkvarterede ansatte om

kontrolbesøget. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarteringen til op-

hør og eventuelt flytte de indkvarterede ansatte til en anden lokation, inden

Arbejdstilsynets varslede besøg, hvormed arbejdsgiveren ville kunne undgå

retsvirkninger (bl.a. påbud) som følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de an-

sattes boligforhold. . I tilfælde, hvor forholdene måtte tilsige, at der kan gi-

ves forudgående skriftlig underretning om tilsynsbesøget, vil Arbejdstilsy-

net underrette arbejdstageren og arbejdsgiveren i overensstemmelse med

retssikkerhedslovens § 5, stk. 2.

Arbejdstilsynet vil skulle udvise størst mulig skånsomhed under gennemfø-

relsen af tvangsindgrebet, jf. retssikkerhedslovens § 7. Dette gælder også

den tidsmæssige udstrækning af tilsynet, så retten til privatliv påvirkes

mindst muligt.

3.2.2.4. Reaktionsmuligheder ved tilsyn med boligen

Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give ar-

bejdsgiver et påbud om at få bragt boligforholdene i overensstemmelse med

kravene, som nærmere vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Arbejdstilsynet

kan påbyde, at forhold bringes i orden straks eller inden for en frist. Arbejds-

tilsynet vil i vurderingen af, om der skal gives et påbud skulle overveje

spørgsmålet om proportionalitet, indkvarteringens længde og hvordan det

bedst muligt sikres, at de ansatte får stillet gode og tidssvarende bolig til

rådighed. Arbejdsgivere, der ikke stiller gode og tidssvarende bolig til rå-

dighed for sine ansatte, skal således kunne påbydes, at manglerne ved boli-

gen udbedres hurtigst muligt.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der skal udstedes et påbud med frist, skal

fristen være rimelig i forhold til de påbudte tiltag, og vurderes ud fra behovet

hos de indkvarterede ansatte og tiltagets omfang. Hvis arbejdsgiver lejer bo-

ligen af en tredjepart, og har stillet boligen til rådighed for sine ansatte, er

det arbejdsgiver, der forpligtes til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at et forhold bringes i orden straks, når formålet

med afgørelsen ellers vil forspildes, eller når der er mulighed for, at påbud-

det kan efterkommes med det samme eller inden for kort tid. Hvorvidt der

skal træffes afgørelse med frist eller ej må Arbejdstilsynet vurdere efter de

pågældende omstændigheder.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Arbejdsgiver skal give Arbejdstilsynet meddelelse om, hvorledes arbejdsgi-

ver har bragt boligforholdene i overensstemmelse med kravene. Arbejdsgi-

ver har metodefrihed i forhold til at efterkomme påbuddet.

3.2.2.5. Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet

Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse

over for arbejdsgiveren eller andre, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage

om boligforhold. Den foreslåede hjemmel vil svare til arbejdsmiljølovens §

79, stk. 2.

Den foreslåede hjemmel vurderes at kunne medvirke til at sikre, at lovens

formål opnås, så ansatte, der får stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgi-

ver, er sikret gode og tidssvarende boligforhold.

Dels vil ansatte, der ønsker at indgive klage til Arbejdstilsynet om boligfor-

hold, være sikret mod at deres identitet videregives, hvilket vurderes at

kunne medføre flere relevante indberetninger. Hermed kan bestemmelsen

medvirke til at sikre et mere effektivt tilsyn. Endvidere vurderes det, at be-

stemmelsen er med til at skabe et sikkert rum for indberetninger af forhold,

der strider mod loven og regler udstedt medfør heraf, og ansatte sikres mod

eventuelle negative konsekvenser ved at indgive klage.

Den foreslåede hjemmel gælder for alle, der indgiver klage eller indberet-

ning om boligforhold. Naboer, fagforeninger m.v. vil således også være be-

skyttet mod at få videregivet deres identitet.

3.2.2.6. Klage

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at Arbejdstilsynets afgørelser i medfør af

nærværende lovforslag eller regler fastsat i medfør heraf, skal kunne påkla-

ges til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdstilsynets påbud er afgørelser i forvaltningsretlig forstand, og det fin-

des af hensyn til arbejdsgivers retssikkerhed hensigtsmæssigt med klagemu-

lighed til højere instans.

Klagen skal indgives til Arbejdstilsynet inden 4 uger efter afgørelsen er

meddelt arbejdsgiver. Dette for at sikre, at Arbejdstilsynet får mulighed for

remonstration af afgørelsen, inden sagen sendes til Arbejdsmiljøklagenæv-

net.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det foreslås endvidere, at rettidig klage har opsættende virkning, indtil Ar-

bejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer an-

det. Klager over afgørelser om indkvarteringsplanen efter § 7, stk. 1, og

klager over forhold efter § 7, stk. 2, som skal udbedres straks, har dog ikke

opsættende virkning.

Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3, således at klagead-

gangen over Arbejdstilsynets afgørelser i medfør af den foreslåede lov, be-

handles på samme måde som klager over afgørelser truffet i medfør af ar-

bejdsmiljøloven.

Således vil klager over afgørelser med frist have opsættende virkning. Kla-

ger vedrørende afgørelser om indkvarteringsplanen har dog ikke opsættende

virkning, da det forudsættes, at forhold vedrørende indkvarteringsplanen

kan efterkommes med det samme eller inden for kort tid.

3.2.2.7. Straf

Det foreslås, at arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed for ansatte, der

ikke opfylder lovens krav om gode og tidssvarende boligforhold, kan straf-

fes med bøde. Det forudsættes, at manglerne ved boligen skal være klare og

af en vis grovhed, hvormed der fx kan lægges vægt på, om manglen ved

boligen var væsentlig for de ansattes livsførelse eller andre væsentlige hen-

syn. Mangler, der ikke har medført gene for de ansatte, medfører fx ikke

bøde uden forudgående udstedelse af påbud. Eventuelt manglende efter-

kommelse af påbuddet forudsættes at kunne straffes efter § 11, stk. 1, nr. 2.

Derudover foreslås det, at arbejdsgivere, der undlader at efterkomme påbud

fra Arbejdstilsynet vedrørende indkvarteringsplan eller boligens forhold,

kan straffes med bøde.

Med forslagets § 11, stk. 3, indføres muligheden for at pålægge selskaber

og andre juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel

Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt alene vil indgive po-

litianmeldelse ved manglende efterkommelse af påbud. Der kan dog være

særligt grove overtrædelser, hvor boligens standard er væsentligt under

dansk standard, hvor det forudsættes, at Arbejdstilsynet har mulighed for at

indgive politianmeldelse mod virksomheden uden forudgående udstedelse

af påbud. Det forudsættes, at overtrædelsen er klar og af en særlig grovhed.

Det kan fx være tilfældet, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at boligens

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

mangler er væsentlige for de ansattes livsførelse, såsom manglende toilet

eller badefaciliteter.

3.2.2.8 Strafudmåling

Med den foreslåede lov forudsættes det, at bødeniveauet for formelle over-

trædelser forudsættes som udgangspunkt at være 10.000 kr. Dette er fx

manglende efterkommelse af påbud om forpligtelser vedrørende indkvarte-

ringsplanen. Formelle overtrædelser af loven er således overtrædelser af be-

stemmelser af ordensmæssig karakter, der ikke har direkte betydning for

boligforholdene, fx bestemmelser vedrørende indkvarteringsplanen, og kra-

vene hertil, som vil blive fastsat i bekendtgørelse.

For materielle overtrædelser af kravene til boligen forudsættes udgangs-

punktet at være en bøde på 25.000 kr. Dette vil fx omfatte mangler i forhold

til bad og toilet, eller hvis beboelsesrummet ikke er egnet til at rumme de

indkvarterede ansatte. Det bemærkes, at de materielle krav til boligen om

gode og tidssvarende boligforhold forudsættes fastsat i bekendtgørelse, ud-

stedt i medfør af loven, jf. § 2, stk. 2. Det vil fremgå af bekendtgørelsen,

hvilke konkrete krav en arbejdsgiver kan straffes for ikke at overholde.

Det foreslås, at straffen kan forhøjes, når der foreligger skærpende omstæn-

digheder som beskrevet i forslagets § 11, stk. 2, nr. 1 til 4. Det forudsættes,

at straffen forhøjes med 10.000 kr. pr. strafskærpende omstændighed.

Ved særligt grove overtrædelser vedrørende kravene til boligen, forudsættes

det, at bøden til arbejdsgiveren forhøjes med 10.000 kr. Således vil bødeni-

veauet ved særligt grove overtrædelser vedrørende krav til boligen som ud-

gangspunkt være 35.000 Dette kan fx være flere væsentlige mangler ved

boligen, og hvor manglerne har medført sundheds- eller sikkerhedsmæssig

fare, jf. forslagets § 11, stk. 2, nr. 1.

Endvidere vil bøden til arbejdsgivere, der tidligere har modtaget påbud om

det samme eller tilsvarende forhold, kunne forhøjes med 10.000 kr. efter

forslagets § 11, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås med § 11, stk. 2, nr. 3, at forsætlig eller groft uagtsom overtræ-

delse betragtes som en skærpende omstændighed, således at bøden til ar-

bejdsgivere forhøjes, når arbejdsgiveren fx har fuld råderet over boligen,

som de ansatte har fået stillet til rådighed, og hvis boligen lider af klare,

væsentlige mangler.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Endelig foreslås det, at bøden til arbejdsgivere forhøjes med 10.000 kr., hvis

den pågældende arbejdsgiver inden for en periode på 4 år tidligere er straffet

for samme eller tilsvarende forhold, jf. § 11, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes,

at den tidligere straf er givet til den samme fysiske eller juridiske person,

som aktuelt straffes for overtrædelse af loven.

Det forudsættes, at strafskærpelsesbestemmelserne i stk. 2 alene bringes i

anvendelse ved materielle overtrædelser af loven og tilhørende retsforskrif-

ter.

Ved formelle overtrædelser forudsættes det, at bøden forbliver på udgangs-

punktet på 10.000 kr.

Strafudmålingen vil dog bero på domstolenes konkrete vurdering i det en-

kelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige

regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

3.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger i Arbejdstilsynet er omfattet af databe-

skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF) og lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter

–

med eller

uden brug af automatisk behandling

–

som personoplysninger gøres til gen-

stand for, fx indsamling, registrering, opbevaring, tilpasning eller ændring,

genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller

enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, be-

grænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Ved personoplysninger forstås efter forordningens artikel 4, nr. 1, enhver

form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person

(»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk per-

son, der direkte eller indirekte kan identificeres.

Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger modtaget i forbindelse

med behandling af sager som følge af lovens forpligtelser skal ske i over-

ensstemmelse med de ovennævnte databeskyttelsesretlige regler. De oplys-

ninger, der vil blive behandlet i forbindelse med tilsyn af arbejdsgivers ind-

kvarteringsplan og tilsyn af boliger, er personoplysninger omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6. I praksis er der tale om bl.a. navne,

adresser og kontaktoplysninger, herunder telefonnumre og mailadresser.

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser

for, hvornår behandling af disse almindelige oplysninger må finde sted. Det

følger således heraf, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingel-

serne i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at be-

handling af følsomme personoplysninger som udgangspunkt er forbudt. Det

er dog muligt at fravige dette forbud med et behandlingsgrundlag i artikel 9,

stk. 2. Det kan f.eks. ske, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde

den dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds-, og socialret-

lige forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller en kollektiv overens-

komst i medfør af medlemsstaternes nationale ret, som giver fornødne ga-

rantier for den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser. Dette

er fastsat tilsvarende i databeskyttelseslovens § 7.

Behandling af følsomme personoplysninger kan også ske lovligt, hvis be-

handlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på

grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt

forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af ret-

ten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf.

forordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Med lovforslaget indføres der nationale særregler for behandling af ikke-

følsomme personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 - 3 og artikel 9, stk. 2, litra g.

Med forslagets

3 foreslås det således, at en arbejdsgiver,

som stiller bolig

til rådighed for én eller flere ansatte, skal udarbejde en indkvarteringsplan

med oplysninger om indkvarteringen. Indkvarteringsplanen skal være udar-

bejdet senest ved indkvarteringens påbegyndelse og skal opdateres, såfremt

forholdene for indkvarteringen ændrer sig. De nærmere krav til indkvarte-

ringsplanen vil blive udmøntet i bekendtgørelse i medfør af § 3, stk. 4, men

forudsættes at omfatte antallet af indkvarterede ansatte, boligens adresse og

liste over boligens faciliteter.

Med indkvarteringsplanen kan arbejdsgivere sikre sig, at boligen, de har

stillet til rådighed for deres ansatte, lever op til lovens krav, ligesom de an-

satte bliver gjort bevidst om deres rettigheder i forhold til boligforhold. Så-

ledes vil behandling af personoplysninger i medfør af loven ske for, at an-

satte sikres gode og tidsvarende boligforhold, når deres arbejdsgiver stiller

bolig til rådighed. Det vurderes, at den behandling der vil finde sted på bag-

grund af reglerne i forslaget, vil skulle ske inden for rammerne af databe-

skyttelsesreglerne.

Behandlingen af oplysningerne er nødvendige af hensyn til Arbejdstilsynets

tilsyn med boligforhold, særligt i forhold til at sikre beskyttelse af de ansat-

tes ret til at få stillet gode og tidsvarende boligforhold til rådighed.

Forslagets bestemmelser vurderes at stå i rimeligt forhold til det legitime

mål, der forfølges, da indkvarteringsplanen forudsættes at være afgørende

for, at Arbejdstilsynet kan indsamle relevante oplysninger om de ansattes

boligforhold. Dette er både for at sikre, at de ansatte får stillet gode og tids-

varende boliger til rådighed, men også for at sikre, at arbejdsgivere der ud-

nytter udenlandsk arbejdskraft og indkvarterer dem i boligen, der er under

sædvanlig dansk standard, kan straffes. Endvidere vedrører oplysningerne i

indkvarteringsplanen hovedsageligt oplysninger om boligens faciliteter og

beliggenhed, og oplysningerne vedrører kun en begrænset tidsperiode, hvor

arbejdsgiveren har stillet boligen til rådighed.

Herudover skal de dataansvarlige (henholdsvis Arbejdstilsynet eller ar-

bejdsgiveren) iagttage de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven, herunder bl.a. oplysningspligten over for de

registrerede, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 13 og 14. Det følger

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

heraf, at når der indsamles personoplysninger om en ansat, bør den dataan-

svarlige iagttage den almindelige oplysningspligt, hvormed den registrerede

bl.a. skal informeres om identitet på den dataansvarlige og kontaktoplysnin-

ger, formålet med behandlingen og eventuelle modtagere af personoplys-

ningerne m.v.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsgivers indkvarteringsplan og de ansat-

tes boligforhold finansieres inden for den økonomiske ramme på 12 mio.

kr. årligt fra 2024, som

er fastsat i ”Aftale

om en reformpakke for dansk

økonomi”

mellem regeringen, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Kristendemokraterne fra januar 2021. Indsatsen forudsætter it-udvikling i

Arbejdstilsynet, som finansieres inden for den samlede ramme på 12 mio.

kr. årligt.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler, da lovforslaget

er udformet med en klar skelnen mellem hovedregler og undtagelser i for-

hold til lovens anvendelsesområde, herunder om hvilke arbejdsgivere, som

indkvarterer ansatte, der er omfattet af loven og hvilke der ikke er omfat-

tet.

Lovforslaget er også i overensstemmelse med princip 3 om automatisk

sagsbehandling, da Arbejdstilsynets sagsbehandling vil være understøttet

digitalt.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte mini-

mumskrav til boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte. Mi-

nimumskravene forventes fastsat på et niveau, som afspejler et alment ac-

cepteret og nutidigt minimumsniveau for boliger i Danmark. De nye krav til

boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte, og som vil blive vil

fastsat ved bekendtgørelse, vil kunne medføre merudgifter for erhvervslivet

i forhold til de arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte og

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

hvor boligen ikke lever op til de krav, som vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse.

Lovforslaget indeholder desuden hjemmel til at udstede bekendtgørelse,

som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til de

arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, jf. lovforslagets § 1,

stk. 5 og stk. 6, § 2, skt. 2, og § 3, stk. 4. De administrative konsekvenser

består i, at arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere an-

satte, skal udarbejde en indkvarteringsplan med oplysninger om indkvarte-

ringen og i øvrigt opfylder kravene. Herunder skal Arbejdstilsynet føre til-

syn med, om arbejdsgiveren har udarbejdet en indkvarteringsplan og i øvrigt

opfylder kravene.

De økonomiske og administrative konsekvenser ved lovforslagets bemyn-

digelsesbestemmelser vil blive nærmere vurderet i forbindelse med udmønt-

ningen af bestemmelserne ved bekendtgørelse.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Et pålæg til arbejdsgivere om at opfylde en række krav til de boligforhold,

som de stiller til rådighed for deres ansatte, som kan være vandrende eller

udstationerede arbejdstagere, vurderes at være i overensstemmelse med

TEUF’s art. 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og TEUF’s art. 56 om

tjenesteydelsernes fri bevægelighed.

Selvom de krav, der stilles med lovforslaget, gælder uanset arbejdsgiverens

og de ansattes nationalitet, er der en formodning for, at udenlandske arbejds-

tagere i højere grad end danske arbejdstagere vil få stillet bolig til rådighed

af arbejdsgiveren og dermed vil være omfattet af lovforslaget. Derfor vil

tiltag efter lovforslaget i praksis kunne være indirekte diskriminerende. In-

direkte diskriminerende tiltag er efter EU-retten kun berettiget, hvis tiltaget

kan begrundes i et lovligt hensyn, er egnet til at varetage hensynet og ikke

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

går videre end nødvendigt. Foranstaltningen skal således være saglig og pro-

portional for at være i overensstemmelse med EU-retten.

Kravene efter lovforslaget har til formål at sikre, at ansatte, der indkvarteres

af en arbejdsgiver, har gode og tidssvarende boligforhold og sikre, at myn-

dighederne har mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som ind-

kvarterer ansatte under forhold, som ikke opfylder en acceptabel boligstan-

dard, fx i forhold til udenlandske ansatte, hvor der de senere år har været en

række eksempler på, at udenlandske ansatte har været indkvarteret under

uacceptable forhold.

Det er vurderingen, at de krav der med lovforslaget stilles til boliger, som

stilles til rådighed, herunder kravet om udarbejdelse af en plan for indkvar-

teringen og et myndighedstilsyn, er egnede til at sikre gode og tidssvarende

boligforhold, når arbejdsgiver stiller bolig til rådighed. Det er ligeledes vur-

deringen, at tiltagene ikke går videre end nødvendigt, henset til at formålet,

og at tiltagene samlet set er egnede til at sikre gode og tidssvarende bolig-

forhold for ansatte, som får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren. På

den baggrund vurderes lovforslaget at være inden for EU-rettens rammer.

I forhold til udenlandske virksomheder, som udstationerer ansatte til Dan-

mark, foreslås en ændring af udstationeringslovens § 5, hvorefter udenland-

ske tjenesteydere bliver omfattet af

”lov

om krav til arbejdsgivere, som stil-

ler bolig til rådighed for ansatte”.

Forslag til ændring af udstationeringslo-

vens sker med afsæt i udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 1, litra h, om

”betingelser for

arbejdstageres indkvartering, når den stilles til rådighed af

arbejdsgiveren til arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted”, jf.

direktiv 96/71/EF af 16. december 1996, som ændret ved direktiv

2018/957/EU.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden

fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Statslige merudgifter på 12 mio. år-

ligt fra 2024 til Arbejdstilsynets til-

syn.

Arbejdstilsynet vil have administra-

tive udgifter til tilsyn med, om ar-

bejdsgivere stiller boliger til rådig-

hed, har udarbejdet en indkvarte-

ringsplan, og til at gennemføre tilsyn

med boligen.

De økonomiske konsekvenser ved

lovforslagets bemyndigelsesbestem-

melser vil blive vurderet i forbin-

delse med udmøntningen af bestem-

melserne ved bekendtgørelse

De administrative konsekvenser ved

lovforslagets bemyndigelsesbestem-

melser vil blive vurderet i forbin-

delse med udmøntningen af bestem-

melserne ved bekendtgørelse

Ingen

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

Nej (x)

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 1,

at loven finder anvendelse, når en

arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark.

Det vil betyde, at loven som udgangspunkt gælder for alle arbejdsgivere,

som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte uanset branche og ar-

bejdsområde og uanset varigheden af indkvarteringen.

Om en arbejdsgiver må anses for at stille bolig til rådighed for ansatte, beror

på en konkret vurdering.

Det afgørende er, om arbejdsgiveren efter en konkret vurdering er den, der

reelt har stillet boligen til rådighed for ansatte i tilknytning til ansættelses-

forholdet og dermed også er nærmest til at sikre de ansattes indkvarterings-

forhold. For at være ansvarlig efter loven, skal arbejdsgiver have en vis til-

knytning og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvarteret og dermed også

indkvarteringens forhold. Er der alene tale om, at arbejdsgiver formidler en

kontakt med en eller flere udlejere, anses arbejdsgiver ikke for at stille bolig

til rådighed.

Situationer hvor ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil ikke

være omfattet af loven.

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse, hvis

en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst,

der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest

repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og som gælder hele det

danske område.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Virkningen og formålet med den foreslåede bestemmelse er at undtage de

arbejdsgivere for forpligtelserne efter loven, som er omfattet af en kollektiv

overenskomst indgået på et vist niveau og som på betryggende vis sikrer de

ansatte gode og tidsvarende boligforhold.

Der tages ikke i forslaget stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde

kan anses for at være de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Det vil

bero på en konkret vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes

anses for at være de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark..

Med afgræsningen af lovens anvendelsesområde vil virksomheder, som har

indgået kollektive overenskomster med faglige organisationer i udlandet,

ikke have mulighed for at blive undtaget fra loven.

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 3,

at loven ikke finder anvendelse, når

en arbejdsgiver indkvarterer ansatte uden for landets kommunegrænser og

ansatte i staten, som får stillet tjenestebolig til rådighed.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at visse områder undtages fra

lovens anvendelsesområde, fx indkvartering i præsteboliger eller indkvarte-

ring i forsvaret, da det vurderes, at de allerede er indkvarteret i boliger, som

er gode og tidsvarende.

Ved at undtage de foreslåede indkvarteringer, vil der ikke være krav til ar-

bejdsgiver om at leve op til de materielle krav til boligen fastsat i reglerne i

medfør af § 2, stk. 2, ligesom arbejdsgiveren heller ikke er forpligtet til at

udarbejde en indkvarteringsplan efter § 3, stk. 1, eller de øvrige forpligtelser

i den forbindelse efter § 3, stk. 2-4. Arbejdstilsynet vil heller ikke foretage

tilsyn, jf. §§ 4 og 5, i forbindelse med de indkvarteringer, som undtages efter

den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår af den gældende artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006

(køre- og hviletidsforordningen), at der i indkvarteringen skal stilles pas-

sende sovefaciliteter og sanitære faciliteter til rådighed. Faciliteterne skal

give den enkelte tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred.

Det følger også af EU-Kommissionens fortolkningsbidrag til de enkelte be-

stemmelser i køre- og hviletidsforordningens artikler, at der skal afholdes

regulære ugentlige hviletider på mindst 45 timer i passende kønsvenlig ind-

kvartering med tilstrækkelige sovefaciliteter og sanitære faciliteter, og at de

regulære ugehvil ikke lovligt kan afholdes i køretøjets kabine.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 4,

at bestemmelserne i §§ 3-6 ikke

finder anvendelse i forbindelse med chaufførers regulære ugentlige hvil, der

skal afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8 i køre- og hviletidsfor-

ordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lovens bestemmelser om arbejds-

givers forpligtelse om at udarbejde en indkvarteringsplan, jf. § 3, stk. 1 og

de øvrige forpligtelser i den forbindelse efter § 3, stk. 2-4, hvis arbejdsgiver

stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, ikke finder anvendelse,

hvis en arbejdsgiver har indkvarteret en chauffør, som afholder sit regulære

ugentlige hvil. Arbejdstilsynets tilsyn efter §§ 4 og 5 vil ligeledes ikke blive

ført, når en chauffør er indkvarteret af arbejdsgiver under sit regulære ugent-

lige hvil.

Arbejdsgivers indkvartering af chauffører under deres regulære ugentlige

hvil vil fortsat skulle overholde de materielle krav til boligen, jf. regler ud-

stedt i medfør af § 2, stk. 2, som bliver nærmere fastsat i en bekendtgørelse.

Formålet med at undtage arbejdsgivere, som indkvarterer chauffører der af-

holder deres regulære ugentlige hvil, fra bestemmelserne i §§ 3-6 i denne

lov, er, at der i dag allerede er kontrol med overholdelse af bestemmelserne

på køre- og hviletidsområdet. Kontrol med overholdelse af bestemmelserne

på køre- og hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis i forbindelse med

Politiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrative virksomhedskon-

trol.

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 5,

at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om, hvordan en arbejdsgiver kan dokumentere over

for Arbejdstilsynet, at betingelserne i stk. 2 omkring kollektive overenskom-

ster, indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedets parter er opfyldt.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere

regler om krav til denne dokumentation og Arbejdstilsynets sagsbehandling

i den forbindelse.

Det følger af den foreslåede

§ 1, stk. 6,

at beskæftigelsesministeren bemyn-

diges til at fastsætte nærmere regler om at undtage brancher og indkvarte-

ringsforhold fra loven, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Det kan fx være, hvor der allerede er særlovgivning om indkvarteringsfor-

hold på et område, og hvor de generelle krav til indkvarteringsforhold efter

reglerne i medfør af § 2, stk. 2, derfor ikke er egnede.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bestemmelsen forudsættes således bl.a. anvendt til at undtage au pairs op-

hold i Danmark fra loven, idet deres boligforhold allerede reguleres af lov-

givning på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Efter gældende ret er der ikke krav til de boligforhold, som en arbejdsgiver

stiller til rådighed for ansatte som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgivere

er dermed ikke pålagt pligter i forhold til kvaliteten og indretningen af den

bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed. En arbejdsgiver kan således

ikke efter de gældende regler gøres ansvarlig for ikke at følge eventuelle

krav til indkvarteringen.

Det følger af den foreslåede

§ 2, stk. 1,

at en arbejdsgiver, som stiller bolig

til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre gode og tidssvarende bolig-

forhold.

Det følger af den foreslåede

§ 2, stk. 2,

at beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter nærmere regler om, hvilke krav til indkvarteringen der skal være opfyldt,

når en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed efter den foreslåede § 2, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes anvendt til at fast-

sætte en række materielle krav til boligens indretning, som løbende kan til-

passes og opdateres i forhold til den boligstandard, der må forventes at være

gældende i det danske samfund. De materielle krav vil bl.a. omfatte krav til

soverum, toilet og badefaciliteter mv. Der skal desuden være elektricitet,

varmt og koldt vand og mulighed for opvarmning og regulering af tempera-

turen i indkvarteringen. Er indkvarteringen længerevarende over 7 dage vil

der blive stillet nogle yderligere krav til boligen, som fx adgang til vaskefa-

ciliteter og mulighed for at tørre tøj.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Der er i dag ikke gældende regler om, at en arbejdsgiver er forpligtet til at

udarbejde en indkvarteringsplan, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed

for ansatte.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 1,

at en arbejdsgiver, som stiller bolig

til rådighed for én eller flere ansatte, skal udarbejde en indkvarteringsplan

med oplysninger om indkvarteringen. Indkvarteringsplanen skal være ud-

arbejdet senest ved indkvarteringens påbegyndelse og skal opdateres, så-

fremt forholdene for indkvarteringen ændrer sig.

Formålet med den foreslåede bestemmelse om en forpligtelse for arbejdsgi-

ver om at udarbejde en indkvarteringsplan er, at den vil give Arbejdstilsynet

viden om, hvor arbejdsgivere indkvarterer sine ansatte, da der i dag ikke

findes et register eller lignende, hvor sådanne oplysninger kan tilgås. På

baggrund af oplysningerne om bl.a. adresse for indkvarteringen i indkvarte-

ringsplanen kan Arbejdstilsynet tage ud til boligen og føre et tilsyn.

Samtidig kan indholdet af indkvarteringsplanen eller arbejdsgiverens mang-

lende udarbejdelse heraf give Arbejdstilsynet en indikation om, at der bør

føres et tilsyn med boligen, som arbejdsgiver stiller til rådighed.

Endelig kan arbejdsgivers udarbejdelse af indkvarteringsplanen være med

til at oplyse arbejdsgiveren nærmere om de krav, som skal være opfyldt, når

denne indkvarterer ansatte i en bolig og dermed medvirke til, at arbejdsgi-

veren sikrer gode og tidssvarende boligforhold.

Planen skal opdateres, såfremt forholdene for indkvarteringen ændrer sig.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 2,

at en arbejdsgiver skal informere de

indkvarterede ansatte eller en repræsentant for disse om indholdet af ind-

kvarteringsplanen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at de ansatte bliver informeret

om indholdet i planen, og får mulighed for at sammenholde planen med de

faktiske forhold og eventuelt gå i dialog med arbejdsgiveren herom.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 3,

at en arbejdsgiver skal sikre, at pla-

nen er til rådighed for de indkvarterede ansatte og for Arbejdstilsynet enten

fysisk eller elektronisk på arbejdspladsen senest ved indkvarteringens påbe-

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

gyndelse. Hvis et vikarbureau stiller bolig til rådighed for én eller flere vi-

karansatte, skal vikarbureauet sørge for, at indkvarteringsplanen er tilgæn-

gelig på brugervirksomheden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte arbejdsgiver til at

sørge for, at indkvarteringsplanen er til rådighed, således at Arbejdstilsynet

kan føre tilsyn med, om den er udarbejdet og om den eventuelt giver anled-

ning til et boligtilsyn.

Hvis et vikarbureau stiller bolig til rådighed for én eller flere vikaransatte,

skal vikarbureauet sørge for, at indkvarteringsplanen er tilgængelig på bru-

gervirksomheden af hensyn til Arbejdstilsynets mulighed for at føre tilsyn

med indkvarteringsplanen og af hensyn til de udsendte vikarer.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 4,

at beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter nærmere regler om krav til indkvarteringsplanen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forudsættes anvendt til at kon-

kretisere kravene til indkvarteringsplanen. Det forventes at være krav om

oplysninger om arbejdsgiver, adresse for indkvarteringen, oplysninger om

de indkvarterede ansatte mv. Desuden skal indkvarteringsplanen indeholde

oplysninger om boligens forhold og standard, jf. de materielle krav til boli-

gen fastsat i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2.

Når kravene til indkvarteringsplanen fastsættes administrativt vil reglerne

herom kunne tilpasses hurtigt og fleksibelt, såfremt fx Arbejdstilsynets er-

faringer med deres nye tilsynsforpligtelse giver anledning til ændringer i

indholdet af indkvarteringsplanen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 4

Arbejdstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at føre tilsyn med,

om arbejdsgivere har udarbejdet en indkvarteringsplan, og om den opfyl-

der kravene i medfør af den foreslåede lov.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Det foreslås i § 4, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om arbejdsgive-

ren har udarbejdet en indkvarteringsplan, og i øvrigt opfylder kravene jf. §

Arbejdstilsynets tilsyn med, om arbejdsgiveren har udarbejdet en indkvar-

teringsplan og har opfyldt de øvrige forpligtelser i den forbindelse, herunder

bl.a. at arbejdsgiveren skal sikre, at planen er til rådighed på arbejdspladsen,

vil ske i forbindelse med Arbejdstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed,

som følger af arbejdsmiljøloven.

Ved tilsyn med indkvarteringsplanen kan Arbejdstilsynet få viden eller

mistanke om, at de ansattes boligforhold ikke lever op til lovens krav. Des-

uden kan oplysningerne i indkvarteringsplanen give Arbejdstilsynet oplys-

ninger om, hvor arbejdsgivere indkvarterer sine ansatte.

Til § 5

Arbejdstilsynet fører i dag tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljøloven,

hvilket sker gennem et opsøgende tilsyn på arbejdssteder i hele landet. End-

videre fører Arbejdstilsynet tilsyn med overholdelse af lovgivningen om

røgfri miljøer, kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. arbejdsmil-

jølovens § 79 a, stk. 1, og anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT) efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.

§ 7 e i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

Det foreslås i § 5, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med, om boliger, hvor

ansatte er indkvarteret af en arbejdsgiver, overholder de krav, som følger af

de regler, der er udstedt i medfør af § 2, stk. 2.

Med den foreslåede § 5 udvides Arbejdstilsynets tilsynsmyndighed til at

omfatte tilsyn med boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte,

jf. denne lov. Arbejdstilsynet har mulighed for at underrette kommunen,

hvis Arbejdstilsynet fx konstaterer brand- eller sundhedsskadelige forhold

ved boligen, som kommunerne selv fører tilsyn med.

Da Arbejdstilsynets tilsyn med boligen forudsætter, at boligen er stillet til

rådighed af arbejdsgiver, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt først kunne

foretage et tilsyn i boligen, efter Arbejdstilsynet har fået viden om boligfor-

holdet. Denne viden kan Arbejdstilsynet få gennem tilsyn med indkvarte-

ringsplanen og ved at spørge de ansatte og arbejdsgiver under det alminde-

lige tilsyn i virksomheden med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Viden

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

om boligforhold stillet til rådighed af arbejdsgiver vil også kunne ske gen-

nem klager til Arbejdstilsynet, omtale i pressen mv.

Den bekendtgørelse, som vil blive udarbejdet med hjemmel i den foreslåede

§ 2, stk. 2, vil opliste de krav, som arbejdsgiveren som minimum skal over-

holde, når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed, og som Arbejdstilsynet

vil føre tilsyn med, om boligen lever op til.

Arbejdstilsynet skal undersøge, om de ansatte er indkvarteret i boliger, som

arbejdsgivere har stillet til rådighed. Dette kan ske ved at spørge de ansatte

eller arbejdsgiver under det almindelige tilsynsbesøg, eller ved tilsyn med

indkvarteringsplanen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer uoverensstemmelser

mellem de ansattes oplysninger og indkvarteringsplanen, eller konstaterer

væsentlige mangler ved indkvarteringsplanen, vil Arbejdstilsynet kunne fo-

retage et tilsyn med boligen.

Arbejdstilsynet vil i nogle tilfælde også kunne få grundlag for at foretage

tilsyn med boligen, hvis Arbejdstilsynet på anden vis får viden om en ar-

bejdsgiver, der har stillet bolig til rådighed for de ansatte. Det kan fx være

gennem indberetninger eller klager

–

fx fra naboer, faglige organisationer,

de ansatte selv m.v. Det er således ikke en betingelse for at gennemføre et

tilsyn, at Arbejdstilsynet først fører tilsyn med indkvarteringsplanen. Det

beror på Arbejdstilsynet egen prioritering og vurdering, om Arbejdstilsy-

net vil reagere på en klage eller indberetning.

Det forudsættes, at Arbejdstilsynet gennemfører tilsynet i boligen med til-

stedeværelse af mindst én af de ansatte, som er indkvarteret. Såfremt det er

muligt, vil tilsynet blive gennemført sammen med en kontaktperson for de

indkvarterede ansatte. I særlige tilfælde kan tilsynet gennemføres med til-

stedeværelse af arbejdsgiveren, hvis de ansatte er forhindret i at være til-

stede i boligen på tidspunktet for tilsynsbesøget såfremt de ansatte har gi-

vet samtykke hertil, og arbejdsgiveren har mulighed for at give Arbejdstil-

synet adgang til boligen.

Til § 6

Efter gældende ret har arbejdsgiver ikke en forpligtelse til at oplyse Arbejds-

tilsynet om, hvorvidt arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for sine ansatte.

Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, skal enhver, der er pålagt pligter efter

loven, efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nød-

vendige for udøvelsen af Arbejdstilsynets virksomhed. Arbejdsmiljølovens

§ 76, stk. 1, finder imidlertid ikke anvendelse i relation til nærværende lov,

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

men alene for arbejdsgivere, der er pålagt pligter efter arbejdsmiljøloven.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at arbejdsgivere og ansatte efter anmodning fra

Arbejdstilsynet skal give alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen

af tilsyn efter §§ 4 og 5. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 76,

stk. 1.

Der er ikke nogen udtømmende liste over oplysninger, som Arbejdstilsynet

kan anmode om, men det kan fx være oplysninger om adressen på boligen,

de indkvarterede ansattes kontaktoplysninger, antallet af ansatte i boligen,

længden for de ansattes ophold i boligen, og hvilke faciliteter, boligen har

m.v. Oplysningerne skal bruges til at afdække, om der eventuelt er behov

for at gennemføre et tilsyn i boligen, hvilket vil afhænge af en konkret vur-

dering af oplysningerne og indkvarteringsplanen. Kontaktoplysninger på de

ansatte er eksempelvis relevante ved varsling i tilfælde af tilsyn i boligen.

Arbejdstilsynet skal overholde GDPR regler i forbindelse med indsamlingen

af oplysninger, og må fx ikke bede om at få udleveret personfølsomme op-

lysninger, helbredsoplysninger m.v.

Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har Arbejdstilsynet uden retskendelse

mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private ar-

bejdspladser, hvis det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage dets

hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

Med

§ 6, stk. 2,

foreslås en tilsvarende bestemmelse, hvorefter Arbejdstil-

synet uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang

til den bolig, en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte, i

det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage deres hverv

i henhold til loven. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

Det forudsættes at være afgørende for, at Arbejdstilsynet kan gennemføre et

effektivt tilsyn med boligforholdene, at Arbejdstilsynet uhindret og uden

forudgående retskendelse til enhver tid kan få adgang til de boliger, som

arbejdsgiver stiller til rådighed.

Arbejdstilsynet gennemfører tilsynet i boligen på mindst indgribende vis.

Dette indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet vil opholde sig kortest mulig tid i

den private bolig, frem til der er indhentet oplysninger til brug for at få af-

dækket, om forholdene lever op til kravene.

BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Lovudkast til lovforslag om krav til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansatte, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Ved besigtigelser af boliger efter den foreslåede lov vil Arbejdstilsynet

skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven, jf. nærmere herom i pkt.

3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.